Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Transkript

1 Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid, at væksten i produktionsværdierne er bedre til at forklare udviklingen i beskæftigelsen. Samtidig har væksten i de beskæftigelsestunge byerhverv de senere år udviklet sig betydeligt bedre, end hvad de overordnede tal giver indtryk af. Der er således ikke tegn på noget større produktivitetsefterslæb. af stud.polit. Anders P. Nielsen og chefanalytiker Frederik I. Pedersen 7. september 13 Analysens hovedkonklusioner Efter den seneste revision af beskæftigelsestallene er sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse øget. Ligeledes er vækstkravet til fremgang i beskæftigelsen øget. Analysen finder en bedre sammenhæng mellem væksten i produktionsværdierne og udviklingen i beskæftigelsen, end når vi måler på sammenhængen mellem egenproduktionen (BVT) og beskæftigelsen. Det er noget overraskende, da aflønningen af de ansatte samt måling af produktiviteten sker ud fra BVT. Mens væksten i den samlede økonomi de senere år har været meget svag, ser det noget bedre ud for de private byerhverv. Analysen viser, at særlige og ikke-beskæftigelsestunge erhverv som råstofudvinding, forsyningsvirksomhed og landbrug mv. har trukket væksten ned. Samtidig har den økonomiske udvikling de senere år været præget af offentlige besparelser med store offentlige beskæftigelsesfald til følge. Udviklingen de senere år tyder ikke på noget større produktivitetsefterslæb, der først skal hentes, inden der kan ventes fremgang i beskæftigelsen blot væksten er høj nok. Vækstkravet til en beskæftigelsesfremgang øges, når der fokuseres på private byerhverv. AE vil fremover have langt større fokus på produktionsværdierne i dels analyser af vækstsituationen på kort sigt på erhvervsniveau, men især i forhold til forklaring af arbejdsmarkedsudviklingen på både aggregeret og disaggregeret niveau. Derudover bliver vi i prognosesammenhæng nødt til at fokusere mere på de beskæftigelsestunge byerhverv til forklaring af arbejdsmarkedsudviklingen. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil 87 fip@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal København V

2 Sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse udtryk ved produktionsværdi Udviklingen på arbejdsmarkedet afhænger grundlæggende af væksten i samfundet bl.a. udtrykt via den såkaldte Okuns lov. 1 AE har gennem mange år estimeret såkaldte Okun-kurver, der bl.a. er brugt som grundlag for AE s arbejdsmarkedsprognoser. Fokus har været på sammenhængen mellem væksten i økonomien (BNP eller BVT) set over en -årig periode og beskæftigelsen. At man kigger på en -årig periode for væksten afspejler, at arbejdsmarkedet reagerer med nogen forsinkelse på ændringer i væksten. Vi har de senere år i hvert fald indtil den seneste revision af nationalregnskabets beskæftigelse set en mindre forklaringsgrad (R), sammen med en aftagende grænse for, hvor meget vækst der skulle til i økonomien, før der kunne ventes fremgang i beskæftigelsen. Efter den seneste revision af beskæftigelsen i nationalregnskabet, hvor beskæftigelsen i blev revideret ned med ca. 3. personer, er både forklaringsgrad og grænse imidlertid øget igen. Det er illustreret i figur 1A og 1B, hvor der ses på sammenhængen mellem BNP-vækst (-årig periode) og beskæftigelsen fra 198-, der er de seneste endelige nationalregnskabsår, mens -, de foreløbige nationalregnskabsår, er indlagt som røde punkter i forhold til okun-kurven. Figur 1A. Okun-kurve april 13 Figur 1B. Okun-kurve september 13 Beskæftigelse (ændring i pct.) 8 Beskæftigelse (ændring i pct.) y =,6x -,7858 R =,569 8 y =,69x -,951 R =, BNP-vækst BNP-vækst Anm.: Væksten er set over en -årig-periode. Som det fremgår, er forklaringsgraden (R) med de nyeste tal øget fra,57 til knap,63 pct. samtidig med, at kravet for fremgang i beskæftigelsen øges fra en gennemsnitlig vækst på 1,5 til knap 1, pct. Det er den underliggende produktivitetsvækst, der gør, at væksten skal op i en vis positiv størrelse, før der er behov for at øge bemandingen. Det afspejler blandt andet, at virksomhederne vedvarende arbejder på at effektivisere og specialisere produktionen. Med de nyeste tal, jf. figur 1B, ligger og præcis på okun-kurven, ligger lidt under, mens modsat ligger lidt over. Der er på den baggrund ikke tegn på noget (produktivitets)efterslæb de senere år, der først skal indhentes, inden der kan ventes fremgang i beskæftigelsen igen. Vil man studere, hvad det er for erhverv, der trækker væksten i økonomien, er det naturligt at kigge på bruttoværditilvæksten (BVT) i faste priser. BVT, der er BNP renset for afgifter og subsidier, kan nemlig fordels på erhverv. BVT afspejler samtidig den merværdi og dermed indkomst, der skabes i virksomhe- 1 Okuns lov kigger oprindelig på sammenhængen mellem vækst og ændring i arbejdsløsheden, se fx Introducing advanced Macroeconomics: Growth and Business cycles, Peter Birch Sørensen og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Dette forhold afspejler sig også konkret ved, at der fås et bedre fit med et to-årigt vægstgennemsnit end ved kun væksten i et år.

3 derne til aflønning af den arbejdskraft og den kapital, der anvendes i produktionsprocessen. BVT svarer derfor også til den samlede produktionsværdi minus forbruget i produktionen af rå- og hjælpestoffer, halvfabrikata, tjenesteydelser mv., der kommer uden for virksomheden. BVT burde ideelt set derfor give en mindst lige så god forklaring på udviklingen i beskæftigelsen som BNP. Som det fremgår af figur, så er det overraskende nok ikke tilfældet. Forklaringsgraden ligger lavere end for BNP (R på knap 55 pct.). Samtidig øges vækstkravet for vending på arbejdsmarkedet til ca. 1½ pct. Figur. Okun-kurve for hele økonomien BVT arbejdsmarkedet: 1,5 pct. 3,, 1, y =,7516x -1,91 R² =,58-1, -, -3, -3, -, -1, 1,, 3, 5, BVT-vækst Anm.: Væksten er set over en -årig-periode. Produktionsværdi i stedet for bruttoværditilvæksten (BVT)? Vi har det senere år set relativt store revisioner af BVT på erhvervsniveau samtidig med nogle bemærkelsesværdige og uforklarlige store bevægelser. Det afspejler blandt andet, at opgørelsen af BVT i de foreløbige nationalregnskabsår er mere usikker end opgørelsen af produktionsværdierne. Det skyldes dels, at det primært er for produktionsværdierne, nationalregnskabet har indikatorer, dels at BVT beregnes residualt ud fra produktionsværdierne og en opgørelse af forbruget (af varer og tjenester) i produktionen. Sidstnævnte findes der heller ikke altid primærstatistik for, hvorfor det beregnes som en fast andel af produktionsværdierne givet historiske sammenhænge. Når man derudover skal beregne BVT i faste priser til brug for realvæksten, sker det samtidig ved såkaldt dobbelt deflatering, hvor forbruget i produktionen i faste priser fratrækkes bruttoproduktionen i faste priser. Endelig sker der i nationalregnskabet en vis afstemning via forbruget i produktionen. Samlet betyder det, at opgørelsen af BVT skal tolkes forsigtigt i de foreløbige nationalregnskabsår og ikke kan stå alene. Det er blandt andet i ovenstående lys, at vi kun estimerer okun-kurverne frem til og med, der er det seneste endelige nationalregnskabsår. De foreløbige nationalregnskabsår (-) er derimod indlagt som punkter i graferne. Overraskende er det derfor, at vi får en bedre sammenhæng mellem 3

4 væksten i produktionsværdien og beskæftigelsen end mellem BVT og beskæftigelsen. Okunsammenhængen mellem væksten i produktionen og beskæftigelsen har således en forklaringsgrad på 76 pct. (figur 3) mod kun 55 pct. for BVT (figur ). Kravet for fremgang i beskæftigelsen øges dog samtidig fra 1,5 til 1,9 pct. At vækstkravet ved at gå fra BVT til produktionsværdi øges, afspejler bl.a. en øget specialisering i produktionen, hvor virksomhederne fokuserer på kernekompetencerne, mens resten købes ude enten fra andre danske virksomheder eller via import. Figur 3. Okun-kurve for hele økonomien Produktionsværdier arbejdsmarkedet: 1,9 pct. 3,, 1, -1, -, -3, y =,653x - 1,86 R² =,763-5,, -,, 8, Vækst i produktionen Anm.: Væksten er set over en -årig-periode. Særlige erhverv har trukket ned i den økonomiske vækst Der har i den økonomiske debat været fokus på, at BNP/BVT-væksten i dansk økonomi giver et skævt billede af den reelle vækst, der er afgørende for beskæftigelsesudviklingen i Danmark. Det skyldes, at BNP-væksten også påvirkes af udviklingen inden for råstofudvinding/nordsøproduktion, energiforsyning, samt landbrug mv. alle erhverv, der er meget kapitalintensive, og hvor kun en mindre del af de beskæftigede er ansat. Samtidig har den økonomiske udvikling i de senere år været præget af offentlige besparelser. Med Genopretningspakken fra skete der således et markant skifte i det offentlige forbrug. Hvor vi tidligere har set systematiske overskridelser af de offentlige budgetter, har vi de senere år været i en situation, hvor vi systematisk har ligget under de offentlige budgetter. I det lys er den offentlige beskæftigelse faldet ret markant de senere år en udvikling, der har trukket det samlede arbejdsmarked ned. Det kan derfor være relevant at fokusere på udviklingen i de private byerhverv, der her defineres som industri, bygge- og anlæg samt privat service. De private byerhverv dækker omkring 7 pct. af det samlede BVT i økonomien, 77 pct. af den samlede produktionsværdi og 65 pct. af den samlede beskæftigelse. Som det fremgår af figur A og B, har væksten i de private byerhverv de senere år været noget højere end for økonomien som helhed.

5 Figur A. Vækst i BVT i alt vs. Byerhverv Figur B. Vækst i produkt. i alt vs. Byerhverv pct. pct. pct. pct I alt Private byerhverv I alt Private byerhverv Anm.: Byerhverv er her defineret som industri, bygge- og anlæg samt private serviceerhverv. Det betyder at der ses bort fra landbrug. Mv., de særlige erhverv råstofudvinding og Forsyningsvirksomhed, samt Offentlig administration, undervisning og sundhed der hovedsageligt dækker den offentlige sektor. I tabel 1 er der foretaget en dekomponering af den overordnede vækst i både BVT og i produktionsværdierne på hovederhverv. Tabel 1. dekomponering af realvæksten BVT produktionsværdi I alt 1, 1, -,3,,, heraf bidrag i pct.enheder Landbrug mv. - -,1 -,1 -,1 - Råstofindvinding -, -,3 -, -,1 -, -, Industri,,3,3 -,,3,3 Forsyningsvirks.,3 -,, -,1 Bygge og anlæg -,8, -,1 -,,3 -,1 Handel og transport mv. 1,,,1,8 1,3,1 Information og kommunik.,1,1,3 -,1,1, Forsikring og Finans -,,3 -,5,1 -,3 Ejendomshandel mv, -,1,1 -,1 Boliger,1 - -,1,1 Erhvervsservice,3,5,3 -,1,5,3 Offentlig adm. mv., -,3 -,1,1 -,3,1 Kultur, fritid mv Private byerhverv 1,,,,,8,5 Øvrige, -,9 -,5, -,6 -,1 Anm.: Byerhverv er her defineret som industri, bygge- og anlæg samt private serviceerhverv. Det betyder, at der ses bort fra landbrug. Mv., de særlige erhverv råstofudvinding og Forsyningsvirksomhed, samt Offentlig administration, undervisning og sundhed, der hovedsageligt dækker den offentlige sektor. 5

6 Som det fremgår, har især råstofudvinding trukket ned i væksten, hvor især BVT er blevet mærkbart påvirket. Forsyningsvirksomhed og landbrug mv. har heller ikke bidraget positivt til væksten de seneste to år. Endelig har offentlig administration mv. der er det sidste hovederhverv, som ikke indgår i de private byerhverv trukket ned i BVT de to seneste år, mens der målt på produktionsværdi kun er et negativt vækstbidrag i. Som det fremgår af de nederste linjer, har de private byerhverv trukket op i den samlede vækst de seneste to år, mens de øvrige erhverv altså har trukket ned. Kigges der på sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse i byerhvervene, finder man for henholdsvis BVT og produktionsværdierne okun-kurverne i figur 5. Figur 5. Okun-kurver for private byerhverv y = 1,96x -1,8397 R² =,7631 BVT arbejdsmarkedet: 1,7 pct., -,, -8,, -,, y =,895x -1,881 R² =,87 Produktionsværdier arbejdsmarkedet:,1 pct. BVT-vækst, -,, -8,, -,, 8, Vækst i produktionen Anm.: Væksten er set over en -årig-periode. For det første er der en noget bedre sammenhæng mellem væksten i byerhvervene og så beskæftigelsesudviklingen i byerhvervene. For den samlede økonomi har vi en forklaringsgrad (figur og 3) på 55 6

7 og 76 pct. målt på BVT hhv. Produktionsværdi. For byerhvervene (figur 5) ligger forklaringsgraden på 76 hhv. 8½ pct. altså mærkbart højere. For det andet finder vi igen den højeste forklaringsgrad, når vi måler på sammenhængen mellem produktionsværdi og beskæftigelse. Som det fremgår af appendiks, er det også tilfældet, når man kigger på de tre private hovederhverv hver for sig. For både industri, bygge- og anlæg samt private serviceerhverv får vi et mærkbart løft i forklaringsgraden ved at sætte beskæftigelsesudviklingen i forhold til produktionsværdierne sammenlignet med BVT. For det tredje stiger vækstkravet for fremgang i beskæftigelsen. Fra 1,7 pct. målt på BVT til,1 pct. målt på produktionsværdierne. Det skal hertil bemærkes, at den gennemsnitlige vækst i produktionsværdierne de sidste 3 år i gennemsnit har ligget godt ¼ pct. højere per år end BVT-væksten. Det højere vækstkrav må blandt andet ses i det lys. Som det fremgår af appendiks 1, er det imidlertid ikke entydigt, at vækstkravet stiger i de private hovederhverv, når man går fra BVT til produktionsværdi. For privat service stiger vækstkravet mærkbart, for industrien meget marginalt, mens det for bygge- og anlæg ligefrem falder marginalt. For det fjerde er der for både de private byerhverv (figur 5) og de underliggende tre private hovederhverv (appendiks 1) ikke noget, der peger på, at der skulle ligge et større produktivitetsefterslæb, der skal hentes, før der igen kan forventes fremgang på arbejdsmarkedet når blot væksten bliver høj nok. AE: Langt større fokus på produktionsværdierne Det er givet, at produktionsværdien er et mere sikkert vækstmål end BVT. Det står klart i de foreløbige nationalregnskabsår, hvor der er stor usikkerhed om BVT. Men i lyset af, hvor meget bedre væksten i produktionsværdien forklarer udviklingen på arbejdsmarkedet historisk, gælder det måske også i de endelige nationalregnskabsår. Man kan simpelthen frygte, at der er mere støj i BVT end i produktionsværdierne. Om virksomhederne alternativt i deres beskæftigelsesbeslutning fokuserer mere på den endelige produktion end på egenproduktionen står uvist. Konsekvensen for af ovenstående er, at vi fremover vil have langt større fokus på produktionsværdierne. Dels i analyser af vækstsituationen på kort sigt på erhvervsniveau, men især i forhold til forklaring af arbejdsmarkedsudviklingen på både aggregeret og disaggregeret niveau. Derudover bliver vi i prognosesammenhæng nødt til at fokusere mere på de beskæftigelsestunge byerhverv til forklaring af arbejdsmarkedsudviklingen. 7

8 Appendiks 1. Okunkurver for de tre private hovederhverv Privat service Signifikant bedre forklaringskraft ved at gå fra BVT til produktionsværdi Vækstkravet stiger samtidig mere mærkbart fra 1, til 1,9 pct. Figur 3. Okun-kurver for private serviceerhverv 5, 3,, 1, -1, -, -3, y =,85x -,956 R² =,5539 BVT arbejdsmarkedet: 1, pct. -5, -,, BVT-vækst Produktionsværdier arbejdsmarkedet: 1,9 pct. 5, 3, y =,7766x -1,5 R² =,7985, 1, -1, -, -3, -5, -,, 8, Vækst i produktionen Anm.: Væksten er set over en -årig-periode. 8

9 Industri Bedre forklaringskraft ved at gå fra BVT til produktionsværdi Vækstkravet stiger kun marginalt nemlig fra,8 til,9 pct. Figur. Okun-kurver for industrien, -,, -8, -1-1, Anm.: Væksten er set over en -årig-periode. BVT , 5, 1, -,, -8, -1-1, y =,77x -,99 R² =,5991 y = 1,18x -3,368 R² =,776 arbejdsmarkedet:,8 pct. Produktionsværdier arbejdsmarkedet:,9 pct. BVT-vækst ,, -,, 8, Vækst i produktionen 9

10 Bygge- og anlæg Næsten fordoblet forklaringsgrad ved at gå fra BVT til produktionsværdi! Vækstkravet falder fra 1,3 til 1, pct. Figur 5. Okun-kurver for bygge- og anlægsvirksomhed 1 BVT arbejdsmarkedet: 1,3 pct. 5, y =,6359x -,7999 R² =,381-5, -1-15, -15, -1-5, 5, 1 15, 1 Produktionsværdier arbejdsmarkedet: 1, pct. BVT-vækst 5, y =,7879x -,9735 R² =,737-5, -1-15, -15, -1-5, 5, 1 15, Vækst i produktionen Anm.: Væksten er set over en -årig-periode. 1