Finansudvalget FIU alm. del Svar på Spørgsmål 4 Offentligt

Transkript

1 Finansudvalget FIU alm. del Svar på Spørgsmål 4 Offentligt j.nr Dato : Til Folketingets Finansudvalg Hermed sendes svar på 9 spørgsmål 4 af 19. februar (Alm. del). Kristian Jensen /Tina R. Olsen

2 9 spørgsmål 4: Der ønskes en redegørelse for, hvorledes forsinkelserne og fordyrelserne påvirker de estimerede business cases når herunder medregnes de ekstra udgifter, som forsinkelserne måtte have medført for SKAT. Svar: Fase 1 Den business case, som svarer til det oprindelige budget, der lå til grundlag for kontraktindgåelsen (akt 118), er opstillet i nedenstående skema: Mio. kr. 2004/ I alt Udgifter i projektperioden Forudsatte besparelser Samlet effekt Akkumuleret cash flow Der er løbende redegjort for udviklingen i business casen for Fase 1 i kvartalsrapporterne. Den aktuelle business case ser således ud: Mio. kr. 2004/ I alt Udgifter i projektperioden Forudsatte besparelser Samlet effekt Akkumuleret cash flow ) I de samlede udgifter indgår der ikke driftsomkostninger efter udløbet af den oprindelige projektperiode pr. 31. oktober Disse omkostninger indbudgetteres i SKATs ordinære driftsbudget. Af de forudsatte besparelse på 145 mio. kr. pr. år, kan ca. 143 mio. kr. henføres til Erhvervsligningsprojektet, der er idriftsat planmæssigt i 3. kvartal Forsinkelserne påvirker således stort set ikke effektdelen i business casen for Fase 1. Forsinkelserne har imidlertid den betydning, at en række udgifter er blevet udskudt og således har medført en udjævning af cash flowet over flere år. Da færdiggørelsen af Fase 1 er en forudsætning for udviklingen og idriftsættelsen af Fase 2 projekterne, påvirker forsinkelsen af Fase 1 i betydeligt omfang business casen for Fase 2. Fase 2 I akt 41 blev de budgetter for DMR og EKKO, der lå til grund for kontraktindgåelse, forelagt Finansudvalget.

3 2 I business casen i akt 41 er Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI) medtaget, dels fordi projekt EKKO udvikler del af den funktionalitet, der skal anvendes i EFI, dels fordi de tre projekter alle er en del af Fase 2. Det skal ligeledes bemærkes, at EFI indgår som et estimat, da projektet først skulle i udbud efter at der var indgået kontrakt om EKKO og DMR. Business casen i akt 41 Mio. Kr Én Skattekonto Et Fælles Inddrivelsessystem Digital Motor Registrering I alt Akkumuleret cash flow Som følge af den, af leverandørerne foreslåede, forlængede tidsplan, blev business casen forringet med drifts- og lønudgifter i yderligere et år, svarende til 58 mio. kr. Fase 2 ville dermed være rentabel efter en 6-årig periode efter kontraktindgåelse. I projektforløbet for EKKO og DMR blev udviklingsforløbet forsinket, på grund af forsinkelser i systemmoderniseringens Fase 1, hvilket påvirkede business casen. Den er tiltrådt af Finansudvalget i akt 186 den 23. juni Akt 186 bemyndigede desuden SKAT til at indgå kontrakt med den valgte leverandør på EFI, hvorefter tallene for EFI ikke længere indgår som et estimat, men er baseret på den valgte leverandørs tilbud. Business Casen blev udvidet til at gå til år 2013, som følge af forsinkelsen af EKKO og DMR og et forlænget udbud på EFI, som følge af afklaringer på Fase 1 om leverancer til Fase 2 og afklaringer med Fase 2 leverandøren om færdiggørelse af systembeskrivelser for DMR og EKKO. På trods heraf ville Fase 2 opnå et økonomisk break-even i år 2013, svarende til en syv-årig periode efter kontraktindgåelsen på EKKO og DMR og 3 år efter fuld idriftsættelse af alle tre systemer.

4 3 Seneste business case for Fase 2 fra kvartalsrapport for 4. kvartal 2008 Mio. kr I alt Udgifter i projektperioden Udgifter efter projektperioden Besparelser Samlet effekt Akkumuleret cash flow Før SKAT har afsluttet sine forberedelser og fremsendt et nyt aktstykke om udviklingen af DMR og EKKO, og en afklaring af det økonomiske mellemværende med den tidligere leverandør, vil en ny business case for DMR og EKKO kun kunne udarbejdes på et meget usikkert grundlag. Besparelsespotentialet for projekterne i Fase 2 vurderes imidlertid at være intakt, jf. ovenstående skema, men vil dog først kunne realiseres i takt med den tidsplan, som måtte blive indgået med ny leverandør. Den samlede effekt vil ligeledes blive påvirket af de kontrakter, der måtte blive indgået. eindkomst eindkomst er igangsat i overensstemmelse med tidsplanen. De effektiviseringsgevinster, der var forudsat i forskellige offentlige myndigheder, A-kasser og for borgere og virksomheder, har det derfor været teknisk mulige at opnå til de forventede tidspunkter. Det blev vurderet, at der var tale om væsentlige positive effekter på f.eks. dagpengeområdet, idet de offentlige myndigheders kontrolmuligheder med udbetalte overførselsindkomster kan forbedres som følge af adgang til løbende indkomstoplysninger. De administrative byrder (AMVAB) for erhvervslivet i forbindelse med indberetning til eindkomstregistret blev skønnet til ca. 200 mio. kr. For at kompenserer virksomhederne blev der i følgeloven til L119 ( ) fremsat en række forslag på Skatteministeriets område, der skulle give administrative lettelser for ca. 215 mio. kr. Der er ikke foretaget en egentlig måling af systemets samlede effekter, men ibrugtagelsen af systemet synes generelt at foregå langsommere end forventet. Hvad angår SKAT var der oprindeligt forudsat positive effekter for 22 mio. kr. Driftsudgifterne er dog steget mere end forventet, da benyttelsen af systemet fortsat vokser. Ved finanslovsaftalen for 2009 blev SKAT således tilført 59 mio. kr. til øgede udgifter til drift af eindkomst.

5 4 Ovenstående taget i betragtning er der derfor fortsat grund til at antage, at systemets samlede business case (inklusiv eksterne effekter) vil være positiv indenfor relativ kort sigt.