Lov om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv.

Transkript

1 2003/1 LSF 122 Offentliggørelsesdato: Justitsministeriet Fylgiskjal nr 38 Sagsforløb 2003/1 LF 122 Lovforslag som fremsat Den fulde tekst Fremsat den 17. december 2003 af justitsministeren (Lene Espersen) DOCUMENT_START> Forslag til Lov om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Tidlig prøveløsladelse af dømte) I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 30. september 2003, foretages følgende ændringer: 1 1. I 40, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:»har prøveløsladelse i medfør af 40 a, stk. 3 eller 4, været forbundet med vilkår om samfundstjeneste, skal der ved fastsættelse af en fællesstraf tages hensyn til omfanget af den udførte samfundstjeneste. 2. I 40, stk. 6, indsættes efter» 38, stk. 1 og 2,«:»eller 40 a, stk. 1,«. 3. I 40, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:»ved afgørelse efter 1. pkt. skal der tages hensyn til omfanget af samfundstjeneste, som den pågældende har udført i medfør af 40 a, stk. 3 eller 4.«4. Efter 40 indsættes:» 40 a. Når halvdelen af straffetiden, dog mindst 4 måneder, er udstået, kan justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, ud over i de i 38, stk. 2, nævnte tilfælde beslutte, at den dømte skal løslades på prøve, hvis hensynet til retshåndhævelsen skønnes ikke at tale imod det, og 1) den dømte har ydet en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet, herunder ved at deltage i behandlings- eller uddannelsesforløb, eller 2) den dømtes forhold taler derfor. Stk. 2. Det fastsættes som vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, at den dømte undergives tilsyn indtil det tidspunkt, hvor der er forløbet to tredjedele af straffetiden. Efter dette tidspunkt kan der fastsættes vilkår om, at den pågældende fortsat undergives tilsyn. Stk. 3. Som vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, nr. 1, kan fastsættes et eller flere yderligere vilkår efter reglerne i 57 og vilkår om, at den dømte skal udføre ulønnet samfundstjeneste. Stk. 4. Som vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, nr. 2, fastsættes, at den dømte skal udføre ulønnet samfundstjeneste. Der kan fastsættes yderligere vilkår efter reglerne i 57. Stk. 5. Vilkår om samfundstjeneste kan ikke udstrækkes ud over to tredjedele af straffetiden. Tilsynsmyndigheden kan dog træffe afgørelse om, at vilkår om samfundstjeneste skal have en varighed ud over dette tidspunkt, hvis særlige grunde taler derfor, dog ikke ud over den samlede straffetid.

2 Stk. 6. Prøveløsladelse i medfør af denne bestemmelse forudsætter, at den dømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at der er sikret den dømte passende ophold og arbejde eller andet underhold, samt at den dømte er egnet til og erklærer sig villig til at overholde de vilkår for løsladelsen, som fastsættes efter stk. 3 og 4. Stk. 7. Bestemmelserne i 38, stk. 4, 39, stk. 1 og stk. 2, 3. pkt., 40 og 63, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«i lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf mv. foretages følgende ændringer: affattes således:» 81. Tilsyn og andre vilkår (særvilkår), der er fastsat efter straffelovens 39, stk. 2, 40 a, stk. 2-4, eller 41, stk. 3, gennemføres af kriminalforsorgen, medmindre andet er bestemt i afgørelsen. Vilkår om samfundstjeneste, der er fastsat efter straffelovens 40 a, stk. 3 eller 4, gennemføres af kriminalforsorgen. For gennemførelse af vilkår om samfundstjeneste finder reglerne i 101, stk. 3, 102 og 103, stk. 1, i øvrigt tilsvarende anvendelse.«2. I 86, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:»overtræder den prøveløsladte vilkår om samfundstjeneste, der er fastsat i medfør af straffelovens 40 a, stk. 1, skal kriminalforsorgen afgive indberetning herom til Direktoratet for Kriminalforsorgen uanset vurderingen af risikoen for ny kriminalitet.«loven træder i kraft den 1. april Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft helt eller delvis for Færøerne med de ændringer, som de særlige færøske forhold tilsiger.

3 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning 3 2. Gældende ret 3 2. Prøveløsladelse Samfundstjeneste Regler om gennemførelse af tilsyn og eventuelle særvilkår ved prøveløsladelse mv 6 3. Justitsministeriets overvejelser 7 4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv Hørte myndigheder mv Indledning Lovforslaget indebærer for det første, at dømte, der under afsoningen af en fængselsstraf gør en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet, får mulighed for prøveløsladelse, når halvdelen af straffen er udstået. Det vil dreje sig om tilfælde, hvor den dømte f.eks. uddanner eller videreuddanner sig i fængslet, eller hvor den dømte deltager i behandling for et eventuelt alkohol- eller stofmisbrug. Prøveløsladelsen kan i disse tilfælde være betinget af, enten at den dømte overholder bestemte særlige vilkår som f.eks. at fortsætte et påbegyndt behandlingsforløb eller at fuldføre en uddannelse, eller at den dømte udfører ulønnet samfundstjeneste. Lovforslaget indebærer for det andet, at der kan ske prøveløsladelse efter udståelse af halvdelen af straffetiden af dømte med gode personlige forhold, hvor det efter en samlet vurdering skønnes unødvendigt, at de pågældende afsoner resten af straffen i fængsel, hvis der i stedet fastsættes vilkår om samfundstjeneste. Prøveløsladelse efter halvdelen af straffetiden vil efter forslaget ikke kunne ske, hvis tidlig løsladelse efter en samlet vurdering skønnes at ville være stødende for den almindelige retsfølelse. Det indebærer, at der skal udvises meget betydelig varsomhed med at anvende de foreslåede nye bestemmelser om prøveløsladelse efter halv tid i forhold til personer, der afsoner straf for visse meget alvorlige former for kriminalitet f.eks. drab, grov vold, brandstiftelse, voldtægt, grove røverier og grove narkotikaforbrydelser. 2. Gældende ret 2.1. Prøveløsladelse Reglerne om prøveløsladelse findes i straffelovens kapitel 6 ( 38-42). Herudover indeholder lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf mv. (straffuldbyrdelsesloven) nærmere regler om bl.a. tidspunktet for beslutning om prøveløsladelse ( 80) og om gennemførelse af tilsyn og eventuelle særvilkår ved prøveløsladelse ( 81-87). Løsladelse skal ske senest ved endt strafudståelse. Efter straffeloven kan løsladelse endvidere ske ved prøveløsladelse, jf. 38.

4 Efter 38, stk. 1, afgør justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, om den dømte skal løslades på prøve, når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået. Prøveløsladelse efter denne bestemmelse forudsætter alene, at den dømtes forhold ikke gør prøveløsladelse utilrådelig, at der er sikret den pågældende passende ophold og arbejde eller andet underhold, og at den pågældende erklærer at ville overholde de vilkår, der i medfør af 39, stk. 2, er fastsat for løsladelsen, jf. 38, stk. 5. Afgørelse om prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1, skal træffes på et sådant tidspunkt, at en eventuel prøveløsladelse kan ske straks efter udståelse af to tredjedele af straffen, jf. straffuldbyrdelseslovens 80, stk. 1, 1. pkt. Efter straffelovens 38, stk. 2, kan løsladelse på prøve ske tidligere, når særlige omstændigheder taler derfor, og den dømte har udstået halvdelen af straffetiden, dog mindst 2 måneder. Bestemmelse herom træffes af justitsministeren eller den, som med hensyn til bestemte grupper af sager bemyndiges dertil. Denne bestemmelse anvendes bl.a. i forbindelse med prøveløsladelse efter enten 1/2 eller 7/12 af straffetiden af udenlandske strafafsonere, der skal udvises efter løsladelsen. Som det fremgår af bestemmelsens ordlyd, er det et krav for prøveløsladelse efter udståelse af halvdelen af straffetiden, at»særlige omstændigheder«taler herfor. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen er der herved især tænkt på de undtagelsestilfælde, hvor særlige grunde, herunder navnlig mulighed for en særlig gunstig arbejdsmæssig placering, taler for, at der sker løsladelse en kortere tid, før to tredjedele af straffetiden er udstået, (jf. Folketingstidende , tillæg A, sp. 957 f). Endvidere kan bestemmelsen f.eks. finde anvendelse, hvor prøveløsladelse af hensyn til alvorlig sygdom hos den indsatte eller dennes pårørende ikke findes at burde afvente, at den pågældende har afsonet 2/3 af straffetiden. Prøveløsladelse kan i almindelighed ikke ske, når den resterende straffetid er mindre end 30 dage, jf. 38, stk. 3. Ifølge 38, stk. 4, kan prøveløsladelse ikke ske med hensyn til den ubetingede del af en dom efter 58, stk. 1. Efter 58, stk. 1, kan retten, hvis den skønner det påkrævet at anvende ubetinget fængselsstraf, men oplysningerne om tiltaltes personlige forhold taler for anvendelse af en betinget dom, bestemme, at en del af den idømte straf, dog højest 6 måneder, skal fuldbyrdes, mens den resterende del af straffen gøres betinget. Efter straffelovens 39, stk. 1, 1. pkt., skal løsladelse på prøve som fast vilkår betinges af, at den pågældende ikke i prøvetiden begår strafbart forhold. Prøvetiden kan ikke overstige 3 år. Hvis den resterende straffetid overstiger 3 år, kan der dog fastsættes en prøvetid på indtil 5 år. Der kan herudover fastsættes tillægsvilkår i form af tilsyn og særvilkår, jf. 39, stk. 2. Efter denne bestemmelse kan det fastsættes som vilkår for løsladelsen, at den pågældende i hele prøvetiden eller en del af denne undergives tilsyn. Der kan yderligere fastsættes vilkår efter reglerne i 57. Bestemmelsen i 57 giver retten mulighed for at fastsætte de vilkår, som findes formålstjenlige, herunder at den dømte: 1) overholder særlige bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde, uddannelse, anvendelse af fritid eller samkvem med bestemte personer, 2) tager ophold i egnet hjem eller institution; for sådant ophold fastsættes ved dommen en længstetid, der i almindelighed ikke kan overstige 1 år, 3) afholder sig fra misbrug af alkohol, narkotika eller lignende medikamenter, 4) underkaster sig afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkotika eller lignende medikamenter, om fornødent på hospital eller i særlig institution,

5 5) underkaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling af mindst et års varighed, 6) underkaster sig psykiatrisk behandling, om fornødent på hospital, 7) retter sig efter tilsynsmyndighedens bestemmelser om indskrænkninger i rådigheden over indtægter og formue og om opfyldelse af økonomiske forpligtelser, 8) betaler erstatning for tab, der er forvoldt ved lovovertrædelsen, 9) efter kommunens afgørelse undergives foranstaltninger efter 40 i lov om social service, eventuelt af nærmere angiven art, og efterkommer de forskrifter, kommunen meddeler den pågældende. Vilkår om ophold i hjem, hospital eller anden institution har ikke gyldighed for længere tidsrum end den resterende straffetid, jf. 39, stk. 2, 3. pkt. Efter 81 i straffuldbyrdelsesloven er det kriminalforsorgen, som gennemfører tilsyn og andre særvilkår for prøveløsladelsen, der er fastsat efter straffelovens 39, stk. 2, medmindre andet er bestemt i afgørelsen. Hvis en prøveløsladt begår et nyt strafbart forhold i prøvetiden, og der foretages rettergangsskridt inden prøvetidens udløb, hvorved den pågældende sigtes for forholdet, fastsætter retten en fælles straf for det nye strafbare forhold og for reststraffen for den tidligere pådømte lovovertrædelse, jf. 40, stk. 1, jf. 61, stk. 2. Reststraffen efter prøveløsladelse er således ligestillet med en betinget dom, og de samme reaktionsmuligheder, som efter 61, stk. 2, kan anvendes ved strafbart forhold begået i prøvetiden for en betinget dom, finder anvendelse, når en lovovertrædelse er begået i prøvetiden for en prøveløsladelse. Når omstændighederne taler derfor, kan retten i stedet for en fællesstraf (1) idømme ubetinget straf alene for det nye forhold, eventuelt i forbindelse med en ændring af vilkårene for prøveløsladelsen, eller (2) afsige ny betinget dom vedrørende begge lovovertrædelser eller alene for det nye forhold i overensstemmelse med reglerne i straffelovens kapitel 7 om betingede domme eller 8 om samfundstjeneste. Hvis en prøveløsladt overtræder de fastsatte tillægsvilkår, kan justitsministeren i medfør af 40, stk. 2, (1) tildele den pågældende en advarsel, (2) ændre vilkårene og forlænge prøvetiden inden for den i 39 fastsatte længstetid eller (3) under særlige omstændigheder bestemme, at den pågældende skal indsættes til udståelse af reststraffen. Det samme gælder efter 40, stk. 3, hvis den prøveløsladte begår strafbart forhold i prøvetiden, uden at der rejses tiltale herfor, eller hvis den prøveløsladte i udlandet dømmes for strafbart forhold begået i prøvetiden, uden at der i forbindelse med dommen er taget stilling til spørgsmålet om fuldbyrdelse af reststraffen. Ifølge 40, stk. 5, anses en straf, der har medført prøveløsladelse, for udstået på det tidspunkt, prøveløsladelsen fandt sted, når der ikke er truffet bestemmelse om fuldbyrdelse af reststraffen i medfør af 40, stk. 2 og 3 (vilkårsovertrædelse). Hvis der er truffet beslutning om genindsættelse af den pågældende i medfør af 40, stk. 2, jf. stk. 3 (vilkårsovertrædelse), kan fornyet prøveløsladelse ske, selv om de tidsmæssige betingelser i 38, stk. 1 og 2, ikke er opfyldt med hensyn til reststraffen, jf. 40, stk. 6. Med hensyn til prøvetid efter sådan prøveløsladelse gælder de i 39 fastsatte tider med fradrag af den tid, i hvilken den pågældende tidligere har været prøveløsladt, jf. 40, stk. 6. Bestemmelsen i stk. 6 åbner adgang for en kortvarig tilbageføring til afsoning efterfulgt af ny prøveløsladelse, når overtrædelsen af tilsynsvilkår eller særvilkår har ført til beslutning om genindsættelse. Straffelovens 41 og 42 indeholder særlige bestemmelser om prøveløsladelse af personer, der afsoner livstidsstraffe.

6 Straffuldbyrdelseslovens kapitel 22 ( ) indeholder visse klageregler mv. 111 indeholder regler om administrativ rekurs. Herudover er der i regler om en særlig enkel og udvidet adgang til domstolsprøvelse af visse særligt indgribende afgørelse vedrørende indsatte. Lovens 112 fastsætter således, at en række bestemte administrative afgørelser kan kræves indbragt til prøvelse for retten. Den særlige domstolsprøvelse omfatter ifølge 112, nr. 6, bl.a. afgørelser om nægtelse af prøveløsladelse i henhold til straffelovens 38, stk. 1, og 41. Derimod er afgørelser om nægtelse af prøveløsladelse i medfør af straffelovens 38, stk. 2, ikke omfattet af den særlige domstolsprøvelse Samfundstjeneste I december 1991 vedtog Folketinget gennem en ændring af straffeloven (lov nr. 6 af 3. januar 1992) at lovfæste regler om samfundstjeneste i straffelovens kapitel 8 ( 62-67). Loven, der byggede på Straffelovrådets betænkning nr. 1211/1990 om samfundstjeneste, trådte i kraft den 1. april Samfundstjeneste havde indtil lovens gennemførelse været baseret på en Folketingsbeslutning fra den 25. maj 1982 om samfundstjeneste som forsøgsordning. Forsøgsordningen, der oprindeligt alene omfattede København og Nordjylland, blev i 1985 udvidet til at omfatte hele landet. Straffelovens regler om samfundstjeneste er efterfølgende ændret to gange henholdsvis ved lov nr. 274 af 15. april 1997 (Samfundstjeneste og forstærket indsats mod seksualforbrydere mv.) og ved lov nr. 230 af 4. april 2000 (Udvidet brug af samfundstjeneste og betingede domme med vilkår om alkoholistbehandling for spirituskørsel). Herudover indeholder straffuldbyrdelseslovens kapitel 18 ( ) regler om gennemførelse af domme med vilkår om samfundstjeneste. Efter straffelovens 62, stk. 1, kan retten, hvis den ikke finder det tilstrækkeligt at idømme tiltalte en betinget dom efter reglerne i 56 og 57, afsige betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvis tiltalte findes egnet hertil. Idømmelse af en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste indebærer, at der pålægges den dømte en pligt til i sin fritid uden løn at udføre samfundsnyttigt arbejde. Der kan ikke efter de gældende regler fastsættes vilkår om samfundstjeneste i forbindelse med prøveløsladelse. Idømmelse af samfundstjeneste som vilkår for en betinget dom sker navnlig i sager om berigelseskriminalitet (bortset fra røveri), men anvendes også i stedet for kortere fængselsstraffe f.eks. i sager om spirituskørsel. Der har dannet sig en praksis, hvorefter samfundstjeneste ved kriminalitet som f.eks. vold, røveri, narkotikasager og sædelighedsforbrydelser (»varsomhedsområdet») kun anvendes, hvis det efter en konkret, individuel vurdering findes forsvarligt. Udstrækningen af et vilkår om samfundstjeneste i tilknytning til en betinget dom skal fastsættes til mindst 30 og højst 240 timer, og der skal fastsættes en længstetid, inden for hvilken denne arbejdspligt skal opfyldes jf. 63, stk. 1. Længstetiden udmåles i forhold til antallet af arbejdstimer. Hvis der foreligger særlige grunde kan tilsynsmyndigheden i medfør af 63, stk. 2, forlænge længstetiden for arbejdsforpligtelsen. I praksis forekommer det, at den dømte, f.eks. på grund af sygdom, ikke kan nå at afvikle arbejdspligten inden for den i dommen fastsatte afviklingstid. Tilsynsmyndighedens afgørelse om forlængelse af længstetiden skal indbringes for retten, hvis domfældte anmoder herom.

7 Efter 63, stk. 3, skal der i en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste fastsættes en prøvetid på højst 2 år, inden for hvilken vilkårsovertrædelser herunder ny kriminalitet kan føre til fuldbyrdelse af den betinget udsatte straf. Det kan i dommen bestemmes, at prøvetiden ophører, når længstetiden for arbejdsforpligtelsens opfyldelse er udløbet. Den dømte er i prøvetiden undergivet kriminalforsorgens tilsyn, jf. 63, stk. 4. Retten kan endvidere, hvis det findes formålstjenligt, fastsætte tillægsvilkår som nævnt i 57 om tillægsvilkår for betingede domme. Tilsynet ophører, og eventuelle vilkår efter 57 bortfalder, når længstetiden for arbejdspligtens opfyldelse er udløbet, medmindre andet er bestemt i dommen. I medfør af 64 kan en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste desuden kombineres med ubetinget fængselsstraf eller bøde efter reglerne i 58. En ubetinget fængselsstraf som fastsættes i kombination med samfundstjeneste kan dog ikke overstige 3 måneder. Afviklingen af sådanne kombinationsdomme sker ved, at den ubetingede del af straffen fuldbyrdes, inden afviklingen af samfundstjeneste påbegyndes. Det er herved hensigten, at det resocialiserende formål med samfundstjeneste ikke fortabes. Efter 65 finder bestemmelserne i 59 om ændring eller ophævelse af vilkår for betingede domme tilsvarende anvendelse på betingede domme med vilkår om samfundstjeneste. Det følger heraf, at vilkår som i medfør af 63 er fastsat i tilknytning til en dom til samfundstjeneste kan ændres eller ophæves af retten ved kendelse, hvis anklagemyndigheden eller den dømte fremsætter begæring herom. Endvidere fastsættes det i 66, stk. 1, at retten, hvis den dømte overtræder vilkåret om samfundstjeneste eller andet vilkår, kan (1) træffe afgørelse om ubetinget fængselsstraf for den begåede lovovertrædelse eller (2) bestemme, at den betingede dom skal opretholdes, eventuelt i forbindelse med en forlængelse af længstetiden for samfundstjeneste og af prøvetiden inden for den i 63 nævnte grænse. En dom på ubetinget fængselsstraf efter 66, stk. 1, nr. 1, kan, jf. stk. 2, fastsættes i kombination med en betinget straf efter reglen i 58, stk. 1. Der kan derimod som hovedregel ikke ske en kombination af afsoning og fortsat samfundstjeneste, idet en betinget delstraf træder i stedet for dommen til samfundstjeneste. Til den betingede delstraf kan knyttes de i 63, stk. 4, nævnte vilkår. I 66, stk. 2, 3. pkt., gives der dog mulighed for en kombination af fortsat samfundstjeneste og en ubetinget fængselsstraf på indtil 3 måneder. Ved fastsættelse af straffen skal der tages hensyn til omfanget af den samfundstjeneste, som den dømte har udført, jf. stk indeholder regler for de tilfælde, hvor en person, der er idømt samfundstjeneste, efterfølgende sigtes for et strafbart forhold begået før eller efter dommen. Der er i det væsentlige tale om, at reglerne om almindelige betingede domme i 61 finder anvendelse. Straffuldbyrdelsesloven indeholder i kapitel 18 ( ) særlige regler om gennemførelse af domme med vilkår om samfundstjeneste Regler om gennemførelse af tilsyn og eventuelle særvilkår ved prøveløsladelse mv. Straffuldbyrdelsesloven indeholder i kapitel 14 ( 79-88) en regulering af forskellige spørgsmål med tilknytning til prøveløsladelse, herunder bl.a. med hensyn til tidspunktet for løsladelsen, gennemførelse af tilsyn af kriminalforsorgen, indberetning ved vilkårsovertrædelse mv.

8 Efter straffuldbyrdelseslovens 80, stk. 1, skal beslutning om prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1, træffes på et sådant tidspunkt, at en eventuel prøveløsladelse kan ske straks efter udståelse af to tredjedele af straffen. Det fremgår i øvrigt af straffuldbyrdelseslovens 89, at spørgsmål om prøveløsladelse jævnligt skal tages op til overvejelse af den pågældende institution, uanset om den indsatte anmoder herom. Tilsyn og andre særvilkår, der er fastsat efter straffelovens 39, stk. 2, eller 41, stk. 3, gennemføres af kriminalforsorgen, medmindre andet er bestemt i afgørelsen, jf. straffuldbyrdelseslovens 81. Tilsynsmyndigheden skal vejlede den prøveløsladte om de rettigheder og pligter, som tilsynet og eventuelle særvilkår indebærer, herunder om virkninger af vilkårsovertrædelse, jf. straffuldbyrdelseslovens 82. Tilsynsmyndigheden skal endvidere i samarbejde med den prøveløsladte og senest i forbindelse med tilsynets iværksættelse udarbejde en plan for tilsynsperioden og tiden derefter. Et vilkår om tilsyn indebærer, at den prøveløsladte skal holde sig i kontakt med kriminalforsorgen efter dennes nærmere bestemmelse, herunder møde hos kriminalforsorgen og modtage dennes besøg, jf. straffuldbyrdelseslovens 83. Den prøveløsladte skal endvidere give kriminalforsorgen oplysning om bopæl og beskæftigelse, samt oplysninger, som gennemførelsen af særvilkåret nødvendiggør. Kriminalforsorgen skal tilbyde den prøveløsladte vejledning og bistand med hensyn til den pågældendes beskæftigelsesmæssige, sociale og personlige forhold med henblik på at forbedre den pågældendes muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Kriminalforsorgen skal i den forbindelse formidle kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der efter anden lovgivning kan yde bistand, jf. 84. Hvis den prøveløsladte unddrager sig tilsynet eller gennemførelsen af særvilkår, fastsætter straffuldbyrdelseslovens 86, at kriminalforsorgen skal træffe foranstaltninger med henblik på at genetablere tilsynet og sikre overholdelsen af særvilkårene. Overtræder den prøveløsladte vilkår for prøveløsladelsen, skal kriminalforsorgens afdeling afgive indberetning herom til Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis vilkårsovertrædelsen må antages at medføre en nærliggende risiko for kriminalitet, jf. 86, stk. 2. Overtræder den prøveløsladte i øvrigt forskrifter eller vilkår, kan kriminalforsorgen give et pålæg om at overholde forskrifterne og vilkårene. Hvis der tidligere er givet pålæg i anledning af tilsvarende overtrædelser, afgives indberetning til Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. 86, stk. 3. Efter 86, stk. 4, skal der snarest efter modtagelsen af de i stk. 2 og 3 nævnte indberetninger træffes afgørelse om eventuel reaktion som følge af vilkårsovertrædelsen, jf. straffelovens 40, stk. 2 og 3, og 42, stk Justitsministeriets overvejelser 3.1. Som det fremgår af pkt ovenfor, løslades indsatte normalt, når de har udstået 2/3 af straffetiden, jf. hovedreglen i straffelovens 38, stk. 1. Der er kun en begrænset adgang til i medfør af undtagelsesbestemmelsen i straffelovens 38, stk. 2, at prøveløslade indsatte på et tidligere tidspunkt, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Efter Justitsministeriets opfattelse bør der i videre omfang skabes mulighed for tidlig prøveløsladelse af indsatte, som enten har gjort en særlig indsats for at komme ud af kriminalitet og kvalificere sig til en kriminalitetsfri tilværelse, eller hvor det på grundlag af en samlet vurdering af den enkeltes personlige forhold, den begåede

9 kriminalitet og afsoningsforløbet findes unødvendigt, at den pågældende afsoner resten af straffen i fængsel, hvis der i stedet fastsættes vilkår om samfundstjeneste Det foreslås således for det første, at indsatte, der har vist vilje og evne til at forbedre sine muligheder for ikke på ny at begå kriminalitet, skal kunne opnå prøveløsladelse efter at have afsonet halvdelen af fængselsstraffen. En tidlig prøveløsladelse til disse indsatte kan ses som en belønning for en særlig indsats, som den pågældende har ydet i forbindelse med afsoningen med henblik på at kvalificere sig til en kriminalitetsfri tilværelse. En mulighed for tidlig prøveløsladelse bør selvsagt ikke omfatte personer, som udviser en negativ eller kriminel adfærd i fængslet, f.eks. begår vold, fremsætter trusler mod fængselspersonale eller medfanger eller sælger narkotika eller andre ulovlige stoffer i fængslet. Der foreslås indsat en ny bestemmelse i straffelovens 40 a, stk. 1, nr. 1, hvorefter der kan træffes beslutning om prøveløsladelse, når den indsatte har udstået halvdelen af straffen (dog mindst 4 måneder), hvis den pågældende har ydet en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet, herunder ved at indgå i behandlings- eller uddannelsesforløb under afsoningen. En særlig indsats kan f.eks. bestå i, at den indsatte under fængselsopholdet gennemfører et relevant uddannelsesforløb eller deltager i afvænningsbehandling for et eventuelt alkohol- eller stofmisbrug eller i et særligt adfærdskorrigerende program. Kriminalforsorgen tilbyder i dag en række forskellige adfærdskorrigerende programmer til indsatte personer. Som eksempler på sådanne behandlingsprogrammer, der vil kunne være relevante med henblik på at opnå mulighed for halvtidsprøveløsladelse, kan nævnes følgende: Cognitive Skills er et adfærdskorrigerende program, der sigter på at ændre den kriminelles måde at tænke og løse problemer på. Programmet er udviklet i Canada og har været anvendt i Kriminalforsorgen i Danmark siden Målgruppen er indsatte i fængsler og i kriminalforsorgens pensioner samt klienter i tilsyn med det fælles kendetegn, at de blandt andet mangler evnen til at løse problemer, og hvis ageren er præget af impulsivitet. Deltagerne gennemgår et grundigt interview inden optagelse for sikre, at de tilhører målgruppen. Programmet har til formål at forbedre deltagernes kognitive færdigheder, så de dermed lærer at løse konflikter på en mere hensigtsmæssig måde. Undervisningen sigter mod at ændre de kriminelles måde at tænke og løse problemer på, således at de på længere sigt vælger ikke-kriminelle adfærdsmønstre. Samtaler om kriminalitet er et program, der er udviklet i Sverige, og som tager udgangspunkt i den kriminalitet, som klienten har begået. Målgruppen er bred, fordi indholdet er bygget op omkring almene kriminalitetsrelaterede faktorer, og ikke knytter sig til specifikke forbrydelser som f.eks. volds- eller seksualforbrydelser. Klienterne føres igennem forskellige temaer, som f.eks. holdninger til kriminalitet, ofre for kriminalitet, omkostninger i forbindelse med udøvelse af kriminalitet, kommunikation, evne til problemløsning og forebyggelse af tilbagefald. Programmet bygger på kognitive teorier, og metoderne er rollespil, øvelser, hjemmeopgaver og gruppesamtaler. Vredesprogrammet (Anger Management) bygger på kognitive teorier og har til formål at lære deltagerne teknikker til at håndtere deres vrede, så den ikke medfører voldelig og aggressiv adfærd. Ophold på Kongens Ø-afdelingen i Statsfængslet i Vridsløselille retter sig mod stofmisbrugere og bygger på den såkaldte Minnesotamodel og tolvtrinsprogrammet. Behandlingen er tilrettelagt med henblik på, at stofmisbrugeren bliver og forbliver

10 stoffri efter endt behandling. Behandlingen på afdelingen udføres i samarbejde med den selvejende institution Kongens Ø. Der er på afdelingen plads til 24 indsatte. Behandlingen følges typisk op med efterbehandling på f.eks. Arresøhøj eller i»halfwayhouse», som er institutioner, der drives af Kongens Ø. Ophold i kontraktfængselsafdelinger er tilrettelagt med henblik på, at stofmisbrugeren bliver og forbliver stoffri efter endt behandling. Behandlingen, der varetages af fængselspersonalet, bygger på en kontrakt indgået mellem den indsatte og kontraktsafdelingen, hvorefter den indsatte forpligter sig til at deltage aktivt i afdelingens tilbud, ikke at indtage stoffer samt afgive urinprøve. Behandlingen er herudover i høj grad koncentreret om optræning i»almindelig daglig livsførelse» samt trekantssamtaler med kontaktperson og supervisor. Der findes kontraktafdelinger i statsfængslerne i Ringe, Nyborg og Sdr. Omme. Endvidere fungerer den stoffri afdeling i Statsfængslet i Horsens efter samme principper.» 78- placeringer» er tilbud til indsatte om anbringelse på hospital, i familiepleje, i egnet hjem eller institution, når den dømte f.eks. har behov for særlig behandling, som i væsentlig grad kan tilgodeses i den pågældende institution. For stofmisbrugere kan der være tale om anbringelse i behandlingsinstitutioner i det almindelige behandlingssystem som f.eks. Vejle Amts døgninstitution Kråsiglund. For alkoholmisbrugere kan der f.eks. være tale om anbringelse på den private behandlingsinstitution Ringgården ved Middelfart. For begge typer af behandling vil der typisk være behov for opfølgende behandling efter løsladelsen. Det vil som hovedregel være muligt og hensigtsmæssigt, at afsoningsstedet i de tilfælde, hvor det skønnes, at tidlig prøveløsladelse kan blive relevant, allerede ved påbegyndelsen af afsoningsforløbet drøfter muligheden for prøveløsladelse efter halvdelen af straffetiden efter den foreslåede bestemmelse i 40 a, stk. 1, nr. 1, med den indsatte. I den forbindelse bør det så vidt muligt drøftes med den indsatte, hvilken særlig indsats den pågældende skal yde for at komme i betragtning til tidlig prøveløsladelse. Kravene til den indsattes indsats kan eventuelt beskrives i den handleplan for den indsatte, der udarbejdes af kriminalforsorgen. En sådan beskrivelse i en handleplan vil ikke være en forhåndstilkendegivelse om prøveløsladelse efter halvdelen af straffetiden, men vil fastsætte retningslinjer for den indsatte om, hvad den pågældende skal gøre for at kunne komme i betragtning til tidlig prøveløsladelse. Der henvises i øvrigt til lovforslagets 1, nr. 4 ( 40 a, stk. 1, nr. 1) Det foreslås for det andet, at åbne mulighed for at anvende tidlig prøveløsladelse i tilfælde, hvor den indsattes forhold samlet set taler for, at det er unødvendigt, at den pågældende afsoner resten af straffen i fængsel, hvis der i stedet kan fastsættes vilkår om samfundstjeneste. Det vil dreje sig om indsatte, som typisk har gode og stabile personlige forhold og et godt socialt netværk samt er uden misbrugsproblemer, og hvis forbrydelse ikke er udtryk for et kriminelt mønster. Det er en forudsætning, at den pågældendes afsoningsforløb har været i det væsentlige problemfrit, dvs. at den indsatte ikke f.eks. flere gange er udeblevet fra udgang eller har begået kriminalitet under afsoningen eller alvorligt har chikaneret fængselspersonale eller andre indsatte. I forhold til indsatte med sådanne gode personlige forhold mv. vil udførelse af samfundstjeneste, som også har en væsentlig pønal karakter, efter Justitsministeriets opfattelse kunne træde i stedet for en fortsat afsoning i fængsel, når halvdelen af straffen er udstået, uden derved at afsvække straffens funktion. Det gælder dog kun, såfremt retshåndhævelseshensyn ikke taler imod det, jf. pkt nedenfor.

11 Der foreslås derfor indsat en bestemmelse i straffelovens 40 a, stk. 1, nr. 2, hvorefter der kan træffes beslutning om prøveløsladelse på visse betingelser, når den indsatte har udstået mindst halvdelen af straffen, hvis den pågældendes forhold taler derfor. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 4 ( 40 a, stk. 1, nr. 2) Den foreslåede adgang til tidlig prøveløsladelse for personer, der har gjort en særlig indsats under afsoningen, forudsætter, at den indsatte har haft lejlighed til over en vis tid at vise sin vilje og evne til at forbedre sine muligheder for ikke på ny at begå kriminalitet. Tilsvarende vil vurderingen af, om en indsats forhold samlet set er så gode, at det skønnes unødvendigt, at den pågældende afsoner reststraffen i fængslet, forudsætte, at fængselsmyndighederne har haft mulighed for at følge den pågældende i en vis periode. Adgangen til tidlig prøveløsladelse foreslås derfor gjort betinget af, at mindst 4 måneder af straffetiden er udstået. Da den gældende adgang til prøveløsladelse efter 2/3 tid opretholdes uændret, og indsatte med en dom på 6 måneders fængsel derfor vil kunne prøveløslades efter denne regel, vil tidlig prøveløsladelse i praksis kun finde anvendelse ved domme af længere varighed end 6 måneder. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 4 ( 40 a, stk. 1) Det foreslås, at der i tilknytning til prøveløsladelse af indsatte efter 40 a, stk. 1, nr. 1, der yder en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet, kan fastsættes vilkår efter reglerne i straffelovens 57, med henblik på at støtte den dømtes indsats for en kriminalitets- og misbrugsfri tilværelse. Efter 57 kan der fastsættes vilkår, som findes formålstjenlige, herunder f.eks., at den dømte overholder særlige bestemmelser vedrørende arbejde og uddannelse eller underkaster sig afvænningsbehandling for alkohol- eller stofmisbrug. Fastsættelse af vilkår i medfør af denne bestemmelse, skal ske under hensyn til den pågældendes individuelle forhold. Der kan ud over vilkår om uddannelse eller afvænningsbehandling også være behov for at fastsætte vilkår om, at den pågældende fuldfører et af kriminalforsorgens særlige adfærdskorrigerende programmer, jf. pkt ovenfor. Med hensyn til prøveløsladelse efter 40 a, stk. 1, nr. 2, af dømte, hvis forhold taler herfor, vil der ikke være anledning til at overveje vilkår om afvænningsbehandling eller anden behandling med henblik på at forebygge fremtidig kriminalitet, idet det er forudsat, at der er tale om personer med så gode personlige forhold mv., jf. ovenfor, at særlige vilkår af denne karakter ikke er nødvendige. Ligeledes vil der som regel være tale om personer, hvor særlige vilkår om uddannelse vil være unødvendige. Det kan derimod ikke udelukkes, at der i visse tilfælde vil være behov for at fastsætte andre vilkår efter reglerne i 57, f.eks. vedrørende overholdelse af særlige forskrifter om opholdssted, arbejde, anvendelse af fritid eller samkvem med bestemte personer. Der foreslås derfor indført en adgang hertil. Med henblik på at sikre et pønalt element og samtidig støtte de pågældende personers resocialisering foreslås det, at prøveløsladelse efter den foreslåede 40 a, stk. 1, nr. 2, skal ske på vilkår af, at den pågældende i en periode udfører ulønnet samfundstjeneste. Der er tale om en nyordning, idet der ikke efter gældende ret kan fastsættes vilkår om samfundstjeneste i forbindelse med prøveløsladelse, men kun som vilkår for en betinget dom, jf. pkt ovenfor. Det forudsættes, at der ved fastsættelse af særlige vilkår efter 57 ved siden af vilkår om samfundstjeneste tages hensyn til samfundstjenestens omfang, således at

12 den forpligtelse, som de fastsatte vilkår samlet set indebærer for den prøveløsladte, ikke bliver urimelige eller står i misforhold til reststraffen. Det foreslås, at der også ved prøveløsladelse efter den foreslåede 40 a, stk. 1, nr. 1, af dømte, der har gjort en særlig indsats for at undgå på ny at begå kriminalitet, efter en konkret vurdering kan fastsættes vilkår om samfundstjeneste, eventuelt sammen med andre vilkår efter reglerne i 57. Vilkår om samfundstjeneste i forhold til personer, som løslades efter nr. 1, vil være relevant i tilfælde, hvor der bør sikres et fortsat pønalt element, som samtidig er egnet til at støtte den pågældendes resocialisering, jf. ovenfor. Det vil navnlig være aktuelt i tilfælde, hvor der er tale om en længere reststraf på ca. 1 år eller mere, eller hvis der ikke (længere) er særlige behandlingsbehov eller behov for uddannelse mv., som kan følges op med mærkbare vilkår efter 57. Ligesom med hensyn til prøveløsladelse efter 40 a, stk. 1, nr. 2, forudsættes det, at der ved fastsættelse af særlige vilkår efter 57 ved siden af vilkår om samfundstjeneste tages hensyn til samfundstjenestens omfang. Personer, der prøveløslades efter halvdelen af straffetiden i medfør af de foreslåede regler, bør efter Justitsministeriets opfattelse i alle tilfælde undergives tilsyn af kriminalforsorgen i perioden, indtil der er forløbet 2/3 af straffetiden. Det skyldes, at der er tale om en ordning, som under særlige betingelser fraviger det sædvanlige udgangspunkt, hvorefter prøveløsladelse som regel sker, når 2/3 af straffetiden er udstået. Der er derfor behov for, at den dømte følges af kriminalforsorgen under prøveløsladelsen. Det kan nævnes, at personer, der som led i en betinget straffedom er undergivet vilkår om samfundstjeneste, ligeledes altid skal undergives vilkår om tilsyn, jf. straffelovens 63, stk. 4. Der bør også efter udløbet af 2/3 af straffetiden efter en konkret vurdering kunne fastsættes vilkår om fortsat tilsyn Efter Justitsministeriets opfattelse bør et vilkår om samfundstjeneste i tilknytning til prøveløsladelse ikke kunne udstrækkes ud over det tidspunkt, hvor den dømte ellers ville have afsonet 2/3 af straffetiden og derfor som hovedregel ville være blevet prøveløsladt uden vilkår om samfundstjeneste efter den gældende bestemmelse i 38, stk. 1 (som ikke ændres). I modsat fald ville en tidlig prøveløsladelse i denne henseende kunne opfattes som mindre attraktiv end den ordinære prøveløsladelse efter 2/3 tid. Der foreslås indsat en udtrykkelig bestemmelse herom i straffeloven. Dog bør der i særlige tilfælde kunne træffes afgørelse om, at vilkår om samfundstjeneste skal have en varighed ud over 2/3 straffetid, hvis der foreligger særlige grunde, f.eks. fordi den pågældende på grund af sygdom, graviditet eller lignende ikke har kunnet udføre den fastsatte arbejdsforpligtelse inden for det nævnte tidsrum. Det ville i disse tilfælde kunne virke urimeligt, såfremt den prøveløsladte måtte genindsættes i fængslet, alene fordi samfundstjeneste ikke kunne kræves udført efter tidspunktet for 2/3 af straffetiden. Vilkår om samfundstjeneste bør dog i intet tilfælde kunne have en varighed ud over den fulde straffetid. I de nævnte særlige situationer vil det endvidere være muligt administrativt at træffe beslutning om at nedsætte samfundstjenestens varighed. Det antages således i almindelighed, at den prøveløsladende myndighed uden udtrykkelig lovhjemmel senere kan begrænse eller ophæve fastsatte vilkår. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 4 ( 40 a, stk. 5). Som følge af den foreslåede regel i 40 a, stk. 5, finder Justitsministeriet ikke grundlag for som ved samfundstjeneste som vilkår for en betinget dom også at

13 foreslå en særlig længstetid for samfundstjenesten. Dette skyldes, at der i forvejen ligger en tidsmæssig begrænsning i, at samfundstjenestens varighed efter forslaget som udgangspunkt ikke må have en udstrækning ud over den tid, der resterer, inden den pågældende ville have udstået 2/3 af straffetiden. Der er på den anden side ikke noget til hinder for, at der fastsættes en længstetid for samfundstjenesten, der er kortere end den tid, der resterer, inden udløbet af 2/3 af straffetiden. Det antages i almindelighed, at muligheden for en resocialiserende effekt af samfundstjeneste er størst, når samfundstjenesten har en længere periode end 3 måneder. Hvis en sådan forudsætning skulle være fuldt ud bestemmende for udformningen af den foreslåede ordning, ville den foreslåede regel i 40 a, stk. 5, betyde, at prøveløsladelse med vilkår om samfundstjeneste som udgangspunkt ville være udelukket med hensyn til indsatte, der afsoner fængselsstraffe under 1 års varighed. Justitsministeriet har under hensyn til, at samfundstjeneste efter forslaget bl.a. forudsættes anvendt med hensyn til personer, der har særligt gode personlige forhold, ikke fundet, at der er anledning til at foreslå en sådan tidsmæssig begrænsning. Det bemærkes dog, at det i praksis kan vise sig vanskeligt at gennemføre samfundstjenesteforløb på under 2 måneders varighed. Derimod foreslås det, at de gældende regler om omfanget af samfundstjeneste, der fastsættes som vilkår i en betinget dom, skal gælde tilsvarende for samfundstjeneste, der fastsættes som vilkår for prøveløsladelse, således at arbejdspligten skal udgøre mindst 30 og højst 240 timer. Ved fastsættelsen af arbejdspligtens omfang må der ud over længden af reststraffen også lægges vægt på andre forhold, herunder omfanget af eventuelle andre vilkår om f.eks. behandling samt den prøveløsladtes muligheder for fast beskæftigelse. Vilkår for prøveløsladelsen må selvsagt ikke være til hinder for, at den pågældende kommer i reelt arbejde eller på anden måde på ny bliver fuldt integreret i samfundet. Direktoratet for Kriminalforsorgen vil udarbejde nærmere administrative retningslinjer for anvendelsen af samfundstjeneste som vilkår for prøveløsladelse Den foreslåede ordning med prøveløsladelse efter afsoning af halvdelen af straffetiden kan som udgangspunkt anvendes, uanset hvilken kriminalitet den pågældende er dømt for. Over for indsatte, der afsoner straffe for de groveste forbrydelser, bør der imidlertid udvises en meget betydelig varsomhed med at anvende adgangen til tidlig prøveløsladelse. For personer, der har begået grov kriminalitet med fare for personers liv eller helbred, eller som har deltaget i omfattende organiseret kriminalitet (f.eks. rockerkriminalitet), vil hensynet til retshåndhævelsen således normalt tale imod, at der træffes afgørelse om tidlig prøveløsladelse i medfør af de foreslåede regler. Det foreslås i overensstemmelse hermed, at tidlig prøveløsladelse i medfør af 40 a, stk. 1, nr. 1 og 2, i alle tilfælde skal være betinget af, at hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod løsladelsen. Der vil i praksis kunne forekomme enkeltstående tilfælde, hvor det efter en konkret samlet vurdering vil være rimeligt og forsvarligt, at den pågældende prøveløslades efter de foreslåede regler, selv om den indsatte er dømt for en meget alvorlig lovovertrædelse. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en indsat har begået drab i stærk affekt, og ikke tidligere har været straffet, har særdeles gode personlige forhold og et meget positivt afsoningsforløb. Det kan f.eks. også være tilfældet, hvis en indsat er dømt for alvorlig narkotikakriminalitet, begået ved i enkelte tilfælde at fungere som kurér for at finansiere et tidligere stofmisbrug. Hvis en sådan strafafsoner gør en særlig indsats for at komme ud af stofmisbruget, bør det ikke på forhånd være udelukket, at den pågældende kan komme i betragtning til en tidlig prøveløsladelse efter de foreslåede regler.

14 Det forudsættes, at der forinden der træffes afgørelse om prøveløsladelse af personer, som er omfattet af det nævnte varsomhedsområde, foretages en høring af politimesteren på det sted, hvor straffesagen blev behandlet. Der henvises i øvrigt til lovforslagets 1, nr. 4 ( 40 a, stk. 1) Ud over de ovenfor skitserede vilkår bør prøveløsladelse efter den foreslåede ordning forudsætte, at den dømtes forhold ikke gør prøveløsladelse utilrådelig, at den pågældende er egnet til og erklærer sig villig til at overholde de fastsatte vilkår, herunder vilkår om samfundstjeneste, afvænningsbehandling mv., og at der er sikret den pågældende passende ophold og arbejde eller andet underhold. Disse betingelser svarer bortset fra kravet om, at den dømte skal være egnet til at overholde vilkårene for løsladelsen til, hvad der i medfør af 38, stk. 5, i dag gælder for prøveløsladelse efter 38, stk. 1 og 2. Kravet om egnethed svarer til, hvad der efter 62, stk. 1, gælder med hensyn til fastsættelse af samfundstjeneste som vilkår for en betinget dom. Efter de gældende administrative regler for prøveløsladelse (vejledning nr. 68 af 23. juni 2003 om løsladelse af indsatte, der udstår fængselsstraf) er det en forudsætning for prøveløsladelse i henhold til 38, stk. 1, at der ikke er væsentlig risiko for, at den pågældende vil begå ny ikke-bagatelagtig kriminalitet, medmindre denne risiko formodes at kunne begrænses ved tilsyn og eventuelle særvilkår (jf. vejledningens pkt. 6). For prøveløsladelse efter 38, stk. 2, er det imidlertid en forudsætning, at risikoen for tilbagefald til ny kriminalitet skønnes at være ringe (jf. vejledningens pkt. 28). Det forudsættes, at der ligesom ved løsladelse efter 38, stk. 2 kun sker prøveløsladelse i medfør af den foreslåede 40 a, i tilfælde, hvor risikoen for tilbagefald til ny kriminalitet skønnes at være ringe. Der henvises i øvrigt til lovforslagets 1, nr. 4 ( 40 a, stk. 6) Overtrædelse af de fastsatte vilkår for en tidlig prøveløsladelse f.eks., at den dømte udebliver fra samfundstjeneste bør kunne medføre samme sanktioner som overtrædelse af vilkår for prøveløsladelse efter 2/3 tid, jf. straffelovens 40, stk. 2, som ikke foreslås ændret. Det indebærer, at der vil kunne tildeles den pågældende en advarsel eller træffes bestemmelse om, at den pågældende skal genindsættes i fængslet. Det foreslås på denne baggrund, at straffelovens 40, stk. 2, skal finde tilsvarende anvendelse, jf. lovforslagets 1, nr. 4 ( 40 a, stk. 4). Hvis vilkårsovertrædelsen er af ikke ubetydelig karakter f.eks. gentagen udeblivelse fra samfundstjeneste uden lovligt forfald eller hvis den prøveløsladte begår strafbart forhold under prøveløsladelsen, bør den pågældende som absolut hovedregel genindsættes i fængslet til fortsat afsoning, idet den pågældende i så fald ved sin adfærd har vist sig uegnet til den særlige ordning med tidlig prøveløsladelse. Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens 86, stk. 2, at der skal ske indberetning til Direktoratet for Kriminalforsorgen om vilkårsovertrædelse, hvis overtrædelsen må antages at medføre en nærliggende risiko for kriminalitet. Overtræder den prøveløsladte vilkår om samfundstjeneste, bør der imidlertid ske indberetning, uanset om der antages at foreligge risiko for, at den pågældende vil begå ny kriminalitet. Der foreslås derfor indsat en bestemmelse herom i straffudlbyrdelsesloven, jf. lovforslagets 2, stk. 2 ( 86, stk. 2, 1. pkt.). I de tilfælde, hvor der på grund af vilkårsovertrædelse sker genindsættelse i fængsel efter 40, stk. 2, nr. 3, af en person, der er prøveløsladt efter den foreslåede 40 a, skal der i forbindelse med en senere beslutning om

15 prøveløsladelse i medfør af 38, stk. 1 eller 2, tages hensyn til omfanget af eventuel samfundstjeneste, som den pågældende har udført som vilkår for den tidligere prøveløsladelse. Efter Justitsministeriets opfattelse ville det kunne opfattes som urimeligt, hvis der ikke i disse tilfælde skete et rimeligt fradrag i afsoningstiden for den udførte samfundstjeneste. Hvis den indsatte i øvrigt opfylder betingelserne herfor, bør der således kunne ske prøveløsladelse af den pågældende, selv om de tidsmæssige betingelser i 38, stk. 1 eller 2 eller den foreslåede 40 a, stk. 1, ikke er opfyldt. Det betyder bl.a., at den indsatte kan prøveløslades, inden den pågældende har udstået 2/3 af straffetiden, således at tidligere løsladelsestidspunkt afspejler den udførte samfundstjeneste. Der foreslås indsat en bestemmelse herom, jf. lovforslagets 1, nr. 2 og 3 ( 40, stk. 6, 1. og 2. pkt.). Tilsvarende synspunkter gør sig efter omstændighederne gældende med hensyn til prøveløsladte, som begår nyt strafbart forhold i prøvetiden. Skal retten i disse tilfælde fastsætte en fællesstraf for det tidligere og det nye strafbare forhold i overensstemmelse med reglen i 61, stk. 2 (som ikke ændres), bør der således ved fællesstraffens udmåling tages hensyn til omfanget af en i henhold til den foreslåede 40 a udført samfundstjeneste. Der foreslås indsat en bestemmelse herom, jf. lovforslagets 1, nr. 1 ( 40, stk. 1) Kompetencen til at træffe afgørelse om tidlig prøveløsladelse bør ligesom med hensyn til anden prøveløsladelse tilkomme justitsministeren (Direktoratet for Kriminalforsorgen), eller den, som ministeren bemyndiger dertil (institutionslederne). For at sikre en ensartet praksis, vil afgørelseskompetencen i hvert fald i en opstartsperiode ligge hos Direktoratet for Kriminalforsorgen. Det tilkommer domstolene at afgøre, om der i tilknytning til en betinget dom i en straffesag skal fastsættes vilkår om samfundstjeneste, jf. straffelovens 62 (som ikke ændres). En afgørelse om prøveløsladelse i henhold til de foreslåede regler bør som nævnt efter Justitsministeriets opfattelse træffes administrativt, og det gælder også selv om prøveløsladelsen sker med vilkår om samfundstjeneste. En beslutning om at løslade den indsatte på visse vilkår, som den pågældende skal samtykke i, må anses for væsentligt forskellig fra den situation, hvor samfundstjeneste vælges som sanktion i stedet for (eller eventuelt i tilknytning til) en ubetinget fængselsstraf. Endvidere vil afgørelsen om tidlig prøveløsladelse i henhold til den foreslåede 40 a bero på en skønsmæssig vurdering af bl.a. den indsattes adfærd og personlige udvikling under fængselsopholdet, som kriminalforsorgen vil være nærmest til at foretage. En beslutning om prøveløsladelse med vilkår om samfundstjeneste mv. (herunder spørgsmålet om samfundstjenestens varighed) vil kunne indbringes for domstolene, jf. grundlovens 63. Hvis der senere gives bemyndigelse til anstaltslederne til at træffe afgørelse i sager om prøveløsladelse efter de foreslåede regler, vil den dømte kunne indbringe anstaltsledernes afgørelse for Direktoratet for Kriminalforsorgen. Direktoratet for Kriminalforsorgen vil udstede nærmere administrative retningslinjer for behandlingen af sager om prøveløsladelse med vilkår om samfundstjeneste. Der gælder en særlig adgang til at få administrative afgørelser indbragt for domstolene, jf. straffuldbyrdelseslovens 112. Denne udvidede adgang til domstolsprøvelse omfatter bl.a. afgørelser om nægtelse af prøveløsladelse i henhold til straffelovens 38, stk. 1 og 41. Derimod er afgørelser om afslag på prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 2, ikke omfattet af den særlige adgang til domstolsprøvelse. Det fremgår af Straffelovrådets betænkning nr. 1355/1998 om