Kriminalforsorgen. Kriminalforsorgen Statistik Statistik

Transkript

1 Kriminalforsorgen Kriminalforsorgen Statistik 2002 Statistik 2002

2 Fotograf Ulrik Jantzen, 27 år, står bag fotoserien til Kriminalforsorgen. Han er nyuddannet, men har allerede vundet en stribe priser. Fotoserien stammer fra Statsfængslet i Vridsløselille, hvor Ulrik Jantzen i næsten ni måneder fulgte livet på en afdeling og i værkstederne. Billedreportagen har efterfølgende fået mange roser blandt andet hædrende omtale på Årets Pressefotokåring og en andenplads i The Sixth International Price For Young Photojournalism til en værdi af euro. Ulrik Jantzen er som noget ret enestående glad for sit fængselsophold i Vridsløselille! Det har været meget interessant at tage fotos i et fængsel, fordi det er en helt anden verden end den, man er vant til. Det er et lukket miljø, og det er nok det, der gør én nysgerrig. Man kender det ikke i forvejen. Ulrik Jantzens priser: Pris ved AGFA/Das prize für Jungen Bildjournalismus Årets Pressefoto: Hædrende pris: "Åben klasse kategorien " 2001/2002 Hædrende pris: "Portrait kategorien" 2001/2002 Hædrende pris: "Portrait kategorien" 2001/2002 Hædrende pris: "Feature kategorien" 2000/2001 Hædrende pris: "Sport kategorien" 2000/2001 Hædrende pris: "Sport kategorien" 1999/ : 1. pris: Fuji film, travel kategorien" 2002: 1. pris: Fuji film, Feature/Reportage kategorien" 2002: Modtager Pressefotografforbundets arbejdslegat "Den visuelle fremtid" på kr. 2002: PDN s 2002 photography Annual 2 priser: Student Work og Photojournalism 2003: Scanpix's pris for bedste afgangsspeciale på Danmarks Journalisthøjskole 2003: 1. pris ved den Internationale konkurrence "Picture of the Year"

3 Kriminalforsorgen Statistik 2002

4 2 Indhold Kriminalforsorgens statistik 5 Terminologi 5 Litteraturhenvisninger 6 Kriminalitet og straf 9 Anmeldte straffelovsovertrædelser 9 Strafmassetunge forbrydelser 9 Strafferetlige afgørelser 10 Ubetingede og betingede domme 10 Fængselsdomme og idømt strafmasse 11 Tabelafsnit 13 Kapacitet og belæg 15 Kapacitet 15 Kapacitet i halvåbne fængselsafdelinger 15 Belæg 16 Frihedsberøvede asylansøgere 16 Pensioner 17 Tabelafsnit 18 Udgang 27 Tabelafsnit 29 Orden og sikkerhed 33 Disciplinærstraf 33 Udelukkelse fra fællesskab 33 Tvungen udelukkelse fra fællesskab 33 Frivillig udelukkelse fra almindeligt fællesskab 34 Overførsler fra åbent fængsel til lukket fængsel m.v. 35 Fund af ulovlige effekter 36 Sikringscelleanbringelser 37 Observationscelleanbringelser 38 Anvendelse af håndjern 38 Magtanvendelse 39 Tabelafsnit 40

5 Kriminalforsorgens Statistik Stofmisbrugere 53 Tabelafsnit 54 Undvigelse 57 Lukkede fængsler, Københavns Fængsler og arresthusene 57 Åbne fængsler 58 Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere 58 Tabelafsnit 59 Løsladelse, benådning, dødsfald 61 Løsladelser på prøve 61 Afslag på prøveløsladelse 62 Løsladelse på endt straf 62 Genindsættelse 62 Prøveudskrivning 62 Benådning 62 Dødsfald 62 Tabelafsnit 64 Domstolsprøvelse 67 Tabelafsnit 68 Personundersøgelser, tilsyn, alternativer til frihedsstraf 71 Personundersøgelser 71 Tilsyn 71 Samfundstjeneste 72 Afsoning i institutioner uden for fængsler og arresthuse 73 Tabelafsnit 75 Kriminalforsorgen i Grønland 79 Tabelafsnit 80 Recidiv 83 Begrænsning i anvendelsen af statistikken 83 Fakta om statistikken 83 Resultater 83 Tabelafsnit 86

6 4 Kriminalforsorgens statistik

7 Kriminalforsorgens Statistik Direktoratets statistiksektion udarbejder statistik over indsatte i fængsler og arresthuse, beboere på Kriminalforsorgens pensioner samt klienter under tilsyn af Kriminalforsorgen i frihed. Der udarbejdes løbende statistik til Kriminalforsorgens ledelse, ligesom tjenestestederne m.fl. serviceres med periodiske statistikker. Statistiksektionen medvirker ved udfærdigelsen af ad hoc-undersøgelser og står endvidere for udarbejdelse af denne publikation. Statistiksektionen besvarer løbende forespørgsler fra journalister, studerende m.v. Blandt de mange periodiske opgørelser, der udarbejdes af statistiksektionen, kan følgende nævnes: Dagligt Kapacitet og belæg i fængsler og arresthuse Ugevis Tilgang, afgang m.v. i fængsler og arresthuse, fordelt på køn Dømte, der afventer indsættelse i fængslerne Månedsvis Personundersøgelser og tilsyn Kapacitet og belæg i pensionerne Samfundstjeneste Undvigelser, forsøg på undvigelse Tilgang af fængselsdomme Kvartalsvis Udgange og misbrug af udgange Udelukkelser fra fællesskab. Tvungne og frivillige Afsluttede sikringscelleanbringelser Afsluttede observationscelleanbringelser Anvendelse af håndjern Magtanvendelse Disciplinærstraffe Opgørelser over hæfte- og fængselsventere Prøveløsladelser Afslag på prøveløsladelse Overførsler af indsatte fra åbne fængsler til lukkede fængsler og arresthuse Fund af ulovlige effekter Årligt Stofmisbrugere og stofkriminelle Dødsfald blandt indsatte Tilgang og afgang i fængslerne Recidiv, dvs. dømtes tilbagefald til ny kriminalitet Denne publikation findes på Kriminalforsorgens hjemmeside under menugruppen Publikationer, Statistik. Terminologi Hvor intet andet fremgår, betyder: Fængsler Statsfængslerne Anstalten ved Herstedvester Fængselsafdelingen på Holsbjergvej (nedlagt som pension den 15. maj 2002 og åbnet som fængselsafdeling) Københavns Fængsler Vestre Fængsel Vestre Hospital Blegdamsvejens Fængsel Arresthusene Arresthusene i provinsen (ekskl. Tórshavn) Arrestafdelingen i Statsfængslet i Nyborg Arrestafdelingen i Statsfængsel i Horsens Arrestafdelingen i Statsfængslet i Vridsløselille Politigårdens Fængsel (nødkapacitet) Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere Sandholmlejren Åbenrå asylafdeling Afdelingerne Afdelinger og lokalkontorer under Kriminalforsorgen i frihed Pensionerne Døgninstitutioner under Kriminalforsorgen i frihed

8 Kriminalforsorgens Statistik 6 Anvendte symboler Nul 0 Mindre end halvdelen af den anvendte 0,0 } enhed... Oplysninger foreligger ikke. Oplysninger kan efter sagens natur ikke forekomme n Absolut % Procent k Tallet er korrigeret i forhold til Kriminalforsorgens Statistik 2001 Afrundinger kan medføre, at summen af en talrække i nogle tabeller afviger fra totalen. Statistikbrud og ændret terminologi Datagrundlaget for kapacitets- og belægsstatistikken i tabellerne til og med 1995 er baseret på ugeindberetninger opgjort på tirsdage kl Efter 1995 bygger datagrundlaget på daglige indberetninger opgjort på hverdage kl Statistik over afsluttede enrumsanbringelser efter rettens bestemmelse (isolation) er fra og med 2002 overgået til Rigsadvokaten. Litteraturhenvisninger Kriminalstatistik. Udgives af Danmarks Statistik. Udkommer årligt og indeholder blandt andet statistik vedr. anmeldte forbrydelser, strafferetlige afgørelser, fængslinger og retternes virksomhed. Link: Politiets virksomhedsregnskab. Udgives af Rigspolitichefen. Udkommer årligt og indeholder blandt andet statistik vedr. anholdelser og varetægtsfængslinger samt anmeldte forbrydelser. Link: Nordisk statistik för kriminalvården i Danmark, Finland, Norge och Sverige. Udgives af Kriminalvården i Sverige. Udkommer periodisk og indeholder sammenlignende statistik vedr. blandt andet antal indsatte, klienttilgang, undvigelser, personale og kapacitetsudnyttelse. Link til publikationen findes på: Penological Information Bulletin. Udgives af Europarådet. Udkommer periodisk og indeholder blandt andet sammenlignende fængselsstatistik for lande, der er medlem af Europarådet.

9 Kriminalforsorgens Statistik

10 Kapiteloverskrift 8 Kriminalitet og straf

11 Kriminalforsorgens Statistik Anmeldte straffelovsovertrædelser Udviklingen i den registrerede kriminalitet kan belyses ud fra de straffelovsovertrædelser, der anmeldes til og registreres af politiet. I tidsrummet fra steg antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser fra til svarende til en stigning på 69 %. Stigningen i anmeldelsestallet har været koncentreret i årene frem til slutningen af 1980 erne, hvorefter anmeldelsestallet frem til 1998 svingede mellem og årlige anmeldelser. Fra 1998 har anmeldelsestallet ligget på omkring årlige anmeldelser. Anmeldelsestallet dækker over meget uensartede typer af forbrydelser, hvoraf nogle forbrydelser, f.eks. drab og biltyveri, i langt højere grad end andre forbrydelser, f.eks. butikstyveri, anmeldes til politiet. En betragtelig del af de anmeldte straffelovsovertrædelser består af forhold, der kun sjældent medfører frihedsstraffe. Lidt under hver femte anmeldte forbrydelse opklares. Anmeldte straffelovsovertrædelser Kilde: Rigspolitiet Strafmassetunge forbrydelser Nogle forbrydelser kan medføre længerevarende frihedsstraffe. De omfatter drab, voldtægt, røveri og alvorlig narkokriminalitet og betegnes som strafmassetunge forbrydelser. Disse forbrydelser har særlig bevågenhed, da halvdelen af den idømte strafmasse stammer fra disse lovovertrædelser, selv om de kun udgør en beskeden andel - under 1 % af de anmeldte straffelovsovertrædelser. Antallet af anmeldte strafmassetunge forbrydelser har været stigende siden I 2002 blev der anmeldt af disse forbrydelser, hvilket var 5 % flere end året før, hvor der blev anmeldt strafmassetunge forbrydelser.

12 Kriminalitet og straf 10 Anmeldte strafmassetunge forbrydelser Anmeldte strafmassetunge straffelovsovertrædelser Røveri Voldtægt Narko Drab, herunder forsøg på manddrab, I alt Afvigelse år til år %. +10,1 +4,4 +5,5 +2,6 +11,5-0,7 +5,0 Kilde: Rigspolitiet Strafferetlige afgørelser Danmarks Statistiks senest publicerede opgørelse over strafferetlige afgørelser viser, at der i 2001 blev truffet strafferetlige afgørelser. Af de mange afgørelser var 14 % med betinget eller ubetinget frihedsstraf til følge. Afgørelse til bøde udgør 74 % af samtlige afgørelser. De resterende 12 % fordeler sig på tiltalefrafald, tiltale undladt, anden afgørelse og frifindelse. Ubetingede og betingede domme Af de afgørelser, der træffes, er antallet af ubetingede og betingede domme til hæfte og fængsel af størst betydning for Kriminalforsorgen. En ændring i straffeloven i 2000 har medført et niveauskifte i forholdet mellem betingede og ubetingede domme. Straffelovændringen, der trådte i kraft den 1. juli 2000, har medført en øget anvendelse af betingede domme på bekostning af anvendelsen af ubetingede domme, først og fremmest på færdselsområdet (spirituskørsel m.v.). Således blev der i 1999 afsagt betingede domme, mens der i 2001 blev afsagt betingede domme. De ubetingede domme faldt derimod fra i 1999 til i 2001.

13 Kriminalforsorgens Statistik Antallet af betingede og ubetingede domme Betingede domme Ubetingede domme Kilde: Danmarks Statistik Fængselsdomme og idømt strafmasse Kriminalforsorgen udarbejder løbende opgørelser over tilgangen af fængselsdomme og strafmasse på baggrund af oplysninger fra politiet. Strafmassen angiver den samlede årlige idømte straf opgjort i måneder. Antallet af fængselsdomme er i perioden fra 1984 til 2002 steget fra til 8.755, hvilket svarer til en stigning på 55 %. Strafmassen er i samme periode steget fra måneder til måneder, hvilket svarer til 35 %. I perioden fra 1984 og frem til starten af 1990 erne steg både antallet af domme og strafmasse, for herefter at ligge på samme niveau i en årrække. Fra 1999 til 2000 var der fald i både antallet af domme og strafmasse. Dette kan tilskrives en ændring i straffeloven i juli 2000, der medførte en øget anvendelse af bl.a. samfundstjeneste. Strafmassen og antallet af domme var nogenlunde tilsvarende i 2001, men i 2002 steg tilgangen af fængselsdømte med 24 %. Stigningen skyldes bl.a. en øget tilgang af korte fængselsdomme med straflængder på op til 30 dage. Denne stigning er en følge af en ændring af straffeloven, der medførte, at hæftestraffen pr. juli 2001 blev afskaffet. Samtidig blev den tidsmæssige mindstegrænse for fængselsstraf nedsat til 7 dage, hvor den tidligere var 30 dage. Strafmassen steg, ligesom antallet af domme, markant i 2002 i forhold til året før. Stigningen var på 19 %, og stigningen har sammenhæng med en stigning i antallet af domme inden for den strafmassetunge del særligt inden for røveri og alvorlig narkokriminalitet. Der kan ligeledes iagttages et stigende antal domme og en stigende straflængde inden for voldskriminalitet.

14 Kriminalitet og straf 12 Fængselsdomme og idømt strafmasse (1984=index 100) Indeks domme Indeks strafmasse Af de anmeldte domme vedrører 63 % straffe på 3 måneder og derunder, mens domme på 1 år og derover tegner sig for 14 %. De føromtalte ændringer i tilgangen af fængselsdomme har hovedsageligt påvirket antallet af domme med korte straffe på op til 3 måneder. Der tegner sig et næsten omvendt billede, når man betragter strafmassefordelingen. I 2002 vedrører strafmassen 14 % af domme på 3 måneder eller derunder, mens 65 % af strafmassen vedrører domme på 1 år eller derover. Procentvis fordeling af fængselsdomme og strafmasse på straflængder mdr mdr mdr mdr. >47 mdr Domme Strafmasse

15 Kriminalforsorgens Statistik 2002 Tabelafsnit 13 Tabel 1 Tilgang af fængselsdomme og idømt fængselsstrafmasse Antal domme Strafmasse i måneder n index n index * *Statistikbrud: Den 1. juli 2001 blev hæftestraf afskaffet som sanktion. I stedet er den tidsmæssige mindstegrænse for sanktionen fængsel nedsat til 7 dage, hvor den før var 30 dage.

16 14 Kapacitet og belæg

17 Kriminalforsorgens Statistik Kapacitet Kriminalforsorgens hovedopgave er blandt andet at fuldbyrde idømt frihedsstraf og gennemføre varetægtsfængslinger. Kriminalforsorgen skal derfor sikre, at der altid er tilstrækkelig pladskapacitet til at gennemføre varetægtsfængslinger og afvikle ubetingede domme, herunder bøder, der forvandles til frihedsstraf, fordi de ikke bliver betalt. Overkapacitet bør af ressourcemæssige årsager undgås, hvorfor hensynet til både et funktionelt fængselssystem og almindelige samfundsøkonomiske krav betinger en høj grad af præcision ved fastlæggelsen af Kriminalforsorgens kapacitetsbehov. Den gennemsnitlige kapacitet i 2002 var i alt pladser mod pladser i Kapacitetsstigningen er primært sket inden for arresthussektoren og skyldes genåbning af pladser efter midlertidige lukninger som følge af ombygningsarbejder. Arresthussektoren havde i 2002 en gennemsnitlig pladskapacitet på pladser mod i I de åbne fængsler var der i gennemsnit pladser mod året før. I de lukkede fængsler var den gennemsnitlige kapacitet 740 pladser mod 737 i Ved udgangen af 2002 var den samlede kapacitet på i alt pladser. Gennemsnitlig kapacitet og belæg i fængsler og arresthuse Kapacitet Samlet belæg Afsonere Arrestanter Kapacitet i halvåbne fængselsafdelinger I de senere år har sammensætningen af klientellet i fængslerne ændret sig i retning af, at stadig flere indsatte tilhører marginale grupper af såvel stærke som svage indsatte. Marginaliseringen medfører, at der af disciplinære årsager overføres mange indsatte fra åbne til lukkede fængsler ofte via midlertidig placering i et arresthus, idet de lukkede fængsler belægsmæssigt er under pres som følge af den stigende tilgang af strafmassetunge domme. Det betyder, at arresthusenes pladskapacitet belastes med afsonere, som oprindeligt var vurderet egnet til afsoning i åbent fængsel, men som alligevel ikke har kunnet begå sig i denne institutionstype. En del af disse indsatte antages at kunne begå sig i en halvåben institution, adskilt fra det store fællesskab i et åbent fængsel, med en tættere personalekontakt og større ydre sikkerhed, jf. i øvrigt afsnittet om overførsler af indsatte fra åbne fængsler. I øjeblikket er der 127 halvåbne pladser.

18 Kapacitet og belæg 16 Belæg Det gennemsnitlige belæg i fængsler og arresthuse i 2002 udgjorde i alt indsatte mod året før. Belægget er således steget med 6 % i 2002 set i forhold til året før. Stigningen skyldes dels en markant stigning i antallet af varetægtsfængslede på 18 % og dels en stigning i antallet af afsonere på 3 % som følge af den øgede tilgang af idømt strafmasse i Gennemsnitligt belæg og Indsættelseskategorier. Anholdte og varetægts- Bøde- og Fængsels-, hæfte- År arrestanter bidragsafsonere og forvaringsdømte Andet I alt 1993 Gnms. belæg Andele i % Gnms. belæg Andele i % Set i forhold til belægget for 10 år siden var der i 2002 markant flere varetægtsarrestanter, markant færre bødeforvandlingsstraffede, mens belægget af ubetinget dømte, dvs. fængsels-, forvarings- og hæftedømte, var lidt lavere. I 2002 var 20 % af de indsatte placeret i lukkede fængsler og 35 % i åbne fængsler, mens de resterende 45 % var indsat i Københavns Fængsler og arresthusene. Set i forhold til 1993 er fordelingen mellem den åbne og den lukkede sektor således ændret, idet andelen af indsatte i den lukkede sektor i dag er 2 procentpoint højere end i Gennemsnitligt belæg og Indsættelsessted. År Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns fængsler og arresthuse I alt 1993 Gnms. belæg Andele i % Gnms. belæg Andele i % Frihedsberøvede asylansøgere Ved udgangen af 2002 rådede Kriminalforsorgen over i alt 128 pladser, der benyttes i forbindelse med frihedsberøvelse af asylansøgere i henhold til udlændingeloven. Asylkapaciteten er fordelt med 118 pladser i Sandholmlejren og 10 pladser i en særlig afdeling i Arresthuset i Åbenrå. Antallet af asylansøgere varierer meget og afhænger af konfliktomfanget i de lande, hvorfra ansøgerne kommer, og af den politiske holdning såvel herhjemme som hos vore nabolande til at modtage asylansøgere. Udnyttelsesgraden af pladserne er derfor svingende. I 2002 har minimumsbelægget samlet været på 67 indsatte, mens maksimumsbelægget har været på 141 indsatte. Det gennemsnitlige

19 Kriminalforsorgens Statistik belæg var i 2002 på 98 indsatte. Til sammenligning var der i 2001 gennemsnitligt 74 indsatte. Pensioner Kriminalforsorgen driver en række pensioner, hvor der hovedsageligt optages klienter under tilsyn samt personer, der overføres eller udstationeres under afsoning af frihedsstraf. Endvidere optages et mindre antal klienter, der ikke er under tilsyn. Der er i alt 8 pensioner, som er meget forskellige. På de fleste pensioner er der særlige tilbud om behandling eller undervisning. Eksempelvis har Pensionen Lysholmgård særlige undervisningshold, der følger de såkaldte kognitive færdighedsprogrammer. Kontraktpensionen på Fyn er målrettet mod klienter med stofproblemer. På Pensionen Lyng gennemgår beboerne ADL-træning, som er træning i almindelig daglig livsførelse, ligesom der er knyttet et landbrug til pensionen. Den gennemsnitlige kapacitet i Kriminalforsorgens pensioner var i 2002 på 182 pladser. Det gennemsnitlige belæg i 2002 var 169 beboere, inkl. medbragte børn og andre ikke-klienter. Betegnelsen ikke-klienter anvendes over for beboere, der flytter ind på Pensionen Skejby uden at have begået en lovovertrædelse. Kapacitet og belæg på pensionerne Kapacitet Belæg

20 Kapacitet og belæg 18 Tabelafsnit Tabel 1 Indsættelser i fængslerne Efter dom Overtrådt Overført Anden vilkår for fra ind- Fængsel Forvaring Hæfte/ prøveløsladelse/ anden sættelsesbødeforv. -udskrivn. institution 1) grund Total Mænd i alt Lukkede i alt Herstedvester Horsens Nyborg Ringe Vridsløselille Åbne i alt Horserød Jyderup Kragskovhede Kærshovedgård Møgelkær Nr. Snede Renbæk Sdr. Omme Søbysøgård Holsbjergvej 2) Kvinder i alt Herstedvester Ringe Horserød Møgelkær Total ) Total k k Total Total Total Total Total ) Midlertidige overførsler af disciplinære årsager er ikke medtaget i statistikken. 2) Holsbjergvej blev den 15. maj 2002 nedlagt som pension og åbnet som fængselsafdeling. 3) Heraf 6 indsat som varetægtsarrestanter i medfør af retsplejelovens 777.

21 Kriminalforsorgens Statistik Tabel 2 Kapacitet og gennemsnitlig udnyttelsesprocent. Fængslerne, Københavns Fængsler og arresthusene Kapacitet Udnyttelsesprocent Ultimo 2002 Gnms Herstedvester Maribo kontraktafdeling Horsens Nyborg Ringe Vridsløselille Lukkede i alt Gribskov Horserød Jyderup Kragskovhede Kærshovedgård Møgelkær Nr. Snede Renbæk Sdr. Omme Søbysøgård Amstrup Kastanienborg Holsbjergvej 1) Maribo fængselsafd Åbne i alt Københavns Fængsler Arresthusene Total ) Holsbjergvej blev den 15. maj 2002 lukket som pension og åbnet som fængselsafdeling. Tabel 3 Kapacitet og udnyttelsesprocent. Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere Kapacitet Udnyttelsesprocent Ultimo 2002 Gnms Sandholmlejren Åbenrå asylafdeling Total

22 Kapacitet og belæg 20 Tabel 4 Gennemsnitligt belæg i fængslerne, Københavns Fængsler og arresthusene. Mænd og kvinder Varetægt/ Bøde- Udlændingeanholdte Hæfte Fængsel Forvaring forvandl. loven Andet Total Herstedvester 4,1 86,9 17,9 12,7 121,5 Horsens 0,1 160,2 1,2 161,4 Nyborg 2,6 146,6 0,6 149,7 Ringe 0,4 77,5 78,0 Vridsløselille 1,0-174,1 2,6 177,7 Lukkede i alt 8,1-645,3 22,2 12,7 688,3 Horserød 0,6 0,5 209,2 0,1 210,4 Jyderup 0,1 0,1 104,5 104,7 Kragskovhede 0,2 0,2 155,7 0,1 156,2 Kærshovedgård 12,3 107,8 22,7 142,8 Møgelkær 0,1 1,2 120,4 0,1 121,9 Nr. Snede _ 0,1 94,0 0,3 94,4 Renbæk 0,2 95,2 0,1 95,6 Sdr. Omme 179,4 0,2 179,6 Søbysøgård 76,4 76,4 Holsbjergvej 1) 7,7 0,8 8,5 Åbne i alt 1,1 14, ,6 0,5 23, ,5 Københavns Fængsler 330,1 1,1 158,1 2,0 12,8 0,4 504,5 Arresthusene 664,1 2,7 370,9 1,1 5,4 7,1 3, ,6 Total ,4 18, ,8 23,8 30,9 19,9 16, ,9 Total ,1 99, ,9 23,7 48,7 33,8 12, ,1 Total ,8 128, ,9 22,9 54,2 24,4 11, ,6 Total ,3 200, ,6 20,9 50,7 27,7 10, ,9 Total ,6 200, ,9 19,9 49,4 32,5 7, ,9 Total ,4 212, ,8 21,7 61,9 28,9 6, ,7 Total ,1 216, ,2 22,9 94,1 25,8 7, ,9 Total ,7 244, ,9 23,1 102,0 30,4 6, ,7 1) Holsbjergvej blev den 15. maj 2002 nedlagt som pension og åbnet som fængselsafdeling.

23 Kriminalforsorgens Statistik Tabel 5 Gennemsnitligt belæg i fængslerne, Københavns Fængsler og arresthusene. Kvinder Varetægt/ Udlændingeanholdte Hæfte Fængsel Forvaring Bødeforvandl. loven Andet Total Herstedvester 12,2 12,2 Ringe 0,1 20,7 20,8 Lukkede i alt 0,1 32,8 32,9 Horserød 0,4 0,5 29,2 0,3 30,4 Møgelkær 1,2 24,0 0,1 25,3 Nr. Snede 0,6 0,6 Åbne i alt 0,4 1,7 53,8 0,4 56,3 Københavns Fængsler 20,1 0,1 7,1 0,2 0,9 0,1 28,3 Arresthusene 25,0 0,2 15,1 0,5 1,6 42,4 Total ,5 2,0 108,8 1,0 2,5 0,1 160,0 Total ,2 3,6 106,8 2,8 3,6 161,1 Total ,2 6,4 105,3 2,9 1,3 0,1 163,3 Total ,4 9,6 105,1 3,7 2,5 0,1 177,4 Total ,6 12,4 100,2 4,8 2,4 0,0 174,6 Total ,6 11,0 110,8 4,8 2,5 0,0 183,8 Total ,0 13,2 114,0 7,1 2,6 0,1 193,0 Total ,7 14,2 110,0 9,5 3,2 0,0 190,6 Tabel 6 Gennemsnitligt belæg. Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere Asylansøgere frihedsberøvet iht. udlændingeloven Total heraf kvinder Sandholmlejren 94,9 6,2 Åbenrå asylafdeling 3,4 0,3 Total ,3 6,5 Total ,0 6,7 Total ,9 5,3 Total ,6 3,4 Total ,9 6,5 Total ,4 7,9 Total ,7 15,5 Total ,8 11,7

24 Kapacitet og belæg 22 Tabel 7 Kapacitet og belæg i arresthusene og Københavns Fængsler Godkendt Gnms. Gnms. kapacitet godkendt belæg ultimo 2002 kapacitet i alt Roskilde 25 25,0 24,4 Køge 48 48,0 47,2 Helsingør 69 69,0 66,9 Hillerød 20 20,0 19,6 Frederikssund 12 12,0 11,6 Holbæk 22 22,0 21,7 Kalundborg 15 15,0 14,3 Slagelse 29 29,0 26,4 Ringsted 17 17,0 16,8 Næstved 16 16,0 15,9 Vordingborg 13 13,0 12,7 Rønne 18 18,0 12,2 Nykøbing F ,0 18,8 Maribo 21 21,0 16,9 Nakskov 24 24,0 23,5 Odense 69 69,0 67,7 Assens 23 23,0 22,4 Nyborg arrestafd ,1 18,2 Svendborg 22 22,0 21,3 Frederikshavn 23 23,0 20,4 Hjørring 23 23,0 20,7 Nykøbing M ,5 8,6 Aalborg 61 61,0 56,5 Viborg 27 27,0 25,3 Randers 40 40,0 38,0 Hobro 27 27,0 25,9 Århus 66 66,0 64,5 Godkendt Gnms. Gnms. kapacitet godkendt belæg ultimo 2002 kapacitet i alt Silkeborg 20 20,0 19,3 Horsens arrestafdeling 22 22,0 23,0 Ringkøbing 16 16,0 15,3 Holstebro 14 14,0 13,7 Herning 17 17,0 16,0 Vejle 32 32,0 31,9 Kolding 54 54,0 53,4 Esbjerg 1) 43 42,5 39,9 Haderslev 20 20,0 19,0 Åbenrå, ekskl. asylafdelingen 18 18,0 16,9 Sønderborg 26 26,0 23,0 Tønder 19 19,0 17,8 Vridsløselille arrestafd ,4 25,5 KF s afd. på Politigården 2) 0 23,0 13,8 Arresthusene i alt , ,6 Københavns Fængsler ,3 504,5 Total , ,1 Total , ,1 Total , ,3 Total , ,6 Total , ,0 Total , ,7 Total , ,5 Total , ,3 1) Arresthuset i Esbjerg var lukket i perioden ) KF s afdeling på Politigården (nødkapacitet) var åben i perioderne og

25 Kriminalforsorgens Statistik Tabel 8 Ændringer i kapaciteten. Fængsler, arresthuse og asylafdelinger Ændringsdato Institution Kapacitet før ændring Kapacitet efter ændring 01/01/02 Statsfængslet ved Nr. Snede /01/02 Arresthuset i Esbjerg /01/02 Arresthuset i Esbjerg /01/02 Statsfængslet Renbæk /01/02 Arresthuset i Esbjerg /02/02 Statsfængslet Renbæk /02/02 Arresthuset i Nykøbing M /03/02 Statsfængslet i Nyborg /03/02 KF s afdeling på Politigården /04/02 Statsfængslet i Vridsløselille /04/02 Statsfængslet på Kragskovhede /04/02 Statsfængslet på Søbysøgård /04/02 Arrestafdelingen i Vridsløselille /04/02 Københavns Fængsler /04/02 KF s afdeling på Politigården /05/02 Statsfængslet Renbæk /05/02 Fængselsafdelingen på Holsbjergvej /06/02 Statsfængslet Renbæk /06/02 Arresthuset i Nykøbing M /07/02 Statsfængslet i Nyborg /07/02 Statsfængslet Renbæk /07/02 Arrestafdelingen i Nyborg /11/02 KF s afdeling på Politigården /12/02 Statsfængslet i Vridsløselille /12/02 Anstalten ved Herstedvester /12/02 Statsfængslet i Nyborg /12/02 Anstalten ved Herstedvester /12/02 Statsfængslet i Vridsløselille /12/02 KF s afdeling på Politigården 23 0

26 Kapacitet og belæg 24 Tabel 9 Gennemsnitligt belæg af unge i alderen år i fængsler og arresthuse Fængsel Forvaring Hæfte Bøde Anholdt Varetægt Andet I alt Lukkede i alt 3,8 0,0 3,8 Åbne i alt 1,5 0,0 1,6 Københavns Fængsler 1,4 0,5 3,6 5,5 Arresthusene 0,7 0,4 2,4 0,0 3,5 Total ,5 0,0 0,8 6,0 0,0 14,4 Total ,8 0,3 0,8 3,4 11,3 Total ,4 0,5 0,6 7,7 14,3 Total ,3 0,3 0,2 4,8 12,6 Total ,0 0,4 0,3 4,4 14,1 Tabel 10 Belæg af fængsels-, forvarings- og hæftedømte i fængsler og arresthuse den 27. december 2001 og den 20. december Indsættelseskriminalitet 27/12/ /12/2002 Indsættelseskriminalitet n % n % Drab (forsætligt) 189 8, ,9 Vold i øvrigt , ,3 Ildspåsættelse 21 1,0 39 1,6 Anden personfarlig kriminalitet 43 2,0 63 2,6 Voldtægt 45 2,1 40 1,6 Anden sædelighedskriminalitet 43 2,0 42 1,7 Narkotikakriminalitet - straffelov , ,7 Narkotikakriminalitet - lovgivningen om euforiserende stoffer 97 4, ,5 Røveri , ,0 Tyveri, hæleri samt brugstyveri , ,6 Anden berigelseskriminalitet 79 3,7 90 3,7 Hærværk 1 0,0 5 0,2 Færdselslovskriminalitet 124 5, ,6 Straffelov i øvrigt 58 2,7 73 3,0 Særlove i øvrigt 16 0,7 23 0,9 Total , ,0

27 Kriminalforsorgens Statistik Tabel 11 Kapacitet og belæg i pensionerne Kapacitet Gennemsnitligt Sidste Års- belæg 1) dag gennemi året snit Lyng ,4 Engelsborg ,4 Brøndbyhus ,4 Skejby ,4 Holsbjergvej 2) 0 2 1,3 Fanø ,4 Lysholmgård ,8 Kontraktpensionen på Fyn ,8 Kastanienborg ,4 Total ,5 Total k 175 k 168 Total Total Total Total Total n n Tabel 12 Gennemsnitligt belæg på pensionerne. Retlig status 1) n % Retsplejelovens 723 0,0 Betinget dømte 14,3 8,6 Prøveløsladte 11,7 7,0 Straffelovens 68 0,5 0,3 Udstationerede 96,3 58,0 Varetægtssurrogat 0,7 0,4 Straffelovens 78 20,9 12,6 Andet, inkl. børn 14,0 8,4 Ikke-klienter 7,8 4,7 Total , ) Beboerstatus opgjort ved udgangen af kalendermåneden. 1) Opgjort på grundlag af antal opholdsdage i kalenderåret. 2) Holsbjergvej blev den 15. maj 2002 lukket som pension og åbnet som fængselsafdeling.

28 26 Udgang

29 Kriminalforsorgens Statistik De indsatte kan få tilladelse til midlertidigt at forlade fængslet, hvis der er et konkret formål med udgangen, og hvis Kriminalforsorgen skønner, at der ikke er risiko for, at den indsatte vil misbruge udgangen til at begå ny kriminalitet eller udeblive. Udgang er et vigtigt led i princippet om åbenhed, der skal styrke den indsattes mulighed for at opretholde forbindelsen til pårørende og venner samt til samfundet uden for fængslet. Der blev i 2002 afviklet i alt udgange, hvilket er ca færre end i af disse udgange, svarende til 97 %, forløb planmæssigt. De resterende udgange blev misbrugt. Misbrug omfatter forsinket tilbagekomst, udeblivelse, undvigelse fra udgangsledsager, ny kriminalitet samt andet misbrug, herunder tilbagevenden i beruset eller stofpåvirket tilstand. Udgange fordelt efter formål Frigang Besøg hos familie Ifm. besøg Udstationering Andre formål Af de misbrugte udgange blev der registreret ny kriminalitet i 100 tilfælde. Det svarer til, at 0,2 % af samtlige udgange blev misbrugt ved, at indsatte blev sigtet for kriminalitet begået under udgangen eller udeblivelse fra udgangen. Misbrug med ny kriminalitet omfatter sigtelser, som politiet har rejst inden for 3 måneder efter udgangens afslutning. Mindre ordensforseelser som overtrædelse af politivedtægtens bestemmelser om beruselse, ulovligt ophold eller cykelkørsel i beruset tilstand medtages ikke. Andelen af udgange, der misbruges med ny kriminalitet, har i en årrække udgjort 0,2-0,3 %. Udgange samt antallet af udgangsmisbrug med ny kriminalitet Udgange i alt Antal udgange misbrugt med ny kriminalitet Misbrug med ny kriminalitet i % af udgange i alt 0,3 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2

30 Udgang 28 Af de i alt udgange blev eller 32 % givet til indsatte med henblik på at besøge familie m.v. En del af disse udgange afvikles som weekendudgange, der medfører overnatning på udgangsadressen, og 950 af udgangene er sket med ledsagelse af en ansat i Kriminalforsorgen udgange eller 24 % er givet som kortvarige enkeltstående udgange til f.eks. sygeleje, vigtige familiebegivenheder eller besøg hos lægen. I denne gruppe af udgange var med ledsagelse. I 2002 blev der kun tilladt 19 kortvarige udgange i forbindelse med, at den indsatte modtog besøg i fængslet. I 2001 var tallet Det markante fald skyldes, at Straffuldbyrdelsesloven fra 2001 ikke giver mulighed for denne type udgange. De 19 udgange i 2002 hænger sammen med en overgangsordning for hæftedømte i forbindelse med fuldbyrdelseslovens ikrafttræden. Frigang, der tegner sig for 41 % af samtlige udgange i alt er udgang til arbejde/undervisning, hvor der typisk er tale om udgang flere gange om ugen. Udstationering til arbejde/ uddannelse, der f.eks. kan finde sted til en af Kriminalforsorgens pensioner, udgør godt 0,6 % af samtlige udgange, i alt 308. Endelig er der i næsten 2 % eller i tilfælde tale om udgang til indkøb, fremskaffelse af ophold og arbejde i forbindelse med løsladelsen eller kontakt med tilsynsmyndigheden. I denne gruppe af udgange er 237 sket med ledsagelse. Forinden Kriminalforsorgen træffer afgørelse i sager om uledsaget udgang til indsatte, der har begået alvorlig kriminalitet eller har haft hyppige tilbagefald inden for de seneste år, skal politiet høres om tilrådeligheden af, at der gives tilladelse til udgang. Der forelægges årligt mellem og sager for politiet. I 9 ud af 10 forelagte sager er resultatet af høringen enighed mellem politiet og Kriminalforsorgen. Den seneste opgørelse viser en enighed på 93 %.

31 Kriminalforsorgens Statistik 2002 Tabelafsnit 29 Tabel 1 Udgang og misbrug af udgang. Misbrugets art Misbrug Udeblivelse samt undvigelse fra udgangsledsager Andet misbrug Udeblevne/ undvegne Antal Uden ny Med ny Uden ny Med ny endnu på Misbrug udgange kriminalitet kriminalitet kriminalitet kriminalitet fri fod 1) i alt n n % n % n % n % n % n % Herstedvester ,5 1 0,1 14 1,8 5 0,7 24 3,1 Horsens ,3 1 0,0 24 0,9 1 0,0 1 0,0 35 1,4 Nyborg ,5 86 4,9 9 0,5 1 0, ,9 Ringe ,8 3 0,4 30 3,6 1 0,1 4 0,5 53 6,4 Vridsløselille ,4 5 0,1 63 1,4 2 0,0 2 0,0 89 1,9 Lukkede i alt ,5 10 0, ,1 18 0,2 8 0, ,9 Horserød , ,0 11 0,1 3 0, ,4 Jyderup ,4 1 0,0 63 1,1 6 0,1 2 0,0 93 1,6 Kragskovhede ,1 6 0, ,0 6 0,1 2 0, ,5 Kærshovedgård ,1 1 0,1 48 6,1 1 0,1 59 7,5 Møgelkær ,4 1 0, ,5 7 0,1 1 0, ,0 Nr. Snede ,9 1 0, ,6 1 0, ,6 Renbæk ,8 4 0,1 72 2,4 1 0, ,4 Sdr. Omme ,1 2 0, ,9 6 0,1 4 0, ,3 Søbysøgård ,1 4 0,1 40 0,9 2 0,0 49 1,1 Holsbjergvej 2) ,9 2 0,9 Åbne i alt ,6 20 0, ,7 40 0,1 13 0, ,5 Københavns Fængsler ,3 2 0,2 47 4,2 2 0,2 1 0,1 67 6,0 Arresthusene ,2 4 0,2 57 2,3 4 0,2 3 0,1 97 4,0 Total ,6 36 0, ,6 64 0,1 25 0, ,4 Total ,7 44 0, ,0 75 0,1 42 0, ,1 Total ,8 43 0, ,3 63 0,1 47 0, ,4 Total ,0 50 0, ,0 64 0,1 38 0, ,2 Total ,1 49 0, ,3 45 0,1 33 0, ,6 Total ,2 77 0, ,2 51 0,1 37 0, ,7 Total ,3 67 0, ,1 37 0,1 62 0, ,8 Total ,4 63 0, ,5 70 0,1 50 0, ,2 1) Udeblevne/undvegne, der endnu ikke er anholdt inden for det første kvartal efter udeblivelsen eller undvigelsen, opgjort den 31. december. 2) Holsbjergvej blev den 15. maj 2002 nedlagt som pension og åbnet som fængselsafdeling.

32 Udgang 30 Tabel 2 Udgange. Formålsfordelt n % Frigang til arbejde/uddannelse Udstationering til arbejde/uddannelse Udgang til besøg hos familie Udgang i forbindelse med besøg 19 0 Udgang til sygeleje, begravelse, møde i retten eller lægeundersøgelse Udgang til vigtige familiebegivenheder, varetagelse af personlige interesser eller indgåelse af ægteskab Udgang til indkøb, kontakt med tilsynsmyndigheden eller fremskaffelse af ophold og arbejde i forbindelse med løsladelsen Total

33 Kriminalforsorgens Statistik

34 32 Orden og sikkerhed

35 Kriminalforsorgens Statistik Disciplinærstraf De indsatte kan ikendes disciplinære straffe, hvis de overtræder reglerne for opholdet. Det kan f.eks. være ved besiddelse af narkotika eller alkohol, undvigelse, ved misbrug af udgang eller ved vold eller trusler om vold. Alt efter overtrædelsens art og omfang kan straffen svinge fra advarsel, bøde, eventuelt kombineret med betinget strafcelle, til ubetinget strafcelle. En bøde må maksimalt svare til en ugeløn, og maksimum for strafcelle er normalt 4 uger. I 2002 steg antallet af disciplinærstraffe med 18 % fra i 2001 til i Antallet af strafcelleanbringelser steg i 2002 med 13 % til i alt anbringelser. Året før var antallet af anbringelser Der blev i 2002 ikendt i alt bøder, hvilket var eller 19 % flere end i I 2002 udgjorde bøder 81 % af alle ikendte disciplinærstraffe. Stigningen i anvendelsen af disciplinære straffe sker efter et par år med markante fald i anvendelsen, hvilket til dels har haft sammenhæng med et faldende belæg af indsatte. I 2002 er belægget imidlertid steget markant, jf. afsnittet herom, hvilket må antages at have indflydelse på den stigende anvendelse af disciplinærstraffe. Ved straffelovændringen den 1. juli 2001 afskaffedes hæftestraffen. Da hæfteafsonere ikke kunne ikendes bøder, har lovændringen givet øget adgang til at anvende bødestraf, hvilket afspejles i den store stigning i ikendte bøder. Disciplinærstraffe Ubetinget strafcelle Bøder Total Udelukkelse fra fællesskab Tvungen udelukkelse fra fællesskab Kriminalforsorgen kan træffe bestemmelse om, at en indsat for en periode skal udelukkes fra fællesskabet. Det kan f.eks. ske for at forhindre undvigelse, strafbar virksomhed, eller fordi det vil være åbenbart uforsvarligt at lade vedkommende have fællesskab med andre indsatte. Udelukkelse fra fællesskab sker på en særlig afdeling i fængslet eller på egen celle. I 2002 traf Kriminalforsorgen bestemmelse om udelukkelse fra fællesskab i 815 tilfælde, hvilket svarer til en stigning på 18 % i forhold til 2001, hvor 688 blev udelukket fra fællesskabet. 67 % af udelukkelserne blev bragt til ophør inden for 7 dage. I 26 tilfælde varede udelukkelsen over 28 dage. Dette er færre end i året før, hvor antallet var 43. Den gennemsnitlige varighed af udelukkelser over 28 dage er i 2002 opgjort til 47 dage mod 62 dage i 2001.

36 Orden og sikkerhed 34 Ca. 36 % af udelukkelserne fra fællesskab skete for at hindre strafbar virksomhed i Dette antal svarer til antallet i de tidligere år. Stigningen i antallet af udelukkelser fra fællesskab må til dels antages at have sammenhæng med et stigende belæg af indsatte i Ophør af udelukkelse fra fællesskab dage 8-14 dage dage over 28 dage Frivillig udelukkelse fra almindeligt fællesskab Frihedsstraf udstås i almindelighed i fællesskab med andre indsatte, men indsatte, der selv ønsker det, kan afsone straffen afsondret fra det almindelige fællesskab med andre indsatte. Frivillig udelukkelse fra fællesskabet medfører i langt de fleste tilfælde, at den indsatte afsoner hele eller dele af sin straf i et begrænset fællesskab med andre indsatte, der ligeledes har ønsket at blive afsondret fra det almindelige fællesskab. I 2002 blev antallet af afsluttede frivillige udelukkelser fra fællesskab i de lukkede fængsler og Københavns Fængsler opgjort til 450, hvilket er et fald på 9 % i forhold til 2001.

37 Kriminalforsorgens Statistik Afsluttede frivillige udelukkelser fra almindeligt fællesskab Overførsler fra åbent fængsel til lukket fængsel m.v. De indsatte i Kriminalforsorgens åbne fængsler kan overføres til lukket fængsel, arresthus eller halvåben afdeling, hvis det vurderes, at de indsatte er uegnede til fortsat afsoning i åbent fængsel. Langt de fleste overførsler sker i første omgang til arresthus med henblik på videre overførsel til lukket fængsel, når pladsforholdene tillader en overførsel. Indførelsen af halvåbne afdelinger i tilknytning til de åbne fængsler har medført, at indsatte, der vurderes uegnede til fortsat ophold i åbne fængsler, i stigende omfang kan anbringes i halvåbne afdelinger i stedet for i arresthus eller i lukket fængsel. Overførsler fra åbne fængsler til halvåbne afdelinger, lukkede fængsler og arresthuse

38 Orden og sikkerhed 36 I 2002 var det samlede antal overførsler opgjort til i alt 658, hvilket svarer til en stigning på 44 % i forhold til 2001, hvor antallet af overførsler var 456. Den markante stigning i antallet af overførsler skyldes dels et statistikbrud i 2000 og 2001 (jf. tabel 11 i tabelafsnittet) og dels et øget belæg i de åbne fængsler i Fund af ulovlige effekter Siden 1998 er fund af ulovlige effekter i fængslerne og arresthusene blevet statistikført. Statistikken er opdelt i fund af våben, mobiltelefoner og rusmidler. Antallet af fundne mobiltelefoner har været stigende fra år til år, og i 2002 blev der fundet 825 mobiltelefoner. Antallet af fundne våben har frem til 2002 ligget mellem 150 og 180 årlige fund. I 2002 blev der fundet 230 våben, hvilket er en stigning på 50 % i forhold til i Stikvåben tegner sig for 64 % og slagvåben for 24 % af de samlede fund i Der blev fundet ét skydevåben i Fund af mobiltelefoner Fund af våben

39 Kriminalforsorgens Statistik For så vidt angår fund af rusmidler var der af sådanne fund i Heraf udgjorde fund af cannabis tilfælde (84 %), mens andre euforiserende stoffer end cannabis udgjorde 446 tilfælde (12 %). I 121 tilfælde (4 %) blev der fundet alkohol. I forhold til 2001 er der i 2002 sket en stigning i antallet af fund af cannabis, mens antallet af fund af andre euforiserende stoffer samt af alkohol er faldet. Fund af rusmidler i fængsler og arresthuse Antal tilfælde af fund Antallet af fundne mobiltelefoner Euforiserende har været sti- Cannabis fra år => til 10 år, gog i 2002 stoffer blev i øvrigt der fundet Alkohol 825 Cannabis <10 ggende Herstedvester Horsens mobiltelefoner. 5 Antallet af fundne 3 våben har2 frem til ligget mellem og 180 årlige 5 Nyborg Ringe Vridsløselille Lukkede i alt Horserød Jyderup Kragskovhede Kærshovedgård Møgelkær Nr. Snede Renbæk Sdr. Omme Søbysøgård Åbne i alt Københavns Fængsler Sandholmlejren 1 2 Arresthusene Total Total Total Total Total Sikringscelleanbringelser Der er sikringsceller i de fleste lukkede fængsler og i nogle af de store arresthuse. En sikringscelle er en helt nøgen celle med en fastboltret seng, hvor det er muligt at fiksere den indsatte med bælte og eventuelt fod- og håndremme. Ved fiksering skal lægen straks tilkaldes, og der skal være en fast vagt ved den indsatte. Sikringscelle anvendes, hvis det er nødvendigt for at afværge truende vold, overvinde voldsom modstand eller for at forhindre selvbeskadigelse eller selvmord.

40 Orden og sikkerhed 38 Anvendelsen af sikringscelle har i de senere år udvist en faldende tendens. I perioden faldt antallet af anbringelser med 29 %. Antallet af anbringelser er i 2002 steget til 267, hvilket er en stigning på 31 % i forhold til I 2002 blev fiksering anvendt i 69 % af anbringelserne mod 74 % i Knap halvdelen af anbringelserne blev i 2002 bragt til ophør inden for 6 timer. Afsluttede anbringelser i sikringscelle med og uden fiksering Uden fiksering Med fiksering Observationscelleanbringelser En indsat kan anbringes i observationscelle med henblik på at hindre hærværk, opretholde ro og sikkerhed i institutionen eller i tilfælde, hvor der skønnes at være behov for særlig observation, f. eks. ved mistanke om stofindtagelse. Antallet af anbringelser var i 2002, hvilket er en stigning på 6 % i forhold til 2001, hvor antallet var 897. Af anbringelserne i 2002 varede 40 % under 6 timer, mens 85 % blev bragt til ophør inden for et døgn. Den markante stigning i de seneste år skyldes, at institutionerne har strammet praksis i brug af håndjern ved transport af indsatte efter en række voldsomme undvigelser. Endvidere har institutionerne fået forbedret risikovurderingen af indsatte. Ud af det samlede antal håndjernsanvendelser i 2002 er 99 % sket i forbindelse med transport. Håndjern kan også anvendes, hvis en indsat nægter at lade sig visitere, og visitationen ikke kan gennemføres uden betydelig magtanvendelse. I 2002 var dette nødvendigt i 13 tilfælde. Anvendelse af håndjern I 2002 blev håndjern, herunder transportbælte, anvendt gange, hvilket er en anelse mindre end i 2001, hvor de blev anvendt gange. Der er dog stadig tale om hyppigere brug af håndjern end for få år siden. I 1999 blev håndjern kun anvendt 639 gange.

41 Kriminalforsorgens Statistik Anvendelse af håndjern fordelt efter begrundelse Under transport I stedet for sikringscelle Ifm. visitation Magtanvendelse Personalet kan i særlige situationer være nødsaget til at anvende magt over for indsatte, f.eks. for at hindre undvigelse, selvbeskadigelse og selvmord eller for at afværge personlig overlast. Endvidere kan magt anvendes for at gennemføre en visitation eller for at gennemføre personalets anvisninger om opholdssted. Afhængigt af situationen kan magtanvendelse omfatte brug af håndkraft, stav, skjold og tåregas. Magt anvendes oftest i forbindelse med flytning af indsatte. I 2002 blev magt anvendt i 182 tilfælde, hvilket er 10 tilfælde mere end i Håndkraft blev anvendt i 94 % af tilfældene, stav i 4 % af tilfældene, mens tåregas blev brugt 3 gange eller i 2 % af alle tilfælde af magtanvendelse. Anvendelse af magt over for indsatte Begrundelser % % % % % % % Afværge personlig overlast Hindre selvmord/selvbeskadigelse Hindre undvigelse Gennemføre fremstilling i retten 3 1 Gennemføre visitation Gennemføre flytning Andet I alt (n=187) (n=192) (n=173) (n=194) (n=185) (n=172) (n=182)

42 Orden og sikkerhed 40 Tabelafsnit Tabel 1 Disciplinærstraffe. Straffens art Strafcelle Bøder Total Ubetinget Betinget Herstedvester Horsens Nyborg Ringe Vridsløselille Lukkede i alt Horserød Jyderup Kragskovhede Kærshovedgård Møgelkær Nr. Snede Renbæk Sdr. Omme Søbysøgård Åbne i alt Københavns Fængsler Arresthusene Total Total Total Total Total Total Total Total

43 Kriminalforsorgens Statistik Tabel 2 Disciplinærstraffe. Forseelsens art Ubetinget strafcelle Betinget strafcelle Bøde Total Uretmæssigt skaffet sig levnedsmidler Beskæftigelsesvægring Indsmugling/besiddelse/indtagelse af euforiserende stoffer Indsmugling/besiddelse/indtagelse af alkohol Indsmugling/besiddelse af våben Undladt at følge personalets anvisninger Upassende sprogbrug Undvigelse eller forsøg herpå Uretmæssige dispositioner over effekter og penge Afvist at lade sig fotografere Overtrædelse af regler om brevveksling og besøg Udeblivelse fra udgang Forsinket hjemkomst fra udgang Andet misbrug af udgang Øvrige overtrædelser af straffelovgivningen Øvrige overtrædelser af bestemmelser om orden og sikkerhed Total

44 Orden og sikkerhed 42 Tabel 3 Udelukkelse fra fællesskab. Kriminalforsorgens bestemmelse. Varighed Over 28 dage Gennemsn. 1-3 dage 4-7 dage 8-14 dage dage Antal varighed Total Herstedvester Horsens Nyborg Ringe Vridsløselille Lukkede i alt Horserød Jyderup 2 2 Kragskovhede Kærshovedgård 1 1 Møgelkær Nr. Snede Renbæk Sdr. Omme Søbysøgård Holsbjergvej 1) 1 1 Åbne i alt Københavns Fængsler Sandholmlejren Arresthusene Total Total Total Total Total Total Total Note: Statistikken omfatter ikke situationer, hvor fællesskabet i en institution midlertidigt ophæves af ordens og sikkerhedsmæssige grunde. 1) Holsbjergvej blev den 15. maj 2002 nedlagt som pension og åbnet som fængselsafdeling.

45 Kriminalforsorgens Statistik Tabel 4 Udelukkelse fra fællesskab. Kriminalforsorgens bestemmelse. Begrundelse Over 28 Total dage dage dage dage dage For at forebygge undvigelse For at forebygge voldsom adfærd For at hindre strafbar virksomhed Fortsat ophold i fællesskab åbenbart uforsvarligt Modsat sig sikkerhedsforanstaltninger Modsat sig sundhedsforanstaltninger Nægtet at påtage sig beskæftigelse Afgivelse af urinprøve Total Note: Statistikken omfatter ikke situationer, hvor fællesskabet i en institution midlertidigt ophæves af ordens og sikkerhedsmæssige grunde. Tabel 5 Frivillig udelukkelse fra fællesskab. Lukkede fængsler og Københavns Fængsler. Varighed Over 28 Total dage dage dage dage dage Herstedvester Horsens Nyborg Ringe Vridsløselille Lukkede i alt Københavns Fængsler Total Total Total Total Total Total Total Note: Den gennemsnitlige varighed af anbringelser over 28 dage var 148 dage i 2002.

46 Orden og sikkerhed 44 Tabel 6 Fund af våben og mobiltelefoner Antal fundne mængder Slagvåben Skydevåben Stikvåben Andre våben Mobiltlf. Herstedvester 1 1 Horsens Nyborg 1 4 Ringe 5 5 Vridsløselille Lukkede i alt Horserød 8 64 Jyderup 1 47 Kragskovhede Kærshovedgård Møgelkær 1 29 Nr. Snede Renbæk 52 Sdr. Omme Søbysøgård 2 54 Åbne i alt Københavns Fængsler Sandholmlejren Arresthusene Total Total Total Total Total

47 Kriminalforsorgens Statistik Tabel 7 Anbringelse i sikringscelle m.v. 1) Indtil 3 døgn heraf med 6 timer 6-12 timer timer 1-3 døgn og derover Total fiksering Herstedvester Horsens Nyborg Vridsløselille Lukkede i alt Åbne i alt 1 1 Københavns Fængsler Sandholmlejren 1 1 Arresthusene Total Total Total Total Total Total Total Total ) Tabellen omfatter anbringelser iht. Bekendtgørelse om anvendelse af sikringsmidler i fængsler og arresthuse i Fuldbyrdelse af straf m.v Statistikbrud: Siden 3. kvartal 1999 er anvendelse af håndjern i stedet for anbringelse i sikringscelle blevet indberettet som en sikringscelleanbringelse. Disse tilfælde er derfor fra og med 3. kvartal 1999 statistisk registreret som sikringscelleanbringelse.

48 Orden og sikkerhed 46 Tabel 8 Anbringelse i observationscelle. Varighed Indtil 3 døgn 6 timer 6-12 timer timer 1-3 døgn og derover Total Herstedvester Horsens Nyborg Vridsløselille Lukkede i alt Horserød Kragskovhede 2 2 Sdr. Omme Søbysøgård 1 1 Åbne i alt Københavns Fængsler Sandholmlejren Arresthusene Total Total Total Total Total Total Total Total

49 Kriminalforsorgens Statistik Tabel 9 Anvendelse af håndjern Under transport for at hindre I stedet I forbindelse vold og for anbr. med vold m.v. undvigelse undvigelse i sikringscelle visitation Total Herstedvester Horsens Nyborg Ringe Vridsløselille Lukkede i alt Horserød Jyderup Kragskovhede Kærshovedgård Møgelkær Nr. Snede Renbæk Sdr. Omme Søbysøgård Åbne i alt Københavns Fængsler Sandholmlejren Arresthusene Total Total Total Total Total Total Total Total Statistikbrud: Siden 3. kvartal 1999 er anvendelse af håndjern i stedet for anbringelse i sikringscelle blevet indberettet som en sikringscelleanbringelse. Disse tilfælde er derfor fra og med 3. kvartal 1999 statistisk registreret som sikringscelleanbringelse.

50 Orden og sikkerhed 48 Tabel 10 Magtanvendelse. Anvendelsesart Håndkraft Stav Tåregas Skjold 1) Antal episoder 2) Herstedvester 3 3 Horsens Nyborg 1 1 Ringe 6 6 Vridsløselille Lukkede i alt Horserød Jyderup Kragskovhede Kærshovedgård 5 5 Møgelkær 2 2 Nr. Snede 4 4 Renbæk 4 4 Sdr. Omme 4 4 Søbysøgård Åbne i alt Københavns Fængsler Sandholmlejren Arresthusene Total Total Total Total Total Total Total Total ) Statistikført fra og med den 1. april ) Er der anvendt flere former for magt ved en episode, er hver enkelt form registreret som en magtanvendelse. Summen af magtanvendelser kan derfor være større end summen af episoder.

51 Kriminalforsorgens Statistik Tabel 11 Overførsler af fængselsdømte fra åbne fængsler til halvåbne afdelinger, lukkede fængsler og arresthuse. Total antal overførsler Overført fra Horserød Jyderup Kragskovhede Kærshovedgård Møgelkær Nr. Snede Renbæk Sdr. Omme ) Søbysøgård Kastanienborg Amstrup Holsbjergvej 2) Total Note: Statistikgrundlaget er pr. 1. juli 2001 ændret, jf. lov om straffuldbyrdelse. 1) Ændret indberetningspraksis 2) Holsbjergvej blev den 15. maj 2002 nedlagt som pension og åbnet som fængselsafdeling.

52 Orden og sikkerhed 50 Tabel 12 Overførsler af fængselsdømte fra åbne fængsler til halvåbne afdelinger, lukkede fængsler og arresthuse. Begrundelse Begrundelse for overførsel 1) Handel/ Beskytte Til Antal besiddelse Udøvet Udøvet Forebygge pågæl- Herstedover- af eufo- overgreb overgreb Fore- strafbart dende vester/ Efter førsler Und- riserende på med- på per- bygge forhold mod Vestre eget i alt vigelse stof indsatte sonale overgreb m.v. overgreb Hospital ønske Horserød Jyderup Kragskovhede Kærshovedgård Møgelkær Nr. Snede Renbæk Sdr. Omme Søbysøgård Holsbjergvej 2) 1 1 Total ) En overførsel, der er begrundet i flere forhold, registreres under hver enkelt begrundelse. Summen af begrundelser kan derfor være større end antallet af overførsler. 2) Holsbjergvej blev den 15. maj 2002 nedlagt som pension og åbnet som fængselsafdeling.

53 Kriminalforsorgens Statistik

54 52 Stofmisbrugere

55 Kriminalforsorgens Statistik Antallet af indsatte, der var stofmisbrugere forud for indsættelsen i Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse, opgøres som regel på en bestemt dag én gang om året. Opgørelsen foretages på grundlag af forskellige kilder og hviler i et vist omfang på usikre oplysninger, hvorfor opgørelsen må tages med forbehold. En stofmisbruger defineres som en indsat, der inden for det sidste halve år forud for indsættelsen har indtaget euforiserende stoffer mere end nogle ganske få gange. Andelen af indsatte, der har benyttet euforiserende stoffer før indsættelsen, har udvist en stigende tendens i perioden I denne periode er andelen af stofmisbrugere steget fra 33 % til 38 %. I undersøgelsen fra februar 2002 udgjorde andelen af stofmisbrugere knap 37 %, mens andelen i den seneste opgørelse (november 2002) er faldet til knap 36 %. Opdeles undersøgelsen på køn, viser det sig, at andelen af stofmisbrugere blandt de kvindelige indsatte i en længere årrække har været markant større end andelen af stofmisbrugere blandt de mandlige indsatte. I perioden fra 1995 og fremefter har andelen af kvindelige stofmisbrugere udgjort mellem 43 % og 54 % af det samlede belæg, mens andelen af mandlige stofmisbrugere har udgjort mellem 33 % og 37 %. I undersøgelsen fra november 2002 var andelen af stofmisbrugere blandt de kvindelige indsatte dog faldet markant, således at knap 36 % af de kvindelige indsatte var stofmisbrugere forud for indsættelsen, hvilket ligeledes var gældende for de mandlige indsatte. Udviklingen blandt kvinderne har således været faldende, mens andelen af mandlige stofmisbrugere har været tilnærmelsesvis konstant over perioden. Indsatte stofmisbrugere i % af belæg Feb. Nov Note: Der blev ikke foretaget en opgørelse over stofmisbrugere i Derimod blev der foretaget 2 opgørelser over stofmisbrugere i 2002.

56 Stofmisbrugere 54 Tabelafsnit Tabel 1 Stofmisbrugere. Absolut og i procent af alle indsatte November November November November November Februar November Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns Fængsler og arresthusene Total Procentvis andel stofmisbrugere af det samlede belæg 34,8 36,3 35,5 36,0 38,0 36,8 35,7 Terminologi: Stofmisbrugere defineres som personer, der inden for det sidste halve år før indsættelsen mere end ganske få gange har indtaget euforiserende stoffer.

57 Kriminalforsorgens Statistik

58 Kapiteloverskrift 56 Undvigelse

59 Kriminalforsorgens Statistik Lukkede fængsler, Københavns Fængsler og arresthusene Opgørelsen af undvigelser fra de lukkede fængsler, Københavns Fængsler og arresthusene opdeles overordnet i henholdsvis undvigelser over muren og i undvigelser i øvrigt. Undvigelser over muren er tilfælde, hvor en indsat har skullet overvinde en fysisk hindring og ikke umiddelbart efter flugten er blevet pågrebet af det tjenestegørende personale. Undvigelser i øvrigt er tilfælde, hvor en indsat undviger fra institutionens udeterræn, under transport, under hospitalsophold og lignende og ikke umiddelbart efter flugten pågribes af det tjenestegørende personale. Der var i 2002 i alt 21 undvigelser over muren fra de lukkede fængsler, Københavns Fængsler og arresthusene. Heraf var kun 1 undvigelse fra et af de lukkede statsfængsler. Opgørelsen fra 2002 udviser således et fald i forhold til 2001, hvor 30 Undvigelser over muren fra lukkede fængsler og arresthuse inkl. Københavns Fængsler Arresthuse m.v. Fængsler Undvigelser i øvrigt fra lukkede fængsler og arresthuse inkl. Københavns Fængsler Arresthuse m.v. Fængsler

60 Undvigelse 58 indsatte undveg over muren. Antallet af undvigelser over muren er i 2002 det Iaveste i de sidste 10 år. Dette falder i tråd med udviklingen indenfor undvigelser i øvrigt. Antallet af undvigelser i øvrigt er faldet fra 93 i 1993 til 27 i Åbne fængsler Undvigelse fra åbent fængsel er tilfælde, hvor en indsat i et åbent fængsel undviger fra fængslet, under transport, fra retten eller fra indlæggelse på hospital eller lignende. Fra de åbne fængsler undveg 199 indsatte i 2002, hvilket udover at være det laveste antal undvigelser i de sidste 10 år er et fald på 14 % i forhold til året før, hvor antallet af undvigelser var 232. Faldet i antallet af undvigelser fra åbne fængsler kan skyldes, at Folketinget i 2002 vedtog en lovændring, der medførte, at det er blevet strafbart at undvige. Den faldende tendens kan desuden skyldes, at personalebemandingen om natten blev styrket i 2000, og at der i modtagelsesproceduren gøres meget ud af at indskærpe de indsatte konsekvenserne ved at undvige. Endvidere har nedbringelse af antallet af undvigelser været et krav i de åbne fængslers resultatkontrakter de seneste 2 år, hvorfor faldet i undvigelser kan ses i sammenhæng med den skærpede fokus på sikkerheden. Undvigelser fra åbne fængsler Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere I Kriminalforsorgens 2 institutioner for frihedsberøvede asylansøgere var der i 2002 i alt 30 undvigelser over muren, hvilket er 3 undvigelser færre end i I årene fra lå antallet af undvigelser mellem 3 og 23 tilfælde. Det øgede antal undvigelser i Sandholmlejren i 2001 og 2002 har medført skærpede sikkerhedsforanstaltninger i Sandholmlejren. Disse er sat i værk i begyndelsen af 2003.

61 Kriminalforsorgens Statistik 2002 Tabelafsnit 59 Tabel 1 Undvigelser. Lukkede fængsler, Københavns Fængsler og arresthusene. Undvigelsesmåde Undvigelser Undvigelser over muren i øvrigt I alt Herstedvester Horsens 3 3 Nyborg 2 2 Ringe 1 1 Vridsløselille Lukkede i alt Københavns Fængsler Arresthusene Total Total Total Total Total Total Total Terminologi: Undvigelser over muren er tilfælde, hvor en indsat har skullet overvinde en fysisk hindring og ikke umiddelbart efter flugten er blevet pågrebet af personalet. Undvigelser i øvrigt er tilfælde, hvor en indsat undviger fra institutionens udeterræn, under transport, fra indlæggelse på hospital e.l. og ikke umiddelbart efter flugten er blevet pågrebet af personalet. Note: Undvigelse/udeblivelse fra udgang registreres som misbrug af udgang. Tabel 2 Undvigelser. Åbne fængsler I alt Horserød 52 Jyderup 15 Kragskovhede 23 Kærshovedgård 20 Møgelkær 12 Nr. Snede 15 Renbæk 12 Sdr. Omme 36 Søbysøgård 14 Holsbjergvej 1) Total Total Total Total Total Total Total ) Holsbjergvej blev den 15. maj 2002 lukket som pension og åbnet som fængselsafdeling. Terminologi: Undvigelser er tilfælde, hvor indsatte i åbne fængsler undviger fra fængslet, fra fængslets udeterræn, under transport, fra retten, fra indlæggelse på hospital e.l. Note: Undvigelse/udeblivelse fra udgang registreres som misbrug af udgang. Tabel 3 Undvigelser. Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere. Undvigelsesmåde Undvigelser over muren Undvigelser i øvrigt I alt Sandholmlejren Åbenrå asylafdeling Total Total Total Total Total Total Total Terminologi: Undvigelser over muren er tilfælde, hvor en indsat har overvundet en fysisk hindring og ikke umiddelbart efter flugten er blevet pågrebet af personalet. Undvigelser i øvrigt er tilfælde, hvor en indsat undviger fra institutionens udeterræn, under transport, fra indlæggelse på hospital og lignende og ikke umiddelbart efter flugten er blevet pågrebet af personalet.

62 60 Løsladelse, benådning, dødsfald

63 Kriminalforsorgens Statistik Løsladelser på prøve Indsatte med fængselsstraffe på 3 måneder eller derover kan blive løsladt på prøve, når 2/3 af straffen er udstået, jf. straffelovens 38, stk. 1 og stk. 3. Når særlige omstændigheder taler for det, kan indsatte løslades på prøve, allerede når halvdelen af straffen er udstået, jf. straffelovens 38, stk. 2. Der kan ske prøveløsladelse af genindsatte, jf. 40, stk. 6, og af livstidsdømte, jf. 41, stk. 1. Frem til 2001 har antallet af prøveløsladelser ligget mellem ca og ca på årsbasis, hvorefter antallet i 2001 faldt til ca I 2002 blev personer løsladt på prøve i henhold til 38, stk. 1 ( 40, stk. 6)/ 41, stk. 1. Antallet af løsladelser i henhold til 38, stk. 2, var i 2002 i alt 166, hvilket er tilnærmelsesvist det samme antal som i 2001, hvor 163 blev løsladt efter 38, stk. 2. Prøveløsladelser iht. straffelovens 38, stk. 1, og 38, stk , stk. 1 ( 40, stk. 6)/ 41, stk.1 38, stk Afslag på prøveløsladelse på tidspunktet for 2/3 tid i % af alle afgørelser iht. straffelovens 38, stk %

64 Løsladelse, benådning, dødsfald 62 Afslag på prøveløsladelse I 2002 fik 20 % af de domfældte, der opfyldte de tidsmæssige betingelser for at blive prøveløsladt, afslag på prøveløsladelse. Der blev i 2002 givet 641 afslag med årsagen, at Kriminalforsorgen havde fundet prøveløsladelse utilrådelig på det pågældende tidspunkt, og 22 afslag med årsagen, at den pågældende ikke ville acceptere de fastsatte vilkår i forbindelse med prøveløsladelsen. En del af de indsatte, der fik afslag på prøveløsladelse ved 2/3 tid, blev senere prøveløsladt på et tidspunkt mellem 2/3 tid og 1/1 tid. Afslagsprocenten for indsatte i de lukkede fængsler var 37 %, mens den var 38 % i Københavns Fængsler, 34 % i arresthusene og 12 % i de åbne fængsler. Den samlede afslagsprocent er i 2002 faldet med et procentpoint fra 21 % til 20 % set i forhold til Løsladelse på endt straf En stor del af de indsatte opfylder ikke de tidsmæssige betingelser m.v. for prøveløsladelse. I alt blev således ca løsladt på endt straf efter udståelse af en kortvarig frihedsstraf. Genindsættelse Overtræder den prøveløsladte de vilkår, der er fastsat i forbindelse med prøveløsladelsen, kan der træffes bestemmelse om genindsættelse til udståelse af reststraffen, jf. straffelovens 40, stk. 2. I 2002 blev der truffet bestemmelse om genindsættelse i 29 tilfælde. Heraf blev 20 genindsat i fængslerne og 9 i arresthusene, herunder Københavns Fængsler. I 2001 blev i alt 32 personer genindsat i anstalter og arresthuse. Desuden blev 2 prøveudskrevne forvaringsdømte genindsat i 2002, hvilket er én mere end året før. Prøveudskrivning Indsatte, der er idømt forvaring, kan ikke prøveløslades, men prøveudskrives af retten. Prøveudskrivning kan ske på begæring af anklagemyndigheden, anstaltsledelsen, bistandsværgen eller den dømte selv. I 2002 blev 4 forvaringsdømte prøveudskrevet, hvilket er 2 mere end året før. Benådning Benådning kan ske under ekstraordinære omstændigheder som f.eks. livstruende sygdom, hvis der ikke efter reglerne er mulighed for prøveløsladelse. I 2002 blev 1 indsat benådet under strafudståelsen. Endvidere blev 576 benådet, inden straffen kom til udståelse, eller efter at strafudståelsen midlertidigt var blevet afbrudt. Af disse blev 537 benådet som følge af den særlige ordning, der blev indført i 1990 som led i behandlingen af domfældte spritbilister. Dødsfald Antallet af dødsfald blandt indsatte var i 2002 i alt 15. Af de 15 dødsfald skyldtes de 3 selvmord begået under ophold i fængsel eller arresthus. 8 dødsfald skete under ophold uden for Kriminalforsorgens varetægt, dvs. under udgang, hospitalsindlæggelse, undvigelse m.v. I 2001 blev der indberettet i alt 16 dødsfald. Af disse skyldtes de 10 selvmord.

65 Kriminalforsorgens Statistik Dødsfald blandt indsatte i fængslerne, Københavns Fængsler og arresthusene Død indtrådt under ophold Død indtrådt under ophold uden i Kriminalforsorgens varetægt for Kriminalforsorgens varetægt I alt Dødsfald heraf Dødsfald heraf Dødsfald heraf i alt selvmord i alt selvmord i alt selvmord 2002: : : : : : :

66 Løsladelse, benådning, dødsfald 64 Tabelafsnit Tabel 1 Prøveløsladelse. Løsladelseshjemmel og tilsynstid Løsladelseshjemmel 38, stk. 1/ 41, stk. 1 38, stk. 2 Tilsynstid i mdr. Tilsynstid i mdr. Ingen > I alt Ingen > I alt Herstedvester Horsens Nyborg Ringe Vridsløselille Lukkede i alt Horserød Jyderup Kragskovhede Kærshovedgård 1 1 Møgelkær Nr. Snede Renbæk Sdr. Omme Søbysøgård Holsbjergvej 1) Åbne i alt Københavns Fængsler Arresthusene Total Total Total Total Total Total Total ) Holsbjergvej blev den 15. maj 2002 nedlagt som pension og åbnet som fængselsafdeling. Note 1: Af de prøveløsladte iht. 38, stk. 1/ 41, stk. 1, er de 53 udvist af landet og derfor uden tilsyn. Note 2: Af de 166 prøveløsladte iht. 38, stk. 2, er de 70 udvist af landet og derfor uden tilsyn.

67 Kriminalforsorgens Statistik Tabel 2 Afslag på prøveløsladelse iht. straffelovens 38, stk. 1. Afgørelsesmyndighed Afgørelsesmyndighed Anstalter og arresthuse Justitsministeriet I alt Løsl. iht. Afslag Løsl. iht. Afslag Løsl. iht. Afslag 38, stk.1 jf. Afslags- 38, stk.1 jf. Afslags- 38, stk.1 jf. Afslags- ( 40,stk.6) 38,stk.1 procent ( 40,stk.6) 38,stk.1 procent ( 40,stk.6) 38,stk.1 procent Herstedvester Horsens Nyborg Ringe Vridsløselille Lukkede i alt Horserød Jyderup Kragskovhede Kærshovedgård 1 1 Møgelkær Nr. Snede Renbæk Sdr. Omme Søbysøgård Holsbjergvej 1) Åbne i alt Københavns Fængsler Arresthusene Total Total Total Total Total Total Total ) Holsbjergvej blev den 15. maj 2002 nedlagt som pension og åbnet som fængselsafdeling.

68 66 Domstolsprøvelse

69 Kriminalforsorgens Statistik Forud for straffuldbyrdelseslovens ikrafttræden den 1. juli 2001 var Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelser endelige afgørelser i den forstand, at der ikke var nogen administrativ rekursmyndighed eller anden klageadgang til anden myndighed. Med straffuldbyrdelsesloven har de indsatte fået en særlig let adgang til domstolsprøvelse af visse endelige administrative afgørelser og krav på erstatning på objektivt grundlag for visse uforskyldte indgreb under strafudståelsen. Adgangen til domstolsprøvelse er særlig let, idet den indsatte blot skal kræve afgørelsen indbragt, hvorefter justitsministeren (Direktoratet for Kriminalforsorgen) indbringer sagen. Ud af de 43 sager, der i 2002 blev indbragt, er de 41 sager afgjort, mens 2 sager er verserende. Af de 41 afgjorte sager stadfæstede retten i 31 af sagerne Kriminalforsorgens afgørelse. 5 sager blev opgivet af indsatte selv, mens 4 sager blev afvist af retten. I 1 sag blev Kriminalforsorgens afgørelse ændret af retten. Det er primært indsatte i lukkede fængsler og arresthuse, der har anmodet om domstolsprøvelse. I 2002 har der været 43 sager fra indsatte om indbringelse af Kriminalforsorgens administrative afgørelser for domstolene. Heraf handlede langt hovedparten, 33 sager, om prøveløsladelse. De øvrige sager vedrørte afgørelser om straffetidsberegning (4 sager), genindsættelse (4 sager), konfiskation (1 sag) samt 1 sag vedr. nægtelse af erstatning for uforskyldt udståelse af fængselsstraf.

70 Domstolsprøvelse 68 Tabelafsnit Tabel 1 Administrative afgørelser, der af den dømte er indbragt til prøvelse for retten. Indkomne sager og afgjorte sager Sagsbyrde Indkomne sager Afgjorte sager Straffetidsberegning ( 112, stk. 1) 4 3 Tilbageholdelse af brev ( 112, stk. 2) Disciplinærstraf, strafcelle ( 112, stk. 3) Konfiskation af genstande/penge ( 112, stk. 4, 123) 1 1 Modregning af erstatningsbeløb ( 123, stk. 5) Prøveløsladelse ( 123, stk. 6) Genindsættelse ( 123, stk. 7) 4 5 Genindsættelse af betinget benådet ( 123, stk. 8) Nægtelse af erstatning for uforskyldt udståelse af fængselsstraf/strafcelle ( 112, stk. 9) 1 1 Total Total k 18 k Tabel 2 Administrative afgørelser, der af den dømte er indbragt til prøvelse for retten. Afgjorte sager fordelt efter afgørelsens art Afgørelsens art Opgivet Afvist Stadfæstet Ændret Ophævet Straffetidsberegning ( 112, stk. 1) 2 1 Tilbageholdelse af brev ( 112, stk. 2) Disciplinærstraf, strafcelle ( 112, stk. 3) Konfiskation af genstande/penge ( 112, stk. 4, 123) 1 Modregning af erstatningsbeløb ( 123, stk. 5) Prøveløsladelse ( 123, stk. 6) Genindsættelse ( 123, stk. 7) 5 Genindsættelse af betinget benådede ( 123, stk. 8) Nægtelse af erstatning for uforskyldt udståelse af fængselsstraf/strafcelle ( 112, stk. 9) 1 Total Total k 1

71 Kriminalforsorgens Statistik

72 70 Personundersøgelser, tilsyn, alternativer til frihedsstraf

73 Kriminalforsorgens Statistik Kriminalforsorgen har en række afdelinger og lokalkontorer rundt om i landet. Deres hovedopgaver er at føre tilsyn med domfældte, at udarbejde personundersøgelser til brug for retten i forbindelse med domsafsigelsen samt at forestå forsorgsarbejdet for varetægtsarrestanter. Personundersøgelser I et stort antal straffesager anmodes afdelingerne om at udarbejde personundersøgelser. I personundersøgelsens konklusion vurderer afdelingen blandt andet, om den sigtede vil være egnet til en betinget afgørelse og have gavn af et tilsyn af Kriminalforsorgen. På grund af en ændring af straffeloven i juli 2000 er der udarbejdet langt flere personundersøgelser de sidste 3 år i forhold til tidligere. Der blev i 2002 udarbejdet i alt personundersøgelser, hvilket er tilnærmelsesvis det samme som i 2001, hvor antallet var Tilsyn Vilkår om tilsyn fastsættes dels af domstolene og dels administrativt i forbindelse med f.eks. prøveløsladelser. Tilsynets funktion retter sig mod såvel forsorgsmæssige opgaver som kontrolopgaver. Antallet af tilsyn er fortsat stigende. Ved udgangen af 2002 udgjorde antallet af tilsynsklienter i alt mod på samme tidspunkt året før, hvilket svarer til en stigning på godt 3 %. I løbet af en 10-årig periode er antallet af klienter i tilsyn steget fra til 8.244, hvilket svarer til en stigning på 57 %. Stigningen i tilsynstallet er koncentreret inden for tilsyn med samfundstjenestedømte og tilsyn med personer, der er dømt for spirituskørsel. Stigningen inden for disse to områder skyldes en ændring af straffeloven i 2000, hvorefter der blev mulighed for at idømme samfundstjeneste og betinget dom med vilkår om struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling for overtrædelse af færdselsloven. Den gamle alkoholistbenådningsordning fungerer som en overgangsordning for de personer, som er dømt for overtrædelse af færdselsloven før 1. juli Tilsyn opgjort ved udgangen af året

74 Personundersøgelser, tilsyn, alternativer til frihedsstraf 72 Personer i udvalgte tilsynsgrupper opgjort den 31. december Samfundstjeneste Prøveløsladte Psykisk syge ( 68) Spritbilister *) *) Heri er indeholdt den tidligere benådningsordning samt betinget dømte efter færdselslovens 53 med vilkår om struktureret alkoholistbehandling. Samfundstjeneste Domstolene kan, i stedet for en ubetinget dom, idømme en betinget dom med vilkår om tilsyn og samfundstjeneste. Den dømte skal i et antal timer, der fastsættes af retten, udføre ulønnet samfundsnyttigt arbejde. Omfanget af samfundstjeneste er mellem 30 og 240 timer. Arbejdspligtens nærmere indhold og anvisning af de enkelte arbejdsopgaver forestås af afdelingerne. I samarbejde med arbejdsstedet skal afdelingerne føre tilsyn med, at arbejdspligten overholdes i overensstemmelse med dommens bestemmelser. Der var i 2002 en tilgang på i alt afgørelser med vilkår om samfundstjeneste. I 2001 var der en tilgang på afgørelser, og der er derfor tale om et fald på 8 %. Faldet skyldes alene, at der i 2002 er anvendt samfundstjeneste i betydeligt færre færdselssager domme i 2002 mod i Det kraftige fald på 24 % beror på en overgangsordning, der indførtes samtidig med en ændring af straffeloven den 1. juli 2000, der gav mulighed for at idømme samfundstjeneste for visse færdselslovsovertrædelser. Personer, der før lovændringen var idømt ubetinget straf i færdselssager, som lovændringen vedrører, men som endnu ikke havde afsonet straffen, kunne administrativt få deres dom ændret til samfundstjeneste, såfremt de blev skønnet egnet hertil. Overgangsordningen medførte en markant tilgang af samfundstjenesteafgørelser i 2000 og 2001, men har i 2002 spillet en helt ubetydelig rolle for antallet af samfundstjenesteafgørelser. For domme til samfundstjeneste, der skyldes anden kriminalitet end færdselslovsovertrædelser, er væksten i domme fortsat i Inden for dette område blev der i 2002 afsagt domme, hvilket er 25 % flere end i 2001, hvor der blev afsagt domme for straffelovsovertrædelser m.v. Væksten i antallet af samfundstjenestedomme gør sig gældende inden for alle former for kriminalitet. For volds- og narkotikakriminaliteten er væksten på henholdsvis 42 % og 43 %.

75 Kriminalforsorgens Statistik Tilgang af afgørelser med samfundstjeneste Straffelov m.v. Færdselslov Afsoning i institutioner uden for fængsler og arresthuse Straffuldbyrdelseslovens 78 giver mulighed for at tillade, at en frihedsstraf kan afsones i en institution uden for fængsler og arresthuse, hvis den dømte skønnes at have et behov for særlig behandling eller pleje. Sådanne afsoninger kan både foregå i Kriminalforsorgens egne pensioner og i institutioner, der hører under de sociale myndigheder eller sundhedsvæsenet. Afsoninger efter straffuldbyrdelseslovens 78 har været stigende, fra 295 anbringelser i 1996 til 333 anbringelser i 1999, hvorefter der fra 2000 skete et fald fra 329 anbringelser til 244 i Der har i kategorien narkotika- og blandingsmisbrug været et fald i anbringelser, fra 167 i 1999 til 100 anbringelser i 2002, og i kategorien ung alder er der sket et fald fra 122 anbringelser i 2001 til 84 anbringelser i I de fleste tilfælde er der en sammenhæng mellem den dømtes kriminalitet og behandlingsbehovet. Tilladelse til afsoning i institutioner uden for fængsler og arresthuse gives derfor også ud fra ønsket om, at behandlingen vil nedsætte den dømtes risiko for at begå ny kriminalitet. Endelig benyttes denne form for afsoning i udstrakt grad over for helt unge afsonere.

76 Personundersøgelser, tilsyn, alternativer til frihedsstraf 74 Iværksatte anbringelser iht. straffuldbyrdelseslovens Anbringelsesindikation n % n % n % n % n % n % n % Alkoholmisbrug Narkotika- og blandingsmisbrug Sociale grunde Udviklingshæmning Psykiske grunde Fysiske grunde Ung alder Sexologisk behandling Andet Total

77 Kriminalforsorgens Statistik 2002 Tabelafsnit 75 Tabel 1 Tilsyn pr. 31. december Afdelinger og lokalkontorer Tabel 2 Tilsyn pr. 31. december Retlig status n København Øst 277 København Nord 256 København Vest 244 Afd. for Samfundstjeneste 473 Københavns amt Nord-Øst 346 Vestegnen 399 Hillerød 365 Helsingør lokalkontor 162 Roskilde 360 Vestsjælland 298 Holbæk lokalkontor 257 Nykøbing F. 269 Næstved lokalkontor 154 Bornholm 74 Fyn 557 Svendborg lokalkontor 199 Nordjylland 510 Frederikshavn lokalkontor 205 Viborg 295 Holstebro 224 Herning lokalkontor 112 Århus Syd 281 Århus Nord 343 Randers 279 Kolding 356 Horsens lokalkontor 250 Esbjerg 311 Sønderjylland 289 Sønderborg lokalkontor 99 Total 31/12/ Total 31/12/ Total 31/12/ Total 31/12/ Total 31/12/ Total 31/12/ Total 31/12/ Total 26/12/ n % Retsplejelovens ,0 Betinget dømte ,4 Betinget dømte, fl ,7 Samfundstjeneste ,3 Samfundstjeneste, færdselslov ,7 Straffuldbyrdelseslovens ,5 Forsøgsordningen vedr. sexdømte 46 0,5 Alkoholistbehandlingsordningen 9 0,1 Prøveløsladte m.v ,9 Straffelovens ,8 Frivillige tilsyn 90 1,1 Total ,0

78 Personundersøgelser, tilsyn, alternativer til frihedsstraf 76 Tabel 3 Færdiggjorte personundersøgelser. Afdelinger og lokalkontorer n København Øst 37 København Nord 72 København Vest 71 Afd. for Samfundstjeneste Københavns amt Nord-Øst 398 Vestegnen 434 Hillerød 438 Helsingør lokalkontor 220 Roskilde 465 Holbæk lokalkontor 319 Vestsjælland 360 Nykøbing F. 272 Næstved lokalkontor 205 Bornholm 62 Fyn 698 Svendborg lokalkontor 271 Nordjylland 704 Frederikshavn lokalkontor 296 Viborg 335 Holstebro 308 Herning lokalkontor 205 Århus Syd 369 Århus Nord 378 Randers 358 Kolding 408 Horsens lokalkontor 263 Esbjerg 356 Sønderjylland 391 Sønderborg lokalkontor 164 Total Total Total Total Total Total Total Total

79 Kriminalforsorgens Statistik Tabel 4 Samfundstjenesteafgørelser 1). Hovedkriminalitet Afgørelser fordelt på hovedkriminalitet Anden Narko- Sæde- Færdsels- Anden Tyveri Røveri berigelse tika Vold lighed lov krim. I alt Afdelingen for Samfundstjeneste Københavns amt Nord-Øst Vestegnen Hillerød Helsingør lokalkontor Roskilde Holbæk lokalkontor Vestsjælland Nykøbing F Næstved lokalkontor Bornholm Fyn Svendborg lokalkontor Nordjylland Frederikshavn lokalkontor Viborg Holstebro Herning lokalkontor Århus Syd Århus Nord Randers Kolding Horsens lokalkontor Esbjerg Sønderjylland Sønderborg lokalkontor Total Total Total Total Total Total Total Total ) Inkl. afgørelser, hvor det administrativt er besluttet at ændre en ubetinget afgørelse til samfundstjeneste iht. en overgangsordning, der blev indført ifm. lovændringen fra juli 2000.

80 78 Kriminalforsorgen i Grønland

81 Kriminalforsorgens Statistik Retsvæsenet i Grønland, herunder Kriminalforsorgen, er et af de få områder, der endnu ikke er overført til Grønlands Hjemmestyre. Det grønlandske retsvæsen adskiller sig på flere måder markant fra det danske. De foranstaltninger, retten kan anvende, er bøde, betinget dom uden straffastsættelse, dom til forsorg og i forbindelse hermed pålæg om bl.a. behandling, anbringelse i pension eller i egnet hjem, anbringelse i anstalt i Grønland eller Danmark og særlige foranstaltninger for unge kriminelle og psykisk syge kriminelle. På foranledning af Den grønlandske Retsvæsenskommission er der siden 1999 én gang om året blevet indsamlet oplysninger om antallet af anstalts- og pensionsanbragte samt tilsynsklienter i Grønland. I 2001 begyndte man endvidere at opgøre, hvor mange dømte og tilbageholdte i henhold til den grønlandske kriminallov, der var anbragt i Anstalten ved Herstedvester. I 2002 har man yderligere opgjort antallet af tilbageholdte og dømte i grønlandske detentioner. I Grønland var der 3 åbne anstalter indtil den 1. april 2002, hvor ungdomspensionen i Ilulissat/ Jakobshavn blev konverteret til en åben anstalt. Der er herefter åbne anstalter i Nuuk/Godthåb, Aasiaat/Egedesminde, Qaqortoq/Julianehåb og Ilulissat/Jakobshavn og en ungdomspension i Sisimiut/Holsteinsborg. Kriminalforsorgen i frihed har hovedkontor i Nuuk/Godthåb, og der er afdelinger/lokalkontorer i 10 kommuner. Politiet i Grønland råder over bemandede detentionsceller i 16 byer. Derudover er der ubemandede eller delvist bemandede detentioner i nogle få byer og bygder. Domme til anbringelse i anstalt fuldbyrdes i dag i henholdsvis de åbne anstalter i Grønland, i politiets detentioner og ved udstationering til Kriminalforsorgens pension i Grønland. Endvidere afsoner en gruppe dømte deres dom i Danmark, herunder i Anstalten ved Herstedvester, hvor der er en særlig afdeling for grønlandske indsatte.

82 Kriminalforsorgen i Grønland 80 Tabelafsnit Tabel 1 Det gennemsnitlige antal foranstaltede i henhold til den grønlandske kriminallov Psykiatrisk hospital i Danmark Anstalten ved Herstedvester Anstalter i Grønland Afsonere i detention i Grønland Ungdomspension i Grønland Privat anbragte m.v. i Grønland Tilsyn med pålæg/vilkår Total Tabel 2 Belæg i de grønlandske anstalter Antal dømte Antal tilbageholdte I alt Den Den Den Den Note: Ungdomspensionen i Ilulissat/Jakobshavn blev den 1. april 2002 konverteret til en åben anstalt. Tabel 3 Belæg i de grønlandske pensioner Dømt til anbringelse Udstationeret, prøveløsladt m.v. Andet I alt Den Den Den Den Note: Ungdomspensionen i Ilulissat/Jakobshavn blev den 1. april 2002 konverteret til en åben anstalt. Tabel 4 Anbragte i detention i Grønland Antal dømte Antal tilbageholdte I alt Den Note: Personer, der er anbragt i detention på grund af beruselse, er ikke medtaget i opgørelsen.

83 Kriminalforsorgens Statistik Tabel 5 Antal tilsynsklienter i Grønland Heraf med vilkår om I alt Heraf prøveløsladte psykiatrisk behandling Den Den Den Den Tabel 6 Antal dømte og tilbageholdte i henhold til den grønlandske kriminallov i Anstalten ved Herstedvester Antal dømte Antal tilbageholdte I alt Den Den

84 82 Recidiv

85 Kriminalforsorgens Statistik Kriminalforsorgen har i 2001 indført en ny statistik over dømtes tilbagefald til ny kriminalitet også kaldet recidivstatistikken. Den nye statistik er første led i opfyldelsen af den plan, som Kriminalforsorgen annoncerede i 2000, der skal styrke recidivstatistikken. Med etableringen af den nye statistik har Kriminalforsorgen mulighed for årligt at publicere tal over recidivet, hvilket hidtil kun har kunnet ske ca. hvert 4. år. Recidivstatistikken er baseret på udtræk af data fra politiets kriminalregister. Begrænsning i anvendelsen af statistikken Recidivstatistikken kan ikke anvendes som et effektmål. Recidiv er i denne sammenhæng blot en konstatering af, at andelen af tidligere straffede, der begår ny kriminalitet, er så og så stor. For at kunne anvende recidiv som et effektmål kræves en videnskabelig tilgang, der knytter oplysninger om den enkelte persons recidiv sammen med oplysninger om den enkelte persons misbrugsmønster, psykiske helbred, sociale situation, netværk osv. lige såvel som med oplysninger om indholdet af de programmer, behandlinger og indsatser i øvrigt, som Kriminalforsorgen har tilbudt den enkelte person. Fakta om statistikken Definition af recidiv Recidiv er defineret som tilbagefald til ny kriminalitet i en periode på 2 år fra dato for løsladelse, dato for betinget dom med eller uden samfundstjeneste eller dato for betinget benådning. Det gælder endvidere, at den nye kriminalitet skal have resulteret i en betinget dom, ubetinget dom eller en behandlingsdom inden for samme 2-årige periode. Statistikpopulation I statistikken indgår årspopulationen af følgende grupper af dømte: dømte, der er løsladt efter at have udstået ubetinget frihedsstraf dømte, der er idømt en betinget frihedsstraf med eller uden vilkår om samfundstjeneste dømte, der er betinget benådet fra en ubetinget frihedsstraf. Metode og datakilde Statistikken er tilrettelagt som en registerstatistik, hvilket her vil sige, at Rigspolitichefens dataafdeling på grundlag af Kriminalforsorgens designbeskrivelse har forestået registerkørslerne på politiets kriminalregister. Sammenligning med tidligere recidivstatistik Den nye statistik kan ikke umiddelbart sammenlignes med tidligere statistik over recidiv, idet den nye statistik i modsætning til den tidligere omfatter alle grupper af frihedsstraffede personer. I den gamle recidivstatistik var gruppen af hæftedømte samt gruppen af betinget benådede ikke medtaget. Resultater Den nye recidivstatistik viser recidivet for løsladte/dømte i årene Den samlede recidivprocent er opgjort til 28 % i Det vil sige, at lidt mere end 1 ud af 4 dømte falder tilbage til ny kriminalitet inden for 2 år. Recidivstatistikken viser, at der er store forskelle i recidivet i de enkelte grupper af dømte. Størst tilbagefald tegner gruppen af ubetinget dømte sig for. I denne gruppe recidiverede 36 % inden for 2 år fra løsladelsen. 23 % af de betinget dømte og 20 % af de samfundstjenestedømte blev dømt for ny kriminalitet, inden der var gået 2 år fra seneste dom. Laveste recidiv kan konstateres i gruppen af dømte, der blev betinget benådet, hvor kun 8 % recidiverede. Sidstnævnte gruppe er i modsætning til de øvrige undersøgte grupper meget homogent sammensat, idet den altovervejende består af personer, der er dømt for spirituskørsel, og som er blevet benådet efter en étårig behandling mod alkoholmisbrug. Begge forhold kriminalitetens art og gennemført behandling er medvirkende til det forholdsvis lave tilbagefald i gruppen. Den samlede recidivprocent har efter 1996 udvist en faldende tendens fra 29,2 % i 1997 til 27,8 % i Faldet i den samlede recidivpro-

86 Recidiv 84 cent dækker over modsatrettede tendenser i de undersøgte grupper. De mest markante udsving kan konstateres i gruppen af samfundstjenestedømte, hvor recidivet i 1997 var 22,7 % og 17,8 % i Mest stabilt er recidivet i gruppen af betinget dømte uden vilkår om samfundstjeneste, hvor recidivet i hele perioden har ligget mellem %. I den seneste måling fra 2000 kan den største ændring i recidivet i forhold til 1999 konstateres i gruppen af betinget benådede, hvor recidivet er steget med 2,6 procentpoint fra 5,8 % i 1999 til 8,4 % i Recidivet falder, når de dømte bliver ældre. I aldersgruppen år er recidivet på 37,7 %, mens det for aldersgruppen på 50 år og derover er på 10,3 %. Recidiv inden for 2 år % ,3 Recidiv-% Gennemsnitlig % ,9 19,9 27, ,4 5 0 Betinget dom Samfundstjenestedom Ubetinget dom Betinget benådet Recidivprocenter % ,2 35,4 35,5 34,3 36, ,4 29,2 28,7 27,9 27, ,2 24,5 23,9 24,0 22,9 19,4 22,7 17,8 18,3 19, ,2 4,9 4,8 5,8 Betinget dom Samfundstjenestedom Ubetinget dom Betinget benådet I alt 8,4

87 Kriminalforsorgens Statistik Når det gælder recidivdommens art, ses det, at hovedparten af recidivisterne får en ubetinget dom. I 2000 blev 19,7 % idømt en ubetinget dom, mens 7,9 % fik en betinget dom. 0,2 % blev idømt en behandlingsdom i medfør af straffelovens Efter 1996 er en faldende andel af recidivisterne idømt en ubetinget dom, mens en stigende andel er idømt en betinget dom. Gennemsnitlige recidivprocenter og alder % 40 37, ,4 34,3 34,0 30,0 26, , ,3 5 0 I alt år år år år år år 50 år-> Recidiv inden for 2 år Recidivdommens art % 25 22,5 23,3 Betinget dom Ubetinget dom Behandlingsdom 22, ,2 19, ,8 5,7 6,1 7,5 7,9 0 0,1 0,2 0,2 0, ,2

88 Recidiv 86 Tabelafsnit Tabel 1 Undersøgelsespopulationen Population Køn Alder ved startdato År Undersøgt gruppe I alt mænd kvinder =>50 n n n n n n n n n n 1996 Betinget dom Samfundstjenestedom Løsladt efter udstået frihedsstraf Betinget benådede I alt Betinget dom Samfundstjenestedom Løsladt efter udstået frihedsstraf Betinget benådede I alt Betinget dom Samfundstjenestedom Løsladt efter udstået frihedsstraf Betinget benådede I alt Betinget dom Samfundstjenestedom Løsladt efter udstået frihedsstraf Betinget benådede I alt Betinget dom Samfundstjenestedom Løsladt efter udstået frihedsstraf Betinget benådede I alt

89 Kriminalforsorgens Statistik Tabel 2 Recidivprocenter Recidivprocenter Køn Alder ved startdato År Undersøgt gruppe I alt mænd kvinder =>50 % % % % % % % % % % 1996 Betinget dom 24,2 26,0 14,9 34,4 28,3 23,6 21,2 19,2 14,4 6,9 Samfundstjenestedom 19,4 21,0 9,3 40,3 26,1 16,8 18,3 9,5 8,8 8,7 Løsladt efter udstået frihedsstraf 34,2 34,6 27,5 44,9 41,9 42,2 38,3 32,8 22,0 11,2 Betinget benådede 6,2 7,0 2,3 0,0 8,3 11,8 8,1 8,4 4,8 2,8 I alt 28,4 29,8 17,5 36,5 34,3 33,5 30,5 26,4 17,8 8, Betinget dom 24,5 25,9 17,3 33,7 27,7 25,9 21,8 21,9 15,2 6,0 Samfundstjenestedom 22,7 24,4 12,1 45,9 36,2 18,5 15,1 11,6 5,7 9,8 Løsladt efter udstået frihedsstraf 35,4 35,8 29,0 47,4 43,3 44,0 39,7 33,3 22,9 13,9 Betinget benådede 4,9 5,2 3,1 20,0 12,5 11,5 3,8 3,1 4,3 2,8 I alt 29,2 30,3 19,6 37,0 34,9 35,3 31,3 27,2 18,5 10, Betinget dom 23,9 25,3 16,5 31,5 27,5 24,4 22,3 21,2 16,8 8,1 Samfundstjenestedom 17,8 19,4 8,3 39,5 24,6 22,4 14,7 4,4 4,7 2,9 Løsladt efter udstået frihedsstraf 35,5 36,1 26,5 49,4 44,1 44,3 36,8 32,7 25,6 13,7 Betinget benådede 4,8 5,0 3,2 0,0 10,4 3,3 6,5 5,3 3,8 3,9 I alt 28,7 30,0 18,3 35,1 34,8 34,9 29,8 26,6 20,2 10, Betinget dom 24,0 25,9 14,0 33,1 26,8 25,5 22,1 20,9 16,3 8,0 Samfundstjenestedom 18,3 19,3 12,2 32,8 24,0 19,7 14,1 15,8 5,0 7,2 Løsladt efter udstået frihedsstraf 34,3 34,7 27,6 52,2 43,4 41,7 35,8 32,6 23,3 14,3 Betinget benådede 5,8 6,2 4,1 0,0 13,2 6,1 8,3 6,1 4,4 4,6 I alt 27,9 29,3 16,5 36,2 33,9 33,7 29,0 26,7 18,5 10, Betinget dom 22,9 24,5 13,6 32,0 26,6 24,2 18,8 21,1 14,6 8,8 Samfundstjenestedom 19,9 21,0 11,0 32,0 25,7 18,5 19,7 18,2 14,9 13,7 Løsladt efter udstået frihedsstraf 36,3 36,4 34,4 44,4 43,6 42,2 39,3 36,5 24,9 15,4 Betinget benådede 8,4 9,1 2,7 33,3 10,3 12,7 9,8 5,8 8,5 6,3 I alt 27,8 28,9 17,2 33,8 33,2 32,8 29,1 27,5 18,9 11,7

90 88 Tabel 3 Recidivsanktion Recidivdommens art Betinget Ubetinget Behandlings- År Undersøgt gruppe dom dom dom I alt % % % % 1996 Betinget dom 8,6 15,5 0,1 24,2 Samfundstjenestedom 3,3 15,9 0,2 19,4 Løsladt efter udstået frihedsstraf 4,0 30,1 0,1 34,2 Betinget benådede 0,8 5,0 0,4 6,2 I alt 5,8 22,5 0,1 28, Betinget dom 8,3 16,0 0,2 24,5 Samfundstjenestedom 5,5 16,8 0,3 22,7 Løsladt efter udstået frihedsstraf 4,0 31,3 0,1 35,4 Betinget benådede 1,3 3,5 0,1 4,9 I alt 5,7 23,3 0,2 29, Betinget dom 8,8 14,9 0,2 23,9 Samfundstjenestedom 3,6 14,2 0,0 17,8 Løsladt efter udstået frihedsstraf 4,4 30,8 0,2 35,5 Betinget benådede 1,0 3,4 0,4 4,8 I alt 6,1 22,4 0,2 28, Betinget dom 9,5 14,4 0,2 24,0 Samfundstjenestedom 4,4 13,9 0,0 18,3 Løsladt efter udstået frihedsstraf 6,6 27,5 0,2 34,3 Betinget benådede 2,9 2,8 0,1 5,8 I alt 7,5 20,2 0,2 27, Betinget dom 8,9 13,8 0,2 22,9 Samfundstjenestedom 5,7 14,1 0,1 19,9 Løsladt efter udstået frihedsstraf 7,5 28,6 0,2 36,3 Betinget benådede 5,7 2,3 0,4 8,4 I alt 7,9 19,7 0,2 27,8

91 Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade København K Telefon Kriminalforsorgens Statistik 2002 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Design og produktion: Rumfang Tryk: Statsfængslet i Nyborg Fotoserie: Ulrik Jantzen Oplag: ISBN ISSN København Juni 2003

92