Kriminalforsorgen. Statistik

Transkript

1 Kriminalforsorgen Statistik 2003

2 2 Indhold Indhold Kriminalforsorgens statistik 4 Terminologi 5 Litteraturhenvisninger 5 Kriminalitet og straf 6 Anmeldte straffelovsovertrædelser 7 Strafmassetunge forbrydelser 7 Strafferetlige afgørelser 7 Ubetingede og betingede domme 9 Fængselsdomme og idømt strafmasse 10 Tabelafsnit 12 Kapacitet og belæg 14 Kapacitet 15 Belæg 15 Frihedsberøvede asylansøgere 16 Pensioner 16 Tabelafsnit 18 Udgang 24 Tabelafsnit 27 Orden og sikkerhed 28 Disciplinærstraf 29 Udelukkelse fra fællesskab 29 Tvungen udelukkelse fra fællesskab 29 Frivillig udelukkelse fra almindeligt fællesskab 30 Overførsler fra åbent fængsel til lukket fængsel m.v. 31 Fund af ulovlige effekter 31 Sikringscelleanbringelser 33 Observationscelleanbringelser 33 Anvendelse af håndjern 33 Magtanvendelse 34 Tabelafsnit 35

3 Kriminalforsorgens Statistik Undvigelse 42 Lukkede fængsler, Københavns Fængsler og arresthuse 43 Åbne fængsler 44 Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere 44 Tabelafsnit 45 Løsladelse, benådning, dødsfald 46 Løsladelse på prøve 47 Afslag på prøveløsladelse 48 Løsladelse på endt straf 48 Genindsættelse 48 Prøveudskrivning 48 Benådning 48 Dødsfald 48 Tabelafsnit 49 Domstolsprøvelse 52 Tabelafsnit 54 Personundersøgelser,tilsyn, 56 alternativer til frihedsstraf Personundersøgelser 57 Tilsyn 57 Samfundstjeneste 58 Afsoning i institutioner uden for fængsler og arresthuse 59 Tabelafsnit 60 Kriminalforsorgen i Grønland 62 Tabelafsnit 64 Recidiv 66 Begrænsning i anvendelsen af statistikken 67 Fakta om statistikken 67 Resultater 67 Tabelafsnit 70

4 4 Kriminalforsorgens statistik Det lukkede statsfængsel i Nyborg. Under en rutinemæssig narkorazzia undersøger 2 fængselsfunktionærer en af de celler, som er trukket ud til eftersøgning. Hver dag tjekkes mindst 2 celler på hver afdeling, og med mellemrum undersøges hele afdelinger. Af hygiejniske årsager bærer fængselsfunktionærerne plastichandsker.

5 Kriminalforsorgens Statistik Direktoratets statistiksektion udarbejder statistik over indsatte i fængsler og arresthuse, beboere på Kriminalforsorgens pensioner samt klienter under tilsyn af Kriminalforsorgen i frihed. Der udarbejdes løbende statistik til Kriminalforsorgens ledelse, ligesom tjenestestederne m.fl. serviceres med periodiske statistikker. Derudover medvirker Statistiksektionen ved udfærdigelsen af ad hoc-undersøgelser og står endvidere for udarbejdelse af denne publikation. Endelig besvarer Statistiksektionen løbende forespørgsler frajournalister, studerende m.v. Denne publikation findes på Kriminalforsorgens hjemmeside under menugruppen Publikationer, Statistik. Terminologi Hvor intet andet fremgår, betyder: Fængsler Statsfængslerne Anstalten ved Herstedvester Fængselsafdelingen på Holsbjergvej Fængselsafdelingen Kærshovedgård Københavns Fængsler Vestre Fængsel Vestre Hospital Blegdamsvejens Fængsel Arresthusene Arresthusene i provinsen (ekskl. Tórshavn) Arrestafdelingen i Statsfængslet i Nyborg Arrestafdelingen i Statsfængsel i Horsens Arrestafdelingen i Statsfængslet i Vridsløselile Københavns Fængslers afdeling på Politigården (nødkapacitet) Københavns Fængslers afdeling i Sandholm (nødkapacitet) Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere Sandholmlejren Åbenrå asylafdeling Afdelingerne Afdelinger og lokalkontorer under Kriminalforsorgen i frihed Pensionerne Døgninstitutioner under Kriminalforsorgen i frihed Anvendte symboler Nul 0 Mindre end halvdelen af den anvendte 0,0 } enhed. Oplysninger foreligger ikke. Oplysninger kan efter sagens natur ikke forekomme n Absolut % Procent k Tallet er korrigeret i forhold til Kriminalforsorgens Statistik 2002 Afrundinger kan medføre, at summen af en talrække i nogle tabeller afviger fra totalen. Litteraturhenvisninger Kriminalstatistik. Udgives af Danmarks Statistik. Udkommer årligt. Statistikken beskriver befolkningens kriminalitet og retsvæsenets virksomhed og dækker blandt andet anmeldte lovovertrædelser, ofre for straffelovsforbrydelser, kriminalitet og national oprindelse samt strafferetslige afgørelser. Link: Politiets virksomhedsregnskab. Udgives af Rigspolitichefen. Udkommer årligt og indeholder blandt andet statistik vedrørende anholdelser og varetægtsfængslinger samt anmeldte forbrydelser. Link: Nordisk statistik för kriminalvården i Danmark, Finland, Norge och Sverige. Udgives af Kriminalvården i Sverige. Udkommer periodisk og indeholder sammenlignende statistik med blandt andet antal indsatte, klienttilgang, undvigelser, personale og kapacitetsudnyttelse. Link til publikationen findes på: Penological Information Bulletin. Udgives af Europarådet. Udkommer periodisk og indeholder blandt andet sammenlignende fængselsstatistik for lande, der er medlem af Europarådet. Internetportal: Indeholder oplysninger og links om kriminalstatistik.

6 6 Kriminalitet og straf Nøglebundtet bruges hele tiden når man færdes i et fængsel.

7 Kriminalforsorgens Statistik Anmeldte straffelovsovertrædelser Udviklingen i den registrerede kriminalitet kan belyses ud fra de straffelovsovertrædelser,der anmeldes til og registreres af politiet. I tidsrummet fra steg antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser fra til svarende til en stigning på 67 %. Stigningen i anmeldelsestallet har været koncentreret om årene frem til slutningen af 1980 erne, hvorefter anmeldelsestallet frem til 1998 svingede mellem og årlige anmeldelser. Siden 1998 har anmeldelsestallet bevæget sig omkring årlige anmeldelser, desidste3årlige under Anmeldelsestallet dækker over meget uensartede typer af forbrydelser, hvoraf nogle forbrydelser, f.eks. drab og biltyveri, i langt højere grad end andre forbrydelser, f.eks. butikstyveri, anmeldes til politiet. En betragtelig del af de anmeldte straffelovsovertrædelser består af forhold, der kun sjældent medfører frihedsstraffe. Lidt under hver femte anmeldte forbrydelse opklares. Anmeldte straffelovsovertrædelser Kilde:Rigspolitiet Strafmassetunge forbrydelser Nogle forbrydelser kan medføre længerevarende frihedsstraffe. De omfatter drab, voldtægt, røveri og alvorlig narkokriminalitet og betegnes som strafmassetunge forbrydelser. Disse forbrydelser har særlig bevågenhed, da halvdelen af den idømte strafmasse stammer fra disse lovovertrædelser, selv om de kun udgør en beskeden andel 1 % af de anmeldte straffelovsovertrædelser. Antallet af anmeldte strafmassetunge forbrydelser har udvist en stigende tendens siden I 2003 blev der anmeldt af disse forbrydelser, hvilket var 1 % færre end året før, hvorder blev anmeldt strafmassetunge forbrydelser. Strafferetlige afgørelser Danmarks Statistiks seneste publicerede tal fra 2002 over strafferetlige afgørelser viser,atder i 2002 blev truffet strafferetlige afgørelser, godt færre end i Af de mange afgørelser var 15 % med betinget eller ubetinget frihedsstraf til følge. Afgørelse med bøde udgjorde 71 % af samtlige afgørelser. De resterende 14 % fordelte sig på tiltalefrafald, tiltale undladt, anden afgørelse eller frifindelse.

8 Kriminalitetogstraf 8 Anmeldte strafmassetunge forbrydelser Anmeldte strafmassetunge straffelovsovertrædelser Røveri Voldtægt 216, 217, Narko 191,stk.1, 191,stk.2, 191 A Drab, herunder forsøg på drab 237, 237, jf k 223 Ialt k Afvigelse år til år %. +10,1 +4,4 +5,5 +2,6 +11,5-0,7 +4,8k -0,9 Kilde:Rigspolitiet

9 Kriminalforsorgens Statistik Antallet af betingede og ubetingede domme Betingede domme Ubetingede domme Kilde: Danmarks Statistik Ubetingede og betingede domme Af de afgørelser, der træffes, er antallet af ubetingede og betingede domme af størst betydning for Kriminalforsorgen. En ændring af straffeloven i 2000 medførte et niveauskifte i forholdet mellem betingede og ubetingede domme. Straffelovændringen medførte en øget anvendelse af betingede domme på bekostning af anvendelsen af ubetingede domme, først og fremmest på færdselsområdet (spirituskørsel m.v.). Således blev der i 1999 afsagt betingede domme, mens der i 2001 blev afsagt betingede domme. De ubetingede domme faldt derimod fra i 1999 til i 2001.I2002 steg antallet af ubetingede domme med 565 til , mens de betingede domme faldt med 449 til

10 Kriminalitetogstraf 10 Fængselsdomme og idømt strafmasse (1984=index 100) Indeks domme Indeks strafmasse Fængselsdomme og idømt strafmasse Kriminalforsorgen udarbejder løbende opgørelser over tilgangen af fængselsdomme og strafmasse på baggrund af oplysninger fra politiet. Strafmassen angiver den samlede årlige idømte straf opgjort i måneder. I perioden fra 1984 og frem til starten af 1990 erne steg både antallet af domme og strafmasse, for herefter at stabilisere sig og ligge på samme niveau i en årrække. Fra 1999 til 2000 var der et fald i både antallet af domme og strafmasse. Dette kan tilskrives en ændring af straffeloven i 2000, der medførte en øget anvendelse af blandt andet samfundstjeneste. Strafmassen og Tilgang af strafmassemåneder for voldsdomme

11 Kriminalforsorgens Statistik Procentvis fordeling af fængselsdomme og strafmasse på straflængder % mdr. >3-11 mdr. >11-23 mdr. >23-47 mdr. >47 mdr Domme Strafmasse antallet af domme var nogenlunde tilsvarende i 2001, men i 2002 steg tilgangen af fængselsdømte, og denne udvikling fortsatte i Stigningen udgjorde 9 % fra 2002 til Stigningen i 2002 skyldtes blandt andet en øget tilgang af korte fængselsdomme med straflængder på op til 30 dage. Denne stigning er en følge af en straffelovsændring, der i 2001 medførte, at hæftestraffen blev afskaffet, og den tidsmæssige mindstegrænse for fængselsstraf blev nedsat til 7 dage, hvor den tidligere var 30 dage. Strafmassen er ikke steget i samme omfang som antallet af domme i Strafmassen steg med 4 %. Den begrænsede stigning har sammenhæng med et lille fald i antallet af domme inden for den strafmassetunge del særligt inden for røveri og alvorlig narkokriminalitet. Til gengæld iagttages et stigende antal domme og en stigende straflængde inden for voldskriminalitet. Af de anmeldte domme vedrører 64 % straffe på 3 måneder og derunder, mens domme på 1 år og derover tegner sig for 13 %. De føromtalte ændringer i tilgangen af fængselsdomme har hovedsagelig påvirket antallet af domme med korte straffe på op til 3 måneder. Der tegner sig et omvendt billede, når man betragter strafmassefordelingen. I 2003 vedrører strafmassen 15 % af domme på 3 måneder eller derunder, mens 64 % af strafmassen vedrører domme på 1 år eller derover.

12 Kapiteloverskrift 12 Tabelafsnit Tabel1: Tilgang af fængselsdomme og idømt fængselsstrafmasse Antal domme Strafmasse i måneder n indeks n indeks * *Statistikbrud:I2001 blev hæftestraf afskaffet som sanktion. I stedet er den tidsmæssige mindstegrænse for sanktionen fængsel nedsat til 7 dage, hvor den før var 30 dage.

13 13

14 14 Kapacitet og belæg Det åbne statsfængsel på Søbysøgård - motionsrummet. Fængselsfunktionær,LarsVang Sørensen, viser den indsatte, Per, teknikken bag stepmaskinen.

15 Kriminalforsorgens Statistik Kapacitet Kriminalforsorgens hovedopgave er blandt andet at fuldbyrde idømt frihedsstraf og gennemføre varetægtsfængslinger. Kriminalforsorgen skal derfor sikre, at der altid er tilstrækkelig pladskapacitet til at gennemføre varetægtsfængslinger og afvikle ubetingede domme, herunder bøder, der forvandles til frihedsstraf, fordi de ikke bliver betalt. Den samlede gennemsnitlige kapacitet i 2003 var i alt pladser mod pladser i 2002.Arresthussektoren havde i 2003 en gennemsnitlig pladskapacitet på pladser mod i I de åbne fængsler var der i gennemsnit pladser mod året før. Afde1.310 pladser i de åbne fængsler var 141 halvåbne. I de lukkede fængsler var den gennemsnitlige kapacitet 823 pladser mod 740 i Gennemsnitlig kapacitet og belæg i fængsler og arresthuse Kapacitet Samlet belæg Afsonere Arrestanter Belæg Det gennemsnitlige belæg i fængsler og arresthuse i 2003 udgjorde i alt indsatte mod året før. Belægget er således steget med 6 % i 2003 set i forhold til året før. Stigningen skyldes dels en stigning i antallet af varetægtsfængslede på 6 % og dels en stigning i antallet af afsonere på 5 %, som følge af den øgede tilgang af idømt strafmasse i Set i forhold til belægget for 10 år siden var der i 2003 flere varetægtsarrestanter og færre bødeforvandlingsstraffede, mens belægget af ubetin- Gennemsnitligt belæg. Indsættelseskategorier og 2003 Anholdte og varetægts- Bøde- og Fængsels-, hæfte- År arrestanter bidragsafsonere og forvaringsdømte Andet Ialt 1994 Gnms. belæg Andele i % Gnms. belæg Andele i %

16 Kapacitet og belæg 16 Gennemsnitligt belæg. Indsættelsessted og 2003 Indsættelsessted År Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns fængsler og arresthuse Ialt 1994 Gnms. belæg Andele i % Gnms. belæg Andele i % get dømte, dvs. fængsels-, forvarings- og hæftedømte, var lidt lavere. En årsag til det lavere belæg af dømte i 2003 i forhold til 1994 er, atderikkeharværettilstrækkelig med pladskapacitet i 2003 til løbende at kunne modtage nydomfældte. Dels har det høje varetægtsbelæg lagt beslag på flere pladser end tidligere, dels har tilgangen af ny strafmasse været større, end pladskapaciteten i 2003 har kunnet opsuge. Som følge af manglende pladskapacitet er en række domfældte i løbet af 2003 blevet placeret på venteliste med henblik på at blive tilsagt til afsoning på et senere tidspunkt. I 2003 var 21 % af de indsatte placeret i lukkede fængsler og 35 % i åbne fængsler, mens de resterende 44 % var indsat i Københavns Fængsler og arresthusene. Set i forhold til 1994 er fordelingen mellem den åbne og den lukkede sektor (lukkede fængsler og arresthuse) ændret lidt, idet andelen af indsatte i den lukkede sektor i dag er 2 procentpoint højere. Frihedsberøvede asylansøgere I 2003 rådede Kriminalforsorgen i gennemsnit over 127 pladser, der blev benyttet i forbindelse med frihedsberøvelse af asylansøgere i henhold til udlændingeloven. Asylkapaciteten var fordelt med 117 pladser i Sandholmlejren og 10pladseri en særlig afdeling i Arresthuset i Åbenrå. Asylansøgere skal ifølge internationale regler holdes adskiltfrakriminelle. Antallet af asylansøgere varierer meget og afhænger blandt andet af konfliktomfanget i de lande, hvorfra ansøgerne kommer, ogafdenpolitiske holdning såvel herhjemme som hos vore nabolande til at modtage asylansøgere. Udnyttelsesgraden af pladserne er derfor svingende. I 2003 har minimumsbelægget samlet været på 67 indsatte, mens maksimumsbelægget har været på 129 indsatte. Det gennemsnitlige belæg var i 2003 på 89 indsatte. Til sammenligning var der i 2002 gennemsnitligt 98 indsatte. Pensioner Kriminalforsorgen driver en række pensioner, hvor der optages klienter under tilsyn og personer, der udstationeres under afsoning af frihedsstraf. Endvidere optages et mindre antal klienter, der ikke er under tilsyn. Der er i alt 8 pensioner, som er meget forskellige. På de fleste pensioner er der særlige tilbud om behandling eller undervisning. Eksempelvis har Pensionen Lysholmgård særlige undervisningshold, der følger de såkaldte kognitive færdighedsprogrammer.kontraktpensionen på Fyn er målrettet mod klienter med stofproblemer.på Pensionen Lyng gennemgår beboerne ADL-træning, som er træning i almindelig daglig livsførelse, ligesom der er knyttet et landbrug til pensionen. Den gennemsnitlige kapacitet i Kriminalforsorgens pensioner var i 2003 på 181 pladser.det gennemsnitlige belæg i 2003 var 168 beboere,

17 Kriminalforsorgens Statistik Kapacitet og belæg på pensionerne Kapacitet Belæg inklusiv11 ikke-klienter. Betegnelsen ikke-klienter anvendes om beboere, der flytter ind på Pensionen Skejby uden at have begået en lovovertrædelse. Et statistikbrud pr. 1. april 2003 betyder,atder før denne dato, i et vist omfang, er medtalt børn og gæster til beboere. Fra og med 1. april 2003 er børn og gæster ikke længere medtalt i opgørelsen.

18 Kapacitet og belæg 18 Tabelafsnit Tabel1 Indsættelser i fængslerne Efter dom Overtrådt Overført Anden vilkårfor fra ind- Fængsel Forvaring Hæfte/ prøveløsladelse/ anden sættelsesbødeforv. -udskrivn. institution 1) grund Total Mænd i alt Lukkede i alt Åbne i alt Kvinder i alt Total ) Total Total Total Total Total Total Total ) Midlertidige overførsler af disciplinære årsager er ikke medtaget i statistikken. 2) Heraf 6 indsat som varetægtsarrestanter i medfør af retsplejelovens 777. Tabel2 Kapacitet og gennemsnitlig udnyttelsesprocent. Fængslerne, Københavns Fængsler og arresthusene Kapacitet Udnyttelsesprocent Ultimo 2003 Gnms Lukkede i alt , Åbne i alt , Københavns Fængsler og arresthusene , Total , Tabel3 Kapacitet og udnyttelsesprocent. Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere Kapacitet Udnyttelsesprocent Ultimo 2003 Gnms Total ,

19 Kriminalforsorgens Statistik Tabel4 Gennemsnitligt belæg i fængslerne, Københavns Fængsler og arresthusene. Mænd og kvinder Varetægt/ Bødefor- Udlænanholdte Hæfte Fængsel Forvaring vandling dingeloven Andet Total Lukkede i alt 7,7 708,3 21,3 0,0 15,9 753,2 Åbne i alt 0,3 3, ,0 0,9 32, ,7 Københavns Fængsler og arresthusene 1.052,2 1,8 512,3 0,7 7,8 27,3 5, ,2 Total ,2 5, ,6 22,9 40,1 27,4 21, ,1 Total ,4 18, ,8 23,8 30,9 19,9 16, ,9 Total ,1 99, ,9 23,7 48,7 33,8 12, ,1 Total ,8 128, ,9 22,9 54,2 24,4 11, ,6 Total ,3 200, ,6 20,9 50,7 27,7 10, ,9 Total ,6 200, ,9 19,9 49,4 32,5 7, ,9 Total ,4 212, ,8 21,7 61,9 28,9 6, ,7 Total ,1 216, ,2 22,9 94,1 25,8 7, ,9 Total ,7 244, ,9 23,1 102,0 30,4 6, ,7 Tabel5 Gennemsnitligt belæg i fængslerne, Københavns Fængsler og arresthusene. Kvinder Varetægt/ Bødefor- Udlænanholdte Hæfte Fængsel Forvaring vandling dingeloven Andet Total Lukkede i alt 0,2 30,0 0,0 30,3 Åbne i alt 0,6 53,4 0,6 54,6 Københavns Fængsler og arresthusene 54,9 0,2 21,1 0,5 2,7 0,1 79,6 Total ,1 0,8 104,5 1,1 2,7 0,2 164,4 Total ,5 2,0 108,8 1,0 2,5 0,1 160,0 Total ,2 3,6 106,8 2,8 3,6 161,1 Total ,2 6,4 105,3 2,9 1,3 0,1 163,3 Total ,4 9,6 105,1 3,7 2,5 0,1 177,4 Total ,6 12,4 100,2 4,8 2,4 0,0 174,6 Total ,6 11,0 110,8 4,8 2,5 0,0 183,8 Total ,0 13,2 114,0 7,1 2,6 0,1 193,0 Total ,7 14,2 110,0 9,5 3,2 0,0 190,6

20 Kapacitet og belæg 20 Tabel6 Gennemsnitligt belæg. Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere Asylansøgere frihedsberøvet iht. udlændingeloven Total heraf kvinder Total ,7 11,7 Total ,3 6,5 Total ,0 6,7 Total ,9 5,3 Total ,6 3,4 Total ,9 6,5 Total ,4 7,9 Total ,7 15,5 Total ,8 11,7 Tabel7 Kapacitet og belæg i arresthusene og Københavns Fængsler Godkendt kapacitet Gnms. godkendt ultimo 2003 kapacitet Gnms. belæg i alt Total , ,2 Total , ,1 Total , ,1 Total , ,3 Total , ,6 Total , ,0 Total , ,7 Total , ,5 Total , ,3

21 Kriminalforsorgens Statistik Tabel8 Gennemsnitligt belæg af unge i alderen år i fængsler og arresthuse Fængsel Forvaring Hæfte Bøde Anholdt Varetægt Andet Ialt Lukkede i alt 5,1 0,0 5,2 Åbne i alt 0,6 0,6 Københavns Fængsler og arresthusene 2,6 0,9 9,7 13,3 Total ,4 0,9 9,8 19,0 Total ,5 0,0 0,8 6,0 0,0 14,4 Total ,8 0,3 0,8 3,4 11,3 Total ,4 0,5 0,6 7,7 14,3 Total ,3 0,3 0,2 4,8 12,6 Total ,0 0,4 0,3 4,4 14,1 Tabel9 Fængsels-, forvarings- og hæftedømte i fængsler og arresthuse den 27/12/01, 20/12/02 og 02/12/03. Indsættelseskriminalitet 27/12/ /12/ /12/2003 Indsættelseskriminalitet n % n % n % Drab (forsætligt) 189 8, , ,3 Voldiøvrigt , , ,3 Ildspåsættelse 21 1,0 39 1,6 43 1,6 Anden personfarlig kriminalitet 43 2,0 63 2,6 60 2,2 Voldtægt 45 2,1 40 1,6 60 2,2 Anden sædelighedskriminalitet 43 2,0 42 1,7 52 1,9 Narkotikakriminalitet straffelov , , ,0 Narkotikakriminalitet lovgivningen om euforiserende stoffer 97 4, ,5 95 3,5 Røveri , , ,6 Tyveri, hæleri samt brugstyveri , , ,8 Anden berigelseskriminalitet 79 3,7 90 3,7 82 3,0 Hærværk 1 0,0 5 0,2 3 0,1 Færdselslovskriminalitet 124 5, , ,8 Straffeloviøvrigt 58 2,7 73 3,0 66 2,4 Særlove i øvrigt 16 0,7 23 0,9 33 1,2 Total , , ,0

22 Kapacitet og belæg 22 Tabel10 Kapacitet og belæg i pensionerne Kapacitet Pr.31. december Årsgennemsnit Gennemsnitligt belæg 1) n n n Total ,5 Total Total Total Total Total Total Total ) Opgjort på grundlag af antal opholdsdage i kalenderåret. Tabel11 Belæg på pensionerne pr.31. december Retlig status n % Retsplejelovens 723 Betinget dømte 11 7,1 Prøveløsladte 17 10,9 Straffelovens ,9 Udstationerede 87 55,8 Varetægtssurrogat Straffelovens ,2 Frivilligetilsyn 8 5,1 Ikke-klienter 11 7,1 Total ,0

23 23

24 24 Udgang Det åbne statsfængsel på Søbysøgård. En indsat har fået tilladelse til ledsaget udgang med fængselsfunktionær Anette Andersen. De skal nu køres til banegården.

25 Kriminalforsorgens Statistik De indsatte kan få tilladelse til midlertidigt at forlade fængslet, hvis der er et konkret formål med udgangen, og hvis Kriminalforsorgen skønner,atderikkeerrisikofor, atdenindsattevil misbruge udgangen til at begå ny kriminalitet eller udeblive. Udgang er et vigtigt led i princippet om åbenhed, der skal styrke den indsattes mulighed for at opretholde forbindelsen til familie og det omgivende samfund. Der blev i 2003 afviklet i alt udgange, hvilketerca flere end i De udgange forløb planmæssigt, svarende til 97 %. De resterende udgange blev misbrugt. Misbrug omfatter forsinket tilbagekomst, udeblivelse, undvigelse fra udgangsledsager,nykriminalitet samt andet misbrug, herunder tilbagevenden i beruset eller stofpåvirket tilstand. Stigningen i antallet af udgange kommer efter et år, hvor antallet af udgange var ekstraordinært lavt. Hertil kommer at belægget steg med 6 % i Udgange fordelt efter formål Frigang Besøg hos familie Ifm. besøg Udstationering Andre formål 0% 20% 40% 60% 80% 100% Af de misbrugte udgange blev der registreret ny kriminalitet i 106tilfælde. Detsvarertil, at 0,2 % af samtlige udgange blev misbrugt ved, at indsatte blev sigtet for kriminalitet begået under udgangen eller udeblivelse fra udgangen. "Misbrug med ny kriminalitet" omfatter sigtelser, som politiet har rejst inden for 3 måneder efter udgangens afslutning. Mindre ordensforseelser som overtrædelse af politivedtægtens bestemmelser om beruselse, ulovligt ophold eller cykelkørsel i beruset tilstand medtages ikke. Andelen af udgange, der misbruges med ny kriminalitet, har i en årrække udgjort 0,2-0,3 %.

26 Udgang 26 Udgange samt antallet af udgangsmisbrug med ny kriminalitet Udgange i alt Antal udgange misbrugt med ny kriminalitet Misbrug med ny kriminalitet i % af udgange i alt 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Af de i alt udgange blev eller 33 % givet til indsatte med henblik på at besøge familie m.v. En del af disse udgange afvikles som "weekendudgange", der medfører overnatning på udgangsadressen, og 908 af disse udgange er sket med ledsagelse af en ansat i Kriminalforsorgen udgange eller 25 % af udgangene er givet som kortvarige enkeltstående udgange til f.eks. sygeleje, vigtige familiebegivenheder eller besøg hos lægen. I denne gruppe af udgange var 808 med ledsagelse. Frigang, der tegner sig for 39 % af samtlige udgange i alt er udgang til arbejde eller undervisning, hvor der typisk er tale om udgang flere gange om ugen. Udstationering til arbejde eller uddannelse, der f.eks. kan ske til en af Kriminalforsorgens pensioner, udgør godt 1 % af samtlige udgange, i alt 376. Endelig er der i næsten 3 % eller i tilfælde tale om udgang til indkøb, fremskaffelse af ophold og arbejde i forbindelse med løsladelsen eller kontakt med tilsynsmyndigheden. I denne gruppe af udgange er 426 sket med ledsagelse. Af de udgange blev de afviklet med ledsagelse. Forinden Kriminalforsorgen træffer afgørelse i sager om uledsaget udgang til indsatte, der har begået alvorlig kriminalitet eller har haft hyppige tilbagefald inden for de seneste år, skalpolitiet høres om tilrådeligheden af, at der gives tilladelse til udgang. Der forelægges årligt mellem og sager for politiet. I 9 ud af 10 forelagte sager er resultatet af høringen, at der er enighed mellem politiet og Kriminalforsorgen. Den seneste opgørelse viser en enighed på 95 %.

27 Kriminalforsorgens Statistik 2003 Tabelafsnit 27 Tabel1 Udgang og misbrug af udgang. Misbrugets art Misbrug Udeblivelse samt undvigelse fra udgangsledsager Andet misbrug Udeblevne/ undvegne Antal Uden ny Med ny Uden ny Med ny endnu på Misbrug udgange kriminalitet kriminalitet kriminalitet kriminalitet frifod 1) ialt n n % n % n % n % n % n % Lukkede i alt ,4 18 0, ,3 21 0,2 6 0, ,1 Åbne i alt ,5 11 0, ,5 46 0,1 17 0, ,2 Københavns Fængsler og arresthusene ,0 2 0, ,9 8 0,1 5 0, ,2 Total ,5 31 0, ,6 75 0,1 28 0, ,3 Total ,6 36 0, ,6 64 0,1 25 0, ,4 Total ,7 44 0, ,0 75 0,1 42 0, ,1 Total ,8 43 0, ,3 63 0,1 47 0, ,4 Total ,0 50 0, ,0 64 0,1 38 0, ,2 Total ,1 49 0, ,3 45 0,1 33 0, ,6 Total ,2 77 0, ,2 51 0,1 37 0, ,7 Total ,3 67 0, ,1 37 0,1 62 0, ,8 Total ,4 63 0, ,5 70 0,1 50 0, ,2 1) Udeblevne/undvegne, der endnu ikke er anholdt inden for det første kvartal efter udeblivelsen eller undvigelsen, opgjort den 31. december. Tabel2 Udgange. Formålsfordelt n % Frigang til arbejde/uddannelse Udstationering til arbejde/uddannelse Udgang til besøg hos familie Udgang i forbindelse med besøg 11 0 Udgang til sygeleje, begravelse, møde i retten eller lægeundersøgelse Udgang til vigtige familiebegivenheder, varetagelse af personlige interesser eller indgåelse af ægteskab Udgang til indkøb, kontakt med tilsynsmyndigheden eller fremskaffelse af ophold og arbejde i forbindelse med løsladelsen Total

28 28 Orden og sikkerhed Det åbne statsfængsel på Søbysøgård - Afdeling A. Fængselsfunktionær Jørgen Badstue Pedersenførerenindsattilsinstue.

29 Kriminalforsorgens Statistik Disciplinærstraf De indsatte kan ikendes disciplinære straffe, hvis de overtræder reglerne for opholdet. Det kan f.eks. være besiddelse af narkotika eller alkohol, ved undvigelse, ved misbrug af udgang eller ved vold eller trusler om vold. Alt efter overtrædelsens art og omfang kan straffen være en advarsel, bøde (eventuelt kombineret med betinget strafcelle) eller ubetinget strafcelle. En bøde må maksimalt svare til en ugeløn, og maksimumlængden for anbringelse i strafcelle er 4 uger. I 2003 steg antallet af disciplinærstraffe med 14 % fra i 2002til i Hovedparten (81 %) af disse var bøder. I 2003 blev der ikendt i alt bøder, hvilketvarenstigning på bøder i forhold til året før, elleren stigning på 15 %. Antallet af strafcelleanbringelser steg med 12 % i forhold til året før. I2003 var der strafcelleanbringelser, hvilketvar 181 flere end året før. Stigningen i anvendelsen af disciplinære straffe sker efter et par år med markante fald i anvendelsen. Stigningen antages at hænge sammen med stigningen i belægget i Desuden afskaffede man hæftestraffen ved straffelovændringen i Da hæfteafsonere ikke kunne ikendes bøder, har lovændringen givet øget adgang til at anvende bødestraf, hvilket afspejles i den store stigning i ikendte bøder. Disciplinærstraffe Ubetinget strafcelle Bøder Udelukkelse fra fællesskab Tvungen udelukkelse fra fællesskab Kriminalforsorgen kan træffe bestemmelse om, at en indsat for en periode skal udelukkes fra fællesskabet. Det kan f.eks. ske for at forhindre undvigelse, strafbar virksomhed eller fordi det vil være åbenbart uforsvarligt at lade vedkommende have fællesskab med andre indsatte. Udelukkelse fra fællesskab sker på en særlig afdeling i fængsletellerpåegencelle. I 2003 traf Kriminalforsorgen bestemmelse om udelukkelse fra fællesskab i 672 tilfælde, hvilket svarer til et fald på 18 % i forhold til 2002,hvor 815 blev udelukket fra fællesskabet. 65 % af udelukkelserne blev bragt til ophør inden for 7 dage. I 19 tilfælde varede udelukkelsen over 28 dage. Dette er færre end i året før, hvorantallet var 26. Den gennemsnitlige varighed af udelukkelser over 28 dage er i 2003 opgjort til 51 dage mod 47 dage i 2002.

30 Orden og sikkerhed 30 Udelukkelse fra fællesskab dage 8-14 dage dage over 28 dage Ca. 33 % af udelukkelserne fra fællesskab skete for at hindre strafbar virksomhed i Denne andel er uændret i forhold til tidligere år. Frivillig udelukkelse fra almindeligt fællesskab Frihedsstraf udstås i almindelighed i fællesskab med andre indsatte, men indsatte, der selv ønsker det, kan afsone straffen afsondret fra det almindelige fællesskab med andre indsatte. Frivillig udelukkelse fra fællesskab medfører i langt de fleste tilfælde, at den indsatte afsoner hele eller dele af sin straf i et begrænset fællesskab med andre indsatte, der ligeledes har ønsket at blive afsondret fra det almindelige fællesskab. I 2003 blev antallet af afsluttede frivillige udelukkelser fra fællesskab i de lukkede fængsler og Københavns Fængsler opgjort til 467, hvilket er en stigning på 4 % i forhold til Statusindberetninger fra den første tirsdag i måneden viser, at 76 % af de frivillige udelukkelser fra fæl- Afsluttede frivillige udelukkelser fra almindeligt fællesskab

31 Kriminalforsorgens Statistik lesskab er med mulighed for begrænset fællesskab med andre indsatte, og at 24 % af de frivillige udelukkelser fra fællesskab er helt uden mulighed for fællesskab. Overførsler fra åbent fængsel til lukket fængsel m.v. Indsatte i Kriminalforsorgens åbne fængsler kan overføres til lukket fængsel, arresthus eller halvåben afdeling, hvis det vurderes, at de er uegnede til fortsat afsoning i åbent fængsel, eller hvis de selv ønsker at blive overført. Langt de fleste overførsler sker i første omgang til arresthus med henblik på videre overførsel til lukket fængsel, når pladsforholdene tillader en overførsel. Indførelsen af halvåbne afdelinger i tilknytning til de åbne fængsler har medført, at visse indsatte, der vurderes uegnet til fortsat ophold i åbne fængsler, kan anbringes i halvåbne afdelinger i stedet for i arresthus eller i lukket fængsel. Det samlede antal overførsler er opgjort til i alt 506 overførsler, hvilket svarer til et fald på 23 % iforholdtilåretfør, hvor antallet af overførsler var 658. Dette skyldes især et fald på 42 % i kategorien undvigelse, som omfatter overførsler som følge af undvigelse, forsøg på undvigelse, herunder forebyggelse af undvigelse. Derudover er overførsler begrundet med at indsatte har været i besiddelse af eller handlet med euforiserende stoffer faldet med 18 %, ligesom overførsler begrundet i at indsatte har udøvet overgreb på medindsatte er faldet med 27 % og overførsler begrundet i at indsatte har udøvet overgreb på personale er faldet med 44 %. Omvendt er der foretaget knap 40 % flere overførsler for at forebygge strafbart forhold m.v. i2003 iforholdtilåretfør. Overførsler fra åbne fængsler til halvåbne afdelinger, lukkede fængsler og arresthuse Fund af ulovlige effekter Fund af ulovlige effekter i fængslerne og arresthusene er blevet statistikført siden Statistikken er opdelt i fund af mobiltelefoner, våben og rusmidler. Antallet af fundne mobiltelefoner har været stigendefraårtilår, og i 2003 blev der fundet mobiltelefoner. Antallet af fundne våben har indtil 2002 ligget under 200 årlige fund. Herefter er der sket en stigning til 230 i 2002 og 252 i Stigningen fra 2002 til 2003 udgør 10 %. Stikvåben tegner sig for 73 % de samlede

32 Orden og sikkerhed 32 Fund af mobiltelefoner fund af våben i Der blev ikke indberettet fund af skydevåben i For så vidt angår fund af rusmidler var der af sådanne fund i Heraf udgjorde fund af cannabis tilfælde (84 %), mens andre eufori-serende stoffer end cannabis udgjorde 513 tilfælde (12 %). I 138 tilfælde (3 %) blev der fundet alkohol. I forhold til 2002 er der i 2003 sket en stigning i antallet af fund af cannabis under 10 gram, af andre euforiserende stoffer og af alkohol, mens der er sket et fald i antallet af fund af cannabis på 10 gram og derover. Fund af våben

33 Kriminalforsorgens Statistik Sikringscelleanbringelser Der er sikringsceller i de fleste lukkede fængsler og i nogle af de store arresthuse. En sikringscelle er en helt nøgen celle med en fastboltet seng, hvor det er muligt at fiksere den indsatte med bælte og eventuelt fod- og håndremme. Vedfiksering skal lægen straks tilkaldes, og der skal være en fast vagt ved den indsatte. Sikringscelle anvendes, hvis det er nødvendigt for at afværge truende vold, overvinde voldsom modstand eller for at forhindre selvbeskadigelse eller selvmord. I 2003 blev fiksering anvendt i 77 % af anbringelserne mod 69 % i Knap halvdelen af anbringelserne blev i 2003 bragt til ophør inden for 6 timer, og 93 % blev bragt til ophør inden for et døgn. I 2002 steg antallet af anbringelser med 31 %til 267, mens antallet for 2003 er uændret. I perioden faldt antallet af anbringelser med 29 %. Afsluttede anbringelser i sikringscelle Uden fiksering Med fiksering Observationscelleanbringelser En indsat kan anbringes i observationscelle med henblik på at hindre hærværk, opretholde ro og sikkerhed i institutionen eller i tilfælde, hvor der skønnes at være behov for særlig observation, f.eks. ved mistanke om stofindtagelse. Antallet af anbringelser var i 2003, hvilket er en stigning på 6 % i forhold til 2002, hvor antallet var Af anbringelserne i 2003 varede 41 % under 6 timer, mens 88 % blev bragt til ophør inden for et døgn. Anvendelse af håndjern I 2003 blev håndjern, herunder transportbælte, anvendt gange, hvilket er mindre end i 2002, hvor de blev anvendt gange. Der er dog stadig tale om hyppigere brug af håndjern end for 4-5 år siden. I 1999 blev håndjern anvendt 639 gange. Den markante stigning skyldes, at institutionerne har strammet praksis i brug af håndjern ved transport efter en række voldsomme undvigelser. Endvidere har institutionerne forbedret risikovurderingen af indsatte. Ud af det samlede antal håndjernsanvendelser i 2003 er 99,9 % sket i forbindelse med transport.

34 Orden og sikkerhed 34 Anvendelse af håndjern under transport Håndjern kan også anvendes, hvis en indsat nægter at lade sig visitere og visitationen ikke kan gennemføres uden betydelig magtanvendelse. I 2003 var dette nødvendigt i 2 tilfælde. Magtanvendelse Personalet kan i særlige situationer være nødsaget til at anvende magt over for indsatte, f.eks. for at hindre undvigelse, selvbeskadigelse og selvmord eller for at afværge personlig overlast. Endvidere kan magt anvendes for at gennemføre en visitation eller for at gennemføre personalets anvisninger om opholdssted. Afhængigt af situationen kan magtanvendelse omfatte brug af håndkraft, stav, skjold og tåregas. Den mest brugte begrundelse for anvendelse af magt i 2003 var for at afværge personlig overlast. Tidligere har magt oftest været anvendt i forbindelse med flytning af indsatte. I 2003 blev magt anvendt i 202tilfælde, hvilket er 20 tilfælde mere end i Håndkraft blev anvendt i 91 % af tilfældene, stav i 3 % af tilfældene, mens tåregas blev brugt 1 gang og skjold blev anvendt 13 gange.

35 Kriminalforsorgens Statistik 2003 Tabelafsnit 35 Tabel1 Disciplinærstraffe. Straffens art Ubetinget Betinget strafcelle strafcelle Bøde Total Lukkede i alt Åbne i alt Københavns Fængsler, Sandholmlejren og arresthusene Total Total Total Total Total Total Total Total Tabel2 Disciplinærstraffe. Forseelsens art Ubetinget Betinget strafcelle strafcelle Bøde Total Uretmæssigt skaffet sig levnedsmidler Beskæftigelsesvægring Indsmugling/besiddelse/indtagelse af euforiserende stoffer Indsmugling/besiddelse/indtagelse af alkohol Indsmugling/besiddelse af våben Undladt at følge personalets anvisninger Upassende sprogbrug Undvigelse eller forsøg herpå Uretmæssige dispositioner over effekter og penge Afvist at lade sig fotografere Overtrædelse af regler om brevveksling og besøg Udeblivelse fra udgang Forsinket hjemkomst fra udgang Andet misbrug af udgang Øvrige overtrædelser af straffelovgivningen Øvrige overtrædelser af bestemmelser om orden og sikkerhed Total

36 Orden og sikkerhed 36 Tabel3 Udelukkelse fra fællesskab. Kriminalforsorgens bestemmelse. Varighed Over 28 dage Gennemsn. 1-3 dage 4-7 dage 8-14 dage dage Antal varighed Total Lukkede i alt Åbne i alt Københavns Fængsler, Sandholmlejren og arresthusene Total Total Total Total Total Total Total Total Note: Statistikken omfatter ikke situationer, hvor fællesskabet i en institution midlertidigt ophæves af ordens og sikkerhedsmæssige grunde. Tabel4 Udelukkelse fra fællesskab. Kriminalforsorgens bestemmelse. Begrundelse Over 28 Total dage dage dage dage dage For at forebygge undvigelse For at forebygge voldsom adfærd For at hindre strafbar virksomhed Fortsat ophold i fællesskab åbenbart uforsvarligt Modsat sig sikkerhedsforanstaltninger Modsat sig sundhedsforanstaltninger Nægtet at påtage sig beskæftigelse Afgivelse af urinprøve Total Note: Statistikken omfatter ikke situationer, hvor fællesskabet i en institution midlertidigt ophæves af ordens- og sikkerhedsmæssige grunde.

37 Kriminalforsorgens Statistik Tabel5 Frivillig udelukkelse fra fællesskab. Lukkede fængsler og Københavns Fængsler.Varighed Over 28 Total dage dage dage dage dage Total Total Total Total Total Total Total Total Note: Den gennemsnitlige varighed af anbringelser over 28 dage var 152 dage i Tabel6 Overførsler af fængselsdømte fra åbne fængsler til halvåbne afdelinger, lukkede fængsler og arresthuse Total ) 506 Note: Statistikgrundlaget er ændret, jf. lov om straffuldbyrdelse i ) Ændret indberetningspraksis i en af institutionerne. Tabel7 Overførsler af fængselsdømte fra åbne fængsler til halvåbne afdelinger, lukkede fængsler og arresthuse. Begrundelse Begrundelse for overførsel 1) Handel/ Beskytte Til Antal besiddelse Udøvet Udøvet Forebygge pågæl- Herstedover- af eufo- overgreb overgreb Fore- strafbart dende vester/ Efter førsler Und- riserende på med- på per- bygge forhold mod Vestre eget ialt vigelse stoffer indsatte sonale overgreb m.v. overgreb Hospital ønske Total Total ) En overførsel, der er begrundet i flere forhold, registreres under hver enkelt begrundelse. Summen af begrundelser kan derfor være større end antallet af overførsler.

38 Orden og sikkerhed 38 Tabel8 Fund af våben og mobiltelefoner Antal fundne mængder Slagvåben Skydevåben Stikvåben Andre våben Mobiltelefoner Lukkede i alt Åbne i alt Københavns Fængsler, Sandholmlejren og arresthusene Total Total Total Total Total Total Tabel9 Fund af rusmidler i fængsler og arresthuse Antal tilfælde af fund Cannabis Cannabis Euforiserende < 10g 10g stoffer i øvrigt Alkohol Lukkede i alt Åbne i alt Københavns Fængsler, Sandholmlejren og arresthusene Total Total Total Total Total Total

39 Kriminalforsorgens Statistik Tabel10 Anbringelse i sikringscelle m.v. Indtil 3 døgn heraf med 6 timer 6-12 timer timer 1-3 døgn og derover Total fiksering Lukkede i alt Åbne i alt Københavns Fængsler, Sandholmlejren og arresthusene Total Total Total Total Total Total Total Total Total Note: Tabellen omfatter anbringelser iht. Bekendtgørelse om anvendelse af sikringsmidler i fængsler og arresthuse i Fuldbyrdelse af straf m.v Statistikbrud: Siden 3. kvartal 1999 er anvendelse af håndjern i stedet for anbringelse i sikringscelle blevet indberettet som en sikringscelleanbringelse. Disse tilfælde vil derfor fra og med 3. kvartal 1999 statistisk være registreret som sikringscelleanbringelse. Tabel11 Anbringelse i observationscelle. Varighed Indtil 3 døgn 6 timer 6-12 timer timer 1-3 døgn og derover Total Lukkede i alt Åbne i alt Københavns Fængsler, Sandholmlejren og arresthusene Total Total Total Total Total Total Total Total Total

40 Orden og sikkerhed 40 Tabel 12 Anvendelse af håndjern Under transport for at hindre I stedet I forbindelse vold og for anbr. med vold m.v. undvigelse undvigelse i sikringscelle visitation Total Lukkede i alt Åbne i alt Københavns Fængsler, Sandholmlejren og arresthusene Total Total Total Total Total Total Total Total Total Statistikbrud: Siden 3. kvartal 1999 er anvendelse af håndjern i stedet for anbringelse i sikringscelle blevet indberettet som en sikringscelleanbringelse. Disse tilfælde vil derfor fra og med 3. kvartal 1999 statistisk være registreret som sikringscelleanbringelse. Tabel 13 Magtanvendelse. Anvendelsesart Håndkraft Stav Tåregas Skjold Antal episoder 1) Lukkede i alt Åbne i alt Københavns Fængsler, Sandholmlejren og arresthusene Total Total Total Total Total Total ) 173 Total Total Total ) Er der anvendt flere former for magt ved en episode, er hver enkelt form registreret som en magtanvendelse. Summen af magtanvendelser kan derfor være større end summen af episoder. 2) Statistikført fra og med den 1. april 1998.

41 Kriminalforsorgens Statistik Tabel 14 Anvendelse af magt over for indsatte. Begrundelser % % % % % % % % Afværge personlig overlast Hindre selvmord/selvbeskadigelse Hindre undvigelse Gennemføre fremstilling i retten 3 1 Gennemføre visitation Gennemføre flytning Andet Ialt (n=187) (n=192) (n=173) (n=194) (n=185) (n=172) (n=182) (n=202)

42 42 Undvigelse Det lukkede statsfængsel i Nyborg. På en af arbejdspladserne for de indsatte indtastes lønoplysninger i Kriminalforsorgens særlige lønsystem for indsatte. De indsatte oppebærer typisk en løn, eller dusør som det kaldes, på cirka kr.

43 Kriminalforsorgens Statistik Lukkede fængsler, Københavns Fængsler og arresthuse Opgørelsen af undvigelser fra de lukkede fængsler, Københavns Fængsler og arresthusene opdeles overordnet i henholdsvis undvigelser over muren og i undvigelser i øvrigt. Undvigelser over muren er tilfælde, hvor en indsat har skullet overvinde en fysisk hindring og ikke umiddelbart efter flugten er blevet pågrebet af det tjenestegørende personale. Undvigelser i øvrigt er tilfælde, hvor en indsat undviger fra institutionens udeterræn, under transport, under hospitalsophold eller lignende og ikke umiddelbart efter flugten pågribes af det tjenestegørende personale. Der var i 2003 i alt 9 undvigelser "over muren" fra de lukkede fængsler, Københavns Fængsler og arresthusene. Heraf var kun 1 undvigelse fra et af de lukkede statsfængsler. Opgørelsen fra 2003 udviser således et markant fald i forhold til 2002, hvor 21 indsatte undveg "over muren". Antallet af undvigelser "over muren" er i 2003 det laveste Undvigelser "over muren" fra lukkede fængsler og arresthuse inkl. Københavns Fængsler Arresthuse m.v. Anstalter Undvigelser "i øvrigt" fra lukkede fængsler og arresthuse inkl. Københavns Fængsler Arresthuse m.v. Anstalter

44 Undvigelse 44 Undvigelser fra åbne fængsler idesidste10år. Samme tendens ses inden for undvigelser i øvrigt. Antallet af undvigelser i øvrigt er faldet fra 74 i 1994 til 13 i Åbne fængsler Undvigelser fra åbent fængsel er tilfælde, hvor en indsat i et åbent fængsel undviger fra fængslet, under transport, fra retten eller fra indlæggelse på hospital eller lignende. Fra de åbne fængsler undveg 109 indsatte i Udover at være det laveste antal undvigelseridesidste10 år er det næsten en halvering afantalletiforholdtilåretfør, hvorantalletaf undvigelser var 199. Faldet i antallet af undvigelser fra åbne fængsler i 2003 kan skyldes, at Folketinget i 2002 vedtog en lovændring, der medførte, at det er blevet strafbart at undvige. Den faldende tendens kan desuden skyldes, at personalebemandingen om natten generelt er blevet styrket, og at der i modtagelsesproceduren gøres meget ud af at indskærpe de indsatte konsekvenserne ved at undvige. Endvidere har nedbringelse af antallet af undvigelser været et krav i de åbne fængslers resultatkontrakter de seneste år, hvorfor faldet i undvigelser kan ses i sammenhæng med den skærpede fokus på sikkerheden. Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere Fra Kriminalforsorgens 2 institutioner for frihedsberøvede asylansøgere var der i 2003 i alt 15 undvigelser "over muren", hvilket er en halvering af antallet i forhold til Detstorefaldi antallet af undvigelser fra Sandholmlejren kan ligeledes skyldes, at institutionen har skærpet sikkerhedsforanstaltningerne i begyndelsen af 2003.

45 Kriminalforsorgens Statistik 2003 Tabelafsnit 45 Tabel1 Undvigelser. Lukkede fængsler, Københavns Fængsler og arresthusene. Undvigelsesmåde Tabel2 Undvigelser. Åbne fængsler Undvigelser Undvigelser over muren i øvrigt Ialt Lukkede i alt Københavns Fængsler og arresthusene Total Total Total Total Total Total Total Terminologi: Undvigelser over muren" er tilfælde, hvor en indsat har skullet overvinde en fysisk hindring og ikke umiddelbart efter flugten er blevet pågrebet af personalet. Undvigelser i øvrigt" er tilfælde, hvor en indsat undviger fra institutionens udeterræn, under transport, fra indlæggelse på hospital eller lignende og ikke umiddelbart efter flugten er blevet pågrebet af personalet. Ialt Total Total Total Total Total Total Total Terminologi: Undvigelser er tilfælde, hvor indsatte i åbne fængsler undviger fra fængslet, fra fængslets udeterræn, under transport, fra retten, fra indlæggelse på hospital eller lignende. Note: Undvigelse/udeblivelse fra udgang registreres som misbrug af udgang. Note: Undvigelse/udeblivelse fra udgang registreres som misbrug af udgang. Tabel3 Undvigelser. Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere. Undvigelsesmåde Undvigelser "over muren" Undvigelser i øvrigt Ialt Total Total Total Total Total Total Total Total Terminologi: Undvigelser "over muren" er tilfælde, hvor en indsat har overvundet en fysisk hindring og ikke umiddelbart efter flugten er blevet pågrebet af personalet. Undvigelser i øvrigt" er tilfælde, hvor en indsat undviger fra institutionens udeterræn, under transport, fra indlæggelse på hospital eller lignende og ikke umiddelbart efter flugten er blevet pågrebet af personalet.

46 46 Løsladelse, benådning, dødsfald Det lukkede statsfængsel i Nyborg. En fængselsfunktionær låser sig ud af fabriksbygningen, der huser de fleste arbejdspladser for de indsatte.

47 Kriminalforsorgens Statistik Løsladelse på prøve Indsatte med fængselsstraffe på 3 måneder eller derover kan blive løsladt på prøve, når 2/3 af straffen er udstået, jf. straffelovens 38, stk. 1 og stk. 3. Når særlige omstændigheder taler for det, kan indsatte løslades på prøve, allerede når halvdelen af straffen er udstået, jf. straffelovens 38, stk. 2. Der kan ske prøveløsladelse af genindsatte, jf. 40, stk. 6, ogaflivstidsdømte, jf. 41,stk.1. I 2003 var det samlede antal prøveløsladelser 3.062, hvilket er en stigning på 9 % sammenlignet med 2002, hvor det samlede antal var I perioden har antallet af prøveløsladelser ligget mellem ca og Antalletafløsladelserihenholdtil 38, stk. 1, i 2003 var 2.836, hvor antallet i 2002 var 2.644, hvilket svarer til en stigning på 7 %. Antallet af løsladelser i henhold til 38, stk. 2, var i 2003 i alt 226, hvilket er en stigning i for- Prøveløsladelser iht. straffelovens 38, stk. 1 og 38, stk , stk. 1, ( 40, stk. 6)/ 41, stk.1 38, stk Afslag på prøveløsladelse på tidspunktet for 2/3 tid i procent af alle afgørelser %

48 Løsladelse, benådning, dødsfald 48 hold til 2002, hvor 166 blev løsladt i henhold til 38,stk.2. Afslag på prøveløsladelse I 2003 fik 22 % af de domfældte, der opfyldte de tidsmæssige betingelser for at blive prøveløsladt, afslag på prøveløsladelse. Der blev i 2003 givet 756 afslag med årsagen, at Kriminalforsorgen havde fundet prøveløsladelse utilrådelig på det pågældende tidspunkt og 26 afslag med årsagen, at den pågældende ikke ville acceptere de fastsatte vilkår i forbindelse med prøveløsladelsen. En del af de indsatte, der fik afslag på prøveløsladelse ved 2/3 tid, blev senere prøveløsladt på et tidspunkt mellem 2/3 tid og endt straf. Afslagsprocenten for indsatte i de lukkede fængsler var 45 %, mens den var 43 % i Københavns Fængsler, 33 % i arresthusene og 12 % i de åbne fængsler. Den samlede afslagsprocent er i 2003 steget fra 20 % til 22 % set i forhold til Løsladelse på endt straf En stor del af de indsatte opfylder ikke de tidsmæssige betingelser m.v. forprøveløsladelse.ialt blev ca løsladt på endt straf efter udståelse af en kortvarig frihedsstraf i Prøveudskrivning Indsatte, der er idømt forvaring, kan ikke prøveløslades, men prøveudskrives af retten. Prøveudskrivning kan ske på begæring af anklagemyndigheden, anstaltsledelsen, bistandsværgen eller den dømte selv. I 2003 blev 3 forvaringsdømte prøveudskrevet, hvilket er 1 mindre end året før. Genindsættelser udståelse af reststraffen, jf. straffelovens 40, stk. 2. I 2003 blev der truffet bestemmelse om genindsættelse i 31 tilfælde. Heraf blev 24 genindsat i fængslerne og 7 i arresthusene, herunder Københavns Fængsler.I2002 blev i alt 29 personer genindsat i anstalter og arresthuse. Desuden blev 2 prøveudskrevne forvaringsdømte genindsat i 2003, hvilket er det samme som året før. Benådning Benådning kan ske under ekstraordinære omstændigheder som f.eks. livstruende sygdom, hvis der ikke efter reglerne er mulighed for prøveløsladelse. I 2003 blev 4 indsatte benådet under strafudståelsen. Endvidere blev 44 benådet, inden straffen kom til udståelse, eller efter at strafudståelsen midlertidigt var blevet afbrudt. En lovændring i 2000 gav mulighed for at idømme en betinget dom med vilkår om tilsyn med samfundstjeneste eller alkoholistbehandling i stedet for en ubetinget straf for visse færdselslovsovertrædelser. I den forbindelse kom der en overgangsordning for personer, der før lovændringen var idømt en ubetinget straf, men som endnu ikke havde afsonet straffen. Disse kunne administrativt få ændret deres dom til samfundstjeneste eller alkoholistbehandling, såfremt de blev skønnet egnet hertil. I 2003 blev 85 personer benådet for en ubetinget straf efter endt alkoholistbehandling eller udført samfundstjeneste. Dødsfald I 2003 var der 19 dødsfald blandt indsatte. 12 dødsfald skete under ophold i Kriminalforsorgens varetægt. Heraf begik 5 selvmord. I 2002 var der 15 dødsfald. 10 dødsfald skete under ophold i Kriminalforsorgens varetægt. Heraf begik 3 selvmord. Overtræder den prøveløsladte de vilkår,derer fastsat i forbindelse med prøveløsladelsen, kan der træffes bestemmelse om genindsættelse til

49 Kriminalforsorgens Statistik 2003 Tabelafsnit 49 Tabel1 Prøveløsladelse. Løsladelseshjemmel og tilsynstid Løsladelseshjemmel 38, stk. 1/ 41, stk. 1 38, stk. 2 Tilsynstid i mdr. Tilsynstid i mdr. Ingen Ialt Ingen Ialt Lukkede i alt Åbne i alt Københavns Fængsler og arresthusene Total Total Total Total Total Total Total Total Note 1: Af de prøveløsladte i henhold til 38, stk. 1/ 41, stk. 1, er de 64 udvist af landet og derfor uden tilsyn. Note 2: Af de 226 prøveløsladte i henhold til 38, stk. 2, er de 122 udvist af landet og derfor uden tilsyn. Tabel2 Afslag på prøveløsladelse i henhold til straffelovens 38, stk. 1. Afgørelsesmyndighed Afgørelsesmyndighed Anstalter og arresthuse Justitsministeriet Ialt Løsl.iht. Afslag Løsl.iht. Afslag Løsl.iht. Afslag 38, stk.1 jf. Afslags- 38, stk.1 jf. Afslags- 38, stk.1 jf. Afslags- ( 40,stk.6) 38,stk.1 procent ( 40,stk.6) 38,stk.1 procent ( 40,stk.6) 38,stk.1 procent Lukkede i alt Åbne i alt Københavns Fængsler og arresthusene Total Total Total Total Total Total Total Total

50 Løsladelse, benådning, dødsfald 50 Tabel 3 Dødsfald blandt indsatte i fængslerne, Københavns Fængsler og arresthusene Død indtrådt under ophold Død indtrådt under ophold uden i Kriminalforsorgens varetægt for Kriminalforsorgens varetægt Ialt Dødsfald heraf Dødsfald heraf Dødsfald heraf ialt selvmord ialt selvmord ialt selvmord

51 51

52 52 Domstolsprøvelse Det lukkede statsfængsel i Nyborg. Fængselsfløjens gangmand gør rent på de indsattes fællesarealer. De lange perioder med overvågning bruger fængselsfunktionærerne blandt andet til at få afviklet sagsbehandlingsarbejde på computeren.

53 Kriminalforsorgens Statistik Straffuldbyrdelsesloven giver de indsatte adgang til domstolsprøvelse af visse endelige administrative afgørelser og krav på erstatning på objektivt grundlag for visse uforskyldte indgreb under strafudståelsen. I 2003 har der været 39 anmodninger fra indsatte om indbringelse af Kriminalforsorgens administrative afgørelser for domstolene. Heraf handlede langt hovedparten 30 sager om prøveløsladelse. De øvrige sager vedrørte afgørelser om straffetidsberegning (3 sager), genindsættelse (4 sager) og konfiskation (2 sager). 2004), mens 1 sag er verserende. Byretten stadfæstede i 30 af sagerne Kriminalforsorgens afgørelser, mens byretten i 2 af sagerne ændrede Kriminalforsorgens afgørelser. Afgørelserne blev dog efterfølgende stadfæstet af landsretten, således at byrettens afgørelser blev ændret. 6 sager er blevet opgivet. Set i forhold til 2002 er antallet af indkomne sager faldet i Det er primært indsatte i lukkede fængsler og arresthuse, der har anmodet om domstolsprøvelse. Ud af de 39 sager, der i 2003 blev indbragt, er de 38 sager færdigbehandlet (opgjort ultimo februar

54 Domstolsprøvelse 54 Tabelafsnit Tabel1 Administrative afgørelser, der af den dømte er indbragt til prøvelse for retten. Indkomne sager og afgjorte sager Indkomne sager Sagsbyrde Afgjorte sager Straffetidsberegning ( 112,stk.1) 3 4 Tilbageholdelse af brev ( 112,stk.2) Disciplinærstraf, strafcelle ( 112,stk.3) Konfiskation af genstande/penge ( 112,stk.4, 123) 2 2 Modregning af erstatningsbeløb ( 123, stk. 5) Prøveløsladelse ( 123, stk. 6) Genindsættelse ( 123, stk. 7) 4 4 Genindsættelse af betinget benådet ( 123, stk. 8) Nægtelse af erstatning for uforskyldt udståelse af fængselsstraf/strafcelle ( 112,stk.9) Total Total Note: Grunden til at antallet af afgjorte sager ikke svarer til antallet af indkomne sager er, at afgørelsen ikke nødvendigvis finder sted i det indkomne år. Tabel2 Administrative afgørelser, der af den dømte er indbragt til prøvelse for retten. Afgjorte sager fordelt efter afgørelsens art Afgørelsens art Opgivet Afvist Stadfæstet Ændret Ophævet Straffetidsberegning ( 112,stk.1) 3 1 Tilbageholdelse af brev ( 112,stk.2) Disciplinærstraf, strafcelle ( 112,stk.3) Konfiskation af genstande/penge ( 112,stk.4, 123) 1 1 Modregning af erstatningsbeløb ( 123, stk. 5) Prøveløsladelse ( 123, stk. 6) 7 32 Genindsættelse ( 123, stk. 7) 4 Genindsættelse af betinget benådede ( 123, stk. 8) Nægtelse af erstatning for uforskyldt udståelse af fængselsstraf/strafcelle ( 112,stk.9) Total Total

55 55

56 56 Personundersøgelser, tilsyn, alternativer til frihedsstraf Det lukkede statsfængsel i Nyborg. Fængselsfunktionær på prøve Dina Andersen gennemgår personsager med kollegaen Heidi Nielsen.

57 Kriminalforsorgens Statistik Kriminalforsorgen har en række afdelinger og lokalkontorer rundt om i landet. Deres hovedopgaver er at føre tilsyn med betinget dømte, prøveløsladte, at udarbejde personundersøgelser til brug for retten i forbindelse med domsafsigelsen samt at forestå forsorgsarbejdet for varetægtsarrestanter. Personundersøgelser I et stort antal straffesager anmodes afdelingerne om at udarbejde personundersøgelser.i personundersøgelsens konklusion vurderer afdelingen blandt andet, om den sigtede vil være egnet til en betinget afgørelse og have gavn af et tilsyn af Kriminalforsorgen og om der er behov for at fastsætte særlige vilkår. Som følge af en ændring af Straffeloven i 2000 er der udarbejdet langt flere personundersøgelser desidste4åriforholdtiltidligere. Derblevi 2003 udarbejdet i alt personundersøgelser, hvilket er 6 % flere end i 2002, hvor antallet var Tilsyn Vilkår om tilsyn fastsættes dels af domstolene og dels administrativt i forbindelse med f.eks. prøveløsladelser. Tilsynets funktion retter sig mod såvel forsorgsmæssige opgaver som kontrolopgaver. Antallet af tilsyn er fortsat stigende. Ved udgangen af 2003 udgjorde antallet af tilsynsklienter i alt mod på samme tidspunkt året før, hvilket svarer til en stigning på 3 %. I løbet af en 10-årig periode er antallet af klienter i tilsyn steget fra til 8.523, hvilket svarer til en stigning på 59 %. Stigningen er koncentreret inden for tilsyn med samfundstjenestedømte og tilsyn med personer, der er dømt for spirituskørsel. Stigningen inden for disse to områder skyldes en ændring af straffeloven i 2000, hvorefter der blev mulighed for at idømme samfundstjeneste og betinget dom med vilkår om struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling for overtrædelse af færdselsloven. Tilsyn opgjort den 31. december

58 Personundersøgelser, tilsyn,alternativertilfrihedsstraf 58 Personer i udvalgte tilsynsgrupper opgjort den 31. december Samfundstjeneste Prøveløsladte Psykisk syge ( 68) Spritbilister *) (*) Heri er indeholdt den tidligere benådningsordning samt betinget dømte efter færdselslovens 53 med vilkår om struktureret alkoholistbehandling. Samfundstjeneste Domstolene kan, i stedet for en ubetinget dom, idømme en betinget dom med vilkår om tilsyn og samfundstjeneste. Den dømte skal i et antal timer, der fastsættes af retten, udføre ulønnet samfundsnyttigt arbejde. Omfanget af samfundstjeneste er mellem 30 og 240 timer.arbejdspligtens nærmere indhold og anvisning af de enkelte arbejdsopgaver forestås af Kriminalforsorgens afdelinger. I samarbejde med arbejdsstedet skal afdelingerne føre tilsyn med, at arbejdspligten overholdes i overensstemmelse med dommens bestemmelser. Der var i 2003 en tilgang på i alt afgørelser med vilkår om samfundstjeneste, hvilket er en stigning på 3 % i forhold til For domme til samfundstjeneste, der skyldes anden kriminalitet end færdselslovsovertrædelser, er væksten fortsat i Inden for dette om- Tilgang af afgørelser med samfundstjeneste Straffelov m.v. Færdselslov

59 Kriminalforsorgens Statistik råde blev der i 2003 afsagt domme, hvilket er 14 % flere end i 2002, hvor der blev afsagt domme for straffelovsovertrædelser m.v. Væksten i antallet af samfundstjenestedomme gør sig gældende inden for alle former for kriminalitet. For voldskriminalitet er væksten på 11 % og for narkotikakriminalitet på 29 %. For så vidt angår overtrædelse af færdselsloven er der dog tale om et fald i 2003 til 2.011,hvor antallet i 2002 var Afsoning i institutioner uden for fængsler og arresthuse Straffuldbyrdelseslovens 78 giver mulighed for at tillade, at en frihedsstraf kan afsones i en institution uden for fængsler og arresthuse, hvis den dømte skønnes at have et behov for særlig behandling eller pleje. Sådanne afsoninger kan både foregå i Kriminalforsorgens egne pensioner og i institutioner, der hører under de sociale myndigheder eller sundhedsvæsenet. I de fleste tilfælde er der en sammenhæng mellem den dømtes kriminalitet og behandlingsbehovet. Tilladelse til afsoning i institutioner uden for fængsler og arresthuse gives derfor også ud fra ønsket om, at behandlingen vil nedsætte den dømtes risiko for at begå ny kriminalitet. Endelig benyttes denne form for afsoning i udstrakt grad over for helt unge afsonere. Afsoninger efter straffuldbyrdelseslovens 78 har været stigende fra 2002 til 2003, en stigning på 20 %. Samlet er der dog gennem de seneste år sket et fald på 10 %, fra 317 anbringelser i 2000 til 284 i Antallet af anbringelser begrundet i alkoholmisbrug steg fra 11 tilfælde i 2002til26tilfældei For anbringelser begrundet i narkotika- og blandingsmisbrug steg antallet fra 93 i 2002til 124 i Anbringelser af årige (ung alder) var på 93 tilfælde i 2003 mod 82 anbringelseråretfør. Afsoning i medfør af straffelovens 78. Udvalgte kategorier Alkohol Stof- og blandingsmisbrug Ung alder I alt

60 Personundersøgelser, tilsyn,alternativertilfrihedsstraf 60 Tabelafsnit Tabel1 Færdiggjorte personundersøgelser Tabel2 Tilsyn pr.31. december n Total Total Total Total Total Total Total Total Total Der er i 2003 foretaget følgende ændringer i afdelingerne: Afdelingerne i København øst, Nord og Vest blev lukket den 30. juni Afdelingen i København og lokalkontoret på Nørrebro blev åbnet den 1. juli n Total 31/12/ Total31/12/ Total31/12/ Total31/12/ Total31/12/ Total31/12/ Total31/12/ Total31/12/ Total 26/12/ Total 27/12/ Tabel3 Tilsyn pr.31. december Retlig status n % Retsplejelovens ,0 Betinget dømte ,8 Betinget dømte, fl ,6 Samfundstjeneste ,6 Samfundstjeneste, færdselslov ,8 Straffuldbyrdelseslovens ,6 Forsøgsordningen vedr. sexdømte 51 0,6 Alkoholistbehandlingsordningen Prøveløsladte m.v ,8 Straffelovens ,0 Frivilligetilsyn 94 1,1 Total ,0

61 Kriminalforsorgens Statistik Tabel4 Samfundstjenesteafgørelser. Hovedkriminalitet Afgørelser fordelt på hovedkriminalitet Anden Narko- Sæde- Færdsels- Anden Tyveri Røveri berigelse tika Vold lighed lov krim. Ialt Total Total Total Total Total Total Total Total Total Note:Inkl.afgørelser, hvor det administrativt er besluttet at ændre en ubetinget afgørelse til samfundstjeneste i henhold til over-gangsordningen, der blev indført i forbindelse med lovændringen i Tabel5 Iværksatte anbringelser i henhold til straffuldbyrdelseslovens 78. Anbringelsesindikation n % n % n % n % Alkoholmisbrug Narkotika- og blandingsmisbrug Sociale grunde Udviklingshæmning Psykiske grunde Fysiske grunde Ung alder Sexologisk behandling Andet Total

62 62 Kriminalforsorgen i Grønland Det åbne statsfængsel på Søbysøgård Værkmester Bjørn Heiseberg viser de indsatte, hvordan man planter perlehyacinter.det foregår ved søen, som ligger ved siden af fængslet.

63 Kriminalforsorgens Statistik Retsvæsenet i Grønland, herunder Kriminalforsorgen, er et af de få områder, der endnu ikke er overført til Grønlands Hjemmestyre. Det grønlandske retsvæsen adskiller sig på flere måder markant fra det danske. De foranstaltninger,retten kan anvende, er bøde, betinget dom uden straffastsættelse, dom til forsorg og i forbindelse hermed pålæg om blandt andet behandling, anbringelse i pension eller i egnet hjem, anbringelse i anstalt og særlige foranstaltninger for unge kriminelle og psykisk syge kriminelle. I særlige tilfælde kan der dømmes til anbringelse i psykiatrisk ledet anstalt i Danmark. Domme til anbringelse i anstalt fuldbyrdes i dag i henholdsvis de åbne anstalter i Grønland, i politiets detentioner og ved udstationering til Kriminalforsorgens pension i Grønland. Endvidere er et lille antal dømt til anbringelse i psykiatrisk ledet anstalt i Danmark, herunder Anstalten ved Herstedvester, hvor der er en særlig afdeling for grønlandske indsatte. Disse indsatte er idømt tidsubestemt anbringelse i psykiatrisk ledet anstalt i Danmark på grund af kriminalitetens art. Anbringelsen skal være begrundet i psykiatriske behandlingshensyn eller i sikkerhedshensyn. I Anstalten ved Herstedvester kan der endvidere undtagelsesvis anbringes tilbageholdte i forbindelse med mentalobservation eller anbringelse på psykiatrisk hospital. I Grønland er der 4 åbne anstalter, i Nuuk/Godthåb, Aasiaat/Egedesminde, Qaqortoq/Julianehåb og Ilulissat/Jakobshavn. Endvidere er der en ungdomspension i Sisimiut/Holsteinsborg. Kriminalforsorgen i frihed har hovedkontor i Nuuk/Godthåb, og der er afdelinger/lokalkontorer i 9 kommuner. Politiet i Grønland råder over bemandede detentionsceller i 16 byer. Derudover er der ubemandede eller delvist bemandede detentioner i nogle få byer og bygder.

64 Kriminalforsorgen i Grønland 64 Tabelafsnit Tabel1 Det gennemsnitlige antal foranstaltede i henhold til den grønlandske kriminallov Psykiatrisk hospital i Danmark Anstalten ved Herstedvester Anstalter i Grønland Afsonere i detention i Grønland Ungdomspension i Grønland Privat anbragte m.v. i Grønland Tilsyn med pålæg/vilkår Total Tabel2 Belæg i de grønlandske anstalter Antal dømte Antal tilbageholdte Ialt Den Den Den Den Den Tabel3 Belæg i de grønlandske pensioner Dømt til Udstationeret, anbringelse prøveløsladt m.v. Andet Ialt Den Den Den Den Den

65 Kriminalforsorgens Statistik Tabel4 Anbragte i detention i Grønland Antal dømte Antal tilbageholdte Ialt Den Den Note: Personer, der er anbragt i detention på grund af beruselse, er ikke medtaget i opgørelsen. Tabel5 Antal tilsynsklienter i Grønland Ialt heraf heraf med vilkår om prøveløsladte psykiatrisk behandling Den Den Den Den Den Tabel6 Antal dømte og tilbageholdte i henhold til den grønlandske kriminallov i Anstalten ved Herstedvester Antal Antal dømte tilbageholdte Ialt Den Den Den

66 66 Recidiv Fængselsfunktionærer bruger en del af arbejdstiden på sagsbehandling.

67 Kriminalforsorgens Statistik Kriminalforsorgen har i 2001 indført en ny statistik over dømtes tilbagefald til ny kriminalitet også kaldet recidivstatistikken. Med etableringen af den nye statistik har Kriminalforsorgen mulighed for årligt at publicere tal over recidivet, hvilket hidtil kun har kunnet ske ca. hvert fjerde år. Recidivstatistikken er baseret på udtræk af data fra politiets kriminalregister. Begrænsning i anvendelsen af statistikken Recidivstatistikken kan ikke anvendes som et effektmål. Recidiv er i denne sammenhæng blot en konstatering af, at andelen af tidligere straffede, der begår ny kriminalitet, er så og så stor.forat kunne anvende recidiv som et effektmål kræves en videnskabelig tilgang, der knytter oplysninger om den enkelte persons recidiv sammen med oplysninger om den enkelte persons misbrugsmønster, psykiske helbred, sociale situation, netværk osv. såvel som med oplysninger om indholdet af de programmer, behandlinger og indsatser i øvrigt, som Kriminalforsorgen har tilbudt den enkelte person. Fakta om statistikken Definition af recidiv Recidiv er defineret som tilbagefald til ny kriminalitet i en periode på 2 år fra dato for løsladelse, dato for betinget dom med eller uden samfundstjeneste eller dato for betinget benådning. Det gælder endvidere, at den nye kriminalitet skal have resulteret i en betinget dom, ubetinget dom eller en behandlingsdom inden for samme 2-årige periode. Statistikpopulation I statistikken indgår årspopulationen af følgende grupper af dømte: dømte, der er løsladt efter at have udstået ubetinget frihedsstraf, dømte, der er idømt en betinget frihedsstraf med eller uden vilkår om samfundstjeneste og dømte, der er betinget benådet fra en ubetingetfrihedsstraf. Metode og datakilde Statistikken er tilrettelagt som en registerstatistik, hvilket her vil sige, at Rigspolitichefens dataafdeling på grundlag af Kriminalforsorgens designbeskrivelse har forestået registerkørslerne på politiets kriminalregister. Sammenligning med tidligere recidivstatistik Den nye statistik kan ikke umiddelbart sammenlignes med tidligere statistik over recidiv,idet den nye statistik i modsætning til den tidligere omfatter alle grupper af frihedsstraffede personer. I den gamle recidivstatistik var gruppen af hæftedømte samt gruppen af betinget benådede ikke medtaget. Resultater Den samlede recidivprocent er opgjort til 27,5 % i Det vil sige, at lidt mere end 1 ud af 4 dømte falder tilbage til ny kriminalitet inden for 2år. Recidivstatistikken viser,atdererstoreforskelle i recidivet i de enkelte grupper af dømte. Størst tilbagefald tegner gruppen af ubetinget dømte sig for. I denne gruppe recidiverede 37,6 % inden for 2 år fra løsladelsen. 22,3 % af de betinget dømte og 21,7 % af de samfundstjenestedømte blev dømt for ny kriminalitet, inden der var gået 2 år fra seneste dom. Laveste recidiv kan konstateres i gruppen af dømte, der blev betinget benådet, hvor 12,8 % recidiverede. Den samlede recidivprocent har efter 1996 udvist en faldende tendens fra 29,2 % i 1997 til 27,5 % i 2001 hvilket er ensbetydende med et fald i recidivet på knap 6 %. Faldet i den samlede recidivprocent dækker over modsatrettede tendenser i de undersøgte grupper. De mest markante udsving kan konstateres i gruppen af betinget benådede, hvor recidivet i 1998 var 4,8 % og i ,8 %. Det må antages, at stigningen har sammenhæng med en ændret personsammensætning i gruppen af betingede benådede som følge af en ændring af straffeloven, der trådte i kraft i Lovændringen medførte blandt andet, at den administrative spritbenådningsordning, der havde eksisteret siden 1990, blev afskaffet. I stedet indførtes en betinget dom med vilkår om struktureret, kontrolleret alkoho-

68 Recidiv 68 listbehandling. En større persongruppe med et forholdsvis lavt recidiv har således skiftet status fra betinget benådede til betinget dømte. Recidivet for sidstnævnte statusgruppe er samtidig faldet fra 24,0 % i 1999 til 22,3 % i Recidivet falder, når de dømte bliver ældre. I aldersgruppen år er recidivet på 34,0 %, mens det for aldersgruppen på 50 år og derover er på 13,5 %. Recidiv inden for 2 år % ,6 Recidiv-% Gennemsnitlig % ,3 21,7 27, , Betinget dom Samfundstjenestedom Ubetinget dom Betinget benådet Recidivprocenter % ,6 35,4 35,5 34,3 36, ,2 28,7 27,9 27,8 27, ,5 23,9 24,0 22,9 22,3 22,7 21,7 19,9 17,8 18, , ,9 4,8 5,8 Betinget dom Samfundstjenestedom Ubetinget dom Betinget benådet I alt 8,4

69 Kriminalforsorgens Statistik Når det gælder recidivdommens art, ses det, at hovedparten af recidivisterne får en ubetinget dom. I 2001 blev 19,9 % idømt en ubetinget dom, mens 7,4 % fik en betinget dom. 0,2 % blev idømt en behandlingsdom i medfør af straffelovens Recidivprocenter og alder % ,5 34,0 32,4 33,1 29,1 25, , , I alt å r å r å r å r å r å r 50 å r Recidiv inden for 2 år Recidivdommens art % 25 23,3 22,4 Betinget dom Ubetinget dom Behandlingsdom 20 20,2 19,7 19, ,7 6,1 7,5 7,9 7, ,2 0,2 0,2 0, ,2

70 Recidiv 70 Tabelafsnit Tabel1 Undersøgelsespopulationen Population Køn Alder ved startdato År Undersøgt gruppe Ialt mænd kvinder n n n n n n n n n n 1997 Betinget dom Samfundstjenestedom Løsladt efter udstået frihedsstraf Betinget benådede Ialt Betinget dom Samfundstjenestedom Løsladt efter udstået frihedsstraf Betinget benådede Ialt Betinget dom Samfundstjenestedom Løsladt efter udstået frihedsstraf Betinget benådede Ialt Betinget dom Samfundstjenestedom Løsladt efter udstået frihedsstraf Betinget benådede Ialt Betinget dom Samfundstjenestedom Løsladt efter udstået frihedsstraf Betinget benådede Ialt

71 Kriminalforsorgens Statistik Tabel2 Recidivprocenter Recidivprocenter Køn Alder ved startdato År Undersøgt gruppe Ialt mænd kvinder % % % % % % % % % % 1997 Betinget dom 24,5 25,9 17,3 33,7 27,7 25,9 21,8 21,9 15,2 6,0 Samfundstjenestedom 22,7 24,4 12,1 45,9 36,2 18,5 15,1 11,6 5,7 9,8 Løsladt efter udstået frihedsstraf 35,4 35,8 29,0 47,4 43,3 44,0 39,7 33,3 22,9 13,9 Betinget benådede 4,9 5,2 3,1 20,0 12,5 11,5 3,8 3,1 4,3 2,8 Ialt 29,2 30,3 19,6 37,0 34,9 35,3 31,3 27,2 18,5 10, Betinget dom 23,9 25,3 16,5 31,5 27,5 24,4 22,3 21,2 16,8 8,1 Samfundstjenestedom 17,8 19,4 8,3 39,5 24,6 22,4 14,7 4,4 4,7 2,9 Løsladt efter udstået frihedsstraf 35,5 36,1 26,5 49,4 44,1 44,3 36,8 32,7 25,6 13,7 Betinget benådede 4,8 5,0 3,2 0,0 10,4 3,3 6,5 5,3 3,8 3,9 Ialt 28,7 30,0 18,3 35,1 34,8 34,9 29,8 26,6 20,2 10, Betinget dom 24,0 25,9 14,0 33,1 26,8 25,5 22,1 20,9 16,3 8,0 Samfundstjenestedom 18,3 19,3 12,2 32,8 24,0 19,7 14,1 15,8 5,0 7,2 Løsladt efter udstået frihedsstraf 34,3 34,7 27,6 52,2 43,4 41,7 35,8 32,6 23,3 14,3 Betinget benådede 5,8 6,2 4,1 0,0 13,2 6,1 8,3 6,1 4,4 4,6 Ialt 27,9 29,3 16,5 36,2 33,9 33,7 29,0 26,7 18,5 10, Betinget dom 22,9 24,5 13,6 32,0 26,6 24,2 18,8 21,1 14,6 8,8 Samfundstjenestedom 19,9 21,0 11,0 32,0 25,7 18,5 19,7 18,2 14,9 13,7 Løsladt efter udstået frihedsstraf 36,3 36,4 34,4 44,4 43,6 42,2 39,3 36,5 24,9 15,4 Betinget benådede 8,4 9,1 2,7 33,3 10,3 12,7 9,8 5,8 8,5 6,3 Ialt 27,8 28,9 17,2 33,8 33,2 32,8 29,1 27,5 18,9 11, Betinget dom 22,3 23,2 12,8 31,8 25,4 24,5 21,7 19,2 14,2 10,1 Samfundstjenestedom 21,7 22,5 12,9 31,1 25,2 21,9 24,3 21,3 17,3 17,6 Løsladt efter udstået frihedsstraf 37,6 37,9 31,4 49,5 44,9 45,0 38,7 34,6 28,3 16,2 Betinget benådede 12,8 11,8 20,0 0,0 60,0 25,0 16,7 0,0 0,0 Ialt 27,5 28,7 16,1 34,0 32,4 33,1 29,1 25,9 19,8 13,5

72 Recidiv 72 Tabel3 Recidivsanktion Recidivdommens art Betinget Ubetinget Behandlings- År Undersøgt gruppe dom dom dom Ialt % % % % 1997 Betinget dom 8,3 16,0 0,2 24,5 Samfundstjenestedom 5,5 16,8 0,3 22,7 Løsladt efter udstået frihedsstraf 4,0 31,3 0,1 35,4 Betinget benådede 1,3 3,5 0,1 4,9 Ialt 5,7 23,3 0,2 29, Betinget dom 8,8 14,9 0,2 23,9 Samfundstjenestedom 3,6 14,2 0,0 17,8 Løsladt efter udstået frihedsstraf 4,4 30,8 0,2 35,5 Betinget benådede 1,0 3,4 0,4 4,8 Ialt 6,1 22,4 0,2 28, Betinget dom 9,5 14,4 0,2 24,0 Samfundstjenestedom 4,4 13,9 0,0 18,3 Løsladt efter udstået frihedsstraf 6,6 27,5 0,2 34,3 Betinget benådede 2,9 2,8 0,1 5,8 Ialt 7,5 20,2 0,2 27, Betinget dom 8,9 13,8 0,2 22,9 Samfundstjenestedom 5,7 14,1 0,1 19,9 Løsladt efter udstået frihedsstraf 7,5 28,6 0,2 36,3 Betinget benådede 5,7 2,3 0,4 8,4 Ialt 7,9 19,7 0,2 27, Betinget dom 8,2 13,9 0,2 22,3 Samfundstjenestedom 6,3 15,4 0,1 21,7 Løsladt efter udstået frihedsstraf 6,8 30,6 0,2 37,6 Betinget benådede 2,6 7,7 2,6 12,8 Ialt 7,4 19,9 0,2 27,5