Box 334. Hvad er AA også?

Transkript

1 Box 334 Hvad er AA også?

2 De Tolv trin 1. Vi indrømmede, at vi var magtesløse over for alkohol at vi ikke kunne klare vort liv. 2. Vi kom til at tro, at en Magt større end os selv kunne give os vor sunde fornuft tilbage. 3. Vi besluttede at give vor vilje og vort liv over til Guds omsorg Gud som vi opfattede Ham. 4. Vi lavede en dybtgående og frygtløs moralsk opgørelse over, hvad vi indeholdt. 5. Vi indrømmede over for Gud, for os selv og for et andet menneske, nøjagtig hvordan det forholdt sig med vore fejl. 6. Vi var helt indstillet på at lade Gud fjerne alle disse fejl i vores karakter. 7. Vi bad Ham ydmygt om at fjerne vore fejl. 8. Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 9. Vi gik direkte til disse mennesker og gjorde det godt igen, hvor det var muligt, undtagen hvor dette ville skade dem eller andre. 10.Vi fortsatte vor personlige opgørelse, og når vi havde fejlet, indrømmede vi det straks. 11.Vi søgte gennem bøn og meditation at forbedre vor bevidste kontakt med Gud, sådan som vi opfattede Ham, idet vi alene bad om at få at vide, hvad der var Hans vilje med os og om styrken til at udføre den. 12. Når vi som følge af disse trin havde oplevet en åndelig opvågnen, forsøgte vi at bringe dette budskab videre til alkoholikere og at efterleve disse principper i alt, hvad vi gjorde. 2

3 Indhold Forord 4 Hvad er AA? 5 AA mødet 6 Mødelisten 8 Anonymiteten 10 Nykommermøde 12 Trinmøder m. v Trin, 12 Traditioner, 12 punkter om AA 16 Økonomi 17 Litteratursalg. 19 Tillidshverv i AA gruppen 20 Telefonen, telefonnummerliste 24 Mærkedagsmønter 25 Nykommere 26 Servicekonferencen 28 Ændringer i gruppers mødeafholdelse 31 BOX vores blad 33 Landsdækkende Informationsudvalg LIv 34 Hovedservicekontoret 36 Informationsarbejde 37 Mangfoldighed rummelighed frihed 39 Hvad AA ikke er 41 3

4 Forord Gennem 3½ år har Hans Peter fra Box 334 s redaktion skrevet en serie artikler under fællesoverskriften Hvad er AA også? Disse 21 artikler har vi samlet i dette hæfte i håbet om, at det kan besvare mange af de spørgsmål, som nye i AA (og ofte også folk med flere års erfaring) stiller. Vi vil gerne takke Hans Peter for det store arbejde, han lægger i bladet og også mange andre steder i AA. Redaktionen Box 334 4

5 Hvad er AA? AA er et fællesskab. Klart og enkelt er det beskrevet i FORMÅLSERKLÆRINGEN som oplæses ved starten af hvert AA-møde. (Det blev tidligere kaldt Formålsparagraffen ). Her står både hvad AA er og hvad AA ikke er. Vort Primære formål findes mange steder på tryk : Blandt andet på bagsiden af bogen 12 trin og 12 traditioner og i den orange folder AA og Samfundet. AA er siden starten i Ohio i 1935 vokset til et verdensomspændende fællesskab med mange møder i mange lande. Her i Danmark er der aktuelt ca. 425 møder hver uge. Møderne afholdes grundlæggende efter samme koncept alle steder og varigheden er normalt 1 time.ved møderne føres der ikke samtaler, - der er kun én ad gangen der har ordet. Ansvarsjob såsom mødeleder, kaffemand m/k, kasserer m.v. går på skift gruppens medlemmer imellem. Det anbefales meget til nykommere at komme i god tid før møderne og blive lidt efter, da det er her der snakkes sammen og skabes gode kontakter. AA har sit eget salg af litteratur, som er godkendt af Fællesskabets Hovedservicekontor i USA. Mange grupper har også et lille udvalg af litteraturen til salg. Desuden er en del foldere gratis. I AA er grupperne det primære og og ud fra dem er AA i Danmark s struktur opbygget og AA's mange servicefunktioner fungerer i denne struktur. AA er ikke en behandling, men et program foreslået som en vej til helbredelse. Et ændret liv, hvor vi lærer selv at tage sansvaret for vort liv og ædruelighed. Ved Nykommermøderne oplæses De 12 punkter om AA. Her står enkelt og jordnært hvordan livet i AA fungerer i praksis. Med tiden oplever vi, hvordan AA kommer til at betyde frihed fra Kong Alkohols styring af vort liv og frihed til at leve det liv vi gerne vil og vi får vor sunde fornuft tilbage. I AA er der ingen påbud, men alt er forslag til at komme til at leve et bedre liv med større livskavlitet. Mange af disse og mange andre ting tager vi der har været i Fællesskabet i en del måneder eller nogle år som en selvfølge. Til dig der er ny eller som ikke har hørt det før vil vi foreslå : Spørg om det du ikke forstår Spørg og del om det der ligger dig på sinde Søg kontakt med os før, efter og mellem møderne Læs i litteraturen Lyt til det der læses og deles ved møderne Tag hvad du kan bruge og lad resten ligge. Vær ærlig og villig Det er væsentligt at du fokuserer på det du har gavn og glæde af. Der vil altid være noget du ikke forstår, ikke sympatiserer med eller ikke kan rumme i nuet. Fokuser ikke på det. Det dukker nok op når tiden er moden for dig til at bruge det. Dette var noget om hvad du som ny i Fællesskabet har brug for at vide. I de følgende afsnit vil der blive berettet mere om, hvad AA også er. 5

6 AA mødet. Et AA-møde afholdes af en AA-gruppe 1 gang om ugen på en fast ugedag på et fast klokkeslæt. Dette er anført i mødelisterne. Det afholdes hver uge uanset om det er i ferieperiode eller på skæve helligdage. Møder afholdes i lejede eller lånte lokaler. Mange møder afholdes i mødelokaler ved kirker. Her findes velegnede mødelokaler med fin adgang til køkken. Det betyder ikke at der er religiøst fællesskab med kirken. Ved møderne er enhver, der har et ønske om at holde op med at drikke, velkommen. ( Vor 3. die tradition). Pårørende og andre gæster er velkomne ved gruppens åbne møder. Det er anført i mødelisten, hvornår en gruppe har åbent møde. Kommer en ikkealkoholiker til et almindeligt AA-møde, skal mødelederen ved mødets start indhente gruppens samtykke til at vedkommende kan deltage i mødet. Grupperne kan være af meget forskelligt antal deltagere. Dette er en følge af at det er frit for enhver AA'er hvor og hvor ofte han eller hun ønsker at deltage i pågældende gruppes møde. Det kan anbefales især nykommere at aflægge besøg hos en del forskellige grupper inden vedkommende planlægger at komme fast i en eller flere bestemt(e) gruppe(r). På længere sigt har de fleste AA'ere en gruppe de kommer fast i. Dette kaldes at have sin Hjemmegruppe. Det er èn af de meget store værdier og charme ved AA, at man helt frit kan vælge hvor og hvor hyppigt, man ønsker at gå til AA-møde. Et almindeligt AA-møde holdes efter et koncept, som i hovedtræk følges af enhver AAgruppe. Det kan have følgende forløb : 1. Velkomst ved mødeleder 2. Et øjebliks stilhed for at tænke på hvorfor vi selv er kommet og på dem der stadig lider. 3. Oplæsning af AA's primære formål 4. Mødeleder spørger om der er deltagere i AA for første gang og i så fald om vedkommende vil præsentere sig ved fornavn 5. Mødeleder spørger om der er nye i gruppen for første gang og om vedkommende vil præsentere sig ved fornavn. 6. Mødeleder spørger om der er meddelelser til gruppen af AA-relateret karakter. Herunder kan mødelederen læse op af modtaget post 7. Mødeleder spørger om der er AA-mærkedage. I så fald bliver der klappet af medlemmet der har mærkedag. I mange grupper får medlemmet en mønt svarende til mærkedagen. ( Det er dog gruppens afgørelse om den tildeler sådanne mønter). 8. Mødeleder spørger om der er nogen, der har behov for at bruge gruppen. 9. Evt. oplæsning fra 5. kapitel i Store Bog : Sådan virker det 10. Mødeleder spørger om der nogen der har et emne til mødet. Er dette ikke tilfældet, anvendes pkt Mødeleder indleder med eget emne eller oplæsning af et stykke fra AAlitteraturen 12. Mødeleder lader ordet gå bordet rundt ( som regel venstre om ), eller mødele- 6

7 der giver ordet frit (oftest når der er mange mødedeltagere). Der kan så deles ud fra indledningsemnet eller hvad der ligger den enkelte på sinde. 13. Mødet afsluttes efter 1 time, Hvilket normalt ikke overskrides. 14. Mødeleder oplæser 3.die, 5.te, 7.vende og 12.te tradition og der mindes om anonymiteten. 15. Kurven sendes rundt til deltagerbidrag,- i en del grupper efter oplæsning af Løfterne. 16. Et gruppemedlem eller mødeleder oplæser Løfterne. 17. Alle deltagere står op med hinanden i hænderne og fremsiger sindsrobønnen. Der kan herefter varslet ved mødets start afholdes gruppesamvittighedsmøde ( også kaldet forretningsmøde). Her træffer gruppen beslutninger om gruppens drift som f. eks. nyvalg til ansvarsposter, orientering ved grupperepræsentant, forberedelser til næste servicekonference m.v. Er der nykommer til stede ved mødet bydes hun eller han velkommen. Mødet bliver ofte gjort til møde med oplæsning af AA's 12 punkter, emnet bliver 1.ste trin eller tilsvarende. Nykommeren vil efter mødet blive kontaktet af et medlem, som giver svar på eventuelle spørgsmål. Nykommeren orinteres om gruppens funktion og tildeles efter behov mødeliste, AA-foldere og evt. telefonnumre til gruppemedlemmer. Mange grupper har med jævne men faste mellemrum Åbent møde. Hertil er ikkealkoholikere velkomne. Det kan være pårørende, læge, præst, socialrådgiver eller hvem der måtte ønske at stifte bekendtskab med AA. Til disse møder er der som regel arrangeret med en AA'er at han eller hun vil være speaker. Det vil sige at pågældende fortæller om hvordan det var at være aktiv alkoholiker, hvad pågældende gjorde og hvordan hun eller han har det nu. Det tager som regel minutter af mødet. Resten af mødet gives ordet frit. Adskillige grupper har valgt at have et hovedtema for deres møder. Det kan være Store Bog-grupper, emnegrupper m.m. Om nykommermøder og trinmøder skrives senere i artikelserien. Det kan for nye i AA forekomme ensformigt at visse tekster oplæses ved hvert møde. Der må vi huske, at der jævnligt kommer nye til gruppen og at det for alle medlemmer er godt at holde det klart til enhver tid, hvad disse for vort Fællesskab så grundlæggende tekster indeholder. For mig har det også været af værdi fordi en sætning pludselig kunne få nyt indhold eller ny værdi for mig. Ligeledes kan det forekomme unødvendigt at præsentere sig med fornavn og sige: Jeg er alkoholiker hver gang man tager ordet. For mig er det ved et møde en selvfølge blandt andre alkoholikere at fastholde mig i hvorfor jeg er kommet ved at sige at jeg er alkoholiker. Ligeledes lærer nye i gruppen hurtigere vore navne når vi siger vort fonavn. Efter adskillige år i Fællesskabet er det fortsat en glæde for mig at deltage i AAmøderne. Bliver jeg i tvivl om hvorvidt jeg skal fortsætte behøver jeg blot at læse 7

8 Løfterne endnu en gang. Mødelisten Mødelisten er en fortegnelse over de AA-møder, der afholdes hver uge i Danmark. Det er af stor betydning for enhver AA-er at kunne finde frem til et AA-møde uanset hvor i Danmark han/hun befinder sig. Det er ligeledes grundlæggende for en nykommer i fællesskabet at få udleveret en mødeliste. Det er som regel det bedste for en nykommer først at få udleveret mødelisten ved første møde, da der bør gives en forklaring om hvorordan den bruges og forstås. Der afholdes aktuelt 412 møder hver uge i Danmark. Der kan ske løbende ændringer vedrørende grupperne. Det kan være ændrede adresser, ændrede mødetider, oprettelse af nye grupper / nedlæggelse af grupper m.v. Mødelisten a'jourføres løbende af AA-data, men AA-data kan kun a'jourføre de oplysninger de får. Det a'jourføres løbende på hjemmesidens mødeliste. I de senere år er den trykte mødeliste vedlagt vores blad BOX 334 og bliver derfor kun fornyet når bladet udkommer hver anden måned.. Det vil sige, at den mødeliste der kommer sammen med BOX 334 ikke er den sidst opdaterede. Den sidst opdaterede er den, der ligger på hjemmesiden : www. anonymealkoholikere.dk og som kan down-loades som PDF-fil eller den kan søges i databasen, som er angivet ligeledes på hjemmesiden. Oprettelser af ny gruppe eller andre ændringer bør indsendes til AA-data senest en uge før de skal i mødelisten og gerne med et æ foran rettelsen i ændringer som beskrevet i formularen. Ved særlige behov kan der optrykkes a'jourførte papirlister Fremgangsmåden for indsendelse af ændringer står på bagsiden af mødelisten. Her fremgår det endvidere nederst hvilken dato den pågældende mødeliste er a'jourført. Nogle regioner udgiver mødefortegnelser for møder i deres region. Disse mødelister a'jourføres af den pågældende region. Jeg vil følgende gennemgå en mødeliste : 1. Forsiden har meget klare oplysninger om hvordan AA i Danmark kan kontaktes samt ajourføringsdato. 2. Side 2 er vigtig at bemærke. Her er nogle enkle forklaringer til en del af de udtryk eller forkortelser, der anvendes i listen. 3. Møderne er anført i alfabetisk orden inden for hvert landområde. 4. På næstsidste side er anført nogle danske møder i udlandet, møder i Danmark 8

9 på engelsk, grønlandsk og islandsk. Endvidere er der oplysninger om AAmøder på internettet. 5. På sidste side står AA s formål, vejledning vedr. ændringsmeddelelser og AA s postadresse. Et AA-møde anføres på følgende måde : Bynavn, adresse, ugedag og klokkeslæt for mødets start. Dette er fælles for alle møder. Herefter kommer specielle oplysninger vedrørende mødet., hvilket kan være : sidste tor. i md. ÅBENT Dette betyder at der er åbent møde den sidste torsdag i hver måned. Her er andre end alkoholikere også velkomne. Det være sig venner, familie, læger sygeplejersker, socialrådgivere og andre. Der kan også stå : 1. man. i md. mar., juni, sep., dec.åbent. Her betyder det at der er åbent møde den første mandag i månederne marts, juni, september og december. Står der Nykommermøde(ej restriktivt) er det et møde tilrettet specielt for nykommere, men enhver alkoholiker vil være velkommen. Det varer ofte mellem 1 og 1½ time. Der kan endvidere være anført Trinmøde, Store Bog, Trin og Traditioner, Emnemøde, Til Daglig Eftertanke etc. Dette betyder at hovedvægten af gruppens arbejde ligger inden for det anførte emne. Vi unge er møder primært for unge under 35 år, men er ikke restriktivt. Kvindegruppe, Mandegruppe eller andet gruppepræg. De er dog som alle møder i AA ikke restriktive. Det er et stort privillegium, at vi i Danmark har så mange ugentlige møder så godt spredt over landet, at det i praksis vil være overkommeligt at komme til et møde samme dag, ja visse steder endog flere møder på samme dag. Jeg talte engang med en nordmand, der hver uge kørte 250 km til mødet i hans hjemgruppe. Det er en rigtig god oplevelse at besøge grupper man ikke plejer at komme i. Det er derfor en god ide at have en mødeliste ved hånden på ture rundt i det ganske danske land. 9

10 Anonymiteten I 12. tradition står der : Anonymitet er det åndelige grundlag for alle vore traditioner, der til stadighed minder os om, at princippet går forud for personen. Det er af vital betydning for den enkelte i vort fællesskab at kunne regne med at den personlige anonymitet bevares i Fællesskabet. Især er det af betydning for nykommeren, der har taget det første skridt ind ad døren til et AA-møde. For mange er det netop derfor de valgte AA som den mulige løsning på deres alkoholproblem. Det er ofte hørt ved AAmøde : Det er for mig en helt uvurderlig hjælp at kunne komme her til AA-møde og dele om hvad som helst, der ligger mig på sinde, og vide at det ikke kommer videre. Det giver dog også hver enkelt et ansvar om at holde anonymt, hvem der er set deltage i mødet og hvad der er sagt - og dette ansvar bæres af gensidighed. Helt praktisk kan dette for eksempel betyde, at det er høfligt ikke at hilse på en mødedeltager, man træffer ude i samfundet, hvis vedkommende er sammen med andre. De andre kan måske bagefter spørge om hvem det var, der hilste. Så er mødedeltageren faktisk nødt til at lyve, hvis ikke anonymiteten skal brydes. Selv har jeg ofte funderet over anden form for anonymitet / loyalitet overfor personer såvel i som uden for fællesskabet. Når der deles ved AA-møderne sker det jævnligt, at der nævnes navne. Hver gang har jeg fundet at det var unødvendigt og det var bedre for den nævnte person, at navnet ikke var blevet nævnt. Når vi deler til møderne gælder det jo ikke om at rose personer og slet ikke at hænge nogen person ud, men at dele om egne følelser og egen adfærd. Vort fællesskab bygger på forslag, der siges ikke Du skal --. Mange har dog måttet erfare bitre konsekvenser af ikke at følge forslagene. Det kan være som at springe ud i faldskærm og ikke følge forslaget om at trække i udløseren på et tidspunkt. Det bliver således også foreslået at bevare sin egen personlige anonymitet specielt når det gælder presse, radio og TV ( 11. tradition ). Her er det dog det enkelte medlem, der opfordres til ikke at stå frem med navn og / eller billede. Erfaringen har vist, at det kan bringe vedkommendes ædruelighed i fare eller at det kan være til skade for Fællesskabet som helhed. Det er dog kendt at der er en del AA-ere, der har stået frem med navns nævnelse og måske endog skrevet en bog om sit liv med og senere uden alkohol. Det er som oftest personer, som i forvejen er kendte i offentligheden. De har haft mod og styrke til at bryde sin egen personlige anonymitet og fortælle hvordan det var, hvad de gjorde og hvordan de har det nu. De havde klogelig som regel flere års erfaring med deres ædru liv i AA, men nævnte ikke altid AA. At de stod frem på denne måde skal de have tak for. De har været mange lidende alkoholikere til inspiration til at gøre noget ved problemet og finde en løsning. Det har bragt mange ikke-alkoholikere en langt bedre indsigt i sygdommen alkoholismes destruktive hærgen på både alkoholikeren selv, men absolut også på omgivelserne. 10

11 Der blev ved World Service Meeting fastlagt et motto for året: Anonymous but not invisible. (Anonym men ikke usynlig.) Hermed beskrives det helt enkelt i korteste form, at vi som AA-ere skal kunne være anonyme, men at AA som fællesskab ikke skal være anonymt. Hvorledes skulle den lidende alkoholiker - eller pårørende - ellers kunne finde AA? Hvorledes skulle vi ellers kunne leve op til vor 5. tradition : Hver gruppe har kun et hovedformål : at bringe budskabet videre til alkoholikeren, som stadig lider? Derfor kan AA have en hjemmeside, en meget velfungerende telefonvagt med åbent 16 timer 7 dage om ugen, en boghandel med salg af AA-litteratur og gratisfoldere, vagt, åbne møder og informationsmøder. Derfor har AA i alle regioner et informationsudvalg, som iværksætter mange aktiviteter for at gøre AA mere synlig i samfundet. Derfor går vi ud på hospitaler, fængsler, behandlingshjem, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, i foreninger etc. for at informere om AA eller evt. oprette AA-grupper. Derfor kan vi være med i kommunale synliggørelsesarrangementer, fagmesser, musikfestivals m.v. Det skal selvfølgelig være op til den enkelte AA'er at deltage i disse aktiviteter, hvis personlig tilstedeværelse er nødvendig. Vi bærer ikke navneskilt, men kan just heller ikke stå med elefanthue på. Når vi går ud i informationsarbejde må det være en selvfølge at vi gør det under hensyntagen til vort program : De 12 trin, De 12 traditioner, De 12 begreber for verdensservice og at det ikke vil skade AA som helhed. Dette var mit indlæg om Anonymitet. Der kan siges meget mere. Derfor kan det være en idé at tage emnet op til et kommende AA-møde og der dele om værdien af anonymiteten og hvordan anonymiteten anvendes i praksis. Desuden vil jeg gøre opmærksom på at AA's boghandel har en folder med titlen Anonymitet. Til slut synes jeg det er relevant at citere, hvad Bill W. sagde : Når nogen nogetsteds rækker efter hjælp. ønsker jeg at AA's hånd altid skal være til stede, og for dette er jeg ansvarlig. 11

12 Nykommermøde. Når et AA-møde er annonceret i mødelisten som Nykommermøde er det et møde, som specielt henvender sig til nye i AA-fællesskabet. Det er dog ikke restriktivt så enhver AA'er er velkommen og der er da som regel også mange til stede med både måneders og års ædruelighed. Det er også værdifuldt for nye at høre nogle af de gamle i AA dele om deres erfaringer, men bestemt også godt for de gamle at høre om hvordan det var at være ny- -og måske knap ædru. Der gik næsten 2 år af min ædruelighed før jeg prøvede et nykommermøde. Derefter sad jeg næsten hver lørdag kl. 20 til nykommermøde i Ryesgade i ca. halvandet år. (Jeg havde ellers aldrig troet at fjernsynet kunne undvære mig lørdag aften). Et annonceret nykommermøde varer 1½ time og har en speciel opbygning : Velkomst Oplæsning af AA's primære formål Orientering om mødets forløb Præsentationsrunde Speciel velkomst til nye. Der laves aftale med gamle gruppemedlemmer om at tale med nykommere efter mødet. Oplæsning af de 12 punkter Vi kommer til AA ---- Oplæsning fra Store Bogs femte kapitel Sådan virker det Mødelederen præsenterer og omtaler nogle af de vigtigste bøger med godkendt AA-litteratur og orienterer om hvor de kan købes. Præsentation af mødets speaker, der fortæller sin beretning om, hvordan det var, hvad der skete og hvordan det er nu. I nogle grupper holdes her en mindre pause på ca. 5 minutter. Der orienteres om møntsystem ( vedrørende ædruelighedslængde.) Herefter gives ordet videre til mødedeltagerne i rækkefølge efter omvendt ædruelighedsanciennietet. Der klappes hver gang et medlem tager ordet og oplyser om ædruelighedslængde Dette for at understrege at nykommeren / nykommerne er mødets vigtigste person(er) og for at sikre at nykommere får mulighed for at dele om sin situation. Det sker på den måde at mødelederen giver ordet først til den, der har den korteste ædruelighed startende med timer, derefter dage, 1 uge, 2 uger, 3 uger, 1 måned, 2 måneder, 3 måneder, 6 måneder, 9 måneder, 1 år, 2 år. o.s.v. til alle har delt. Her kan det ske at dem med måneders eller især års ædruelighed ikke når at dele om deres erfaringer, da mødet skal slutte efter 1½ time. Undervejs i dette forløb tilbydes mærkedagsmønt. Mødelederen afslutter mødet med oplæsning af nogle af traditionerne. Løfterne oplæses. Stående med hinanden i hånden fremsiges Sindsrobønnen. Efter mødet er det af stor betydning at der nogen, der tager sig af at tale med nykommere så de kan få besvaret spørgsmål mv. 12

13 Der findes også andre former for Nykommermøder ofte kaldet 1. trins møder. Det er møder i de fleste øvrige AA-grupper, hvor der er nykommer(e) til stede. Her vil mødelederen sørge for at nykommeren bliver budt specielt velkommen og få aftale med et medlem om at snakke med nykommeren efter mødet. Mødelederen vil som regel sørge for en præsentationsrunde samt oplæsning fra Femte Kapitel i Store Bog og de 12 punkter Vi kommer til AA --. Som aftenens emne vil mødelederen som oftest vælge at gå ud fra Første trin og opfordre mødedeltagerne til at dele om deres vej til AA og hvordan det er gået siden. Alle nykommermøder præges af taknemmelighed og iver efter at bringe budskabet om at der findes en løsning videre til nykommeren. Det er et kæmpeskridt nykommeren har taget ind til sit første AA-møde. Han/ hun har det normalt rigtigt dårligt både fysisk og psykisk, men nok allermest følelsesmæssigt. Derfor er det af vital betydning for en nykommer at få opmærksomhed og føle sig accepteret og velkommen i fællesskabet. Det er et stort ansvar vi gamle i fællesskabet må leve op til!! Vi var selv nye engang. Det har altid for mig været rigtig gode oplevelser at deltage i nykommermøder. Det får mig til igen at se den store forskel på det liv jeg havde ( eller rettere ikke havde) som aktiv alkoholiker og den frihed, den livskvalitet og livsglæde jeg har fået som ædru i Fællesskabet. Det vil jeg ikke miste! Derfor gælder det om at holde mig fra den første genstand og bruge de værktøjer, som jeg får i AA. Som der står til slut i Løfterne : Det vil altid ske, --hvis vi arbejder for det. Det kan derfor være særdeles værdifuldt for en nykommer at være opmærksom på følgende lille historie : Der sidder tre frøer på et blad ved en sø. Den ene frø beslutter sig for at hoppe i vandet. --- Hvor mange frøer er der så tilbage på bladet?? Der er stadig tre, for den ene besluttede sig kun for at springe i søen. Såfremt den ikke sætter handling på sker der ikke noget. 13

14 Trinmøder m. v. I mødelisten ses at mange grupper er vedhæftet en bemærkning om, hvad den enkelte gruppe ønsker skal være gruppens særpræg vedrørende mødeemner eller hvad gruppen arbejder med. Andre grupper ønsker at stå mere frit overfor indhold og særpræg. Jeg har prøvet at løbe mødelisten igennem og fundet følgende betegnelser : Trinmøde Trin og traditioner Store bog Daglig eftertanke Åndelighed kom til at tro Emnemøde Litteraturmøde Fyraftensmøde Som Bill ser det Kom til at tro At leve ædru Hvordan det virker Dagen i dag Pass i on A Vision For You Lysmøde En anden form for særpræg kan være, at gruppen henvender sig til bestemte kredse af deltagere Dette kan være : Kvindegruppe, mandegruppe, gruppe for bøsser og / eller lesbiske og /eller bisexuelle. Senest er der oprettet en multietnisk gruppe. Det skal dog her anføres at ingen AA-møder er restriktive. Endvidere holdes der møder på andre sprog end dansk. Disse er anført i mødelisten på sidste side. I min tid i Fællesskabet har jeg været til mange møder og har haft stor glæde af at besøge en del forskellige møder. Jeg kender ikke til alle de ovenfor anførte typer møder, men kan meget anbefale den enkelte AA'er at besøge de grupper hun eller han finder interessant. Det er en af de friheder, der er i vort Fællesskab, at vi kan deltage i møde i hvilken gruppe vi ønsker lige så hyppigt eller sjældent vi finder glæde ved. Jeg vil dog gerne fortælle om de rigtig gode oplevelser jeg havde i en gruppe, hvor jeg deltog hver uge i de ca. 3 år jeg arbejdede med trin sammen med min trinsponsor. Jeg synes den fungerede rigtig godt og gav mig meget bl a. fordi næsten alle arbejdede meget seriøst med trin og at det var en selvfølge at tage ansvar på skift i gruppen. Gruppen var en Store Bog - gruppe og den almindelige deltagelse var på personer. Der 14

15 var fast termin for, hvornår der blev valgt nye gruppemedlemmer til ansvarsposterne, som var følgende : Mødeleder Litteraturansvarlig. Hjemkøbte litteratur og videresolgte det til gruppens medlemmer Kaffemand m/k. 3 gruppemedlemmer til kaffebrygning, borddækning,afrydning og opvask. Den ene var normalt til oplæring. Kasserer. Holdt regnskab med hattepenge, betalte husleje, købte kaffe, lys, småkager og mønter og efter gruppens accept sendte overskud til Hovedservicekontoret (nu sendes overskud primært til regionerne). 2 Velkommere eller Krammere, som stod ved indgangen og bød mødedeltagerne velkommen med et knus. Indleder. Ved hvert møde sørgede mødelederen for at der meldte sig en indleder til næste møde. Denne indleder forberedte sig på at indlede ud fra emne i Store Bog. Var der nykommere ved et møde, sørgede mødelederen altid for at der var et gruppemedlem, der tog sig af at tale med nykommeren efter mødet. Denne mødestruktur var meget velfungerende og der var næsten aldrig problemer med at finde medlemmer, der var villige til at tage en ansvarspost. Det var helt almindeligt at medlemmerne arbejdede som sponsor / sponsee. Gruppemedlemmerne var engagerede, havde et alvorligt ønske om at bevare ædrueligheden og satte handling på det, som blev foreslået. Det er vel nok lettere at finde villige gruppemedlemmer til ansvarsposter, når gruppen har så mange medlemmer, men det var i høj grad også fordi det blev opfattet som tillidsposter og at det virkelig gav medlemmerne følelsen af at være en del af Fællesskabet. Det er så min oplevelse med en Store Bog -gruppe, men et godt eksempel på, hvordan en gruppe kan fungere når det enkelte medlem tager ansvar og ærligt bidrager til fælles vej til helbredelse. ----så vil det altid ske, hvis vi arbejder for det. AA har en unik mangfoldighed af forskellige medlemmer. På tilsvarende vis er det fantastisk så mange forskellige mødegrupper AA har at byde på og vi vil altid kunne finde grupper vi har brug for når blot vi ydmygt og ærligt har et ønske om at bevare vort nye liv i ædruelighed. 15

16 12 Trin, 12 Traditioner, 12 punkter om AA Fællesskabet AA bygger på 12 Trin og 12 Tradidtioner er noget vi alle ved, men ved vi alle også virkelig, hvad de indeholder? Vi kender vel nok ordlyden af de 12 Trin og måske også af de 12 Traditioner, men hvilken betydning har de for den enkelte af os? For mit eget vedkommende startede jeg i en Minesotabehandling, hvor vi blev præsenteret for dem og arbejdede da også seriøst med nogle af trinene. Men det var da føret da jeg kom i AA, at jeg til visse møder og senere i samarbejde med min sponsor fik lært betydningen af de 12 Trin for mit liv og gav mig glæden ved leve dette program som der står: i alt hvad jeg foretog mig. Jeg er også glad for at jeg blev moden til at tage visse trin før jeg gik i trinarbejdet sammen med en sponsor. Men jeg fik sat handling på og kom til at føle værdien heraf for mit liv og min ædruelighed. Det er dog for mange et meget stort skridt at tage at få sat handling på og så længe jeg holder mig ædru og går til møder er det vel meget godt. Ja, det er vigtigt, men vil du virkelig opleve denne ændring i dit liv må du sætte handling på at arbejde med programmet. Det er dog forståeligt nok at udenforstående og nykommere er ivrige efter at lære disse trin at kende. Det siger dem faktisk kun ordlyden, hvis de læser dem uden nærmere uddybning - og denne uddybning kan ikke gøres kort. Det kan give nogen en opfattelse af et religiøst program eller et program, som går meget tæt på ens indre og personlige liv og dermed virke afskrækkende. De 12 Trin var naturligt nok meget vedkommende for mig i begyndelsen, medens de 12 Traditioners betydning fortonede sig lidt. Specielt da jeg begyndte at tage ansvar i grupperne og senere i Fællesskabet som helhed, gik det op for mig, hvor grundlæggende disse Traditioner er for AA s liv og eksistens. Så blev de vedkommende for mig, da jeg har et ønske om at AA-fællesskabet skal bevares på den måde det har fungeret hidtil og sådan, at jeg fortsat kan komme og være i et fællesskab sammen med andre. Det gik op for mig at AA ikke drives fra centralt hold af en offentlig instans eller organisation med offentlig støtte eller ansatte medarbejdere. Hver gruppe er selvstyrende, undtagen i sager, der angår andre grupper eller AA som helhed. Alt arbejde i AA udføres af frivillige AA ere og de er ulønnede. Dette kræver at mange ting i AA fungerer anderledes end ude i samfundet. Her er det at de 12 Traditioner danner et enkelt og grundlæggende regelsæt baseret på erfaringer, som giver hver enkelt AA er oplysning om, hvordan AAfællesskabet fungerer. Når vi gennem møderne og trinarbejdet har fundet et nyt liv i ædruelighed, har vi også et ansvar for at AA kan fungere videre. Dette sker bl. a. ved at alle mødedeltagere giver sig tid til at deltage i gruppesamvittighedsmøderne (også kaldet forretningsmøder), som jævnligt afholdes i forlængelse af det ordinære AA-møde. AA som sådan er ikke organiseret, men der er beskrevet en struktur i hvilken AA s servicearbejde udføres. Dette er en anden sag, som vil blive omtalt i senere artikler. De 12 Trin og 12 Traditioner er en del af vor litteratur, som er godkendt af General Service i USA og som sådan er enslydende verden over i AA. Derimod er der noget, som vi kalder De 12 punkter om AA. Fra mange sider har jeg hørt, at det ikke er godkendt AA-litteratur, men jeg har ikke truffet nogen, som kan oplyse mig om hvor De 12 Punkter stammer fra. Det kunne være at en læser kan oplyse det, så vil du være meget velkommen. Det er 12 Punkter, som normalt oplæses ved nykommermøder eller når en nykommer er til møde første gang i AA. Det er dog 12 Punkter, som tidligt i min tid som 16

17 AA er sagde mig meget om, hvad livet i AA-fælllesskabet består af og også, hvad det ikke består af. Jeg tror at de punkter fortæller en nykommer, en pårørende eller en udenforstående person rigtig meget om, hvad tilværelsen som AA er indeholder rent praktisk. Det vil 12 Trin og 12 Traditioner ikke gøre. Det var noget af den glæde og værdi jeg har fundet i 12 Trin, 12 Traditioner og De 12 Punkter om AA. Brug dem alle 36 og større ting vil blive dig vist. Økonomi. Det er ikke min tanke her at redegøre for AA's økonomiske status eller om pengene anvendes fornuftigt. Det er mere en henvendelse til de mange AA'ere, som helt fornuftigt har givet egen ædruelighed første prioritet, men aldrig har tænkt nærmere over, hvordan hattepengene anvendes og hvorfor det er nødvendigt at gruppens kasse har overskud. Der er straks 2 af vore traditioner, som springer mig i øjnene. De siger noget om, hvad pengene skal bruges til og hvor pengene kommer fra : Femte tradition : Hver gruppe har kun et hovedformål : At bringe budskabet videre til alkoholikeren, som stadig lider Syvende tradition : Enhver AA-gruppe bør klare sig selv økonomisk og afslå bidrag udefra. Det er gratis at gå til AA-møder. Og så går hatten alligevel rundt ved slutningen af alle møder. Er det så gratis? Der betales ikke andet som f. eks kontingent. Det skal være således at enhver kan komme til AA uanset økonomisk formåen, men medbringende et ønske om at holde op med at drikke. Hver AA-gruppe har dog udgifter, der skal dækkes. Det kan være til husleje, kaffe, småkager og lignende. En AA-gruppe har ikke andre indtægter end det, der kommer ind som hattepenge. AA modtager ikke bidrag udefra. De penge, der lægges i hatten skal ud over de nævnte udgifter anvendes til servicarbejde. Gruppens kasserer må til enhver tid kunne redegøre for indtægter og udgifter. Gaver, blomster og andre udgifter i forbindelse med personers mærkedage er hattepengekassen uvedkommende. Til sådanne formål må de medlemmer, der ønsker det, foretage indsamling uden om hattepengene. Da der ikke betales kontingent får medlemmerne heller ikke automatisk et medlemsblad. BOX 334 er vores blad, men der skal abonneres på det. Formodentligt vil der altid blive overskud i gruppens kasse. Dette overskud sender kassereren videre til brug for servicearbejdet i Regionen. Det kan også sendes direkte til Hovedservicekontoret. Det er vigtigt at der videresendes penge inden kassebeholdningen bliver for stor. Hvornår den er for stor afgør gruppen ved gruppesamvittighedsmøde. 17

18 Hver Region afholder jævnligt regionsmøder, hvor deltagelsen er repræsentanter fra Regionens grupper. Her besluttes bl.a. hvilke opgaver Regionen skal løse og evt. bevillige penge til det. Det kan være udgifter ved deltagelse i servicekonference, afholdelse af seminarer og informationsarbejde. Det er væsentlige opgaver, som nødvendiggør, at der bruges en hel del af hattepengene hertil. Heller ikke regionerne har andre indtægter en de hattepenge, som sendes fra grupperne. Alligevel skal der gerne være et godt overskud, som videresendes til Hovedservicekontoret. Hovedservicekontoret har 2 indtægtskilder : Hattepengene, der sendes fra Regionerne og grupperne samt overskud ved salg af AA-litteratur. Det er begge indtægtskilder, som kan være meget uforudsigelige, hvilket gør det meget svært for kasserer og økonomiudvalg at lægge et holdbart budget. Derfor er det en god idé om Regioner og grupper holder et vågent øje med hvor mange penge, der kommer ind fra hattepengeside. Dette kan gøres ved at se opgørelsen, der er indrykket hvert BOX 334- blad. Det er her det er af stor betydning at grupper og Regioner fremsender beløb, når kassebeholdningen er for stor. Hovedservicekontoret har ret store udgifter at skulle dække. Her skal blot nævnes nogle af dem : Afholdelse af Hovedservicerådsmøder (HSR-møder) og møder i HSR's underudvalg, afholdelse af Servicekonference hvert år, telefonvagten, informationsarbejde, litteraturindkøb (herunder udgifter til de gratis foldere), husleje, kontordrift, dækning af BOX 334 trykning og forsendelse, deltagelse ved Nordisk Møde, Europeian Service Meeting (ESM) og World Service Meeting (WSM), bidrag til ESM og WSM. Regnskab og budget forelægges hvert år på Servicekonferencen til godkendelse. Hertil kommer at alt arbejde i AA er ulønnet. Alle funktioner varetages af AA'ere, som frivilligt yder deres indsats for at kunne medvirke til at bringe budskabet videre til alkoholikeren, som stadig lider. Dermed er det også af meget stor betydning at enhver AA'er overvejer : Har jeg tid og ressourcer, som kan bruges i AA's servicearbejde og hvor kan jeg bedst være til hjælp? Det har været langt de fleste været en stor glæde at være med i servicearbejde, - - og så er der megen god ædruelighed i det. Til slut en tanke, som kan være god at tænke næste gang hatten går rundt som slutning på AA-mødet : Engang havde vi ikke så svært ved at få penge op af lommen på daglig basis til alkohol, så er det også sandsynligt at vi kan lægge lidt ekstra i hatten til dem, der endnu lider. 18

19 Litteratursalg. AA har sit eget litteratursalg. Salget omfatter kun litteratur der er godkendt af AA Generel Service Conference eller AA i Danmarks Servicekonference. Salget af vores blad BOX 334 sker også via Litteratursalget enten som abonnement eller stykvis. Herudover et udvalg af af artikler til praktisk anvendelse i grupperne og i servicearbejdet. Se nærmere i Bogsalgets katalog. Kontakt til Bogsalget og bestilling af varer kan ske som det altid er anført i BOX 334 på siden med over- skriften Hovedservicekontoret. Bestillinger kan afgives via , post, telefon eller telefax. Bogsalget har åbent mandag og onsdag kl hele året undtagen mellem Jul og Nytår, hvor der foretages statusopgørelse. Så vidt muligt bliver ordrerne ekspederet på åbningsdagene så der altid er rent bord. Er der personlige henvendelser på servicekontoret uden for bogsalgets åbningstider, har telefonvagten på servicekontoret et udvalg af litteraturen, de kan sælge af. Mange AA-grupper har hjemkøbt en del litteratur til salg i grupperne til indkøbsprisen. Herved vil det være meget enkelt for gruppemedlemmerne og især nye i gruppen at danne sig indtryk af litteraturen og købe. De daglige opgaver omfatter blandt andet følgende : ekspedere ordrer og gøre dem klar til forsendelse med faktura vedlagt køre på posthus med pakker og breve til forsendelse og tage returpost med tilbage have lager af etiketter til postpakker og breve have lageret af litteratur opdateret så nyt kan bestilles hjem ved behov sørge for at bogsalgets navn, adresse, telefonnummer og isbn-nummer er korrekt anført i bøger og foldere trykning af mødelister og andet servicemateriale som for eks. Lægekuverter modtage ordre på BOX 334 abonnementer, påminde om fornyelse og rykke for evt. ikke betalte abonnementer rykke for betaling af ikke betalte bogpakker stå for salg af bøger, pjecer og foldere ved Landsmøde og Nordisk Møde bestilling af kopipapir, kuverter, indpakningspapir, tape o.s.v. frankere og afsende al post for HSR Det er en stor hjælp for Bogsalget når fakturaer betales rettidigt. Det sparer både penge og tid. Husk på at det er frivilligt arbejde der udføres. I ekspeditionstiden ekspederes mange telefonsamtaler både fra AA'ere og ikke AA'ere, der har behov for AA's hjælp. Det kan dreje sig om at indhente en oplysning, modtage besked til viderebringelse, henvendelse med ønske om information etc. 19

20 Det anses for at være bedst med ca. 1 års ædruelighed og gerne mere for at være med i Bogsalgets arbejde. Ikke blot af hensyn til ædrueligheden, men også fordi erfaring inden for AA's stuktur og funktioner spiller en stor rolle i det daglige arbejde. Se dette er også en side af AA. Ikke en stor funktion når man ser på antallet af involverede, men en kæmpe værdi for os mange AA'ere, behandlingsinstitutioner, kommuner m. fl., som handler i Bogsalget. Tillidshverv i AA gruppen. I Danmark er der for tiden 450 AA-møder hver uge, -- også i ferieperioder og på skæve helligdage holdes mødet i gruppen. Når mødet er annonceret i mødelisten, så holdes mødet på denne ugedag. Det er gruppens basale ansvar overfor at bringe budskabet videre, at alkoholikere kan regne med at så er der møde. Dette ansvar hviler på de gruppemedlemmer, der melder sig til eller lader sig vælge til de tillidsposter gruppen har besluttet at have. Alt efter gruppens størrelse og art kan gruppen have fra 3 tillidsposter og opefter.. Her skal først nævnes de 3 poster, som bør være besat i enhver AA-gruppe for at den kan fungere godt. Det er meget forskelligt fra gruppe til gruppe, hvor ofte disse poster nybesættes, men det er poster, som bør gå på skift blandt gruppens medlemmer. I nogle grupper nyvælges ved hvert møde og i andre går der uger eller måneder mellem nyvalg. Det er en del af det rotationsprincip, som er meget udbredt i AA's struktur. Men de fleste af os har oplevet, at det først var da vi var med til at tage ansvar tage tillidshverv at vi kom til virkelig at føle os som en del af fællesskabet. Som følge heraf bør ingen sidde for længe i et tillidshverv, da det egentlig fratager de øvrige medlemmer muligheden for at føle sig som medlem af fællesskabet også på denne måde. Til tillidsposter bør dog vælges medlemmer, der har fremvist stabilitet og en god ædruelighed. I AA-pjecen AA-gruppen hvor alting starter kan læses meget mere om en gruppes muligheder, opgaver og funktioner. Den er rigtig god for ethvert gruppemedlem at læse. Det er forskelligt hvilke opgaver, der henhører til et bestemt tillidshverv. Her vil jeg anføre det, der er mest almindeligt i danske grupper : Kaffemand /-kvinde : Er ofte lidt spøgefuldt - nævnt som det vigtigste tillidshverv. Men der er meget om det, specielt da det normalt er den, der har nøglen til lokalerne og forbereder grundlaget for et godt møde. Der ligger både opgaver og muligheder i denne funktion : Ansvar for at åbne og lukke. Herunder at lokalerne afleveres pæne og ryddelige. Skal have kendskab til at slå en eventuel døralarm fra og slå den til igen efter mødet samt afstille alarmen, hvis den går i 20

21 gang. Ansvar for at der møder stedfortræder med nøgle, såfremt pågældende ansvarlige bliver forhindret. Er til stede, når gruppens øvrige medlemmer efterhånden møder op og kan få en lille snak med dem og de kan måske give en hånd med. Er tilstede når en nykommer kommer til sit første møde og kan være den primære årsag til om en nykommer føler sig velkommen. Mødeleder : Åbner og afslutter mødet præcist. Følger den af gruppen vedtagne mødestruktur åbner post til gruppen og oplæser indholdet. Eventuelt kan noget af det fremlægges til læsning af gruppemedlemmerne efter mødet eller mødelederen foreslår et gruppesamvittighedsmøde (forretningsmøde) om emnet. Må have et emne at indlede over, såfremt der ikke er emneforslag fra gruppen. Må være parat til at ændre mødet så det får et indhold tilpasset nykommer(e) såfremt der er nykommer(e) til stede. (f.eks. 1.ste trins møde og oplæsning af de 12 punkter vi kommer til AA ) Er der ikke-alkoholiker til stede og det ikke er et åbent møde bør mødelederen ved starten af mødet afklare om der er nogen, der har noget imod at vedkommende deltager. Møder en person beruset op, kan han/hun ikke afvises. Er personen forstyrrende for mødet, beder mødelederen et gruppemedlem være sammen med personen i et andet lokale. Er der nykommer til stede, byder mødelederen specielt velkommen til ham/hende og afklarer med et gruppemedlem at tale med nykommeren efter mødet. Sikrer at der er personer på tillidsposterne til næste møde og at den rette person har nøglen når der er låst efter mødet. Orienterer om at oprydningen er et fælles ansvar. Det er pragtfuldt at opleve når en gruppes medlemmer tager ansvar og lever op til dette. Anfører efter mødet i gruppens protokol : Mødets emne, antal deltagere, mødeleder samt beløb for optalte hattepenge Registrerer hvornår der er åbent møde i gruppen og skaffer evt. speaker. Afklarer med gruppen om der skal annonceres i lokalområdet om det åbne møde og hvordan. 21

22 Kasserer : Optæller hattepengebeløb efter mødet. Fører løbende regnskab med gruppens indtægter og udgifter og indklæber udgiftsbilag i regnskabsbogen. Må til enhver tid kunne stå til regnskab for gruppen vedrørende indtægter og udgifter samt at kassebeholdningen er i overensstemmelse med regnskabet. Videresender kasseoverskud til region (eller servicekontor) inden kassebeholdningen bliver for stor. Dette aftales med gruppen. Tilser at der kun afholdes udgifter, som har gruppens accept. Udgifter til gaver i forbindelse med et gruppemedlems private mærkedag, bryllup eller begravelse er hattepengeregnskabet uvedkommende. Betaler for indkøbt AA-litteratur til gruppen samt evt. abonnement på BOX 334 En gruppe kan have forskellige yderligere tillidshverv som f. eks. : Litteraturansvarlig : Velkommere også kaldet krammere :: Ansvarlig for at gruppen har et udvalg af godkendt AAlitteratur, pjecer og foldere hjemkøbt Fremlægger på hvert møde litteratur og videresælger til indkøbspris Sikrer at der er velkomstkuvert, velkomstskrivelse etc til nykommere 1 eller 2 gruppemedlemmer, som står og byder velkommen til mødet og giver et knus. Grupperepræsentant : En AA-gruppe kan og bør - vælge et medlem til at repræsentere gruppen ved Regionsmøderne. Til slut vil jeg nævne en funktion, som ikke henligger til nogen bestemt person : Gruppesamvittighedsmøde også kaldet forretningsmøde : 22

23 Det er et møde, som normalt holdes lige efter afslutningen af AA-mødet. Det kan besluttes ved ethvert AA-møde, at holde et gruppesamvittighedsmøde lige efter AA-mødet, men det kan også være at gruppen fast holder et sådan møde f. eks efter det første AAmøde i hver måned. Ved disse møder kan bl a. følgende emner behandles : Nyvalg til tillidshverv i gruppen Valg af grupperepræsentant til Regionsmøder Rapportering fra regionsmøder Fremlæggelse af gruppens regnskab Hvad gør vi for at nykommeren føler sig velkommen i gruppen? ændringer ved møders afholdelse, indhold etc. Gruppeselvransagelse. Gennemgang af post til gruppen, tage beslutninger om indholdet og sætte handling på. Det kan ikke varmt nok anbefales at gruppemedlemmerne bliver og deltager i disse gruppesamvittighedsmøder. Det øger meget kraftigt den fælles ansvarsfølelse for gruppens liv og velfærd. Det er ofte at møderne bliver af kort varighed alt efter indhold og den enkeltes evne til at fatte sig i korte og klare vendinger. Det var oprindelig et ønske om at skabe forståelse for værdien i at tage ansvar, der gav mig inspiration til denne artikelserie. ( jfr. min indledende artikel i BOX 334 august 2006). Derfor er det mit forslag til alle gruppemedlemmer når der skal være gruppesamvittighedsmøde : Sæt ikke interesseknappen på stand by, men glæd dig over at du igen er i stand til at tage ansvar og sæt interesseknappen på staying by. 23

24 Telefonen, telefonnummerliste. Her kommer vi ind på et emne, som ikke er meget omtalt i vor litteratur. Siden bøgerne 12 trin og 12 traditioner og Anonyme Alkoholikere blev skrevet er der også sket en enorm udvikling på dette tekniske felt. Telefonen er hver mands eje og mobiltelefonen er faktisk også blevet det. Og videreudviklingen med sms er næsten eksploderet i de senere år. Hertil kommer internettets mange muligheder. Det har dog i mange år været praksis at AA-grupperne har en liste over gruppens medlemmer med telefonnumre til intern, fortrolig brug i gruppen. Den kan have det praktiske formål at et medlem, der har ansvarsjob i gruppen, bliver forhindret og gennem telefonlisten kan kontakte et andet medlem af gruppen og derved skaffe sig afløsning. Der er dog en helt anden funktion, som telefonnummerlisten gerne skulle tjene til. Et af de få steder telefonen omtales er i det første punkt af De 12 punkter om AA. Her omtales den som en del af det ændrede liv det bliver at være en del af AA-fællesskabet. Netop det at det er et fællesskab, hvor vi har hinanden, kan bruge hinanden med det formål at bevare ædrueligheden. Her er telefonen et redskab, som kan have uvurderlig betydning. Det kan have betydning for enhver af os at have én fra gruppen at ringe til, hvis vi kommer i situationer, der kan true ædrueligheden. Men størst er betydningen for det ret nye medlem, hvis ædruelighed endnu er meget skrøbelig og som endnu er famlende overfor det meget nye der er at opleve i Fællesskabet. Drikketrang eller begyndelsen på tilbagefald er de følelser vi må være på vagt overfor og sætte handling på. Og det kan være nu og her der kan være brug for hjælp. Som ny fik jeg at vide som forslag -, at inden jeg rækker ud efter den første genstand, kan jeg løfte telefonrøret og ringe til en af vennerne i Fællesskabet på enhver tid af døgnet. Mange gange har jeg hørt nogen dele ved et AA-møde om sådan en situation, og når vedkommende lagde røret var drikketrangen forsvundet eller følelserne kunne igen styres. Dette er et af de mange værktøjer, som Fællesskabet byder på. Desværre opleves det også at nogen ikke brugte værktøjet og fik fat på den første genstand i stedet for. Husk det er alkohol vi har med at gøre : Snigende, overrumplende og magtfuld. Vi må dog gøre os klart, at når vi får udleveret et navn og telefonnummer af et andet medlem af AA eller telefonnummerliste for en gruppe, må anonymiteten tages meget alvorligt og oplysningerne behandles fortroligt. I de fleste tilfælde indeholder en sådan fortrolighedsliste kun fornavn og telefonnummer. I visse udvalg er det dog nødvendigt med yderligere oplysninger. Skal en telefonnummerliste kasseres, bør den makuleres eller på anden måde må det sikres, at den ikke kommer i forkerte hænder. Da AA-grupper er dynamiske og jævnligt ændrer sammensætning, må en gruppes telefonnummerlister også jævnligt revideres og fornyes. Det må dog aldrig opfattes som en pligt at være opført på sådan en liste, men som et naturligt tilbud til vennerne i Fællesskabet. Det kunne være én selv, der får brug for det næste gang. Desuden kan der være 24

25 hjemlige forhold, der gør det mindre heldigt med opringninger på enhver tid af døgnet. I forholdet mellem en sponsor og en sponsie vil telefonen normalt have en helt speciel værdi, men det er noget de to finder ud af i fællesskab Mærkedagsmønter En stor glæde for nok alle AA'ere er at være bevidst om, hvor længe den personlige ædruelighed har varet. Der tælles i timer, dage, uger, måneder og år. Den mærkedag jeg nok mindes med størst glæde var da jeg til AA-møde kunne sige Jeg vil gerne takke Fællesskabet for 1 år. Og så blev der klappet og en 1-årsmønt gik rundt til alle mødedeltagere så de kunne give den kærlighed og styrke til at jeg måtte bevare min ædruelighed. For nogen er det 24-timersmønten, der betyder mest, for nogen 3- måneders-mønten og for andre en anden mærkedag. Fælles er det for os, at vi alle kender til Mønten. Mange har den på sig hver dag og bliver derved mindet om ikke at tage den første drink. Det er egentlig sjovt nok, for det er ikke en tradition, som er grundlagt eller godkendt af AA ved en beslutning på en servicekonference eller lignende. Det er blot opstået et sted og har så bredt sig ud i næsten alle kroge af fællesskabet verden over. I starten da jeg fik mine første mønter tænkte jeg: Det er der da ingen, der kan kontrollere. Jeg kan jo bare sige at jeg har været ædru i 1 år selv om det kun er f.eks 6 måneder. Her gik det virkelig op for mig, hvad der står i 5. kapitel : Uden ærlighed går det ikke og det er ærligheden overfor mig selv, der har betydningen. De klappede og troede på mig. Den tillid kunne jeg ikke svigte og allerværst ville det være at skulle bære på en mønt, som jeg havde løjet mig til. Det er altså mønter, som hver enkelt AA-gruppe har besluttet om de vil købe hjem og have til rådighed i forbindelse med AA-mærkedage. Det er for mange en glæde at kunne give sin brugte mønt videre til et andet AA-medlem. Der er andre, som gerne vil have alle mønterne, han eller hun er blevet tildelt gennem tiden og betragte dem som sin ejendom. Det kan her væe et forslag at lægge det en mønt har kostet gruppen ekstra i hatten. Herved vil servicearbejdet med at bringe budskabet videre ikke forringes. 25

26 Det er ikke en mønt, som skal bruges til at prale med, men en mønt, der skal give indre styrke og håb. Der siges ofte på en mærkedag : Det er godt gået! Det er det også, hvis det har været en kamp mod drikketrang og at lægge sit liv om. Som årene er gået er det for mig i langt højere grad blevet til en glæde over at det er lykkedes ikke at vende tilbage til det liv, jeg havde engang med flasken. Altså mere en taknemmelighed. Udefra set kan det måske forekomme lidt barnligt, at en mønt kan have betydning. Det er da også kun os, som kender værdien af det mønten er symbol på, der ved, hvilken betydningen den har. Nykommere. Kan du huske da du skulle til dit første AA-møde? Jeg har hørt mange fortælle om, hvordan de var på vej mange gange og vendte om. Èn gik rundt om bygningen, hvor der skulle være møde, 10 gange inden han gik ind. Og sådan er der mange varianter. Kan du huske, hvordan det var at komme til det første AA-møde? De fleste husker det. Husker, hvor spændte, skamfulde, flove eller skeptiske de var. Husker hvilken gruppe det var og især, hvordan de blev modtaget. Kan du huske, hvad det gav dig? Fik du lyst til at komme igen, - og gjorde du det? Hvad var det der gjorde at du kom igen? Hvad var det, der gjorde det, hvis du ikke kom igen? Disse ting og meget andet havde betydning for dig som nykommer. Tænk på det af og til. Det er netop det du kan bruge, når der kommer en ny i din gruppe. For mig betød ligeværdigheden, varmen og kærligheden utroligt meget. Ved et AA-møde er nykommeren den vigtigste person. Det er sagt ofte, men hvordan praktiseres det så. Jeg har oplevet, hvordan en hel del af gruppens medlemmer nærmest står i kø efter mødet for at give den stakkel af indtryk og følelseskaos belastede nykommer forslag med på vejen. Jeg har også oplevet, at når mødet var forbi, var der ingen, der huskede nykommeren. Begge dele er næppe særlig heldigt. Det bedste er nok at én måske to personer tager en snak med nykommeren efter mødet. Det kan planlægges og sikres hvis mødelederen fra starten af mødet giver denne opgave til én bestemt i gruppen. 26

27 Mange mødeledere ændrer resolut mødet til et 1.ste trins-møde, når det er erfaret, at en nykommer er til stede. ( Nykommermødet har sit eget forløb. Det er beskrevet på side 12) Ved sådan et 1. trins møde læses De 12 punkter om AA op, ordet går bordet rundt og den enkelte deler om sine er faringer om vejen til AA, hvordan det var i den første tid i AA og hvordan det har været siden, men med vægt på tiden om det første møde. Disse møder har ofte en særlig ånd af engagement og taknemmelighed og kan have stor værdi for såvel dem med kort som lang ædruelighed Det kan være nykommeren en god hjælp, om mødelederen inden runden fortæller lidt om, hvorledes et AA-møde normalt former sig og forløber. Mange nykommere er usikre på, hvordan de skal forholde sig og venter måske en masse gode råd. Mange grupper har forberedt en velkomstkuvert med en velkomstskrivelse i samt nogle foldere. Mødelisten bør nok gives med lidt instruktion i, hvordan de forskellige udtryk skal tolkes. En del grupper har også en liste med gruppemedlemmernes telefonnumre. Denne kan være god for en nykommer at få med opfordring til at bruge den mellem møderne. Det er dog op til gruppesamvittigheden, om hele listen skal udleveres til en nykommer eller kun nogle få numre. Det er en liste, som skal behandles fortroligt. Der bør gøres opmærksom på vor litteratur og hvordan det købes. Især kan At leve ædru være af værdi for en nykommer. For mig var vore slogans og sindsrobønnen af uvurderlig værdi i starten,- og er det fortsat. Èt af de bedste slogans for en nykommer vil nok være Tag hvad du kan bruge og lad resten ligge. Med andre ord er det et forslag, at nykommeren fokuserer på det hun / han hører og kan bruge og lader det ligge, som hun / han hører og ser, som irriterer, synes mærkeligt eller ikke er forståeligt. Der vil sandsynligvis blive brug for det senere. Har din AA-gruppe ikke planlagt, hvordan gruppen vil gøre når en nykommer er til stede, så foreslå at drøfte det på næste gruppesamvittighedsmøde. Det er rart for alle at vide, at det er noget særligt når en nykommer er til stede og hvordan det gribes an. Det øger fællesskabsfølelsen og nykommeren får hurtigere følelsen af at det virkelig er et fællesskab, som hun / han har klatret over dørtærskelen til. Et fællesskab, som gerne vil give budskabet videre ved at dele erfaring, styrke og håb. Som der står i løfterne : Lige meget hvor langt nede vi har været, vil vi forstå, hvordan vore erfaringer kan gavne andre. 27

28 Servicekonferencen Servicekonferencen er AA i Danmarks øverste myndighed Det er blevet sagt at AA er en organisation på hovedet fordi det endelige ansvar og den eneste autoritet for AA s tjenester hviler hos grupperne. Når en virksomhed tegner sit organisationsdiagram, er det som en pyramide med ledelsen øverst. Men når vi tegner AA s struktur er det snarere som denne tegning, altså en ægte omvendt pyramide. Denne struktur er beskrevet i AA Danmarks røde Servicehåndbog. Den er ikke mindst et værktøj for alle dem der er involveret i Service inden for AA. Du kan finde teksterne på nettet på vælg litteratur. Den blå Strukturhåndbog er et supplement til selve Servicehåndbogen med konkrete oplysninger, ikke mindst om hvilke personer der pt. er valgt til diverse udvalg m.m., og hvilken tidsramme der er for deres rotation. En meget stor del af Servicehåndbogen er beskrivelsen af den årlige Servicekonference. Det er fundamentalt her at alle beslutninger forslag og rammer for AA s virke bliver taget og lagt. 28

29 Hvordan stemmer det nu med at det er grupperne der har det endelige ansvar? Jo i din hjemmegruppe har I formentlig valgt en grupperepræsentant. Denne deltager i regionens regionsmøder. Og det er ved disse møder man i årets begyndelse udpeger de delegerede til Servicekonferencen. Og nogenlunde samtidigt sender Servicekonferenceudvalget materiale ud med de emner og spørgsmål, der skal behandles og stemmes om. Det er nu man kan diskutere dette på et regionsmøde, og det er nu at de delegerede og grupperepræsentanterne kan tage det med ud i deres grupper, også til debat her. Vi kan ved møder i grupperne ikke pålægge en delegeret en bestemt holdning, du skal stemme sådan. De er jo vore betroede tjenere. Vi har givet dem ret til at deltage, men så også ret til selv at træffe beslutning. Og så er det jo i høj grad fra grupperne at de fleste forslag har deres udspring. Hvem er det så der deltager i Servicekonferencen? De, der deltager er de 55 stemmeberettigede delegerede fra regionerne (Man er delegeret i 4 år, og så aldrig mere), og en stemmeberettiget fra hvert af de faste udvalg mm. og endelig Hovedservicerådets regionsvalgte medlemmer med formand og viceformand. Ved seneste Servicekonference i alt ca. 72 stemmeberettigede. Derudover kan en række andre deltage uden stemmeret f.eks. fra udland eller fra midlertidige udvalg. Det er Regionerne, der afholder rejse- og opholdsudgifter for sine delegerede. (Observatører kan deltage uden taleret - og for egen regning) Hvad er det så, der skal træffes beslutning om? Ja, det er forslag der er sendt ind til Hovedservice-rådet fra regioner, grupper, udvalg eller enkeltpersoner. Det kan være forslag til større eller mindre ændringer i Servicehåndbogen, som konkrete action-forslag til Hovedservicerådet, eller emner der blot ønskes en debat om, f.eks. for at lodde stemningen i hvad man kunne kalde den nationale gruppesamvittighed. Det er ikke usædvanligt at den sidste type emner efter at være tygget igennem - kommer igen næste år, nu i afklaret form, og som et egentligt forslag til beslutning I 2008 havde vi følgende til behandling (her i stikordsform). Du kan se udfald mm. på vores hjemmeside i referatet fra Servicekonference Om en informationsfilm, og om bevilling til den Referater mm skal være tilgængelige for alle. Dvs. referater fra : 1 fra Hovedservicerådet, 2 fra Daglig ledelse, 3 fra kontormøder, 4 fra faste udvalg Om egenkapital og om udregning af do Hvornår forkastede forslag kan komme op igen Strømline strukturen for servicearbejdet Tekst om internationale delegerede 29

30 Om valg af servicekonferenceformand og suppleant. Om arbejdskomiteernes arbejdsforhold At indføre Koncepterne i al service i Danmark Om statistik Om informationspolitik Om rotationsprincippet Om at være økonomisk selvforsynende Skal landsmødet beskrives i Servicehåndbogen? En typisk Servicekonferences forløb: En servicekonference starter den dag den afholdte servicekonference slutter. Det vil sige at det nyvalgte servicekonferenceudvalg starter planlægningen af næste servicekonference og forslag til emner på næste SK (Servicekonference ) begynder at vokse frem og debatteres i grupper, regioner og udvalg for til sidst at fremsendes til forelæggelse på den afsluttende del af SK, hvor beslutningerne tages. Planlægningen for indsendelse af forslag kan måske synes at have meget tidlige terminer, men det er sådan for at de enkelte emner kan nå ud i de enkelte grupper og regioner til behandling. Når regionerne har udpeget sine SK-delegerede afholdes som regel et særligt regionsmøde for de delegerede for at klæde dem på til deltagelse i beslutningsprocessen på den afsluttende del af SK. Afsluttende del af Servicekonferencen : Lørdag formiddag, Velkomst og derefter arbejde med forslag og emner i vore fire arbejdskomiteer: Økonomi, Litteratur, Service og Struktur Lørdag aften udvalgsrapporter, økonomi etc. Søndag formiddag Arbejdskomiteernes indstillinger til beslutning ved afstemning Søndag eftermiddag Diverse personvalg mm. ved afstemninger. Servicekonferencerne har i de sener år fået en form, som er til stor glæde at deltage i. Det er et sted, hvor AA-fællesskabets ånd kommer til udtryk når de afholdes ud fra AA's grundlæggende principper og erfaringer. Nogle af os er gode til at få vores mødelokaler til at fungere, så vi kan tage godt imod nykommere, nogle af os er gode som sponsorer, nogle af os er gode til telefonvagt eller til at gå til hånde ved vore arrangementer. Hvad er du god til? Og hvad synes du der kunne være anderledes og bedre? Oplev glæden ved at tage ansvar i AA med det du er god til. Derfor også en opfordring til dig om at være interesseret i planlægningen af næste SK og måske en dag at være delegeret ved en Servicekonference. 30

31 Ændringer i gruppers mødeafholdelse Det er et adelsmærke for AA at når der er annonceret i mødelisten, at der holdes AAmøde et bestemt klokkeslæt en bestemt ugedag på en angiven adresse, -- så holdes mødet som anført,-- også selv om det er skæv helligdag, ferieperiode eller andre off-days som holdes ude i samfundet. Her har hver enkelt gruppes kaffemand / kvinde et stort ansvar, da det som regel er ham eller hende, der har nøglen til lokalerne, men det er gruppen som helhed, der har ansvaret for at nøglen indehaves af en person, som kommer på næste møde. Bliver denne nøgleperson af en eller anden årsag forhindret, må vedkommende drage omsorg for at en anden i gruppen overtager nøglen så mødet kan afholdes. Derfor bør nøglepersonen (kaffe-m/k'en) altid kende telefonnumre på andre gruppemedlemmer,som kan tage over i påkommende tilfælde. Der kan også være andre ting, som kan gøre sig gældende : Skifter en gruppe adresse, mødetidspunkt eller dag: Gruppen bør i så god tid som muligt meddele dette til AA-data. Helst ved brug af blanketten på hjemmesiden Se nærmere herom på side 2 i Mødelisten for AA i Danmark. AA-Data opdaterer disse oplysninger løbende på hjemmesidens Mødeliste, men opdateret Mødeliste i papirudgave udsendes kun med hvert andet BOX 334. Det betyder, at Mødelisten vedlægges i februar, juni og oktoberudgaverne. Når det meddeles til AA-Data, vil det være godt at angive en dato for ændringen, som AA-Data kan anføre i Mødelisten. I vore tider med hjemmeside, vil en person, der søger oplysning om aktuelle møderafholdelser, jo altid kunne gå ind og se det på hjemmesiden, men hjemmesiden kan kun oplyse det AA-Data er blevet bedt om at indføje i Mødelisten. Nedlægges en gruppe : Det kan ske at en AA-gruppe af en eller anden årsag må nedlægges. Det kan f. eks. være på grund af for lidt tilslutning. Netop her er det af meget stor værdi, at AA Data får oplysning om det og også gerne i god tid. Bliver en gruppe ved et gruppesamvittighedsmøde ( tidl. kaldet forretningsmøde) enige om at nedlægge gruppen, bør der fastlægges en dato for nedlæggelsen og omgående meddele det til AA Data. Erfaringen har vist, at det netop er her der ofte opstår problem når en person gerne vil til AA-møde, møder frem og erfarer at der ikke er møde og gruppen måske endda har været nedlagt i et stykke tid, men ingen har givet besked til AA Data. Så kan hjemmesiden ikke fremvise oplysningen. Ejheller kan telefonvagten have den korrekte oplysning. Bliver en gruppe i et stykke tid på 1 til 3 medlemmer, bør de tage ansvar for at nedlæge gruppen frem for blot at udeblive og tro at nogen andre tager det ansvar. Det vil være mangel på ansvarlighed. 31

32 Der skal jo som regel også afleveres nøgle til stedet mødelokalet lejes / lånes af. Kassebeholdning må gøres op og beløbet fremsendes til region eller servicekontor. Gruppens rekvisitter må også videregives til f. eks en anden AA-gruppe. Oprettelse af ny AA-gruppe Der er flere årsager til at en ny gruppe oprettes. Oftest måske fordi en gruppe er blevet så stor, at den har behov for at blive delt. Her er det ligeledes vigtigt at AA Data får oplysningen i god tid. Der kan samtidig rekvireres en startpakke, som vil blive fremsendt fra Bogsalget. Det kan være en idé at indrykke oplysningen i BOX 334, men vær opmærksom på deadline, som er anført på side 3 i BOX 334. Der kan være AA-ere, som gerne vil være med til at støtte en ny gruppe i sin opstart. I øvrigt kan der næppe skrives bedre om start af en ny gruppe, end det er gjort i den nyreviderede pjece AA-GRUPPEN - Hvor alting starter side Her er god hjælp at hente for dem, der ønsker at starte en ny gruppe. AA-GRUPPEN - Hvor alting starter Denne pjece er nyoversat og tilpasset til danske forhold. Den kan varmt anbefales for enhver AA-gruppe, som ønsker at komme til at fungere så godt som muligt. Ja den kan varmt anbefales til enhver AA'er. Den vil give rigtig mange oplysninger om hvordan en AA-gruppe fungerer og i hvilke sammenhænge i Fællesskabet en gruppe er placeret. Den enkelte AA'er vil langt bedre komme til at føle sig som en del af Fællesskabet og føle glæden og betydningen ved at tage ansvar. 32

33 BOX vores blad BOX 334 udgives af Anonyme Alkoholikere i Danmark. Det er ikke et egentligt medlemsblad i den forstand vi kender det fra foreninger, hvor der betales kontingent og så får man automatisk medlemsbladet. Som der står i Formålserklæringen betales der intet kontingent som medlem af AA og AA fører selvfølgelig ikke noget medlemskartotek. Derfor bliver der heller ikke tilsendt et medlemsblad. BOX 334 kan købes stykvis eller ved at tegne abonnement i AA s bogsalg enten via AA s hjemmeside under Litteratur eller pr. telefon. BOX 334 er et navn, som bladet fik medens AA havde Hovedservicekontor i Baldersgade. Da havde AA postadressen Box 334. Siden er Hovedservicekontoret flyttet til Thorsgade og har ikke længere en postbox at referere til, men en almindelig adresse. Siden har der flere gange været tale om at ændre navnet og senest i 2008 udbad redaktionen sig forslag fra læserne til nyt navn. Der indkom også en hel del forslag, men navneforslagene havde alle mulighed for misforståelser. Enten for humoristiske så de blev komiske, indforståede så de antydede en dybere mening, for direkte så de kunne give fejl opfattelse af bladet etc. Fra flere sider kom der også ønske om at bevare navnet for det kendte man. Navnet er også neutralt i forhold til indholdet og flere andre lande bruger også postboxen i navnet. Derfor hedder bladet fortsat BOX 334. Bladet har på forsiden en undertitel Mødet mellem møderne. Dette har god mening. Bladet er tænkt at indeholde opbyggelig læsning, hvor der deles erfaring, styrke og håb som det er anført i Formålserklæringen og som vi gør det ved AA-møderne. Desuden bringes oplysninger af meget forskellig art. Indholdet skal som et AA-møde være til gavn for vor helbredelse. Bladet har naturligvis i de senere år ændret sig og fornyet sig. Der er kommet flotte farvestrålende og ofte relevante forsider. Der er i begrænset omfang mulighed for at anvende farver i forbindelse med tekst. Der bringes mange nyheder / informationer. Desværre når disse nyheder / informationer kun ud til dem, der abonnerer på bladet eller læser i det blad hver gruppe får tilsendt. For en del år tilbage var en stor del af indholdet oversat tekst fra Grapevine eller anden AA-litteratur. Det havde da også sin store værdi. Det var dog ofte på grund af mangel på stof fra danske AA'ere. Dette har også ændret sig. Det er lykkeligvis flere danske indlæg, som redaktionen modtager. Dette er meget værdifuldt og har medvirket til at redaktionen får tilbagemeldinger om at bladet er blevet mere vedkommende, læseværdigt og indbydende. I en del år har det været brugt at have indstik af forskellig art. Det være sig om landsmøder, konventer, en gruppeprofil etc. Det er en enkel måde at få bragt en information ud til så mange AA'ere og grupper som muligt og samtidig en portobesparelse. Til dette eks- 33

34 traarbejde forventer redaktionen at få hjælp til pakning af bladet til forsendelse ved ekstra hænder fra dem, der ønsker at få indstik i bladet. Blandt sådanne indstik er mødelisten. Den var i nogle år fast som midtersider i bladet. Mødelisten vejer dog en del og er med til at fordyre portoen og der er altid en opdateret mødeliste på AA's hjemmeside. Derfor følger mødelisten nu som indstik med hvert andet blad. BOX 334 skal være vores blad. Derfor er det af stor betydning at redaktionen fortsat modtager artikler, indlæg m.v, --fra hinanden, men bemærk venligst deadlinedatoen, som er anført i ethvert blad. Du er måske den, der ved et indlæg i BOX 334, er med til at bladet forbliver VORES BLAD og MØDET MELLEM MØDERNE. Landsdækkende Informationsudvalg LIv. Information om AA i Danmark havde i mange år en meget lav profil. Fællesskabets medlemmer havde forholdsvis kort ædruelighed og der var ikke erfaring at trække på. Der var også det med anonymiteten, som måske kunne være farlig at bryde. I 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne var der dog nogle modige AA'ere, som på eget initiativ stod frem med information på uddannelses-steder, arbejdspladser og lignende. Enkelte bøger blev udgivet af AA'ere. Nogle få steder blev der afholdt åbne informationsmøder med invitation til omliggende samfund. Deuden kom der også i 1980'erne gang i oversættelse af GSO-godkendt AA-litteratur. Disse spæde initiativer var dog af meget stor betydning for at ønsket om at AA skulle blive mere synlig voksede. Der blev trukket på erfaringer fra udlandet og den litteratur, der kunne hentes fra andre lande især USA. I oktober 1988 fik AA sit første Servicekontor i Baldersgade 8 A, 2.th (over gården) og d. 14. maj 1989 åbnede AA's telefonservice men kun ud fra Servicekontoret. Telefonvagterne skulle derfor bo i en rimelig afstand fra Servicekontoret. Det blev vel AA's første ansigter ud til offentligheden. Ude i landet blev der efterhånden vedrørende service og information talt om Københavneri. I 1995 blev det på servicekonferencen vedtaget at AA i Danmark blev inddelt i 8 regioner. (I 2001 ændret til 6 regioner). I disse regioner oprettedes informationsudvalg, som efter nogle år sluttede sig sammen i IRI - det Interregionale Informationsudvalg, som bestod af en formand og en repræsentant fra hver regions info-udvalg samt den telefonvagtansvarlige. I IRI opstod der en gejst og glæde ved at inspirere og støtte hinanden til at udbrede kendskabet til AA. AA blev i stand til at fremstå udadtil på et klarere grundlag og i højere grad byggende på erfaringer. IRI blev i 2004 et udvalg under Hovedservicerådet og ændrede navn til Landsdækkende InformationsudValg. Specielt i den tid IRI og LIv har eksisteret har der været en mærkbar udvikling af information om AA ud til offentligheden. Det har været en spændende og rigtig god oplevelse af følge arbejdet i LIv på nært hold. Møderne har altid været præget af initiativrigdom, 34

35 fællesskabsfølelse og stor glæde ved at være med til at udbrede kendskabet til AA. Mottoet har altid været : Som AA'ere skal vi være anonyme, men AA skal ikke være anonym. I 2007 blev det endog årets slogan i AA internationalt men udtrykt så enkelt : Anonym men ikke usynlig. LIv holder møde 4 6 gange om året på skift i regionerne. Der har været rigtig mange initiativer i de enkelte regioner til gensidig inspiration regionerne imellem og det giver styrke at kunne bygge på hinandens erfaringer. Det har dog været lidt svingende med tilslutningen til informationsarbejdet i de enkelte regioner. Et stærkt indtryk er det at opleve, at de, der først har vovet sig ind i infoarbejdet bliver begejstrede for at opleve at vore erfaringer kan gavne andre og som regel gerne fortsætter,- og så er der rigtig god ædruelighed i det. Selvfølgelig skal LIv's arbejde være baseret på 12 trin, 12 traditioner, 12 koncepter, GSO -retningslinier, godt kendskab til AA-litteraturen såvel bøger som pjecer og foldere. Senest har HSR godkendt skriftet AA og offentlig information. Det er oversat fra svensk og tilrettet danske forhold. Det giver en rigtig god beskrivelse af hvordan AA i dag informerer til offentligheden. En væsentlig del af info-arbejdet er at påvirke / nedbryde de mange fordomme og holdninger der er i samfundet til alkoholikere og alkoholisme. Det vil føre for vidt at beskrive alle de forskellige aktiviteter, der nu udvirkes ud fra LIv og de regionale informationsudvalg rundt om i Danmark, men nogle skal dog anføres : fremlæggelse af foldere information på uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, skoler og kommunale institutioner lægekuverter oprettelse af faste ugentlige tider for information på AA mødesteder, hospitaler m.v. deltagelse med stand ved synliggørelsesarrangementer deltagelse med stand i festivals f. eks Skanderborgfestivalen deltagelse med stand i forbindelse med udstilling i Bella Center ved de årlige Lægedage give interviews til journalister, der skriver artikler om alkoholisme give interviews til studerende, skoleelever m. v. udsende tilbud om information til relevante målgrupper afholdelse af info-seminarer udarbejde infomateriale om info internt til AA-grupper samarbejde med ikke-alkoholikere Sidst men ikke mindst har LIv efter godkendelse på Servicekonference 2008 udvirket fremstillelse af en lille film, som bliver vist 9 gange i maj måned som indslag i OBS i TV. Det er første gang AA er gået så direkte ud i medierne med information. Det bliver 35

36 spændende at se virkningen på f. eks. henvendelser til AA. Alt LIv's virke går ud på gennem oplysning - at udbrede kendskabet til AA og dermed forhåbentlig blive til gavn for den lidende alkoholiker. Hovedservicekontoret AA Danmark har et hovedservicekontor, som har til huse på adressen Thorsgade 59, 3. tv København N. Tidligere lå hovedservicekontoret i Baldersgade og post indgik på Postbos 334. AA har ikke længere en postbox, men post kan fortsat sendes til og sendes fra Hovedservice- kontoret uden at AA eller Anonyme Alkoholikere fremgår af adresse eller afsender ( altså anonymt). Lokalerne er lejede, da AA ikke må eje i større omfang. Det er af stor betydning for AA Danmark at have dette kontor så al officiel henvendelse kan ske dertil. Samtidig er det et centralt sted for mange funktioner og aktiviteter. Der er en meget begrænset åbningstid for personlige henvendelser : mandag kl Ud over denne tid kan det variere meget om der er nogen til stede på kontoret og hvor meget der foregår. Alt arbejdet foregår uden aflønning på frivillig basis. Derfor vil det også rette sig en del efter, hvornår de frivillige medarbejdere har tid. Hvad foregår der så? Daglig ledelse bestående af formand for HSR, viceformand, sekretær og kasserer mødes her og udfører en stor del af deres arbejde her Produktionen udfører et stort arbejde med trykning af mødereferater, breve, opslag, indstik til BOX 334, foldere, adresselabels og meget mere. Meget skal pakkes til forsendelse etc. Kassereren har her sin arbejdsplads for det efterhånden ret så store arbejde med at bogføre AA's indtægter og udgifter, udarbejde budgetter og regnskaber m.v. Telefonvagten har fortsat et lokale at fungere i, men en stor del af telefonpasningen varetages hjemme fra private telefoner rundt omkring i landet. Bogsalget har deres egne lokaler. Her modtages ordrer på AA-litteratur, ordren ekspederes, pakkes og forsendes og faktura udsendes. Varelager vedligeholdes m.v. AA Data vedligeholder AA's hjemmeside, opdaterer mødelister, vedligeholder BOX 334 abonnent adresselister o.m.a. BOX 334 udvalget afholder hver 2.den måned et redaktionsmøde først på måneden og sidst på måneden pakkes de trykte blade til forsendelse og sendes. Arkivering foretages i et kælderlokale Ud over disse konkrete funktioner afholdes en mængde møder. Her kan nævnes en række : Kontormøder, hovedservicerådsmøder, regionsmøder. Af møder i udvalg kan anføres litteraturudvalg, informationsudvalg, servicekonferenceudvalg, oversættelsesudvalg, 36

37 økonomiudvalg, erfaringsgruppe og andre møder efter behov. Til tider er der stille i lokalerne og til andre tider er der forskellige funktioner i gang og meget levende. Men alt i alt et fantastisk værdifuldt arbejde, som udføres på helt frivillig basis. Dette er også en del af det mangeartede og mangesidede arbejde, der gøres for at AA kan fungere. Informationsarbejde Informationsarbejde er en meget spændende del af arbejdet i AA. Her bliver det virkelighed, hvad der står i Løfterne : - vi vil forstå, hvordan vore erfaringer kan gavne andre. Det har for mig været en meget mere medmenneskelig opgave blot at kunne øse af erfaringer end at anvende et tillært fagligt stof i mit tilfælde som sygeplejerske. Det har været denne følelse af at have været der selv og når jeg talte med en lidende alkoholiker at være i øjenhøjde. Jeg har fået mit nye liv uden alkohol for intet. Derfor har jeg også forpligtelsen til at give det videre. Det bør være en naturlig del af enhver AA'ers liv. Det kan gøres i dagligdagen, hvor vi færdes. Det kan være ud fra gruppens oplysningsaktiviteter i gruppens lokalsamfund. Eller det kan være information til offentligheden. AA gruppens arbejde. Grundlaget for informationsarbejdet i AA-gruppen er 5. tradition: Hver AA-gruppe har kun ét hovedformål at bringe budskabet videre til alkoholikeren, som stadig lider. Det vil sige at informationen hovedsagelig er rettet mod alkoholikeren, som har brug for hjælp. Det vil oftest være en nykommer. Det er gruppens store ansvar, at en nykommer føler sig velkommen og at der er et gruppemedlem, der snakker med nykommeren efter mødet. Herudover kan gruppen oplyse i lokalsamfundet om AA-møders afholdelse. Endvidere kan gruppen invitere til gruppens åbne møder og måske arrangere dem som direkte informationsmøder. Om dette informationsarbejde har LIv (Landsdækkende Informationsudvalg) udarbejdet folderen : AA gruppens arbejde. Her omtales hvilke opgaver gruppen kan gå i gang med og praktiske vejledninger om hvordan det kan gribes an. Folderen kan rekvireres i AA s Litteratursalg. AA og offentlig information Når det drejer sig om information om AA til offentligheden er det ikke længere med 5. tradition som grundlag og ejheller rettet mod alkoholikeren. Her er der tale om at informere om AA s opfattelse af alkoholisme, hvordan AA fungerer, hvordan AA kan bruges og hvordan AA virker. Det skal være information og oplysning, ikke agitation. Vi skal kun udtale os om AA og at AA ikke er en behandling. I forbindelse med information om AA er det væsentligt at der bliver tid til at lytterkredsen får god mulighed til at stille spørgsmål. Herved vil der ofte blive aflivet myter og fordomme om AA og alkoholikere. For at gå ud i information til offentligheden er det en hjælp og af stor betydning at have 37

38 sat sig ind i den relevante AA-litteratur. Der skal her gøres opmærksom på skriftet AA og offentlig information, som er udarbejdet og udgivet af LIv i Dette kan også rekvireres i AA s Litteretursalg. Her er enkelt og letforståeligt beskrevet hvordan information til offentligheden fungerer i Danmark. Er du interesseret i at deltage i dette informationsarbejde er du meget velkommen til at kontakte informationsudvalget i din region. Anonym men ikke usynlig Dette er et rigtig godt slogan, som faktisk er grundlaget for at AA bliver synlig i samfundet så den lidende alkoholiker kan have kendskab til, hvor der er hjælp at få. Som alkoholikere skal vi tage vare på vores gensidige anonymitet, men AA som fællesskab skal ikke være anonym. Der er i de senere år i de enkelte kommuner opbygget frivilligcentre, som er til hjælp for frivilligt arbejde i kommunen. Her har AA sin naturlige placering som en del af det frivillige arbejde i kommunen. AA skal dog ikke have del i økonomiske midler, som kommunerne evt. tilbyder. AA skal blot være til stede og evt. tage del i de aktiviteter, der arrangeres. Det er hidtil næsten kun blevet til at AA har været med i forbindelse med de synliggørelsesarrangementer, som frivilligcentrene arrangerer. Som oftest har AA sin egen stand bemandet med AA'ere. Til dette arbejde har LIv udarbejdet en lille folder til brug i forbindelse med at indgå ved sådanne arrangementer. Den hedder Anonym men ikke usynlig og kan rekvireres på AA's litteratursalg. Der er samlet erfaringer fra de senere års deltagelse i sådanne arrangementer. På tilsvarende vis har AA også deltaget ved kommunale arrangementer såsom Kulturdage, Sundhedsdage og. lignende. Har Frivilligcentret i den kommune du går til AA-møde i ikke kontaktet kommunens grupper, så foreslå gruppen at den søger kontakt til frivilligcentret. Festivals og udstillinger I de senere år har AA også været til stede på musikfestivals og ved udstilling i forbindelse med lægedage i Bellacenter. Her har AA selv taget initiativet. Telefonvagt, DAAINT og hjemmeside Sidst men ikke mindst skal nævnes det væsentlige informationsarbejde, der foretages gennem den daglige telefonvagt, DAAINT ( ) og AA's hjemmeside på internettet. Dette var blot en oversigt over nogle af de måder hvorpå AA kan bringe budskabet videre eller yde oplysning og information til samfundet. Der vil sikkert findes nye veje, veje som du kan være med til at udvikle. Har du lyst til at prøve at være med i informationsarbejdet kan det være i din gruppe eller du kan henvende dig til Regionens informationsudvalg. Du vil være velkommen!! 38

39 Mangfoldigheden Mangfoldighed rummelighed frihed I fællesskabet AA sættes ingen grænser for hvem, der kan komme til AA-møder udover at den eneste betingelse for at deltage i møderne er at personen har et ønske om at holde op med at drikke ( tredje tradition ). Dette ønske vil være båret af, at personen har problem med alkohol i en sådan grad, at han/ hun har lovet nogen i sine omgivelser at gøre noget ved sit drikkeri,-- eller selv har erkendt problemet. Det sidste vil være det mest virkningsfulde har erfaringen vist. Når dette er den eneste betingelse, falder en lang række adgangsbetingelser bort. Der er ingen myndighed, der skal visitere vedkommende til at gå til AA-møder. Der er ingen forventning om at nykommeren har været i behandling for alkoholisme. Der skelnes ikke mellem uddannelse, social status, køn, intelligens, nationalitet, hudfarve, religiøs eller politisk tilhørsforhold, seksuel orientering m.v. Den eneste betingelse er et ønske. Der kommer dog også en del til AA med et ønske om at lære at nedsætte sit forbrug af alkohol og kunne drikke normalt. En nykommer med dette ønske vil hurtigt erfare, at her har fællesskabet ikke nogen gode idéer, da vi er overbeviste om at det er den første genstand, der skaber problemet. Det er endog tilladt at deltage i AA-møderne selv om man er påvirket af alkohol. Det må dog ikke være i en sådan grad, at det virker forstyrrende eller dominerende på AAmødet. Måske kan det være nødvendigt, at et medlem af gruppen tager den berusede person med i et andet lokale og snakker medens AA-mødet afholdes. Denne mangfoldighed er for mig en stor værdi. Ligemeget hvem jeg er og hvor jeg kommer fra kan jeg være medlem af dette forunderlige fællesskab, hvor vi netop har alkoholisme som fælles problem og gennem erfaring, styrke og håb kan arbejde på vor helbredelse og være til gavn for andre. Rummeligheden Denne mangfoldighed må nødvendigvis indebære en stor rummelighed. Til møderne vil vi være forskellige steder i livet og i vor ædruelighed. Nogle vil være nye og andre vil have kortere eller længere tid bag sig i fællesskabet. Nogle har følelserne i oprør og andre har mere sindsro eller måske blot behov for at lytte. Nogle måske glade og i stand til at give og andre måske problemfyldte eller angste med behov for at modtage. Der kan være mødedeltager(e) med drikketrang eller i tilbagefald. Og mange andre ting kan spille ind i et mødes indhold. Under et mødeforløb kan der være meget af det her nævnte, som kan spille ind i såvel positiv som negativ retning for den enkelte mødedeltager. Især for nye i fællesskabet, 39

40 kan der være meget, som kan forekomme irriterende eller uvedkommende. Mødeformen i sig selv kan virke fremmed og vanskelig at acceptere. Her kan det være meget vigtigt især for nye at kende et af vore vigtigste slogans : Tag hvad du kan bruge og lad resten ligge! En del nykommere er skeptiske for, hvad det nu er for et underligt fællesskab de er kommet i og kan være tilbøjelige til at mærke sig, hvad de finder mærkeligt, uvedkommende eller kritisabelt. Dette har fået nogle til at udeblive fra møder og måske endog tage afstand fra AA-møder. For mig blev det den erfaring, at det jeg i første omgang lod ligge, fik jeg brug for senere. En nykommer kan være ledsaget af en nærtstående pårørende. Den pårørende har næppe et ønske om at holde op med at drikke, men det kan betyde meget for nykommeren at have sin pårørende med. Det vil i en sådan situation være rigtigt af mødelederen ved mødets begyndelse at spørge gruppen ( Gruppesamvittigheden ) om accept af at den pårørende er til stede ved mødet. Dette må ske i en kærlig ånd, der forklarer den pårørende om vor tredje tradition, de åbne AA-møder og oplyser om fællesskaber for pårørende. Men nykommeren skal føle sig velkommen! En mødedeltager, der har anden / andre afhængighed(er) end afhængigheden af alkohol, vil også være velkommen til AA-møder, blot focus er på alkoholismen og ønsket er at holde op med at drikke. I AA s mødeliste er der anført møder, som primært afholdes for medlemmer af anført køn, seksuel orientering, interesse etc. Dette er til orientering for den mødesøgende. Ingen AA-møder er ristriktive. Friheden Friheden adskiller AA-fællesskabet fra næsten alle andre fællesskaber og foreninger i det øvrige samfund. Der er frihed til at deltage i AA-møde hvor som helst og når som helst der afholdes AA-møde. Der er ingen registrering af medlemmer og der føres ingen medlemskartoteker. Vi kan gå til møder så ofte vi ønsker det og vi er ikke bundet til nogen bestemt gruppe. Denne frihed giver mig mulighed for at finde frem til de grupper, hvor jeg får størst glæde og udbytte af at komme. Jeg kan skifte til anden gruppe om jeg ønsker det. Mange af os har dog en hjemmegruppe, hvor vi komme fast. Jeg har frihed til at gå til møde hvor jeg bevæger mig rundt i landet eller udlandet. Udebliver et medlem, der ellers kommer fast i en gruppe, fra møder i nogen tid, kan der i gruppen opstå bekymring for medlemmets ædruelighed. Det kan i sådanne situationer 40

41 føles som god omsorg at kontakte det udeblevne medlem. Der er dog mulighed for at det udeblevne medlem ikke har lyst til at oplyse om årsagen til sin udebliven eller han / hun opfatter henvendelsen som kontrol. Vi er jo alkoholikere og kan være ret følsomme for kontrol. I AA er vi ikke sat i en behandling vi skal følge. AA er slet ikke en behandling. Der nedskrives ikke og videregives ikke personlige oplysninger. Alt i AA er blot forslag,- ingen siger skal. AA modtager ikke støtte fra nogen offentlig myndighed, institution eller organisation og har dermed ikke nogen pligt til at rapportere eller dokumentere. Ved åbne møder i AA er er der fri adgang for enhver til at overvære et møde. Åbne møder er annonceret i mødefortegnelsen eller kan oplyses på AA s servicetelefon. Der kunne nok skrives mere om friheden i AA. Ønsker jeg denne frihed må jeg også acceptere mangfoldigheden og rummeligheden. Det er med til at gøre livet i AA dynamisk, varieret og spændende. Men friheden indebærer også ansvar. Ansvar for at AA fortsat kan være det værdifulde fællesskab, som det beskrives i vores Formålserklæring og Løfterne vil blive virkeliggjort. Som noget helt unikt lærer jeg at tage ansvaret for min alkoholisme og min ædruelighed. Jeg lægger ikke ansvaret på behandlere eller medikamenter. Det blev første gang jeg forstod dybden og værdien i selv at tage ansvaret for mit liv. Hvad AA ikke er. Nu bliver det da forvirrende. De to linier i overskriften modsiger da vist hinanden. De er faktisk kontroversielle og så bør artiklen måske slet ikke optages i BOX 334. Nej, de er blot som Piet Hein skriver i et af sine pragtfulde gruk : Vil du i sandhed virke lærd, da tag det enkle og gør det svært. Nej,- der er god mening i det skrevne. AA har sine begrænsninger og det er lige så nødvendigt at mærke sig, som det AA er. AA er ikke en behandling og AA skal ikke give sig ud for at kunne yde noget AA ikke har kompetence til. Hvad AA er, er kortest, enklest og rigtigst udtrykt i en sætning i Formålserklæringen : Anonyme Alkoholikere er et fællesskab af mænd og kvinder, der deler erfaring, styrke og håb for at kunne løse deres fælles problem og derigennem hjælpe andre til at komme sig af alkoholisme. Jeg vil her anføre 14 punkter, som ikke gør eller som ikke kan forventes ydet af AA : 41

42 1. AA hverver ikke medlemmer 2. AA fører ikke medlemskartotek og registrerer ikke personlige historier 3. AA udfører ikke forskning 4. AA er ikke tilknyttet nogen form for sociale organisationer. 5. AA udfører ikke opfølgende arbejde eller prøver at kontrollere medlemmer. 6. AA stiller ikke medicinske eller psykologiske diagnoser eller prognoser. 7. AA sørger ikke for hospitalsindlæggelse, piller, medicinsk eller psykiatrisk behandling. 8. AA deltager ikke i nogen form for debat om alkohol eller andre emner. 9. AA tilbyder ikke husly, mad, tøj, jobs, penge eller lignende ydelser. 10. AA giver ikke religiøs vejledning. 11. AA tilbyder ikke familievejledning. 12. AA modtager ikke penge for sit arbejde og heller ikke bidrag fra ikke-aa instanser. 13. AA skriver ikke anbefalinger til tilsynsværger, advokater, domstole, sociale myndigheder, arbejdsgivere m.v. Dog underskriver nogle grupper kriminalforsorgens mødekort. 14. AA agiterer ikke for ædruelighed Disse 14 punkter er en nyskrivning og udvidelse af de 12 punkter der står i AA's folder AA og samfundet under overskriften Hvad du ikke kan forvente af AA. Denne nyskrivning er i 2009 godkendt af Hovedservicerådet og vil blive brugt relevante steder ved nyoptrykning af AA-litteratur. I folderen AA og samfundet er der en NB-efterskrift, hvis ordlyd ikke er ændret. Den er derfor ikke anført her, men er også meget værd at mærke sig. Der kan fremdrages mange gode eksempler på værdien i de enkelte punkter. Jeg vil blot nævne ét af de ret uheldige resultater, der fremkom ved ikke at huske hvad AA ikke er. Jeg har adskillige gange hørt AA'ere dele ved møder om, hvordan de i deres aktive liv som alkoholiker også havde frekventeret læger, psykiatere og været indlagt en del gange på psykiatriske afdelinger og skadestuer og spist en masse medicin. Men efter at de er blevet ædru har de kunnet frigøre sig helt eller delvist fra dette. Det er jo rigtige solstrålehistorier, som også bekræfter at det var alkoholismen, der var årsag til de øvrige lidelser. Det må dog ikke bringe os derhen, at vi bruger det som eksempel for andre især nykommere i AA og påtage os kompetence til at foreslå et andet AA-medlem at stoppe med at tage medicinen eller at frekventere læger, psykiatere etc. uden at rådføre sig med disse. Det må AA overlade til de faglige specialister. Psykiske lidelser er absolut ikke at spille hasard med og må overlades til dem, der har forstand på det. I AA må vi holde os til det vi har kendskab til : ALKOHOL og dele vore erfaringer, styrke og håb om det. Det er egentlig forbavsende så meget AA ikke er og så oplever jeg alligevel næppe et møde, hvor der ikke udtrykkes taknemmelighed for de store ændringer i deres liv, som AA har medvirket til at give de enkelte medlemmer. 42

43 De Tolv traditioner 1. Vort fælles velfærd bør komme først; personlig helbredelse afhænger af sammenholdet i AA. 2. Når det drejer sig om gruppens anliggender, er der kun én autoritet en kærlig Gud, sådan som Han måtte udtrykke sig i vor gruppesamvittighed. Vore ledere er kun betroede tjenere; de bestemmer ikke. 3. Den eneste betingelse for at blive medlem af AA er et ønske om at holde op med at drikke. 4. Hver gruppe bør være selvstyrende, undtagen i sager der angår andre grupper eller AA som helhed. 5. Hver gruppe har kun et hovedformål at bringe budskabet videre til alkoholikeren, som stadig lider. 6. En AA-gruppe bør aldrig støtte, finansiere eller låne AAnavnet ud til noget beslægtet formål eller noget fremmed foretagende, for at problemer med penge, ejendom og prestige ikke skal aflede os fra vort egentlige formål. 7. Enhver AA-gruppe bør klare sig selv økonomisk og afslå bidrag udefra. 8. Anonyme Alkoholikere bør altid forblive ikkeprofessionelle, men vore servicekontorer kan ansætte kvalificeret personale. 9. AA som sådan bør aldrig organiseres, men vi kan nedsætte arbejdsudvalg eller komiteer, der er direkte ansvarlige over for dem, de tjener. 10. Anonyme Alkoholikere tager ikke stilling til spørgsmål uden for Fællesskabet; AA-navnet bør derfor aldrig inddrages i offentlige debatter. 11. Vor udbredelse af kendskabet til AA er i højere grad baseret på tiltrækning end hvervning og reklame; når det gælder presse, radio og TV, bør personlig anonymitet altid bevares. 12. Anonymitet er det åndelige grundlag for alle vore traditioner, der til stadighed minder os om, at principper går forud for personer. 43

44 Formålserklæringen Anonyme Alkoholikere er et fællesskab af mænd og kvinder, der deler erfaring, styrke og håb, for at kunne løse deres fælles problem, og derigennem hjælpe andre til at komme sig af alkoholisme. Det eneste, der kræves for at blive medlem, er et ønske om at holde op med at drikke. Der betales intet kontingent. AA klarer sig selv økonomisk gennem egne frivillige bidrag. AA er ikke tilknyttet nogen sekt, trosretning, organisation, institution eller nogen form for politik. AA tager ikke stilling til stridsspørgsmål og vil hverken støtte eller bekæmpe nogen som helst sag. Vort hovedformål er at forblive ædru og hjælpe andre alkoholikere, til at opnå ædruelighed. Copyright The AA Grapevine, Inc. Trykt med tilladelse 44