Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning

Transkript

1 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard & Hans J. Baagøe Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: Titel: Overvågning af flagermus A4 Gyldig fra: Sider: 7 Version: 1.1 Oprettet: 2007 Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Formål Formålet med overvågningen er at indsamle data, der kan danne grundlag for en vurdering af arternes bevaringsstatus i henhold til EF-habitatdirektivet. Dette indebærer en overvågning af arternes forekomst og udbredelse. Den tekniske anvisning skal sikre en ensartet og reproducerbar overvågning til vurdering af bevaringsstatus for arten. Overvågningen af flagermus er planlagt gennemført én gang i perioden som en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur (NOVANA). Flagermusarter i Danmark Der er i alt registreret 16 arter af flagermus i Danmark, som er vist i tabel 1 (Baagøe 2001, og Baagøe til Dansk Pattedyratlas, upubl.). Bechsteins flagermus er kun fundet to gange (Bornholm), sidst i Den er vanskelig at registrere og det er uvist, om den forekommer i Danmark i dag. Den bør derfor eftersøges intensivt på Bornholm. Forekomst af Nordflagermus har ikke kunnet påvises siden 1920 trods ihærdig søgen, og selvom den er en almindelig art i Skåne. Alle øvrige 14 arter er registreret i Danmark indenfor de sidste 3 år ( ). Art Latinsk navn EF-habitatdirektivet Bevaringsstatus Damflagermus Myotis dasycneme Bilag II og IV Gunstig Bechsteins flagermus Myotis bechsteinii Bilag II og IV Ukendt Bredøret flagermus Barbastella barbastellus Bilag II og IV Ukendt Brandts flagermus Myotis brandtii Bilag IV Gunstig Skægflagermus Myotis mystacinus Bilag IV Gunstig Vandflagermus Myotis daubentonii Bilag IV Gunstig Frynseflagermus Myotis nattereri Bilag IV Ukendt Troldflagermus Pipistrellus nathusii Bilag IV Gunstig Pipistrelflagermus Pipistrellus pipistrellus Bilag IV Ikke vurderet Dværgflagermus Pipistrellus pygmaeus Bilag IV Gunstig Leislers flagermus Nyctalus leisleri (Bilag IV) Ikke vurderet Brunflagermus Nyctalus noctula Bilag IV Gunstig Sydflagermus Eptesicus serotinus Bilag IV Gunstig Nordflagermus Eptesicus nilssonii Bilag IV Ikke vurderet Skimmelflagermus Vespertilio murinus Bilag IV Gunstig Langøret flagermus Plecotus auritus Bilag IV Gunstig Tabel 1. Oversigt over flagermusarter i Danmark med angivelse af placering på EF-habitatdirektivets bilag II og IV samt foreløbig vurdering af bevaringsstatus (Pihl m.fl. 2000).

2 Bevaringsstatus En foreløbig vurdering af bevaringsstatus for flagermus i Danmark er angivet i tabel 1. Vurderingen af bevaringsstatus i Pihl et al. (2000) er baseret på data fra Baagøe (2001). Kriterier for gunstig bevaringsstatus er udarbejdet for damflagermus på overvintringslokaliteter og forudsætter, at bestanden nationalt og inden for den kontinentale region skal være stabil eller stigende på de vigtigste kendte overvintringslokaliteter. Desuden skal forekomsterne af damflagermus inden for den kontinentale region (syd for Limfjorden) samlet udgøre en levedygtig bestand (Søgaard m.fl. 2003). Oversigt - teknisk anvisning Den tekniske anvisning for overvågning af flagermus omfatter følgende punkter: 1. Generelt om overvågning af flagermus i Danmark 2. Overordnet metode 3. Undersøgelsesområde 4. Undersøgelse på lokalitet 5. Databehandling og afrapportering 6. Tidsforbrug Referencer Bilag 1: Hjælpeskema 1. Overordnet metode Konceptet for ekstensiv overvågning af arter er overvågning af ændringer i udbredelse: Er artens udbredelse/forekomst stabil eller i tilbagegang /fremgang. I forbindelse med ekstensiv overvågning er udgangspunktet for dataindsamlingen UTM kvadratnettet på 10 x 10 km. følgende overordnede metode anvendes ved ekstensiv overvågning: For hvert kvadrat, der ønske undersøgt udpeges et eller flere områder, hvor arterne potentielt kan forekomme. Arterne eftersøges ved detektorlytning i de udpegede områder i henhold til en teknisk anvisning. Det noteres, om der er tale om observation af enkeltindivid(er) eller flere dyr jagende samtidigt på samme lokalitet. Der kan foretages et forsigtigt skøn af antallet af individer. Hvis arten ikke registreres eftersøges arten med en indsats, som er specificeret i den tekniske anvisning Ved hver observation registreres lokalitet (angivelse af UTM-koordinater) evt på Mapinfokort. Tidsforbrug i det udvalgte område og tidsforbrug i kvadratet noteres. Arbejdet udføres af en specialist i eftersøgning og identifikation af flagermus med højkvalitetsdetektorer. 2. Generelt om overvågning af flagermus Den eneste effektive metode til storstilet overvågning af flagermus er lytning og registrering ved hjælp af flagermusdetektorer, der omformer flagermusenes utralydssignaler til for mennesker hørlige frekvenser. Metoden er nærmere beskrevet af Ahlen og Baagøe (1999). De fleste af de europæiske arter kan identificeres ved hjælp af flagermusdetektorer, men enkelte artspar må slås sammen, som f. eks. Skægflagermus/Brandts flagermus. Her må der suppleres med andre metoder som netfangst, kontakt med offentligheden vedr. fund af flagermus i huse mv. Arterne er ikke lige nemme at finde og identificere med detektorerne og nogle kræver ofte lang tids observation og gode båndoptagelset for en sikker identifikation. I en del tilfælde spiller også synsind- 2

3 trykket af flagermusen en rolle som supplement til lytningen (hertil bruges evt. en kraftig håndlampe). Skal alle arter findes og bestemmes er lytning med detektorer absolut specialistar-bejde og kræver flere sæsoners intensiv øvelse, selvkritik samt et en god musikalitet og rytmesans. Ydermere er identifikation kun mulig med brug af de bedste, og desværre dyre, detektorer der kombinerer flere systemer (heterodyning og tidsekspansion). Flagermuslydene kan optages på bånd og analyseres med et særligt computerprogram. Dette er en stor og nødvendig hjælp og giver den fornødne dokumentation, men en sådan analyse står ikke alene, blandt andet fordi flagermusene varierer deres signaler på forskellig vis, alt efter hvad de foretager sig. Indtalte notater om adfærd og flugtmåde er derfor nødvendige, ligesom i visse tilfælde kommentarer om udseendet. Tidspunktet for lytningerne er ikke ligegyldigt. Der er ret stor forskel på hvornår de enkelte arter flyver ud på den natlige jagt, på hvornår de jager hvor, og også hvornår de forsvinder fra en lokalitet. Man må derfor bevæge sig lyttende rundt i undersøgelsesområdet nogle gange med en vis "næse" for at finde de enkelte arter. I perioden ultimo juni - primo august er hunnerne ved at opfostre ungerne og vil jage indenfor en radius af nogle få km fra ynglekolonien. Koloniens ofte mange hunner vil i godt vejr som regel jage hele natten, afbrudt af besøg i kolonien for at give ungerne die. Ved monitering er det denne årstid der skal vælges, fordi man her er nogenlunde sikker på at monitere dyr, der hører til og yngler i området. I Danmark har detektormetoden været anvendt som den vigtigste metode ved kortlægningen af samtlige flagermusarter (Baagøe 2001 og Baagøe til Dansk Pattedyratlas in prep.), hvor stort set alle danske 10x10 km kvadrater nu har været besøgt med detektorer af den samme person. Desuden har der været en aktiv kontakt med offentligheden vedr. indsendelse af dødfundne dyr og oplysninger om kolonier - i de senere år delvis via Vildtkonsulenterne på Skov- og Naturstyrelsens statsskovdistrikter. Standarden ved detektorlytningerne har været at specialisten (Hans J. Baagøe) på basis af kendskab til samtlige europæiske arter brug af jagthabitater har udvalgt et eller flere områder i det enkelte kvadrat som de optimale for gennemlytning. Sådanne områder, f. eks. parken til et større gods er blevet gennemsøgt med detektor til fods i den bedste observationstid fra kort efter solnedgang og mindst en time frem. Sattelitområder, hvor man kunne forvente specielle arter, er blevet besøgt senere, men indenfor artens bedste jagttid. Det kunne for eksempel være eftersøgning af damflagermus ved søer, åløb mv. På denne måde vil størsteparten af de flagermusarter, der forekommer i kvadratet blive fundet. Arter, der forekommer meget sjældent, vil dog kræve en yderligere indsats for at blive fundet i hvert enkelt kvadrat, hvor de forekommer. Det kan dreje sig om yderligere lytning på specielle biotoper, netfangst for at skelne mellem Skægflagermus og Brandts flagermus, indsendelse af dødfundne dyr eller fotos m.v. Under kørselen fra et område til et andet er der blevet lyttet efter de mere kraftigt skrigende arter med små detektorer monteret i bilens vindue. Herved findes flere af de mere almindelige arter let og hurtigt. På basis af sin allerede udførte landsdækkende kortlægning vil den udførende specialist (Hans J. Baagøe) kunne udpege de nøjagtige områder med en høj artsdiversitet hvori monitering kan gentages. 3

4 Figur 1. Overvågningskvadrater for flagermus i Danmark (ED50) 3. Undersøgelseområde Metoden baserer sig på en eftersøgning af flagermus i disses yngletid (ultimo juni -primo august) med flagermusdetektor af høj kvalitet. Som grundlag ligger en nylig afsluttet kortlægning af arternes forekomst i 10x10 UTM kvadrater i forbindelse med Dansk Pattedyratlas (in prep.). Der suppleres med netfangst, kontakt med offentligheden vedr. ynglekolonier (Skov- og Naturstyrelsens vildtkonsulentordning) og indsendelse af dødfundne dyr. Det skønnes at een person kan undersøge ca. 26 kvadrater pr. år. Der er derfor udvalgt 156 kvadrater (svarer til ca. 1/4 af alle danske kvadrater) til undersøgelse (Figur 1). Kvadraterne er ikke jævnt fordelt ud over landet, men er derimod på basis af den tidligere kortlægning valgt således, at der er en høj tæthed af undersøgte kvadrater i landsdele med en høj artsdiversitet ( Site Species Richness ) og flere af de sjældent forekommende arter (f.eks. Bornholm, Lolland-Falster), og færre i landsdele med få arter (f. eks. Vestjylland, Nordjylland). Et antal kvadrater er udvalgt således at de ligger i tilknytning til (d.v.s. lidt "udenfor") kendte udbredelsesgrænser for nogle af de mere hyppigt forekommende arter for at vise, om grænserne har flyttet sig - fx dværgflagermusens grænse nord-syd i Midtjylland. Det vurderes at en registrering i 1/4 af samtlige kvadrater på denne måde vil kunne opfange ændringer i forekomst og udbredelse. Hertil kommer et mindre antal (foreløbigt 9) vinterkvarterer hvor der i vinterperioden vil blive udført artscheck. Tilstedeværelsen af følgende arter kan efterprøves i disse vinterkvarterer (eller nogle af dem). Damflagermus, vandflagermus, frynseflagermus, Brandts flagermus, bredøret flagermus og langøret flagermus. Fordelingen af overvågningsstationer (Sommer/vinterkvarter) fremgår af tabel 2 og figur 1. MC-Region Detektorlytninger Antal Bemærkninger Antal stationer Vinterkvarterer Aalborg 23 (3) 3 Smidie, Tingbæk, Kalktunnel v. Ålborg Århus 27 (3) 4

5 Ringkøbing 18 (2) 2 Daugbjerg, Mønsted Ribe 26 Odense 13 Roskilde 29 2 Kronborg, Stevns Klint Nykøbing gl. iskældre på Lolland I alt Tabel 2. Overvågning af flagermus med angivelse af kvadrater med detektorlytning om sommeren (156 kvadrater) og artscheck i vinterkvarterer (9 kvadrater). I parentes er angivet antal af sekundære kvadrater/nabokvadrater (8 kvadrater), som også undersøges i forbindelse med det primære detektor-kvadrat 4. Undersøgelse på lokalitet Detektorlytning om sommeren Eftersøgningen foregår i flagermusenes yngletid dvs. perioden hvor ungerne fødes og opfostres (ultimo juni - primo august). I denne periode vil flagermusene være aktive det meste af natten. Lytning bør ikke foregå på nætter med vedvarende regn eller kraftig vind. Lytning i det udvalgte hovedområde påbegyndes ca. 20 min efter solnedgang og fortsætte i 1-2 timer eller indtil alle arter skønnes registreret. Dernæst undersøges eventuelle vigtige sekundærområder/lokaliteter. Under kørsel rundt i kvadratet lyttes der med små detektorer tunet på frekvenserne 25 khz, 40 khz og 55 khz. I nogle tilfælde (8 kvadrater) foretages afstikker til sekundær kvadrat/nabokvadrat, hvor der for eksempel lyttes på en supplerende vigtig lokalitet eller en kendt koloni af en af de sjældne arter besøges (Tabel 2) Artscheck i vinterkvarter Udvalgte vinterkvarterer (tabel 2) besøges og der foretages en simpel registrering af hvilke arter der findes overvintrende. På de små lokaliteter foretages der en optælling. Men dette giver ingen mening i al fald i Daugbjerg og Mønsted fordi antallet kun kan estimeres ved fangster med jævne mellemrum hele udflyvningsperioden igennem (Søgaard, Baagøe og Degn 2005, in prep.). I disse vinterkvarterer vil der i udvalgte områder blive gennemgået og hængende individer på væggene vil blive artsbestemmelse. 4 a. Basisoplysninger Undersøgelseområde og nøjagtig lokalitet, amt, UTM-koordinat/GPS, dato, tidspunkt, tidsforbrug i område og i UTM-kvadrat samt navn på inventør noteres på skema. 4 b. Levestedsoplysninger Ved positive registreringer kan man desuden notere om dyrene fouragerede, det vil sige udstødte fangst-buzzes eller viste andre klare indikationer på jagtadfærd eller om flagermusen(e)blot passerede fra et sted til et andet. Habitaten kan noteres som habitat 1, og habitat 2. Sådanne oplysninger kan efterfølgende analyseres m.h.p. foretrukne fourageringshabitater. Generelt I forbindelse med den første nationale overvågning af flagermus i NOVANA vild der for hver undersøgelseslokalitet at blive udarbejdet digitale kort over de undersøgte lokaliteter og ruter og det noteres, hvor lang tid der er lyttet de enkelte steder. Disse kort vil indgå som bilag til en fremtidig endelig version af en teknisk anvisning for overvågning for flagermus. Herved sikres at overvågningen kan gentages på en sammenlignelig måde i 6 års perioder. Herved er den første ekstensive overvågning også et led i udarbejdelsen af en endelig teknisk anvisning til overvågning af flagermus i Danmark baseret på Site Species Richness metoden (Ahlén & Baagøe 1999). 5

6 5. Dataformater og -behandling Overvågningsdata indtastes i Naturdatabasen. Data som skal indberettes i forbindelse med overvågningen af flagermus fremgår af hjælpeskemaet (Bilag 1). 6. Tids- og ressourceforbrug Selve feltarbejdet med detektorlytning og visuelle observationer er sat til 7 timer pr. UTMkvadrat/artscheck af vinterkvarter. Hertil kommer forberedelsestid, transport og databehandling/afrapportering. Det samlede tids- og ressourforbrug sat til 19,1 timer pr. person pr. UTMkvadrat/vinter-kvarter. Da overvågningen forudsætter, at den udførende specialist, medtager en assistent i arbejdet og så vidt muligt specialuddanner yderligere mindst én person til at overvåge flagermus efter den beskrevne metode i denne tekniske anvisning. Hvis det forudsættes, at dette er tilfældet ved 75 % af de undersøgte kvadrater/lokaliteter bliver det samlede tids- og ressourceforbrug 33,425 timer (1,75 x 19,1 timer). Referencer Ahlén, I. & Baagøe, H.J., 1999: Use of ultrasound detectors for bat studies in Europe. Experiences from field identification, surveys, and monitoring. Acta Chiropterologica,1: Baagøe, H., 1991: Flagermus. -Pp , in Muus, B. (ed.): Danmarks Pattedyr 1, 176 pp.isbn Baagøe, H.J., 1998: Flagermus i huset, Dyrenes Beskyttelse i samarbejde med Zoologisk Museum og Skov-og Naturstyrelsen. Copenhagen, 15 pp.. Baagøe, H.J., 2001: Danish bats (Mammalia: Chiroptera): Atlas and analysis of distribution, occurrence, and abundance.- Steenstrupia 26 (1): Baagøe, H. J., in prep. Kapitler om de 16 danske flagermusarter i Dansk Pattedyratlas. Forventes publiceret i Pihl, S., Ejrnæs, R., Søgaard, B., Aude, E, Nielsen, K.E., Dahl, K. & Laursen, J.S., 2000: Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. - Faglig Rapport fra DMU, 322. Danmarks Miljøundersøgelser. Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K. E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis- Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. 2003: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EFfuglebeskyttelsesdirektivet. Danmarks Miljøundersøgelser. 462 s. Faglig rapport fra DMU, nr Søgaard, B., Baagøe, H.J. & Degn, H.J. 2004: Overvågning af flagermus Myotis sp. og deres levedstedsvilkår i Daugbjerg og Mønsted Kalkgruber Danmarks Miljøundersøgelser. Arbejdsrapport fra DMU (in prep.). 6

7 BILAG 1 F LAGERMUS HJÆLPESKEMA NOVANA Amt: STAMDATA Lokalitetsnavn Observatør: UTM-kvadrat (Kvadratnet DK): UTM-koordinater for undersøgelseområde (polygon: 3-8 punkter) UTM-koordinater for Enkeltlokalitet (1 punkt) 1 Tidspnkter og tidsforbrug OVERVÅGNINGSDATA UTM-koordinater angives i UTM zone 32/Euref89 Starttidspunkt Sluttidspunkt Tidsforbrug (minutter) ARTER REGISTRERET VED UNDERSØGELSEN ART: Damflagermus Bechsteins flagermus Bredøret flagermus Brandts flagermus Skægflagermus Brandts/skægflagermus Vandflagermus Frynseflagermus Vand-/frynseflagermus Troldflagermus Pipistrelflagermus Dværgflagermus Leislers flagermus Brunflagermus Sydflagermus Nordflagermus Skimmelflagermus Langøret flagermus Myotis sp. Forekomst (sæt kryds) Tidspunkt for Anslået antal individer registreret sæt kryds 1. registrering >15 BEMÆRKNINGER 7