RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2

Transkript

1 Vejdirektoratet 26. januar 2011 Projekt nr Udarbejdet af Grontmij Carl Bro A/S Kontrolleret af MAC Godkendt af MXJ RAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Flagermus Kortlægning, vurdering af påvirkninger og forslag til afværgeforanstaltninger NIRAS A/S Sortemosevej Allerød CVR-nr Tilsluttet F.R.I T: F: E: [email protected]

2 PROJEKT Vejdirektoratet INDHOLD 1 Indledning Introduktion Metode Afgrænsning af undersøgelsesområdet Kortlægning af flagermusaktivitet langs ledelinjer Artsgennemgang Dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus) Troldflagermus (Pipistrellus nathusii) Vandflagermus (Myotis daubentonii) Damflagermus (Myotis dasycneme) Myotis sp Skimmelflagermus (Vespertilio murinus) Brunflagermus (Nyctalys noctula) Særligt værdifulde områder (Hotspots) og økologiske sammenhænge i landskabet langs Rute Afværgeforanstaltninger og andre tiltag for at forbedre forholdene for flagermusene Forslag til afværgeforanstaltninger for flagermus Særlige hensyn til flagermus i brugen af vejbelysning Typer af faunapassager med betydning for flagermus Forslag til afværgeforanstaltninger for flagermus langs rute 26, etape Referencer Bilag...13 Side 2 / 19

3 1 Indledning Som led i VVM-undersøgelsen for udbygning af Rute 26 fra Viborg til Aarhus er der gennemført en kortlægning af de eksisterende naturforhold. Denne rapport omfatter kortlægning og vurdering af påvirkninger af forhold med betydning for flagermus samt forslag til afværgeforanstaltninger på etape 2, som er en ca. 4 km lang strækning fra den sydlige del af Viborg til Rindsholm. Alle arter af flagermus er omfattet af habitatdirektivets artsbeskyttelse (bilag IV arter). Rapporten er udarbejdet af Grontmij Carl Bro A/S og er baseret på undersøgelser foretaget af Grontmij Carl Bro A/S i NIRAS har udført kvalitetssikring af rapport med bilag. Rapporten omfatter: En beskrivelse af forekomsterne af flagermus I området. Vurdering af projektets konsekvenser for flagermus. Anbefalinger vedrørende afværgeforanstaltninger for flagermus. Bilag 1: Kort over biologiske ledelinjer og korridorer Bilag 2: Samlet kort over observationer af alle arter Bilag 3-9: Observationer af de enkelte arter Øvrige vurderinger af projektets natur- og miljøeffekter findes i separate rapporter: Resultaterne fra en sammenlignelig flagermus-undersøgelse fra etape 1 og 6 er afrapporteret i en selvstændig rapport. Forhold vedrørende 3 arealer og anden natur afrapporteres i separat kortlægning af naturlokaliteter. Forhold vedrørende padder, krybdyr og insekter (bilag IV arter) afrapporteres i separat datarapport med tilhørende vurderingsrapport. Side 3 / 19

4 2 Introduktion Dette notats formål er at beskrive de foreløbige resultater af kortlægningen af flagermus langs Rute 26 mellem Viborg og Aarhus. Aftalen om gennemførslen af undersøgelserne på etape 2 blev indgået efter sommersæsonen, hvorfor dækningen af strækningen primært blev gennemført i september/oktober. Kortlægning af flagermusene i yngletiden er meget vigtig for at sikre bedst mulige grundlag for anbefalingerne, og derfor bør nærværende kortlægning opfølges med to nætters lytning i juni/juli2011. På baggrund af de foreløbige resultater vurderes de mulige påvirkninger af status for de enkelte flagermusarter ved en opklassificering og mulig ændring af linjeføringen af Rute 26. Notatet omhandler kun områderne fra etape 2. Resultaterne fra en sammenlignelig undersøgelse fra etape 1 og 6 er afrapporteret i en selvstændig rapport (Kortlægning af flagermus langs planlagte linjeføringer for Rute 26 Aarhus-Viborg; Etape 1 og 6). Alle flagermus i Danmark er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, og der skal derfor tages særlige hensyn, hvis der er risiko for at bestande kan påvirkes negativt af vejudvidelsen. Flagermusarterne har forskellige flyvemønstre, og derfor er deres sårbarhed over for trafik forskellig. Generelt er der i forbindelse med vejbyggeri følgende risici for flagermus: 1. Nedlæggelse af raste- eller ynglesteder. Dette kan være i form af nedrivning af bygninger og fældning af gamle træer. 2. Brud på ledelinjer anvendt af flagermusene til fødesøgning. Dette kan medføre tab af fødesøgningsområder og påvirke den samlede bestand negativt. 3. Øget antal trafikdræbte flagermus. Flagermus har en relativt lille reproduktion og et øget tab af voksne dyr kan være et stort problem for en bestand af flagermus. Første del af undersøgelserne af flagermusene langs Rute 26 er udført i juni/juli, på et tidspunkt hvor flagermusene er i gang med at yngle, og må formodes at søge deres føde relativt tæt på deres yngleområder. Enkelte dele af etape 2 blev besøgt i denne periode. Anden runde er gennemført i september og starten af oktober, hvor man potentielt vil kunne finde anderledes mønstre i flagermusenes forekomst, der i mindre grad er knyttet til yngleområderne. Når ungerne er flyveklare, er det ikke usædvanligt, at flagermusene opsøger områder, hvor antallet af insekter er større. Ud over en kortlægning af flagermusene i området, indeholder notatet også anbefalinger til afværgeforanstaltninger. Disse skal sikre, at vejprojektet kan gennemføres helt uden negativ påvirkning af den økologiske funktionalitet i området. Notatet bør ses i sammenhæng med de øvrige kortlægninger af beskyttet natur og arter. 3 Metode 3.1 Afgrænsning af undersøgelsesområdet Kortlægningen af flagermus har stort set fulgt den korridor, som er udlagt til brug for den øvrige naturregistrering langs de foreslåede linjeføringer. I enkelte tilfælde er der lyttet uden for korridoren, hvor vigtige landskabselementer for flagermus, som f.eks. søer, skove og store gårde, kan antages at have særlig betydning for flagermusbestanden i området. Bedste eksempel herpå er lytninger ved nordsiden af Vedsø og ved dambruget ved Rindsholm. Side 4 / 19

5 Kortlægningsmetoderne beskrevet herunder følger anbefalingerne i udkastet til vejledning Flagermus og større veje registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger (Vejdirektoratet 2010, version ). Feltarbejdet er udført af Simon Rosenkilde Waagner, Erik Dylmer og Morten Christensen, Grontmij Carlbro på følgende datoer i 2010: 23. og 24. juni., 14., 18., 19., 24. og 26. september samt 3. oktober. 3.2 Kortlægning af flagermusaktivitet langs ledelinjer Flagermusene er kortlagt og artsbestemt ved brug af en ultralydsdetektor, der kan optage flagermusenes navigationssignaler samt omsætte disse til lyde, der kan høres med det menneskelige øre. Undersøgelsen af området langs den planlagte Rute 26 har taget udgangspunkt i et indledende studie af luftfoto over området. Ud fra luftfoto blev potentielle rastesteder og potentielle områder med optimale fødesøgningshabitater, i den undersøgte korridor, udpeget. Der blev lyttet 2 aftener i juni på enkelte dele af strækningen i flagermusenes yngleperiode. I perioden 14. september til 3. oktober blev der lyttet 6 aftener. Det lidt større antal aftener til dækning af strækningen i sensommer/efterår skyldes dels datoen for aftale om registrering af flagermus og dels at aktivitetsperioden er kortere disse aftener på grund af lavere temperatur. Generelt er det prioriteret at kortlægge flagermusenes passage af området med det kommende vejanlæg. De steder, hvor levende hegn, skovkanter og vandløb går på tværs af den planlagte linjeføring er flagermusenes forekomst kortlagt. Områderne nær de optimale fødesøgningsområder er prioriteret. På denne strækning er det primært ved vandløb og søer. På hvert sted blev der lyttet i minimum 10 minutter, med søgning på alle relevante frekvenser. Hvis der var mulighed for forekomst af langøret flagermus eller andre vanskelige arter, blev der anvendt mere tid per punkt. Det anvendte udstyr er en Pettersson D1000X Ultrasound Detector, som anvendes sammen med en Garmin GPS CS60. Optagelserne af flagermusene optages og lagres som wav-filer, der udover 3 sekunders lyd i frekvensområdet op til 384 khz, også indeholder oplysningerne om observationspunktets position med +/- 10 m nøjagtighed. Sonogrammer af optagelserne analyseres i programmet BatSound. Alle filerne er gemt som dokumentation og kan evt. sendes til eksperter, hvis der er tvivl om artsbestemmelserne. Med detektoren kan flagermusene høres på en vis afstand. Punkterne der registreres skal derfor opfattes som en omtrentlig placering af den aktuelle observation. Der er en vis variation mellem arterne i hvilken afstand ultralydsskrigende kan høres. De store arter, brun- og skimmelflagermus, kan høres på op til ca. 150 m, mens de fleste af de andre arter generelt høres på op til 50 m. Flagermusene udsender forskellige lyde, alt efter hvilke aktivitet de foretager. Typiske skrig under fouragering er generelt nemmest at artsbestemme, mens sociale lyde og f.eks. kald fra unger ofte er vanskelige. Det er derfor ikke altid muligt at foretage sikre artsbestemmelser. Ved forekomster af flagermus blev der, når det var muligt, lavet flere optagelser for at sikre det bedst mulige lydmateriale for artsbestemmelserne. I de tilfælde hvor vigtige arter er registreret med usikre optagelser er områder genbesøgt for at sikre bedre optagelser. Især for slægten Myotis er det dog vanskeligt at artsbestemme med sikkerhed alene ud fra lydoptagelser. Vand- og damflagermus er kun angivet som sikre, hvis adfærden har været typisk, med flyvning lavt over vandflader. Side 5 / 19

6 Øvrige optagelser af Myotis-arter (sandsynligvis inklusive især en del vandflagermus) er samlet i et kort. Bygninger og hule træer er ikke gennemgået direkte i forbindelse med ovenstående gennemgang. Men omkring sandsynlige raste- og ynglepladser, der direkte berøres af anlægget, er der lyttet intensivt. Alle bygninger og ældre træer der nedrives/fældes i forbindelse med projektet, bør gennemgås i forbindelse med anlægsfasen med henblik på at sikre, at nedrivning og fældning sker under hensyntagen til flagermusene (se afsnittet om særlige hensyn under anlægsfasen). 4 Artsgennemgang I alt 6 arter af flagermus er observeret i forbindelse med nærværende undersøgelse, se tabel 1 og bilag 2. Pipistrelflagermus er kendt fra Viborgområdet, men blev ikke registreret i denne undersøgelse. Sydflagermus blev ligeledes ikke registreret på etape 2, men det må forventes, at den forekommer i området, da arten blev registreret på etape 1. Langøret flagermus, der er svær at finde med detektormetoden, blev ikke registreret, men arten kan muligvis forekomme i området. Ud over disse arter er brandts flagermus (Myotis brandtii) og frynseflagermus (Myotis nattereri) kendt fra små bestande, der overvintrer i kalkminerne ca. 14 km for etape 2. Disse to sjældne arter er ikke observeret ved vejen, men forekomst kan ikke helt udelukkes på grund af nærheden til overvintringsstederne. Tabel 1: Liste over alle registrerede flagermusarter i området Art Hyppighed i området Dværgflagermus Fundet en del steder i de nordlige og sydlige dele af etapen. Troldflagermus Vandflagermus Damflagermus Skimmelflagermus Brunflagermus Fundet en del steder i de nordlige og sydlige dele af etapen. Fundet ved søer og vandløb flere steder i de nordlige og sydlige dele af etapen. Registreret ved Vintmølle Sø Registreret et enkelt sted med flere individer. Registreret flere steder langs etapen. 4.1 Dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus) Status Dværgflagermus er udbredt over hele landet og er en af vores mest almindelige arter. Arten er registreret mange steder langs Rute 26 især i områder med mange levende hegn og områder med moser og fugtige områder, se bilag 3. Dværgflagermus er relativt strengt knyttet til ledelinjer i landskabet og ses kun sjældent over store åbne marker. Yngleområderne findes både i skove og i huse, gårde og andre bygninger. Sårbarhed Da arten normalt fouragerer langs levende hegn, i haver og skovkanter er den specielt sårbar over brud på landskabets ledelinjer. Dværgflagermus tiltrækkes ofte af insekter omkring gadebelysning, der kan fungere som ledelinjer for dværgflagermus. Dette er vigtigt, når der planlægges belysning af den kommende vej og de omgivende veje og cykelstier. Dværgflagermus flyver normalt i lav højde og er også derfor relativt sårbar over for trafik. Side 6 / 19

7 4.2 Troldflagermus (Pipistrellus nathusii) Status Troldflagermus er udbredt over det meste af landet, men er væsentlig mindre hyppig end dværgflagermus. Arten forekommer forholdsvist hyppigt langs etape 2, idet den er registreret lige så hyppigt som dværgflagermus, se bilag 4. Troldflagermus er stærk knyttet til ældre træer. Sårbarhed Troldflagermus findes hyppigst fouragerende langs levende hegn, i haver og skovbryn ved enge. Troldflagermus flyver normalt i lav højde og har derfor ligesom dværgflagermusen stor risiko for at blive påkørt. I områder med tætte bestande bør beplantningen omkring vejen indrettes på en måde, så den presser flagermusene op i højde for at gøre risikoen for trafikdrab mindre. Arten fouragerer i ret lav højde og er lige som dværg- og pipistrelflagermus sårbar over for trafikdrab. Særlig opmærksomhed skal tillægges ved fældning af skov i forbindelse med vejanlægget. 4.3 Vandflagermus (Myotis daubentonii) Status Vandflagermus findes næsten udelukkende fouragerende i forbindelse med søer, vandløb og andre vandområder. Den er vidt udbredt over hele landet og relativt almindelig. Langs etape 2 optræder arten stort set på alle egnede lokaliteter og er særdeles hyppig ved Nørreå og Vintmølle Sø, se bilag 5. Det er sandsynligt at flere af de nedenstående angivelser af Myotis sp. også er vandflagermus, da arten er vanskelig at identificere med sikkerhed, når den ikke flyver på den artstypiske måde lavt over vandoverfladen. Det er vigtigt at bemærke, at Danmarks største overvintringspladser for arten ligger i kalkminerne ca. 14 km vest for etape 2. Sårbarhed Vandflagermus regnes for sårbar over for trafik, hvis ikke passager af åer og vandløb indrettes på en måde, så flagermusene har mulighed for at passere under vejen. Gennemflyvning kræver en minimumhøjde på 1 m over maksimal vandstand i vandløbet (Limpken m.fl. 2005). Hvis ikke vådpassagerne indrettes hensigtsmæssigt, kan flagermusene enten tvinges over vejen i lav højde med stor risiko for kollision, eller der kan ske et tab af aktuelle fødesøgningsområder på grund af vejens effekt som barriere. Ved passage af store vandløb kan det være nødvendigt at opsætte afskærmning for at tvinge flagermusene til, enten at passere under vejen, eller flyve over i lidt større højde. 4.4 Damflagermus (Myotis dasycneme) Status Damflagermus er relativt sjælden i Danmark som helhed, men har sit kerneområde netop i området omkring Viborg. Store overvintringssteder findes i kalkminerne vest for etape 2. Damflagermus er ligesom vandflagermus knyttet til vandløb og søer. På etape 2 er arten observeret ved Vintmølle Sø, se bilag 6. Muligvis udgør nogle af observationerne af Myotis sp. over land damflagermus, som er meget vanskelig at kende fra de øvrige arter i slægten Myotis, når den ikke flyver over vand og udstøder sine karakteristiske sociale lyde. Side 7 / 19

8 Damflagermus indgår i udpegningsgrundlaget for flere af de nærliggende Habitatområder (nr. 30, 35 og 45) og der bør være særlig opmærksomhed omkring en evt. negativ påvirkning fra vejanlægget. Sårbarhed Lige som for vandflagermusen er den største risiko for damflagermusen i forbindelse med vejens passage af vandløb, og hvor vejen kommer tæt på søer. På etape 2 er Nørreå, der krydses af Rute 26, en mulig lokalitet for damflagermus. 4.5 Myotis sp. Enkelte optagelser langs etape 2 kan kun bestemmes til slægtsniveau, se bilag 7. Dette skyldes at størstedelen af slægten Myotis har stort set enslydende ultralydssignaler. Der er sandsynligvis tale om vandflagermus, der ikke flyver på den karakteristiske måde over vandflader. Men området omkring Viborg huser også bestande af de sjældne arter: damflagermus, brandts flagermus (Myotis brandtii) og frynseflagermus (Myotis nattereri). 4.6 Skimmelflagermus (Vespertilio murinus) Status Skimmelflagermus forekommer i Danmark primært i Nordvestsjælland, men med en lille bestand i områderne omkring Viborg og Aarhus. Skimmelflagermus er i forbindelse med undersøgelsen konstateret et enkelt sted nær bebyggelse langs etape 2, se bilag 8. Sårbarhed Skimmelflagermus flyver normal relativt højt over jorden og regnes ikke for sårbar overfor trafik. En undtagelse er dog, hvis belysning på vejen trækker flagermusene ned i lav højde, fordi lyset tiltrækker insekter. 4.7 Brunflagermus (Nyctalys noctula) Status Brunflagermus er vidt udbredt over det meste af Danmark og også relativt hyppig langs Rute 26. Arten raster og yngler primært i gamle træer og er derfor særligt knyttet til områder med gammel skov. Arten er kun observeret enkelte steder langs etape 2, hvilket afspejler mangel på nærliggende områder med store gamle træer, som arten foretrækker at raste og yngle i, se bilag 9. Sårbarhed Brunflagermus flyver normalt højt, typisk m over jorden og regnes ikke for sårbar overfor trafik. En undtagelse er dog hvis belysning på vejen trækker flagermusene ned i lav højde, fordi lyset tiltrækker insekter. 5 Særligt værdifulde områder (Hotspots) og økologiske sammenhænge i landskabet langs Rute 26 For at forstå flagermusenes anvendelse af området er potentielle biologiske ledelinjer i hele området langs vejen kortlagt, se bilag 1. Kortlægningen er primært lavet ud fra luftfoto, suppleret med informationer fra feltarbejdet. Observationer af flagermusenes brug af ledelinjerne har også været vigtigt input til denne del af projektet. Generelt udgør de 3-registrerede arealer, sammen med skovene kerneområder for langt de fleste af arterne i området. Størstedelen af området udgøres af intensivt dyrkede marker og disse har kun meget begrænset værdi for langt de fleste arter. En særlig Side 8 / 19

9 habitat for flagermus er store gårde og gamle landsbyer. I disse områder findes gode kombinationer af rastemuligheder i form af træer og bygninger, samt mange velegnede fødesøgningshabitater. Ledelinjer der ofte forbinder de enkelte kerneområder udgøres typisk af vandløb og levende hegn, men også veje og cykelstier kan i nogle tilfælde fungere som mulige ledelinjer igennem det dyrkede landskab. Hovedledelinjerne i området følger i de fleste tilfælde de store vandløb, der gennemskærer området. På etape 2 udgør Nørreå således en vigtig ledelinje af regional eller national betydning. Kortlægning af 3 områder, skove og ledelinjer er sammenstillet på bilag 1. To områder på etape 2 kan klassificeres som særligt værdifulde områder for flagermus (Hotspots): 1. Området i den sydlige udkant af Viborg by og Vintmølle Sø huser en usædvanlig stor diversitet af flagermus. Således er mindst seks arter registreret i forbindelse med den aktuelle gennemgang. Området udgør, sammen med området omkring Hald Sø og Vedsø et område af national betydning for flagermus. Det er væsentligt, at der tages mest muligt hensyn til flagermusene, især i forbindelse med beplantning og belysning af vejen. 2. Nørreå udgør som nævnt ovenfor en meget vigtig regional ledelinje, der forbinder de for flagermus vigtige områder syd for Viborg med områder i det nordøstlige Jylland. Åen må antages bl.a. at være en vigtig spredningskorridor for de store bestande af vand- og damflagermus, som overvintrer i kalkminerne sydvest for Viborg. Ud over de nævnte Myotis-arter fouragerede gode bestande af dværg og troldflagermus ved de høje træer langs åen. I forbindelse med opgraderingen af rute 26 bør den nuværende vandløbsunderføring bevares, og en udvidelse af vandløbsunderføringen bør overvejes, da dette vil sikre bedre passagemulighed for en række flagermusarter. Ligeledes vil risikoen for, at flagermusene alternativt vælger at flyve over vejen, med risiko for trafikdrab, minimeres. 6 Afværgeforanstaltninger og andre tiltag for at forbedre forholdene for flagermusene For at kompensere for tabet af natur i forbindelse med opklassificeringen af Rute 26 foreslås en række afværgeforanstaltninger i form af faunapassager og flagermuskasser. 6.1 Forslag til afværgeforanstaltninger for flagermus Linjeføringen af Rute 26 er ikke endeligt på plads, og det er derfor vanskeligt præcist at opgøre antallet af nedrivninger af bygninger og fældning at træer anlægget vil medføre. Bygninger med gode forhold for flagermus er generelt svære at erstatte, mens træer, i nogen grad og i en kortere årrække, kan erstattes med specielle flagermuskasser. Kasserne bør opsættes i god tid før nedrivning og fældning og placeres mindst 100 meter fra vejen, for ikke at tiltrække flagermus unødigt. Det er vigtigt at understrege at flagermuskasser ikke er en varig løsning på en forringelse af et yngleområde. Opsætning af kasser bør kombineres med skovdriftmæssige tiltag, der sikrer bevaring af gamle og døde træer. I forbindelse med vejens passage af vigtige ledelinjer er det vigtigt, at der skabes muligheder for, at flagermusene kan passere med minimal risiko for trafikdrab. På steder med særligt mange flagermus er det en god ide, at plante træer langs vejen for at hindre at flagermusene flyver over vejen i lav højde. I forbindelse med krydsning Side 9 / 19

10 af mindre veje og cykelstier kan man med fordel lave ledelinjer langs vejen som guider flagermusene i retning af velegnede steder til over- eller underflyvning. De små flagermus (vand-, trold-, pipistrel- og dværgflagermus) kan med fordel føres under vejen hvor veje, jernbaner og vandløb skærer vejen, især hvis der i udformningen og dimensioneringen af viadukterne sikres en minimum størrelse på 4 m høj og 6 m bred. Mindre faunapassager kan i forbindelse med vand også anvendes af vand- og damflagermus. 6.2 Særlige hensyn til flagermus i brugen af vejbelysning Mange arter af flagermus tiltrækkes af gadebelysning, især hvor denne er med hvidt lys. De mange insekter omkring gadelamperne er optimale fødesøgningsområder for flagermusene. I forbindelse med anlæg af veje kan belysningen spille en vigtig rolle i både at undgå flagermus på steder med risiko for trafikdrab, men også ved at tiltrække flagermusene til egnede steder, hvor passage af vejen er mulig med minimal risiko for trafikdrab. Følgende arter i området er under fødesøgning tiltrukket af lys: brun-, skimmel-, dværgog troldflagermus. Dam- og Vandflagermus samt langøret flagermus kan i modsætning hertil direkte afskrækkes af lys. 6.3 Typer af faunapassager med betydning for flagermus Vådpassage (Niveau B) Vandløb er næsten altid vigtige biologiske ledelinjer i landskabet, ikke bare for vandlevende dyr, men også for en lang række terrestriske dyr, der følger de uopdyrkede bræmmer. Mange flagermus følger vandløb under deres jagt på føde. To arter der findes langs Rute 26, vand- og damflagermus, er direkte knyttet til vand og flyver normalt størstedelen af deres fourageringstid over vandflader, hvor føden ofte findes direkte på vandoverfladen. Vand- og damflagermus kan begge flyve igennem relativt lave underføringer af vandløb, se tabel 2. Normalt regnes ca. 1 m over vandoverfladen at være tilstrækkeligt, selvom lidt højere forhold normalt vil være mere attraktive. En særlig risiko findes dog i tilfælde hvor flagermus både har mulighed for at flyve under og over, typisk hvor vejen kun ligger lavt over terræn. Her vil især vand- og damflagermus ofte ses i passage såvel under broen, som i meget lav højde over vejbanen. Det sidste medfører en høj risiko for trafikdrab. På vejen fra etape 2 ses et sådan højrisikoområde ved passagen af Nørreå (se ovenfor). Store faunapassager (Niveau A) Store faunapassage er passager, der generelt tillader alle dyr i et område at passere uhindret under eller over vejen. Dalbroer, hvor vejen føres på piller relativt højt over terræn, er generelt optimale for passage af stort set alle flagermus. Mindre tørpassager bør have mål på minimum 4 m højde x 6 m bredde evt. større, hvis der er tale om længere tunneler, hvis disse skal anvendes af flagermus. Passager på f.eks. 4 m x 6 m kan fint bruges af især mindre flagermus (dværg-, pipistrel- og troldflagermus), mens de store flagermus (syd, skimmel- og brunflagermus) kun meget sjældent vil benytte så- Side 10 / 19

11 danne underføringer (se tabel 2). I forbindelse med opraderingen af vejen bør det tilstræbes at passagen af Nørreå lever op til kravene til faunapassage på A niveau. Kombinationspassage Grønne broer og viadukter For at afhjælpe de brud, som vejen forårsager på flagermusenes ledelinjer, er det vigtigt at sikre de passager hvor det er teknisk muligt. En del flagermus, herunder dværg-, pipistrel-, trold-, og sydflagermus, samt sandsynligvis også langøret flagermus kan ledes igennem viadukter for veje og jernbaner under vejen, hvis disse overholder minimumsmål på 4 m x 6 m. Ved vejunderføringer er dette normalt ikke noget problem, fordi dette minimums krav ligger under kravet for gennemkørsel med lastbil. Ved gennemførsel af cykelstier og mindre markveje anvendes ofte mindre dimensioner, og her kan der være tale om en nødvendig udvidelse i forhold til standardløsningerne. Hop-over vegetation Hvor de andre typer af faunapassager inkluderer konstruktionsmæssige modifikationer af vejen som f.eks. betonrør eller ændrede brokonstruktioner, er hop-over vegetationen udelukkende baseret på strategisk beplantning langs vejen (Limpens m.fl. 2005). Formålet med beplantningen er primært at lede især flagermus sikkert over vejen med mindre risiko for trafikdrab til følge. Det er sandsynligt, at en del fuglearter, også vil have gavn af passagerne. Formålet er, at skabe så høj vegetation langs siderne af vejen, at det leder flagermusene op i relativ stor højde, før de passerer vejen. Ideelt set vil beplantning på en evt. udvidet midterrabat omkring passagerne også være hensigtsmæssig. Af praktiske årsager bør beplantningen i midterrabatten foregå med buske og ikke træer. Der er dog en del usikkerhed omkring effekten af Hop-over passagerne, men det antages, at disse kan have betydning for vil især være vigtige for små og mellemstore flagermusarter (dværg-, pipistrel-, trold-, og sydflagermus). Om langøret flagermus vil benytte en sådan passagemulighed er usikkert, og for de store arter (skimmel og brunflagermus) er passagetypen af mindre betydning på grund af den store flyvehøjde. I forbindelse med de to flagermus-hotspots, Vintmølle Sø og Nørreå, bør de høje træer nær vejen så vidt muligt bevares, for bedst muligt at lede Pipistrellus-arterne over vejen i sikker højde. Etablering af beplantning med yderligere træer langs siderne af vejen og høj vegetation i en evt. midterrabat bør ligeledes overvejes. 6.4 Forslag til afværgeforanstaltninger for flagermus langs rute 26, etape 2 Hop-overs/bevaring af træer langs vejen ved Vintmølle sø og Nørreå Bygværket over Nørreå bevares eller forbedres/udvides så det opfylder kravene til A niveau faunapassage Opsætning af flagermuskasser til erstatning for evt. træfældning, samt etablering af flagermus-venlig skovdrift omkring vejen, der sikrer bevaring af gamle og døde træer. I nødvendigt omfang plantes nye ledelinjer langs vejen, der leder dyrene til sikre krydsningssted Vejbelysning undgås i størst muligt omfang Side 11 / 19

12 7 Referencer Baagøe, H. J. & Jensen, T. S. (red.) (2007) Dansk pattedyr atlas. Gyldendal. Battersby, J. (comp.) (2010): Guidelines for Surveillance and Monitoring of European Bats. EUROBATS Publication Series No. 5. UNEP / EUROBATS Secretariat, Bonn, Germany, 95 pp. Boye, P. & Dietz, M. (2005) Development of good practice guidelines for woodland management for bats. English Nature Research Report 661. Dietz, C., von Helversen, O. & Nill, D. (2009) Bats of Britain, Europe & Northwest Africa. A&C Black, London. Limpens, H. J. G. A., Twisk, P. & Veenbaas, G. (2005) Bats and road construction. Rijkswaterstaat, The Netherlands. Pihl, S., Ejrnæs, R., Søgaard, B., Aude, E., Nielsen, K.E., Dahl, K. & Laur-sen, J.S. (2000) Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. - Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr Skov- og Naturstyrelsen (2010) God praksis for skovarealer med flagermus. Storstrøms Amt (2000) Rødlistede pattedyr i Storstrøms Amt Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) (2007) Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr Vejdirektoratet (2010) Flagermus og større veje - registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger. Udkast til vejledning version Side 12 / 19

13 8 Bilag Bilag 1: Kort over biologiske ledelinjer og korridorer Bilag 2: Samlet kort over observationer af alle arter Bilag 3: Observationer af dværgflagermus Bilag 4: Observationer af troldflagermus Bilag 5: Observationer af vandflagermus Bilag 6: Observationer af damflagermus Bilag 7: Observationer af Myotis sp. Bilag 8: Observationer af skimmelflagermus Bilag 9: Observationer af brunflagermus Side 13 / 19

14 Bilag 1: Biologiske ledelinjer og korridorer langs etape 2. Ortofoto 2008 BlomInfo.

15 Bilag 2: Samlet kort over observationer af alle arter langs etape 2.

16 Bilag 3: Observationer af dværgflagermus langs etape 2. Bilag 4: Observationer af troldflagermus langs etape 2.

17 Bilag 5: Observationer af vandflagermus langs etape 2. Bilag 6: Observationer af damflagermus langs etape 2.

18 Bilag 7: Observationer af Myotis sp. langs etape 2. Bilag 8: Observationer af skimmelflagermus langs etape 2, bemærk at arten ikke blev observeret på etape 1.

19 Bilag 9: Observationer af brunflagermus langs etape 2.