KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

Transkript

1 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon og Thomas V. Pedersen, direkte telefon Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer for privatforbrug og investeringer underbygger AEs forventning fra septemberprognosen om dels en behersket fremgang i privatforbruget i 3. kvartal, og dels at (materiel-)investeringerne vil rette sig lidt i 2. halvår 23 efter det meget kraftige fald fra 1. til 2. kvartal i år. På det internationale område er der nu klar fremgang at spore for den amerikanske økonomi. Imidlertid bliver de afsmittende positive effekter af den tiltagende amerikanske vækst for økonomierne i EU fortsat modgået af den lave dollarkurs. For Danmarks største samhandelspartner Tyskland er signalerne blandede. Men både for tysk industri og for tysk økonomi som helhed er det svært at få øje på egentlige positive tendenser. I Danmark ser det ikke alt for lyst ud for industrien i 3. kvartal, mens der er lidt mere positive tendenser at spore gennem forventningerne til 4. kvartal. Der er dog ikke umiddelbart tegn på, at faldet i industribeskæftigelsen vil stoppe i 2. halvår af 23. Lysere ser det ud for servicesektoren gennem forventningerne i den sammensatte konjunkturindikator. Beskæftigelsesindikatorerne tyder isoleret set på et mindre fald i servicesektorbeskæftigelsen i 3. og 4. kvartal, men også her har der været en klar positiv udvikling at spore efter 2. kvartal i år. Der er fortsat ikke klare tegn på fremgang i bygge- og anlægssektoren. Forventningerne til 4. kvartal er dog lidt mindre dystre end forventningerne til de foregående tre kvartaler af 23. Niveauet for beskæftigelsesindikatorerne tyder isoleret set på et fald i byggebeskæftigelsen, mens udviklingen omvendt godt kan tolkes i retning af en mindre stigning i 2. halvår 23. Alt i alt flugter AEs forventninger til 3. og 4. kvartal 23, jf. vores septemberprognose, samlet set nogenlunde med beskæftigelsesindikatorerne fra de tre hovederhverv. Der er endnu ikke klare tegn på vending i arbejdsmarkedet i 2. halvår af 23, men der er omvendt heller ikke tegn på yderligere markante beskæftigelsesfald. P:\GS\6-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\23\oek-tp-fip.doc

2 2 KONJUNKTURSITUATIONEN udsigterne for 3. og 4. kvartal Forbrug og investeringer Forbrug Med tal for detailomsætningen og nyregistreringerne af personbiler er det muligt at få en indikation af udviklingen i privatforbruget i 3. kvartal 23. Figur 1 sammenholder en vægtning af detailomsætningen og nyregistreringer af personbiler (rettet mod husholdningerne) med forbruget af varer ekskl. energi. Observationerne fra juli og august 23 peger på en svag fremgang i denne forbrugskomponent. Figur 1. Forbrug af varer ekskl. energi og indikator indeks 1992m1= mio. kr (1995) Indikator Vareforbrug ekskl. energi Anm.: Indikatoren er sammensat af nyregistreringerne af biler i husholdningerne og mængdeindekset for detailomsætningen. Vægtene afspejler det relative forhold mellem forbruget af varer ekskl. energi og forbrugskomponenten, anskaffelser af køretøjer, som det opgøres i nationalregnskabet. Indikatoren er sæsonkorrigeret og der er taget 3 mdrs. glidende gennemsnit. Den lodrette streg markerer starten på prognoseperioden. Historisk har udviklingen i det samlede private forbrug i høj grad fulgt udviklingen i forbruget af varer ekskl. energi, der udgør knap 5 pct. af det samlede privatforbrug. Figur 1 underbygger derfor AEs forventninger fra septemberprognosen om en behersket fremgang i det samlede privatforbrug i 3. kvartal 23.

3 3 Investeringer Med udgangspunkt i udenrigshandelsstatistikken er det muligt at få en indikation af investeringsudviklingen i 3. kvartal 23. Figur 2 sammenholder importen af maskiner, kapitaludstyr og transportmidler med maskininvesteringerne. Observationerne fra juli og august 23 peger på vending for maskininvesteringerne i 3. kvartal. Det underbygger AEs forventning om, at investeringerne vil rette sig lidt i den resterende del af 23 efter det meget kraftige fald fra 1. til 2. kvartal 23. Figur 2. Maskininvesteringerne og import af maskiner og kapitaludstyr mv import af maskiner mv. Maskininv. AE-prognose Maskininv. seneste NR m3= m3= Anm.: Importen af maskiner mv. dækker maskiner, kapitaludstyr og transportmidler inklusive. personbiler fra udenrigshandelsstatistikken. Importen af personbiler er vægtet med erhvervsbilernes andel af alle nyregistrerede personbiler. Endelig er importen af disse størrelser deflateret med enhedsværdiindeksene for henholdsvis maskiner og transportmidler. Egen sæsonkorrektion og 3. mdrs. glidende gennemsnit. Den lodrette streg markerer starten på prognoseperioden. Udover import imødekommes en del af den danske investeringsefterspørgsel også af den indenlandske produktion. Imidlertid er der ikke nogen klar tendens at spore ift. investeringsgodeindustriens hjemmemarkedsomsætning de seneste måneder. Omvendt er ordrebeholdningen for investeringsgodeindustrien til hjemmemarkedet steget noget fra juli til september måned 23. Alt i alt underbygger de nævnte indikatorer AEs forventning i septemberprognosen om, dels en behersket fremgang for privatforbruget i 3. kvartal, og dels at investeringerne i hvert fald maskininvesteringerne - vil rette sig lidt i 3. kvartal efter det meget kraftige fald fra 1. til 2. kvartal.

4 4 Internationalt Amerikansk BNP steg relativt kraftigt med 1¾ procent fra 2. til 3. kvartal. Der er tale om en fremgang, der umiddelbart er lidt kraftigere end ventet i AEs prognose fra september. Det indikerer, at et amerikansk opsving nu er i gang. Det er dog endnu for tidligt at tale om et buldrende amerikansk opsving. Således lå amerikansk BNP i 3. kvartal 3¼ procent over samme kvartal sidste år, jf. figur 3. Og som følge af bidrag fra en noget kraftigere befolkningsvækst i USA, så svarer det til en vækst på omkring 2¼ procent efter europæisk målestok. Figur 3. BNP-vækst i USA Procent 2 2 Procent År til år-vækst i BNP, USA [c.o.p 4] -1 Anm.: Figuren viser væksten i BNP i forhold til samme kvartal året før. Kilde: EcoWin. Den tiltagende amerikanske vækst vil alt andet lige stimulere verdensøkonomien - og dermed også de danske eksportmuligheder. Den tiltagende amerikanske vækst er dog næppe kraftig nok til at modgå de negative effekter på europæisk økonomi som følge af de senere års faldende dollar, jf. også HEIMDAL-beregninger om dette i AE s konjunkturvurdering fra september. I AE s prognose var det ventet, at dollaren som tendens blev svagt styrket igennem 2. halvår. Dette er ikke sket. Primo november ligger euro-dollarforholdet ca. 12 procent under niveauet for samme periode sidste år, hvor det som gennemsnit for november i prognosen var forudsat at ligge ca. 8

5 5 procent under november sidste år. Vækstbidraget til Europa af den umiddelbart kraftigere vækst i amerikansk BNP end forudsat, bliver således modgået af en lavere dollar. Hvad angår de aktuelle udsigter for Danmarks største samhandelspartner og Europas vigtigste økonomi, Tyskland, så er billedet umiddelbart lidt blandet. Der foreligger endnu ikke nationalregnskabstal for Tyskland i 3. kvartal. Stigende tysk IFO-indeks samt stagnerende og faldende ledighed igennem de seneste måneder peger umiddelbart i en positiv retning. Hvad angår IFOindekset, så er tidligere tiders relative store samvariation med den faktiske tyske industriproduktion imidlertid ikke så udtalt mere. Således har væksten i den faktiske tyske industriproduktion som tendens været faldende det sidste års tid og er direkte negativ i både august og september mens IFOindekset har været stigende det sidste halve år, jf. figur 4. Bedringen af IFOindekset har således endnu ikke afspejlet en mere positiv udvikling i den tyske industriproduktion. Figur 4. IFO-indeks og tysk industriproduktion Ændring ift. året før, procent Indeks Industriproduktion [c.o.p 12] IFO indeks (højre akse) 8. Kilde: EcoWin. Hvad angår den stagnerende til faldende tyske ledighed, så må den bunde i faldende arbejdsstyrke, da beskæftigelsen (så langt der er data til) fortsat viser faldende tendens med praktisk taget samme takt som det sidste halvandet år, jf. figur 5.

6 6 Både for tysk industri og for tysk økonomi som helhed er det således svært at få øje på egentlige realøkonomiske positive tendenser. Figur 5. Tysk ledighed og beskæftigelse Mio. personer Beskæftigelse Ledighed Mio. personer Anm.: Figuren viser den sæsonkorrigerede udvikling. Kilde: EcoWin. Situationen i de tre hovederhverv i Danmark Industri Indikatorerne for industrivirksomhedernes kapacitetsudnyttelse, investeringsplaner og produktionskapacitet lå ved udgangen af 3. kvartal 23 fortsat på et meget lavt niveau set over perioden siden staten af 1992, jf. figur 6. Der er heller ingen positive tendenser at spore i den seneste udvikling. Industrivirksomhederne kan derfor umiddelbart imødegå større efterspørgsel, nogen tid før det bliver nødvendigt at investere og ansætte nye medarbejdere. Indikatorerne for investeringsplanerne og kapacitetsudnyttelse mv. underbygger billedet af stagnerende investeringer og svag vækst i den internationale økonomi, jf. ovenfor. Beskæftigelsesindikatorerne for industrien peger således også umiddelbart på et fortsat fald i industribeskæftigelsen i 3. og 4. kvartal 22, jf. figur 7. Sammenholdt med beskæftigelsesudviklingen fra nationalregnskabet er sammenhængen ikke overvældende. Indikatorerne peger dog umiddelbart på en udvikling, der er lidt mere negativ, end hvad der ligger til grund for AEs prognose, særligt i 3. kvartal 23, jf. figur 7.

7 7 Figur 6. Indikatorer for kapacitet og investeringer m3= m3= invest.planer kapacitetsudnyttelsen (h.a) Prod.kapacitet Anm.: For produktionskapaciteten angiver et tal mindre end 1, at en overvægt af virksomhederne har tilstrækkelig produktionskapacitet. For investeringsplanerne angiver et tal under 1, at en overvægt af virksomhederne har skåret ned i investeringsplanerne det seneste kvartal. For kapacitetsudnyttelsen angiver de adspurgte virksomheder et skøn over udnyttelsen i pct. Alle indikatorer er fire kvartalers glidende gennemsnit. Den lodrette streg markerer starten på prognoseperioden. Figur 7. Beskæftigelse og indikator i industrien nettotal pers K1 1995K3 1996K1 1996K3 1997K1 1997K3 1998K1 1998K3 1999K1 1999K3 2K1 2K3 21K1 21K3 22K1 22K3 23K1 23K3 Nettovurd. NR+AE prognose, ændret besk. (h.a.) Anm.: Nettovurderingen angiver hvor mange virksomheder der netto frem til og med 3. kvartal 23 vurderer større beskæftigelse i kvartalet sammenlignet med kvartalet tidligere, mens 4. kvartal 23 angiver forventningen om større beskæftigelse sammenlignet med 3. kvartal. Egen sæsonkorrektion. NR+AE prognose, ændret beskæftigelse angiver to perioders glidende gennemsnit af den kvartalsvise ændring i den sæsonkorrigerede beskæftigelse for industrien fra nationalregnskabet og AEs prognose. Den lodrette streg markerer starten på prognoseperioden.

8 8 Servicesektoren I servicesektoren har den sammensatte sæsonkorrigerede konjunkturindikator udvist stigende tendens siden marts 23. Der er således også en pæn stigning i forventningerne til 4. kvartal 23 sammenlignet med forventningerne til både 2. og 3. kvartal 23. I oktober steg forventningerne (til perioden november 23 til januar 24) yderligere og ligger nu på sit højeste siden maj 22. Det er som følge af meget få observationer svært at vurdere værdien af beskæftigelsesindikatorerne for servicesektoren sammenholdt med udviklingen i beskæftigelsen fra nationalregnskabet. Niveauet vidner i sig selv om fortsat fald i servicesektorbeskæftigelsen, men udviklingen peger i retning af et mindre fald sammenlignet med tidligere på året, jf. figur 8. AEs forventninger til 3. og 4. kvartal 23 i septemberprognosen trækker i samme retning, idet der ventes stort set uændret servicesektorbeskæftigelse efter fald de foregående fire kvartaler, jf. figur 8. Figur 8. Beskæftigelse og indikator i servicesektoren 3 nettotal 1 pers K2 2K3 2K4 21K1 21K2 21K3 21K4 22K1 22K2 22K3 22K4 23K1 23K2 23K3 23K4 Nettovurd. NR+AE prognose, ændret besk. (h.a.) Anm.: Nettovurderingen angiver hvor mange virksomheder, der netto frem til og med 3. kvartal 23 vurderer større beskæftigelse i kvartalet sammenlignet med kvartalet tidligere, mens 4. kvartal 23 angiver forventningen om større beskæftigelse sammenlignet med 3. kvartal. Egen sæsonkorrektion. NR+AE prognose, ændret beskæftigelse angiver den kvartalsvise ændring i den sæsonkorrigerede beskæftigelse for servicesektoren fra nationalregnskabet og AEs prognose. Den lodrette streg markerer starten på prognoseperioden.

9 9 Bygge- og anlægssektoren I bygge- og anlægssektoren er den sammensatte sæsonkorrigerede konjunkturindikator faldet en smule igen efter en pæn stigning fra april til august 23. Forventningerne til 4. kvartal 23 er dog mindre negative, end de var til både 2. og 3. kvartal 23. Barometret ligger imidlertid fortsat meget lavt sammenlignet med perioden siden starten af I forhold til beskæftigelsen peger indikatorerne isoleret set på et fortsat fald i bygge- og anlægsbeskæftigelsen, men også her er udviklingen vendt siden starten af året, jf. figur 9. Der har på det seneste været en nogenlunde pæn sammenhæng mellem virksomhedernes vurdering af beskæftigelsessituationen og udviklingen i beskæftigelsen som opgjort i nationalregnskabet, dog med nogen niveaumæssig forskel, jf. figur 9. Overføres den seneste udvikling i indikatorerne til beskæftigelsen i nationalregnskabet, kan der komme en - formentlig beskeden - stigning i beskæftigelsen i 3. kvartal. I den seneste prognose venter AE til sammenligning stort set uændret beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren i 3. og 4. kvartal 23, jf. figur 9. Figur 9. Beskæftigelse og indikator i bygge- og anlægssektoren nettotal 1 pers K1 1998K3 1999K1 1999K3 2K1 2K3 21K1 21K3 22K1 22K3 23K1 23K3 Nettovurd. NR+AE prognose, ændret besk. (h.a.) Anm.: Nettovurderingen angiver hvor mange virksomheder, der netto frem til og med 3. kvartal 23 vurderer større beskæftigelse i kvartalet sammenlignet med kvartalet tidligere, mens 4. kvartal 23 angiver forventningen om større beskæftigelse sammenlignet med 3. kvartal. Egen sæsonkorrektion. NR+AE prognose, ændret beskæftigelse angiver den kvartalsvise ændring i den sæsonkorrigerede beskæftigelse for bygge- og anlægssektoren fra nationalregnskabet og AEs prognose. Den lodrette streg markerer starten på prognoseperioden.

10 1 Det samlede arbejdsmarked Den sæsonkorrigerede ledighed steg med ca. 4. personer fra 2. til 3. kvartal 23, hvilket for uændret arbejdsstyrke peger i negativ retning for beskæftigelsen i 3. kvartal. Stigningen i ledigheden er ca. 4.5 personer mindre end fra 1. til 2. kvartal 23. Det er imidlertid vanskeligt, bl.a. pga. af mere tekniske forhold, at vurdere, om den aftagende stigningstakt er reel, Jf. AEs notater om ledighedstallene i juli, august og september. Ledigheden lå i september måned 23 som ventet i den seneste AE prognose på 177. personer. AE venter stort set uændret beskæftigelse for den samlede økonomi i 2. halvår 23, mens der ventes en fortsat om end behersket stigning i ledigheden det sidste kvartal af 23. AEs forventninger til beskæftigelsen i 3. og 4. kvartal flugter samlet set nogenlunde med beskæftigelsesindikatorerne fra de tre hovederhverv. Bortset fra den seneste vurdering af ledighedsudviklingen fra arbejdsmarkedsrådene vedr. 4. kvartal 23 er der endnu ikke nogen klare tegn på vending i arbejdsmarkedet i 2. halvår af 23, men der er omvendt heller ikke tegn på yderligere markante beskæftigelsesfald. Arbejdsmarkedsrådenes seneste vurdering peger således umiddelbart på en gennemsnitlig sæsonkorrigeret ledighed på ca i 4. kvartal 23. Det vil imidlertid kræve et pænt fald i ledigheden fra september måned og frem. Det er dog vanskeligt at vurdere i hvor høj grad, Arbejdsmarkedsrådene i deres skøn tager højder for den seneste udvikling frem til 3. kvartal 23.