Frederikshavn Kommune har videre vurderet, at der ikke skal udarbejdes en VVM-redegørelse for projektet.

Transkript

1 Brian Juul Severinsen Helge Rodes Vej Frederikshavn Kystdirektoratet J.nr. 15/ Ref. Britt Gadsbølle Larsen Tilladelse efter kystbeskyttelsesloven og dispensation inden for strandbeskyttelseslinjen til lovliggørelse af kystbeskyttelse i form af pumpesystem på Helge Rodes Vej 5, matr.nr. 7a Bangsbo, Frederikshavn Jorder, Frederikshavn Kommune Kystdirektoratet giver hermed tilladelse efter kystbeskyttelsesloven samt dispensation inden for strandbeskyttelseslinjen til lovliggørelse af kystbeskyttelse i form af pumpesystem på matr.nr. 7a Bangsbo, Frederikshavn Jorder, Frederikshavn Kommune, beliggende på Helge Rodes Vej 5, 9900 Frederikshavn, på de vilkår som fremgår nedenfor. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Frederikshavn Kommune har videre vurderet, at der ikke skal udarbejdes en VVM-redegørelse for projektet. Lovgrundlag Etablering af et pumpesystem i forbindelse med kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 15 af 08/01/16) samt dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, 65, stk. 1, jf. 15 i naturbeskyttelsesloven (LBK nr af 08/12/2015). Kystdirektoratet skal vurdere, om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 874 af 02/09/2008). Tilladelse efter kystbeskyttelsesloven gives på følgende vilkår: 1. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af det godkendte projekt. 2. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.

2 3. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet for ejers regning såfremt: anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes, der viser sig uforudsete, skadelige virkninger som følge af anlæggets tilstedeværelse eller anlægget ikke længere beskytter den interesse, som har dannet baggrund for tilladelsen. Kystdirektoratet skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk) dokumentation for reetableringen. 4. Til sikkerhed for opfyldelsen af ovenstående vilkår, skal ejeren for egen regning udfærdige og, på den ejendom som anlægget etableres på, lade tinglyse en deklaration med Kystdirektoratet som påtaleberettiget. Deklarationen skal orientere om, at den til enhver tid værende ejer af ejendommen og anlægget er forpligtet til at overholde de i tilladelsen anførte vilkår. Deklarationen kan tinglyses med respekt for eksisterende pantehæftelser og servitutter, byrder m.v. I anmeldelsen til den elektroniske tinglysning skal Kystdirektoratets e- mailadresse, kdi@kyst.dk, anføres, idet Kystdirektoratet skal have adgang til den originale tinglyste deklaration. Servitutten skal være tinglyst senest 3 år fra denne tilladelses datering. 5. Udformningen af anlægget skal være i overensstemmelse med det ansøgte. 6. Samtidig med at ombygningen af anlægget afsluttes, skal der indsendes en færdigmelding, der bekræfter, at anlægget er opført i overensstemmelse med tilladelsen, til Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk). 7. Tilladelsen bortfalder, hvis den ansøgte ombygning af anlægget ikke er afsluttet indenfor 3 år fra udstedelsen af denne tilladelse. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på, at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning.

3 Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med pumpesystemets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Såfremt etableringen af anlægget har konsekvenser for andre grunde, f.eks. i form af færdsel i forbindelse med etableringen, opfordrer Kystdirektoratet til at der indhentes samtykke hertil fra de berørte grundejere, inden anlægsarbejdet iværksættes. Dispensation inden for strandbeskyttelseslinjen gives på følgende vilkår: Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige. Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet konkret bestemmer andet. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2. Begrundelse for tilladelse efter kystbeskyttelsesloven Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står: 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn: 1) Behovet for kystbeskyttelse, 2) økonomiske hensyn, 3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet, 4) kystlandskabets bevarelse og genopretning, 5) naturens frie udfoldelse, 6) rekreativ udnyttelse af kysten, 7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og 8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse.

4 I afgørelsen har Kystdirektoratet lagt afgørende vægt på behovet for kystbeskyttelse samt kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet. Da anlægget ligger inden for bebyggelse, er hensyn til rekreativ udnyttelse af kysten, sikring af den eksisterende adgang til kysten samt naturens frie udfoldelse ikke afgørende for vurderingen af ansøgningen. Kystdirektoratet vurderer, at behovet for kystbeskyttelse er til stede og at anlægget kan lovliggøres, da det anses som en optimering af den eksisterende skråningsbeskyttelse. Den eksisterende skråningsbeskyttelse er lav grundet det lave bagvedliggende landskab, hvilket har som konsekvens, at vand under storm kan løbe henover skråningen. Det etablerede pumpeanlæg kan opsamle vandet og dermed afhjælpe problemet. Der har i årene 1981, 2003, 2005 og 2008 været oversvømmelse i området. Efter etablering af pumpesystemet i 2010 er der ikke oplevet oversvømmelse af bebyggelsen, hvilket indikerer, at anlægget har en gavnlig effekt og optimerer den eksisterende kystbeskyttelse. Kystdirektoratet finder det dog ikke godtgjort, at anlægget beskytter de omkringliggende ejendomme. Det er på den pågældende matrikel ikke muligt at forhøje skråningsbeskyttelsen uden at lave en terrænændring, da niveauet af det bagvedliggende areal er meget lavt. Den valgte metode er derfor en ekstraordinær løsning, der er tilpasset de lokale forhold, så anlægget er mindst muligt indgribende i landskabet. Grundet anlæggets placering, tilbagetrukket, nedgravet og ikke synligt fra kysten, har Kystdirektoratet vurderet, at det er en optimeret løsning. De ønskede justeringer af det eksisterende pumpesystem og tilhørende sandfang, i form af øget mellemrum mellem brædderne samt opdeling af træbeklædningen i felter, kan med denne lovliggørelse foretages, da det vurderes at optimere anlæggets funktion. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på det indkomne høringssvar fra Naturstyrelsen, hvoraf det fremgår, at Naturstyrelsen vurderer, at anlægget ikke vil have en væsentlig påvirkning på Natura områder og at der ikke findes registrerede bilag IV-arter. Kystdirektoratet vurderer, at der ikke er så væsentlige hensyn, der taler imod projektet, at en tilladelse til lovliggørelse ikke skal gives. I forbindelse med den etablerede kystbeskyttelse, opfordrer Kystdirektoratet til sandfodring på strækningen. Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund tilladelse til lovliggørelse af kystbeskyttelse i form af pumpesystem.

5 Begrundelse for dispensation inden for strandbeskyttelseslinjen Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Formålet med strandbeskyttelseszonen er at sikre en generel friholdelse af kystområderne for indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Når Kystdirektoratet i denne sag træffer afgørelse om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, 65, stk. 1., jf. 15 i naturbeskyttelsesloven, sker det på baggrund af en afvejning af de landskabelige hensyn. På baggrund af denne vurdering træffes afgørelse om dispensation, da pumpesystemet anses som en optimering af den eksisterende kystbeskyttelse og ikke er en væsentlig indgriben i landskabet. Anlægget er placeret så langt tilbage på grunden som muligt, tæt op ad bebyggelse og i niveau med soklen. Det betyder, at så stor en del af anlægget som muligt er placeret uden for strandbeskyttelseslinjen. Kassen med drænrør ligger uden for strandbeskyttelseslinjen, mens selve drænrørene ligger delvist inden for strandbeskyttelseslinjen. Anlæggets sandfang ligger ligeledes inden for strandbeskyttelseslinjen. Derudover er de dele af anlægget, som udelukkende fungerede som terrasse, blevet fjernet. Dispensation gives til den del af anlægget, som har funktion af kystbeskyttelse, hvilket er pumpesystem og tilhørende sandfang. Pumpesystemet er nedgravet og sandfanget er den eneste synlige del af anlægget, som dog ikke er synligt fra stranden. Kystdirektoratet vurderer, at et sandfang er en nødvendig del af et optimeret dræningssystem. For at sandfanget kan fungere optimalt, skal det være lavet af et materiale, der kan opsamle sand ført ind med vandet, men samtidig lader tilstrækkelige mængder vand trænge ned til pumpeanlægget. Kystdirektoratet finder derfor, at den ansøgte kystbeskyttelse, med et sandfang udført i træ, er en optimeret løsning for den pågældende ejendom, da det både afhjælper oversvømmelse og medvirker til aflejring af sand. Endvidere vurderes det, at sandfangets areal på 116 m 2 er godtgjort, idet størrelsen er medvirkende til at optimere anlæggets funktion, da sandfanget afhjælper tilstopning af pumpesystemet. Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, påvirker Natura 2000-områder væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for arter, der indgår i et udpegningsgrundlag. Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Det ansøgte anlæg er et særligt tilfælde, hvor der gives tilladelse og dispensation til etablering af et pumpesystem, som på baggrund af de lokale forhold er vurderet at være en optimeret løsning. Afgørelsen vil derfor ikke have præcedensvirkning.

6 Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund, at der efter naturbeskyttelsesloven gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til lovliggørelse af kystbeskyttelse i form af pumpesystem. Begrundelse for ikke at kræve en konsekvensvurdering Det ansøgte projekt vil ikke finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000-områder. Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer således, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for bilag IV arter i området. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af høringssvar, VVMscreening og egne vurderinger. Kystdirektoratets vurdering af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og placering. Begrundelse for ikke at kræve en VVM-redegørelse Frederikshavn Kommune skal vurdere, om der skal udarbejdes en VVMredegørelse for projekter omfattet af bekendtgørelsen om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på land. Kommunen har vurderet, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning på natur og miljø og at anlæggets påvirkning i kumulation med allerede eksisterende aktiviteter ikke vil indvirke væsentligt på omgivelserne. Afgørelsen er truffet efter 3, stk. 2 i VVM-bekendtgørelsen. Frederikshavn Kommune har derfor i denne sag vurderet, at projektet ikke vil indebære væsentlige påvirkninger på miljøet og der bør således ikke udarbejdes en VVM-redegørelse for projektet.

7 Projektbeskrivelse I 2010 etablerede ejer af matr.nr. 7a Bangsbo, Frederikshavn Jorder et kystsikringsanlæg bestående af et pumpesystem i forbindelse med eksisterende skråningsbeskyttelse. Der er ikke ved anlæggets etablering søgt om tilladelse til etablering af foranstaltningen, men ejer ønsker at få anlægget godkendt som et kystbeskyttelsesanlæg, da pumpesystemet er vigtigt for beskyttelsen mod oversvømmelse af ejendommen. Anlægget består af en kasse med drænrør, som er forbundet til en ø600 x 2000 mm Waving pumpebrønd fra Grundfos med installeret højvandslukke og alarm, hvorfra vandet pumpes væk fra bygningen og tilbage til havet. Kassen med drænrør ligger mellem bygningsfacaden og strandbeskyttelseslinjen og ligger således uden for strandbeskyttelseslinjen. Drænrørene er en del af et samlet kystbeskyttelsesanlæg, hvor kun dele af systemet ligger uden for strandbeskyttelseslinjen. Kystsikringsanlægget ligger med sin træbeklædning i niveau med bebyggelsens sokkel. Anlægget er ikke synligt fra kysten, men ligger med del af anlægget inden for strandbeskyttelseslinjen. Systemet omfatter, foruden kassen med drænrør, et sandfang. Denne del af kystbeskyttelsesanlægget ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Når der kommer vand ind fra kysten indeholder det bl.a. sand. For at sikre at sandet ikke lukker drænsystemet til, er der i forbindelse med kassen med drænrør etableret et sandfang, som omfatter en træbeklædning med riller og mellemrum mellem brædderne. Rillerne sørger for at tilbageholde sand fra havet, mens vandet løber videre til kassen med drænrør. Når vandet er væk og sandet tørrer, vil det sive ned i mellemrummene ved træbeklædningen, herved sikres, at en stor del af det sand, der almindeligvis kommer med havet ind, ikke ender i kassen med drænrør. Hvis sandet ender i kassen med drænrør vil sandet stoppe anlægget og vandet kan ikke trænge væk. Der skal være en vis afstand med rillet træbeklædning for, at det har den ønskede bremsende virkning. Derfor ønsker ejer at justere på det eksisterende kystsikringsanlæg således at der laves mere mellemrum mellem brædderne for at sandet bedre fanges inden det kommer til kassen med drænrør. Herudover vil ejer opdele træbeklædningen i felter, der lettere kan tages op for at tømme hulrummet under for sand. Sagsgennemgang Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen om lovliggørelse af kystbeskyttelse, har den været sendt i høring hos Frederikshavn Kommune og Naturstyrelsen samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark, Geodatastyrelsen og naboer. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger. Naturstyrelsen skrev den 4. februar 2016 følgende: Naturstyrelsen vurderer ikke, at projektet vil have en væsentlig påvirkning på Natura 2000-områder.

8 Der er foretaget en søgning efter bilag IV-arter i naturdata via Danmarks Miljøportal. Der fandtes ingen registrerede bilag IV-arter, men heller ingen eftersøgningsaktiviteter efter de respektive arter. Naturstyrelsen har således ikke kendskab til bilag IV-arter i projektområdet, men Naturstyrelsen kan ikke udelukke, at de forekommer i området. Frederikshavn kommune skrev den 10. marts 2016 i forbindelse med VVMscreening følgende: Frederikshavn Kommune har vurderet, at anlægget ikke vil indvirke væsentligt på omgivelserne. Projektet kræver således ikke en VVM-redegørelse. Kommunen har vurderet, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning i forhold til natur og miljø og at anlæggets påvirkning i kumulation med allerede eksisterende aktiviteter ikke vil indvirke væsentligt på omgivelserne. Afgørelsen er truffet efter 3, stk. 2 i VVM-bekendtgørelsen. Pr. 1. januar 2016 administrerer Kystdirektoratet strandbeskyttelseslinjen. På baggrund af en vurdering af ansøgningen samt høringssvar og VVM-screening, har Kystdirektoratet truffet afgørelse i sagen. Klagevejledning til afgørelse efter kystbeskyttelsesloven Dette dokument indeholder tre afgørelser ifølge kystbeskyttelsesloven. afgørelse om at lovliggøre projektet, afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en VVM-redegørelse, og afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering. Alle tre afgørelser kan påklages til miljø- og fødevareministeren. For alle tre afgørelser gælder følgende: Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til miljø- og fødevareministeren sammen med sagens akter. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Klagevejledning til afgørelse efter naturbeskyttelsesloven Denne afgørelse kan man klage over til Natur- og Miljøklagenævnet.

9 Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens 86: adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et linket til på forsiden af Klageportalen ligger på og Man logger på via eller typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 500 kr. i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven. Afgørelsen er sendt til: Naturstyrelsen, nst@nst.dk Frederikshavn Kommune, post@frederikshavn.dk Ejendomsforeningen Danmark, info@ejendomsforeningen.dk Fritidshusejernes Landsforening, sekretariat.fl@youseepost.dk Geodatastyrelsen, gst@gst.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening, Frederikshavn, frederikshavn@dn.dk / torpolesen@gmail.com Friluftsrådet, Kreds Vendsyssel v/ Thomas Elgaard Jensen, vendsyssel@friluftsraadet.dk Friluftsrådet, fr@friluftsraadet.dk

10 Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Ornitologisk Forening, Frederikshavn, Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, Dansk Kano og Kajak Forbund, Danmarks Jægerforbund, Naboer Med venlig hilsen Britt Gadsbølle Larsen Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.