Forslag. Lov om ændring af dyreværnsloven og forskellige andre love

Transkript

1 2008/1 LSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr Fremsat den 11. marts 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af dyreværnsloven og forskellige andre love (Forbud mod udstilling af ørekuperede hunde, forbud mod reklame for og salg af visse genstande, hold og fremvisning af dyr i cirkus, påbudsordning, betaling for opfølgende besætningskontrol og tematiserede kontroller m.v.) 1 I dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 4. december 2007, foretages følgende ændringer: 1. 11, stk. 2, ophæves. Stk. 3-4 bliver herefter stk , stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således:»stk. 2. Hale- eller ørekuperede hunde må ikke udstilles eller på anden måde fremvises med henblik på bedømmelse af hundens ydre, dens brugsegenskaber eller færdigheder. Forbudet gælder dog ikke for hunde, der er halekuperet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af 14, stk. 3, 2. pkt.«3. I 11, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres»stk. 3«til:»stk. 2«4. Efter 12 indsættes:» 12 a. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at reklame for og salg af genstande, der ikke må anvendes ved behandlingen af dyr, ikke er tilladt. Ministeren kan i den forbindelse endvidere fastsætte regler om, at forsøg kan straffes.«5. 17, stk. 2, 1. pkt., ophæves. 6. I 17, stk. 3, ændres»politidirektørens tilladelse«til»tilladelse fra en fødevareregion« , stk. 4, affattes således:»stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om hold og fremvisning af dyr i cirkus, forlystelsesparker og lignende virksomheder, herunder om forbud mod hold og fremvisning af visse vilde dyrearter.«8. I 18, stk. 1, ændres»politidirektørens tilladelse«til»tilladelse fra en fødevareregion«. 9. I 21, stk. 2, ændres»kredsdyrlægen«til:»fødevareregionen«. 10. I 23, 3. pkt., ændres»om politisager«til:»i retsplejelovens kapitel 80«. 1

2 11. I 24 a, stk. 1, ændres»ansatte dyrlæger i fødevareregionerne og i Fødevarestyrelsen«til:»personer ansat i eller under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri«. 12. I 24 a, stk. 2 og 3, ændres»ansatte dyrlæger i fødevareregionerne og i Fødevarestyrelsen«til:»Personer ansat i eller under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri«. 13. I 24 a indsættes som stk. 6 og 7:»Stk. 6. Tilsynsmyndigheden kan som led i kontrol efter stk. 1-3 medtage dokumenter, herunder udskrift af elektroniske data eller kopier heraf, samt medtage hele dyr eller udtage prøver fra levende og døde dyr mod kvittering. Hvis det skønnes nødvendigt for at undersøge, om der foreligger en overtrædelse af regler i dyreværnsloven eller regler fastsat i medfør heraf, kan dyrlæger ansat i tilsynsmyndigheden aflive et dyr med henblik på at udtage prøver af dette. Stk. 7. Personer, hvis dyr er blevet aflivet i medfør af stk. 6, 2. pkt., har krav på erstatning for den derved tilføjede skade, hvis der ikke efterfølgende rejses påtale, påtale opgives eller tiltalte frifindes. Erstatning ydes for økonomisk skade. Erstatning kan nedsættes eller nægtes, såfremt den pågældende selv har givet anledning til foranstaltningerne.«14. Efter 24 a indsættes:» 24 b. Konstaterer en person nævnt i 24 a, stk. 1, at regler i denne lov, regler fastsat i medfør heraf eller regler i Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forsvarlig behandling af dyr og beskyttelse af dyrs velfærd er overtrådt, kan en myndighed under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri meddele den ansvarlige for et dyrehold påbud om inden for en fastsat frist at træffe de foranstaltninger, som findes nødvendige for at overholde disse regler. Påbud skal meddeles skriftligt. Endvidere skal den, der har ansvaret for dyret, have lejlighed til at udtale sig, før påbudet meddeles. Stk. 2. Stk. 1, 2. og 3. pkt., kan fraviges i det omfang, det er nødvendigt for at afværge en væsentlig lidelse for dyret. Stk. 3. Der kan ikke meddeles påbud efter stk. 1, hvis den ansvarlige for dyreholdet i forvejen er meddelt pålæg efter 21 vedrørende samme forhold. Et påbud meddelt i medfør af stk. 1 bortfalder, hvis der efterfølgende udstedes pålæg efter 21 vedrørende samme forhold. 24 c. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at fødevareregionen kan meddele den ansvarlige for et dyrehold påbud om at modtage rådgivning samt at udarbejde og gennemføre en handlingsplan med henblik på at rette op på dyrevelfærdsmæssige problemer i besætningen. 24 d. Afgørelser, der træffes efter 24 b og efter regler udstedt i medfør af 24 c, kan påklages til Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager. Klage over afgørelser skal indgives senest 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Sekretariatet kan i særlige tilfælde behandle en klage, selv om klagen er indgivet efter fristens udløb. Klage har ikke opsættende virkning, medmindre Sekretariatet fra Fødevare- og Veterinærklager træffer anden afgørelse. Stk. 2. Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 24 e. Udgifter i forbindelse med den opfølgende besætningskontrol, der finder sted i forbindelse med egenkontrollen eller som følge af et påbud efter 24 b, afholdes af den enkelte besætningsejer, medmindre justitsministeren bestemmer andet. Stk. 2. Beløb, som opkræves i henhold til stk. 1, og som ikke betales rettidigt, tillægges en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens 5. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For erindringsskrivelser ved for sen betaling betales et beløb på 100 kr. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning og opkrævning af beløb som nævnt i stk. 1 og 2. 2

3 24 f. Ejere af besætninger med mindst 10 landbrugsdyr eller heste betaler et årligt beløb på 108 kr. til dækning af udgifterne i forbindelse med dyrevelfærdsrejseholdets tematiserede kontroller. Beløbet prisog lønreguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 2. Beløb, som opkræves i henhold til stk. 1, og som ikke betales rettidigt, tillægges en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens 5. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For erindringsskrivelser ved for sen betaling betales et beløb på 100 kr. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning af beløb som nævnt i stk. 1 og 2.«15. I 26, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:»formanden og medlemmerne beskikkes for 3 år ad gangen.«16. I 26 a, stk. 1, ændres»efter anmodning fra en politidirektør«til»efter anmodning fra en politidirektør eller en fødevareregion«. 17. I 28, stk. 2, nr. 1, udgår»eller«. 18. I 28, stk. 2, nr. 2, ændres»tilladelse.«til:»tilladelse eller«. 19. I 28, stk. 2, indsættes som nr. 3:»3) undlader at efterkomme et påbud efter 24 b, stk. 1.«2 I lov nr. 528 af 6. juni 2007 om hold af heste, som ændret ved lov nr. 315 af 30. april 2008, foretages følgende ændringer: affattes således:» 33. Konstaterer politiet eller en person ansat i eller under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at regler i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov er overtrådt, kan politiet eller en myndighed under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri påbyde den ansvarlige for hesteholdet inden for en fastsat frist at rette op på de forhold, som ikke er i overensstemmelse med disse regler.«i lov nr. 336 af 16. maj 2001 om hold af slagtekyllinger foretages følgende ændringer: 3 1. I 10, stk. 1, ændres»fødevareregionerne«til:»personer ansat i eller under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri«. 2. I 16, stk. 1, ændres»ansatte i Fødevaredirektoratet og fødevareregionerne«til:»personer ansat i eller under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri«. 4 I lov nr. 404 af 26. juni 1998 om indendørs hold af drægtige søer og gylte, som ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000 og lov nr. 295 af 30. april 2003, foretages følgende ændringer: 1. Efter 9 a indsættes:»kapitel 2 a Påbud 3

4 9 b. Konstaterer en person nævnt i dyreværnslovens 24 a, stk. 1, at regler i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf er overtrådt, kan en myndighed under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri meddele den ansvarlige for et dyrehold påbud om inden for en fastsat frist at træffe de foranstaltninger, som findes nødvendige for at overholde disse regler. Påbud skal meddeles skriftligt. Endvidere skal den, der har ansvaret for dyret, have lejlighed til at udtale sig, før påbudet meddeles. Stk. 2. Stk. 1, 2. og 3. pkt., kan fraviges i det omfang, det er nødvendigt for at afværge en væsentlig lidelse for dyret. Stk. 3. Der kan ikke meddeles påbud efter stk. 1, hvis den ansvarlige for dyreholdet i forvejen er meddelt pålæg efter dyreværnslovens 21 vedrørende samme forhold. Et påbud meddelt i medfør af stk. 1 bortfalder, hvis der efterfølgende udstedes pålæg efter dyreværnslovens 21 vedrørende samme forhold. Stk. 4. En afgørelse efter stk. 1 kan påklages til Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager. Klage over afgørelser skal indgives senest 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Sekretariatet kan i særlige tilfælde behandle en klage, selv om klagen er indgivet efter fristens udløb. Klage har ikke opsættende virkning, medmindre Sekretariatet fra Fødevare- og Veterinærklager træffer anden afgørelse. Stk. 5. Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers afgørelse efter stk. 4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«2. I 10, stk. 1, ændres» 5-9 a«til:» 5-9 a eller undlader at efterkomme et påbud efter 9 b, stk. 1«5 I lov nr. 104 af 14. februar 2000 om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, som ændret ved lov nr. 280 af 25. april 2001, foretages følgende ændringer: 1. Efter 7 indsættes:»kapitel 2 a Påbud 7 a. Konstaterer en person nævnt i dyreværnslovens 24 a, stk. 1, at regler i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf er overtrådt, kan en myndighed under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri meddele den ansvarlige for et dyrehold påbud om inden for en fastsat frist at træffe de foranstaltninger, som findes nødvendige for at overholde disse regler. Påbud skal meddeles skriftligt. Endvidere skal den, der har ansvaret for dyret, have lejlighed til at udtale sig, før påbudet meddeles. Stk. 2. Stk. 1, 2. og 3. pkt., kan fraviges i det omfang, det er nødvendigt for at afværge en væsentlig lidelse for dyret. Stk. 3. Der kan ikke meddeles påbud efter stk. 1, hvis den ansvarlige for dyreholdet i forvejen er meddelt pålæg efter dyreværnslovens 21 vedrørende samme forhold. Et påbud meddelt i medfør af stk. 1 bortfalder, hvis der efterfølgende udstedes pålæg efter dyreværnslovens 21 vedrørende samme forhold. Stk. 4. En afgørelse efter stk. 1 kan påklages til Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager. Klage over afgørelser skal indgives senest 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Sekretariatet kan i særlige tilfælde behandle en klage, selv om klagen er indgivet efter fristens udløb. Klage har ikke opsættende virkning, medmindre Sekretariatet fra Fødevare- og Veterinærklager træffer anden afgørelse. Stk. 5. Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers afgørelse efter stk. 4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«2. I 8, stk. 1, ændres» 3-5 a«til:» 3-5 a eller undlader at efterkomme et påbud efter 7 a, stk. 1«4

5 I lov nr. 173 af 19. marts 2001 om udendørs hold af svin foretages følgende ændringer: 1. Efter 15 indsættes: 6»Kapitel 6 a Påbud 15 a. Konstaterer en person nævnt i dyreværnslovens 24 a, stk. 1, at regler i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf er overtrådt, kan en myndighed under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri meddele den ansvarlige for et dyrehold påbud om inden for en fastsat frist at træffe de foranstaltninger, som findes nødvendige for at overholde disse regler. Påbud skal meddeles skriftligt. Endvidere skal den, der har ansvaret for dyret, have lejlighed til at udtale sig, før påbudet meddeles. Stk. 2. Stk. 1, 2. og 3. pkt., kan fraviges i det omfang, det er nødvendigt for at afværge en væsentlig lidelse for dyret. Stk. 3. Der kan ikke meddeles påbud efter stk. 1, hvis den ansvarlige for dyreholdet i forvejen er meddelt pålæg efter dyreværnslovens 21 vedrørende samme forhold. Et påbud meddelt i medfør af stk. 1 bortfalder, hvis der efterfølgende udstedes pålæg efter dyreværnslovens 21 vedrørende samme forhold. Stk. 4. En afgørelse efter stk. 1 kan påklages til Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager. Klage over afgørelser skal indgives senest 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Sekretariatet kan i særlige tilfælde behandle en klage, selv om klagen er indgivet efter fristens udløb. Klage har ikke opsættende virkning, medmindre Sekretariatet fra Fødevare- og Veterinærklager træffer anden afgørelse. Stk. 5. Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers afgørelse efter stk. 4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«2. I 16, stk. 1, ændres» 3-13«til:» 3-13 eller undlader at efterkomme et påbud efter 15 a, stk. 1«7 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk Stk. 2. Forbudet mod udstilling af ørekuperede hunde i dyreværnslovens 11, stk. 3, som affattet ved denne lovs 1, nr. 2, gælder ikke for hunde, der er født før lovens ikrafttræden. Stk. 3. Dyreværnslovens 17, stk. 3, 18, stk. 1, og 26 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs 1, nr. 6, 8 og 16, træder i kraft den 1. januar Stk. 4. Justitsministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for dyreværnslovens 17, stk. 2, som affattet ved denne lovs 1, nr. 5, og 24 e og 24 f, som affattet ved denne lovs 1, nr. 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 8 5

6 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1. Lovforslagets formål 1.2. Lovforslagets indhold og baggrund Ændringer som følge af veterinærforliget Ændringer som følge af rapporten om hold og fremvisning af dyr i cirkus mv Øvrige ændringer 2. Fødevaremyndighedernes velfærdskontrol 2.1. Gældende ret 2.2. Justitsministeriets overvejelser 3. Bevissikring 3.1. Gældende ret 3.2. Justitsministeriets overvejelser 4. Påbudshjemmel 4.1. Gældende ret 4.2. Justitsministeriets overvejelser 5. Betaling for dele af velfærdskontrollen 5.1. Gældende ret 5.2. Justitsministeriets overvejelser Gebyrer for opfølgende besøg Finansiering af dyrevelfærdsrejseholdets tematiserede kontroller 6. Hold og fremvisning af dyr i cirkus mv Gældende ret 6.2. Anbefalinger fra arbejdsgruppen om fremvisning af dyr i cirkus mv Hold og fremvisning af vilde dyr i cirkus Ny model for regulering af hold og fremvisning af dyr i cirkus 6.3. Justitsministeriets overvejelser 7. Tilladelse til oprettelse af zoologiske anlæg og erhvervsmæssig handel med dyr mv Gældende ret 7.2. Justitsministeriets overvejelser 8. Forbud mod udstilling af ørekuperede hunde 8.1. Gældende ret 6

7 8.2. Justitsministeriets overvejelser 9. Forbud mod reklame for og salg af visse genstande 9.1. Gældende ret 9.2. Justitsministeriets overvejelser 10. Beskikkelsesperiode for Dyreværnsrådets medlemmer Gældende ret Justitsministeriets overvejelser 11. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 12. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet 13. Administrative konsekvenser for borgere 14. Miljømæssige konsekvenser 15. Forholdet til EU-retten 16. Hørte myndigheder mv. 17. Sammenfattende skema 1. Indledning 1.1. Lovforslagets formål Lovforslaget har primært til formål at gennemføre de ændringer af dyreværnsloven, som er nødvendige for at gennemføre dele af det forlig om veterinærområdet, der blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre den 22. august Endvidere har lovforslaget til formål at gennemføre anbefalingerne fra en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, som i november 2008 afgav en rapport om hold og fremvisning af dyr i cirkus mv. Herudover indeholder lovforslaget en udvidelse af forbudet mod at reklamere for og sælge genstande, der ikke må anvendes ved behandlingen af dyr, og et forbud mod udstilling mv. af ørekuperede hunde. Endelig foreslås det, at godkendelse af og tilsyn med zoologiske anlæg, dyrehandler mv. overgår til fødevareregionerne, der foreslås indsat en beskikkelsesperiode for medlemmerne af Det særlige råd vedrørende dyreværnsspørgsmål (Dyreværnsrådet), ligesom der foretages visse justeringer af mere teknisk karakter Lovforslagets indhold og baggrund Ændringer som følge af veterinærforliget mv. Der blev i sommeren 2007 nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at foretage en gennemgribende undersøgelse af kontrollen og beredskabet på det veterinære område. I arbejdsgruppen deltog repræsentanter for bl.a. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender (nu Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri), Fødevarestyrelsen, Justitsministeriet, Finansministeriet, Den Danske Dyrlægeforening, Landbrugsraadet, Dyrenes Beskyttelse og DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation (DOSO). Arbejds- 7

8 gruppen afleverede sin rapport»undersøgelse af det veterinære område«til fødevareministeren den 30. januar Som opfølgning på veterinærundersøgelsen blev der under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri nedsat en hurtigarbejdende embedsmandsarbejdsgruppe med repræsentanter for Fødevarestyrelsen og Finansministeriet, der fik til opgave at udarbejde et oplæg til en politisk beslutning om den fremtidige indretning af veterinærområdet. Den 22. august 2008 blev regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre enige om et fire-årigt forlig om veterinærområdet. Af veterinærforliget fremgår det bl.a., at der skal udarbejdes en model for brug af teknikere i velfærdskontrollen, som i dag udelukkende udføres af dyrlæger. Brugen af trænede teknikere blev også anbefalet i en rapport afgivet i maj 2008 af Justitsministeriets arbejdsgruppe vedrørende skuldersår hos søer. Brugen af teknikere i forbindelse med velfærdskontrollen forudsætter en ændring af dyreværnsloven. Lovforslaget indeholder derfor et forslag om, at ansatte under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, f.eks. teknikere fra Plantedirektoratet, fremover kan bemyndiges til at udføre kontroller af besætninger og andre dyrehold med henblik på beskyttelse af dyrs velfærd. Lovforslaget indeholder desuden forslag om, at disse personer som led i velfærdskontrollen skal kunne medtage dokumenter mv. samt udtage prøver fra dyr med henblik på at undersøge og dokumentere overtrædelser af dyreværnslovgivningen. Det fremgår endvidere af veterinærforliget, at der skal iværksættes en styrket incitamentsstruktur i forhold til dyrevelfærd, herunder en»gult kort«-ordning i relation til skuldersår, ligesom der skal tages initiativ til en øget betaling fra besætningsejernes side i forbindelse med velfærdskontrollen. På den baggrund foreslås det i lovforslaget, at der indføres en påbudsordning, hvorefter en myndighed under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan meddele den ansvarlige for et dyrehold påbud om inden for en fastsat frist at træffe de foranstaltninger, som findes nødvendige for at overholde regler i dyreværnsloven, regler fastsat i medfør af denne lov eller regler i Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forsvarlig behandling af dyr og beskyttelse af dyrs velfærd. En tilsvarende ordning foreslås indført i forhold til de tre eksisterende love vedrørende hold af svin. Endvidere foreslås det, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at fødevareregionerne kan pålægge den ansvarlige for et dyrehold at modtage rådgivning samt at udarbejde og gennemføre en handlingsplan med henblik på at rette op på dyrevelfærdsmæssige problemer i besætningen. Denne bemyndigelsesbestemmelse vil bl.a. kunne finde anvendelse i forbindelse med etableringen af en såkaldt»gult kort«-ordning i forhold til skuldersår hos søer. Herudover foreslås det, at der indføres et gebyr for opfølgende besøg, der finder sted i forbindelse med egenkontrollen eller som opfølgning på et påbud udstedt i medfør af den ovennævnte påbudsordning. Endvidere foreslås det, at ejere af besætninger med mindst 10 landbrugsdyr eller heste skal betale et årligt beløb pr. besætning til dækning af udgifterne i forbindelse med dyrevelfærdsrejseholdets tematiserede kontroller Ændringer som følge af rapporten om hold og fremvisning af dyr i cirkus mv. Justitsministeren nedsatte i marts 2007 en arbejdsgruppe, der blev anmodet om at foretage en gennemgang af de dyrevelfærdsmæssige aspekter, som knytter sig til hold og fremvisning af dyr i cirkus eller andre foretagender, der ikke er godkendt som zoologiske anlæg, og udarbejde forslag til regler om hold og fremvisning af dyr i cirkus mv. Arbejdsgruppen blev nedsat bl.a. på baggrund af en udtalelse af 21. juli 2003 fra Rådet vedrørende hold af særlige dyr, hvor rådet foreslog, at der fremover ikke skulle gives dispensation fra dyreværnslovens forbud mod fremvisning af vilde dyrearter som f.eks. elefanter og søløver i cirkus. 8

9 På grundlag af en gennemgang af de dyreværnsmæssige aspekter, der knytter sig til hold og fremvisning af dyr i cirkus mv., har arbejdsgruppen foreslået, at det gældende forbud mod at anvende vilde dyr ved forestillinger i cirkus mv. ophæves, og at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om hold og fremvisning af dyr i cirkus mv., herunder regler om hvilke dyr der må holdes og fremvises. På den baggrund foreslås det i lovforslaget, at det gældende forbud mod hold og fremvisning af vilde dyr i cirkus ophæves. I stedet indsættes en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler om hold og fremvisning af dyr i cirkus. Med hjemmel i denne bestemmelse vil der administrativt blive udstedt regler om, hvilke dyr der må fremvises i cirkus mv., samt regler om under hvilke betingelser disse dyr må holdes og fremvises Øvrige ændringer Justitsministeriet har fra bl.a. Dyrenes Beskyttelse modtaget oplysninger om, at en voksende interesse for visse hunderacer skulle have medført et stigende antal ørekuperede hunde i Danmark. For at understøtte forbudet mod ørekupering af hunde foreslås det derfor i lovforslaget, at der indføres et forbud mod udstilling af ørekuperede hunde, som svarer til det gældende forbud mod udstilling af halekuperede hunde. Selv om det siden 1999 har været forbudt at anvende visse halsbånd mv., der hæftes på dyr og påfører dyret elektrisk stød eller anden væsentlig ulempe, når det aktiveres, finder reklame for og salg af sådanne produkter fortsat sted. Salg af de pågældende produkter er efter Justitsministeriets opfattelse i strid med god markedsføringsskik, idet produkterne ikke kan anvendes lovligt på dyr. For at sikre en effektiv overholdelse af forbudet mod anvendelse af disse produkter på dyr, forslås det i lovforslaget, at der etableres hjemmel til, at justitsministeren kan fastsætte regler om reklame for og salg af produkter, der ikke må anvendes ved behandlingen af dyr. Som led i politireformen er det forudsat, at en række opgaver, der ikke tilhører politiets kerneopgaver, outsources til private eller overlades til andre myndigheder. Det drejer sig bl.a. om opgaver på dyrevelfærdsområdet. Det foreslås derfor i lovforslaget, at fødevareregionerne fremover skal forestå godkendelse af og tilsyn med zoologiske anlæg mv. og udstede tilladelser til erhvervsmæssig handel med og opdræt af dyr, dyrepensioner, dyreinternater samt formidling af dyr. Det særlige råd vedrørende dyreværnsspørgsmål (Dyreværnsrådet) har rettet henvendelse til Justitsministeriet og anmodet om, at beskikkelsesperioden for rådets medlemmer tidsbegrænses. På den baggrund indeholder lovforslaget en bestemmelse om, at Dyreværnsrådets formand og medlemmer beskikkes for 3 år af gangen. 2. Fødevaremyndighedernes velfærdskontrol 2.1. Gældende ret Dyreværnslovens 24 a indeholder regler om adgang til at kontrollere dyrehold mv. for ansatte dyrlæger i fødevareregionerne og i Fødevarestyrelsen og for privatpraktiserende dyrlæger (de såkaldte embedsdyrlæger) med henblik på at beskytte dyrs velfærd. Efter dyreværnslovens 24 a, stk. 1, kan justitsministeren således efter forhandling med fødevareministeren fastsætte regler om, at ansatte dyrlæger i fødevareregionerne og i Fødevarestyrelsen og privatpraktiserende dyrlæger, der af Fødevarestyrelsen er bemyndiget hertil, kan foretage kontrol med henblik på beskyttelse af dyrs velfærd. Efter 24 a, stk. 2, kan de ovennævnte dyrlæger foretage kontrol i det omfang, det er fastsat i Rådets direktiver eller i Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forsvarlig behandling af dyr og om beskyttelse af dyrs velfærd. 9

10 Efter 24 a, stk. 3, har de ovennævnte dyrlæger til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler og dokumenter i det omfang, varetagelsen af kontrolopgaver i stk. 1 og 2 kræver det. Herudover findes der regler om fødevaremyndighedernes adgang til at udøve velfærdskontrol i lov om hold af slagtekyllinger og lov om hold af heste. Efter 10 i lov om hold af slagtekyllinger skal fødevareregionerne foretage løbende stikprøvekontrol af forholdene i de bygninger, hvor der holdes slagtekyllinger. Efter lovens 16 har ansatte i Fødevaredirektoratet (nu Fødevarestyrelsen) og fødevareregionerne, i det omfang udførelsen af de i loven nævnte kontrolopgaver kræver det, adgang til de rum eller bygninger, hvori der holdes slagtekyllinger eller forefindes anlæg til brug for produktionen. Adgangen kan ske uden retskendelse mod forevisning af behørig legitimation. Det fremgår af 33 i lov om hold af heste, at hvis en fødevareregion eller politiet konstaterer overtrædelse af hestelovens regler eller regler fastsat i medfør heraf, kan fødevareregionen eller politiet påbyde den ansvarlige for hesteholdet at rette op på disse forhold inden for en nærmere fastsat frist Justitsministeriets overvejelser Ifølge en rapport om fremtidens indretning af veterinærområdet, der er afgivet af en arbejdsgruppe under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 16. maj 2008, angår mindst 70 pct. af indholdet i en dyrevelfærdskontrol tekniske eller målbare forhold som eksempelvis pladsforhold, lydniveau, gulvbelægning og hygiejne. Vurderingen af disse forhold kræver landbrugsfaglig indsigt, men ikke klinisk diagnostiske kompetencer, og kontrollen heraf kan således varetages af såvel teknikere som dyrlæger. Arbejdsgruppen har på den baggrund vurderet, at dyrlægernes kompetence med fordel vil kunne målrettes besætninger, hvor der konstateres kliniske diagnostiske problemer med dyrevelfærden. Dette kan ske, ved at grundlæggende kontrolaktiviteter i højere grad varetages af teknikere med en landbrugsfaglig baggrund. En sådan arbejdsdeling vil endvidere efter arbejdsgruppens opfattelse indebære en øget fleksibilitet i forhold til organiseringen af kontrolindsatsen. Det fremgår endvidere af det forlig om veterinærområdet, som den 22. august 2008 blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, at der skal udarbejdes en model for brug af teknikere i den velfærdskontrol, som i dag udelukkende udføres af dyrlæger. Ifølge forliget skal alle kontroller således som udgangspunkt gennemføres af teknikere, idet dyrlæger dog tilkaldes i tilfælde, hvor der kan konstateres forhold vedrørende dyrene, der kræver kliniske diagnostiske kompetencer, eksempelvis forhold der vedrører sygdom, gamle knoglebrud og graduering af skuldersår mv. Udmøntningen af denne del af forliget forudsætter en ændring af dyreværnslovens 24 a, stk. 1-3, idet der i dag kun er hjemmel til at fastsætte regler om, at dyrlæger kan bemyndiges til at udføre velfærdskontrol, herunder kontrol af overholdelsen af EU-lovgivningen om forsvarlig behandling af dyr og om beskyttelse af dyrs velfærd. Herudover forudsætter udmøntningen af veterinærforliget, at der foretages ændringer af de kontrolbestemmelser, der findes i 16 i lov om hold af slagtekyllinger og 33 i lov om hold af heste. Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at bestemmelserne i dyreværnslovens 24 a, stk. 1 og 2, ændres, således at justitsministeren efter forhandling med fødevareministeren kan fastsætte regler om, at velfærdskontrollen, herunder kontrol af overholdelsen af EU-lovgivningen om forsvarlig behandling af dyr og om beskyttelse af dyrs velfærd, kan varetages af ansatte i eller under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og af privatpraktiserende dyrlæger, der af ministeriet er bemyndiget hertil. Dette vil åbne op for, at teknikere fra f.eks. Plantedirektoratet også vil kunne anvendes i forbindelse med dyrevelfærdskontroller. 10

11 Som en konsekvens heraf foreslår Justitsministeriet endvidere, at bestemmelsen i 24 a, stk. 3, ændres, således at personer ansat i eller under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og privatpraktiserende dyrlæger, der af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er bemyndiget hertil, får adgang til ejendomme, lokaliteter, transportmidler og dokumenter med henblik på varetagelse af de kontrolopgaver, som de pålægges i medfør af 24 a, stk. 1 og 2. Justitsministeriet foreslår endvidere, at 10 og 16 i lov om hold af slagtekyllinger ændres, således at personer ansat i eller under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri får adgang til rum eller bygninger, hvor der holdes slagtekyllinger eller forefindes anlæg til brug for produktionen, med henblik på varetagelse af de kontrolopgaver, som de pålægges i medfør af lov om hold af slagtekyllinger. Endelig foreslår Justitsministeriet, at 33 i lov om hold af heste ændres, således at personer ansat i eller under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan konstatere overtrædelser af regler i hesteloven eller regler fastsat i medfør af denne lov. Udtrykket»personer ansat i eller under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri«omfatter ud over dyrlæger andre ansatte, der i kraft af deres stilling og faglige indsigt har til opgave at foretage kontrol med dyrevelfærd. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 11 og 12 (dyreværnslovens 24 a, stk. 1-3), lovforslagets 2, nr. 1 ( 33 i lov om hold af heste) og lovforslagets 3, nr. 1 og 2 ( 10, stk. 1, og 16, stk. 1, i lov om hold af slagtekyllinger). 3. Bevissikring 3.1. Gældende ret Som anført ovenfor under pkt. 2.1 følger det af dyreværnslovens 24 a, stk. 3, at dyrlæger i fødevareregionerne mv. mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler og dokumenter i det omfang, varetagelsen af kontrolopgaver med henblik på beskyttelse af dyrs velfærd kræver det. I tilfælde, hvor en dyrlæge beslutter at skaffe sig adgang til et dyrehold efter dyreværnslovens 24 a dvs. at foretage et tvangsindgreb uden for strafferetsplejen skal vedkommende dyrlæge overholde bestemmelserne i retssikkerhedsloven. Det gælder også, selv om besætningsejeren er indforstået med, at dyrlægen foretager kontrol. Efter retssikkerhedslovens 1, stk. 1, finder lovens kapitel 2 og 3 anvendelse ved tvangsindgreb, som foretages af den offentlige forvaltning uden for strafferetsplejen, og som består i husundersøgelse ( 1, stk. 1, nr. 1) eller i undersøgelse eller beslaglæggelse af breve og andre papirer ( 1, stk. 1, nr. 2). Gennemgang og kontrol af private optegnelser, forretningspapirer, regnskaber, protokoller, logbøger mv., der foretages som led i tilsynet, er omfattet af bestemmelsen i 1, stk. 1, nr. 2. Dette gælder, uanset om oplysningerne opbevares i papirform eller elektronisk form. Undersøgelse eller beslaglæggelse af andre genstande end breve og andre papirer er omfattet af retssikkerhedslovens 1, stk. 2, nr. 2. Det betyder, at det kun er reglerne i lovens kapitel 3, der finder anvendelse i forbindelse med sådanne undersøgelser. Retssikkerhedslovens kapitel 2 indeholder dels et proportionalitetsprincip, dels forskellige bestemmelser om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindgreb. Det følger således af lovens 3, at en række af forvaltningslovens bestemmelser skal finde anvendelse ved beslutninger om iværksættelse af tvangsindgreb. Efter lovens 5, stk. 1, skal myndigheden som udgangspunkt foretage forudgående underretning om det planlagte tvangsindgreb. Kravet om forudgående underretning kan dog fraviges helt eller delvist, hvis øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ellers ville forspildes, jf. 5, stk. 4. Hvis tvangsindgrebet gennemføres uden forudgående underretning, skal myndigheden dog samtidig med gen- 11

12 nemførelsen oplyse den berørte borger om bl.a. hovedformålet med indgrebet, det faktiske og retlige grundlag herfor samt begrundelsen for, at myndigheden har undladt den forudgående underretning. Retssikkerhedslovens kapitel 3 omhandler forholdet til strafferetsplejen ved gennemførelse af tvangsindgreb. Det følger således af 9, stk. 1, at hvis en person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, skal tvangsindgreb over for den mistænkte, der har til formål at tilvejebringe oplysninger om det forhold, mistanken omfatter, gennemføres efter retsplejelovens regler. Dette gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet sker for at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Kontrolmyndighederne har ikke i dag hjemmel til at medtage dokumenter eller andet materiale med henblik på at anvende det som bevis i en sag om overtrædelse af dyreværnsloven. Såfremt kontrolmyndighederne ønsker at medtage dokumenter eller genstande med henblik på bevisførelse eller nærmere undersøgelse, må de derfor indhente bistand fra politiet, der kan foretage beslaglæggelse i medfør af reglerne i retsplejelovens kapitel 74. Efter retsplejelovens 802 kan genstande, som en mistænkt har rådighed over, beslaglægges, hvis den pågældende er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis. Efter retsplejelovens 803 kan genstande, som en person, der ikke er mistænkt, har rådighed over, beslaglægges som led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, hvis der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis. En afgørelse om beslaglæggelse træffes efter politiets begæring. Afgørelsen træffes som udgangspunkt af retten ved kendelse, jf. retsplejelovens 806, stk. 2. Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes, kan politiet dog træffe beslutning om beslaglæggelse, jf. 806, stk. 3. Hvis den, indgrebet retter sig mod, fremsætter anmodning herom, skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer forelægge sagen for retten, der ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes. Efter 807 er det politiet, der iværksætter beslaglæggelsen. Hvis beslaglæggelsen foretages uden retskendelse i medfør af reglen i 806, stk. 3, skal politiet vejlede den pågældende om muligheden for at få spørgsmålet indbragt for retten Justitsministeriets overvejelser Som anført ovenfor under pkt. 3.1 må kontrolmyndigheder på dyrevelfærdsområdet, der ønsker at medtage dokumenter eller andet bevismateriale, indhente bistand fra politiet, der kan foretage beslaglæggelse af det pågældende materiale i medfør af reglerne i retsplejelovens kapitel 74. På andre områder, hvor kontrollen varetages af myndigheder under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, har tilsynsmyndighederne adgang til at medtage bevismateriale mv. i forbindelse med kontrolbesøg. Dette gælder f.eks. i forbindelse med kontrol af overholdelsen af fødevarelovgivningen. Det følger således af fødevarelovens 54, stk. 1, at fødevarevirksomheder skal yde tilsynsmyndighederne fornøden bistand ved kontrol, prøveudtagning, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrift af elektroniske data. Efter fødevarelovens 54, stk. 3, kan tilsynsmyndighederne endvidere mod kvittering udtage eller pålægge fødevarevirksomheder at udtage prøver af fødevarer, materialer, genstande mv. Fødevarestyrelsen har tilkendegivet, at der i visse situationer er behov for, at tilsynsmyndigheder, der kontrollerer dyrevelfærden i besætninger, på samlesteder mv., selv kan medtage materiale med henblik på at undersøge og dokumentere overtrædelser af dyreværnslovgivningen. Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis der under en besætningskontrol konstateres sygelige tilstande hos et eller flere døde dyr, der skal sendes til destruktion. Der kan f.eks. være tale om kraftig afmagring, skuldersår, alvorlige halebid, store komplicerede brok eller voldsomme hævelser på lemmer- 12

13 ne, der kan indikere en ældre ledbetændelse eller et gammelt brud. I sådanne tilfælde er der efter Fødevarestyrelsens vurdering behov for, at den kontrollerende dyrlæge kan medtage dyret eller udtage prøver af de døde dyrs læsioner med henblik på yderligere undersøgelse og eventuel bevisførelse i en efterfølgende straffesag for overtrædelse af dyreværnsloven. Undersøgelsen vil kunne dokumentere både tilstandens karakter og ofte også give et ret præcist bud på tilstandens varighed. Herudover har Fødevarestyrelsen peget på, at der også i visse tilfælde vil kunne være behov for at aflive dyr med henblik på at udtage prøver herfra. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis der i forbindelse med en besætningskontrol eller ved afgangskontrol på et samlested konstateres en eller flere af de ovennævnte sygelige tilstande. Sker kontrollen på et afgangssted, er situationen ofte den, at de pågældende dyr ikke er transportegnede og af den grund må aflives, men særligt hvis der er tale om såkaldte ophelede skuldersår, er situationen en anden. Søerne vil oftest være transportegnede, og skuldersårene er ikke umiddelbart synlige og kan derfor ikke dokumenteres ved fotografier. Der vil derfor kunne være behov for at aflive dyret for at udtage en prøve fra dyrets skulder. Endvidere vil der også efter Justitsministeriets opfattelse kunne forekomme tilfælde, hvor der er behov for at medtage dokumenter, herunder udskrift af elektroniske data, eller kopier heraf. Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at der fastsættes regler om, at tilsynsmyndighederne som led i kontrollen af dyrevelfærd kan medtage dokumenter, herunder udskrift af elektroniske data, eller kopier heraf samt udtage prøver fra levende eller døde dyr mod kvittering. Justitsministeriet foreslår endvidere, at der fastsættes regler om, at dyrlæger ansat i tilsynsmyndigheden kan aflive et dyr med henblik på at udtage en prøve, hvis det skønnes nødvendigt for at dokumentere en mulig overtrædelse af regler i dyreværnsloven eller regler fastsat i medfør heraf. Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at tilsynsmyndighederne er omfattet af retssikkerhedslovens regler. Hvis tilsynsmyndighederne ønsker at medtage dokumenter, herunder udskrift af elektroniske data, skal dette således ske i henhold til reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 2 og 3, mens tilsynsmyndighedernes undersøgelse og medtagelse af andre genstande end breve eller papirer skal ske i henhold til reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 3. Som anført ovenfor følger det af retssikkerhedslovens kapitel 3, at tvangsindgreb over for en person, der med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, i almindelighed skal gennemføres efter retsplejelovens regler, hvis tvangsindgrebet sker med henblik på at tilvejebringe oplysninger om de forhold, som mistanken omfatter jf. de nærmere regler herom i retssikkerhedslovens 9. Hvis tilsynsmyndighederne forud for en kontrol er bekendt med oplysninger, der kan begrunde, at en person med rimelig grund mistænkes for en strafbar overtrædelse af dyreværnslovgivningen, kan genstande, der skal tilvejebringe oplysninger om disse forhold, således i reglen ikke medtages i medfør af den foreslåede bestemmelse. I stedet må tilsynsmyndighederne indhente bistand fra politiet, der kan foretage beslaglæggelse i medfør af reglerne i retsplejelovens kapitel 74. Det samme er tilfældet, hvis tilsynsmyndighederne under en kontrol får kendskab til oplysninger, der kan begrunde, at en person med rimelig grund mistænkes for en strafbar overtrædelse af dyreværnsloven. Kravet om, at der skal være rimelig grund til en sådan mistanke, indebærer, at mistanken skal være baseret på fornødne konkrete, objektive oplysninger i den pågældende sag. Om dette er tilfældet, beror på en samlet konkret vurdering i den enkelte sag. Er der tale om ren stikprøvekontrol, vil der selvsagt ikke foreligge en mistanke, der indebærer, at beslaglæggelse skal ske i medfør af retsplejelovens regler. Det samme gælder i tilfælde, hvor en myndighed f.eks. ønsker at undersøge forhold, som kun muligvis kan give anledning til mistanke f.eks. på baggrund af generelle erfaringer med en bestemt branche eller virksomhed. En mere almindelig erfaringsbaseret 13

14 fornemmelse hos den pågældende myndighed om, at der kan være noget galt, indebærer således ikke, at der foreligger mistanke om et strafbart forhold. Justitsministeriet foreslår, at der i tilknytning til denne adgang for de veterinære myndigheder til at aflive et dyr med henblik på at udtage prøver, fastsættes regler om fuld erstatning. Personer, hvis dyr er blevet aflivet med henblik på udtagning af prøver, skal således have krav på erstatning for den derved forvoldte skade, hvis der ikke efterfølgende rejses påtale for overtrædelse af dyreværnslovgivningen, hvis påtale opgives, eller hvis der sker frifindelse. Erstatning skal dog kunne nedsættes eller nægtes, hvis den pågældende selv har givet anledning til foranstaltningerne. Den foreslåede erstatningsbestemmelse svarer således for så vidt angår ansvarsgrundlaget til reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a. Sager om erstatning for uberettiget aflivning behandles af den myndighed, der har foretaget indgrebet. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 13 (dyreværnslovens 24 a, stk. 6 og 7). 4. Påbudshjemmel 4.1. Gældende ret Dyreværnslovens kapitel 4 ( 20-24) indeholder en række tilsynsbestemmelser, der har til formål at sikre, at dyr behandles forsvarligt. Som anført ovenfor under pkt. 2.1 følger det af dyreværnslovens 24 a, stk. 1, at justitsministeren efter forhandling med fødevareministeren kan fastsætte regler om, at ansatte dyrlæger i fødevareregionerne og i Fødevarestyrelsen og privatpraktiserende dyrlæger, der af Fødevarestyrelsen er bemyndiget hertil, kan foretage kontrol med henblik på beskyttelse af dyrs velfærd. Med hjemmel i denne bestemmelse har Justitsministeriet udstedt bekendtgørelse nr af 19. december 2003 om stikprøvekontrol af velfærd for landbrugsdyr og heste, som ikke holdes med henblik på landbrugsmæssige forhold. I overensstemmelse med vedtagelse nr. V 45, som et flertal af Folketingets medlemmer vedtog under Folketingets forhandlinger om forespørgsel nr. F 27 af 30. januar 2003, blev frekvensen af den stikprøvevise kontrol med besætningsejeres overholdelse af regler om beskyttelse af dyrs velfærd med bekendtgørelsen øget fra 2 pct. til 5 pct. Med bekendtgørelsen blev velfærdskontrollen endvidere udvidet til at omfatte flere dyrevelfærdsregler end hidtil. Siden januar 2004 har Fødevarestyrelsen således årligt udført velfærdskontrol i mindst 5 pct. af alle besætninger bestående af følgende husdyr-arter: Svin, kvæg, får, geder, heste, pelsdyr, æglæggende høner, slagtekyllinger samt andet fjerkræ (ænder, kalkuner og gæs). Kontrollen, der i dag forestås af dyrlæger ansat i fødevareregionerne og i Fødevarestyrelsen samt privatpraktiserende dyrlæger, der af Fødevarestyrelsen er bemyndiget dertil, har til formål at sikre, at reglerne i dyreværnsloven og forskrifter udfærdiget med hjemmel i dyreværnsloven overholdes. Under fødevareregionernes kontrolbesøg vurderes det, om dyrevelfærdslovgivningen er overholdt. Hvis det ikke er tilfældet, har fødevareregionen som udgangspunkt to muligheder: Enten at give en indskærpelse eller indgive en politianmeldelse. En indskærpelse er ikke en afgørelse, men alene en præcisering af gældende regler på et område. Indskærpelser anvendes ved forhold af meget forskelligartet karakter. I visse tilfælde følges indskærpelsen op af et efterfølgende besøg til kontrol af, at det indskærpede forhold er blevet rettet. Hvis det indskærpede forhold ikke er blevet rettet, kan indskærpelsen følges op af en politianmeldelse. I tilfælde hvor det under en kontrol konstateres, at der er tale om groft uforsvarlig behandling af dyr, gives der ikke en indskærpelse. Derimod indgiver fødevareregionen en anmeldelse til politiet i medfør af dyreværnslovens 20, stk. 1, hvorefter en dyrlæge, der bliver bekendt med, at et dyr behandles uforsvarligt, skal anmelde forholdet til politiet, medmindre forholdet ikke er groft og i øvrigt straks rettes. 14

15 Dyreværnsloven indeholder ikke i dag en generel hjemmel til, at fødevareregionerne kan udstede påbud til besætningsejere om at træffe særlige foranstaltninger med henblik på at rette op på overtrædelser af dyreværnsloven, regler udstedt med hjemmel heri eller regler i EU-forordninger om forsvarlig behandling af dyr og beskyttelse af dyrs velfærd, som konstateres i forbindelse med velfærdskontrollen. Fødevareregionerne kan derfor kun meddele påbud på dyreværnsområdet i de få tilfælde, hvor en sådan adgang er særskilt hjemlet. En særskilt hjemmel til at meddele påbud på dyreværnsområdet er indeholdt i lov nr. 336 af 16. maj 2001 om hold af slagtekyllinger og lov nr. 528 af 6. juni 2007 om hold af heste. Efter 11 i loven om hold af slagtekyllinger skal en fødevareregion, der konstaterer dyrevelfærdsmæssige problemer i et kyllingehus, påbyde den ansvarlige producent at rette op på de utilstrækkelige forhold inden for en nærmere fastsat frist. Hvis det findes påkrævet, skal fødevareregionen endvidere påbyde producenten at udarbejde en redegørelse for de tiltag, som er nødvendige for at udbedre forholdene. Efter lovens 12 kan fødevareregionerne endvidere påbyde producenten at nedsætte belægningen af slagtekyllinger. Efter hestelovens 33 kan en fødevareregion, der konstaterer overtrædelser af reglerne i hesteloven eller regler fastsat i medfør heraf, påbyde den ansvarlige for hesteholdet at rette op på disse forhold inden for en nærmere fastsat frist. En tilsvarende adgang til at udstede påbud gælder for politiet. Herudover er der også i Justitsministeriets bekendtgørelse nr af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport, der supplerer Rådets forordning nr. 1/2005/EF af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter mv., fastsat regler om påbud. Det følger således af bekendtgørelsens 31, at Fødevarestyrelsen eller politiet kan meddele den ansvarlige for en dyretransport påbud om at træffe enhver afhjælpningsforanstaltning, som findes nødvendig for at sikre dyrenes velfærd, hvis det konstateres, at regler i transportforordningen eller bekendtgørelsen ikke er overholdt Justitsministeriets overvejelser Hvis det under et kontrolbesøg konstateres, at dyrevelfærdslovgivningen ikke er overholdt, har den kontrollerende dyrlæge i dag mulighed for enten at give en indskærpelse eller at indgive en politianmeldelse. Der kan dog forekomme situationer, hvor det af hensyn til at sikre dyrenes velfærd bør være muligt at påbyde en ændring af forholdene uden at skulle afvente forløbet af en politianmeldelse. Dette kunne eksempelvis være tilfældet ved mangelfuld pleje af syge dyr, hvor den besætningsansvarlige i givet fald ville kunne pålægges at flytte dyret til en egnet sygesti eller lignende og straks iværksætte den nødvendige pleje. Endvidere har en arbejdsgruppe under Justitsministeriet i maj 2008 i en rapport om skuldersår hos søer foreslået, at der i forbindelse med overskridelse af grænseværdier for skuldersår i en svinebesætning etableres et reaktionssystem, der kan sikre, at der sker en effektiv nedbringelse af antallet af skuldersår hos søer. Arbejdsgruppen har på den baggrund foreslået, at en svinebesætning, der overskrider grænseværdierne for skuldersår, skal tildeles et såkaldt»gult kort«. Det gule kort skal meddeles af Fødevarestyrelsen på baggrund af en indberetning fra dyrlægen. Ifølge arbejdsgruppens rapport skal meddelelsen af et gult kort have to konsekvenser for den berørte besætning: For det første skal besætningen indgå i den pulje, som ligger til grund for Fødevarestyrelsens risikoudpegning af svinebesætninger til 5 procents velfærdskontrol. For det andet skal der skal stilles krav om, at besætningsejeren iværksætter og implementerer en obligatorisk handlingsplan, der udarbejdes i samråd mellem besætningsejeren og den dyrlæge, der er tilknyttet besætningen. Arbejdsgruppens anbefalinger om etablering af en»gult kort«-ordning er efterfølgende gjort til en del af det forlig på veterinærområdet, som den 22. august 2008 blev indgået mellem regeringen, Dansk Folke- 15

16 parti og Radikale Venstre. Det fremgår således bl.a. af forliget, at der skal etableres en styrket incitamentsstruktur i forhold til dyrevelfærd, herunder en»gult kort«-ordning i relation til skuldersår. Dyreværnsloven indeholder ikke i dag hjemmel til at fastsætte regler, der pålægger den ansvarlige for en besætning en pligt til at træffe særlige foranstaltninger med henblik på at leve op til dyreværnslovgivningen, herunder regler om at den pågældende skal udarbejde og følge en handlingsplan. Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at der indføres en påbudsordning, som indebærer, at myndigheder under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan meddele den ansvarlige for et dyrehold påbud om inden for en fastsat frist at træffe de foranstaltninger, som findes nødvendige for at overholde regler i dyreværnsloven, regler fastsat i medfør af denne lov eller regler i Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forsvarlig behandling af dyr og beskyttelse af dyrs velfærd. De pågældende myndigheder kan udstede et sådant påbud, hvis ansatte i eller under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, eller privatpraktiserende dyrlæger, der er bemyndiget til at foretage kontrol efter 24 a, konstaterer, at regler i dyreværnsloven eller regler udstedt i medfør af dyreværnsloven er overtrådt. Det bemærkes i den forbindelse, at konstateringen af visse overtrædelser af dyreværnslovgivningen kræver klinisk diagnostiske kompetencer. Det gælder eksempelvis i forhold til sygdom, gamle knoglebrud mv. I sådanne tilfælde forudsættes det, at den overtrædelse, der ligger til grund for påbudet, er konstateret af en person, der har den fornødne veterinærfaglige indsigt. Det følger af dyreværnslovens 21, at hvis et dyr behandles uforsvarligt, kan politiet give den ansvarlige for dyret pålæg om dyrets behandling. Pålægget kan eksempelvis vedrøre fodring, behandling for sygdom, brug, opstaldning mv. I de tilfælde, hvor dyret er sygt eller kommet uhelbredeligt til skade, kan politiet meddele pålæg om aflivning af dyret, hvis det vil medføre unødig lidelse at lade det leve. Hvis den ansvarlige for dyret ikke efterkommer et behandlings- eller aflivningspålæg efter 21, kan vedkommende straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf. 28, stk. 3. Et pålæg efter 21 er således forbeholdt situationer, hvor der er tale om uforsvarlig behandling af et dyr, mens den ovenfor foreslåede påbudsordning vil kunne finde anvendelse i forhold til enhver overtrædelse af dyreværnsloven eller regler fastsat i medfør heraf. Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at et pålæg udstedt i medfør af 21 skal have fortrinsret, således at myndigheder under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ikke kan meddele påbud om særlige foranstaltninger, hvis den ansvarlige for dyreholdet i forvejen er meddelt pålæg efter dyreværnslovens 21 vedrørende samme forhold. Tilsvarende foreslås det, at et påbud om særlige foranstaltninger bortfalder, hvis der efterfølgende udstedes pålæg efter 21 vedrørende samme forhold. Adgangen til at udstede påbud har ingen betydning for dyrlægers anmeldelsespligt jf. dyreværnslovens 20, stk. 1, 1. pkt. En dyrlæge, der i forbindelse med velfærdskontrollen bliver bekendt med, at et dyr behandles uforsvarligt, skal således anmelde forholdet til politiet i medfør af den almindelige anmeldelsespligt i dyreværnslovens 20, stk. 1, medmindre det konstaterede forhold ikke er groft og i øvrigt straks rettes. Det foreslås, at afgørelser om påbud om særlige foranstaltninger skal kunne påklages til Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager. Af hensyn til hurtigst muligt at kunne sikre dyrenes velfærd foreslås det, at klage som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, medmindre Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager træffer afgørelse herom. Det foreslås endvidere, at Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers afgørelse i en klagesag ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Justitsministeriet foreslår, at det skal være strafbart ikke at efterkomme et påbud om at træffe særlige foranstaltninger inden for den fastsatte frist. Hvis den ansvarlige for et dyrehold ikke efterkommer et påbud inden for den fastsatte frist, vil vedkommende således kunne straffes for såvel overtrædelse af dyreværnsloven som for manglende efterkommelse af påbudet. 16