KORTLÆGNING & PROGNOSE

Transkript

1 KORTLÆGNING & PROGNOSE

2 FURESØ KOMMUNE / AFFALDS PLAN / KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens (BEK nr af 12/12/2011) 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes med denne rapport. Rapporten rummer kortlagte affaldsmængder fra 2009 samt en prognose for affaldsmængderne frem til Furesø Kommune har vurderet, at den formodede kvalitet af de affaldsdata som er indsamlet i Miljøstyrelsens centrale database Affaldsdataregistret på nuværende tidspunkt er så mangelfulde, at data fra 2010 ikke kan bruges til en retvisende beskrivelse af affaldets håndtering og mængde. Derfor vælger kommunen at benytte data fra 2009, som allerede er kortlagt og kvalitetssikrede. Det er også på baggrund af 2009 data, at prognoserne er udført. Veksebo Miljørådgivning ApS har som konsulent for Vestforbrænding udført kortlægningen 2009 og de efterfølgende prognoseberegninger. God læselyst! Furesø Kommune Juli 2012

3 FURESØ KOMMUNE / AFFALDS PLAN / KORTLÆGNING & PROGNOSE 3 INDHOLD.. FORORD. 2 LÆSEVEJLEDNING. 4 OPSAMLING. 4 Affaldskortlægning Prognose Udvikling i mængder i Vestforbrændings opland og kommunen. 6 ANLÆGSOVERSIGT. 7 IMPORT/EKSPORT AF AFFALD 7 BESKRIVELSE AF INDSAMLING- OG ANVISNINGSORDNINGER OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF AFFALD. 8 ØKONOMI. 11 Planens økonomiske konsekvenser 11 Planlagte fremtidige investeringer. 11 BILAG 1 KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG, 2009, FURESØ KOMMUNE. 12 BILAG 2 PROGNOSE FOR FURESØ KOMMUNE BILAG 3 ANLÆGSOVERSIGT. 12

4 FURESØ KOMMUNE / AFFALDS PLAN / KORTLÆGNING & PROGNOSE 4 LÆSEVEJLEDNING OPSAMLING Denne kortlægnings- og prognose-rapport er opbygget af en generel del og 3 bilag. Bilag 1 præsenterer Kortlægning af oplysninger fra modtageanlæg, 2009, Furesø Kommune. Bilag 2 præsenterer Prognose for Furesø Kommune Bilag 3 præsenterer de modtage- og behandlingsanlæg som kommunen benytter. Dette afsnit indeholder en kort opsummering af de væsentligste data fra affaldskortlægningen 2009 og prognosen De komplette rapporter kan læses i bilag 1 og 2. Affaldskortlægning 2009 I 2009 blev der ifølge indberetningerne produceret ton affald i Furesø Kommune. I figur 1 er vist hvordan affaldet er fordelt på behandlingsformer. Samlet set dækker rapporten og bilag kravene til kortlægning jf. Affaldsbekendtgørelsens 14. Figut 1: Fordeling af den totale affaldsmængde på behandlingsform 2009 Husholdninger Erhverv Total 4% 1% 1% 9% 7% 50% 46% 18% 72% 32% 60% Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling

5 FURESØ KOMMUNE / AFFALDS PLAN / KORTLÆGNING & PROGNOSE 5 Det producerede affald i 2009 var fordelt på ton erhvervsaffald og ton husholdningsaffald. Dermed udgjorde erhvervsaffaldet 56 % af de samlede mængder. Af det producerede affald blev 61 % genanvendt, 32 % blev afleveret til forbrænding, 7 % blev deponeret og 1 % blev specialebehandlet. Prognose I perioden fra 2008 til 2024 vil de samlede affaldsmængder i Vestforbrændings opland stige med 0,8 % pr. år fra ton til ton, svarende til 13 % i hele perioden, jf. figur 2. Der er sket et fald i affaldsmængderne fra 2008 til 2009, men fra 2009 og frem vil affaldsmængderne stige for både husholdninger og erhverv. Denne stigning knytter sig til antagelsen i prognosemodellen om, at økonomisk vækst øger affaldsmængderne. Finansministeriets økonomiske forventninger viser en jævn vækst i forbrug og produktion frem til Ifølge prognosen vil mængden Figur 2: Affaldsmængder fordelt på erhvervskilder fra 2008 til 2024 i ton Husholdninger Diverse erhverv Byggeri og anlægsvirksomhed af affald fra bygge- og anlægsvirksomhed falde frem til 2012, og derefter stige kraftigt. Bygge og anlægsaffaldet har i perioden 2012 og frem den højeste årlige stigningstakt på ca. 3,4 %. Der er benyttet de samme fremskrivningsrater på affaldsmængderne i alle 18 kommuner. Således vil væksten i affaldsmængderne i procent pr. år være den samme i den enkelte kommune som i hele Vestforbrændings opland. Dette gælder alle affaldstyper, fraktioner og kilder. Affaldsmængderne vil for husholdninger stige fra tons i 2009 til ton i 2024, jf. Tabel 1. Samtidig vil erhvervsaffaldsmængderne stige fra ton til ton, jf. Tabel 1. Affald fra byggeri og anlægsvirksomhed vil stige fra ton til ton, jf. Tabel 1. Affald fra renseanlæg fremskrives ikke i denne prognose, og mængderne er således uændrede fra basisåret og frem. Forbrændingskapaciteten på Vestforbrænding er beregnet til ton pr. år, og de tilførte mængder af forbrændingsegnet affald fra husholdninger forventes at stige fra ton i 2012 til ton i Der vil derfor være nok forbrændingskapacitet til at behandle alt forbrændingsegnet affald fra husholdninger i hele planperioden. De tilførte mængder af deponeringsegnet affald fra husholdninger forventes at stige fra ca ton i 2012 til ca ton i Deponeringskapaciteten på AV Miljø, og en forventet åbning af Kalvebod Miljøcenters nye deponi, vil være 1,4 mio. ton. Der vil således være deponeringskapacitet til alt deponeringsegnet affald fra husholdninger i hele planperioden.

6 FURESØ KOMMUNE / AFFALDS PLAN / KORTLÆGNING & PROGNOSE 6 Tabel 1: Affaldsmængder fordelt på erhvervskilder fra 2008 til 2024 Erhvervskilde Husholdninger Diverse erhverv Bygge- og anlægsvirksomhed Rensningsanlæg Total Udvikling i mængder i Vestfor brændings opland og kommunen Både for Vestforbrænding som helhed samt for kommunen forventes en stigning i alle affaldsfraktioner fra 2012 og frem. Både historiske trends, befolkningstal og økonomiske nøgletal viser en vækst i affaldsmængderne. Det er Finansministeriets forventning til økonomisk vækst, der har størst indflydelse på, at affaldsmængderne stiger. Selv om fremskrivningen tager højde for historiske trends, og at disse ikke viser stigninger på over 2 % om året, vil storskrald fra husholdninger stadig stige med over 3 % om året fra Dette hænger sammen med, at trenden for forbrændingsegnet affald viser en stigning på ca. 1,5 %, og at forbruget af varige varer forventes at stige med 5 % om året. Fraktioner, der kategoriseres som storskrald, vil derfor stige ret kraftigt fra 2012 og frem. Dette vil fortrinsvist omhandle de tunge fraktioner på genbrugsstationerne f.eks. beton og byggeaffald, men også brændbart storskrald. Mængder indsamlet i ordninger, der indsamler storskrald, vil ligeledes stige mere, end de ordninger der indsamler emballage eller farligt affald. For fremstillingsindustri, kontorer og detailhandel, som i kortlægningerne og i denne prognose er samlet under erhvervskilden Diverse erhverv, vil stigningstakten for stort set alle fraktioner være den samme, da det meste af affaldet betegnes som erhvervsaffald, og fremskrives derfor med gennemsnittet for den historiske trend for det forbrændingsegnede affald og den samlede produktion. Fremskrivningen er her ca. 2 % om året. ADAM 1 fremskrivningerne for den danske bygge og anlægssektor viser en vækst på 3,4 % om året, hvilket betyder, at bygge og anlægsaffaldet også forventes at stige med 3,4 %, da der er regnet med en direkte sammenhæng mellem affaldsdannelsen og økonomien. Dette påvirker den forventede stigning for alle affaldstyper fra byggeri og anlægsvirksomhed

7 FURESØ KOMMUNE / AFFALDS PLAN / KORTLÆGNING & PROGNOSE 7 (undtagen haveaffald), der for alle erhvervskilder er fremskrevet med den lille stigning, der ses i befolkningsudviklingen. Haveaffald er generelt set meget svært at forudsige mængderne af, hvilket skyldes at denne fraktion er afhængig af vejr og forekomsten af større bygge og anlægsprojekter. 1 ) ADAM er en model for udviklingen af den danske samfundsøkonomi (forbrug og produktion) udviklet af Danmarks Statistik og Finansministeriet. ANLÆGS OVERSIGT Dette afsnit indeholder en oversigt og en beskrivelse af de anlæg - deponerings, forbrændings-, sorterings- og behandlingsanlæg m.v. - som kommunalbestyrelsen anvender eller anviser til. Tilførte mængder og kapacitet til rådighed for deponering og forbrænding er omtalt på side 5 (eller bilag 2). I/S Vestforbrænding varetager flere kontrakter og aftaler på fællesskabets vegne. Aftalerne omhandler behandling af affald modtaget på genbrugsstationerne og via de forskellige fællesaktiviteter og fællesordninger. Furesø kommune har ikke selv indgået aftaler med anlæg om behandling eller anvisning af affald. IMPORT/EKSPORT AF AFFALD Af hensyn til bl.a. kapaciteten på behandlingsanlæg som kommunen benytter eller anviser til, skal det fremgå af affaldsplanen, hvis kommunen eller virksomheder beliggende i kommunen planlægger import/ eksport af affald. Kommunen planlægger ikke import eller eksport af affald i planperioden, som vil have betydende konsekvenser for behandlingskapaciteten for affald i kommunen. Mængden af affald som forventes importeret eller eksporteret i kommunen anslås at være i niveau med foregående år. Eksport af genanvendeligt erhvervsaffald samt brændbart fra erhverv til nyttiggørelse er ikke kommunens opgave at håndtere. Virksomheder i kommunen kan frit eksportere dette affald uden kommunes involvering. Kommune har derfor ikke kendskab til disse eksportmængder. Furesø Kommune modtog i 2009 anmodning om tilladelse til eksport af 65 tons affald fra virksomheder beliggende i kommunen. Hvor meget der reelt blev eksporteret af disse tilladte mængder er uvist, da mængderne ikke er registret korrekt i Miljøstyrelsens database. I bilag 3 ses en liste med de anlæg som der pr. den er indgået aftale med.

8 FURESØ KOMMUNE / AFFALDS PLAN / KORTLÆGNING & PROGNOSE 8 Beskrivelse af indsamling- og anvisningsordninger I nedenstående findes en oversigt over den kommunale renovationsvirksomheds indsamlings- og anvisningsordninger i Furesø. Oversigten er opdelt i husholdninger og erhverv. Regulativfastsatte indsamlings- og anvisningsordninger for husstande, som er besluttet af byrådet Fraktion / affaldstype Antal husstande Regulativ Bemærkninger Hente-ordning Bringe-ordning Ikke vedtaget regulativ Dato for vedtagelse af regulativ Enfamilies huse Flerfamilies huse Enfamilies huse Flerfamilies huse Tiltag som er udført i forbindelse med ordningen Andet Dagrenovation Bioaffald X Glas Papir og pap Plast Metal Hjemmekompostering Farligt affald Batterier Elektrisk og elektronisk udstyr Storskrald Haveaffald Genbrugsstation Jord, som er affald

9 FURESØ KOMMUNE / AFFALDS PLAN / KORTLÆGNING & PROGNOSE 9 Beskrivelse af indsamling- og anvisningsordninger I nedenstående findes en oversigt over den kommunale renovationsvirksomheds indsamlings- og anvisningsordninger i Furesø. Oversigten er opdelt i husholdninger og erhverv. Regulativfastsatte indsamlings- og anvisningsordninger for erhverv, som er besluttet af byrådet Fraktion/affaldstype Særskilt ordning Dato for vedtagelse af Ja Nej regulativ Dagrenovationslignende affald X Papir og pap X Plast X PVC X Farligt affald X Bygge- og anlægsaffald X Batterier X Elektrisk og elektronisk udstyr X Dæk X Klinisk risikoaffald X Genbrugsstation X Jord, som er affald X Bemærkning Her er yderligere informationer om den brugerbetalte kommunale renovationsvirksomheds affaldsordninger, sådan som de ser ud pr. 1. juli 2012 Dagrenovation Der benyttes spande på hjul i Farum og renovationsstativer med papirsække i Værløse, dog benyttes containere ved større bebyggelser mv. Som hovedregel afhentes dagrenovation én gang om ugen. Storskrald Der afhentes storskrald fra individuelle boliger den anden onsdag i måneden og storskrald fra boligselskaber/etageboliger med fælles opsamlingsplads den tredje onsdag i måneden. Haveaffald Fra ejendomme der betaler abonnement, afhentes haveaffald om onsdagen i lige uger i perioden 1. april til 30. november. Genbrugsstationer Farum Genbrugsstation, Gammelgårdsvej 79 er åben alle ugedage kl Værløse Genbrugsstation, Ballerupvej 75 er åben alle ugedage kl Glas og papir Der er opstillet kuber til glas og papir ved forretninger og i boligområder. Pap Der er opstillet papcontainere i visse bebyggelser. Batterier Ved husstande med individuel beholder til dagrenovation kan batterier lægges i en plastpose oven på låget. Øvrige husstande henvises til at benytte de opsatte batteribeholdere. Idet bærbare batterier er omfattet af en producentansvarsordning, er ordningen ikke brugerfinansieret som den øvrige kommunale renovationsvirksomhed, men skattefinansieret. Kommunen modtager et beløb per husstand i tilskud til delvis finansiering af ordningen. Direkte genbrug På Farum Genbrugsstation kan man aflevere genanvendelige ting til en spejderordning. Der er mere detaljerede oplysninger på kommunens hjemmeside

10 FURESØ KOMMUNE / AFFALDS PLAN / KORTLÆGNING & PROGNOSE 10 Omkostninger ved håndtering af affald I forbindelse med håndteringen af affaldet i de kommunale ordninger i Furesø Kommune har den brugerbetalte renovationsvirksomhed en række udgifter og indtægter, som er angivet i tabel 4. Tabellen viser en oversigt over de faktiske udgifter og indtægter for 2009 og 2010, mens de øvrige tal er budgettal , årligt Husstande Erhverv Husstande Erhverv Husstande Erhverv Udgifter Administration Kommunale indsamlingsordninger - Dagrenovation Glas, pap og papir Storskrald og haveaffald Farligt affald Genbrugsstationer Andet I alt I alt Indtægter Salg af genanvendelige materialer Gebyrer Kapitalindtægter Andet I alt I alt Tabel 4: Renovationsvirksomhedens udgifter og indtægter fordelt på ordninger , fra 2011 også fordelt på husstande og erhverv er regnskabstal, 2011 er reviderede budgettal pr. 30. september 2011, og er budgettal.

11 FURESØ KOMMUNE / AFFALDS PLAN / KORTLÆGNING & PROGNOSE 11 Fra 2009 til 2010 er udgifterne til renovationsområdet steget med 0,47 %, mens indtægterne er faldet med 1,95 %. Der er ikke muligt af regnskaberne for 2009 og 2010 entydigt at differentiere udgifter til de forskellige ordninger for henholdsvis indsamling af glas, papir, pap samt farligt affald fra erhverv/private. Beløbene er derfor angivet som summer for flere ordninger. ØKONOMI Til gennemførelse af de initiativer og opfyldelse af de mål som Furesø Kommune har beskrevet i deres affaldsplan, skal der naturligvis benyttes en afstemt mængde ressourcer i form af timer og økonomi. Planens økonomiske konsekvenser De kommunespecifikke initiativer, som er rent driftsmæssige, forventes at udgøre en udgift svarende til det nuværende niveau. Der skal her ikke planlægges med ekstra budget. Budget og gebyrstørrelse forventes overordnet at fastholde samme niveau som tidligere år. Til de initiativer som er af mere udviklende karakter, fx oplandets fællesinitiativer, er det på nuværende tidspunkt svært at gætte på, hvad konsekvensen af et sådan initiativ kan betyde. Hvis det viser sig, at der er behov for en ny indsamlingsordning eller en radikal ændring af en eksisterende indsamlingsordning, vil dette naturligvis betyde en øget økonomisk udgift. En sådan radikal opfølgning på et initiativ er noget der skal godkendes i kommunalbestyrelsen, og vil derfor betyde, at der skal fremlægges et specifikt budget som skal godkendes. Specifikke beregninger for mulige ændringer af en ordning i fremtiden er ikke en del af affaldsplanen, da Kommunen på nuværende tidspunkt ikke er i stand til at sige, hvilken eller hvordan ordninger skal ændres eller opstartes, før der er lavet de nødvendige undersøgelser og forsøg. Udgifter til konkrete undersøgelser og forsøg er derimod noget som kommunen kan estimere et budget til. Der vil derfor, hvor dette er muligt og relevant, blive estimeret budget til konkrete initiativer og planlagte opgaver. En række initiativer i affaldsplanen løses i samarbejde med I/S Vestforbrænding og de øvrige kommuner i fællesskabet. Disse initiativer, som er relevante for flertallet af kommunerne i samarbejdet, finansieres solidarisk via Vestforbrænding. Finansieringen sker dels via et gebyr pr. indbygger, som hver kommune indbetaler til I/S Vestforbrænding til sådanne tværgående udviklingsopgaver, og dels via en særlig pulje øremærket initiativer til nedbringelse af affaldsmængden til forbrænding gennem øget genanvendelse. For både de midler, der fremkommer via kommunens indbyggerafhængige betaling, og dem, der fremkommer via behandlingsgebyret, gælder, at det er eksisterende poster, der forventes fastholdt på sit nuværende niveau. De initiativer, der løses i fællesskab, vil derfor ikke medføre øgede omkostninger for kommunen i planperioden. Planlagte fremtidige investeringer Furesø Kommune har ikke nogen fremtidige investeringer til renovering, ombygning eller etablering af nyanlæg, som er vedtaget af byrådet pr. 1. juli 2012.

12 BILAG Bilag 1 Kortlægning af oplysninger fra modtageanlæg, 2009, Furesø Kommune Bilag 2 Prognose for Furesø Kommune Bilag 3 Anlægsoversigt Furesø Kommune Stiager Værløse

13 BILAG 1 KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGE ANLÆG 2009

14 Indholdsfortegnelse 1. Forord Opsummering på årets kortlægning Usikkerheder og fejlkilder Usikkerheder på anlæggenes indberetninger Ændringer i forhold til udkastet Statistisk afrapportering Indledning Erhvervsmæssig kilde Nøgletal for husholdninger Behandlingsform Affaldstype Emballageaffald indberettet Fraktioner Samlet opgørelse Husholdningsaffald Genbrugsstationer Ordning Jord Bilag Tabel A: Fordeling af affald modtaget på genbrugsstationen Tabel B: Husholdningsaffald fordelt på modtageanlæg Tabel C: Affald via genbrugsstation fordelt på modtageanlæg Tabel D: Mængden af husholdningsaffald pr. husstand alle kommuner Tabel E: Mængden af husholdningsaffald pr. indbygger alle kommuner side 2

15 1. Forord Denne rapport rummer de kortlagte affaldsmængder i Furesø Kommune i perioden , med særlig fokus på mængderne i Kortlægningen er udarbejdet på baggrund af indberetninger fra modtageanlæg og renseanlæg, oplysninger fra Furesø Kommune og Vestforbrændings registrering af affaldsmængder fra kommunen. Ved manglende oplysninger fra modtageanlæg er i mindre omfang anvendt indberetninger fra transportører. Vestforbrændings registreringer er anvendt i forbindelse med affald afleveret til forbrænding hos Vestforbrænding, affald fra genbrugsstationer i fællesordningen samt husholdningsaffald afleveret til genanvendelse, i det omfang dette affald er afleveret til behandling via Vestforbrændings aftaler med modtageanlæg. Data er hentet fra Vestforbrændings VAKS-system. Indberetninger fra modtageanlæg udgør både registreringer af erhvervsaffald og husholdningsaffald. I forbindelse med databehandlingen af indberetningerne er modtageanlæggenes oplysninger blevet vægtet højt. Rettelser i indberetningerne er dog foretaget, hvis anlæggene har indberettet oplysninger, som ikke kan kombineres ifølge ISAG-terminologien. Kortlægningen opfylder affaldsbekendtgørelsens 6, stk. 1 pkt. 1 om kortlægning af den kommunale håndtering af affald. Kortlægningen omfatter således oplysninger om den producerede mængde affald fordelt på fraktioner, behandlingsform, affaldstype, erhvervsmæssig kilde og art i det omfang EAK-koden er indberettet. Endelig omfatter rapporten også affaldets fordeling på modtageanlæg, herunder hvilke modtageanlæg der har modtaget hvilke fraktioner. Veksebo Miljørådgivning har som konsulent udført kortlægningen for Vestforbrænding. God læselyst! Vestforbrænding September 2010 side 3

16 2. Opsummering på årets kortlægning I 2009 blev der ifølge indberetningerne produceret ton affald i Furesø Kommune. I figur 1 er vist hvordan affaldet er fordelt på behandlingsformer. Udviklingen i den samlede affaldsmængde i kommunen i perioden er vist i figur 2 1. Husholdninger Erhverv Total 4% 0% 1% 1% 9% 7% Genanvendelse 50% 46% 18% 72% 32% 60% Forbrænding Deponering Særlig behandling Figur 1: Fordeling af den totale affaldsmængde på behandlingsform Det producerede affald i 2009 var fordelt på ton erhvervsaffald og ton husholdningsaffald. Dermed udgjorde erhvervsaffaldet 56% af de samlede mængder. Af det producerede affald blev 61% genanvendt, 32% blev afleveret til forbrænding, 7% blev deponeret og 1% blev specialebehandlet. Fordelingen på behandlingsformer er illustreret i figur 2. Nogle transportører og modtageanlæg har desværre indberettet oplysninger med betydelige fejl og mangler og på nogle data er der foretaget et skøn over fordelinger mellem anlæg eller erhvervskilde. I afsnit 2 er der vedlagt en mere detaljeret beskrivelse af disse fejlkilder. 1 Affaldsmængderne i afsnit 3 og 4, indeholder ikke indsamlet jord, på nær det der indsamles på genbrugsstationerne. Jorden er opgjort særskilt i afsnit 5. side 4

17 3. Usikkerheder og fejlkilder 3.1 Usikkerheder på anlæggenes indberetninger I kortlægningen er der brugt samme metode som i de tidligere kortlægninger for Vestforbrændings kommuner. Rapporten er igen i år blevet tilrettet efter arbejdsgruppens ønsker, hvilket indebærer at der er tilføjet yderligere noter, samt nogle få ekstra beregninger i tabeller og figurer. Når rapporten gennemlæses skal der tages højde for en nogle usikkerheder i forbindelse med affaldskortlægninger. Sammenligninger fra år til år kan være problematiske, da data er baseret på indberetninger fra flere hundrede aktører, der fortolker affaldsbekendtgørelsen på hver sin måde. Desuden vil opkøb og salg af anlæg betyde, at samme anlæg kan skifte metode i opgørelsen af affaldsmængderne fra år til år. Som eksempel så har Ågesholm genbrug og sortering ændret drastisk i måden, de indberetter affald på efter at RGS 90 A/S har overtaget anlægget. Tidligere har Ågesholm indberettet blandet bygningsaffald som fraktionen 64.00, andet genanvendeligt, men i 2009, har de opdelt det i enkeltfraktioner, der er stort set ikke indberettet noget I stedet er affaldet indberettet som brændbart affald, fraktion 19.00, samt træ, 62.00, beton, mm. Dette gør det svært at sammenligne opgørelser for 2009 med tidligere år. Kortlægningen hviler grundlæggende på, at affaldet registreres korrekt og detaljeret i forhold til erhvervskilder og de såkaldte ISAG-koder hos transportører og modtageanlæg. Jord: En vigtig ændring når man sammenligner perioden i forhold til er, at jord er taget ud af affaldsmængderne, da der er større usikkerhed omkring disse mængder og fordi de påvirker genanvendelse og deponeringsprocenter meget. For 2008 er jordmængderne større end tidligere, hvilket dels skyldes bedre indberetninger, men også at der muligvis er transporter mellem anlæg med i mængderne, dvs. dobbeltregistreringer. RGS 90 ændrede i 2008 deres indberetningspraksis, hvilket vanskeliggjorde identifikationen af mellemtransporterede mængder. For 2009 er jordmængderne i hele Vestforbrændings opland faldet betydeligt i forhold til fra ton til ton. Dette skyldes bl.a. at RGS 90, side 5

18 i forbindelse med dette års kortlægning, har indberettet mellemtransporter bedre, samt at KARA/NOVEREN I/S har givet oplysninger, der kan identificere nogle af mellemtransporterne fra Hedeland Deponi. Nogle kommuner vil dog opleve at jordmængderne for deres kommune er steget markant, mens andre falder voldsomt. Øvrigt: Ved gennemlæsningen af rapporten skal der tages højde for følgende forhold: Der er generelt et drastisk fald i mængden af bygge- og anlægsaffald, hvilket påvirker affaldsmængderne for samtlige kommuner i oplandet. De samlede affaldsmængder indenfor bygge og anlægs-sektoren er faldet meget, ca. 20% for hele Vestforbrændings området. Faldet ses tydeligst på fraktion, blandet bygningsaffald, beton, 58.00, asfalt og deponeringsaffald Pap og papirmængderne kan svinge voldsomt, da nogle af trykkerierne har nedlagt eller flyttet produktion. Ruteindsamling af papir gør, at geokilden for affaldet ikke altid registreres korrekt indberetninger: I 2008 indberetningerne var der nogle store aktører, der indberettede mangelfuldt. I 2009 har vi fået langt bedre indberetninger fra samtlige aktører. Nedenfor er listet hvilke fejl der var i 2008, samt ændringer i forhold til 2009: Ragn-Sells: I 2008 havde Ragn-Sells ikke indberettet for deres modtageanlæg, men kun transporterede mængder. Derfor blev alle mængder, som transportører havde indberettet at gå til Ragn-Sells anlægget på Prøvestenen, overført til modtagedata. Der er ikke data fra Ragn-Sells andre anlæg. I 2009 er det lige omvendt. Der har vi fået indberetning fra modtageanlæg, men ikke de transporterede mængder. Erfaringsmæssigt kan dette få indflydelse på fordelinger mellem kommuner, da transportøroplysninger angående geokilde oftest er mere korrekte. Stena Averhoff og Stena Jern og Metal: I 2008 blev modtagedata fra Stena Averhoff og Stena Jern og Metal overført fra transportørdatabasen, da deres modtageindberetning ikke indeholdt de rigtige side 6

19 geokilder, hvilket umuliggjorde arbejdet med at henføre affaldet til den kommune, hvor affaldet oprindeligt stammer fra. I 2009 har vi modtaget en fuld indberetning af alt modtaget affald fordelt på de korrekte geokilder. Der er derfor store mængder papir fra trykkerier, der skifter geokilde, da geokilden ikke har været korrekt registreret i Dette gør det svært at sammenligne opgørelser for 2009 med tidligere år. H. C. Container: H.C. Container indberettede i 2008 transporterede mængder, der lå langt over det, de normalt transporterer og med flere dubletposter. Der blev derfor set bort fra deres transportørindberetning og i stedet blev de oplysninger modtageanlæggene havde givet, overført til transportørdata. I 2009 er fejlen rettet og transportørdata skulle være korrekt. H. C. Container indberetter ikke de mængder de selv sorterer på deres anlæg, så her er data overført fra transportøroplysningerne til modtageoplysningerne. Der er dog erfaring for at nogle transportører overvurderer affaldsmængderne hentet fra den enkelte producent. Dette ses i forhold til, at modtageanlæggenes oplysninger om de samlede affaldsmængder fra en kommune ofte er lavere end det transportørerne siger, de henter i kommunen. Dette kan hænge sammen med, at nogle transportører opgør vægten af affaldet ud fra beholdervolumen eller på anden vis skønner vægten. På modtageanlægget vejes derimod hele lastbilen og her registreres den korrekte vægt for samtlige beholdere lastbilen har tømt på ruten. I 2008 blev transportørdata af papirmængderne kørt af HCS nedskrevet betydeligt, da deres storkunder var forkert registreret. I 2009 indeholder transportørindberetningen betydeligt mindre mængder end i 2008, mens modtageindberetningen er stort set uændret årene imellem. Ændringer i mængden af husholdningsaffald: Mængden af dagrenovation i de 18 kommuner er stort set uændret fra 2008 til Mængden af flasker og glas er faldet. Det samme gælder for pap og papirmængderne. I nogle kommuner er mængden af papir fra husholdninger steget meget, da vi i år har flere oplysninger fra kommunerne om de mængder der køres i de kommunale ordninger. side 7

20 3.1 Ændringer i forhold til udkastet Rapportudkastet, der blev sendt ud i juni, var en foreløbig opgørelse af affaldsmængderne og der er sidenhen foretaget en række korrektioner og rettelser. Hvis der er foretaget en større korrektion på en enkelt fraktion for en enkelt kommune vil det som hovedregel stå noteret i den pågældende kommunes rapport, nogle rettelser vedrører dog alle kommunerne i oplandet, nedenfor er listet de vigtigste: Tegl fra genbrugsstationerne har ved en fejl været registreret som blandet bygningsaffald med beton og tegl, 60.30, det er nu registreret som tegl Dette påvirker specielt tabel Fra genbrugsstationer var affald til fyldplads registreret som blandet bygningsaffald 60.60, det er nu registreret som deponeringsegnet , bemærk dog at affaldet går til sortering og genanvendelse, ligesom tidligere år. Der manglede det sidste halvår af flasker og papirkuber i udkastet, det er rettet så der er mængder for hele Mængden af jern og metalskrot til Stena Jern og Metals anlæg manglede i udkastet, mængderne indgår i den endelige rapport. Mængden af farligt affald kørt direkte til Kommune Kemi manglede i udkastet, det er med i den endelige rapport. Flasker og glas til Kroghs Flaskegenbrug og Dansk Flaskegenbrug har været registreret så det i tabel 8-11 stod som glas 51.00, dette er rettet til flasker og emballageglas side 8

21 4. Statistisk afrapportering 4.1. Indledning Den statistiske afrapportering er struktureret i følgende underkapitler: Erhvervsmæssig kilde Behandlingsform Affaldstype Fraktioner Ordning Den erhvervsmæssige kilde beskriver affaldsproducenten, og dermed hvilken branche affaldet produceres i. Husholdninger er også en erhvervsmæssig kilde. Behandlingsform fortæller hvilken behandling det pågældende affald har været igennem på modtageanlægget. Affaldstype er en gruppering af affald, der har visse fælles træk. Affaldstyper er jf. bilag 8, pkt. 11 i bekendtgørelse om affald; dagrenovation, storskrald, haveaffald, erhvervsaffald, emballageaffald, farligt affald samt behandlingsrest. Affaldstypen storskrald bruges kun når erhvervskilden er husholdninger og kan indbefatte mange forskellige fraktioner, f.eks, jern og metal, brændbart affald og WEEE-affald En fraktion er en gruppering af materialer i affaldet med fælles sammensætning. Eksempler på fraktioner er papir og pap, glas, plast, jern og metal. Fraktioner er delt i et niveau 1 og 2. Fraktionen papir og pap er efter ISAGterminologien 50.00, som niveau 1. Niveau 2 inddeler fraktionen i Aviser og ugeblade, bølgepap, bedre papirkvaliteter, andet papir og pap og så har vi fra Veksebos side yderligere inddelt i en fraktionskode kontorpapir, hvilket er samme angivelse der bruges i Vestforbrændings datasystem, VAKS. Ordning angiver i hvilket regi affaldet er indsamlet, f. eks. er papir fra husholdninger oftest indsamlet i Vestforbrændings fællesordning med kuber, men nogle kommuner har også egne indsamlingsordninger til papir. Størstedelen af erhvervsaffaldet i oplandet indsamles i en anvisningsordning. Nogle få af affaldstyperne/fraktionerne er udspecificeret i deres egen ordning, f.eks. farligt affald og klinisk risiko affald. side 9

22 4.2. Erhvervsmæssig kilde I rapporten benyttes følgende erhvervsmæssige kilder: 'Husholdninger', 'Diverse erhverv', 'Institutioner/handel og kontor', 'Industri', 'Byggeri- og anlægsvirksomhed', 'Renseanlæg'. Betegnelsen 'Ikke oplyst' er for 2005 anvendt, hvis modtageanlægget ingen kilde har angivet ved indberetningen, mens der for 2006 og frem er påført kilde. Den erhvervsmæssige kilde 'Industri' er summen af registreringer fra forskellige erhvervsmæssige kilder (kilderne i ISAG-terminologien). Det kan for eksempel være 'Kemisk industri', 'Anden fremstillingsvirksomhed' og 'Forsyningsvirksomhed'. 'Diverse erhverv' er i 2008 og 2009 blevet brugt som samlegruppe for erhvervskilderne 20-30, samt erhvervskilde 2 'Institutioner/handel og kontor'. Denne sammenlægning skyldes, at der er så store udsving i hvordan aktører bruger erhvervskildekoder at sammenligninger fra år til år på enkelte koder er umulig. Hvis anlæggene har indberettet erhvervsmæssig kilde i ISAG-terminologien, er mængderne ikke talt med, da de angivne kilder betyder, at affaldet er sekundært affald, som kommer fra andre anlæg og således allerede er registreret. For 2009 er indhentet oplysninger om slam mm. fra renseanlæg. Mængderne er fordelt på kommunerne efter renseanlæggets fordelingsnøgle med henblik på, at opgørelsen af slam mm. fra kommunen så vidt muligt er sammenlignelig med andre kommuner i Vestforbrændings opland og hele landet. I tabel 1 og figur 2 herunder ses det, hvordan affaldet var fordelt på erhvervsmæssig kilde i perioden Bemærk, at affald registreret under den erhvervsmæssige kilde 'Husholdninger' er underopdelt på affaldstyper i tabel 1. side 10

23 Erhvervsmæssig kilde Affaldstype Husholdninger Dagrenovation Heraf Papir Storskrald Haveaffald Emballageaffald Heraf Pap Heraf Glas Farligt affald Husholdninger i alt Diverse erhverv Industri Byggeri og anlægsvirksomhed Renseanlæg Container/omlastestation Ikke oplyst Total Tabel 1: Affaldets fordeling på erhvervsmæssig kilde (ton) 2, 3, 4. Totale affaldsmængder - fordelt på erhvervsmæssig kilde Husholdninger Diverse erhverv Industri Byggeri og anlægsvirksomhed Renseanlæg Container/omlastestation Ikke oplyst Ton Figur 2: Affaldets fordeling på erhvervsmæssig kilde (ton) 3. 2 Bemærk at husholdningsindsamlet papir indgår som dagrenovation. 3 Bemærk at erhvervskilden inst., handel og kontor i 2008 og 2009 er kaldt diverse erhverv og at denne gruppe også indbefatter erhvervskilden industri. 4 Mængden af dagrenovation fra husholdninger kan også indeholde dagrenovationslignende affald fra erhverv, hvis affaldet opsamles i rute. side 11

24 Nøgletal for husholdninger Furesø Kommune havde indbyggere pr , fordelt på husstande. Tabel 2 giver en oversigt over gennemsnitlig affaldsmængde pr. husstand, og pr. indbygger. Tallene for Vestforbrændings opland er eksklusiv Københavns Kommune 5. Affaldsfraktion og typer Pr. husstand (kg) Pr. indbygger (kg) I alt i kommunen Kommunen VF-opland Kommunen VF-opland (ton) Dagrenovation, restaffald Papir Glas Pap Madspild/andet organisk Storskrald Haveaffald Husholdningsaffald i alt Tabel 2: Husholdningsaffald pr. husstand og pr. indbygger 2009 (kg/år) 6. I bilaget tabel D og E er vist en sammenligning af de 18 Vestforbrændings kommuner, fordelt på de samme affaldsfraktioner og typer, der er vist i tabel 2. 5 Affaldet fra den del af Københavns kommune, der ligger under Vestforbrændings opland medregnes i affaldskortlægningen for Amagerforbrænding. 6 Bemærk at den samlede mængde af husholdningsaffald ikke fremgår af tabel 2, da den kun indbefatter udvalgte fraktioner og affaldstyper. Affaldstypen farligt affald indgår f.eks. ikke. Affaldstypen storskrald indbefatter gadeindsamling af stort brændbart, WEEE-affald, madrasser, samt en række fraktioner, der afleveres på genbrugsstationen. side 12

25 4.3. Behandlingsform I rapporten benyttes følgende behandlingsformer: 'Genanvendelse', 'Forbrænding', 'Deponering', 'Midlertidig oplagring' og 'Særlig behandling 7 '. Betegnelsen 'Ikke oplyst' er benyttet i 2005, hvis modtageanlægget ikke har angivet nogen behandlingsform ved indberetning. Behandlingsformen 'Særlig behandling' benyttes kun i forbindelse med farligt affald. For 2006 er anlæggenes oplysninger om 'Midlertidig oplagring' bortset fra figur 2 medregnet under affald til 'Forbrænding', da der er tale om forbrændingsegnet affald der oplagres på AV-miljø eller andre store anlæg og senere køres til forbrænding på VF eller AF. I 2008 og 2009 i figur 2 er midlertidig oplagring medregnet under forbrænding. Affald med behandlingsformen 'Ikke oplyst' i hvert enkelt tilfælde er fordelt efter bedste skøn på behandlingsform. Denne fremgangsmåde er ikke anvendt i 2005, hvorfor udviklingen i fordelingen på behandlingsformer ikke er direkte sammenlignelig. Hvis anlæggene har indberettet behandlingsformerne 'Fraført' eller 'Eksporteret' i ISAG-terminologien er mængderne ikke talt med i den samlede opgørelse, idet disse mængder opfattes som sekundære. Tabel 3 viser, hvordan affaldet var fordelt på behandlingsform i perioden Tabel 4 giver en oversigt over affaldets behandling i 2009 fordelt på erhvervsmæssig kilde Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Midlertidig oplagring Ikke oplyst Total Tabel 3: Affaldets fordeling på behandlingsform (ton) 8, 9. 7 Særlig behandling indbefatter f.eks. forbrænding på Kommunekemi eller til demontering af WEEE-affald, behandlingsformen bruges næsten udelukkende til farligt affald. 8 Midlertidig oplagring som behandlingsform er ikke anvendt i 2008 og 2009, da det i alle tilfælde drejer sig om oplagring af brændbart affald og derfor er behandlingsformen ændret til forbrænding. 9 Mængden af affald til særlig behandling er faldet meget, hvilket kan skyldes at der er sket en ændring i indberetningen af slammet fra renseanlæg, i 2008 gik ton slam til særlig behandling. side 13

26 Kilde Genanvendelse Behandlingsform Forbrænding Deponering Særlig behandling Total Husholdninger Diverse erhverv Byggeri og anlæg Renseanlæg Total Tabel 4: Affaldets fordeling efter behandlingsform og erhvervsmæssig kilde 2009 (ton). Ifølge tabel 4 er der kun en forholdsvis lille mængde affald til forbrænding fra 'Byggeri- og anlægsvirksomhed'. Det skyldes bl.a., at en stor del af byggeaffaldet indvejes på et sorteringsanlæg. Når blandet byggeaffald indvejes, indberettes det, som om alt går til oparbejdning eller sortering, hvilket regnes som genanvendelse. Efter sortering videresendes noget til forbrænding. Denne mængde registreres på forbrændingsanlægget som kommende fra en anlægskilde, hvilket betyder, at det er sekundært affald, som ikke indgår i opgørelsen. Opdelingen på erhvervsmæssige kilder er ikke altid retvisende, bl.a. fordi modtageanlæggene har vanskeligt ved at skelne mellem kilderne 'Institutioner, handel og kontor', 'Industri' og 'Byggeri og anlæg'. Derfor er der i 2009 brugt en samlegruppe på erhvervskilder, kaldet Diverse erhverv, kilden industri der tidligere er brugt indgår nu i samlegruppen Diverse erhverv. side 14

27 I tabel 5 og figur 3 er de fire erhvervsmæssige kilder trukket ud, hvor kommunen i sin affaldsplan har fastsat mål for behandlingsform. For disse kilder vises affaldets procentvise fordeling på behandlingsform. Videre vises målene for 2008 fra kommunens affaldsplan, og regeringens mål/sigtelinier i affaldsstrategi Affaldsmængderne for diverse erhverv er sammenlignet med målene for erhvervskilderne inst., handel og kontor. Farligt affald, som går til særlig behandling, er ikke med i beregningen, og heller ikke affald fra renseanlæg eller affald, hvor der ikke er oplyst kilde. Husholdninger Genanvendelse Forbrænding Deponering I alt Kommunen Affaldsstrategi Diverse erhverv Inst., handel og kontor Kommunen Affaldsstrategi Industri Kommunen 2009 Affaldsstrategi Kommunen Byggeri og anlæg Affaldsstrategi Tabel 5: Affaldets fordeling på behandlingsform 2009, sammenholdt med målene fra kommunens affaldsplan og regeringens affaldsstrategi 2008 (%). side 15

28 Kommunen 2009 Affaldsstrategi 2008 Kommunen 2009 Affaldsstrategi 2008 Kommunen 2009 Affaldsstrategi 2008 Kommunen 2009 Affaldsstrategi 2008 Fordeling på behandlingsformer Genanvendelse Forbrænding Deponering Husholdninger Diverse erhverv Inst., handel og kontor Industri Byggeri og anlæg Figur 3: Affaldets fordeling på behandlingsform 2009, sammenholdt med målene fra kommunens affaldsplan og regeringens affaldsstrategi 2008 (%). side 16

29 Erhverv Husholdninger 4.4. Affaldstype I tabel 6 og figur 4 herunder ses, hvordan det modtagne affald var fordelt på affaldstype og behandlingsform i Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Total Dagrenovation Emballageaffald Haveaffald Storskrald Farligt affald Total husholdninger Erhvervsaffald Emballageaffald Haveaffald Behandlingsrest Farligt affald Bygge og anlæg Total erhverv I alt i kommunen Tabel 6: Fordeling af affaldstyper på behandlingsform 2009 (ton). Relativ fordeling på behandlingsform Dagrenovation Genanvendelse Deponering Forbrænding Særlig behandling Emballageaffald Haveaffald Storskrald Farligt affald Total husholdninger Erhvervsaffald Emballageaffald Haveaffald Behandlingsrest Farligt affald Bygge og anlæg Total erhverv 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 4: Fordeling af affaldstyper på behandlingsform 2009 (%). side 17

30 Emballageaffald indberettet Da der er et særligt fokus på øget genanvendelse for emballageaffald, er der lavet en særskilt oversigt over denne affaldstype. Tabel 7 viser mængden af emballageaffald fra Furesø Kommune i 2009 fordelt på erhvervsmæssig kilde og fraktion. Det skal bemærkes, at der er en stor usikkerhed knyttet til disse tal. Generelt er flasker og glas indsamlet i kommunale ordninger kortlagt som emballage, det samme gælder pap. For de andre fraktioner gælder det at affaldet kun er kortlagt som emballageaffald, hvis modtageanlægget har brugt affaldstypen emballageaffald. Der er vurderet at der ikke er indsamlet emballageaffald i de andre fraktioner end dem der er vist i tabel 7. Fraktion Husholdninger Inst., handel og kontor Erhv.mæssig kilde Industri Byggeri og anlæg Ikke oplyst Plast Papir og pap Bølgepap Glas/Flasker Jern & metal Træ I alt Tabel 7: Mængden af emballageaffald fordelt på erhvervsmæssig kilde og fraktion 2009 (ton). I alt side 18

31 4.5. Fraktioner Samlet opgørelse I tabellen herunder ses affaldets fordeling på fraktioner. Fraktion Beskrivelse Genanv. Forbr. Dep. Særlig beh. I alt Ani. og veg. fedtstoffer Org. halogenholdige forb Org., halogenfri forb Uorganiske forbindelser Andet farligt affald Olieaffald Forbrændingsegnet Dagrenovation Ikke brændbart affald Papir og pap Bølgepap Glas/Flasker Planglas/autoruder Plast PVC Madspild/andet organisk Haveaffald Jern og metal Elkabler Dæk Beton Tegl Andet bygge/anlægsaffald Gips Asfalt Træ Trykimprægneret træ Jord og sten Andet genanvendeligt Klinisk risikoaffald Sand og ristestof Asbest Batterier Blyakkumulatorer Elektriske og elektroniske prod CFC-holdige kølesk. og frysere Slam Mængder i alt (ton) Fordeling i % ,7% 32,1% 6,6% 0,5% 100% Tabel 8: Totale affaldsmængder fordelt på fraktioner (ton) 10, 11. Der er en vis usikkerhed i datagrundlaget når det gælder farligt affald, der har tidligere år været problemer med at få data fra alle anlæg. Ser man på udviklingen i mængderne af farligt affald skal det derfor gøres med det forbehold, at der muligvis er for små mængder i 2007 og bagud. 10 For 2008 og 2009 er der udspecificeret hvor stor en del af det forbrændingsegnede affald der er indsamlet fra husstande som dagrenovation, så mængden er ikke direkte sammenlignelig med tidligere år. 11 For fraktionen papir og pap, bortset fra bølgepap, 50.02, fordeles mængderne på følgende måde: Aviser og ugeblade 56%, Kontorpapir 41%, bedre papirkvaliteter 2%, andet papir og pap 0%. side 19

32 Erhvervsaffald I tabel 9 ses erhvervsaffaldets fordeling på fraktioner. Fraktion Beskrivelse Genanv. Forbr. Dep. Særl. beh. I alt Animalske og veg. fedtstoffer Organiske halogenholdige forb Organiske, halogenfri forb Uorganiske forbindelser Andet farligt affald Olieaffald Forbrændingsegnet Dagrenovation Ikke brændbart affald Papir og pap Bølgepap Glas/Flasker Planglas/autoruder Plast PVC Madspild/andet organisk Haveaffald Jern og metal Elkabler Dæk Beton Tegl Andet bygge/anlægsaffald Gips Asfalt Træ Trykimprægneret træ Jord og sten Andet genanvendeligt Klinisk risikoaffald Sand og ristestof Asbest Batterier Blyakkumulatorer Elektriske og elektroniske produkter CFC-holdige køleskabe og frysere Slam Mængder i alt (ton) Fordeling i % Tabel 9: Mængder af erhvervsaffald fordelt på fraktioner 2009 (ton) ,6% 17,8% 8,8% 0,8% 100% side 20

33 Husholdningsaffald I tabel 10 ses husholdningsaffaldets fordeling på fraktioner. Fraktion Beskrivelse Genanv. Forbrænd. Deponering Særlig beh. I alt Animalske og veg. fedtstoffer Organiske halogenholdige forb Organiske, halogenfri forb Uorganiske forbindelser Andet farligt affald Olieaffald Forbrændingsegnet Dagrenovation Ikke brændbart affald Papir og pap Bølgepap Glas/Flasker Planglas/autoruder Plast PVC Madspild/andet organisk Haveaffald Jern og metal Elkabler Dæk Beton Tegl Andet bygge/anlægsaffald Gips Asfalt Træ Trykimprægneret træ Jord og sten Andet genanvendeligt Klinisk risikoaffald Sand og ristestof Asbest Batterier Blyakkumulatorer Elektriske og elektroniske produkter CFC-holdige køleskabe og frysere Slam Mængder i alt (ton) Fordeling i % 46,0% 50,1% 3,8% 0,2% 100% Tabel 10: Mængder af husholdningsaffald fordelt på fraktioner 2009 (ton) side 21