BILAG Kortlægning og prognose

Transkript

1 Bilag BILAG Kortlægning og prognose til Gladsaxe Kommune Forslag til Affaldsplan

2 Bilag

3 Bilag INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING - LÆSEVEJLEDNING 3 2 MÅLOPFYLDELSE Mål Udviklingen i mængder 1998 til Initiativer 8 3 KORTLÆGNING Oversigt over affaldsdannelsen Sigtelinjer for år Fordelingen på affaldskilder sammenlignet med I/S Vestforbrændings opland og hele landet Indsamlingen af kommunens affald Affaldsdannelsen sektorvis Husstandene Servicevirksomhed Industri Bygge- og anlægsvirksomhed Eksport af affald Farligt affald 21 4 FREMTIDIGE AFFALDSMÆNGDER Affaldsmængder fordelt på kilder, typer og behandlingsform 25 5 PLANENS ØKONOMISKE KONSEKVENSER 32 6 GRÆNSEOVERSKRIDENDE TRANSPORT 34 7 FORBRÆNDINGS- OG DEPONERINGSKAPACITET 35 8 OPGØRELSE OG BESKRIVELSE AF KOMMUNENS AFFALDSORDNINGER Husstande Indsamling af dagrenovation Indsamling af papir og pap Indsamling af flasker og glas Indsamling af haveaffald Indsamling af storskrald Indsamling af farligt affald Indsamling via genbrugsstation Anvisningsordning for andet affald Erhverv Indsamling af dagrenovationslignende affald Indsamling af madaffald fra storkøkkener Indsamling af farligt affald Indsamling af el-skrot Anvisningsordninger for diverse typer 49 9 ANLÆG TIL SORTERING, BEHANDLING, GENANVENDELSE MV KOMMUNENS OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF AFFALD 51 Side 1

4 Bilag Side 2

5 Bilag - Indleding - Læsevejledning 1 Indledning - Læsevejledning I dette bilag til Affaldsplan kan læseren finde grundlaget for de initiativer som Byrådet vil sætte i værk i planperioden. Bilaget er en del af den samlede affaldsplan i henhold til affaldsbekendtgørelsens krav. Først i bilaget redegøres for, hvorledes Byrådet har opfyldt de mål, som blev sat i den tidligere affaldsplan, Affaldsplan Bilaget indeholder endvidere en beskrivelse af de affaldsordninger, der er i Gladsaxe Kommune ved planperiodens begyndelse. Ordningerne beskrives med hensyn til serviceniveau, organisering m.v. Derefter beskrives status og udvikling i affaldsmængderne i kommunen. Status er opgjort for året 2002, som er det senest mulige år at indhente data for. Fremskrivningen af mængder er sket med udgangspunkt i mængderne for 2002 og går frem til Dog lægges særlig vægt på perioden til og med 2008, da der i denne periode skal iværksættes en række konkrete tiltag. Der redegøres dernæst kort for omkostningerne ved håndtering af affald, samt planens økonomiske konsekvenser. Der redegøres desuden for den fremtidige kapacitet for forbrænding og deponering. Endelig findes en liste over affaldsbehandlingsanlæg, som er beliggende i kommunen. Side 3

6 Bilag - Målopfyldelse Målopfyldelse Mål I affaldsplanen for opstillede Byrådet følgende overordnede målsætninger for affaldshåndteringen: Forebyggelse af affald. Prioritering af genanvendelse, dernæst forbrænding med energiudnyttelse og slutteligt deponering. Kvalitet i affaldshåndteringen. Økonomisk og miljømæssig ansvarlighed. De overordnede målsætninger var suppleret af følgende konkrete målsætninger: For 2004: Genanvendelse 67 %, forbrænding 27 % og deponering 7 %. Figur 1 Målsætninger for behandling af affald i 2004 og 2012 samt behandling af affald i 2002 i procent Mål Opnået i Genanvendelse Forbrænding Deponering I 2002 er opnået en genanvendelse på 67 %, mens henholdsvis 28 % af forbrændes og 4 % af affaldet kommer på losseplads. De konkrete målsætninger for behandling af affald for 2004, som er sat i Affaldsplan , er således opfyldt i Udviklingen i mængder 1998 til 2002 Tabel 1 viser udviklingen i affaldsmængden fra 1998 til 2002, excl. farligt affald. Den samlede affaldsmængde faldt med ton i løbet af perioden, fra ton i 1998 til at udgøre ton i Side 4

7 Bilag - Målopfyldelse Tabel 1 Affaldsmængde fordelt på kilder i ton. Affaldskilder Husstande Service 6 8 Industri Byggeri Renseanlæg mv. 5 5 I alt De erhvervsmæssige kilder industri samt byggeri og anlæg har udvist et fald. Affald fra servicevirksomhed og husstande er vokset. I Tabel 2 er vist udviklingen i mængden af affald fra husstande fordelt på affaldstyper. Den samlede mængde er vokset med ton. Dagrenovationen er stort set uændret. Storskrald og især haveaffald er derimod øget kraftigt. Tabel 2 Affald fra husstande fordelt på affaldstyper i ton. Affaldstyper Dagrenovation 20,7 20,5 Storskrald 9,0 10,6 Haveaffald 8,1 12,6 I alt 37,9 43,7 Tabel 3 viser fordelingen på behandlingsformer. Genanvendelsen er øget fra i 1998 at udgøre 61 % til at udgøre 67 % i Genanvendelsen er øget på bekostning af både forbrænding og deponi. Tabel 3 Affaldsmængdens fordeling efter behandlingsform i 1998 og 2002 samt mål i forrige affaldsplan i procent. Behandling Affaldsplan mål 2004 Genanvendelse Forbrænding Deponi I alt Genanvendelse, affald fra husstande For affald fra husstande har der været en vækst i genanvendelsen fra 36 % til 50 %. Denne vækst er til dels en konsekvens af væksten i haveaffald. Side 5

8 Bilag - Målopfyldelse I affaldsplan indgik der målsætninger for genanvendelsen af udvalgte affaldstyper, de såkaldte otte prioriterede typer, som skulle kildesorteres i henhold til Affald 21: Organisk affald, papir og pap, papemballager, PVC, imprægneret træ, elskrot, biler samt batterier. Tabel 4 viser den faktiske udvikling papir, pap og el-skrot. Papir og pap samt papemballager er slået sammen, men til gengæld opdelt mellem husstande og erhverv. Opdelingen giver bl.a. mulighed for at sammenholde indsamlingsmængderne med Miljøstyrelsens udmeldte potentiale for husstande. Affaldsbekendtgørelsens krav for 2001 om indsamling af 40 % af alt papir og pap fra husstande blev opfyldt, idet kommunen indsamlede 58 %. For 2002 var kravet 55 % og resultatet 54 %. Faldet skyldes ikke, at der er indsamlet mindre, men at Miljøstyrelsens potentialer blev forhøjet. Kommunen er ikke blevet pålagt at etablere henteordninger for husstande. Til gengæld er kommunen blevet pålagt at indberette de indsamlede mængder for 2003 og 2004 til Miljøstyrelsen, for at godtgøre at der indsamles minimum 55 % i to på hinanden følgende år. Såfremt dette ikke opnås, skal der iværksættes en husstandsindsamling af papir fra husstandene. I 2003 blev der indsamlet ca. 57 % genanvendeligt papir fra husstande I forhold til affaldsplan er mængden af papir og pap fra husstande og erhverv vokset, se tabel 4. Tabel 4 Indsamling af papir og pap, samt el-skrot i ton. Type Papir og pap fra husstande Papir og pap fra erhverv Elektrisk/elektron. udstyr De øvrige affaldstyper, som var særligt prioriteret i Affaldsplan er beskrevet i det følgende. For organisk affald fra dagrenovation var målet på lang sigt at flytte mængden fra forbrænding til bioforgasning eller anden biologisk behandling. Ifølge affaldsplanen skulle denne proces i givet fald først igangsættes fra og med Det indgik også i affaldsplanen, at hjemmekomposteringen af organisk affald skulle øges. Omfanget af hjemmekompostering kræver særskilte undersøgelser, som ikke er gennemført. Derfor kendes det eksakte omfang af hjemmekompostering ikke. For de øvrige prioriterede typer gælder, at affaldet ikke registreres særskilt, eller at datagrundlaget ikke er tilstrækkeligt til, at det er muligt at iagttage, om målsætningerne er nået. Tabel 5 viser udviklingen fra 1998 til 2002 i indsamlingen af affald fordelt på ordninger. Mængden af affald indsamlet af kommunen er øget fra ca til ton, mens den privat indsamlede mængde (erhverv, institutioner m.v.) er reduceret fra ca til knap ton. Side 6

9 Bilag - Målopfyldelse Den helt store vækst har fundet sted i mængden, der indsamles via kommunens genbrugsstation, hvor den indsamlede mængde er vokset med godt ton fra ca til Også ordningerne for kølemøbler og elektronikaffald har udvist en betydelig vækst. Endvidere er en betydelig del af det forbrændingsegnede affald, der indsamles på genbrugsstationen, blevet ført til genanvendelse. Typen "stort brændbart" indgår efter en sortering i forbrændingsprocessen ved fremstillingen af sandblæsningsmiddel (carbogrit). Tabel 5 Affaldsmængde fordelt på indsamlingsordninger i ton Dagrenovationsordning Kuber/beholdere til papir Kuber/beholdere til glas Anden kommunal indsamling Storskraldsordning * Haveaffaldsordning Genbrugsstation heraf stort brændbart til genanvendelse Fællesordn. CFC-holdige kølemøbler Fællesordn. for elektronikaffald Indsamling af madaffald Kommunale indsaml. i alt Privat indsamling Affald i alt Note: Affaldsmængden er opgjort ekskl. slam * excl. el-skrot og CFC-holdige kølemøbler Farligt affald Tabel 6 viser den faktiske udvikling i mængden af farligt affald. Side 7

10 Bilag - Målopfyldelse Tabel 6 Farligt affald i ton. Affaldskilder Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling I alt Fra 1998 til 2002 er mængden af farligt affald faldet betydeligt. Den registrerede mængde for 2002 er ton i forhold til ton i Al asbest er i perioden blevet defineret som farligt affald. Vedrørende forbrænding skal bemærkes, at væksten ikke er reel, da olie- og kemikalieaffald til Kommunekemi i 1998 var registreret som affald til særlig behandling. Farligt affald udgør i alt 2 % af den samlede affaldsmængde i kommunen. 2.3 Initiativer I Affaldsplan blev der planlagt en række initiativer med henblik på at realisere målsætningerne. Efter hvert initiativ er i kursiv angivet, hvordan initiativet i givet fald er realiseret. Sikring af kapacitet til forbrænding, deponering og kompostering i samarbejde med I/S Vestforbrænding Forbrændingskapaciteten er sikret gennem udbygning af I/S Vestforbrænding med ovnanlæg 6, der planlægges indviet i Vedrørende deponering er udover I/S Vestforbrændings fortsatte medejerskab af AV Miljø indgået aftale om benyttelse af Frederiksværk Losseplads. Komposteringskapaciteten er sikret gennem I/S Vestforbrændings aftale med Nymølle og Store Hede komposteringsanlæg i Høje-Taastrup Kommune. Vedrørende husstande: Informere om sammenhængen mellem forbrug og affaldsmængder Der er gennemført informationskampagner, med det formål at øge bevidstheden om sammenhæng mellem forbrug og affaldsmængder og genanvendelse. Blandt andet kampagner for hjemmekompostering, genanvendelse af papir og glas mv. Støtte lokale initiativer til forebyggelse af affald For at støtte lokale initiativer har kommunen i samarbejde med I/S Vestforbrænding udarbejdet en inspirationsguide til etablering af affaldsøer i større bebyggelser. Heri opfordres til og vejledes i at etablere lokale affaldsmarkeder med køb, salg og bytte af genbrugelige effekter. Der er etableret mulighed for direkte genbrug på Gladsaxe Kommunes Genbrugsstation, og effekterne herfra sælges på et lokalt loppemarked. Desuden har kommunen ydet økonomisk støtte til forsøg med lokalkompostering i en større bebyggelse. Planlægge to-delt indsamling af dagrenovationen inden 2004 og igangsætte forsøg med frasortering, indsamling og bioforgasning af organisk affald i 2001 Side 8

11 Bilag - Målopfyldelse Kommunen har deltaget i delprojekt under det landsdækkende forsøg om organisk affald til bioforgasning i Forsøgene har vist, at omkostningerne ved særskilt indsamling af organisk affald er store. Miljøstyrelsen har på den baggrund ændret holdning og vil overlade det til kommunen, bl.a. at gennemføre lokaløkonomiske vurderinger, om der i fremtiden skal indsamles organisk affald til særskilt behandling. Miljøstyrelsen vil udvikle metode til dette. Gennemføre kampagne om hjemmekompostering af vegetabilsk køkkenaffald og haveaffald i 2001 Kommunen har hvert år gennemført en kampagne for hjemmekompostering af vegetabilsk køkkenaffald og haveaffald med salg af kompostbeholder inkl. diverse udstyr til reduceret pris. Kampagnerne er en del af de Grønne Dage på Genbrugsstationen, hvor der også har været uddelt alternativer til pesticider, solgt regnvandsbeholdere, flishugget medbragt haveaffald m.m. Desuden har Boligselskabet Torvegården i 2002 igangsat lokalkompostering med kommunalt tilskud. Intensivere indsamlingen af papir og pap Initiativet er realiseret gennem opstilling af yderligere beholdere til papir. Derudover har 42 ejendomme som forsøg fået opstillet 660 l containere til papir i umiddelbar nærhed af dagrenovationscontainerne. Ordningen ventes at blive gjort permanent. Der er iværksat en forsøgsordning for indsamling af pap fra etagebyggeri husstande har deltaget i forsøget. Ordningen er gjort permanent pr Der er desuden gennemført informationskampagner rettet mod alle borgere. Intensivere indsamlingen af flasker og glas ved bl.a. at gennemføre informationskampagne Realiseret gennem opstilling af yderligere beholdere. Overvejelser omkring farveseparation pågår. Der er i samarbejde med I/S Vestforbrænding gennemført informationskampagner med henblik på yderligere indsamling af glas. Undersøge mulighederne for og evt. igangsætte indsamling af plastflasker og -dunke Miljøstyrelsens anbefaling har hidtil været, at plastflasker og -dunke ikke skulle indsamles særskilt. Tilrettelægge storskraldsindsamlingen, så flere typer indsamles til særskilt behandling Ved storskraldindsamlingen indsamles pap nu særskilt til genanvendelse. Overveje flishugning af grene for borgere og eventuelt igangsætte ordning Der er givet mulighed for flishugning på genbrugsstationen på den årlige Grønne Dag. Evaluere indsamlingsordningernes serviceniveau og takstsystem i forbindelse med at indsamlingen af dagrenovation, storskrald og haveaffald skal i udbud i 2001 Kommunens indsamlingsordninger for dagrenovation, storskrald, haveaffald, farligt affald mv. har været i EU-udbud. Alle ordninger er i denne forbindelse gennemgået og evt. justeret i forhold til serviceniveau. Takstsystemet for afregning af afhentning af dagrenovation er pr omlagt, således at der er større gennemsigtighed i gebyrerne. Side 9

12 Bilag - Målopfyldelse Vurdere og optimere indsamlingen af farligt affald og batterier samt informere om indsamlingen inden for perioden Kommunen har i 2002 iværksat en viceværtordning i boligselskaber for indsamling af farligt affald. Desuden opsættes stadig flere batteribeholdere. Udvide afleveringsmulighederne på genbrugsstationen med henblik på, at PVC og evt. flere typer indsamles særskilt Genanvendelig PVC og springmadrasser mv. indsamles nu særskilt på genbrugsstationen. Overveje etablering af minigenbrugsstationer/affaldsøer Udover udarbejdelsen af inspirationsguide for etablering af affaldsøer i større bebyggelser er der ikke gennemført en målrettet indsats for etablering af affaldsøer. Det vil der blive arbejdet videre med i den kommende planperiode. Vedrørende erhverv: Deltage i samarbejde med I/S Vestforbrændings erhvervsaffaldskonsulenter om forebyggelse af affald Der har ikke været igangsat kampagner for forebyggelse af affald i planperioden. Gennem information og vejledning at opfordre til at mindske mængden af affald Ved tilsyn er virksomheder, hvor det har været relevant, blevet opfordret til at overveje indkøb af varer med mindre emballage. Ved miljøgodkendelser og tilsyn stilles krav om handlingsplaner for at mindske mængden af affald Der er ikke stillet krav om handlingsplaner for at mindske mængden af affald. Sætte fokus på kommunens egne virksomheder og indkøbspolitik Der er blandt andet i forbindelse med Gladsaxe Miljø- og trafikuge sat fokus på håndtering af affald. Desuden er der udleveret kompostbeholdere til institutioner. Eventuelt evaluere og revidere dagrenovationsordningen med hensyn til indsamlingsfrekvens og takstsystem Takstsystemet for afregning af dagrenovation er revideret således at der er opnået større gennemskuelighed for brugerne. Der er ikke ændret ved indsamlingsfrekvensen. Vurdere om den nuværende ordning for madaffald fra storkøkkener skal revideres, hvis der findes nye behandlingsmetoder for madaffald Indsamlingsordningen er nedlagt. Madaffald indsamles i stedet via dagrenovationsordningen. Fortsat have fokus på virksomhedernes håndtering af farligt affald Farligt affald har været et prioriteret tilsynsområde. Der er desuden videreudviklet et registreringssystem for afleveret farligt affald på genbrugsstationen, samt indgået skriftlige aftaler med transportører og modtagere af farligt affald for at sikre korrekt bortskaffelse af farligt affald. Side 10

13 Bilag - Målopfyldelse Vurdere behovet og mulighederne for at revidere erhvervs brug af genbrugsstationen. Der er gennemført en brugerundersøgelse på genbrugsstationen. Desuden deltager Gladsaxe Kommune i regi af I/S Vestforbrænding i afklaring af erhvervs brug af genbrugsstationen i fremtiden. Den eksisterende anvisningsordning for pap og papir vil blive suppleret med en kommunal indsamlingsordning Der er ikke iværksat en indsamlingsordning for pap og papir, men der er gennemført tilsynskampagne i samarbejde med I/S Vestforbrændings erhvervstjeneste med fokus på blandt andet pap og papir. Anvisningsordningen for plast, PVC, imprægneret træ, biler og dæk vil blive optimeret Der har været sat fokus på indsamling af plast og PVC i tilsynskampagne. Med hensyn til imprægneret træ er der etableret mulighed for at anvise kerosot behandlet træ til forbrænding, frem for deponering. Retningslinjerne om håndtering af restprodukter og jord til bygge- og anlægsformål samt forurenet jord vurderes i forhold til behovet for deponering Dette er løbende sket. Fortsat prioritere målrettet tilsyn på virksomheder Der er gennemført flere tilsynskampagner med fokus på forskellige affaldstyper, fx papir, pap, plast, el-skrot. Ved affaldstilsyn er alle aktuelle affaldsforhold inddraget. Sætte øget fokus på modtageanlæggene I samarbejde med I/S Vestforbrænding vil der blive sat fokus på modtageanlæg som der anvises affald til. Etablere samarbejde med transportører af affald I/S Vestforbrændings erhvervstjeneste har afholdt temadag for transportører i forbindelse med indkøring af stikprøveanlæg på I/S Vestforbrænding. Arbejde for permanent ordning for erhvervsaffaldskonsulenter i I/S Vestforbrændings regi I/S Vestforbrændings Erhvervstjeneste er etableret som en permanent ordning. Kommunen indgår i styregruppen for I/S Vestforbrændings Erhvervstjeneste. Der er udarbejdet strategi for I/S Vestforbrændings Erhvervstjeneste Gladsaxe Kommune deltager i styregruppen for Erhvervstjenesten. Vurdere behov for og eventuelt gennemføre information om ordninger for erhvervsaffald. I blandt andet lokalaviser og i kommunens miljøavis til virksomheder er løbende orienteret om tiltag på affaldsområdet, som vedrører kommunens virksomheder. I regi af I/S Vestforbrænding har kommunen udgivet en folder om el-skrot fra erhverv i år Kommunen har desuden deltaget i Erhvervstjenestens kampagne om kontrol af affald på I/S Vestforbrænding. Opfordre til miljørigtig projektering i forbindelse med bygge- og renoveringsprojekter i kommunen. Side 11

14 Bilag - Målopfyldelse Miljøvurdering indgår ved udarbejdelse af projektforslag til bygge- og renoveringsprojekter i kommunens egne institutioner. Der er ikke gennemført projekter efter konceptet om miljørigtig projektering. Side 12

15 Bilag - Kortlægning Kortlægning Oversigt over affaldsdannelsen Tabel 7 viser den samlede affaldsmængde i kommunen i 2002 opgjort ekskl. farligt affald. Affaldsmængden er vist for kilder og behandling. Den samlede mængde udgjorde ton, hvoraf ton blev genanvendt svarende til en genanvendelsesandel på 67 %. Tabel 7 Affaldskilder Affald fordelt efter kilde og behandling i 2002 i ton. Genanvendelse Forbrænding Deponering Husstande Dagrenovation Emballageaffald Haveaffald Storskrald Service Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg mv I alt I alt Ca ton kom fra husstandene, mens de resterende ca ton kommer fra. Inden for erhverv er det byggeri- og anlægsvirksomhed, der tegner sig for den største mængde og herefter følger industri. 3.2 Sigtelinjer for år 2008 I Regeringens Affaldsstrategi er anført en række sigtelinjer for affaldsbehandlingen i Danmark som vist i Tabel 8. Side 13

16 Bilag - Kortlægning 2002 Tabel 8 Regeringens Affaldsstrategi. Sigtelinjer for affaldsbehandlingen i 2008 i procent. Genanvendelse Forbrænding Deponering Affald fra husstande Dagrenovation Storskrald Haveaffald Service Industri Byggeri og anlæg Spildevandsanlæg Kraftværker Total Gladsaxe Kommunes sammensætning af affaldsbehandlingen var i % genanvendelse, 28 % forbrænding og 5 % deponering, altså en sammensætning der allerede i 2002 er i overensstemmelse med sigtelinjen. Tabel 9 Affaldskilder Affald fordelt efter kilde og behandling i 2002 i procent. Genanvendelse Forbrænding Deponering Husstande Dagrenovation Emballageaffald Haveaffald Storskrald Service Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg mv I alt Fordelingen på affaldskilder sammenlignet med I/S Vestforbrændings opland og hele landet Figur 2 viser affaldets sammensætning på kilder for kommunen sammenlignet med oplandet og hele landet. Andelen af byggeaffald er lidt lavere end for oplandet, men lidt højere end for hele landet. Side 14

17 Bilag - Kortlægning 2002 Figur Affald fordelt efter kilde sammenlignet med I/S Vestforbrændings opland og hele landet i 2002 i procent. Gladsaxe Kommune I/S Vestforbrændings opland Hele landet Husholdninger Service Industri Note: Oplandet er beregnet ekskl. Albertslund, Høje-Taastrup, København, Skibby og Vallensbæk og de gamle AFAV-kommuner, hvilket også gælder for de efterfølgende oplandsangivelser I Figur 3 er affaldet fra husstande fordelt efter affaldstyper, vist for kommunen sammenlignet med oplandet og hele landet. Fordelingen svarer nogenlunde til oplandets bortset fra dagrenovation, hvor andelen er lidt lavere, hvilket modsvares af en højere andel af haveaffald. Samme forhold er endnu tydeligere i forhold til hele landet. Figur 3 Affald fra husstande fordelt efter affaldstype, sammenlignet med I/S Vestforbrændings opland og hele landet i 2002 i procent Gladsaxe Kommune I/S Vestforbrændings opland Hele landet Dagrenovation Emballageaffald Storskrald Haveaffald Sammenligninger med I/S Vestforbrændings opland og hele landet Tabel 10 viser den gennemsnitlige mængde af affald fra husstande opdelt på affaldstyper sammenlignet med oplandet og hele landet. Affaldsmængden pr. husstand i Gladsaxe Kommune udgjorde i gennemsnit kg i 2002, over for i hele landet, altså ca. 230 kg mere. Det er især mængderne af haveaffald og storskrald, der ligger over gennemsnittet. Side 15

18 Bilag - Kortlægning 2002 Tabel 10 Affald fra husstande pr. husstand, kommunen sammenlignet med I/S Vestforbrændings opland og hele landet i 2002 i kg. Affaldstyper Kommunen I/S Vestforbrændings opland Hele landet Dagren. restaffald Papir Glas Madspild/andet organ Storskrald heraf pap Haveaffald Ukendt affaldstype Affald fra husstande i alt Husstandsstørr. 1. januar ,12 2,21 2,19 I forhold til oplandet var mængden pr. husstand noget højere, hvilket primært skyldes kommunens større mængde af haveaffald. 3.4 Indsamlingen af kommunens affald Tabel 11 viser, hvorledes affaldet indsamles i henholdsvis kommunalt og privat regi. For kommunen er endvidere vist de enkelte ordninger. Af den samlede indsamlede mængde på knap ton (excl. rensningsanlæg) kanaliseres over halvdelen gennem kommunens indsamlingsordninger. Genbrugsstationen tegner sig for den absolut største mængde indsamlet via kommunen nemlig ca ton ud af de i alt knap ton. Herefter kommer dagrenovationsordningen med ca ton og som den tredjestørste af kommunens ordninger kommer haveaffaldsordningen. Side 16

19 Bilag - Kortlægning 2002 Tabel 11 Ordning Affald fordelt efter ordning og behandling i 2002 i ton. Genanvendelse Forbrænding Deponering I alt Dagrenovationsordning Kuber til papir Kuber til glas Anden kommunal indsamling Storskraldsordning Haveaffaldsordning Genbrugsstation heraf stort brændbart Fællesordn. CFC-holdige kølemøbler Fællesordn. for elektronikaff Indsamling af madaffald Komm. indsaml. i alt Anvisningsordning Affald i alt Note: Affald ekskl. slam. Tabellen viser endvidere fordelingen på behandlingsformer. Her udgør genanvendelsen for det kommunalt indsamlede affald under halvdelen af den samlede mængde til genanvendelse, mens den kommunalt indsamlede mængde til forbrænding og deponering ligger langt over halvdelen. Årsagen hertil er, at byggeaffald med den store genanvendelsesandel i høj grad går uden om kommunens indsamlingsordninger. 3.5 Affaldsdannelsen sektorvis Husstandene Affald fra husstande omfatter 4 affaldstyper: dagrenovation, storskrald, emballageaffald og haveaffald. Dagrenovation er bl.a. køkkenaffald og andet småt affald, husstandene skiller sig af med. Virksomheder har i et vist omfang dagrenovationslignende affald, men dette regnes under husstandene, i det omfang at det indsamles gennem kommunens ordninger for dagrenovation. Der sker således ikke en særskilt registrering af dagrenovation fra erhverv. Storskrald består af større genstande som fx møbler og elektriske og elektroniske produkter. Storskrald afhentes gennem storskraldsordningen eller afleveres på genbrugsstationen. Side 17

20 Bilag - Kortlægning 2002 Tabel 12 Affald fra husstande efter type i 2002 i ton. Storskrald Dagrenovation Emballageaffald Haveaffald I alt Heraf genanvendt Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Pap og papir Glas Grene, blade, græs mv Jern og metal Stort brændbart CFC-holdige kølemøbler Elektrisk/elektron. udstyr Andet I alt Emballageaffald består af flasker, glas og pap, der har været anvendt til emballering, og i det hele taget alle materialer, der anvendes hertil. En betydelig del af emballageaffaldet håndteres som dagrenovation og registreres som sådan. Det gælder fx mange plast- og metalemballager. Haveaffald omfatter grene, blade, stød og rødder, som husstandene afleverer enten via afhentningsordning eller på genbrugsstationen Servicevirksomhed Servicevirksomhed omfatter institutioner, handel og kontor. Affald fra handel omfatter bl.a. kasserede varer og emballager, mens kontorvirksomheder typisk genererer papir, pap og plast. Andet affald fra serviceerhverv er el-skrot, maskiner, møbler og andet inventar. Side 18

21 Bilag - Kortlægning 2002 Tabel 13 Typer Affald fra servicevirksomheder fordelt efter type i 2002 i ton. Erhvervsaffald Emballageaffald Haveaffald I alt Heraf genanvendt Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Pap og papir Glas Grene, blade, græs mv CFC-holdige kølemøbler Elektrisk/elektron. udstyr Andet I alt Industri Industrien er i affaldsstatistikken delt i en lang række undergrupper såsom næringsog nydelsesmiddel, papir og grafisk, jern- og metalindustri. Denne opdeling er dog endnu kun sporadisk indarbejdet i statistikken, derfor er grupperne her samlet under fællesbetegnelsen industri. Industriens affald er en sammensat størrelse, der spænder over meget forskelligartede materialer, fra dagrenovationslignende affald over kontoraffald og transportemballager til egentligt produktionsaffald. Dagrenovationslignende affald er som omtalt opgjort under affald fra husstande. Produktionsaffald i form af større partier af homogene biprodukter, der direkte kan bruges som input i andre virksomheder, registreres ikke som affald. Til rest bliver transportemballager, kontoraffald og produktionsaffald, der ikke kan genbruges direkte. Sidstnævnte kan på grund af den store mængde veje tungt, når affaldsmængden opgøres. Tabel 14 viser fordelingen af industriaffald efter type. Det fremgår, at den største type er jern og metal efterfulgt af forbrændingsegnet affald. Side 19

22 Bilag - Kortlægning 2002 Tabel 14 Typer Industriaffald mv. efter type i 2002 i ton. Haveaffald Erhvervsaffald Emballageaffald Behandlingsrest I alt Heraf genanvendt Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Pap og papir Glas Grene, blade, græs mv Jern og metal Elektrisk/elektron. udstyr Andet I alt Bygge- og anlægsvirksomhed Affald defineres her som værende fra bygge- og anlægsaktiviteter. Der tages således ikke hensyn til, om affaldet er fra husstande, virksomheder eller anlæg mv. Årsagen er, at uanset hvor affaldet kommer fra, vil det normalt være entreprenøren, der afleverer affaldet og dermed registreres som affaldskilden. En undtagelse er dog genbrugsstationen, hvor private borgere og virksomheder med mindre mængder kan aflevere deres byggeaffald. Hovedparten af byggeaffaldet genanvendes, det er især jord og sten, beton og asfalt, der nedknuses mv. Ud over genanvendelsen deponeres en del på fyldpladser bl.a. porcelæn, armeret beton, idet der her er tale om inert affald, der ikke går i forbindelse med andre stoffer. Noget byggeaffald må dog deponeres på kontrollerede lossepladser. Side 20

23 Bilag - Kortlægning 2002 Tabel 15 Affald fra byggeri og anlæg efter type i 2002 i ton. Haveaffald Erhvervsaffald Emballageaffald** Behandlingsrest I alt Heraf genanvendt Ikke-forbrændingsegnet Grene, blade, græs mv Jern og metal Blandet bygningsaffald Beton Tegl Andet bygge/anlæg Asfalt Træ Jord og sten * * * PVC Imprægneret træ Andet I alt Note: * Heraf 591 ton forurenet jord. **Emballageaffald er den mængde, der er indsamlet særskilt til genanvendelse. 3.6 Eksport af affald Der er ikke registreret eksport af affald fra kommunen. 3.7 Farligt affald Opgørelse af affaldsmængder Farligt affald I Tabel 16 er angivet kommunens mængder af farligt affald, for så vidt angår primære kilder. Mængderne af farligt affald er som nævnt ikke indeholdt i den øvrige del af kortlægningen. Farligt affald er klinisk risikoaffald, asbest, batterier og øvrigt farligt affald, der overvejende består af olie- og kemikalieaffald. Side 21

24 Bilag - Kortlægning 2002 Tabel 16 Farligt affald fordelt efter behandlingsform og art i 2002 i ton. Behandl.form Type Evt. EAKkode Genanvendelse Forbrænding Deponering Mængde (ton) Andet farligt affald - 0,675 Olieaffald - 69,130 Andet farligt affald ,900 Andet farligt affald ,439 Olieaffald ,965 Andet affald , ,252 Uorg. forb ,904 Uorg. forb ,896 Olieaffald ,550 Olieaffald ,100 Olieaffald ,650 Batterier - 2,000 Olieaffald , ,230 Klinisk risikoaffald ,290 Klinisk risikoaffald ,760 Asbest - 381,210 Asbest ,260 Særlig behandling Klinisk risikoaffald - 47,570 I alt 2.729,281 Tallene viser, at der samlet er håndteret i alt ton farligt affald i kommunen i Tabel 16 er baseret på indberetninger fra anlæg og ISAG. Oplysningerne om behandlingsform er i nogle tilfælde skønnet, og oplysning om erhvervsmæssig kilde er udeladt; begge dele på grund af mangelfulde registreringer. Manglende oplysninger om type og evt. EAK-kode skyldes bl.a., at mængderne vedrørende nogle anlæg er opgjort samlet af hensyn til muligheden for sammenligning. Tabel 17 illustrerer procentuelt fordelingen af farligt affald på behandlingsform. Det fremgår, at hovedparten af kommunens farlige affald forbrændes. Genanvendelsen kan fx bestå i oparbejdning af olieaffald. Deponering vedrører især asbest. Side 22

25 Bilag - Kortlægning 2002 Tabel 17 Farligt affald fordelt på behandlingsformer. Gladsaxe Kommune, I/S Vestforbrændings opland og hele landet i 2002 i procent. Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling I alt Gladsaxe Kommune I/S Vestforbrændings opland Hele landet Note: Affald fra primære kilder. Af hensyn til sammenligneligheden er hele landet opgjort ekskl. shredderaffald. Side 23

26 Bilag - Fremtidige affaldsmængder 4 Fremtidige affaldsmængder I dette kapitel fremskrives udviklingen i affaldsmængden i perioden Formålet med beregningen af de fremtidige affaldsmængder er bl.a. at sikre den fornødne kapacitet til håndtering af affaldet. Desuden er fremskrivningen grundlag for beslutning om ændringer i ordninger og andre af affaldsplanens initiativer, ligesom fremskrivningerne skal give et billede af initiativernes indflydelse på de fremtidige affaldsmængder, herunder udviklingen i mængden af affald til henholdsvis genanvendelse, forbrænding og deponering. I Regeringens Affaldsstrategi er der på baggrund af EU s emballagedirektiv opstillet mål for genanvendelsen af emballageaffald fra husstande og erhverv. Der foretages på denne baggrund særskilte fremskrivninger vedr. emballageaffald til genanvendelse for husstande og erhverv, jf. Tabel 24 i dette bilag. Etablering af især deponi- og forbrændingskapacitet er tids- og ressourcekrævende, hvilket er baggrunden for, at planen beskriver udviklingen i affaldsmængder for planperiodens 12 år. Prognosegrundlag Nedenfor beskrives grundlaget for fremskrivningen af affaldsmængderne. Med udgangspunkt i affaldsmængderne for 2002 er der udført en prognose for affaldsmængden. Prognosens hovedforudsætning er, at udviklingen i affaldsmængderne følger den årlige vækst, som varierer omkring 1-2 % årligt. Regionale eller lokale forhold vedrørende Gladsaxe Kommune som eksempelvis befolkningsudvikling eller erhvervsmæssig udvikling indgår ikke i prognosegrundlaget (bortset fra prognosegrundlaget for farligt affald). Lokale faktorer kan have stor betydning for affaldsmængderne, men overordnet set over en flerårig periode har de erfaringsmæssigt kun mindre betydning sammenlignet med den generelle økonomiske vækst. Væksten er erfaringsmæssigt ikke den samme for alle typer affald. Mens væksten for dagrenovation, storskrald og emballageaffald følger udviklingen i det private forbrug, følger den forventede vækst for erhvervsaffald og farligt affald udviklingen i den samlede økonomiske aktivitet målt ved BNP. For haveaffald, affald fra byggeri, anlæg mv. samt slam er det vanskeligt at fremskrive udviklingen, da disse affaldstyper ikke har en direkte sammenhæng med øvrige økonomiske indikatorer. For haveaffald og slam er væksten sat til 0,5 %, for bygge- og anlægsaffald er væksten sat til 1 %. Fordeling på behandlingsformer Der igangsættes nye initiativer for genanvendelse af plastemballage fra 2005 og metalemballage fra Disse initiativer flytter affald fra forbrænding til genanvendelse. Side 24

27 Bilag - Fremtidige affaldsmængder For de affaldstyper, der var særligt i fokus i forbindelse med affaldsplan de 8 prioriterede affaldstyper - er væksten i de indsamlede mængder frem til og med 2004 forholdsvis høj. For øvrigt affald forudsættes generelt, at de nuværende ordninger fastholdes og udbygges. 4.1 Affaldsmængder fordelt på kilder, typer og behandlingsform Dette afsnit indeholder en beskrivelse af den forventede udvikling i affaldsmængderne i planperioden. Fremskrivningerne er bl.a. udgangspunktet for de vurderinger af behovet for kapacitet på behandlingsanlæggene, som findes i kapitel 7. Prognosen tager udgangspunkt i kortlægningen for 2002 (kapitel 3) og de angivne forudsætninger omkring væksten i affaldsmængderne og fordelingen på behandlingsformer (ovenstående afsnit 4). Figur 4 viser oversigtligt kommunens affaldsmængde fordelt på kilde, type og behandlingsform. Figur 4 Affald fordelt efter kilde, type og behandling 2002, 2008 og 2016 i ton Genanvendelse Forbrænding Deponering Renseanlæg Byggeri og anlæg Industri Service Husholdningsaffald Den samlede mængde forventes at vokse med ton i løbet af perioden, således at mængden ved planperiodens afslutning vil være vokset med 18%. Behovet for forbrændingskapacitet vil i planperioden øges med ton fra ton til ton, mens det årlige deponeringsbehov stort set vil være uændret. Den totale affaldsmængde for de enkelte kilder er oplyst i Tabel 18. Kommunens andel af affald til genanvendelse stiger med 2 procent pr. år frem til Tilsvarende gælder for affald fra servicesektoren mens affald fra industri til genanvendelse stiger med 7 procent. Side 25

28 Bilag - Fremtidige affaldsmængder Sektorer I affaldsstrategien er særligt industri- og servicesektoren i fokus vedr. øget genanvendelse af affaldet, idet der særligt inden for disse sektorer er stadig mere affald, som med fordel kan genanvendes. Derudover er der fokus på særlige initiativer vedr. husstande og byggeri og anlæg. Genanvendelse af emballageaffald er som tidligere nævnt et gennemgående indsatsområde. Der indledes i Tabel 18 med en fremskrivning af den totale affaldsmængde fra de enkelte sektorer. I de følgende tabeller foretages fremskrivninger opdelt efter affaldstype. På grund af planens initiativer vedr. emballageaffald er der foretaget særskilte fremskrivninger for disse typer. Tabel 18 viser udviklingen i affaldsmængderne fordelt på kilder/sektorer for 2002, 2008 og Væksten er jævnt fordelt på de enkelte affaldskilder, dog sådan at affald fra bygge- og anlægsvirksomhed samt fra renseanlæg vokser mindre end affald fra de øvrige kilder. Tabel 18 Affald fordelt på kilder 2002, 2008, 2016 i ton Husstande Service Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg I alt Husstande I Tabel 19 er mængden af affald fra husstande fordelt på typer, så det eksempelvis er muligt at iagttage, at forbrændingsegnet affald udgør den største del af affaldet fra husstande med ca ton ud af i alt ca ton i Side 26

29 Bilag - Fremtidige affaldsmængder Tabel 19 Affald fra husstande fordelt på typer 2002, 2008, 2016 i ton Pap og papir Glas Plast Stort brændbart Jern og metal CFC-holdige kølemøbler Elektrisk/elektron. udstyr Andet genanvendeligt Grene, blade, græs mv Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet I alt Service Som det fremgår af Tabel 20 består affald fra servicevirksomhed i stort omfang af papir og pap og derudover af forbrændingsegnet affald. Servicevirksomheder er institutioner samt handels- og kontorvirksomheder. Tabel 20 Affald fra service fordelt på typer 2002, 2008, 2016 i ton Papir og pap Glas Plast Elektrisk/elektron. udstyr Jern og metal Grene, blade, græs mv Andet genanvendeligt Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet I alt Side 27

30 Bilag - Fremtidige affaldsmængder Industri Jern og metal samt forbrændingsegnet affald er jf. Tabel 21 de største dele af affaldet fra industrisektoren. Derudover fremkommer der også en betydelig mængde papir og pap, hvilket højest sandsynligt stammer fra virksomhedernes administration. Idet en virksomhed placeres i en sektor efter sit primære branchetilhørsforhold, kan der forekomme industrivirksomheder, hvor kontorarbejdspladser bidrager med en betydelig del af affaldsproduktionen. Det kan også bemærkes, at mængden af ikke-forbrændingsegnet affald, der deponeres, er forholdsvis lille. Tabel 21 Affald fra industri fordelt på typer 2002, 2008, 2016 i ton Papir og pap Glas Plast Elektrisk/elektron. udstyr Jern og metal Grene, blade, græs mv Andet genanvendeligt Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet I alt Byggeri og anlæg I Tabel 22 er opgjort affaldstyper fra byggeri og anlæg. Den største type er jord og sten, som ofte genanvendes direkte. Herefter følger bygge- og anlægsaffald, der er indsamlet med henblik på forsortering og oparbejdning. Det er bl.a. beton, tegl og asfalt. Langt størstedelen af mængderne fra byggeri og anlæg afleveres således til sorteringsanlæg, hvilket i høj grad forklarer den høje genanvendelse for denne sektor. Side 28

31 Bilag - Fremtidige affaldsmængder Tabel 22 Affald fra byggeri og anlæg fordelt på typer 2002, 2008, 2016 i ton Jord og sten * Beton Tegl Asfalt Imprægneret træ PVC Andet genanvendeligt Grene, blade, græs mv Ikke-forbrændingsegnet I alt Note: *Heraf forurenet jord i 2002: ton; 2008: ton; 2016: ton. Affald fra husstande fordelt på affaldstyper Tabel 23 viser udviklingen i mængden af affald fra husstande fordelt på affaldstyper. Den samlede mængde vil øges med ca ton, det største bidrag til væksten kommer fra storskrald med ca ton, herefter følger dagrenovation med ca ton, mens den resterende vækst på ca ton er fordelt på de to øvrige affaldstyper: emballageaffald og haveaffald. Tabel 23 Affald fra husstande fordelt på typer 2002, 2008, 2016 i ton Dagrenovation Emballageaffald Storskrald Haveaffald I alt Emballageaffald I Regeringens Affaldsstrategi lægges der særlig vægt på genanvendelse af emballageaffald som følge af revisionen af EU's emballagedirektiv. I Tabel 24 er vist den forventede udvikling i indsamlingen af emballageaffald til genanvendelse fra husstande og erhverv. Side 29

32 Bilag - Fremtidige affaldsmængder Tabel 24 Særskilt indsamlet emballageaffald fordelt på typer og kilder 2002, 2008, 2016 i ton. Husstande Erhverv Pap og papir Glas Plast Jern og metal I alt Pap og papir Glas Plast Træ Jern og metal i alt I 2005 forventes det, at der indføres obligatorisk indsamling af plastdunke og - flasker fra husstandene. Desuden indfører kommunen indsamling af plastfolie. Mængden af genanvendeligt plastemballage fra husstande vurderes at udgøre kg pr. husstand pr. år afhængig af boligform (etagebolig eller havebolig). Ud af denne mængde kalkuleres med, at 40 % kan indsamles to år efter igangsætningen af ordningen, dvs. 4-5 kg pr. husstand pr. år. For erhverv er det antaget, at der i 2006 for så vidt angår polyethylen (PE) kan indsamles 60 % af potentialet. Det er især transportemballager, som det er hensigtsmæssigt at genanvende. I 2006 forventes det, at der indføres indsamling af metalemballage fra husstandene. Mængden heraf vurderes at udgøre 8-9 kg pr. husstand pr. år, hvoraf det antages, at der efter en indkøringsperiode på to år kan indsamles 50 % af potentialet, dvs. 4-5 kg pr. husstand pr. år. For samme periode forudsættes det, at indsamlingen af metalemballage fra erhverv øges, så der i 2008 ligeledes indsamles 50 % af potentialet af metalemballage fra erhverv. Farligt affald I 2002 er mængden af farligt affald i alt ca ton. Tallene viser, at der samlet vil være yderligere ca. 800 ton farligt affald i kommunen i Væksten for hele perioden er på 30 %. I 2008 er mængden ifølge fremskrivningen steget med ca. 330 ton eller 12 % sammenlignet med udgangspunktet. Side 30

33 Bilag - Fremtidige affaldsmængder Tabel 25 Farligt affald fordelt på behandlingsformer 2002, 2008, 2016 i ton Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling I alt Genanvendelsen vedrører bl.a. olieaffald og akkumulatorer. Forbrænding omfatter bl.a. olie- og kemikalieaffald til Kommunekemi og klinisk risikoaffald. Affald til deponering er asbest, mens særlig behandling kan omfatte affald, der kræver en forbehandling fx visse typer klinisk risikoaffald. Opdeling på erhvervsmæssig kilde, herunder fordeling mellem husstande og erhverv, er udeladt på grund af mangelfulde registreringer. På kort sigt kan bedre indsamlingsordninger og yderligere information medføre, at en større del af det farlige affald indsamles for sig. Dette giver større mængder farligt affald, idet affaldet flyttes fra fx husstandenes restaffald (fx batterier). Udvikling af behandlingsmetoder kan få stor effekt for behandlingen af bestemte typer af farligt affald. Vedr. batterier forventes den kommende revision af det eksisterende EU-direktiv at medføre, at der stilles krav om, at alle batterier skal indsamles og genanvendes. Side 31

34 Bilag - Planens økonomiske konsekvenser 5 Planens økonomiske konsekvenser Dette afsnit indeholder en kort oversigt over de forventede økonomiske konsekvenser, som stigningen i affaldsmængderne og gennemførelsen af de ventede tiltag, bl.a. indsamling af jern og metal, producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr, vil medføre i planperioden. Øgede udgifter i forbindelse med øvrige initiativer, fx specifikke informationskampagner og øget tilsynsarbejde, er ikke medtaget. Omkostningerne forbundet med de enkelte ordninger forventes at stige jævnt over årene, hvad der er en konsekvens af den forventede vækst i affaldsmængden. I kommunens regnskab for år 2002 er der et overskud på godt 7 mio. kr. I regnskabsprognosen for 2008 og 2016 er der ikke budgetteret med et overskud, og det forudsættes således at omkostninger og indtægter balancerer. De samlede omkostninger, som skal dækkes af indtægter ved salg af genanvendelige materialer og gebyrer, forventes således at falde fra 59 mio. kr. i 2002 til godt 51 mio. kr. i 2008 for derefter at stige til knap 55 mio. kr. i Af væsentlige ændringer skal bemærkes, at ordningen vedr. elektronikaffald og CFC-holdige kølemøbler ophæves i 2005 og derfor udgår af kommunens regnskab. Til gengæld påbegyndes nye ordninger for plast- og metalemballager i hhv og Tabel 26 Regnskabsprognose. Beløb i kr. Omkostninger Administration Dagrenovation Glas /380 Papir og pap Storskrald Elektrisk/elektron. udstyr CFC-holdige kølemøbler Haveaffald Farligt affald Genbrugsstation Gbst.: Plastemb Gbst.: Metalemb Overskud Afstemning I alt Side 32

35 Bilag - Planens økonomiske konsekvenser Indtægter Glas, 93 Salg af genanv. mat Papir, 93 Salg af genanv. mat Genbrugsstation, 93 Salg af genanv. mat Gebyrer I alt Noter: CFC-holdige kølemøbler inkluderes i typen el-skrot fra Opdelingen og nummereringen af ordninger mv. og aktiviteter svarer til I/S Vestforbrændings standardkontoplan. Regnskabsfremskrivningen udtrykker, hvad kommunens affaldshåndtering burde koste ud fra de mængder affald, der indsamles og behandles, og ud fra den bestand af enfamiliehuse og etageboliger, der findes i kommunen. Renovationsgebyrerne i fremskrivningen stemmer for 2002 overens med de faktiske. Dette opnås gennem afstemningsposteringen", som er nødvendig, da resultatet af modelberegningen og kommunens regnskab for 2002 ikke fuldt ud svarer til hinanden. I regnskabsprognosen forventes renovationsgebyerne, tilsvarende de samlede omkostninger, først at falde for derefter at stige. Regnskabsfremskrivningen er baseret på beregning af de omkostninger, der er forbundet med de enkelte ordninger. Der indgår således for hver ordning indsamling, transport og behandling samt evt. genbrugsværdi. For genbrugsstationen er beregningen udført for de enkelte typer. Priserne, der indgår, er bl.a. indhentet fra I/S Vestforbrænding, fra kommunens regnskab. Side 33