Monstermad Frankenstein mad!

Transkript

1 GMO hvad gør vi nu? Anna Haldrup Institut for Plantebiologi og Bioteknologi LIFE Københavns Universitet Herning Kongrescenter, 21. oktober, Dansk Svindeproduktion Dias 1 Monstermad Frankenstein mad! Dias 2 1

2 Dyr fodres med GM sojabønner og majs Dias 3 Problematik: Svineproduktionen i DK og EU er afhængig af proteinfoder Danske afgrøder indeholder ikke nok protein Vi importerer derfor sojaprotein, hvoraf 70% er gensplejset Kun en del af de gensplejsede soja er godkendte i EU Eksportører af soja, blander al soja Der findes ingen bagatelgrænse for andelen af ikke-godkendte GMO er i en ladning EU er for lille et marked, til at eksportørerne vil sortere specialblandinger til os Dias 4 2

3 Danmark importerer mio. tons/år soja fra USA, Argentina og Brasilien Sojaskrå og sojakage udgør 2/3 af verdens samlede forbrug af proteinmel 85 % af al soja I USA er GM 98 % af al soja fra Argentina er GM 64 % af al soja fra Brasilien er GM Hvis sojaen blandes og eksportørerne ikke ser et lukrativt marked i EU, kan konsekvensen blive at vi ikke kan producere kød i DK! Dias 5 Aktuel problematik: 22. September 2009: Der kommer ikke flere skibe fra USA til EU med transgen soja, da tyskerne har fundet spor af ikke godkendt GM-majs (MON88017 og MIR604) i ladningen. Begge majssorter er erklæret risikofrie af EFSA, men er endnu ikke godkendt i EU. Hvis de to sorter ikke godkendes med kvalificeret flertal (2/3) af landbrugsministre, har kommissionen mulighed for at give tilladelsen uden tilladelse fra medlemslandene. Dias 6 3

4 Disposition: Hvad er gensplejsning hvordan gør man? Hvor og hvad dyrkes der af GM-afgrøder Regler for godkendelse, dyrkning og anvendelse af GM i EU Hvad er godkendt i EU i forhold til USA? Hvad forskes der i og hvad er på vej til godkendelse? Hvordan er danskernes holdning til GMafgrøder? Hvad gør vi fremover? Dias 7 Dias 8 Henrik Brinch-Pedersen, AU 4

5 Dias 9 Henrik Brinch-Pedersen, AU Opformering af gensplejset bakterie: Dias 10 5

6 Genslejsning af kartofler: Dias 11 Dias 12 Henrik Brinch-Pedersen, AU 6

7 Dias 13 Henrik Brinch-Pedersen, AU Dias 14 Henrik Brinch-Pedersen, AU 7

8 Dias 15 Henrik Brinch-Pedersen, AU Dias 16 Henrik Brinch-Pedersen, AU 8

9 Areal af transgene afgrøder på verdensplan (million hektarer) 2008 Dias 17 Source: Clive James, Dias 18 9

10 Globalt areal (million ha) af Biotek afgrøder 2008 USA Argentina Brazil India Canada China Paraguay South Africa Uruguay Bolivia Philippines Australia Mexico Spain Dias 19 Source: Clive James, Globalt areal af hovedafgrøder i % af total areal % Soja 46 % Bomuld 24% Majs 20% Raps Konventionel Biotek Dias 20 Kilde: Clive James,

11 Dominerende biotek afgrøder i 2008 (mill ha) Herbicid tolerant soja Herbicid og Bt tolerant majs Bt bomuld Bt majs Herbicid tolerant raps Herbicid tolerant majs Herbicid og Bt tolerant bonuld Herbicid tolerant bomuld Herbicid tolerant sukkerroe Herbicid tolerant lucerne Dias 21 Source: Clive James, Trin for trin godkendelse og sag til sag risikoanalyse Marketing: 1) Udsætningsdirektivet Et medlem af EU kan foretage en risikoanalyse. Hvis den er positiv, kan den sendes til EU kommisionen. Landene i EU stemmer for og imod Ansøgning Eksperthøring og 50 institutioner 2) Gensplejsede fødevarer og foder Et specielet Europæisk Fødevaresikkerheds autoritet (EFSA) udfører risikoanalyse. EU landende kan stemme for eller imod. Dias 22 Raport og anbefalingn Markforsøg. Miljøministeren tager den endelige beslutning Marketing 11

12 Hvad omfatter en risikovurdering? Ved risikovurderingen sammenlignes den transgene plante Med den ikke-transgene plante bl.a. med hensyn til: Miljømæssige risici: - Om planten selv eller dens gener spredes til naturlige økosystemer og påvirker disse - Effekter på andre organismer Landbrugsmæssige risici: - Om planten selv eller nært beslægtede arter, der modtager gener ved krydsning, bliver besværlige ukrudtsarter i marken Sundhedsmæssige risici: - Indhold af giftige eller allergifremkaldende stoffer - Ændret ernæringsmæssig værdi Dias Genstop (Moratoria) i Europa Juni 1999: Frankrig, Danmark, Italien, Grækenland, Luxemburg og Østrig blokerede ny godkendelse af GM planter and fødevarer indtil der var enighed om nye sporbarhedsregler og grænseværdier. Grænseværdi for mærkning var 1 % Juli 2003: Nye regler vedtages i Europa, gældende fra april 2004: Foder skal mærkes hvis det indeholde GMO og GMO skal være godkendt. Ingen laveste grænseværdi for ikke godkendt GMO Hvis der er under 0.9 % skal der ikke mærkes, hvis afgrøden er GMO godkendt Kød fra dyr fodret med GMO skal ikke mærkes Moratoriet blev ophævet ved disse mærkningsregler Dias 24 12

13 Mærkningsregler I forskellige lande Land Mærkningstype Tærskelværdi EU Obligatorisk 0,9% Brasilien Obligatorisk 1% Kina Obligatorisk 0% Australien/New Zealand Obligatorisk 1% Japan Obligatorisk 5% Indonesien Obligatorisk 5% Rusland Obligatorisk 0,9% Saudi Arabien Obligatorisk 1% Sydkorea Obligatorisk 3% Taiwan Obligatorisk 5% Thailand Obligatorisk 5% Argentina Frivillig Ikke specificeret Sydafrika Frivillig Ikke specificeret Filippinerne Frivillig 5% Canada Frivillig 5% USA Frivillig Ikke fastsat Dias 25 Sameksistensreglernes krav: Uddannelseskrav (GM-kørekort) Godkendelse til dyrkning af GM-afgrøder Indberetningspligt Information til nabolandmænd Registrering og journalføring Godt landmandskab (rengøring af maskiner) GM-afgrøder samt kontrol af GM-spildplanter Afgrødespecifikke afstandskrav til konv. og økologiske marker En afgift på 100 kr/ha GM-afgrøde til kompensationsfonden Dias 26 13

14 Godkendte i EU Egenskab Godkendt i USA Egenskab Majs MON810 Bt 30 forskellige Bt Bt 11 Bt Herbicid T25 Herbicid hansteril MON863xN810 Bt amylose indhold MON863xNK603 BtxHerbicid aminosyre- lysin MON863 Bt GA21 Herbicid BtxHerbicid 1507xNK603 BtxHerbicid NK603xMON810 BtxHerbicid 1507 BtxHerbicid NK603 Herbicid DK NK603 (evt. 2011) Herbicid Soja MON89788 Herbicid 8 forskellige Bt A Herbicid Round up MON Herbicid Basta Sukkerroe KWS Saat AG Herbicid Dias 27 Dias 28 Henrik Brinch-Pedersen, AU 14

15 Perspektiverne Dias 29 Henrik Brinch-Pedersen, AU Egnede GM-afgrøder på vej til Danmark NK 603 og GA21 Round up resistent majs Amflora stivelseskartoffel, ændret stivelse til industrien Round up resistent sukkerroe Dias 30 15

16 Hvad skal der til for, at du i højere grad vil accepterer gensplejsede planter til fødevarer? Svar i procent At gensplejsning kan gøre fødevarer billigere At gensplejsning kan give fødevarerne bedre smag og konsistens At gensplejsning kan gøre fødevarer sundere At gensplejsning kan afhjælpe underernæring og fejlernæring i 3. verdenslande At gensplejsning kan være med til at forhindre miljøforurening Ingen af delene kan få mig til at acceptere gensplejsede fødevarer Dias 31 Epinion 2006) Unges holdning til gensplejsede fødevarer (2006) Ved ikke Nej Ja Dias 32 Epinion 2006) 16

17 Modstand i DK mod GM-planter, har Lukket GM-forskning På Danisco og Carlsberg. Nu er holdningen Ved at vende, men nu er EU systemet så langsom at DLF-Trifolium lægger GMO-forskningen på hylden Dias 33 Hvad kan vi gøre i EU: Opfordre ministre til hurtigere sagsbehandling Opfordre kommisionen til at godkende sikre GMafgrøder Indføre teknisk grænseværdi (tolerancetærske) så nul tolerance ophæves Udvikle proteinafgrøder i EU Arbejde for en holdningsændring i befolkningen, så politikere tør arbejde for GM-afgrøder Dias 34 17

18 Vil du vide mere: Landbrugsforlaget, Diverse artikler i Landbrugsavisen Dias 35 18