GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet

Transkript

1 GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 KAPITEL ET... 9 Kilder og kildekritik I gang med slægtsforskning Kirkebøger og folketællinger Skifter Skøder og aftægtskontrakter Fæsteprotokoller og jordebøger Lægdsruller...15 Lokalhistorisk litteratur Vær kritisk Skrift og navngivning Gode råd KAPITEL TO Kirkebøger og folketællinger Her finder du kirkebøger og folketællinger Kirkebøger på Arkivalieronline Teknik på Arkivalieronline Hvad betyder bogstaverne? Kirkebøger Sådan bruger du Arkivalieronline i praksis Kirkebøgernes opbygning Kirkebøgernes opbygning 1813 og frem Døbte drenge og piger Konfirmerede drenge og piger Viede Tilgangs- og afgangslister Begravede mænd og kvinder Folketællinger Folketællingen Folketællingerne Folketællingerne Folketællingerne Folketællingerne Folketællingerne Folketællinger på Arkivalieronline Folketællinger på Dansk Demografisk Database Søgning hos Dansk Demografisk Database Hjælp til søgning på Dansk Demografisk Database Sådan læser du søgeresultatet Dansk Demografisk Database Flere databaser Dansk Demografisk Database Udvandrede Dansk Demografisk Database Nygårds sedler... 49

3 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL TRE Statslige og lokale arkiver Statens Arkiver Statens Arkiver hjælpesider Daisy Statens Arkivers søgeside Søgning i Daisy Bestilling i Daisy Indscannede arkivalier på Daisy Lokalarkiver DANPA Danmarks Nationale Privatarkivdatabase KAPITEL FIRE Hjælp til at bruge kilderne Krabsens Stednavnebase Kalenderen Gotisk skrift Politiets Registerblade 65 FamilySearch 66 FamilySearch søgeresultat FamilySearch scannede kirkebøger m.v Registre og afskrifter Folket i Midten 70 Hammerum Herred Erik Brejls side 72 Bente Feldballe 73 Kurt Kermits side kkermit.dis-danmark.dk Wadschier 75 Virgo Fyn genealogi 76 Aurelia Clemons aurelia-clemons.dk Fogsgaard 78 Fynske skifter og fæsteprotokoller Bornholm Bornholmske kirkebøger 81 Godser i Vendsyssel Kontakt til andre forskere på nettet DIS-Forum 84 DIS-Forum skriv indlæg Facebook Foreninger KAPITEL FEM Slægtsforskningsprogrammer Hvad kan du med et slægtsforskningsprogram? Hvordan vælger jeg det bedste program? Arbejde med et program Lav en hjemmeside med programmet Slægtstræer på nettet Family Tree på FamilySearch Billeder og historier på FamilySearch MyHeritage... 97

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Smart Matches Traditionelt eller webbaseret program? Andre måder at søge kontakter på Slægtsforskning på tablet og smartphone Kolofon Om Slægtsforskning på nettet Om forfatteren

5

6

7 INDLEDNING I dagens Danmark er det populært at gå på jagt efter ens forfædre. En vigtig årsag til populariteten er, at det er blevet nemt, i modsætning til tidligere, hvor det krævede tålmodighed, stædighed og tit mange og lange rejser til det arkiv, hvor kilderne befandt sig. I dag kan man sætte sig ved sin computer og bare gå i gang, for meget af det, man i første omgang har brug for, ligger klar på nettet. Men heldigvis er det stadig ikke sådan, at du bare trykker på en knap for at få sprøjtet hele anetavlen ud. Heldigvis, for det ville fjerne alt det spændende ved slægtsforskningen den årelange skattejagt, hvor du ihærdigt søger nye brikker til historien og arbejder på at komme et led længere tilbage. Traditionelt er der to former for slægtsforskning: 1. Du kan arbejde på en anetavle, hvor du går tilbage i tiden og søger alle dine direkte aner. Det kan føre dig så langt tilbage, at kilderne bliver sparsomme og vanskelige at tyde. 2. Du kan nøjes med at gå tilbage til f.eks. dine oldeforældre og søge at opspore alle deres efterkommere. Du samler dem i en efterslægtstavle. Undervejs kommer du i kontakt med mange fjerne, nulevende slægtninge. Men du kan også være altædende, gå begge veje og samle alt det op, du støder på. Moderne slægtsforskning, hvor man arkiverer alle oplysningerne i et slægtsprogram og nemt kan føje andres forskningsresultater til sine egne, gør det rimeligt let at arbejde på denne måde. Pas dog på ikke at komme til at fare forvirret fra den ene gren til den anden og miste fokus. Uanset, hvordan du vælger at bedrive din slægtsforskning, har du brug for at vide, hvordan du griber sagen an. Du skal vide, hvordan du søger i de forskellige kilder på nettet, og du skal vide noget om, hvad det er for en fremmedartet verden, du bevæger dig ind i, når du går tilbage i tiden. Det er netop det, du skal bruge hæftet her til. Vi lægger ud med ganske kort at introducere de vigtigste kilder, som du skal have fingre i. Dernæst præsenterer vi kirkebøgerne og folketællingerne og fortæller, hvordan du bruger dem. Vi gennemgår en stribe hjemmesider, der kan hjælpe dig med at finde frem til lige netop dine aner, med andre ord at skyde genvej ind i de omfangsrige kilder, der kan virke uoverskuelige, hvis man ikke har redskaber til at navigere i dem. Endelig fortæller vi lidt om, hvordan du kan organisere dine fund, enten med et traditionelt slægtsforskningsprogram eller et webbaseret. Undervejs er der masser af tips nederst på siderne. Hæftet er primært for begyndere, men også let øvede burde kunne hente inspiration. Rigtig god vind på anejagten! 7

8 1

9 KAPITEL ET Kilder og kildekritik For at kunne drage nytte af alt det, du vil støde på i din søgen efter anerne, er det nødvendigt med en vis viden i rygsækken, og derfor følger her, efter et par ord om, hvordan du kommer i gang, en kort præsentation af de vigtigste kilder, som slægtsforskere kan hente oplysninger fra. Du vil møde kilderne, når du bevæger dig omkring på internettet, og du bør have en ide om, hvad de dækker over, og hvad du kan bruge dem til. På nettet finder du et righoldigt udvalg af både hø og hakkelse, og som ny forsker kan det være svært at gennemskue, hvad der er værd at holde sig til. Derfor fortæller vi også lidt om, hvad du skal være på vagt overfor. I løbet af dette kapitel (ja, faktisk i hele hæftet) nævnes Statens Arkivers hjemmeside og Arkivalieronline mange gange. Når der henvises til Statens Arkivers hjemmeside, er det der er tale om. Arkivalieronline finder du på Statens Arkivers hjemmeside under Arkivalieronline i menufeltet øverst eller på 9

10 Slægtsforskning på nettet - Kilder og kildekritik I gang med slægtsforskning Måske har du arvet en historie om dine forfædre, som du vil have af- eller bekræftet? Deltog din oldefar i slaget ved Dybbøl? Var én af formødrene uægte datter af en kongelig? Eller vil du bare gerne finde ud af, hvordan dine bedsteforældre levede? Under alle omstændigheder starter du forskningen med at opsøge de ældre i familien for at høre deres historier. De har noget at fortælle, en vinkel på historien, som du aldrig vil kunne finde på arkiver, så her er ingen tid at spilde. Alt for mange får ikke taget snakken, mens de ældre endnu lever. Ved siden af at du interviewer dine forældre, farbrødre og mostre, kan du begynde at søge oplysninger i de mere officielle kilder, kirkebøger, folketællinger, skifter m.v. Det fantastiske er, at disse kilder i mange tilfælde er lige ved hånden, idet de i stort tal er lagt ud på nettet. Arbejdsgangen er her, at du går ud fra det, du kender, til det, der ligger længere tilbage i tiden, og som du først skal afklare. Et eksempel: Du har dine forældres vielsesattest. Her står, hvor og hvornår de er født. Find nu deres fødsler i kirkebøgerne, og du får dine bedsteforældres navne og din bedstemors alder ved fødslen. Videre går vejen så til at finde bedsteforældrenes fødsler og vielse og så fremdeles. Det er vigtigt at vide, hvor og hvornår dine forfædre er født; derfor skal du passe godt på gamle dokumenter som dåbsattester, karakterbøger, pas osv., som du kan være heldig at finde i familiens gemmer. De kan tit hjælpe dig videre i din søgen. Husk også at få identificeret personer på gamle fotos. Det vil være en god ide at få lavet kopier af andres billeder, så du ikke risikerer, at de pludselig er væk. 10

11 Slægtsforskning på nettet - Kilder og kildekritik Kirkebøger og folketællinger Kirkebøgerne er alfa og omega for slægtsforskere. Det er her, du finder alle de basale oplysninger: Hvor og hvornår er anen født, konfirmeret, gift og død, og hvornår har vedkommende fået børn? Det er disse oplysninger, du bruger til at bygge skelettet i din slægtsforskning, anetavlen eller efterslægtstavlen. Når skelettet er på plads, og du har placeret anerne tids- og stedsmæssigt, kan du tage fat på det sjove, nemlig at fylde kød på slægten, finde historier om den eller undersøge, hvilke forhold anerne har levet under. Ved siden af kirkebøgerne står folketællingerne som en vigtig byggesten i skeletopbygningen. Her får du et øjebliksbillede af, hvordan de enkelte husstande har set ud lige netop på det tidspunkt, hvor optællingen blev foretaget. Du ser, hvor gamle personerne er, og efter 1845 hvor de er født, og bevæbnet med den viden er det i de fleste tilfælde ret let at gå tilbage til kirkebøgerne og finde fødsels-/dåbsdatoen. Folketællingerne kan føre os tilbage til slutningen af 1700-tallet. Begge disse vigtige kilder er scannede og kan ses på nettet. I næste kapitel fortæller vi meget mere om kirkebøger og folketællinger, og om hvordan du finder dem på nettet. 11