TIL FORÆLDRE OM BØRNS BEHOV NÅR FAR OG MOR BLIVER SKILT

Transkript

1 F O R Æ L D R E TIL FORÆLDRE OM BØRNS BEHOV NÅR FAR OG MOR BLIVER SKILT

2 Gode råd Du skal kunne rumme, at barnet fortsat elsker den anden forælder. Tal ikke grimt om den anden. Fortæl barnet, at det ikke er barnets skyld, I er blevet skilt, og at I selv har nogen at tale med, når I har det svært. Giv barnet lov til at sørge og rase. Det er naturligt, at barnet ændrer adfærd i den første tid efter skilsmissen. Giv barnet en forklaring, der passer til barnets alder. Husk, du måske skal forklare det mange gange. Husk at give barnet mulighed for at dele svære følelser med andre som f.eks. lærere og pædagoger. Det kræver, at I fortæller, hvad der foregår derhjemme.

3 SKILSMISSE SET I BØRNEHØJDE Skilsmisse set i børnehøjde Et barn vil så godt som altid opleve det som en katastrofe, når forældrene går fra hinanden. Det gælder, uanset hvilken alder barnet har, og det gælder, uanset hvordan jeres samliv har været op til bruddet. Et barn opfatter familien som verdens trygge midtpunkt. Når I vælger at gå fra hinanden, vil barnet ikke bare sørge over, at I ikke længere skal leve sammen som familie. Barnet vil også opleve stor utryghed, fordi dets verden ændrer sig fundamentalt. Det vigtigste for barnet er, at han eller hun fortsat har lov til at være barn, og at I sørger for at være de voksne. Det betyder, at I hele forløbet igennem skal gøre klart for barnet, at det ikke har noget ansvar for det, der er sket, og at I som forældre vil gøre jeres yderste for, at barnet skal lide mindst muligt under situationen. Det betyder også, at I skal tage ansvar for jeres egne følelser. Er I vrede, ulykkelige eller afmægtige, må I finde andre voksne at tale med. I må ikke bruge jeres barn som sjælesørger, og I må ikke bruge jeres barn som fortrolig, når I diskuterer den anden forælder. Husk at der ikke findes lykkelige skilsmisser for børn, og at man som barn har lov til at være vred og ked af det, selv om skilsmissen er det rigtige valg for forældrene. Når man selv har det svært, kan det være vanskeligt at rumme et ulykkeligt barn, og det kan være fristende at give den anden forælder skylden, at prøve at trøste barnet med gaver eller at dæmpe barnets følelser ned ved direkte at sige, at man ikke kan holde det ud. Men barnet skal have lov til at føle det, det føler, og have lov til at vise sine følelser. I behøver ikke kunne komme med løsninger. Det er tilstrækkeligt, at I siger til barnet, at det er i orden, at han/hun er ked af det eller vred, og at I godt kan forstå, at det gør ondt. Forældremyndighed fælles eller ene De fleste danske forældre har fælles forældremyndighed. Enten fordi de er gift, eller fordi de aktivt har valgt fælles forældremyndighed. Man kan godt have fælles forældremyndighed, selv om barnet får fast adresse og bor mest hos en af forældrene. Fælles forældremyndighed forhindrer ikke, at den forælder, som barnet har folkeregisteradresse hos, kan søge børnebidrag af den anden forælder, og man kan også få statsamtet til at fastsætte samvær. Fælles forældremyndighed kræver imidlertid, at man er grundlæggende enige om, hvor barnet skal bo, og at man er enige om de store beslutninger, der kræver begge forældres tilladelse som f.eks. skole- eller institutionsskift. Fælles forældremyndighed kræver også, at man kan være i rum sammen, da man er ligeberettigede i forhold til at deltage i forældremøder, lægebesøg mv. Fælles forældremyndighed kræver enighed Er I enige om at bevare den fælles forældremyndighed efter jeres brud, er det ganske ukompliceret. Så skal I ikke foretage jer noget aktivt. Er I enige om at ophæve den fælles forældremyndighed til fordel for en af jer, er det ligeledes ukompliceret. I skal så blot henvende jer til statsamtet. Det er straks mere kompliceret, hvis kun en af jer ønsker den fælles forældremyndighed ophævet, eller hvis I ikke er enige om, hvem der skal have forældremyndigheden over barnet. Sagen skal så afgøres af en dommer under en retssag. Har I begge boet sammen med barnet, vil dommeren lægge vægt på, hvem af jer barnet er mest knyttet til, om der er søskende eller andre, som barnet er meget knyttet til på den ene eller den anden side, og dommeren vil også se på barnets alder. Barnet skal spørges, hvis det er over 12 år gammelt, eller hvis det bliver vurderet som modent nok til at kunne udtale sig. Det vil i praksis ofte betyde fra syv til otte års alderen. I meget komplicerede sager

4 SKILSMISSE SET I BØRNEHØJDE kan dommeren vælge at bestille en børnesagkyndig undersøgelse, som er en vidtrækkende psykologisk undersøgelse. Man henvender sig til statsamtet, hvis man vil Det kan være svært at sætte sine egne behov til side, især hvis man er i krise efter en skilsmisse starte en forældremyndighedssag. Her kan man også søge om fri proces. Det betyder, at man kan få dækket sine advokatudgifter, hvis man tjener under en vis indtægtsgrænse. Alle statsamter tilbyder gratis konfliktmægling, som foretages af en psykolog og en jurist. Det kan være en hjælp, hvis I som forældre er meget uenige. Eneforældremyndighed betyder, at man har den fulde beslutningsret og det fulde ansvar i forhold til barnet. Eneforældremyndighed betyder også, at den anden forælder kun kan deltage i forældremøder, lægebesøg mv., hvis forældremyndighedsindehaveren giver lov. Man har som forælder dog krav på at få oplysninger fra institution, skole og sundhedsmyndigheder om, hvordan det går med barnet. Det vil typisk ske telefonisk fra en medarbejder. Hvor skal barnet bo? Alle børn og forældre er forskellige, og vi har alle sammen forskellige behov. Det er derfor umuligt at pege på én rigtig løsning, når det gælder, hvor barnet skal bo efter skilsmisse, og når det gælder samvær. Det mest naturlige er, at barnet kommer til at bo sammen med den forælder, som barnet er tættest knyttet til. Det er bare ikke altid så enkelt: Ofte er barnet knyttet lige meget til begge forældre. Det kan være svært at sætte sine egne behov til side, især hvis man er i krise efter en skilsmisse. Men når man skal vælge, hvor barnet skal bo, kan man f.eks. se på følgende forhold: Er der søskende, som barnet er tæt knyttet til, hos den ene forælder Er barnet så stort, at det har vigtige bånd og relationer i nærmiljøet, og er det kun den ene forælder, der kan/har tænkt sig at blive boende her Har den ene forælder særligt gode eller særligt dårlige muligheder for at varetage barnets dagligdag på grund af arbejdstider eller lignende Har man to eller flere børn, kan det være fristende at løse konflikten ved at dele børnene. Det er imidlertid en voksen-egoistisk løsning, medmindre børnene har et ualmindelig dårligt søskendeforhold Børn oplever det typisk meget traumatisk at blive skilt fra deres søskende i forbindelse med forældrenes skilsmisse: Det er for dem skilsmisse nummer to, og de mister en eller flere værdifulde relationer, som ellers kan være trygge allierede i en utryg livssituation. Det kan også være fristende at etablere en deleordning. Det vil sige halv tid til hver forælder, fordi det er retfærdigt over for de voksne. Men alle erfaringer viser, at netop deleordninger kræver et meget godt samarbejde mellem forældrene, hvis barnet ikke skal lide under ordningen. Det kræver, at man er meget gode til at aftale, udveksle oplysninger om både praktiske og følelsesmæssige forhold omkring barnet, og at man er i stand til at tilbringe tid sammen omkring barnet, da dets liv ellers bliver for rodløst. Man skal også bo så tæt på hinanden, at barnet kan lege med de samme kammerater mv., uanset om han/hun er hos far eller mor. Skaber man en deleordning for at undgå at afgøre, hvor barnet skal bo, sætter man barnet i en urimelig splittet situation. En deleordning kan kun være vellykket for et barn, hvis forældrene hele vejen igennem er åbne over for, at barnet kan få behov for at bo fast et sted, og at de både forholder sig aktivt til dette og signalerer det til barnet. Det er jer som forældre, der skal tage ansvaret for, hvor jeres børn skal bo efter en skilsmisse. Beslutningen skal træffes ud fra børnenes behov; det er vigtigt, de ikke bliver f f

5 Mange orældre vælger at bevare ælles forældremyndighed, når de går fra hinanden pålagt ansvaret, og at de ikke skal vælge mellem jer. Det bedste er, hvis I som forældre er i stand til at tage en fælles snak med børnene, hvor I gør klart for dem, at det er jer, der bestemmer, men at I gerne vil høre, hvad de tænker om deres fremtidige liv. Det er vigtigt, at I også kan præsentere barnet for de konkrete fremtidige forhold, som f.eks. hvor I hver især skal bo - og hvordan. Det er vigtigt, at I gør klart for børnene, at I ikke bliver vrede, skuffede eller kede af det, hvis de skal bo hos den anden forælder, og at I sagtens kan klare jer selv. Det er muligt, I tager det som en selvfølge. Det gør børn bare ikke nødvendigvis, selv ganske små børn påtager sig gerne et stort ansvar. Er det for vanskeligt for jer at tale med børnene sammen, kan I eventuelt inddrage en tredjeperson, som I begge er trygge ved, f.eks. et familiemedlem. Husk, at børn ikke forstår det samme ved tingene, som I gør. I skal derfor være konkrete, når I taler med børnene. I forhold til små børn er det f.eks. vigtigt at sige, at man ikke vil give slip på dem, selv om man flytter, og at I fortsat skal ses meget. Samvær hvordan og hvor meget? Samvær betyder, når barnet er sammen med den forælder, som barnet ikke bor hos. Kan I som forældre ikke blive enige om samværet, kan statsamtet diktere en ordning. Bopælsforælderen er efter loven forpligtet til at efterleve denne ordning, mens samværsforælderen i princippet ikke har nogen pligter. Er det statsamtet, der fastlægger samværet, vil der blive lagt vægt på barnets alder, dets tilknytning til forældrene, samt på hvor forældrene bor i forhold til hinanden. Statsamterne laver ikke egentlige psykologiske vurderinger, medmindre der er tale om ganske særlige forhold, og statsamtet ser ikke på barnets individuelle personlighed eller behov. Der vil typisk blive fastsat en ordning, der lyder på hver anden weekend samt en dag med overnatning i den modsatte uge samt et antal uger om sommeren og hver anden jul, påske og nytår. Er barnet under toethalvt, vil samværet være af kortere varighed og eventuelt uden overnatning. Det er bedst for jeres barn, hvis I selv kan blive enige om at finde frem til en samværsordning, der matcher netop jeres barns behov. Små børn har brug for stabilitet og tryghed i hverdagen. De har også brug for at se den forælder, de ikke bor sammen med ofte, men i kortere tidsrum. Et spædbarn bør kun være væk fra sin primære omsorgsperson i få timer ad gangen og ikke om natten. Børn fra to-tre års alderen og frem til skolealderen har sprog og tidsfornemmelse og kan derfor mestre overnatningssamvær, hvis det er en samværsforælder, de er trygge ved. Alle erfaringer viser, at deleordninger kræver et meget godt samarbejde mellem forældrene Skolebørn og endnu ældre børn har brug for samvær med begge forældre, og de har brug for, at begge forældre tager del i deres liv. De har imidlertid allermest brug for, at deres forældre er den trygge base, mens de udfolder sig i forhold til venner, skole og fritidsaktiviteter. Derfor er det vigtigt, at man som forælder husker, at samværet er for barnets skyld, og at det skal kunne fungere sideløbende med en normal alderssvarende tilværelse. Samværet må ikke stille sig i vejen for fødselsdage, fritidsaktiviteter og leg med venner. Samværet skal være overskueligt for barnet, så det ikke skal bruge al sin energi på at huske ting fra det ene sted til et andet. Man kan som samværsforælder være nødt til at indstille sig på at køre meget, være fleksibel, give barnet lov til at have venner med på samvær, engagere sig i barnets fritidsaktiviteter mv. Det kan være, I som forældre trives bedst ved at aftale samvær fra gang til gang ud fra jeres arbejdstider mv. Husk, at børn har brug for at kunne overskue deres tilværelse og for at vide,

6 SKILSMISSE SET I BØRNEHØJDE hvem der henter dem i dag. De har også brug for at kunne lave aftaler med kammerater uden at blive bremset af, at de ikke ved, hvor de bor den dag eller den weekend. Det kan også Barnet har ret til at have indflydelse på samværet uden at skulle tage ansvaret være, at I som forældre bedst kan få det til at køre ved at aftale en fast samværsordning. I er dog nødt til at være indstillet på, at den skal brydes op med jævne mellemrum, hvis barnet skal noget andet, eller hvis barnets behov ændrer sig, f.eks. efterhånden som det bliver ældre. Alle forældre vil helst være sammen med deres børn juleaften, på fødselsdage, i ferien og så videre. Husk hele tiden, at barnet har to liv. Det kan tage trylleriet, hvis man skal danse om juletræet to gange, og det kan faktisk være udmattende, hvis man skal på to udlandsrejser i sommerferien. Der er ikke nogen enkel løsning på dette problem, men det er vigtigt, at man prøver at anskue situationen ud fra barnets synsvinkel. Barnet har ret til at have indflydelse på samværet igen uden at skulle tage ansvaret. Bliver samværet afgjort af statsamtet, skal barnet høres, hvis det er over 12 år, eller hvis det skønnes modent nok til at kunne give sin mening til kende, typisk fra syv til otte års alderen. Aftaler I selv samværet, bør I jævnligt tale med jeres barn om, hvordan det fungerer. I skal være tydelige, når I forklarer barnet, at samværet er for barnets skyld og ikke for jeres. I skal også prøve at beherske eventuel sårethed, hvis barnet i en periode vælger jer mere eller mindre fra til fordel for den anden forælder eller til fordel for kammerater, fritidsinteresser eller lignende. Det hører med til et normalt barne- ungdomsliv, og barnet ville have ageret lige sådan, hvis I havde boet sammen. Beskederne, tasken og aftalerne Mange skilsmissebørn er meget belastede af, at de skal huske mere end andre børn. De skal holde styr på, hvilke dage de skal være hos den ene eller den anden forælder, især når de laver aftaler med andre børn, de skal huske at få deres ting med fra sted til sted og mest belastende af alt skal de ofte huske at bringe besked fra den ene forælder til den anden om forældremøder, fødselsdage og så videre. Alt dette er en langt større stressfaktor for barnet, end mange forældre forestiller sig. Man er som skilsmisseforælder nødt til at påtage sig et udvidet ansvar og hjælpe barnet i stedet for at bebrejde det, at det glemmer. Man er især nødt til at finde systemer sammen med den anden forælder, der gør, at det aldrig bliver barnets ansvar at bringe besked om møder, fødselsdage, aftaler etc. videre. I kan muligvis lave en aftale med skole eller institution om, at sedler mv. bliver sendt til jer begge to. Husk som bopælsforælder at barnet har brug for samvær, selv om du er vred på din eks at du ikke skal afhøre barnet om samværsforælderen (nye kærester, boligforhold etc.) når barnet kommer hjem Husk som samværsforælder altid at overholde aftaler med barnet aldrig at tvinge et barn til samvær at opmuntre barnet til at deltage i fødselsdage, sportskampe etc., selv om det er på samvær

7 Det er jeres voksenansvar at sørge for formidlingen af alle disse ting - og aldrig barnets. Den ny familie De fleste skilsmisseforældre danner på et tidspunkt ny familie. Det kan være svært for et barn at acceptere, at man får en ny partner. Det slår barnets håb om en genforening af mor og far i stykker, og barnet kan føle sig truet og jaloux. Man har naturligvis lov til at få en ny partner, og man har lov til at få nye børn. Man kan bare ikke kræve, at barnet partout kommer til at elske den ny familie. Stedforælderen skal balancere mellem på den ene side at markere sig som menneske med egne grænser og mellem ikke at tro, at han/hun kan træde i forældrenes sted og bestemme og skælde ud på samme måde som far og mor. Som biologisk forælder er det vigtigt, at man giver barnet lov til at have sine følelser, også de negative, selv om man gerne må forlange af barnet, at det opfører sig ordentligt over for den ny partner. Man kan hjælpe barnet ved at formulere, at man kan forstå, at det kan være en vanskelig situation. Det er grundlæggende vigtigt, at man sørger for at tilbringe tid alene sammen med barnet, og at man bevarer nogle af de gode traditioner/vaner, man havde, før den ny partner kom ind i billedet. Er der tale om et samværsbarn, skal barnet have sit eget sted i boligen, så det føler sig velkomment og ikke trængt ud af en ny partner og eventuelle nye søskende. Har man ikke et værelse til barnet, skal det som minimum have sit eget sovested med en hylde eller et skab til private ejendele og legetøj. Det problematiske samvær En lille gruppe af alle skilsmisseforældre slås med meget alvorlige problemer omkring samværet. Der er især to typer problematikker: Omsorgssvigt/mishandling under samvær samt manglende lyst/evne til samvær. Omsorgssvigt eller direkte mishandling er ofte resultatet af en samværsforælder, der er voldelig, eller som har misbrugsproblemer eller alvorlige psykiske problemer. Det kan for bopælsforælderen være vanskeligt at dokumentere over for myndighederne, at den anden forælder ikke er egnet til at have samvær, og svigtet skal være stort, før myndighederne nægter en forælder samvær. Som bopælsforælder skal man naturligvis ikke udlevere et barn, hvis der er umiddelbar risiko for barnet. Er der en officiel samværsaftale, skal man kontakte statsamtet, hvis man har nægtet at udlevere, og man skal begrunde hvorfor. Mener man som bopælsforælder, at samværsordningen er til skade for barnet, kan man dels henvende sig til statsamtet og prøve at få sat en børnesagkyndig undersøgelse i gang. Man kan også søge hjælp hos ens praktiserende læge og hos ens socialrådgiver i kommunen også selv om man ikke er på overførselsindkomst. Socialforvaltningen har pligt til at gå ind i sagen, hvis barnet er i risiko for at lide skade under samværet. Manglende lyst/evne til samvær Det sker desværre jævnligt, at samværsforældre dropper kontakten til barnet efter skilsmissen eller en tid efter. Nogle gør det, fordi de har så svært ved at kommunikere med den anden forælder, eller fordi det gør så ondt at blive konfronteret med den anden forælder, at de hellere er fri for at se barnet. Men andre vælger barnet fra, fordi de sørger over at have mistet det daglige samliv med barnet og oplever, at samvær er værre end ingenting. De kan tænke, at det er bedst for barnet at finde ro i den nye familie. Dette er imidlertid et voksen-synspunkt. Et barn vil aldrig opleve, at lidt er værre end ingenting. For barnet vil lidt altid være bedre end ingenting. Om det så er et brev engang imellem. Et barn vil føle sig kasseret og valgt fra, hvis den ene forælder dropper kontakten. Er man bopælsforælder, og er det svært at fastholde samværsforælderen, kan det være en mulighed at kontakte statsamtet og bede om en psykologrådgivning. Så vil den anden forælder blive indkaldt, og der er mulighed for at få forklaret, hvor meget barnet lider under fraværet. Det kan ofte være nemmere at lave forpligtende aftaler, hvis der er en tredjeperson til stede.

8 Gode råd Fortæl barnet, at samvær er for barnets skyld og ikke for jeres. Ordningen skal jævnligt reguleres i forhold til barnets alder og behov. Husk at anerkende, at I har en fælles fortid som familie, og at barnet har brug for, at I begge husker og taler pænt om denne og om hinanden. I skal selv sørge for at udveksle informationer. I må ikke bruge barnet som budbringer. Det kan være voldsomt belastende for barnet. Husk at anerkende, at barnet har et liv hos jer begge to, og at I skal give barnet mulighed for at tale om oplevelser og følelser også de positive. Husk barnets behov for at bevare kontakt med familie og venner på både mors og fars side af familien også efter skilsmissen. Husk, at det er for belastende, hvis barnet selv skal tage ansvar for alt det praktiske bøvl ved at være skilsmissebarn, og at det er et voksenansvar at udveksle oplysninger og informationer.

9 Winther s Se også: med den sidste nye viden om børn, forældre og skilsmisse for børn om skilsmisse Mødrehjælpens rådgivninger til forældre om love, regler og rådgivningsmuligheder om problematisk samvær Til forældre om skilsmisse. En pjece om børns behov når far og mor bliver skilt, Bente Boserup og Anna Louise Stevnhøj, Børns Vilkår 2005 Andre pjecer i samme serie: Til professionelle om skilsmisse En pjece om børns behov i daginstitution og skole, når far og mor bliver skilt Til dig hvis mor og far er skilt (Til børn og unge fra 8 år og op) Downloades frit fra Køb af brochurer 1 stk. kr. 10,- 20 stk. kr. 100,- Søg rådgivning hos ForældreTelefonen, Børns Vilkår man-tors 12-21, fredag BørneTelefonen, Børns Vilkår man-tors 12-21, fredag BørneTelefonen på Nettet: Børns Vilkår Trekronergade 126 A, 2500 Valby, Telefon bv@bornsvilkar.dk