Ríkisumboðið í Føroyum. Vejledning om ægtefællebidrag

Transkript

1 Ríkisumboðið í Føroyum Vejledning om ægtefællebidrag

2 Ægtefællebidrag ved samlivsophævelse Under ægteskabet, indtil en eventuel separation eller skilsmisse, har ægtefæller underholdspligt (forsørgelsespligt) over for hinanden. De nærmere regler om denne gensidige underholdspligt findes i lov om ægteskabets retsvirkninger (Lov nr. 56 af 18. marts 1925 om Ægteskabets Retsvirkninger, som senest ændret ved anordning nr. 398 af 20. april 2010). Opfylder en af ægtefællerne ikke sin underholdspligt, kan den anden søge om at få fastsat bidrag. Der fastsættes bidrag, hvis ægtefællerne ophæver samlivet på grund af uoverensstemmelser, og der er økonomisk grundlag herfor. Ved afgørelsen vurderes bidragsmodtagerens behov for bidrag og bidragsbetalerens evne til at betale bidrag. Skylden for samlivsophævelsen tillægges normalt ikke betydning. Der fastsættes kun undtagelsesvist bidrag under ægtefællers samliv. Ægtefællebidrag ved separation og skilsmisse I forbindelse med separation eller skilsmisse skal der træffes bestemmelse om, hvorvidt den ene af ægtefællerne skal have bidragspligt over for den anden. De nærmere regler herom findes i ægteskabsloven(anordning nr. 37 af 22. januar 2002 om ikrafttræden for Færøerne af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, som senest ændret ved anordning nr. 398 af 20. april 2010). Hvis sagen behandles hos Rigsombuddet, vil spørgsmålet om bidrag blive drøftet under en vilkårsforhandling i forbindelse med separationen eller skilsmissen. Det står parterne frit for at indgå aftale om både bidragspligten, herunder bidragspligtens varighed og hvad angår bidragets størrelse. Er ægtefællerne uenige om spørgsmålet om bidragspligt, og/eller pligtens varighed træffer retten afgørelse. Bidragets størrelse fastsættes af Rigsombuddet. Bidragets størrelse Der følges i praksis visse vejledende retningslinier for udmåling af bidragets størrelse. Der lægges vægt på parternes bruttoindkomst eller den indtægt, de kunne have, hvis de udnyttede deres erhvervsevne eller andre indtægtsmuligheder. Det er indtægten før skat, og før AM-gjald, Barsilsgjald, Heilsutrygd og ALS, der lægges til grund ved beregningen. Såfremt den ene part har en udenlandsk indtægt eller fx. en DIS-indtægt, vil vi ud fra de gældende skatteregler omregne denne indtægt, således at der fremkommer en fiktiv bruttoindtægt, som der lægges vægt på.

3 Eventuelle børnebidrag og andre forpligtelser over for børn er de eneste udgifter, som trækkes fra bruttoindkomsten hos den, der skal betale ægtefællebidrag. Hvis vi vurderer, at den ene ægtefælle ikke udnytter sin erhvervsevne, kan vi lægge vægt på, hvad den pågældende ville have tjent, hvis vedkommende havde udnyttet sin erhvervsevne. Bidraget fastsættes normalt til et beløb svarende til ca. 1/4 af forskellen mellem parternes indtægter. Den, der skal betale ægtefællebidrag, må maksimalt have udgifter til ægtefællebidrag og børnebidrag, der svarer til 1/3 af bruttoindtægten. Bliver de samlede udgifter til ægtefællebidrag og børnebidrag mere end 1/3, nedsætter vi ægtefællebidraget tilsvarende. Rigsombuddet er efter praksis tilbageholdende med at fastsætte ægtefællebidrag, når bidragsbetalerens indtægt før skat, og før AM- gjald, Barsilsgjald, Heilsutrygd og ALS,er mindre end ca kr. årligt. (2016-niveau) Hvis bidragsbetalerens indtægt ligger mellem ca kr. og kr. årligt, fastsættes bidraget til et mindre beløb end normalt. Ved fastsættelsen tages der hensyn til, at bidragsbetalerens årlige indtægt ikke bør komme under kr. efter fradrag for udgifter til børn og for ægtefællebidrag. Der fastsættes normalt ikke bidrag, hvis bidragsmodtageren har en samlet indtægt på ca kr. om året. Hvis bidragsmodtagerens indtægt er mindre end kr. om året, fastsættes bidraget normalt kun så højt, at bidragsmodtagerens samlede indtægt inklusive bidraget er i denne størrelsesorden. Hvis bidragsbetalerens årlige indtægt overstiger ca kr., fastsættes bidraget således, at bidragsmodtagerens samlede indtægt inklusive bidrag ligger i den øvre halvdel af intervallet. Hvis den, der skal modtage bidrag, slet ikke har nogen indtægt, eller kun har en meget lav indtægt, vil det være meget belastende for bidragsbetaleren at skulle betale 1/4 af sin indtægt i ægtefællebidrag. I den situation laver vi derfor bidragsberegningen som om bidragsmodtageren har en fiktiv indtægt på ca kr. Har bidragsbetaleren en meget høj indtægt, kan der efter et konkret skøn være grundlag for at fastsætte bidrag, selvom bidragsmodtagerens samlede indtægt derved overstiger kr. Der er ikke fastsat nærmere retningslinjer for dette. På baggrund af bidragspraksis er det efter Ankestyrelsens Familieretsafdelings opfattelse rimeligt, hvis bidragsbetaleren med en årlig indtægt på over ca. 1,3 mio. kr. pålægges at betale bidrag, således at bidragsmodtageren har en samlet indtægt (inklusive bidrag) i størrelsesordenen ca kr.- ca kr. Har bidragsbetaleren en væsentlig højere indtægt, kan der fastsættes bidrag, således at bidragsbetalerens samlede indtægt overstiger kr.

4 Bidragets fastsættelse Bidraget fastsættes med virkning fra den begivenhed, der betinger bidragsfastsættelsen f.eks. samlivsophævelse, separation eller skilsmisse. Der skal dog efter Rigsombuddets praksis søges om bidrag inden ca. 2 måneder efter en sådan begivenhed ellers fastsættes bidraget med virkning fra ansøgningens modtagelse hos Rigsombuddet. Bidragsændring Et fastsat bidrag kan efter ansøgning ændres af Rigsombuddet, hvis der er en relevant ændring i parternes forhold. Ændring af bidraget sker normalt fra den første forfaldsdag efter afgørelsen. Rigsombuddet nedsætter efter ansøgning - bidraget til 0 kr., hvis bidragsmodtageren indleder et forpligtende økonomisk eller personligt fællesskab med en anden person. Er bidragets størrelse aftalt og er det samtidigt aftalt, at Rigsombuddet ikke kan ændre størrelsen, kan bidraget kun ændres af retten. Retten kan ændre bidraget, hvis det på grund af væsentligt forandrede forhold vil være urimeligt at opretholde aftalen. Hvordan søges om bidrag Ansøgning om bidrag (herunder ændring af bidrag) indsendes normalt til Rigsombuddet, hvis ægtefællen, der skal betale bidrag, bor eller opholder sig her på Færøerne. Betaling af bidrag De fleste ægtefæller aftaler selv, hvordan bidraget skal betales. Ægtefællebidrag kan ikke udbetales forskudsvis af Almannaverkið. Hvis bidraget ikke bliver betalt, kan bidragsmodtageren rette henvendelse til Almannaverkið. Almannaverkið vil herefter, efter at have hørt bidragsbetaler, videresende kravene for hver gang de forfalder til TAKS til inddrivelse. TAKS udbetaler herefter bidraget til dig efter at have indhentet det fra bidragsbetaler. Ønsker du hjælp fra Almannaverkið til at få et bidrag inddrevet, skal du kontakte Almannaverkið. Du skal medsende bidragsresolutionen fra Rigsombuddet. Henvendelse herom kan ske til Almannaverkið, Skat og ægtefællebidrag Hvis du betaler ægtefællebidrag i henhold til ægteskabslovens 40 (dvs. efter separation eller skilsmisse), kan du søge Almannaverkið om at få 40 % af de betalte bidrag refunderet. Vær opmærksom på, at betingelsen for at få 40 % refunderet er, at bidraget er blevet pålagt dvs. det er ikke muligt at få 40 % refunderet, såfremt der er tale om et aftalt bidrag. Vær tillige opmærksom på, at der er fastsat frister for, hvornår der kan søges om støtte for betalte bidrag.

5 Se nærmere herom på Almannaverkinums hjemmeside; Hvis du modtager ægtefællebidraget, skal du opgive beløbet til TAKS som en indtægt. Klage over afgørelser om ægtefællebidrag Rigsombuddets afgørelser om ægtefællebidrag, kan påklages til Ankestyrelsen. Der er ingen klagefrist. Få mere at vide Du kan læse mere om ægtefællebidrag på: Rigsombuddets hjemmeside: Du er også velkommen til at kontakte Rigsombuddet for at få flere oplysninger og vejledning

6 Rigsombudsmanden på Færøerne Amtmansbrekkan 6, Postboks 12, 110 Torshavn Tlf: