WEEE, BAT og ELV Statistik

Transkript

1 Dansk Producentansvars System WEEE, BAT og ELV Statistik 2012 DPA-System

2 Udgivet af: DPA-System September årgang Web: DPA-System Vesterbrogade 6D, 4. DK-1780 Kbh. V Tlf: [email protected] Eftertryk og anvendelse af data er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. DPA-System WEEE, BAT og ELV Statistik 2012

3 Indhold 1. Forord... 7 Læsevejledning... 7 Ansvaret for og validering af data generelt... 8 I. WEEE Producentdata i WEEE-registret Tabel 1: Producenter i WEEE-registret Tabel 2: Producenter pr. kategori og slutbruger Tabel 3: Ud- og indtræden i producentregistret Figur 1: Producenternes fordeling af markedsandele Mængder i WEEE-registret Markedsførte mængder Revisorerklæringer Dual-use begrebet Tabel 4: Markedsført elektrisk udstyr pr. kategori Figur 2: Udviklingen i markedsførte mængder pr. slutbruger Figur 3: Udviklingen i markedsførte mængder pr. kategori Figur 4: Udviklingen i markedsførte mængder hhv. husholdning og erhverv pr. kategori Figur 5: Total Markedsførte mængder og antal producenter for husholdning og erhverv Tabel 5: Udviklingen i antallet af producenter som indberetter 0-mængder INDSAMLEDE MÆNGDER Fordelingsnøgler og deres anvendelse Elskrot fra erhverv Tabel 6: Indsamlet elskrot pr. kategori pr. år Tabel 7: Fordelingsnøgle til indberetning af tilbagetagning af elskrot Figur 7: Indsamlet husholdningsudtyr pr. indsamlingskanal Tabel 8: Forskel i totale markedsførte og indsamlede mængder for hhv. hushold og erhverv Figur 8: Udviklingen i markedsførte og indsamlede mængder Figur 9: Forskellen i markedsførte og indsamlede mængder pr. fraktion Kommunernes indsamling af elektronikaffald Tabel 9: Totalt Indsamlet elskrot pr. indbygger og kommune Tabel 10: Indsamlet elskrot pr. fraktion pr. kommune Tabel 11: Indsamlet elskrot fra registrerede kommunale indsamlingssteder pr. fraktion Figur 10: Indsamlet i kommunerne totalt pr. fraktion Figur 11: Indsamlingsrater i 2012 pr. kommuner og pr. fraktion (ton) DPA-System

4 Kommunale data Tabel 12: Antallet af registrerede kommunale indsamlingssteder Tabel 13: Opsamlingsmateriel på indsamlingssteder pr. type og år Behandlede Mængder Indsamlet i forhold til sendt til behandling Tabel 14: Geografisk område for 1. behandling Figur 12: Totalt behandlet og geografisk område Tabel 15: Behandlingsform for elskrot og effektivitetsprocenter Tabel 16: Indsamlet elskrot i forhold til elskrot sendt til behandling Figur 13: Indsamlede og behandlede mængder pr. kategori Figur 14: Indsamlede og behandlede mængder pr. kategori Figur 15: Behandlede mængder pr. kategori Figur 16: Behandlede mængder pr. kategori II. BAT Producentdata i BAT-registret Tabel 17: Producenter i BAT-registret Tabel 18: Producenter pr. kategori af batterier Mængder i BAT registret SKAT og bærbare batterier Tabel 19: Markedsførte mængder batterier Figur 17: Markedsførte batterier pr. kategori og stofgruppe Tabel 20: Indsamlede batterier totalt og pr. indbygger Tabel 21: Indsamlede batterier pr. kommune i Figur 18: Kommunernes indsamling af bærbare batterier Tabel 22: Indsamlede batterier pr. kategori og indsamlingskanal Tabel 23: Batterier sendt til behandling i pr. stofgruppe Figur 19: Forskellen mellem markedsført, indsamlet og sendt til behandling Tabel 24: Behandlingen af batterier i III. ELV Producentdata i ELV-registret Tabel25: Antallet af registrerde importører pr. 29. juli Tabel 26: Antal Importører fordelt på kategorier Tabel 27: Antallet af solgte biler i WEEE, BAT og ELV Statistik 2012

5 IV. EU mål Opfyldelse af EU målsætninger Tabel 28: Indsamlet WEEE og EU Mål Tabel 29: Genanvendt og Nyttiggjort WEEE og EU mål Kommende EU-mål for WEEE Tabel 30: Kommende krav til indsamling af WEEE og Danmarks status Tabel 31: Kommende krav til behandlingseffektivitet og Danmarks status Tabel 32: Indsamlede batterier i 2012 og EU mål Tabel 33: Genanvendelse af batterier og EU mål Referencer til lovdokumenter DPA-System

6

7 1.Forord DPA-System udarbejder årligt WEEE og BAT Statistik, der indeholder opgørelser over de data, som producenter/importører og kommuner har indberettet i forbindelse med producentansvaret for elektrisk og elektronisk udstyr samt batterier og akkumulatorer. Det er 7. gang statistikken udgives. Fra og med 2013 varetager DPA-System ligeledes registret over solgte biler i Danmark i forbindelse med producentansvaret for importører af personbiler og varebiler. Danmark og de andre EU-medlemsstater indberetter de markedsførte, indsamlede og behandlede mængder af elektronisk udstyr, batterier og biler til EU Kommissionen, som overvåger om målsætningerne for indsamling, genanvendelse og nyttiggørelse nås. Se indledningen til de enkelte afsnit for forklaring af disse begreber. Referencer til gældende lovgivning findes bagest i denne publikation. LÆSEVEJLEDNING Statistikken er opdelt i 4 dele. Første del omfatter data for elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE). Anden del omfatter data for batterier og akkumulatorer (BAT). Tredje del omfatter data for personbiler og varebiler (ELV). Fjerde del er en oversigt, der viser, hvorledes Danmark opfylder de europæiske målsætninger for indsamling og behandling af både WEEE og BAT. Første og anden del indeholder hver et afsnit med data for indsamlede mængder og indsamlingssteder pr. kommune totalt og pr. indbygger. Mens afsnittet om ELV viser antallet af registrerede importører og antal solgte biler i Der anvendes følgende farvekoder for de forskellige områder: Grøn: Vedrører kun WEEE Rød: Vedrører kun BAT Gul: Vedrører kun ELV Blå: Vedrører kommuner eller alle områder Bemærk at tabel- og figurnummereringen i statistikken er fortløbende, mens notenummereringen er knyttet til hver tabel eller figur. I statistikken benævnes producenter og importører udelukkende producenter, da reglerne er ens for begge grupper. Statistikken indeholder data for kalenderåret 2012 og tidligere år. Data er fremkommet gennem de registrerede producenters årlige indberetninger til producentregistret, samt kommunernes registreringer af indsamlingssteder og opsamlingsmateriel i Statistikken indeholder blandt andet opgørelser over antal kommunale indsamlingssteder pr. kommune og antal anvendt indsamlingsmateriel, samt antal registrerede producenter og fordelingen blandt de kollektive producentordninger. Derudover er der mængdeangivelser for markedsførte elektronikprodukter og batterier, indsamlet elskrot og udtjente batterier, samt den efterfølgende behandling. Behandlingen er DPA-System

8 fordelt på behandlingsform. De forskellige behandlingsformer er sat i forhold til de lovbestemte EU-mål for genanvendelse og nyttiggørelse. Behandlingen af elskrot er yderligere opdelt på geografisk område. For ELV indeholder statistikken for 2012 udelukkende en oversigt over antallet af registrerede bilimportører samt antallet af solgte biler, da DPA-System ikke er hjemlet i den danske implementering af lovgivningen til at modtage andre data. Hvor det er muligt, er tal for 2012 sat i forhold til de forgående års tal. Det skal bemærkes, at tidligere års data visse steder er blevet reguleret i forhold til de tal, som er præsenteret i de tidligere statistikker. Reguleringen er foretaget, fordi der efter publiceringen af tidligere års statistikker er kommet nye tal til fra producenternes indberetning. Dette skyldes, at Miljøstyrelsen har bestemt, at producenterne skal indberette forglemmelser og rettelser for tidligere indberetningsperioder. Ændringerne er foretaget af såvel individuelle producenter som kollektive ordninger. Bemærk, at der ikke længere medtages mængder for år Der henvises til tidligere års statistikker for disse data. ANSVARET FOR OG VALIDERING AF DATA GENERELT Nedenstående beskriver nogle af de forhold, som generelt påvirker datakvaliteten på WEEE, BAT og ELV områderne, og som influerer på tallene i statistikken for Tilsvarende beskrivelser findes indledningsvis til de specifikke afsnit. Siden producentregistret og registret over kommunale indsamlingssteder blev etableret i 2006, har det været et generelt problem at sikre datakvaliteten i registrene, både i relation til stamdata for producenter og importører (efterfølgende blot betegnet producenter) og for de kommunale indsamlingssteder. Dette skyldes, at kvaliteten afhænger af aktørernes vilje og evne til at opdatere data. Hertil kommer kvaliteten af de løbende indberetninger af mængder m.m. som alene kan sikres ved tilsynsmyndigheden på området. Tilsynsmyndigheden er den danske Miljøstyrelse. Data, der indberettes til registrene, anvendes til følgende hovedopgaver: Kontaktinfo til alle ansvarlige parter: Producenter, kollektive ordninger og kommuner Beregning af gebyrer Tildeling af elskrot Økonomisk sikkerhedsstillelse Årlig statistik Monitering af opfyldelse af lovgivningens målsætninger Afrapportering til Miljøministeren og EU-kommissionen De data, som tilgår DPA-System, danner grundlag for langt størstedelen af aktiviteterne i DPA-System i forbindelse med administrationen af producentansvarslovgivningen. Derfor er det overordentligt vigtigt, at data er så korrekte som mulig. DPA-System iværksætter derfor, i samarbejde med aktørerne, løbende tiltag til at forbedre datakvaliteten. Nedenfor er nævnt en række af disse aktiviteter: For så vidt angår stamdata har DPA-System gennemført en række ændringer af registrerings- og indberetningssystemet. Registrene er koblet op på Det Centrale Virksomheds Register (CVR), hvilket betyder, at enhver producent, kommune, kommunalt affaldsselskab eller forsyningsselskab oprettes med træk af stamdata fra CVR. I løbet af kalenderåret foretager DPA-System tillige et antal kørsler mod CVR for at kunne udskille ophørte virksomheder eller identificere ændringer i adresser eller i CVR-numre. 8 WEEE, BAT og ELV Statistik 2012

9 Stamdata, der ikke findes i CVR, primært kontaktdata, skal registranterne selv opdatere. DPA-System er løbende i tæt kontakt med såvel producenter som med kommunale aktører for at motivere disse til hyppigere at opdatere data. Med henblik på at få så fyldestgørende og retvisende indberetninger som muligt inden for de lovfastsatte tidsfrister, har DPA-System etableret et adviseringskoncept, hvorunder alle relevante aktører løbende adviseres elektronisk om frister og eventuelt mangelfulde indberetninger. Det er den enkelte producent, som ifølge lovgivningen, har ansvaret for, at indberettede data i producentregistret er korrekte. DPA-System har etableret en elektronisk årsopgørelse over den samlede indberetning pr. producent. Dette giver producenterne indsigt i og mulighed for at kontrollere egne data, uanset om disse data er indberettet af en eller flere kollektive ordninger, eller af producenten selv. Der er således skabt god forudsætning for, at producenternes indberetning kan blive retvisende. DPA-System har i tiltagende omgang, valgt en mere direkte og opfølgende kontakt med både producenter og kommuner, samt andre involverede parter for at sikre, at alle data i systemet er så valide og opdaterede som muligt. Eftertryk og anvendelse af data er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. DPA-System 2013 Hovedtal (ton): Total mængder WEEE Total mængder BAT Markedsført Indsamlet Sendt til behandling Markedsført Indsamlet Sendt til behandling DPA-System

10

11 I. WEEE 2.Producentdata i WEEE-registret TABEL 1: PRODUCENTER I WEEE-REGISTRET WEEE Registeroversigt Total antal aktive producenter Registreringer med Erhvervskategorier Registreringer med Husholdningskategorier Individuelle registreringer Kollektive ordningers registreringer Elretur ERP LWF RENE AG ReturBat Kilde: DPA-System Viser det totale antal aktive registreringer ved unikke CVR numre. Med aktiv menes det antal producenter, der var godkendt på tidspunktet for dataudtrækket d Viser andelen af det totale antal producenter, der som minimum har en slutbrugerkategori i hhv. husholdninger eller erhverv. Disse tal kan ikke summeres til totalt antal registreringer, da en producent kan være registreret med flere kategorier for både erhvervs- og husholdningsslutbrugere. Se definitionen på slutbruger på side 13: Under afsnittet Dual-use begrebet. 3 En producent kan være registreret som både individuel og som deltager i en eller flere kollektive ordninger alt efter, hvilken kategori der er tilmeldt. Individuelle registreringer er langt overvejende producenter med slutbruger i erhverv. 4 Returbat er kollektiv ordning for batterier, og er nu også aktiv for EEE-kategorier for 3 virksomheder. TABEL 2: PRODUCENTER PR. KATEGORI OG SLUTBRUGER Erhverv Husholdning 1) Store husholdningsapparater ) Små husholdningsapparater ) It- og teleudstyr ) Forbrugerudstyr a Armaturer b Lyskilder ) Elektrisk og elektronisk værktøj ) Legetøj, fritids- og sports udstyr ) Medicinsk udstyr ) Overvågnings- og reguleringsinstrumenter ) Salgsautomater 32-1 Viser antal registreringer den En producent kan være aktiv i flere kategorier indenfor både husholdning og erhverv. Tabellen viser antallet af registrerede virksomheder pr. kategori. En summering af disse tal er derfor ikke udtryk for det totale antal registrerede virksomheder. Når producenterne registrerer de produktkategorier, hvori de er aktive, skal de samtidig angive, hvorvidt produkterne afsættes til slutbrugere i husholdninger og/eller erhverv. Slutbruger-begrebet beskrives på side 11: Under afsnittet Dual-use begrebet. DPA-System

12 TABEL 3: UD- OG INDTRÆDEN I PRODUCENTREGISTRET DPA System Registeroversigt 1 År Slettede producenter Individuelle registreringer 120 I kollektiv ordning 71 Genoprettede producenter Individuelle registreringer 83 I kollektiv ordning 37 Nyoprettede producenter Individuelle registreringer 78 I kollektiv ordning 52 Kilde: DPA-System Disse registreringer (CVR-numre) vedrører både WEEE og BAT producenter. 2 Viser antallet af registreringer (CVR-numre) som i perioden jan juli er blevet slettet af registret, som følge af misligholdelse af deres registrerings- eller betalingsforpligtelser og/eller virksomhedens ophør eller udtræden af markedet. 3 Viser hvor mange ud af de slettede registreringer (CVR-numre), der er blevet genoprettet. Ved genoprettet forstås virksomheder, som er blevet slettet som følge af misligholdelse af deres registrering, men som efterfølgende beder om at blive genoprettet. 4 Viser antallet af registreringer, som er oprettet i perioden jan juli En del af disse har været registreret tidligere, og er genindtrådt på ny. FIGUR 1: PRODUCENTERNES FORDELING AF MARKEDSANDELE Kilde: DPA-System Figuren viser fordelingen af markedsandele blandt producenterne og gælder for både WEEE og BAT producenter. Med udgangspunkt i totale markedsførte mængder og unikke producenter viser figuren, at markedet er fordelt således, at 73 virksomheder står for 80% af markedet, mens virksomheder tilsammen udgør 1% af markedet. 12

13 3.Mængder i WEEE-registret MARKEDSFØRTE MÆNGDER Markedsførte mængder opgøres som den faktiske vægt i kilo for både elektrisk udstyr og batterier. Det skal bemærkes, at nogle kollektive ordninger tidligere har benyttet omregningsfaktorer og gennemsnitsvægte til estimering af den markedsførte mængde. Revisionen af Elektronikaffaldsbekendtgørelsen, som trådte i kraft i 2010, præciserer, at der ikke længere må anvendes omregningsfaktorer og gennemsnitsvægte, men at det er udstyrets faktiske vægt, der skal opgøres. Herved højnes korrektheden af data. REVISORERKLÆRINGER Indberetningen af de markedsførte mængder elektrisk udstyr til husholdningsbrug skal, jf. Elektronikaffaldsbekendtgørelsen, kontrolleres af en revisor, hvis der omsættes for over 1 mio. DKK af det omfattede udstyr. Disse data antages således at have højere kvalitetsniveau end data for udstyr til erhvervsbrug, som ikke kontrolleres. For at sikre en større ensartethed og for at gøre det både billigere og lettere for producenterne at overholde kravet om revisorerklæringer blev der i 2007 udarbejdet en national revisionsstandard af Miljøstyrelsen (MST) og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) nu Danske Revisorer. Standarden er siden 2011 blevet revideret og implementeret i et elektronisk rapporteringsforløb på DPA-Systems adgangsstyrede del af hjemmesiden. DUAL-USE BEGREBET I løbet af 2010 præciserede Miljøstyrelsen fortolkningen af det såkaldte dual-use begreb, der vedrører elektrisk udstyr, der kan anvendes i både erhvervsvirksomheder og private husholdninger. Således defineres udstyr til slutbruger i hhv. husholdning og erhverv som følger: Udstyr til slutbruger husholdning: Elektrisk og elektronisk udstyr, der er specifikt fremstillet til anvendelse i private husholdninger, herunder udstyr af samme art og mængde som anvendes i private og offentlige institutioner, fx en almindelig kaffemaskine. Udstyr til slutbruger erhverv: Elektrisk og elektronisk udstyr, der er specifikt fremstillet til anvendelse i offentlige institutioner og private virksomheder. Elektrisk og elektronisk udstyr, som ikke er udstyr til private husholdninger. Præciseringen har formentlig betydet en forskydning i indberetningen således, at en større del af mængderne, modsat tidligere år, er blevet indberettet som produkter til husholdning i stedet for erhverv. Ligeledes er der sket en præcisering af definitionen på lysarmaturer til husholdninger. Tidligere har alle armaturer til husholdninger været defineret som generelt undtaget producentansvar. Præciseringen har medført, at de armaturer til husholdninger, der indeholder elektronik, også er omfattet af producentansvaret. DPA-System

14 TABEL 4: MARKEDSFØRT ELEKTRISK UDSTYR PR. KATEGORI 1 År 2012 (tons) Husholdning Erhverv Total 1) Store husholdningsapparater ) Små husholdningsapparater ) It- og teleudstyr ) Forbrugerudstyr a) Belysningsudstyr - armaturer b) Belysningsudstyr - lyskilder ) Elektrisk og elektronisk værktøj ) Legetøj, fritids- og sports udstyr ) Medicinsk udstyr ) Overvågnings- og reguleringsinstrumenter ) Salgsautomater Total Kilde: DPA-System Alle tal er baseret på producenternes og de kollektive ordningers egne årlige indberetning til DPA-System. 2 Kategori 5a: Armaturer har hidtil kun været omfattet for erhvervsslutbrugere, men fra 2010 er disse også omfattet for slutbrugere i husholdninger. Se på side13:dual-use begrebet. 3 Mængde korrigeret fra 1969 ton til 1317 ton pr pga. fejlrettelser hos én enkelt producent. 4 Kategori 10: Salgsautomater betragtes ikke som elektrisk udstyr fra husholdninger. FIGUR 2: UDVIKLINGEN I MARKEDSFØRTE MÆNGDER PR. SLUTBRUGER 14 WEEE, BAT og ELV Statistik 2012

15 FIGUR 3: UDVIKLINGEN I MARKEDSFØRTE MÆNGDER PR. KATEGORI Note: Se betegnelsen for de enkelte kategorier i tabel 4 på forrige side. FIGUR 4: UDVIKLINGEN I MARKEDSFØRTE MÆNGDER HHV. HUSHOLDNING OG ERHVERV PR. KATEGORI DPA-System

16 FIGUR 5: TOTAL MARKEDSFØRTE MÆNGDER OG ANTAL PRODUCENTER FOR HUSHOLDNING OG ERHVERV Figuren er en sammenstilling af data fra Tabel 1 og Tabel 4 og viser forholdet mellem antallet af producenter og mængden af markedsført udstyr for hhv. husholdning og erhverv. Det ses, at selvom antallet af registrerede producenter med udstyr til husholdninger generelt er stigende, udviser de registrerede markedsførte mængder en faldende tendens for segmentet husholdninger. TABEL 5: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF PRODUCENTER SOM INDBERETTER 0-MÆNGDER År I alt Antal registrerede producenter med husholdningsudstyr Indberetter 0-mængde Antal producenter % af registrerede % % % % % % Kilde: DPA-System En forklaring på de faldende markedsførte mængder af især husholdningsudstyr er for en dels vedkommende, at et stigende antal producenter i forbindelse med den årlige indberetning indberetter 0 kg markedsført udstyr. Således figurerer på nuværende tidspunkt 14 % af producenterne med udstyr til husholdninger med ingen (0) markedsførte mængder i alle deres husholdningskategorier. Dette ses for både individuelle producenter og producenter i kollektive ordninger. Det vil søges afklaret hos tilsynsmyndigheden -Miljøstyrelsen, hvor længe en producent kan stå i producentregistret uden markedsførte mængder. 16 WEEE, BAT og ELV Statistik 2012

17 INDSAMLEDE MÆNGDER Det udtjente elektriske udstyr indsamles af kommunerne i 5 fraktioner. Efterfølgende omregnes indholdet af de 5 fraktioner til de 10 kategorier. Omregningen fra fraktion til kategori for husholdningsudstyr sker efter fordelingsnøglerne angivet i Tabel 7. De pågældende fordelingsnøgler er tilvejebragt ved en række sorteringsforsøg, som er gennemført senest 2008 af operatører/behandlingsvirksomheder. Det har imidlertid ikke været muligt at verificere, hvorvidt fordelingsnøglerne stadig er retvisende, ligesom det ikke har været muligt at indhente nye tal i de seneste år. I 2010 trådte en ændring af sammensætningen af de 5 fraktioner i kraft, hvormed det var første gang, at de i Tabel 7 angivne fordelingsnøgler er anvendt. Det forventes, at den kommende revision af bekendtgørelsen i 2014, vil skabe lovhjemmel for, at DPA-System kan foranstalte de nødvendige sorteringsforsøg gennemført, som kan sikre en korrekt fordelingsnøgle. FORDELINGSNØGLER OG DERES ANVENDELSE Fordelingsnøgler er nødvendige, da direktivet arbejder med 10 kategorier af udtjent udstyr, hvorimod det danske affaldssystem arbejder med 5 fraktioner på WEEE-området. Udstyr i én af de 10 kategorier hører til en eller flere af de 5 fraktioner og tilsvarende vil udtjent udstyr i én af de 5 affaldsfraktioner kunne henføres til flere kategorier. Der findes to fordelingsnøgler: Én nøgle, der i forbindelse med den årlige tildeling anvendes af DPA-System til, at omregne den markedsførte mængde fra kategori til fraktion. Én nøgle, der anvendes af producenterne til at omregne fra indsamlet elskrot pr. fraktion til kategori, når producenten skal indberette hvor meget elskrot, der er indsamlet i de danske affaldsfraktioner. De indsamlede mængder indberettes ikke i de 5 fraktioner, men i de 10 kategorier. Begge nøgler har betydning for, hvorvidt producenternes markedsandele er korrekt fastsat, således at producentansvaret virker konkurrenceneutralt. Vedligehold af fordelingsnøgler Typen af udstyr, der sælges ændrer sig over tid. Markedet ændrer sig så at sige mellem forskellige typer af udstyr inden for en kategori. Se eksemplerne herunder: Eksempel 1 I kategori 1 Store husholdningsapparater vil fordelingen mellem kølemøbler og andet stort kategori 1 udstyr forskyde sig. Forskydningen kan fx skyldes, at kølemøblerne bliver større og tungere, som følge af at det er blevet populært at installere amerikanerskabe hvor en stor del af udstyret består af stål og metal fremfor plast, hvorimod komfurerne er blevet lettere ved skift fra gulv-gaskomfurer til separate induktionskogeplader og elovne. Der kan altså løbende ske en forskydning i fordelingsnøglen mellem kategori 1 og fraktion 1+2. Denne forandring i markedet kan medføre en forskydning i indtægter og omkostninger knyttet til producentansvaret i kategori 1 mellem de virksomheder, der har producentansvar for hhv. kølemøbler (fraktion 1)og andet stort udstyr (fraktion 2). DPA-System

18 Eksempel 2 Et andet eksempel ses i kategori 3 It-og teleudstyr, hvor markedet skifter, så stationære PC er udskiftes med bærbare computere og tablets. Denne forandring i markedet sker ikke blot ved salget af det tekniske udstyr og i det udtjente udstyr, der kasseres, men også mellem de producenter, der sælger udstyret. Udstyr, der sælges i kategori 3, indsamles i fraktion 3+4 som hhv. skærmholdigt og ikke skærmholdigt udstyr. Da markedsfordelingen i det solgte udstyr og i elskrottet forskydes som følge af teknologiudvikling og markedstrends, skal fordelingsnøglerne løbende opdateres for at være valide. ELSKROT FRA ERHVERV Af Tabel 6 i statistikken fremgår det, at der er indsamlet forholdsvis få mængder elskrot fra erhverv, når antallet af producenter, der markedsfører erhvervsudstyr, sammenlignes med de mængder, der indsamles fra husholdninger. De fire væsentligste årsager til dette antages at være: Elskrot, der stammer fra udstyr til erhverv som er markedsført før 2006 er, modsat udstyr fra husholdninger, ikke omfattet af producentansvar og vil derfor ikke fremgå af statistikken. Andelen må anses for at være faldende. Erhvervsvirksomheder, som importerer elektrisk udstyr til eget brug, er ikke omfattet af producentansvaret for så vidt angår registrering og indberetning hos DPA-System. Disse mængder vil ikke indgå i statistikken, hverken som markedsført eller indsamlet udstyr. Virksomheder med elskrot som omfattet af producentansvaret, har en ret, men ikke pligt til at aflevere dette elskrot til producenter af det pågældende udstyr. Såfremt elskrottet ikke afleveres til producenten, vil disse mængder ikke indgå i statistikken. Producenter med producentansvar for elektrisk udstyr, der alene anvendes af erhvervsvirksomheder, har mulighed for at overdrage ansvaret for indsamlingen og behandlingen af elskrottet til et senere omsætningsled. Senere omsætningsled har ikke indberetningspligt, hvorfor disse mængder ikke vil indgå i statistikken. Det er dog kun en lille del af de markedsførte mængder der er registreret som ansvarsoverdraget, hvorfor gruppen heraf er begrænset. Erhvervsudstyr, som bliver indsamlet på kommunale indsamlingssteder bliver registreret som udstyr fra husholdninger, da det ikke er muligt at differentiere mellem udstyret, som er afleveret der. Den føromtalte præcisering af dual-use begrebet (på side 13) har også medført en forskydning af de indsamlede mængder fra erhverv til hushold. Det antages, at virkningen har været størst for kategorien lyskilder fra husholdninger, men også andre kategorier kan være påvirket. Data for indsamlede mængder i 2012 viser desuden et markant fald i de indsamlede mængder af elektrisk udstyr fra husholdninger. DPA-System er ikke i besiddelse af oplysninger om, hvorfor den indsamlede mængde er faldet så drastisk. 18 WEEE, BAT og ELV Statistik 2012

19 TABEL 6: INDSAMLET ELSKROT PR. KATEGORI PR. ÅR Indsamlet elskrot fra husholdninger Indsamlet elskrot fra erhverv År 2012 (ton) Kommunal Kollektiv Producent Kollektiv Producent Total Total indsamling indsamling indsamling indsamling indsamling Total 1) Store husholdningsapparater ) Små husholdningsapparater ) It- og teleudstyr ) Forbrugerudstyr a) Belysningsudstyr - armaturer b) Belysningsudstyr - lyskilder ) Elektrisk og elektronisk værktøj ) Legetøj, fritids- og sports udstyr ) Medicinsk udstyr ) Overvågnings- og reguleringsinstrumenter ) Salgsautomater Total Kilde: DPA-System Noter: Producenterne indsamler husholdningselskrot via kommunale indsamlingssteder i 5 fraktioner (se indsamlede mængder pr. kommune i Tabel 8.). Derudover indsamles også elskrot via kollektive ordningers regionale indsamlingssteder og via producenternes egen indsamling. Disse indsamlede mængder er præsenteret i Tabel 5 og opgjort efter WEEE direktivets 10 kategorier. Fra 2010 blev der indført en ny fraktionsopdeling. Derfor er omregningen fra fraktion til kategori ændret i henhold til de nye fraktioner. Forholdet mellem fraktioner og de 10 kategorier er illustreret i Tabel 7. Da armaturer til husholdninger tidligere var undtaget producentansvar og benævnte fordelingsnøgle ikke siden er blevet opdateret fremstår kategori 5 a som ikke eksisterende. WEEE, BAT og ELV Statistik

20 TABEL 7: FORDELINGSNØGLE TIL INDBERETNING AF TILBAGETAGNING AF ELSKROT 1 Fraktion Procent Kategori 1. Store apparater u. køl 100 % Kat Kølemøbler 100 % Kat Små apparater 3,7 % Kat. 1 17,3 % Kat. 2 41,1 % Kat. 3 30,9 % Kat. 4 0 % Kat. 5a 2 4,1 % Kat. 6 0,8 % Kat. 7 0,2 % Kat. 8 1,9 % Kat Skærme 16 % Kat % Kat. 4 5 b). Lyskilder 100 % Kat. 5b 1 Ovenstående viser en nøgle til omregning fra fraktioner til kategori. Nøglen er baseret på sorteringsforsøg gennemført af operatørerne senest er dette sket i Se på side 17 for yderligere information om, hvilke usikkerheder der er forbundet med fordelingsnøglen, herunder behovet for nye sorteringsforsøg bl.a. efter, at armaturer fra husholdninger (5a) er blevet omfattet, og derfor nu forekommer i fraktion 3. FIGUR 6: TOTALT INDSAMLET PR. TYPE AF INDSAMLINGSKANAL OG PR. ÅR Det fremgår, at den altovervejende andel af elskrot indsamles via de kommunale indsamlingsordninger, dog ses betydeligt fald i den kommunale indsamling i perioden DPA-System

21 FIGUR 7: INDSAMLET HUSHOLDNINGSUDTYR PR. INDSAMLINGSKANAL Der er i 2012 sket et markant fald i indsamlingen af elektrisk udstyr fra husholdninger, svarende til 8 % i forhold til TABEL 8: FORSKEL I TOTALE MARKEDSFØRTE OG INDSAMLEDE MÆNGDER FOR HHV. HUSHOLD OG ERHVERV Hushold 1 (Ton) Markedsført Indsamlet REST ton REST % 41% 40% 32% 32% 28% 36% Erhverv (Ton) Markedsført Indsamlet REST ton REST % 96% 95% 93% 97% 97% 95% Kilde: DPA-System Tabellen viser en tydelig forskel i mængden af markedsført udstyr i forhold til, hvad der bliver indsamlet over en 6-årig periode. For erhvervsudstyret kan forklaringen for en del findes blandt de forhold, som er beskrevet på side 18 (se Elskrot fra erhverv), mens DPA-System ikke er i besiddelse af data, der kan forklare de over ton der mangler af husholdningsudstyret. NB! Korrektion i total mængde markedsført hushold (Se tabel 4: Lyskilder) DPA-System

22 FIGUR 8: UDVIKLINGEN I MARKEDSFØRTE OG INDSAMLEDE MÆNGDER 1 1 Kurverne baserer sig på Tabel 7 og viser udviklingen af de totale markedsførte og indsamlede mængder over en 6-årig periode dækkende udstyr fra både husholdninger og erhverv. Der ses et tydeligt fald i de indsamlede mængder fra 2011 til WEEE, BAT og ELV Statistik 2012

23 FIGUR 9: FORSKELLEN I MARKEDSFØRTE OG INDSAMLEDE MÆNGDER PR. FRAKTION 1 1 Diagrammerne bygger på omregninger fra kategori til fraktion af totalerne for markedsførte mængder sammenholdt med totale indsamlede mængder (som indsamles i fraktioner). Dvs. både erhverv- og husholdningsudstyr. Til omregningen er anvendt fordelingsnøglen i Tabel 7. Forhold vedrørende anvendelse af fordelingsnøglen er beskrevet på side 17. Da kategori '10. Salgsautomater' kun gælder erhverv og derfor ikke er en del af omregningsfaktoren til fraktion, bliver kategorien ikke talt med i beregningerne af fraktionerne. Der ses en markant forskel mellem markedsførte og indsamlede mængder for især store og små husholdningsapparater (Fraktion 1 og 3). For lyskilder er den markedsførte mængde i 2012 blevet korrigeret. (Se Tabel 4) DPA-System

24 KOMMUNERNES INDSAMLING AF ELEKTRONIKAFFALD 2010 var det første år med indberetning om indsamlede mængder elskrot pr. kommune, mens kravet allerede optrådte for bærbare batterier i 2009 (Tabel 19). I en række tilfælde kan der, mellem kommuner indbyrdes eller mellem kommuner og kollektive ordninger, være indgået aftaler om, at de kommunalt indsamlede mængder afhentes fra indsamlingssteder, som ikke er placeret i den kommune, hvor indsamlingen reelt har fundet sted. Nogle kommuner vil derfor fremstå med en højere indsamlet mængde, end det rent faktisk er tilfældet. Tilsvarende vil nogle kommuner fremstå uden eller med meget små mængder. Nedenstående tabel er sorteret efter total mængden pr. indbygger. Tabellen viser store forskelle mellem kommuner med markante udsving i forhold til landsgennemsnittet på 12,7 kg pr. indbygger. TABEL 9: TOTALT INDSAMLET ELSKROT PR. INDBYGGER OG KOMMUNE Kommune (ton) 2012 (kg) Antal indb. Indb. pr. inds.sted Inds. steder Total for kommunen Total pr.indb. Gentofte Vallensbæk Brønderslev ,0 Solrød ,2 Frederiksberg ,8 Ishøj ,3 Albertslund ,8 Hørsholm ,9 Ballerup ,0 Gladsaxe ,7 København ,3 Hvidovre ,5 Hillerød ,7 Herlev ,8 Glostrup ,0 Furesø ,8 Allerød ,8 Gribskov ,2 Høje-Taastrup ,5 Lyngby-Taarbæk ,9 Sønderborg ,0 Aarhus ,5 Egedal ,7 Rebild ,5 Halsnæs ,7 Rudersdal ,8 Morsø ,0 Helsingør ,2 Odense ,5 24 WEEE, BAT og ELV Statistik 2012

25 Kommune (ton) 2012 (kg) Antal indb. Indb. pr. inds.sted Inds. steder Total for kommunen Total pr.indb. Randers ,5 Aabenraa ,6 Aalborg ,6 Esbjerg ,0 Dragør ,7 Kolding ,7 Silkeborg ,0 Skanderborg ,1 Herning ,2 Horsens ,3 Vejle ,4 Fredericia ,7 Viborg ,7 Brøndby ,8 Greve ,0 Odder ,0 Vejen ,1 Roskilde ,1 Nyborg ,4 Haderslev ,5 Skive ,5 Struer ,6 Hedensted ,6 Svendborg ,6 Favrskov ,7 Vesthimmerlands ,8 Ikast-Brande ,9 Kerteminde ,9 Samsø ,0 Næstved ,2 Holstebro ,3 Fredensborg ,3 Assens ,3 Tårnby ,4 Billund ,4 Køge ,4 Thisted ,4 Lejre ,5 Jammerbugt ,6 Stevns ,7 DPA-System

26 Kommune (ton) 2012 (kg) Antal indb. Indb. pr. inds.sted Inds. steder Total for kommunen Total pr.indb. Holbæk ,8 Faxe ,0 Slagelse ,0 Ringsted ,2 Lemvig ,3 Middelfart ,4 Tønder ,6 Bornholm ,7 Læsø ,7 Varde ,0 Ringkøbing-Skjern ,0 Sorø ,1 Nordfyns ,5 Faaborg-Midtfyn ,7 Guldborgsund ,2 Frederikshavn ,3 Lolland ,8 Kalundborg ,8 Vordingborg ,0 Ærø ,8 Norddjurs ,3 Langeland ,3 Syddjurs ,3 Mariagerfjord ,3 Odsherred ,0 Hjørring ,9 Fanø ,8 Frederikssund ,4 Rødovre ,8 Landsgennemsnit ,7 Kilde: DPA-System WEEE, BAT og ELV Statistik 2012

27 TABEL 10: INDSAMLET ELSKROT PR. FRAKTION PR. KOMMUNE Kommune (Ton) 2 Antal indb. Indb. pr inds.sted Inds. steder Fraktion 1 Store hushold. Fraktion 2 Kølemøbler Fraktion 3 Små hushold. Fraktion 4 Skærmholdigt Fraktion 5 Lyskilder Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholms Reg Brøndby Brønderslev Dragør Egedal Esbjerg Fanø Favrskov Faxe Fredensborg Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Furesø Faaborg-Midtfyn Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Helsingør Herlev Indbyggertal stammer fra udtræk fra Danmarks Statistik juli Antallet af indsamlingssteder er baseret på kommunernes egne registreringer af indsamlingssteder hos DPA-System og på kollektive ordningers indberetning af afhentede mængder på indsamlingsstederne. Når kommuner står uden angivne mængder for indsamlet elskrot, kan det skyldes, at kommunen får opsamlet elskrottet udenfor kommunen, eller at kommunen ikke har registreret sig som indsamlingssted for elskrot hos DPA- System, eller at den kollektive ordning ikke har indberettet en mængde. 2 Se typen af fraktioner og fraktionsopdelingen i Tabel WEEE, BAT og ELV Statistik 2012

28 Kommune (Ton) 2 Antal indb. Indb. pr inds.sted Inds. steder Fraktion 1 Store hushold. Fraktion 2 Kølemøbler Fraktion 3 Små hushold. Fraktion 4 Skærmholdigt Fraktion 5 Lyskilder Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro Horsens Hvidovre Høje Taastrup Hørsholm Ikast-Brande Ishøj Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Køge Langeland Lejre Lemvig Lolland Lyngby-Taarbæk Læsø Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nordfyns Nyborg Næstved Odder Odense Odsherred Randers Rebild Ringkøbing-Skj Ringsted Roskilde Rudersdal WEEE, BAT og ELV Statistik 2012

29 Kommune (Ton) 2 Antal indb. Indb. pr inds.sted Inds. steder Fraktion 1 Store hushold. Fraktion 2 Kølemøbler Fraktion 3 Små hushold. Fraktion 4 Skærmholdigt Fraktion 5 Lyskilder Rødovre Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø Stevns Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Tårnby Vallensbæk Varde Vejen Vejle Vesthimmerlands Viborg Vordingborg Ærø Aabenraa Aalborg Århus Total Note: Total mængde indsamlet pr. indbygger er beregnet af DPA-System, august Indbyggertal er udtrukket fra Danmarks Statistik juli DPA-System

30 TABEL 11: INDSAMLET ELSKROT FRA REGISTREREDE KOMMUNALE INDSAMLINGSSTEDER PR. FRAKTION Indsamlet via kommunale indsamlingssteder pr.fraktion (ton) Fraktion 1: Store hushold Fraktion 2: Kølemøbler Fraktion 3: Små hushold Fraktion 4: Skærmholdigt Fraktion 5: Lyskilder Total Kilde: DPA-System Oversigten viser et fald i de indsamlede mængder på ca. 10 % fra 2011 til Der er tale om fald i alle fraktioner. Faldet er mindst i Fraktion 3 (8 %) og størst for fraktion 4 (13 %). FIGUR 10: INDSAMLET I KOMMUNERNE TOTALT PR. FRAKTION Totalt indsamlet i kommunerne pr. fraktion (ton) Fraktion 1: Store hushold. Fraktion 2: Kølemøbler Fraktion 3: Små hushold. Fraktion 4: Skærmholdigt Fraktion 5: Lyskilder Der vises kun data for , da tal for tidligere år var beregnede mængde fordi der ikke var ikke krav til direkte indberetning pr. kommune i tidligere bekendtgørelser. Endvidere blev fraktionsopdelingen også ændret for disse år. Mængderne for var således beregnet på baggrund af producenternes indberetning af indsamlede mængder pr. kategori og omkonverteret fra gamle fraktioner til nye fraktioner og derefter via fordelingsnøglen i Tabel WEEE, BAT og ELV Statistik 2012

31 FIGUR 11: INDSAMLINGSRATER I 2012 PR. KOMMUNER OG PR. FRAKTION (TON) Kommunernes indsamling af fraktion 1-5, hvor lys farve er mindste mængde og mørk farve er største mængde DPA-System

32 KOMMUNALE DATA En del af de data, der har været registreret vedrørende de kommunale indsamlingssteder, manglede i slutningen af 2009 opdatering. Dette gjorde sig gældende for såvel basale kontaktinformationer som for det registrerede behov for opsamlingsmateriel. Forholdet blev i løbet af 2010 søgt afhjulpet ved, at DPA- System tog kontakt til hver enkelt kommune og medvirkede til, at kommunen fik opdateret sine informationer i registret. Denne praksis er gentaget flere gange efterfølgende. Der kan imidlertid stadig være en vis usikkerhed forbundet med registreringen af det opsamlingsmateriel, som aktuelt forefindes på indsamlingsstederne, da antallet løbende ændres. TABEL 12: ANTALLET AF REGISTREREDE KOMMUNALE INDSAMLINGSSTEDER Kommunale indsamlingssteder 1 Indsamlingssteder Indsamlingssteder Indsamlingssteder Indsamlingssteder Indsamlingssteder Indsamlingssteder Indsamlingssteder Kilde: DPA-System Følgende kommuner har ingen indsamlingssteder: Gentofte, Vallensbæk Antallet af indsamlingssteder har været nogenlunde konstant i de seneste 3 år. TABEL 13: OPSAMLINGSMATERIEL PÅ INDSAMLINGSSTEDER PR. TYPE OG ÅR Fraktion 1 Beholder type Store husholdningsapparater Stor containere Kølemøbler Stor containere Små husholdningsapparater Bur Skærme og monitorer Bur Lyskilder Lyskasse Lyskilder Tønde Batterier 2 Tønde Antal i alt Kilde: DPA-System Opgørelsen er foretaget, efter at de nye fraktioner (Se Tabel 7) blev indført. Gælder både WEEE og BAT. 2 Se også de indsamlede mængder af batterier pr. kommune i år 2009, 2010, 2011 og 2012 i Tabel 20. Antallet af opsamlingsenheder placeret på indsamlingsstederne har udvist en stigende tendens siden starten på producentansvaret i 2006, uagtet at de indsamlede mængder ikke er steget i perioden. 32 WEEE, BAT og ELV Statistik 2012

33 BEHANDLEDE MÆNGDER Der sættes i lovgivningen en række krav til og målsætninger for behandlingen af det udtjente udstyr. Efter affaldet er indsamlet og sendt til et behandlingsanlæg skelnes mellem følgende behandlingsformer: Genanvendelse: Udstyret/produkterne behandles så materialerne eller stofferne kan bruges igen. Nyttiggørelse: Udstyret/produkterne behandles så materialerne eller stofferne kan bruges igen OG resten af udstyret bliver forbrændt på et energifremstillende anlæg (Nyttiggørelse gælder kun for WEEE, da forbrænding ikke er en godkendt behandlingsform for BAT). Rest: Den rest, som bliver tilovers og bortskaffes til lands, til vands eller i luften, i form af emissioner, fordampning mv. Faste materialer fra restfraktionen vil normalt blive deponeret på godkendte lossepladser (Deponi). Ved indberetning af behandlede mængder er der ved ikrafttrædelsen af Batteribekendtgørelsen i 2009, og den reviderede Elektronikaffaldsbekendtgørelse i 2010, sat nye indberetningskrav vedr. behandlingen af affaldet. Således skal der fra 2009 for batterier, og fra og med 2010 for WEEE, indberettes følgende pr. kategori og pr. miljøbehandlingsanlæg: Anlæggets navn og adresse Antal kilo pr. kategori, som er sendt til anlægget Antal kilo pr. kategori, som er genanvendt på anlægget (BAT + WEEE) Antal kilo pr. kategori, som er nyttiggjort på anlægget (Kun tilladt for WEEE) Den beregnede effektivitetssats i % Den beregnede effektivitetssats for genanvendelse (WEEE og BAT) og nyttiggørelse (kun for WEEE) benyttes til at måle, om lovgivningens mål bliver opfyldt. INDSAMLET I FORHOLD TIL SENDT TIL BEHANDLING Fælles for indsamlede og behandlede mængder er, at der for begge områder i lovgivningen er fastsatte målsætninger. De behandlede mængder, som fremgår af statistikken, er ikke nødvendigvis identiske med de mængder, der er indsamlet i samme periode. Det forekommer, at nogle indsamlede mængder, der stammer fra det tidligere kalenderår, først behandles i et efterfølgende år. Tilsvarende kan elektrisk udstyr eller batterier, som er indsamlet i et kalenderår, være placeret på et mellemlager og først blive behandlet et efterfølgende år. For lyskilder spiller den særlige fejlkilde, at de indsamlede mængder ofte indeholder andet affald, som ikke er omfattet af producentansvaret en særlig rolle. Det drejer sig primært om plast- og papemballage, fx omkring lysstofrør. Emballagen er ofte gennemvædet, da åbent opsamlingsmateriel uden afløbsmulighed placeres udendørs. Det medfører, at fejlfraktionerne repræsenterer en betydelig vægt, når der sammenlignes med vægten af selve lyskilden. Når vægten af de behandlede mængder opgøres, vil denne være opgjort alene for lyskilderne uden førnævnte fejlfraktioner og væske, som indgik i opgørelsen af den indsamlede mængde. Det betyder, at der vil være en systematisk afvigelse mellem de indsamlede og de behandlede mængder. Den kollektive ordning Lyskildebranchens WEEE Forening (LWF) har estimeret, at fejlsorteringen og væskeopsamlingen tilsammen udgør cirka 5 % af vægten af de indsamlede mængder. DPA-System

34 TABEL 14: GEOGRAFISK OMRÅDE FOR 1. BEHANDLING År 2012 (Ton) 1 Behandlet i Danmark Behandlet i EU ej Danmark Behandlet uden for EU 1) Store husholdningsapparater ) Små husholdningsapparater ) It- og teleudstyr ) Forbrugerudstyr a) Belysningsudstyr - armaturer b) Belysningsudstyr - lyskilder ) Elektrisk og elektronisk værktøj ) Legetøj, fritids- og sports udstyr ) Medicinsk udstyr ) Overvågnings- og reguleringsinstrumenter ) Salgsautomater Total Kilde: DPA-System Ved behandlede mængder skelnes der ikke mellem slutbruger husholdning eller erhverv. Fra år 2010 indberettes behandlede mængder pr. behandlingsanlæg, hvorfor den geografiske placering for 1. behandling af elskrottet fra 2010 baseres på anlæggets placering. Se behandlingsformer og opnåede effektivitetsprocenter i Tabel 14. Ændringen i definitioner, indberetningsform og målsætninger for behandlingsformer er yderligere beskrevet på side 34 Når det angives at behandlingen finder i sted i Danmark, betyder det, at mindst den første del (forbehandlingen) finder sted i Danmark. For den del af affaldet som behandles i Danmark, består behandlingen fortrinsvis af shredning (neddeling) i en række grovfraktioner, som sælges til udlandet, hvor udvinding af finere stof- og materialegrupper fortages og videresælges som sekundære råstoffer. Danske virksomheder medvirker således kun i begrænset omfang til selve udvindingen af ressourcerne. FIGUR 12: TOTALT BEHANDLET OG GEOGRAFISK OMRÅDE WEEE, BAT og ELV Statistik 2012

35 TABEL 15: BEHANDLINGSFORM FOR ELSKROT OG EFFEKTIVITETSPROCENTER (Ton) Sendt til behandling Genanvendt Forbrændt Rest Genanvendelse Nyttiggørelse Ton % % 1) Store husholdningsapparater ) Små husholdningsapparater ) It- og teleudstyr ) Forbrugerudstyr a) Belysningsudstyr- armaturer b) Belysningsudstyr- lyskilder ) Elektrisk og elektronisk værktøj ) Legetøj, fritids- ogsports udstyr ) Medicinsk udstyr ) Overvågnings-og reg.-instrumenter ) Salgsautomater Total Kilde: DPA-System Behandlingen af elskrottet er fra og med 2010 baseret på input til behandlingsanlæg og output fra anlæg fordelt på genanvendelse, forbrænding og rest pr. anlæg. Se på side 33 for yderligere forklaring på behandlingsformerne. En sammenstilling af opnåede mål findes i afsnittet Opfyldelse af EU målsætninger. TABEL 16: INDSAMLET ELSKROT I FORHOLD TIL ELSKROT SENDT TIL BEHANDLING År 2012 (Ton) 1 Indsamlede mængder Sendt til behandling Behandlet andel Ton Ton Index 1) Store husholdningsapparater ) Små husholdningsapparater ) It- og teleudstyr ) Forbrugerudstyr a) Belysningsudstyr - armaturer b) Belysningsudstyr - lyskilder ) Elektrisk og elektronisk værktøj ) Legetøj, fritids- og sports udstyr ) Medicinsk udstyr ) Overvågnings- og reg.-instrumenter ) Salgsautomater Total Kilde: DPA-System Tabellen viser forholdet mellem den mængde elskrot som er indsamlet (Tabel 6) og den mængde som er sendt til behandling. Som det ses er der for visse kategorier en betydelig forskel. Dette kan fx skyldes lagerforskydninger fra et år til et andet, således at en mængde er indsamlet et år men først er behandlet i et andet. Se også Figur 13 2 For lyskilder opereres generelt med 5 % fejlsortering med affald som ikke er elskrot bl.a. papir, pap og plast, der frasorteres inden det sendes til behandling på et andet anlæg end et elskrotanlæg. DPA-System

36 FIGUR 13: INDSAMLEDE OG BEHANDLEDE MÆNGDER PR. KATEGORI 3 FIGUR 14: INDSAMLEDE OG BEHANDLEDE MÆNGDER PR. KATEGORI 3 Figurerne viser forholdet mellem, hvad som er indsamlet og derefter sendt til behandling. Kategorierne er: 1) Store husholdningsapparater, 2) Små husholdningsapparater, 3) It- og teleudstyr, 4) Forbrugerudstyr, 5a) Belysningsudstyr armaturer, 5b) Belysningsudstyr lyskilder, 6) Elektrisk og elektronisk værktøj, 7) Legetøj, fritids- og sports udstyr, 8) Medicinsk udstyr, 9) Overvågnings- og reguleringsinstrumenter, 10) Salgsautomater 36 WEEE, BAT og ELV Statistik 2012

37 FIGUR 15: BEHANDLEDE MÆNGDER PR. KATEGORI 2012 FIGUR 16: BEHANDLEDE MÆNGDER PR. KATEGORI Grundet de store mængdeforskelle fra 1 ton til ton er de 10 kategorier vist i 2 figurer. Kategoribetegnelserne ses på forgående side. 37 WEEE, BAT og ELV Statistik 2012

38

39 II. BAT 4.Producentdata i BAT-registret TABEL 17: PRODUCENTER I BAT-REGISTRET BAT Registeroversigt (2013) Totalt antal producenter Kun BAT, ej WEEE Individuelle producenter Medlemmer af kollektive ordninger Elretur ERP RENE AG ReturBat Kilde: DPA-System TABEL 18: PRODUCENTER PR. KATEGORI AF BATTERIER Antal BAT registreringer pr. kategori (2013) 3 År ) Bærbare Batterier ) Bil Batterier ) Industri Batterier Kilde: DPA-System Viser det totale antal aktive registreringer ved unikke CVR numre med mindst én batterikategori. Med aktiv menes det antal producenter, der var godkendt på tidspunktet ved data udtrækket d En producent kan være registreret som både individuel og som medlem i en eller flere kollektive ordninger alt efter hvilken batteri type, der er tilmeldt. Individuelle registreringer er langt overvejende producenter, som ikke markedsfører bærbare batterier, men markedsfører bil- eller industri batterier. 3 Viser antallet af producenter inden for hver af de 3 batterikategorier, der har angivet, at de markedsfører batterier inden for den givne kategori for kalenderåret. En producent kan være aktiv i mere end én kategori. DPA-System

40 5.Mængder i BAT registret SKAT OG BÆRBARE BATTERIER Der er indført en ekstra betaling på bærbare batterier, som importeres til og markedsføres i Danmark. Betalingen skal dække kommunernes omkostninger ved indsamling af brugte batterier fra borgerne. Betalingen opkræves af SKAT, som det kendes fra punktafgifter. Det betyder, at producenter og importører skal indberette mængderne af de markedsførte bærbare batterier til SKAT én gang om året, hvorefter SKAT overfører data for de indberettede mængder til DPA-System. Det har imidlertid vist sig, at en del producenter har registreret sig for producentansvaret hos DPA-System, men uden at indberettet data til SKAT. Ligeledes har en række producenter registreret sig hos SKAT uden at indberette mængder. Det betyder, at der ikke er overført mængdedata fra alle de registrerede producenter fra SKAT til DPA-System. Mange producenter har tilkendegivet, at de finder det kompliceret, når der skal registreres to steder. Det kan ikke udelukkes, at det i sig selv medfører en forringelse af datakvaliteten. TABEL 19: MARKEDSFØRTE MÆNGDER BATTERIER 2012 År 2012 (Ton) Knapceller Blysyre Nikkel Cadmium Andre Total Bærbare batterier Bil batterier Industri batterier Total Kilde: DPA-System FIGUR 17: MARKEDSFØRTE BATTERIER PR. KATEGORI OG STOFGRUPPE Note: Tallene er summeret fra producenternes årlige indberetning til DPA-System fra 2009 til Det ses, at der er registreret dobbelt så mange ton solgte industribatterier som bærbare batterier og tre ange så mange ton solgte bil batterier som bærbare batterier. Industribatterier udviser den største stigning i mængder. 40 WEEE, BAT og ELV Statistik 2012

41 TABEL 20: INDSAMLEDE BATTERIER TOTALT OG PR. INDBYGGER Kommune Antal indb. Indb. pr indsamlings -sted Inds. steder Totalt indsamlet (ton) Indsamlet pr. indbygger (kg) Brønderslev Fanø ,3 - Frederiksberg ,4 - Gentofte Læsø Morsø Samsø Vallensbæk Solrød ,4 0,1 Albertslund ,3 0,1 Hvidovre ,0 0,1 Allerød ,2 0,1 Struer ,1 0,1 Rebild ,1 0,1 Ballerup ,0 0,1 Odder ,4 0,2 Brøndby ,4 0,2 Køge ,4 0,2 Lemvig ,6 0,2 Randers ,9 0,2 Hørsholm ,4 0,2 Ishøj ,8 0,2 Horsens ,8 0,2 Herlev ,2 0,2 Dragør ,7 0,2 Jammerbugt ,5 0,2 Odense ,6 0,2 Ringsted ,6 0,2 Tårnby ,3 0,2 Skive ,5 0,2 Kerteminde ,8 0,2 Halsnæs ,3 0,2 Aalborg ,9 0,2 Rudersdal ,3 0,2 Nordfyns ,2 0,2 Frederikshavn ,9 0,2 Faxe ,5 0,2 Vejle ,5 0,2 Herning ,7 0,2 Hillerød ,5 0,2 Langeland ,8 0,2 Syddjurs ,2 0,2 Varde ,1 0,2 Vordingborg ,2 0,2 DPA-System

42 Kommune Antal indb. Indb. pr indsamlings -sted Inds. steder Totalt indsamlet (ton) Indsamlet pr. indbygger (kg) Kolding ,3 0,2 Nyborg ,2 0,2 Ærø ,5 0,2 Rødovre ,6 0,2 Hedensted ,6 0,2 København ,5 0,2 Ikast-Brande ,4 0,2 Glostrup ,1 0,2 Slagelse ,0 0,2 Aarhus ,5 0,2 Stevns ,1 0,2 Næstved ,0 0,2 Faaborg-Midtfyn ,1 0,2 Roskilde ,2 0,2 Holbæk ,8 0,2 Helsingør ,0 0,2 Vejen ,4 0,2 Guldborgsund ,0 0,2 Billund ,5 0,2 Gladsaxe ,5 0,2 Kalundborg ,2 0,3 Lejre ,8 0,3 Tønder ,8 0,3 Sønderborg ,5 0,3 Favrskov ,2 0,3 Sorø ,6 0,3 Silkeborg ,3 0,3 Lolland ,8 0,3 Holstebro ,3 0,3 Fredericia ,5 0,3 Gribskov ,0 0,3 Egedal ,4 0,3 Aabenraa ,4 0,3 Vesthimmerlands ,6 0,3 Furesø ,9 0,3 Middelfart ,7 0,3 Fredensborg ,3 0,3 Haderslev ,1 0,3 Frederikssund ,8 0,3 Viborg ,3 0,3 Esbjerg ,1 0,3 Assens ,3 0,3 Odsherred ,9 0,3 Skanderborg ,2 0,3 Bornholm ,5 0,3 42 WEEE, BAT og ELV Statistik 2012

43 Kommune Antal indb. Indb. pr indsamlings -sted Inds. steder Totalt indsamlet (ton) Indsamlet pr. indbygger (kg) Svendborg ,6 0,3 Thisted ,5 0,3 Norddjurs ,4 0,4 Lyngby-Taarbæk ,0 0,4 Ringkøbing-Skjern ,2 0,4 Høje-Taastrup ,7 0,4 Greve ,6 0,4 Mariagerfjord ,6 0,4 Hjørring ,7 0,6 Landsgennemsnit ,2 Kilde: DPA-System Note: Indsamlet mængde pr. indbygger er beregnet af DPA-System, juli Indbyggertal pr. kommuner udtrukket fra Danmarks Statistik juli Det fremgår af oversigten at der gennemsnitlig indsamles 0,2 kilo udtjente bærbare batterier per indbygger i kommunerne. Mængderne varierer fra 0,1 kilo til 0,6 kilo per indbygger. DPA-System

44 TABEL 21: INDSAMLEDE BATTERIER PR. KOMMUNE I i Kommune Antal indb. Indb. pr. indsamlingssted Inds.steder Batterier Indsamlet (ton) Albertslund ,4 2,3 2,6 2,3 Allerød ,8 4,4 4,7 3,2 Assens ,7 10,9 11,8 12,3 Ballerup ,7 10,4 7,0 Billund ,3 5,1 6,9 6,5 Bornholms Regionskom ,8 9,8 10,7 13,5 Brøndby ,8 6,5 6,3 5,4 Brønderslev Dragør ,5 3,1 3,1 2,7 Egedal ,8 12, ,4 Esbjerg ,6 29,6 34,1 Fanø ,3 Favrskov ,2 10,8 13,4 12,2 Faxe ,5 6,8 9,1 7,5 Fredensborg ,8 8, ,3 Fredericia ,3 12,5 12,2 13,5 Frederiksberg ,4 Frederikshavn ,2 17,1 12,9 Frederikssund ,6 11,8 13,1 12,8 Furesø ,5 10,4 10,3 10,9 Faaborg-Midtfyn ,7 11,2 15,9 12,1 Gentofte Gladsaxe ,4 15,2 17,7 16,5 Glostrup ,5 6,4 6,4 5,1 Greve ,8 16,9 20,5 19,6 Gribskov ,6 11,2 13,6 11,0 Guldborgsund ,7 15,0 Haderslev ,4 15,4 14,9 16,1 Halsnæs ,3 7,4 8,1 6,3 Hedensted ,4 10,1 10,7 10,6 Helsingør Kommune ,5 10,7 12,3 15,0 Herlev ,7 8,4 7,4 5,2 Herning ,2 19,9 18,7 Hillerød ,9 15,3 10,5 Hjørring ,8 23,9 26,6 38,7 Holbæk ,3 19,4 17,8 16,8 36 WEEE, BAT og ELV Statistik 2012

45 i Kommune Antal indb. Indb. pr. indsamlingssted Inds.steder Batterier Indsamlet (ton) Holstebro ,9 15,3 Horsens ,9 16, ,8 Hvidovre ,1 5,4 6,1 6,0 Høje Taastrup ,2 17,2 19,7 Hørsholm ,9 3,5 4,8 4,4 Ikast-Brande ,6 9,5 10,4 9,4 Ishøj ,1 2,5 3,9 3,8 Jammerbugt ,8 3,3 7,3 7,5 Kalundborg ,2 13,1 12,9 12,2 Kerteminde ,3 6,1 4,8 Kolding ,3 21,6 20,3 København ,7 167,7 143,1 129,5 Køge ,9 13,8 12,9 9,4 Langeland ,9 2,3 2,9 2,8 Lejre ,9 6,4 7,2 6,8 Lemvig ,3 5,8 6,7 3,6 Lolland ,2 7,4 9,9 11,8 Lyngby-Taarbæk ,4 23, ,0 Læsø Mariagerfjord ,6 Middelfart ,2 8,9 9,4 10,7 Morsø Norddjurs ,3 15, ,4 Nordfyns ,6 7,6 6,2 Nyborg ,7 7,9 7,4 7,2 Næstved ,8 18,3 22,7 19,0 Odder ,5 3,3 4,4 3,4 Odense ,7 30,5 39,1 37,6 Odsherred ,6 9,1 11 9,9 Randers ,7 13,8 17,8 16,9 Rebild ,8 3,6 4,1 Ringkøbing-Skjern ,7 18,6 20,4 23,2 Ringsted ,3 7,1 7,5 6,6 Roskilde ,4 20,6 16,7 20,2 Rudersdal kommune ,4 9,9 11,4 11,3 Rødovre ,7 7,8 8,6 8,6 Samsø DPA-System

46 i Kommune Antal indb. Indb. pr. indsamlingssted Inds.steder Batterier Indsamlet (ton) Silkeborg ,8 23,4 25,3 23,3 Skanderborg kommune ,4 16,2 19,6 19,2 Skive ,4 13,1 10,3 9,5 Slagelse , ,0 Solrød ,5 1,8 1,2 1,4 Sorø ,4 6,7 6,8 7,6 Stevns ,6 6 4,9 5,1 Struer ,4 3,7 3,5 3,1 Svendborg ,6 17,2 20,2 19,6 Syddjurs ,1 9,5 9 9,2 Sønderborg ,6 18,7 21,1 19,5 Thisted ,3 14,2 15,7 15,5 Tønder ,1 9,1 10,7 9,8 Tårnby ,4 9,4 8,9 8,3 Vallensbæk Varde , ,8 11,1 Vejen ,4 8,8 10,9 10,4 Vejle , ,7 23,5 Vesthimmerlands ,7 9,3 11,7 10,6 Viborg ,6 27, ,3 Vordingborg ,7 9, ,2 Ærø ,6 2,1 1,6 1,5 Aabenraa ,8 15,3 18,4 16,4 Aalborg ,7 49,6 52,9 41,9 Århus ,8 52,1 63,7 74,5 Total WEEE, BAT og ELV Statistik 2012

47 FIGUR 18: KOMMUNERNES INDSAMLING AF BÆRBARE BATTERIER TABEL 22: INDSAMLEDE BATTERIER PR. KATEGORI OG INDSAMLINGSKANAL i Indbyggertal stammer Ton fra udtræk fra Danmarks Statistik juli Antallet Indsamlede af indsamlingssteder batterier 2012 baseret 1 på kommunernes egne registreringer af indsamlingssteder hos DPA-System, hvorfra producenterne skal hente elskrot og batterier fra husholdninger. Kommuner, hvor der ikke er angivet mængder for Kommunal indsamlede batterier, kan Kollektiv muligvis få opsamlet Producent batterierne udenfor kommunen eller også har kommunen ikke registreret indsamlingssteder for batterier i registret hos DPA-System. Bemærk, at den indsamlede Total indsamling indsamling indsamling mængde pr. kommune og den indsamlede mængde, som er angivet under kommunal indsamling, ikke er enslydende. Dette skyldes 1) forskel Bærbare i indberetningsformen batterier mellem producenterne og deres operatører ) Christiansø Bil batterier i 2010 lagt ind under Bornholms Regionskommune, - hvorfor batteriindsamlingen i 2009 er ændret fra 10,8 ton til ,3 ton. Se mængden af indsamlede batterier pr. indbygger og pr kommune i Tabel 20 3) Industri batterier Total TABEL 23: BATTERIER SENDT TIL BEHANDLING I PR. STOFGRUPPE Kilde: DPA-System Producenterne indsamler bærbare batterier via kommunale indsamlingssteder. Derudover indsamles også batterier via kollektive ordningers indsamlingssteder og via producenternes egen indsamling. Bemærk at den indsamlede mængde pr. kommune og den indsamlede mængde, som er angivet Tabel 21 under kommunal indsamling, ikke er enslydende. Dette skyldes forskel i indberetningsformen mellem producenterne og deres operatører. Generelt er den indsamlede mængde faldet. Se Ton Knapceller (kviksølv) Blysyre Nikkel Cadmium Andre Total Kilde: DPA-System Viser forholdet mellem de mængder batterier fordelt pr. stofgruppe, der blev sendt til miljøbehandling i de 2 første år efter implementering af producentansvaret for batterier i Danmark. Tabellen kan ikke sammenstilles med mængden af indsamlede batterier i Tabel 21, da disse mængder bliver opgjort pr. kategori og ikke stoftype, hvilket er et krav til indberetningen for de behandlede mængder. DPA-System

48 FIGUR 19: FORSKELLEN MELLEM MARKEDSFØRT, INDSAMLET OG SENDT TIL BEHANDLING Det fremgår af figuren at der er betydelig større forskel mellem den markedsførte og indsamlede mængde, når der sammenlignes med de 2 foregående år. TABEL 24: BEHANDLINGEN AF BATTERIER I 2012 Ton 1 Sendt til behandling Genanvendt Rest Genanvendelse Ton % Knapceller (kviksølv) ,8 Blysyre ,6 Nikkel Cadmium ,6 Andre ,6 Kilde: DPA-System År 2011 var første år, hvor der jf. Batteribekendtgørelsen skal indberettes den genanvendte mængde, samt den opnåede genanvendelsesprocent, som skal sættes i forhold til EU s målkrav. Se side 33 for definitioner og indberetningsmetode. I næste afsnit III ses den konkrete opfyldelse af EU mål for indsamling og genanvendelseseffektivitet. 36 WEEE, BAT og ELV Statistik 2012

49 III. ELV 6.Producentdata i ELV-registret ELV står for End-of-Life Vehicles og betyder udtjente biler. Fra og med 2013 varetager DPA-System registrerings- og indberetningspligten i forbindelse med producentansvaret for importører af personbiler og varebiler. Nedenstående tabeller viser, hvor mange importører der indtil videre har registreret sig, samt hvorledes disse er organiseret. Det ses således, at ingen bilimportører har valgt at deltage i en kollektiv ordning. Tabel 26 viser antallet (stk.) af biler, som importørerne har registreret som solgt i år Registrering og indberetning fordeles på kategorierne: Personbiler og varebiler. TABEL25: ANTALLET AF REGISTRERDE IMPORTØRER PR. 29. JULI 2013 ELV Registeroversigt 2013 Total antal aktive importører 18 Kun ELV, ej WEEE eller BAT 4 Individuelle registreringer 18 Kollektive ordningers registreringer 0 Kilde: DPA-System TABEL 26: ANTAL IMPORTØRER FORDELT PÅ KATEGORIER Antal ELV registreringer pr. kategori 2013 Personbiler 17 Varebiler 15 Kilde: DPA-System TABEL 27: ANTALLET AF SOLGTE BILER I 2012 Markedsførte biler 2012 (Stk.) Personbiler Varebiler Total Kilde: DPA-System DPA-System

50

51 IV. EU mål 7.Opfyldelse af EU målsætninger EU s WEEE og Batteridirektiver angiver de målsætninger, som medlemsstaterne skal opfylde inden for en given årrække. Målsætningerne vedrører krav til indsamling og optimering af miljøbehandlingen af de udtjente produkter. Nedenstående viser de specifikke EU mål sammenholdt med 2012-data. For WEEE sættes krav til indsamling af elskrot i kg pr. indbygger. EU s indsamlingsmål er 4 kg husholdningsudstyr pr. indbygger. Endvidere er der fastsat målsætninger for en procentvis genanvendelse og nyttiggørelse af det udtjente udstyr, som bliver sendt til behandling. For BAT sættes krav til en procentvis indsamling af de markedsførte batterier, når disse er udtjente. EU's indsamlingsmål er min. 25 % af den markedsførte mængde i 2012, mens Danmark i Regeringens Affaldsstrategi har fastsat indsamlingsmålet til 45 % i Ligeledes sættes krav til en procentvis genanvendelse af de udtjente batterier, som fremgår af Tabel 32. Målsætninger for ELV området er ikke medtaget, da DPA-System ikke er i besiddelse at data til at sammenholde med EU s målsætninger. TABEL 28: INDSAMLET WEEE OG EU MÅL Husholdningsudstyr DK EU mål Markedsført EEE pr. indbygger i Danmark kg Indsamlet WEEE pr. indbygger i Danmark kg 4 kg Note: Modsat hensigten er indsamlingsraten i Danmark faldet 2 kg per indbygger i perioden TABEL 29: GENANVENDT OG NYTTIGGJORT WEEE OG EU MÅL Nyttiggjort (Genanvendt /Forbrændt) Genanvendt År Procent DK % EU mål DK % EU mål 1) Store husholdningsapparater ) Små husholdningsapparater ) It- og teleudstyr ) Forbrugerudstyr a) Belysningsudstyr - armaturer b) Belysningsudstyr - lyskilder ) Elektrisk og elektronisk værktøj ) Legetøj, fritids- og sports udstyr ) Medicinsk udstyr ) Overvågnings- og reguleringsinstrumenter ) Salgsautomater Note: Tabellen baseres på mængderne i Tabel 14. DPA-System

52 KOMMENDE EU-MÅL FOR WEEE Den 24. juli 2012 trådte det reviderede WEEE direktiv i kraft. Heri er vedtaget nye mål for de europæiske medlemsstaters indsamling og behandling af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr. Således er der fra 2016 krav om, at medlemsstaterne skal indsamle mindst 45 % af ALT markedsført elektrisk udstyr, når dette bliver til affald. Tidligere var målet 4 kg pr. indbygger og kun målt på udstyr med slutbrugere i husholdninger. Indsamlingsmålet skal gradvist øges op til 65 % i årene frem mod På behandlingssiden skal genanvendelse og nyttiggørelse øges med 5 % i årene Nedenstående illustrerer, i hvilket omfang Danmark vil opfylde de kommende EU-mål, hvis de nuværende mængder for 2012 anvendes i beregningen. Bemærk, at beregningsmetoden er ændret således, at indsamlingsprocenten skal beregnes på baggrund af gennemsnit af foregående 3 års markedsførte mængder. Ordet foregående skal dog nærmere defineres ved implementering af direktivet i national lovgivning, da der kan opstå tvivl om, om data-året (i dette tilfælde 2012) skal medtages. Dette er nemlig tilfældet for beregningen for batterier, hvor dataåret medtages i gennemsnitsberegningen. TABEL 30: KOMMENDE KRAV TIL INDSAMLING AF WEEE OG DANMARKS STATUS 2012 Alt WEEE EU-mål 2016 Ton (45% af gns. af 3 års markedsført WEEE) Markedsført WEEE (gns. af 2009, 2010, 2011) ,67 Indsamlet WEEE (2012) % Indsamlingsprocenten i Danmark er faldet fra 65 % i 2011 til 52 % i TABEL 31: KOMMENDE KRAV TIL BEHANDLINGSEFFEKTIVITET OG DANMARKS STATUS 2012 Nyttiggjort (Genanvendt /Forbrændt) Genanvendt År Procent DK % (2012) Nye EU mål (2015) DK % (2012) Nye EU-mål (2015) 1) Store husholdningsapparater ) Små husholdningsapparater ) It- og teleudstyr ) Forbrugerudstyr a) Belysningsudstyr - armaturer b) Belysningsudstyr - lyskilder ) Elektrisk og elektronisk værktøj ) Legetøj, fritids- og sports udstyr ) Medicinsk udstyr ) Overvågnings- og reguleringsinstrumenter ) Salgsautomater WEEE, BAT og ELV Statistik 2012

53 TABEL 32: INDSAMLEDE BATTERIER I 2012 OG EU MÅL Indsamlingsprocent for batterier Ton DK Resultat EU mål DK mål 1 Bærbare batterier markedsført ,6 % 25% 45% Bærbare batterier indsamlet Alle batterier markedsført % 25% 45% Alle batterier indsamlet Danmark fastlægger en vejledende målsætning om indsamling af 45 % i 2012, hvilket er en fremrykning i forhold til kravet i Batteridirektivet. Kilde: Regeringens affaldsstrategi Procentsatserne er beregnet som indsamlet i % af gennemsnittet af 3 års markedsførte mængder incl. data året dvs. 2010, 2011, Resultatet for 2012 er at indsamlingsprocenten for bærbare batterier er 3 % lavere end sidste års indsamling, og betyder, at Danmark ikke længere opfylder egne nationale indsamlingsmål for bærbare batterier. TABEL 33: GENANVENDELSE AF BATTERIER OG EU MÅL År Procent Genanvendt DK Resultat EU Mål 1) Knapceller 75 % 50 % 2) Blysyre 100 % 65 % 3) Nikkel Cadmium 82 % 75 % 4) Andre 60 % 50 % Note: Tabellen tager udgangspunkt i Tabel 23 DPA-System

54

55 8.Referencer til lovdokumenter WEEE: Producentansvaret for elektrisk udstyr er reguleret i Miljøbeskyttelsesloven og i Bekendtgørelse om markedsføring af elektrisk og elektronisk udstyr samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (Elektronikaffaldsbekendtgørelsen) nr af 12. december Reglerne tager udgangspunkt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE Direktivet: Waste Electrical and Electronic Equipment). Det reviderede direktiv 2012/19/EU trådte i kraft den 24. juli BAT: Producentansvaret for udtjente batterier er reguleret i Miljøbeskyttelsesloven og i Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (Batteribekendtgørelsen) nr af 7. december Reglerne tager udgangspunkt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer. ELV: Producentansvaret for biler er reguleret i Miljøbeskyttelsesloven og Bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra (Bilskrotbekendtgørelsen) nr af 19.december Reglerne tager udgangspunkt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (ELV Direktivet: End- of-life Vehicles) DPA-System