Strødamreservatet & Strødamlaboratoriet
|
|
- Bertram Steffensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strødamreservatet & Strødamlaboratoriet Årsberetning 2014 juni 2015
2 Strødamudvalget: Torben Dabelsteen Formand, professor mso ved Biologisk Institut, Københavns Universitet Thomas Læssøe Lektor (ekstern) ved Biologisk Institut/Statens Naturhistoriske Museum, KU Carsten Rahbek Professor ved Statens Naturhistoriske Museum, KU Redigeret og skrevet (med mindre andet er nævnt) af Torben Dabelsteen, juni Forsidefoto: Asketræer angrebet af asketoptørre-stilkskive. Foto: Thomas Læssøe. 2
3 Administration og drift Strødamlaboratoriet Strødamlaboratoriet, Gadevangsvej 109B, som består af to rum med tilhørende badeværelse i stueetagen, giver overnatningsmuligheder for 4 personer (fire køjesenge). Det største rum indeholder et minikøkken, borde og stole, samt en samling rapporter og særtryk vedrørende tidligere aktiviteter i reservatet, plus nogle felthåndbøger. Efter en renovering i 2013 blev det atter taget i brug i 2014, især i 2. kvartal og især forskning af den type, som kræver overnatning, fx undersøgelser af fugles lydkommunikation. Strødamreservatet Færdsel i reservatet. Det naturfredede reservat er lukket for offentligheden, fordi en række arter er meget sårbare overfor menneskelig forstyrrelse, især i yngletiden, og hunde kan udgøre et særligt problem hele året, selv når de er i snor, fordi de afsætter duftspor og forstyrrer dyrelivets arealudnyttelse. Heldigvis har der ikke været mange episoder med hundeluftere i Til gengæld har der desværre været et par episoder med mountain-bikere, som udgør et stigende problem i de offentlige skove. De har selvfølgelig intet at gøre i Strødamreservatet. Vi håber, at det ikke eskalerer. For at imødekomme folks lyst til at opleve reservatet og høre om, hvad der foregår i det, afholder Strødamudvalget to offentlige ekskursioner hvert år. Ekskursionerne er populære og tiltrækker mange mennesker, hvis vejret er godt, i 2014 således hele 120 deltagere i efterårsekskursionen. Ind imellem arrangeres specielle ture for biologisk faglige foreninger, som desuden kan få lov til at afholde egne ekskursioner, hvis de ledes af personer, som selv har udført forskning i reservatet og derfor har et indgående kendskab til stedet og dets sårbarhed. Ekskursionerne er formodentlig med til at holde antallet af ubudne gæster nede, således også i Desværre er der igen i år observeret lystfiskere på østsiden af Strødam Engsø langs reservatets vestlige grænse og ved den vestlige dam. Det er meget uheldigt og stærkt forstyrrende for en række sårbare fuglearter, som har ynglet eller prøver at yngle i det ellers uforstyrrede område. Nogle af lystfiskerne ved måske ikke, at de ikke må færdes langs østsiden af søen. Der burde derfor opstilles skilte, som forklarer dette, men af uforståelige grunde, kan dette ikke lade sig gøre, fordi nogle lodsejere er imod det. Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Der har været fremsat forslag om, at Strødamreservatet skulle indgå som en del af en ny Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Forslaget er blevet diskuteret både i Strødamudvalget og i Jarlfondens bestyrelse. Førstnævnte var positivt stemt overfor forslaget og synes det passer fint med intentionerne i fundatsen for reservatet. Jarlfonden, som er den formelle ejer af reservatet, var imod en tilslutning til nationalparken p.g.a. især uklarhed omkring den fremtidige kontrol med og indflydelse på reservatets brug. Vi håber denne uklarhed forsvinder, når vi ser det endelige forslag til nationalpark. 3
4 Bæveren, som blev reintroduceret til Arresøområdet for et par år siden, har atter i 2014 udvist stor aktivitet langs Pøleåen både syd og nord for Strødam Engsø. Nord for søen har den bygget bo tæt på stien langs Pøleåen. Her har man let ved at se den i skumringen. Den er endnu ikke blevet set i selve Strødamreservatet, eller i Engsøen som den må have passeret igennem, men den skal være velkommen, da den formodentlig vil kunne bidrage positivt til reservatets dynamik og biodiversitet. Bæver langs Pøleåen lige nord for Strødam Engsø. Fotos Jens Ole Andersen. 4
5 Naturplejeprojekter. For ikke udelukkende at satse på bæverens fremtidige aktivitet i og omkring reservatet, har vi fået udført nogle naturplejerprojekter i samarbejde med Hillerød Kommune og Amphi Consult, som har fået EU-midler bevilget til at forbedre forholdene for isolerede bestande af de stærkt truede kærguldsmede og løgfrø. Oprensning og lysåbning af eksisterende vandhuller, bl.a. ved fjernelse af pilekrat, samt etablering af nye vandhuller udgjorde en vigtig del af projektet. Strødamudvalget og Jarlfonden godkendte projektet, hvoraf sidste del blev udført i starten af Detaljer omkring det praktiske i forbindelse med projekter, hvor og hvor meget, er der redegjort for i 2013-rapporten. Her midt i 2015 kan vi konstatere, at de udførte arbejder passer meget fint ind i landskabet. Det ser meget naturligt ud. Vi håber projektet vil få den forventede positive effekt. Syge træer i reservatet. For ikke så mange år siden hærgede elmesygen i Danmark. I Strødamreservatet døde store elmebevoksninger, men elmen er nu begyndt at komme igen. Vi ser allerede 20 cm tykke elmetræer forskellige steder i reservatet. Til gengæld er asketræerne nu under voldsomt angreb af såkaldt asketoptørre, forårsaget af asketoptørre-stilkskive (Hymenoscyphus fraxineus), som langsomt dræber træerne, se forsidefotoet. Sammen med en række storme, har den lagt store bevoksninger med ask ned og lysåbnet en række fugtige områder, fx i fugleoptællingsområdet. Det skal blive spændende at se, hvordan det påvirker fuglefaunaen, og følge hvor lang tid der går, inden vi igen har normal askeskov i reservatet. Natura Strødamreservatet er beliggende i Natura 2000-område nr Naturstyrelsen har kortlagt forekomster af skovnaturtyper, herunder de ca 55 Ha i Strødamreservatet, og henvendt sig til Jarlfonden og Strødamudvalget for at høre, hvordan vi agerer m.h.p. at opfylde målene i den såkaldte skovhandleplan. Vi har i mange år forvaltet reservatet som ønsket i skovhandleplanen. Vi forvalter m.h.p. at bevare en typisk Nordsjællandsk biodiversitet. Vi bekæmper invasive arter, vi sørger for at holde vandhuller lysåbne og har sågar anlagt nye vandhuller i samarbejde med Amphi Consult og Hillerød Kommune. Vandhulsforvaltningen er bl.a. sket for at pleje vores bestand af stor vandsalamander og give optimale betingelser for fx løgfrø, kærguldsmede og svaleklire. Det praktiske skovarbejde udføres af Naturstyrelsen i Grib Skov. Selv står vi for og/eller sørger for at diverse moniteringsopgaver udføres. Naturstyrelsen blev igen i 2014 betalt for at løse en række naturplejeopgaver for os. De invasive arter bjørneklo, sildig gyldenris og japansk pileurt blev bekæmpet. Hovedvejene blev ryddet for væltede træer og slået med slagleklipper. Der har desuden været diverse tilkaldeopgaver med reparation af låger og hegn. Bøgemosen blev slået og den afslåede biomasse fjernet og anbragt i udkanten af en tidligere elmeskov nordøst for Bøgemosen. Der er desuden udført en forøget indsats med nedskæring af ær v.h.a. Skovskolens Skolepraktikordning. Strødamudvalget lægger stor vægt på, at de forskellige plejeprojekter fortsætter fremover og ser gerne at man udnytter Skovskolens Skolepraktikordning. Fugletællinger. Der er for 29 år i træk blevet talt fugle op i reservatet syd for Skolestien, se indlægget herom sidst i årsrapporten. Moniteringsområdets udstrækning er vist i årsrapporten for
6 Forskning Musvittens sang Det mangeårige projekt omkring musvittens lydkommunikation blev genoptaget i 2014, hvor det atter blev muligt at overnatte i Strødamlaboratoriet. Et speciale- såvel som et bachelorprojekt undersøgte en række aspekter omkring lydkommunikationen imellem hannen udenfor og hunnen inde i redekassen. En speciel følsom situation opstår, når hannen kalder hunnen ud for at fodre hende og eller parre sig med hende. Situationen er følsom, fordi andre hanner kan blande sig og forsøge at forhindre en parring, og rovfugle kan også opfange aktiviteten og udføre et angreb på hunnen, når hun kommer ud. Hypotesen er derfor, at de to køn forsøger at privatisere deres lydkommunikation, så den er svær at høre for andre. Det tyder resultaterne på rent faktisk sker. Det er nu for første gang lykkedes at få gode lydtryksmålinger, som viser, at begge køn skruer voldsomt ned for lydstyrken i forhold til andre situationer. Man kan ligefrem høre det. Kortlægningen af hvilke lydtyper de anvender, antyder desuden at der bruges en del kald, som har en fysisk struktur, der gør at lydene hurtigt svækkes, når de transmitteres. Hannen kan også bruge den normale sang til at kalde hunnen ud, men når det sker, er det med et meget lavere lydtryk end normalt og med færre sangenheder per sang. Alt i alt er alle disse tiltag medvirkende til at lydene ikke når langt væk fra redekassen, at kommunikationen privatiseres. Eksperimentel musvitredekasse. Foto: Louise Kim Kjærulff 6
7 Thomas Læssøe: Svampeundersøgelser (BioWide) på Strødam i 2014 Grynet Kam-fluesvamp fundet i Strødamreservatet ny for Danmark. Foto Thomas Læssøe. I forbindelse med det stort anlagte BioWide-projekt under ledelse af Rasmus Ejrnæs (Aarhus Universitet) er der udlagt to prøveflader på Strødam (ud af de i alt 130 prøveflader spredt ud over landet, alle 40 x 40 m). Den ene ligger i ældre bøgedomineret skov nær Storedam og den anden i en ellemose op mod nordgrænsen. I 2014 blev der moniteret for diverse organismer i de to prøveflader. Begge prøveflader blev besøgt 2 gange af undertegnede m.h.p. svamperegistrering. I bøgestykket blev der fundet ca. 100 svampearter mens ellemosen gav ca. 95 arter. Til min store overraskelse fandt jeg en for Danmark ny fluesvamp i ellemosen, Grynet Kam-Fluesvamp (Amanita friabilis). Denne art har været eftersøgt i Danmark i generationer men indtil 2014 uden resultat. Arten er relativt vidt udbredt i vore nabolande, men den anses for at være sjælden overalt. Den tilhører kamfluesvampene, d.v.s fluesvampe uden lamelsvøb og derfor uden ring på stokken. Hos Grynet Kam-Fluesvamp går universalsvøbet hurtigt i opløsning og der efterlades ikke en skede ved stokbasis men fine gryn på stok og hat. Arten danner meget små frugtlegemer sammenlignet med de fleste fluesvampe og er obligat tilknyttet el 7
8 (Alnus). I samme prøveflade blev der fundet en anden ny art for landet, Ellefrø- Stilkskive (Hymenoscyphus seminis-alni), der også var en ny art for landet. Undersøgelsen af de to prøveflader forsætter i Strødam-publikationer og rapporter Simone Flade Privatiserer musvitter (Parus major) deres sang og kald ved redekassen? (Bachelorrapport, Biologisk Institut, vejleder: T Dabelsteen). Louise Kim Kjærulff Interactive communication between male and female great tit (Parus major) during breeding. (Specialerapport, Biologisk Institut, vejleder: T Dabelsteen). Charline Couchoux & Torben Dabelsteen Acoustic cues to individual identity in the rattle calls of common blackbirds: a potential for individual recognition through multi-syllabic vocalisations emitted in both territorial and alarm contexts. Behaviour 152, Kursusundervisning Ekskursion for i alt 57 studerende på kurset Økologi, som afholdes på Skovskolen i Nødebo. De kom i to hold, henholdsvis formiddag og eftermiddag. Der var en del sne, men de studerende fik alligevel gode muligheder for at studere skovtyper, skovstruktur og skovdynamik. De så masser af dødt ved og gamle træer, samt spor af grævling i sneen (ved Jane Kongstad Nielsen) Ekskursion for ca 35 studerende på Københavns Universitets nye internationale masteruddannelse i naturforvaltning. De deltog i kurset: Thematic courses 1: Ecology and management of nature (ved Jacob Heilmann-Clausen). Møder og ekskursioner Strødamudvalgets årlige forårs- og morgenekskursion med fokus på fuglesang blev afholdt d. 25 maj. Vejret var nogenlunde, og ca 40 personer deltog. De fremmødte fik en dejlig frisk tur (ved Thomas Læssøe og Torben Dabelsteen). Strødamudvalgets efterårsekskursion blev afholdt i strålende solskin 9 november. Hele 120 deltagere var mødt op. De fik en herlig løvfaldstur, med mange smukke syn ind igennem den afløvede skov (ved Thomas Læssøe og Torben Dabelsteen). Tidligere formand for Strødamudvalget Henning Adsersen afholdt en ekskursion for 21 naturinteresserede personer 17 juni. 8
9 Ynglefugletællinger i Strødamreservatet syd for Skolestien Benny Gert Hansen har for 29. år i træk moniteret bestanden af ynglefugle i reservatet syd for Skolestien og syd og vest for Bøgemosen. Moniteringsområdet består fortrinsvis af gammel bøgeblandingsskov med indslag af enkeltstående eg og kirsebær samt mindre afdelinger med ren askeskov og nogle rester af nåletræsbevoksninger samt opvækst af birk. Askeskoven er under angreb af asketoptørre, og der blev væltet en del døde og halvdøde asketræer i efterårsstormene i Der er ikke opsat redekasser i moniteringsområdet, men i området umiddelbart nord for. Moniteringen blev som tidligere udført v.h.a. den såkaldte kortlægningsmetode og i den del af fuglenes yngletid, hvor trækfuglene er vendt tilbage (maj-juni). For hvert af de 29 år foreligger der detaljerede kort over den omtrentlige placering af de enkelte ynglepars territorium. For hver art gives der to tal for antallet af ynglepar: ét der fås v.h.a. kortlægningsmetoden, og ét der estimeres ud fra optællerens ekstra iagttagelser. Det estimerede tal er uden tvivl tættest på det virkelige antal ynglepar. Skovbrynet i det sydvestlige hjørne ud imod Isterødvejen indgår ikke i moniteringen, da det blev etableret en del år efter optællingerne begyndte. Det nye skovbryn har været med til at trække visse arter ud af optællingsområdets oprindelige skovbryn. Det gælder fx havesanger, tornsanger, gærdesanger, gulspurv, som nu yngler i det nye skovbryn. Tornsanger havde fx hele 6 par i det nye skovbryn. Tabel 1. De 10 oprindeligt mest almindelige fuglearter syd for Skolestien. Tabellen viser antal ynglepar for hvert af de sidste 4 år og det gennemsnitlige antal for perioderne , og Tallet i parentes er antal ynglepar fundet v.h.a. kortlægningsmetoden. Det første tal er antal par estimeret ud fra kortlægningsmetoden plus ekstra information. Ved usikkerhed på det estimerede antal er der vist et gennemsnit (rundet ned til nærmeste hele antal). For enkelte arter og enkelte år har der ikke været iagttagelser, som fordrede estimering. Her er kun kortlægningsantallet vist. Rækkefølgen af arter er bestemt ud fra de første 15 års optællinger ( ). Art Musvit 45 (38) 45 (38) 47 (42) 39 (35) 42 (34) 40 (21) 40 (19) Bogfinke 31 (28) 34 (31) 32 (29) 24 (23) 26 (21) 27 (19) 32 (29) Solsort 30 (29) 32 (28) 36 (31) 25 (24) 30 (22) 35 (22) 39 (32) Rødhals 29 (22) 26 (16) 28 (18) 25 (20) 20 (12) 21 (12) 26 (19) Blåmejse 27 (20) 29 (20) 28 (16) 19 (8) 27 (23) 28 (13) 25 (8) Munk 22 (21) 23 (21) 23 (21) 19 (18) 23 (21) (21) 22 (18) Gærdesmutte 19 (18) 16 (16) (18) (10) (11) (17) 19 (18) Stær 19 (16) 10 (9) 11 (10) 5 (5) (7) 11 (9) 8 (7) Ringdue 15 (8) 20 (9) 21 (8) 18 (8) 17 (4) 17 (5) 22 (10) Havesanger 13 (11) 13 (11) 10 (7) 8 (7) 7 (5) (4) 10 (7) 9
10 Både rødhals og gærdesmutte var i 2014 oppe på det normale antal par efter et par kolde vintre. Oldenfølsomme arter som musvit, bogfinke, blåmejse og ringdue havde alle et relativt godt år. Solsort gik en del frem, måske fordi efterårsstormene havde væltet en del træer og blottet rodnet, som er gode redepladser for solsorte. Denne faktor kan også have haft en positiv effekt på gærdesmutten. Havesangeren steg i modsætning til andre steder lidt igen, måske fordi stormene havde lysåbnet skoven lidt. Stæren faldt til gengæld lidt igen. Den gamle løvskov huser en del hulrugende arter i stort antal, fx musvitter og blåmejser, samt spætmejser med hele 19 par i Sumpmejsen, som i 1013 var faldet til kun 4 par, var i 2014 oppe på normalt niveau, 10 par. Alliken fortsatte sin stigning i 2014, hvor den var helt oppe på 8 par. Hulduen, som ellers er en karakterart for området, faldt yderligere til kun 5 par i Stor flagspætte var med 6 par nærmest uændret, og lille flagspætte ynglede sandsynligvis igen i 2014 i området, skønt dens redetræ fra de to forrige sæsoner var væltet. Rødstjert var med 6 par nogenlunde uændret i Den brogede og den grå fluesnapper havde henholdsvis 1 og 5 par i For grå fluesnappers vedkommende er dette en mærkbar fremgang, mens det for den brogedes vedkommende desværre bekræfter den generelle tilbagegang. Blandt de ikke-hulrugende arter knyttet til gammel løvskov klarede træløberen sig særdeles fint med hele 14 par, en bemærkelsesværdig fremgang fra Den nærtstående art, korttået træløber blev igen i 2013 estimeret til hele 3 par og ser nu ud til at have en fast lille population hos os. Grønirisken gik i 2014 frem til 6 par, hvilket er en fordobling i forhold til Blandt de grågrønne Phylloscopus sangere var der i par gransangere. Skovsangeren gik lidt tilbage til 4 par. Løvsangeren var ikke i optællingsområdet i Sangdroslen gik atter frem, så der i 2014 var hele 16 par. Det skulle give gode muligheder for svalekliren, men der blev ikke fundet tydelige tegn på dens ynglen i området i Blandt de mere kuriøse iagttagelser kan nævnes observation af knarand med 4 meget små unger i det lysåbnede vandhul lige syd for Skolestien. Gulspurv blev igen i 2014 estimeret til at have haft 7 ynglepar. Gulspurven yngler normalt i mere åbne habitater, men det er der jo også mere af efter efterårsstormene i Hvid vipstjert have som noget nyt rede i optællingsområdet, i knækket bøg ved nordøstenden af Storedam. Hvepsevågen blev observeret i territorialflugt, så den har måske ynglet her. Nattergal er observeret inde i området for første gang siden Natugle blev observeret med to unger i knækket bøg. En ravnefamilie blev set i området. Om de har ynglet her, er usikkert. Havørn har heller ikke ynglet i reservatet, men den observeres siddende rundt omkring i træer i reservatet i stigende omfang, måske et tegn på at den undersøger reservatets egnethed som ynglested. 10
Strødamreservatet & Strødamlaboratoriet
Strødamreservatet & Strødamlaboratoriet Årsberetning 2013 26 juni 2014 Strødamudvalget: Torben Dabelsteen Formand, professor mso ved Biologisk Institut, Københavns Universitet (tdabelsteen@bio.ku.dk) Thomas
Læs mereStrødamreservatet & Strødamlaboratoriet
Strødamreservatet & Strødamlaboratoriet Årsberetning 2010 Strødamudvalget: Torben Dabelsteen Formand, Lektor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet (tdabelsteen@bio.ku.dk) Thomas Læssøe Lektor
Læs mereStrødamreservatet & Strødamlaboratoriet. Årsberetning 2012
Strødamreservatet & Strødamlaboratoriet Årsberetning 2012 Strødamudvalget: Torben Dabelsteen Formand, professor mso ved Biologisk Institut, Københavns Universitet (tdabelsteen@bio.ku.dk) Thomas Læssøe
Læs mereStrødamreservatet & Strødamlaboratoriet
Strødamreservatet & Strødamlaboratoriet Årsberetning 26 1 Strødamudvalget: Torben Dabelsteen Formand, Lektor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet (tdabelsteen@bi.ku.dk) Thomas Læssøe Lektor ved
Læs mereTur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015
Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter
Læs mereYnglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S
Statusopgørelse Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer 3621500038 Projektleder Erik
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk
Læs mereStrødamreservatet & Strødamlaboratoriet
Strødamreservatet & Strødamlaboratoriet Årsberetning 2009 Strødamudvalget: Torben Dabelsteen Formand, Lektor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet (tdabelsteen@bio.ku.dk) Thomas Læssøe Lektor
Læs mereHavørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen
30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand
Læs mereSå er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.
Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en
Læs mereAmatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov
Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Området ved Lehnskov ligger i den allervestligste udkant af Svendborg, Rantzausminde, som ses til højre. Skoven og kysten er meget benyttede til
Læs mere30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.
30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:
Læs mereVinterfugle ved foderbrættet
Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt
Læs mereStrødam Reservatet. Årsberetning 2001
Strødam Reservatet. Årsberetning 2001 Administration og drift Strødamlaboratoriet Laboratoriet har været velfungerende og veludnyttet i 2001. Der er ved Jarlfondens mellemkomst foretaget forskellige vedligeholdelsesarbejder
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereFUGLE VED VÆNGE SØ 2014
FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset
Læs mereStrødamreservatet & Strødamlaboratoriet
Strødamreservatet & Strødamlaboratoriet Årsberetning 2011 Strødamudvalget: Torben Dabelsteen Formand, professor mso ved Biologisk Institut, Københavns Universitet (tdabelsteen@bio.ku.dk) Thomas Læssøe
Læs mereOpsamling på atlaslejrene i Thy, Søhøjlandet og Vendsyssel i Af Timme Nyegaard og Michael Fink Jørgensen
Opsamling på atlaslejrene i Thy, Søhøjlandet og Vendsyssel i 2017 Af Timme Nyegaard og Michael Fink Jørgensen I 2017 blev der planlagt og gennemført hele 3 atlaslejre fra centralt hold. Formålet med lejrene
Læs mereGRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 2018
GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 18 Natura -område nr. 133 Af Per Ekberg, Caretakeransvarlig for Gribskov Figur 1 Rivaliserende sortspætter. Foto Per Ekberg Indholdsfortegnelse Gribskovområdet... 3 Indledning...
Læs mereArtsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013
Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,
Læs mereGRIBSKOVOMRÅDETS YNGLEFUGLE Af Per Ekberg, Caretakeransvarlig for Gribskov
GRIBSKOVOMRÅDETS YNGLEFUGLE 4-17 Af Per Ekberg, Caretakeransvarlig for Gribskov Dansk Ornitologisk Forening Nordsjælland 18 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Aktivitetsniveau... 4 Beskrivelse af optællingsområdet...
Læs mereStrødamreservatet & Strødamlaboratoriet
Strødamreservatet & Strødamlaboratoriet 0BÅrsberetning 2008 Strødamudvalget: Torben Dabelsteen Formand, Lektor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet (HUtdabelsteen@bio.ku.dkUH) Thomas Læssøe Lektor
Læs mereLøvfrøforekomster i Fredericia Kommune 2017
Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune 2017 Fredericia Kommune Trafik & Natur 2017 Rapport udfærdiget af: Amphi-Consult v. Peer Ravn Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune, 2017 Moniteringen er gennemført
Læs mereDen røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark
Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet
Læs mereScanbird Extremadura 26.4-3.5 2015
Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.
Læs mereConstant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen
Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007 Af Peter Søgaard Jørgensen Constand Effort Site (CES) projektet fik trods sin lange historie i flere europæiske lande først sin start i Danmark i 2004
Læs mereFuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.
Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereYnglefugle på Hirsholmene i 2008
Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,
Læs mereDamhusengen og Damhussøen Fugle og forvaltning 2017
Damhusengen og Damhussøen Fugle og forvaltning 2017 Rapport til Københavns Kommune Udarbejdet af Lars Maltha Rasmussen September 2017 Datablad Titel: Damhussøen og Damhusengen, Fugle og forvaltning 2017
Læs mere28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse.
28 februar Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Arreskov Sø: Grågås 17, Gravand 1. Erik Ehmsen. 27. februar Stor Skallesluger - Blishøns - Gråand Stor Flagspætte
Læs mereEspe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.
30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse
Læs mereDer bør opsættes flere redekasser til perleugle i fondens del af skoven, herunder også i de sydlige og vestlige dele af skoven.
løvtræer, samt nåletræer i en zone på ca. 50-80 m parallelt med diget bør bevares uændret, som den er. Ellesumpen i vestkanten af delområde 1 og ud mod Mølledybet bør bevares urørt, som den er. Nåleskoven.
Læs mereSmør- og Fedtmosen. Frank Desting Herlev år 2017
Herunder beskrivelser af specielt fuglelivet i Herlev lokalområde's fugle- og naturområder, nemlig Smør- og Fedtmosen, Sømosen og Kagsmosen, som alle delvis hører ind under Herlev Kommune. Med link til
Læs mereFugle i Guldager Plantage
Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.
Læs mereVestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005
Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Af Per Rasmussen Turen til Kreta var ikke mit første besøg på øen, og som tidligere besøg var dette også lagt an på familieferie. Men som fuglekikker vil man jo gerne
Læs mereLars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1
Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do
Læs mereNatura 2000 handleplaner
Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides
Læs mereStrødamreservatet & Strødamlaboratoriet
Strødamreservatet & Strødamlaboratoriet Årsberetning 2018 Maj 2019 Strødamudvalget: Torben Dabelsteen Formand, professor mso ved Biologisk Institut, Københavns Universitet (tdabelsteen@bio.ku.dk) Thomas
Læs mereGPS-registrering på Naturstyrelsen, Søhøjlandets skovarealer Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 26. november 2014
GPS-registrering på Naturstyrelsen, Søhøjlandets skovarealer Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 26. november 2014 På et møde i marts 2013 mellem Naturstyrelsen Søhøjlandet og DOF Østjylland tilkendegav
Læs mereGotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved
Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden
Læs mere30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.
30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,
Læs mereDOF Storstrøms tur til Nationalpark Müritz
DOF Storstrøms tur til Nationalpark Müritz 10. - 13.6 2019 Nationalpark Müritz ligger i den sydlige del af delstaten Mecklenburg-Vorpommern ca. 125 km. syd for Rostock. Nationalparken er en mosaik af søer,
Læs mereStrødamreservatet & Strødamlaboratoriet
Strødamreservatet & Strødamlaboratoriet Årsberetning 2005 1 Strødamudvalget: Torben Dabelsteen Formand, Lektor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet (tdabelsteen@bi.ku.dk) Peter Milan Petersen
Læs mereDato: 2. oktober Skovbrugerrådet Naturstyrelsen Hovedstaden Dyrehaven Klampenborg
DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 30 57 42 17, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 2. oktober 2016 Skovbrugerrådet Naturstyrelsen Hovedstaden Dyrehaven
Læs mereStor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004
Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade i Halkær Ådal syd for Vegger den 8. oktober 2008 kl. 11.15. Af Brian Nilsson Indhold Forsiden 1 Indhold 2 Forord 2 Observationerne,
Læs mereHavørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015
Havørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015 For 6. år i træk er er en ny generation af havørne fløjet fra reden i Det Midtjyske Søhøjland. Gammel havørn
Læs mereYnglende fugle ved Skenkelsø Sø Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S
Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer
Læs mereStrødamreservatet & Strødamlaboratoriet
Strødamreservatet & Strødamlaboratoriet Årsberetning 2015 juni 2016 Strødamudvalget: Torben Dabelsteen Formand, professor mso ved Biologisk Institut, Københavns Universitet (tdabelsteen@bio.ku.dk) Thomas
Læs mereYnglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S
Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer
Læs mereBilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode
Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.
Læs mereBilleddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken
Billeddagbog Traner og gravænder ved Pulken Tranetur 31. marts 1. april 2012 med Naturhistorisk Forening for Nordsjælland Milturt ved Forsakarbäcken Lørdag den 31. marts Turen startede fra Hillerød Station
Læs mereGPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter
GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter Skrevet af Bo Ryge Sørensen, DOF-Østjyllands repræsentant i brugerrådet for NST, Søhøjlandet. Publiceret 14. juli 2016 Bøg med sortspættehuller.
Læs mereNYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3
Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 20. september 2015 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 JULI - AUGUST 2015 Tekst og foto: Henrik Knudsen Så er det atter
Læs mereForslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov.
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING I FURESØ KOMMUNE Furesø, den 31.12.2017 Til Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Sendt via Miljøstyrelsens høringsside Forslag til justering af afgrænsning af
Læs mereRAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR
RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR Mandag d. 17. juni: Gråkragetur til Kølsen-Skals Engsø. Bedre vejr til en tur kan man næppe ønske sig, og der var da også møde 30 deltagere frem denne dag, så parkeringspladsen
Læs mereRød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen
Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til
Læs mereNaturvisioner for Bøtø Plantage
Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2015
Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereJeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.
Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt
Læs mereNatura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gurre Sø Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Gurre Sø, Natura 2000-område nr. 131, Habitatområde nr. H115 Udgiver:
Læs mereYnglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S
Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer
Læs mereYnglefugletællinger 2010
Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...
Læs mereOptællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereYnglefuglene på Sprogø i 2018
Ynglefuglene på Sprogø i 2018 Tekst: Peter Pelle Clausen 2018 Naturkonsulent.dk Udarbejdet for Sund og Bælt A/S 1 Indhold Sammenfatning 3 Ynglepar, kystfugle 4 Oversigt over udviklingen i antallet af kystfugle
Læs mereTrækfugle ved Næsby Strand
Trækfugle ved Næsby Strand Grønsisken Særligt om efteråret kan der være et fint fugletræk ved Næsby Strand. Det er oftest et træk mod vinden. Det vil sige, at jævn vind fra vestlige retninger giver det
Læs mereOversigt over fuglearter til spillekort
Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs mereDet nye fugleatlas - følg med online. Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening
Det nye fugleatlas - følg med online Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening Fugleatlasset registrerer alle ynglefugle i hele Danmark Det nye fugleatlas (Atlas III) er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF)
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereBILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.
BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h
Læs mereHulrugende ynglefugle i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge. J Reddersen & JP Kjeldsen
Hulrugende ynglefugle i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge J Reddersen & JP Kjeldsen NATURRAPPORTER FRA NATIONALPARK MOLS BJERGE - nr. 13/2017 Kolofon: Titel: Hulrugende ynglefugle i to gamle
Læs mereØstrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007
Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at
Læs mereSkovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.
Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er
Læs mereI 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. april 2018 Sagsid 16/5376 Sagsbehandler Mette Sejerup Rasmussen Telefon direkte 76 16 51 25 E-mail mesej@esbjergkommune.dk Notat Plan for naturplejen på Fanø for 2018
Læs mereINDVIRKNING PÅ NATURA 2000 OMRÅDE AF OVERFØRSEL AF SOMMERHUSOMRÅDE I NØDEBO TIL BYZONE INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1.
ERHVERVSSTYRELSEN INDVIRKNING PÅ NATURA 2000 OMRÅDE AF OVERFØRSEL AF SOMMERHUSOMRÅDE I NØDEBO TIL BYZONE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereIndhold. Atlas III nyhedsbrev september Havørn kan registreres hele året i atlasbasen. Foto: Torben Andersen
1 Indhold Det er stadig for tidligt at gå i atlasdvale!... 2 Det er nu atter tid til at bearbejde de 18 arter i kvadraterne!... 3 Andet møde i atlas-redaktionsgruppen... 4 Kort nyt... 5 Frister for indtastning
Læs mereBlidahpark Træregistrant opdateret pr ( efter træbeskæring i januar 2017 )
Blidahpark Træregistrant opdateret pr. 01-05-2017 ( efter træbeskæring i januar 2017 ) Blok 7 S 221A, Ma 1 Nuv.alder/højde Max.alder/højde Bem. Vedr. dette træ Blidah plan Robinie S 150år 15m 200år 20m
Læs mereDødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden
Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden Vivian Kvist Johannsen IGN KU / Skov, Natur og Biomasse Dias 1 Dødt ved hvorfor og hvor Et projekt for Naturstyrelsen i efteråret 2014 3 delrapporter fra
Læs mere16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)
16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer
Læs mereKortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland
Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Hjemmel Skovloven, 25 stk. 1: Miljøministeren kan registrere
Læs mereYnglende rovfugle i Sydvestsjælland 1986
87-004 Bestandsundersøgelse Ynglende rovfugle i Sydvestsjælland 1986 af Bent Møller Sørensen og Søren Klarskov Pedersen 1.1 Indledning I 1986 har vi foretaget undersøgelser af rovfuglenes yngleforekomst
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet
Læs mereYnglefugle i Vadehavet
AARHUS UNIVERSITET Ynglefugle i Vadehavet DCE, INSTITUT FOR BIOSCIENCE VADEHAVSFORSKNING 13. APRIL 2016 hvilken viden samles og hvordan bruges den? Eigil Ødegaard AARHUS UNIVERSITET DCE, INSTITUT FOR BIOSCIENCE
Læs mereNordfyns Feltstation 2007
Ringmærkning på Nordfyns Feltstation 2007 Den største fugl i nettene blev ubetinget denne Skovhornugle d. 25. maj 2007 I efteråret 2006 var der en elev med på Keldsnor Fuglestation, og et par stykker mere
Læs mereDansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/
Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/6 1998. Deltagerliste. Rita Ploug, Amager Lean Jørgensen, Amager Inge Grete Hansen, Lyngby My Størup,
Læs mereEffekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov
Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Jacob Heilmann-Clausen Biodiversitetssymposiet 2017 Københavns Universitet, 1-2 februar Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Jens Bjerregaard Christensen,
Læs mereNatura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer. 2. planperiode i Natura 2000-område nr.
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer. 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 131 Gurre Sø Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og
Læs mereNatura 2000-handleplan Stubbe Sø
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Natura 2000-område nr. 48 Habitatområde H44 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017 Forsidefoto: Trævlekrone fra
Læs mereForslag til Natura 2000-handleplan
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Skovene ved Vemmetofte Natura 2000-område nr. 167 Habitatområde H144 Fuglebeskyttelsesområde F92 Titel: Natura 2000 handleplan, Skovene ved Vemmetofte Udgiver:
Læs mereStrødamreservatet & Strødamlaboratoriet
Strødamreservatet & Strødamlaboratoriet Årsberetning 2017 Maj 2018 Strødamudvalget: Torben Dabelsteen Formand, professor mso ved Biologisk Institut, Københavns Universitet (tdabelsteen@bio.ku.dk) Thomas
Læs mereAfrapportering af græsningsprojekt ved Torrig Vig
Afrapportering af græsningsprojekt ved Torrig Vig 1/7 Baggrund for projektet Engarealerne ved Torrig Vig også kaldet Koeng og Vigeng, er beliggende på Nordlolland lige vest for Kragenæs og Torrig Skov.
Læs mereVandalisme mod bøgetræer i Gribskov
Vandalisme mod bøgetræer i Gribskov Temadag 5 Marts 2016 Naturhistorisk Museum, Aarhus Brutale ændringer i landskabet Jacob Heilmann-Clausen Carsten Rahbek, Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Irina Goldberg,
Læs mereOffentligt møde LIFE Helnæs
Offentligt møde LIFE Helnæs Dagsorden 1. Velkomst og indledning v/skovrider Søren Strandgaard, Naturstyrelsen Fyn 2. Indlæg fra landbruget v/ Niels Rasmussen, Formand for Centrovice 3. Gennemgang af LIFE
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2012
Ynglefugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. oktober 2012 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereSPANIEN 17/9 5/10 2013
SPANIEN 17/9 5/10 2013 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende
Læs mereRød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt
Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede
Læs mereNATUROVERVÅGNINGSRAPPORT
NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT YNGLEFUGLE I DE FREDEDE JORDBASSINER 2015 Den nyetablerede ø i bassin 15 marts 2015 Vordingborg kommune Afdeling for Land og Miljø Rapport for Vordingborg Kommune v/ Konsulent
Læs mereOvervågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010
Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af Markfirben, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Læs mere