Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov

Transkript

1 Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Jacob Heilmann-Clausen Biodiversitetssymposiet 2017 Københavns Universitet, 1-2 februar Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Jens Bjerregaard Christensen, Irina Goldberg, Jan-Erik Løvgren, Karsten Raulund-Rasmussen, Nikolaj Scharff, Niels Strange, Anders Tøttrup, Carsten Rahbek Center for Macroecology, Evolution and Climate Statens Naturhistoriske Museum University of Copenhagen

2 Om Projektet Projektperiode: Støttet af 15. Juni Fonden I partnerskab med Naturstyrelsen Nordsjælland Tre komponenter: 1) Eksperimentelt studie (2014, respons ) 2) Gradientstudie 3) Review/formidlende del (Håndbog, symposier) Formål: Evidensbaseret viden om forvaltning af biodiversitet i skov Demonstration, formidling og forskning

3 200 m Eksperimentelle behandlinger (2014/5) Makroskala: Lysbassiner (diameter 40 m) Mikroskala: Fældede træer Træhuller (hulheder, kerneråd) Ring-barkning (langsom død) Basal brænding (råd) 5 ha eksperimentel bevoksning 2 x lysbassin (m/u. dødt ved) Træhuller x 15 Ring-barkning x 15 Basal afbrænding x 15

4 Gradientstudie: Fokus: Bevoksninger af bøg >90 år gamle >3 ha Gradient, fire grove klasser: Urørt > 50 år Urørt < 30 år Plukhugst jf naturskovsstrategi Konventionel drift Ti replikater: Fem i Gribskov (2015) Fem i andre skove (2017)

5 Hvad undersøger vi? Rammer: Klima Jordbund Konnektivitet Kontinuitet Skovdrift: Græsning: Biodiversitet: Planter Epifytter Vedsvampe Biller Fugle Levesteder: Dødt ved Veterantræer Vådområder Lysninger

6 Forekomster M2 per ha m3/ha Strukturelle forskelle Mikrohabitater, DBH > DBH 80 cm > 80 cm Dødt ved Dødt > 10 cm ved > 10 cm Basal area (BA) Basal area *** *** A A A B A A A B * A AB AB B 1. konventionel 2. plukhugst 3. urørt < 30 år 4. urørt > 50 år Driftklasse 1. konventionel 2. plukhugst 3. urørt < 30 år 4. urørt > 50 år Driftklasse 1. konventionel 2. plukhugst 3. urørt < 30 år 4. urørt > 50 år Driftklasse Markante forskelle mellem dyrket og længe urørt skov: Mikrohabitater på veterantræer: 20 Dødt ved: 9 Stående vedmasse (~ Basal area): 1,6 Vådområder: Ingen forskel

7 antal arter Bundflora Ingen forskelle mellem driftklasser Basal area (~ vedmasse): negativ effekt for urter og mosser ph variation: positiv effekt for total og for vedplanter Gruppe dødt ved total ph range mikrohabitater træer > 80 cm Vedmasse (BA) Vådområder (andel) Karplanter (antal arter) ns ** ns ns ns 0.43 Heraf urter (antal arter) ns ns ns ** ns 0.39 Heraf vedplanter (antal arter) ns * ns ns 0.3 Mosser (antal arter) ns ns ns * ns 0.19 adj r2 ns Karplanter 1. konventionel 2. plukhugst 3. urørt < 30 år 4. urørt > 50 år

8 antal arter Epifytter Samme antal arter på tværs af driftklasser Indikatorer* langt mere udbredte i længe urørt skov Veterantræer med mikrohabitater vigtige Gruppe dødt ved total ph range mikrohabitater træer > 80 cm Vedmasse (BA) Vådområder (andel) Samlet (antal arter) ns * ns ns ns 0.17 Indikatorer (antal arter) ns ns *** ns ns 0.45 adj r2 *(Rune mfl. 2007, Norén mfl. 1995) ** Epifytter, indikatorer A A A B 1. konventionel 2. plukhugst 3. urørt < 30 år 4. urørt > 50 år

9 Antal mycelier Vedboende svampe Flest arter i længe urørt skov Særlig markant for rødlistede arter Markant positiv effekt af dødt ved Gruppe dødt ved total ph range mikrohabitater træer > 80 cm Vedmasse (BA) Vådområder (andel) adj r2 Samlet (antal arter) *** ** ns ns ns 0.77 Rødlistede (antal arter) *** ns *** *** ns 0.75 Rødlistede (antal mycelier) *** ns *** *** ns Vedsvampe, rødlistede 10 8 R² = 0, Dødt ved > 10 cm, m3 per ha

10 territorier per km Fugle Næsten dobbelt så mange ynglepar i længe urørt skov Særlig markant for hulrugende fugle Markant positiv effekt af dødt ved Gruppe dødt ved total ph range mikrohabitater træer > 80 cm Vedmasse (BA) Vådområder (andel) adj r2 Samlet antal ynglepar (territorier) 2.202*** ns ns * 0.72 Hulrugere (territorier) *** ns ns ns 0.63 ** Hulrugende fugle A A AB B 1. konventionel 2. plukhugst 3. urørt < 30 år 4. urørt > 50 år

11 Biller Tre fælder per bevoksning 1) liggende dødt ved 2) stående dødt ved 3) Hultræ Stadig under bestemmelse

12 Sammenfatning Flere arter (især specialister) i urørt bøgeskov Dødt ved og veterantræer er centrale levesteder Urørt skov tager tid! I den første fase kan formørkning påvirke plantetæthed negativt Tak til projektpartnere, samarbejdspartnere og feltassistenter Tak for opmærksomheden