Samlet oversigt over indkomne høringssvar til Randers Kommunes landdistriktspolitik

Transkript

1 Notat Vedrørende: Høringssvar landdistriktspolitik Sagsnavn: Landdistriktspolitik 2015 Sagsnummer: P Skrevet af: Line Marie Sørensen Forvaltning: Erhvervs- og udviklingssekretariat Dato: Sendes til: Samlet oversigt over indkomne høringssvar til Randers Kommunes landdistriktspolitik Der er i processen fremkommet høringssvar fra følgende: Mette Hammershøj, Ø. Velling...2 Niels Nyvang, Gjerlev...4 Finn Rytter Larsen, Gjerlev...5 Poul Rubach, Randers...7 Lars Stegsted Rasmussen, Stevnstrup...8 Kirsten Lorentzen, Blenstrup...9 RenéKjærulff Christensen, Gassum...19 Louise Andersen, Dalbyover...20 Sødring Udbyhøj Borgerforening...22 LAG Randers Favrskov...23 Sundheds- og Omsogsudvalget...27 Kultur- og Fritidsudvalget...28 Socialudvalget

2 Mette Hammershøj, Ø. Velling Høringssvar til Landdistriktspolitikken indsendt d via mail. Kommentarer til Landdistriktspolitikken Jeg syntes, at der er rigtig godt, at Randers kommune nu har fået sin egen landdistriktspolitik. Noget af det som kunne hjælpe os, som bor i landdistriktet rigtig meget er Bedre busforbindelser Mellem finansiering når vi får tilskud fra kommunen og andre. Lokalråd Busforbindelser Vi ser, herude på landet, ofte busser (50 personers) køre tomt rundt på landevejene. Når vi så har brug for en bus, f.eks. for at et ældre par kan komme hjem fra byen, når de har været inde og handle, eller at ungerne kan komme hjem fra stevnstrup (til Øster Velling), når de har været til FDF, så er den sidste bus kørt. Måske skal der laves helt om på, hvordan man driver busdrift på landet. Jeg syntes at flextur ordningen kunne være god, men mener at den er for dyr, som det er nu. Skal vi krydse en kommunegrænse koster det 14kr for alle km, det er kun 5 kr billigere pr km, end hvis vi tager en taxa. Kunne man benytte flextur på et alm. buskort/billet, var ordningen meget attraktiv, for os der bor uden for byskiltet. Selv om ordningen, ifølge kommunen, bliver meget dyr hvis borgerne begynder at bruge den, mener jeg, at en ordning der bliver brugt, må være billigere end en ordning der ikke bliver brugt. En rute som vi helt konkret mangler, er en forbindelse fra Ålum over Øster Velling til Langå. Der bor mange mennesker i det område, som arbejder i Århus mm, som kunne tage bussen til Langå og derefter hoppe på toget. Mellemfinansering Vi har ad flere omgange, her i Øster Velling, fået bevilliget et tilskud til forskellige projekter i vores lokale forsamlingshus. Vi har nogle gange været nødt til at sige nej tak til tilskuddet, fordi vi ganske enkelt ikke har haft pengene til at betale den ene halvdel af finansieringen, og til at lægge den anden halvdel ud. Det ville være en betydelig hjælp, hvis kommunen enten ville betale de fakturaer som vi får eller udbetale tilskuddet lidt før. Det kunne også hjælpe på de hårdest trængte, hvis kommunen ville 100 % finansiere der, hvor der simpelt hen ikke er penge til at betale den anden halvdel af investeringen. Som det er nu er det kun de rigeste der kan få. 2

3 Lokalråd Vi har på landet brug for at have nogle at spejle os i, og nogle at sparre med. Det kan vi selvfølgelig godt gøre på eget initiativ, men det kunne være godt, hvis der blev nedsat nogle lokalråd. Det kunne give os inspiration til forskellige arrangementer, til ansøgning af midler og til at samarbejde på tværs af de små landsbyer. Lokalrådene kunne også bruges til at definere, hvad vi har brug for fra kommunen, og hvad vi kan klare selv. 3

4 Niels Nyvang, Gjerlev Høringssvar til Landdistriktspolitikken indsendt d via hjemmesiden. Navn: niels nyvang Adresse: hadsundvej 508 Postnummer: 8983 By: gjerlev Høringssvar: Erhverv og Turisme. Skal bosætningen i landdistrikterne fastholdes, øges og udvikles, skal det ske i samspil med en vis erhvervsudvikling på landet. Landdistrikterne er i dag præget af landbrug, mindre erhverv, håndværk,servicevirksomheder og handel. Uden erhvervsudvikling dør mange af de servicevirksomheder som stadig findes, mange af de små bysamfund bliver nødlidende og kan ikke holdes kunstigt i live og landsbyerne bliver rene sovebyer. Randers Kommune ønsker at være visionær og frontløber, når det gælder erhverv og bosætning i landdistrikterne. Siden kommunalreformen er der sket en voldsom centralisering, både administrativ og teknisk. En del af dette har været nødvendigt, hvis der skulle opnås en rationaliseringsgevinst. Tiden er nu inde til, at vi tænker decentralt på flere områder, gør vi ikke det, vil landdistrikterne i løbet af få år skulle betale en høj pris, i kraft af faldende ejendomspriser og usælgelige boliger, med faldende beskatningsgrundlag til følge. Handlinger. Erhvervspolitikken i landdistrikterne skal synliggøres gennem øget information. Oprettelse af små væksthuse og erhvervsklynger, startende på forsøgsbasis, gerne i velegnede kommunale bygninger, hvor de alligevel står tomme. Fibernet i landsbyerne gør dem velegnede til lettere nethandel, fabrikation, iværksættere, rådgivning ol., som ikke er afhængig af tung transport. Der skal være attraktive byggegrunde til boligformål i flere af landsbyerne. Potentielle købere af byggegrunde venter ikke på byggemodning. Fleksibel kommunal sagsbehandling med hensyn til byggeri på landet. Udvikling af turisterhvervet ved udnyttelse af den revision af planloven som formentlig kommer. Det skal ske med skyldig hensyn til natur og miljø. 4

5 Finn Rytter Larsen, Gjerlev Høringssvar til Landdistriktspolitikken indsendt d via hjemmesiden. Navn: Finn Rytter Larsen Adresse: Blenstrupvej 30 Postnummer: 8983 By: Gjerlev Høringssvar: At landdistrikterne i Randers Kommune er et område, der trænger til en hjælpende hånd, kan der næppe være to meninger om. Det betyder ikke, at politikere og selve Randers By skal have skylden, for nogle af problemerne skal ses i større sammenhæng. Den tidligere regering mente, at landsbyerne selv skal skabe udvikling. Der blev sagt, at man kun kan tiltrække nye borgere ved, at der lokalt bliver skabt arbejdspladser. Imidlertid pendles der i vid udstrækning, så arbejde i Randers eller Aalborg behøver ikke at være en hindring for at købe en bolig i f.eks. Kastbjerg. At det så efter al sandsynlighed ikke sker, er der mindst to årsager til. For det første er det mere end vanskeligt at opnå kreditforeningslån, men det ser ud til, at der landspolitisk kan løsnes op for en ganske urimelig lånepolitik. Jeg vil give et eksempel fra det virkelige liv: en ung tømreruddannet mand finder efter hjemkomst fra arbejde i Norge en "ønskebolig" med noget gør-det-selvarbejde og laver aftale med sælger. Imidlertid siger pengeinstitut og kreditforening nej! Hvorfor? Jo, boligen er for billig !!! Det skal siges, at han har fået arbejde i umiddelbar nærhed af den ønskede bolig. Hvad sker der nu? Han får at vide, at han vil blive godkendt af bank og kreditforening til at købe en ejerbolig i Randers 20 km fra arbejdsplads. Lånerammen er her ! Et andet problem for den unge mand - og andre på landet - er mangel på offentlig transport, og det er her Randers Kommune kan gøre en indsats, som også kan være med til at binde land og by sammen. Som det er i dag, er der steder, som ingen busforbindelser har efter kl. 20. Det betyder, hvis vi bruger bopælen i Kastbjerg som udgangspunkt, at f.eks. en ung studerende ikke kan deltage i aftenkursus i Randers UDEN SELV AT HAVE BIL, en ældre kan ikke tage på besøg i Randers eller tage en tur i biografen. Ej heller kan en cityborger tage på besøg på landet. Sammenhængskraft og mobilitet er sat ud på et sidespor. Kan der gøres noget? Jeg vil holde mig til et forslag om offentlig trafik i området omkring Hadsundvej, hvor der måske allermest er brug for nytænkning. Kommunen kan sætte et forsøg i værk med en slags BYBUS, som kører i timedrift "rundt" om Hadsundvej. Det behøver sikkert kun være en minibus (i starten). Ruten kunne være Randers, Lem, Mejlby, Linde, Hald, Stouby, Gjerlev, Vinstrup, Dalbyover, Kastbjerg, Ø. Kondrup, Enslev, Blenstrup, Kærby, Dyrby, Spentrup, Jennum, Randers. 5

6 Økonomien: Trafikstyrelsen har en pulje til forbedring af den kollektive trafik til projekter til "udvikling af nye ruter, herunder driftsstøtte i op til 2 år, samt opstartsomkostninger" Randers kan passende anvende de til brostien under Randers Bro. Skulle det ikke række kan man tage de , som mindst én politiker mener ikke vil være noget problem at finde. Endelig synes jeg, at Viborg Kommune er i gang med et spændende tiltag på landdistriktspolitikken, et tiltag, som Randers Kommune bør have i kikkerten. 6

7 Poul Rubach, Randers Høringssvar til Landdistriktspolitikken indsendt d via hjemmesiden. Felt navn Navn: Værdi Poul Rubach Adresse: Bækkevej 28 Postnummer 8930 By Høringssvar: Randers C Landsbye opstår ikke af sig selv, derfor er det vigtigt at bevare dm, der er der. De halvstore landsbyer: Havndal, Øster Tørslev, Gjerlev, Harridslev, Spentrup, Asferg, Fårup m.fl. bevares kun hvid der som minimum forefindes daglivarebutik, skole, børnepasningsmuligheder. Alle andre gode og relevante tiltag i udkastet, er afhængig af, om landsbyen overlever. Billige erhvervsgrunde giver også mulighed for vækst, samt offentlig transport mm. Uden et ordentlig skoletilbud er landsbytanken alvorligt udfordret. 7

8 Lars Stegsted Rasmussen, Stevnstrup Høringssvar til Landdistriktspolitikken indsendt d via hjemmesiden. Felt navn Navn: Værdi Lars Stegsted Rasmussen Adresse: Mågevej 11 Postnummer: 8870 By Høringssvar: Stevnstrup Jeg er helt enig i byrådets hensigt, at styrke bosætning og liv i kommunens byer uden for Randers by. En styrkelse af disse landsbyer og forstæder vil givet vis også styrke Randers by. Jeg foreslår derfor en praksisforankret styrkelse af kommunens omegnsbyer ved en reel udflytning af flest mulige af de kommunale opgaver, der i dag løses, administreres og udføres centralt i og fra Randers by. Med andre ord foreslår jeg en ny kommunal ledelses- og forvaltningsstrategi ud fra devisen: "Kommunen skal være der, hvor borgere og opgaver er" (og ikke hvor de centrale embedsmænd er). Derfor skal mest muligt/flest mulige kommunalt ansatte placeres og ledes fra, hvor opgaverne skal udføres og ikke tæt ved den centrale forvaltning. Konkret foreslår jeg derfor til en begyndelse: At udbygge vore skoler/børneinstitutioner/ ældrecentrer uden for det centrale Randers by til tillige at blive centrer for/varetage de respektive lokalområders aktiviteter, som blandt andet: 1) Tilsyn og reparation af veje og anlæg mv. 2) Etablering af lokale motionstilbud til ældre. 3) Etablering af lokale opholds- og aktivitetstilbud til ældre, herunder blandt andet bibliotek med læsesal. 4) Etablering af lokale opholds- og aktivitetstilbud for unge i en form for en lokal forankret og ledet ungdomsklub. 5) En lokal forankret borgerservice. Med venlig hilsen Lars Stegsted Rasmussen Initiativrådet Stevnstrup, bestyrelsesmedlem af Stevnstrup Seniorer (SES), frivillig for Handicapcentret i Stevnstrup, mangeårigt bestyrelsesmedlem i IF Aliansen, Badminton og tidligere medlem af Munkholmskolens skolenævn med mere. PS: Hvis en kommune som Randers ikke selv i praksis tror på udflytning af offentlige opgaver, vil det nok virke lidt dobbeltmoralsk at forvente, at staten vil gå foran med udflytning af statslige opgaver og arbejdspladser. 8

9 Kirsten Lorentzen, Blenstrup Høringssvar til Landdistriktspolitikken indsendt d via mail. INDLEDNING Høringssvar til landdistriktspolitik i Randers. Høringsudkast Borgmesteren udtaler i forordet, at de mere end 80 landsbyer i Randers Kommune skal have en god service indenfor de eksisterende rammer.. Men hvad er borgernes helt konkrete forventninger til god service? Det håber jeg, at høringssvarene kan fortælle noget om, ligesom jeg forventer, at der er politisk vilje til at opretholde og i nogle tilfælde udbygge en god offentlig service for de næsten mennesker, som bor uden for Randers by. I forordet finder jeg en sætning, som giver mig anledning til bekymring: Vores udgangspunkt er, at ansvaret for den enkelte landsbys udvikling ligger ved borgerne.. Jeg forstår ikke, hvorfor ansvaret ligger hos borgerne i en landsby. Ansvaret må ligge hos politikerne, og så er der mange steder lokale ildsjæle, som kan støtte politikerne i at udvikle den enkelte landsby. Randers landdistrikter og Randers by er et stort fællesskab. Vi er Randers Kommune, og jeg mindes ikke at have læst, at udvikling af et bestemt område eller en bestemt gade i Randers by, var det enkelte områdes eller den enkelte gades ansvar, ej heller, at gaden/området selv skulle ud at finde økonomiske midler til det. Jeg tænker på projekter som Hospitalsgade og den påtænkte stibro under Randers Bro. I mit høringssvar vil jeg tage udgangspunkt i landdistriktsområdet omkring Gjerlev, dog vil jeg forsøge at gøre svaret mere generelt. I høringsudkastet kan læses: Det skal være attraktivt at bosætte sig i Randers kommunes landsbyer og landdistrikter, og vi ønsker, at flere bosætter sig i landsbyer og landdistrikter i Randers Kommune. samt: Det skal være attraktivt at drive virksomhed i Randers kommunes landsbyer og landdistrikter, og vi ønsker, at flere starter eller driver virksomhed i landsbyer og landdistrikter i Randers Kommune. Jeg er endog meget enig i de to visioner/målsætninger. Hvis det skal være attraktivt at bosætte sig i landsbyerne, herunder at drive virksomhed, så er der nogle helt basale daglige behov, som borgerne skal have dækket, og som skal være i orden, hvis man skal have lyst til at bosætte sig eller blive ved med at bo i landdistriktet. Der skal være daginstitutioner og skoler. Hvis man skal drive erhverv eller have en hjemmearbejdsplads, så skal man have særdeles hurtig netadgang, som skal fungere. Der skal være god mobildækning, så man i erhvervsøjemed altid kan kommunikere med arbejdsgivere, kunder og leverandører og i privat regi ringe til lægen, tilkalde en ambulance osv. Der skal være gode trafikale forhold og god kollektiv trafik, også ind til storbyerne, så man hurtigt kan komme til og fra arbejde. Der skal også være god kollektiv trafik, så der er let adgang for alle, også borgere uden bil, til at deltage i f.eks. kulturelle oplevelser og politiske arrangementer, som finder sted om aftenen i Randers by. 9

10 Jeg vil inddrage nogle områder, som jeg finder vigtigt at prioritere i en landdistriktspolitik. Jeg håber, at randersborgere i alle aldre og fra alle områder af kommunen, herunder borgere i Randers by, også vil komme med deres input til landdistriktspolitikken, så den kan afspejle en mangfoldighed af nuancer af, hvilke forventninger mennesker i landdistrikterne har til god service, så det bliver attraktivt at bosætte sig på lander såvel som at fortsætte med at bo herude. Jeg håber desuden, at borgere i og uden for kommunen vil gøre opmærksom på, hvad de finder attraktivt, hvis de ønsker at starte eller videreføre en virksomhed i landdistrikterne i Randers Kommune. Jeg har forsøgt at inddele mit høringssvar i de temaer, jeg har skitseret i ovenstående: skoler og institutioner, digital og fysisk infrastruktur, boliglån samt kollektiv trafik. Jeg begrunder mine ønsker med udpluk/citater fra forskellige kilder. Der er ikke nogen grund til at omskrive noget, som andre har formuleret præcist. Referencer indsættes direkte i høringssvaret. SKOLER OG INSTITUTIONER Et stort landsbyområde uden skole tiltrækker ikke nye borgere. Derudover kan området have svært ved at fastholde områdets nuværende beboere. Det er også vigtigt at have daginstitutioner, ligesom det kunne være en god idé at lægge kommunale institutioner i landdistriktet. Jeg tænker her på et nyt fremtidens plejehjem. Disse gode offentlige serviceforhold for borgere i landdistrikterne hviler på politiske beslutninger, og de nævnte forhold hviler udelukkende på kommunalpolitiske beslutninger. Det er sådan, at et af de senere års hotte kommunalpolitiske emner beslutningen om, hvor mange folkeskoler der fremover skal være i de enkelte kommuner er blevet overladt fuldt og helt til kommunerne uden statslig indblanding. Kilde: De sidste sande amatører. Kommunalpolitikerne og deres rolle i det lokale demokrati. Gyldendal Public, 2015, ss Søren Espersen fra DF har her en meget vigtig pointe angående folkeskolers betydning for landsbyerne, hvilket ses af hans svar på spørgsmål 2 Fra 15 spørgsmål til Søren Espersen, DF, 2015, FV Boligmarkedet i mange sjællandske byer er under pres hvad bør regionen gøre for at fremme bosætning her? Folkeskolerne har afgørende betydning for landsbyerne. Forsvinder skolen, er det slut med landsbyen. Jeg ser gerne, at mange af de nedlagte skoler genopstår evt klassetrin. Kilde: Regeringen er indstillet på at gøre det attraktivt at bosætte sig på landet ved, at de offentlige institutioner skal være tilgængelige. I Vækst og udvikling i hele Danmark, november, 2015, offentliggjort 24. november, kan man s. 59 læse: Der skal være gode vilkår for at bo både på landet og i de større og mindre byer og have et godt arbejdsliv, familieliv og trygheden ved, at de offentlige institutioner er tilgængelige. Regeringen vil gøre det lettere og mere attraktivt for unge, familier og ældre at bo og bosætte sig i landdistrikterne. På s. 60 står: Endelig er adgang til gode daginstitutioner, folkeskoler og ungdomsuddannelser vigtigt for børnefamilierne. Derfor er mange kommuner optaget af høj kvalitet 10

11 på institutionerne og i skolerne. Regeringen ønsker, at der skal være bedre og mere fleksible rammer for, at man lokalt kan understøtte en professionel ledelse og en høj kvalitet i dagtilbud og undervisning. Kommunerne har også sat fokus på vigtigheden af skoler og børneinstitutioner i landdistrikterne Samlingsstederne i landdistrikterne er forudsætningen for mange aktiviteter. Skoler, børneinstitutioner, købmanden, kirken, idrætsforeninger, grønne arealer i landsbyerne samt kultur- og forsamlingshuse udgør sociale samlingssteder. Samlingsstederne har uvurderlig betydning for det lokale fællesskab og mulighederne for at indgå i sociale relationer og netværk. Fællesskab, som giver synergi mellem mennesker og øger både kompetencer og virkelysten i lokalområdet og dermed skaber større sammenhængskraft, som bidrager til trivsel, fastholder og tiltrækker borgere til kommunens landdistrikter. Kilde fra Hedensted kommune AFSLUTNING PÅ SKOLER OG INSTITUTIONER Noget af det allervigtigste, der er brug for, hvis det skal lykkes at gøre det attraktivt at bo i landdistrikterne, er, at vi har skoler, daginstitutioner og plejehjem af samme standard som fremtidens plejehjem. Søren Espersen har en væsentlig pointe, når han pointerer, at det er slut med landsbyen, hvis skolen forsvinder. Min opfordring er: Bevar eller genskab skoler og andre institutioner i landdistrikterne. FYSISK OG DIGITAL INFRASTRUKTUR God fysisk og digital infrastruktur er afgørende for, at folk vil bosætte sig eller vedblive at bo i landdistrikterne. Derfor er det også glædeligt i høringsudkast til landdistrikspolitik - under fokuspunkt 2: Fysiske rammer for landsbyerne at læse: Både digital og fysisk infrastruktur er afgørende for om en landsby kan fastholde indbyggerne, tiltrække nye indbyggere, samt for at det er attraktivt at starte og drive virksomhed. Det er opmuntrende at læse på Randers hjemmeside, at der er fokus på mobil- og bredbåndsdækning: Tilsyneladende har alle landspolitikerne, uanset politisk tilhørsforhold, en positiv indstilling til at forbedre landdistrikternes infrastruktur. Jeg indsætter nogle eksempler. Bedre infrastruktur: Konservative ønsker at sikre bedre togdrift, flere omfartsveje og udbygning af bredbånds- og mobilnettet. Det vil ifølge partiet gøre det lettere at drive virksomhed i yderområderne. Kilde: Offentlig-privat samarbejde for bedre internet: Kommunerne skal i fremtiden blive bedre til at samarbejde med de virksomheder, der leverer bredbånds- og mobildækning. Det vil betyde, at vi i 11

12 fremtiden sikrer, at det altid er den bedste løsning, der leveres. Kilde: "Bedre bredbånds- og mobildækning: Radikale vil nedbringe antallet af huller i mobil- og bredbåndsdækningen og har en målsætning om, at alle danskere senest i 2020 har adgang til 100 Mbit/s. Det vil ifølge Radikale også komme mange virksomheder i yderområderne til gode. Kilde: I Hvidbogen fra Danmark på Vippen bliver vigtigheden af god digital og fysisk infrastruktur ligeledes påpeget. Vedr. indkomstskabelsen rejser det spørgsmålene om mulighederne for at skabe indkomst i yderområderne. I den forbindelse er det uomtvisteligt, at bredbånd og mobilforbindelser har afgørende betydning for at drive virksomhed, for læring og for velfærd i hele landet. Her drejer det sig ikke kun om forsyningen af disse ting, men også kvaliteten af disse, og da det er områder med en hastig dynamisk udvikling, ligger der her en meget stor opgave for staten. En opgave, der hidtil ikke har været prioriteret højt nok til at sikre en balanceret udvikling mellem by og land. Fysisk mobilitet, herunder anlæg af veje, havne, færger m.fl. vurderes i regionalforskningen og fra de udførte anlægsarbejder at have afgørende betydning for erhvervsudvikling og bosætning og dermed for balancen mellem by og land. Hvidbog. Et Danmark i balance er et rigere Danmark. Danmark på Vippen, 2015, s D. 24. november, 2015, kan følgende læses: Adgang til bredbånd og mobildækning understøtter vækst i alle dele af landet, og de digitale muligheder får en stadig stigende betydning i vores hverdag. Virksomheder har svært ved at drive forretning optimalt uden en ordentlig bredbåndsforbindelse, og små, selvstændige iværksættere kan vanskeligt drive virksomhed fra deres boliger uden bredbånd eller mobildækning. Børn og unge er ofte afhængige af en god digital infrastruktur for at kunne følge deres uddannelse. Der er i dag stadig husstande og virksomheder, for hvem det ikke er muligt at få gode mobil- og bredbåndsforbindelser, og det er særligt lokale områder uden for byerne, der ikke har en ordentlig dækning. Regeringen har fokus på, at mobildækningen og udrulningen af bredbånd styrkes de steder, hvor det ikke er rentabelt for kommercielle virksomheder at udrulle inden for den nærmeste fremtid. Kilde: Vækst og udvikling i hele Danmark. Erhvervs- og Vækstministeriet, s. 59. Vi er dog stadig nogle, som her i den digitale tidsalder, nødigt ville undvære de trykte medier, herunder f.eks. blade, brochurer og information om arrangementer, som vi modtager i vore fysiske postkasser. Derudover er der borgere i Randers, også i vore landdistrikter, som er fritaget for digital post, og som ikke ejer en pc. Her har kommunen en stor forpligtelse til at informere på anden vis. Alle borgere skal have mulighed for at få information om politiske høringer, sundhedstilbud, arrangementer og meget andet. Ingen skal fratages muligheden for at deltage i demokratiske processer. Nogle informationer udsendes med post, og der er pensionisttillæg i RandersOnsdag, vistnok hvert kvartal. Men ved de politiske høringer, som har været i Randers inden for de sidste halvandet år, har høringsmaterialet ikke ligget frit tilgængeligt på offentlige steder som biblioteker, Sundhedshuset, i Brugsen, på apoteker, i lægernes venteværelser eller i Bogbussen. Der kunne evt. 12

13 også laves opslag på butikkernes opslagstavler, om at et bestemt område var i høring, og at man var velkommen til at ringe til kommunen på et bestemt telefonnummer for at få tilsendt et printeksemplar af høringsmaterialet. AFSLUTNING PÅ FYSISK OG DIGITAL INFRASTRUKTUR Da der blandt landspolitikere på tværs af partier er enighed om, at der skal sættes ind med god fysisk og digital infrastruktur i landområderne, og da regering og Randers Kommune har samme ambitionsmål, så forventer jeg, at der sættes handling bag ord, så der hurtigst muligt sker en positiv udvikling inden for området. KOLLEKTIV TRAFIK Der bør være bustrafik/kollektiv trafik til landdistrikterne om aftenen. Initiativ eller udfarende kraft til forbedring af den kollektive trafik må komme fra kommunen. Gode busforbindelser giver børn, unge og gamle langt højere frihed og dermed motivation til at blive i Gjerlev-området eller flytte hertil. Borgere, som har børn, der går på ungdomsuddannelser i Randers, vil ikke finde det attraktivt at flytte til Gjerlev eller blive boende der. Deres unge mennesker kan ikke komme hjem fra Randers om aftenen, da Gjerlev er helt uden busforbindelse i aftentimerne. Hvis de unge mennesker skal deltage i arrangementer på deres uddannelsesinstitutioner eller deltage i planlægning sammen med deres kammerater om aften, så kan de ikke benytte bussen. Det er uacceptable forhold for et så stort landdistriktssamfund som Gjerlev. I landdistrikterne i Randers er der meget stor forskel på busbetjeningen, og den manglende busbetjening kan ikke forklares med størrelsen af landsbyen. Jeg har i en mediedebat set Hørning omtalt/rost for at være et område, hvor der er stor tilvækst af borgere. Hørning ligger tæt på motorvej, så man kan hurtigt komme til f.eks. Århusområdet. Hørning har busafgange både til og fra Randers om aftenen. Busrute 217 afgår fra Randers kl om aftenen og ankommer til Hørning kl Der kører bus fra Hørning kl med ankomst til Randers kl Seneste afgang med rute 237 fra Randers mod Gjerlev er kl på hverdage og på helligdage. Teaterbesøg, biografture, arrangementer, byrådsmøder, kulinariske oplevelser, familiebesøg osv. i Randers by kan ikke foretages med kollektiv trafik for os fra Gjerlevområdet om aftenen. Motorvejen kan byrådet nok ikke skaffe os. Men god kollektiv trafik, også om aftenen, kan der gøres noget ved. Måske skal kommunen selv finansiere udgiften til god service inden for kollektiv trafik. Måske skal det ske i samarbejde med region og stat. Det er op til byrådet at få løst problemet omkring manglende kollektiv trafik i aftentimerne. Min holdning er, at god offentlig service, herunder kollektiv trafik, ikke skal kunne betale. Det skal finansieres af skattekroner. God offentlig service tiltrækker borgere og virksomheder til landdistriktet, ligesom god offentlig service er med til at øge livskvalitet for mennesker i landsbyerne. Måske kan det endda ende med at give økonomisk kommunalt overskud at investere i god offentlig trafik. 13

14 Kirstine Bille fra SF udtrykker under FV-valgkampen et vigtigt synspunkt angående kollektiv trafik. - Vi skal holde op med at sige til hinanden, at den kollektive transport er noget, der skal kunne betale sig. Det her er noget, vi laver som en service for vores borgere, og når vi bor i et landdistrikt, så skal vi også som det offentlige tage os af, at vi kan komme rundt til hinanden, siger Kirstine Bille. (FV15) Kilde: På Lolland har politikkerne også gjort sig nogle tanker om betydningen af den kollektive trafik, herunder tilgængelighed, også for handicappede borgere. Gode vilkår for livet i landdistrikterne inkluderer adgang til job, service og aktiviteter. Gode kollektive forbindelser og sikre veje er forudsætninger for, at hverdagen i landdistrikterne hænger sammen. En god infrastruktur også i landdistrikterne - giver vækst og udvikling til gavn for hele kommunen. Det er vores ambition at skabe gode kollektive trafikforbindelser imellem kommunens bysamfund. Hertil hører også en fornuftig betjening af opland og landsbyer. Det handler om at binde kommunen sammen og skabe samlet udvikling. Gennem en fornuftig trafikbetjening opnår vi tilgængelighed fra landdistrikterne til arbejdspladser, handel, skoler og til kultur- og fritidstilbud. Særlig vigtig er den kollektive trafik for de børn, unge, ældre og handicappede borgere, som ikke kan transportere sig selv i bil. Kilde: Jeg har orienteret mig i flere kommuners landdistriktspolitik, herunder Hernings landdistriktspolitik og indsætter Hernings 8 fokuspunkter samt forklaringen til Fokuspunkt 7 om kollektiv trafik. Politikken (Kirsten: landdistriktspolitikken) fokuserer især på at 1. Kommunen og de mindre bysamfund skal trække på samme hammel 2. Offentlige kerneydelser skal være med til at sikre landsbyernes og landdistrikternes fortsatte udvikling. 3. Lokale initiativer med kommunal opbakning. 4. Attraktive byggemuligheder for boliger og erhverv i de mindre bysamfund. 5. Let adgang til naturoplevelser og det åbne land. 6. De enkelte bysamfunds positive særpræg skal videreudvikles. 7. Den kollektive trafik skal medvirke til, at landsbyerne ikke isoleres. 8. Markedsføring..(..).. (..).. Vi vil arbejde for, at landsbyerne har en rimelig betjening med kollektiv trafik om aftenen og i weekenderne. Vi vil Sikre kollektive trafikforbindelser til uddannelsesinstitutionerne i kommunen. Arbejde for at tilbuddene i Herning og i de andre bysamfund i kommunen skal kunne udnyttes, også selv 14

15 om man ikke har en bil til rådighed. Arbejde med nytænkning af den kollektive trafik. For eksempel kan tilkaldemulighed overvejes, eksempelvis Midttur. Inddrage brugerne i planlægningen af den kollektive trafik. Øge information om den kollektive trafik og på den måde medvirke til, at alle også potentielle kunder - er bevidst om mulighederne for at bruge de kollektive forbindelser. Kilde: Trafikstyrelsen bidrager med en offentlig pulje til brug for forbedring af den offentlige trafik i yderområder (læs: landdistrikter). Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder støtter projekter, der styrker den kollektive trafik i yderområderne, hvor passagergrundlaget ikke er tilstrækkeligt til at opretholde samme rutenet og betjeningsomfang som i resten af landet. Puljen giver støtte til projekter med følgende formål: Udvikling af nye ruter, herunder driftsstøtte i op til 2 år, samt opstartsomkostninger. Investeringer i infrastruktur, der bidrager til at gøre den kollektive trafik i yderområderne bedre. Kilde: Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder kan læses her: AFSLUTNING PÅ KOLLEKTIV TRAFIK God kollektiv trafikbetjening er særdeles vigtig for bosætning i kommunens landdistrikter, herunder tiltrækning af nye beboere. Konsekvenser af manglende investering i infrastruktur og kollektiv trafik bevirker, at Folk, der er afhængig af kollektiv trafik, er nødt til at søge mod byerne, hvor rutebil- togog bybusdækningen er væsentlig bedre. Det er allerede tilfældet for en stor del af de uddannelsessøgende unge fra yderområderne.. Kilde: Så fremsynet var Landdistrikternes Fællesråd helt tilbage i DET HASTER MED AT FÅ INDFØRT AFTENBUSBETJENING AF GJERLEVOMRÅDET og sandsynligvis også af andre landområder. 15

16 GODE BELÅNINGSMULIGHEDER Det ser ud til, at de landspolitiske partier er enige om, at det vil øge bosætningen i landdistrikter (læs: Randers landdistrikter), hvis lånemuligheder blev forbedret. Her må det enkelte byrådsmedlem få sine politiske kolleger på Christiansborg til at sætte handling bag ord. Derudover har politikere også indflydelse på og stemmeret angående principprogrammer/politikker i deres politiske partiorganisationer og har dermed et medansvar for at sikre, at lånemuligheder i landdistrikterne sidestilles med lånemuligheder i byområder. Der vil dog en kortere årrække være brug for en positiv særbehandling af husbelåningsmuligheder for mennesker i landdistrikterne for at opveje den forskelsbehandling og skævvridning i lånemuligheder, som landboere har været udsat for siden omkring Det ser ikke ud til at volde vanskeligheder med at få styr på långivning til landdistriktsområderne. Jeg indsætter citater, der dokumenterer den positive indstilling. Henrik Sass Larsen. Berlingske d. 2/ Der er mange historier i medierne om, at det kan være svært at låne til at købe et hus. Der henvises ofte til, at realkreditinstitutterne slet ikke vil give lån til bestemte geografiske områder. Hvis det er tilfældet, er det helt uacceptabelt. Den enkelte borger har krav på en reel vurdering af sin ansøgning uanset hvor i landet, huset ligger. kilde: Troels Lund Poulsen. finans.dk, d. 16/8.15 Finanssektoren har kæmpe værdier i landdistrikterne, som bliver mindre værd, når de taler om, at de er nødt til at sige nej til udlån i områderne. Det er virkelig dårligt købmandskab. Min opfordring er, at sektoren i stedet signalerer, at danskerne selvfølgelig kan låne til at købe bolig i landdistrikterne Jeg er opmærksom på, at nogle mener, at der er et problem i lovgivningen med seks månedersreglen, og den er jeg også villig til at kigge på. Kilde: Lettere at låne penge til bolig: Det er i dag alt for svært at få et realkreditlån til eksempelvis et huskøb, hvis man bor i yderområderne. Dansk Folkeparti vil blandt andet gøre op med reglen om, at et hus skal være salgbart inden for et halvt år, for at man kan optage lån i det. DF i Nemmere at låne penge: I følge SF er det i dag alt for svært at låne penge, hvis ikke man har det rigtige postnummer. Derfor foreslår SF at lave et særligt realkreditinstitut for yderområderne. Det skal enten fungere på markedsvilkår eller ved en understøttelse af staten. Kilde: Stine Brix. Jyllands-Posten d. 10/2. 15 Hvis vi ikke sikrer lånemuligheder og reelt økonomisk udvikling i landdistrikterne, knækker Danmark over. Det skal vi tage meget seriøst. Vi foreslår, at en statslig kreditinstitution skal træde til og yder de fornødne lån, der skal til for at skaffe liv på landet igen. Vi vil sikre, at staten får mulighed for at 16

17 yde de lån, som markedet ikke kan tilbyde. Kilde: Regeringen er også indstillet på, at der skal være god adgang til at låne penge til boliger på landet. D. 24 november, 2015, kan jeg læse: Regeringen vil: Støtte Finanstilsynets intention om at afskaffe 6-månedersreglen i forbindelse med realkreditinstitutternes værdiansættelse af ejendomme. Den relevante bekendtgørelse ændres i 1. halvår af Støtte Finanstilsynets intention om at justere retningslinjerne om rådighedsbeløb i sin indberetningsvejledning. Vejledningen ændres i foråret Kilde: Vækst og udvikling i hele Danmark, Erhvervs- og Vækstministeriet, s. 64. AFSLUTNING PÅ GODE BELÅNINGSMULIGHEDER Politiske beslutninger og positive tilkendegivelser angående de gode lånemuligheder ser det ud til at være stede. Nu er det politisk handling, det drejer sig om. Det må og skal lykkes at få ordentlige lånemuligheder til boliger uden for de store byer. KOMMENTARER TIL UDVALGTE OMRÅDER I HØRINGSUDKAST TIL LANDDISTRIKTSPOLITIK Jeg bekymrer mig om en del om, at udvikling i landdistrikter er afhængig af, at der skal drives rovdrift på lokale ildsjæle, så derfor er jeg ikke så vild med fokusområde 4: Evnen til at realisere projekter. Jeg bekymrer mig om ordene fundraising til projekter, søge midler til projekter samt om begrebet borgerbudgettering, som er omtalt i fokusområde 1: Samarbejde. Er dog glad for, at der står: Undersøge interessen og muligheden for.. Borgerbudgettering er muligvis oppe i tiden, idet emnet/begrebet også indgår som forsøg i Kulturby2017. Man kan læse om erfaring fra Hedensted og også læse konsulentfirmaet anbefalinger: Jeg finder, at fundraising/søge midler til projekter er en vanskelig opgave for et landdistrikt. Lokale ildsjæle i et lokalområde skal konkurrere med lokale ildsjæle i andet område om at få del i de samme midler. Det betyder ikke, at der ikke er brug for lokale ildsjæle til at komme med idéer og forslag til kommunen. Min holdning er, at det er Randers Kommunes opgave finansielt og ekspertisemæssigt at understøtte, at det, disse ildsjæle brænder for, bliver ført ud i livet. Se også mine bemærkninger i indledningen. Det er min faste overbevisning og dermed min forventning, at de absolut basale behov/områder i landdistrikterne - skoler, huslån, mobildækning, veje, kollektiv trafik og bredbånd - skal være dækket, før man kan igangsætte nye forsøg og nye projekter. 17

18 OPSAMLING OG AFSLUTNING Jeg har nu sat fokus på fire områder, som jeg finder særdeles vigtige for at gøre det attraktivt at bosætte sig på landet, nemlig, at man opprioriterer SKOLER og andre INSTITUTIONER, KOLLEKTIV TRAFIK, FYSISK OG DIGITAL INFRASTRUKTUR og BELÅNINGSMULIGHEDER. Der er mange andre eksempler på tiltag, som kan medvirke til at gøre det attraktivt at være borger i et landdistrikt. Vi kan f.eks. se på, hvad andre lande har haft succes med, og her kan vi række blikket mod vort naboland, Norge, som har søsat mange projekter omkring bosætning i hele Norge. Nogle indsatsområder har kommunen mulighed for selv at handle på. Inden for andre områder er der brug for, at kommunen arbejder sammen med stat og region om løse opgaverne. Men i udarbejdelsen af en landdistriktspolitik og i selve den politiske beslutningsproces er opgaven at finde frem til løsninger/svar på spørgsmål som: Hvordan kan der skabes rammer for at leve et godt og indholdsrigt liv i landdistrikterne i Randers? Hvad skal der til for at bibeholde de nuværende virksomheder? Hvordan kan det gøres attraktivt for borgere at bosætte sig I Randers landdistrikter? Hvordan kan det gøres attraktivt at starte nye virksomheder på landet? Med venlig hilsen Kirsten Lorentzen Blenstrupvej 30 Blenstrup 8983 Gjerlev 18

19 RenéKjærulff Christensen, Gassum Høringssvar til Landdistriktspolitikken indsendt d via hjemmesiden. Navn: René Kjærulff Christensen Adresse: Smededamsvej 4, Gassum Postnummer: 8981 By: Spentrup Høringssvar: Her i Gassum, oplever vi en meget dårlig dækning på mobilnettet. Vi savner også fiber bredbånd. Hvis bosætning på landet skal være attraktivt, må der være en acceptabel mobil dækning, og mulighed for højhastighedsbredbånd. Helt personlig, savner jeg en mere positiv tilgang, fra Randers kommunes side, ved henvendelser, vedrørende muligheder og problemstillinger. Jeg har i flere tilfælde ved henvendelse, med simple spørgsmål, oplevet at at der startes med at gøre opmærksom på alt, hvad der ikke kan lade sig gøre, og ikke hvilke muligheder der er. Dette gør efter min mening, at jeg tror åt mange gode initiativer bliver aflivet. Jeg synes i skal arbejde med en mere positiv tilgang, og ikke gå i forsvarsposition ved simple henvendelser, om problemstillinger og initiativer. Mere og bedre kommunikation kunne også være ønskværdig. Eks. Denne høring bliver der gjort opmærksom på i et nyhedsbrev, udsendt fire dage før udløb af fristen. 19

20 Louise Andersen, Dalbyover Høringssvar til Landdistriktspolitikken indsendt d og via hjemmesiden. Navn: Louise Andersen Adresse: DALBYOVER Møgelvangsvej 30 Postnummer: 8970 By: Havndal Høringssvar: Brug landsbyernes og stedernes navne i borgernes adresser. ad. s. 4."Vi tager afsæt i byernes selvopfattelse". Landsbyens navn er det vigtigste element i en borgers opfattelse af sin by. Postnummerbyens navn tjener kun som redskab for postvæsenets rette sortering af post, altså hvilken bunke et brev skal lægges i. Så det er simpelthen ikke tilfredstillende med Møgelvangsvej xx 8970 Havndal, når man bor i Dalbyover. Udbyhøjvej med flere hundrede husnumre, hører under 3 postnumre. Hvordan skal man kunne vide, om en adresse er i Dronningborg, Harridslev, Lindbjerg, Tvede, Ø. Tørslev, Knejsted, Råby eller Demstrup. Nej, vel. Så tilføj en linje til borgernes adresser med landsbyens eller stedets navn. Det kan lade sig gøre. ad s.9:understøtte projekter, som skaber bedre adgang til naturen" Må jeg foreslå, at Rds.Kom. i stedet for at privatisere veje ude på landet med risiko for oppløjning til følge, bliver ved med at vedligeholde disse grusveje, så borgerne kan gå sig en tur. I Dalbyover og Omegn drejer det sig bl.a. om Splitad og noget af Vinstrupvej (ja, R Kommune kalder godt nok den pågældende del af Vinstrupvej for Slotsvang. Det vil dog være galimatias, hvis grusdelen af Vinstrupvej bliver pløjet op, fordi kommunen ikke vil erholde den beskedne udgift til vedligehold, og vi borgere så skal ud og søge LAGmidler og andre penge for at få en vej at gå tur på. Ordet fundraising bør erstattes af et dansk udtryk. Det handler jo kort og godt om at skaffe penge, skaffe midler, skaffe kapital, samle ind. ad s.9 :"Forbedre trafiksikkerheden i landsbyerne". I Dalbyover flyver bilerne ofte igennem med høj hastighed. Så flyt byskiltet på Tinghøjvej ud før kirken. Krydset Dalbyovervej,Møgekvangsvej,Kronborgvej,Tinghøjvej er meget uoverskueligt. Biler fra Udbyhøj kører ofte vældig stærkt ind i Dalbyover. Så lav et bump før Elmelunden Kronborgvej 60. Byskiltet på Møglevangsvej bør også flyttes længere mod Dalbyneder. 20

21 Navn: Louise Andersen Adresse: DALBYOVER Møgelvangsvej 30 Postnummer: 8970 By: Havndal Høringssvar: Ad s. 9: "Udstykke og markedsføre byggegrunde i landsbyerne, hvor det efterspørges". Hertil kan spørges: "Hvad kom først, hønen eller ægget? 21

22 Sødring Udbyhøj Borgerforening Høringssvar til Landdistriktspolitikken indsendt d via hjemmesiden. Navn: Sødring Udbyhøj Borgerforening Adresse: Mågevej 5 - Udbyhøj Postnummer: 8970 By: Havndal Høringssvar: Udbyhøj I Udbyhøj ønsker vi også at være med til at styrke og udvikle Randers kommune. Vi har dejlige byggegrunde flere steder i byen, som blot skal byggemodnes så de kan anvendes til sommerboliger og mindre boliger til fastboende i Udbyhøj. Vækst i vores område kan også skabes med en udvidelse af sommerhusområdet ved Sødring. For at trække flere fastboende og turister til området, er det vigtigt at Udbyhøjfærgens sejltider udvides og at den forsøgsordning som har kørt i 2015 med udvidet morgensejlads skal fastholdes. Pendlere og lokale håndværkere på begge sider af fjorden benytter de tidlige og sene afgange. Af hensyn til turister og sommerhusgæster skal sejladsen på Udbyhøj færgen udvides væsentligt i sommermånederne. Offentlig transport er vigtig for at tiltrække nye borgere til yderområderne i kommunerne. Derfor vil det være et plus hvis borgere i Sødring og Udbyhøj havde mulighed for at benytte natbusser fra Randers og helt til Udbyhøj i forbindelse med Randers ugen og julefrokost månederne. Som minimum den sidste afgang, når bussen alligevel skal i garage i Udbyhøj. God internet forbindelse og en stabil og sikker mobildækning må prioriteres højt, da havne- og strand område ikke er forsvarligt dækket. De mange foreninger ønsker på frivillig basis, at være medvirkende til, i samarbejde med Randers kommune, at udvikle området, både for nuværende og kommende fastboende samt turister. Udbygning med flere vindmølleområder, vil ikke have lokal opbakning og vi frygter at foreningernes arrangement og initiativ vil blive svækket betydeligt, hvis dette sker. Med venlig hilsen Vibeke Plauborg Formand for Sødring Udbyhøj Borgerforening 22

23 LAG Randers Favrskov Høringssvar til Landdistriktspolitikken indsendt d via mail. 23

24 24

25 25

26 26

27 Sundheds- og Omsogsudvalget Høringssvar til Landdistriktspolitikken / A Sundheds- og omsorgsudvalget gør opmærksom på, at en styrkelse af landdistrikterne bør indeholde tiltag, som giver mulighed for, at man som ældre borger kan blive boende i sit lokalområde uanset funktionsniveau. Der bør derfor fokuseres på egnede ældre- og handicapboliger samt indkøbs- og transportmuligheder i de enkelte områder. Sundheds- og omsorgsudvalget 27

28 Kultur- og Fritidsudvalget Høringssvar til Landdistriktspolitikken / A Kultur- og fritidsudvalget foreslår, at der under temaet Fokusområder indsættes denne sætning i handlingsdelen: Vi vil understøtte og udvikle de kulturelle tilbud og aktiviteter i landsbyerne. Med venlig hilsen Kultur og Fritidsudvalget 28

29 Socialudvalget Høringssvar til Landdistriktspolitikken Socialudvalget den 18. november 2015, punkt 179: Indstilles tiltrådt med følgende kommentarer: Der skal også fremadrettet være fokus på at fastholde centrale kommunale ydelser i landdistrikterne, så det også i fremtiden er attraktivt at bo og flytte til områderne. Fraværende: Mark Pring Christian Boldsen deltog som stedfortræder for Mark Pring. 29