Landdistriktspolitikkens indhold Høringssvar Forvaltningens bemærkninger Generelt om politikken

Transkript

1 Generelt om politikken Der er i budget 2016 afsat en pulje (2 mio kr.) til Landdistriktsudvalget Landdistriktsudvalget påtænker at udmønte og LAG havde gerne set en række mål omkring denne pulje afspejlet i landdistriktsmidlerne med udgangspunkt i de Landdistriktspolitikken. Hvad vil udvalget konkret støtte initiativer målsætninger m.v. der kommer til at fremgå af omkring, hvad kan man evt. samarbejde med LAG omkring? (LAG Landdistriktspolitikken, når den er vedtaget af Randers-Favrskov) byrådet. I forhold til samarbejde med LAG kan samarbejdsområder identificeres på de løbende møder mellem LAG og Landdistriktsudvalget. Bemærkningen giver i øvrigt ikke anledning til at justere i politikken. Hvordan kommer Landdistriktspolitikken til at støtte Naturpark Randers Fjord. Vil man arbejde for et bedre net af stier, cykelstier, nye aktiviter og branding m.v. (LAG Randers-Favrskov) Landsbyer opstår ikke af sig selv, derfor er det vigtigt at bevare dem, der er der. De halvstore landsbyer: Havndal, Øster Tørslev, Gjerlev, Harridslev, Spentrup, Asferg, Fårup m.fl. bevares kun hvis der som minimum forefindes daglivarebutik, skole, børnepasningsmuligheder. Alle andre gode og relevante tiltag i udkastet, er afhængig af, om landsbyen overlever. Billige erhvervsgrunde giver også mulighed for vækst, samt offentlig transport mm. Uden et ordentligt skoletilbud er landsbytanken alvorligt udfordret. (Poul Rubach) Understøttelse af Naturpark Randers Fjord og andre specifikke initiatiaver vil løbende blive behandlet i forbindelse med udmøntning af landdistriktsmidlerne. Serviceniveauet for skoler og børnepasning behandles ikke konkret i Landdistriktspolitikken men i Randers Kommunes uddannelsespolitik samt Børn og Unge politik. På den baggrund giver kommentaren ikke anledning til rettelser i politikken. Randers Kommune adresserer i politikken det ønskelige i, at der ses positivt på mulighederne for at drive og udvide erhverv i landsbyerne. Randers Kommune adresserer i politikken, at det er centralt at have erhvervsgrunde på steder, hvor det efterspørges. Jeg er helt enig i byrådets hensigt, at styrke bosætning og liv i kommunens byer uden for Randers by. En styrkelse af disse landsbyer Offentlig transport er en indsats under Fysiske rammer for landsbyerne Bemærkningerne giver i øvrigt ikke anledning til rettelser i politikken 1

2 og forstæder vil givet vis også styrke Randers by. Jeg foreslår derfor en Forvaltningen leverer allerede i dag decentral service praksisforankret styrkelse af kommunens omegnsbyer ved en reel indenfor en bred vifte af opgave til en række udflytning af flest mulige af de kommunale opgaver, der i dag løses, landsbyer. Konkret i forhold til borgerservice sker administreres og udføres centralt i og fra Randers by. Med andre ord dette bl.a. via bogbussen. foreslår jeg en ny kommunal ledelses- og forvaltningsstrategi ud fra Forvaltningen indstiller, at det tilføjes i afsnit 3 under devisen: "Kommunen skal være der, hvor borgere og opgaver er" (og handlinger: Fortsat understøtte udvikling af den ikke hvor de centrale embedsmænd er). Derfor skal mest muligt/flest decentrale borgerservice. mulige kommunalt ansatte placeres og ledes fra, hvor opgaverne skal udføres og ikke tæt ved den centrale forvaltning. Konkret foreslår jeg derfor til en begyndelse: At udbygge vore skoler/børneinstitutioner/ ældrecentrer uden for det centrale Randers by til tillige at blive centrer Politikken behandler ikke strukturen for kommunens for/varetage de respektive lokalområders aktiviteter, som blandt andet: serviceenheder i de forskellige driftsområder. 1) Tilsyn og reparation af veje og anlæg mv. 2) Etablering af lokale motionstilbud til ældre. 3) Etablering af lokale opholds- og aktivitetstilbud til ældre, herunder blandt andet bibliotek med læsesal. 4) Etablering af lokale opholds- og aktivitetstilbud for unge i en form for en lokal forankret og ledet ungdomsklub. 5) En lokal forankret borgerservice. (Lars Stegsted Rasmussen) De mange foreninger ønsker på frivillig basis, at være medvirkende til, i samarbejde med Randers kommune, at udvikle området, både for nuværende og kommende fastboende samt turister. Udbygning med flere vindmølleområder, vil ikke have lokal opbakning og vi frygter at foreningernes arrangement og initiativ vil blive svækket betydeligt, hvis dette sker. (Sødring Udbyhøj Borgerforening) Arbejde i Randers eller Aalborg behøver ikke at være en hindring for at købe en bolig i f.eks. Kastbjerg. At det så efter al sandsynlighed ikke sker, er der mindst to årsager til. For det første er det mere end vanskeligt at opnå kreditforeningslån, men det ser ud til, at der landspolitisk kan løsnes op for en ganske urimelig lånepolitik. Et andet problem er mangel på offentlig transport, og det er her Randers Samarbejdsrelationerne mellem Randers Kommune er i politikken et egentlig indsatsområde. Forslaget er indeholdt i de ideer og overvejelser, som fremgår i politikkens afsnit 1. Udpegning af vindmølleområder er ikke et anliggende for landdistriktspolitikken. På denne baggrund giver bemærkningen ikke anledning til rettelser i politikken. Det ligger ikke inden for rammerne af Randers Kommunes landdistriktspolitik at arbejde for ændring af lånevilkårene for køb af bolig i landdistrikterne. Der arbejdes imidlertid på nationalt plan med at forbedre mulighederne for at give realkreditlån i landdistriktet. 2

3 Kommune kan gøre en indsats, som også kan være med til at binde land Offentlig transport er en indsats under Fysiske og by sammen. (Finn Rytter Larsen) rammer for landsbyerne. I mit høringssvar vil jeg tage udgangspunkt i landdistriktsområdet omkring Gjerlev, dog vil jeg forsøge at gøre svaret mere generelt. Jeg vil inddrage nogle områder, som jeg finder vigtigt at prioritere i en landdistriktspolitik. Jeg håber, at randersborgere i alle aldre og fra alle områder af kommunen, herunder borgere i Randers by, også vil komme med deres input til landdistriktspolitikken, så den kan afspejle en mangfoldighed af nuancer af, hvilke forventninger mennesker i landdistrikterne har til god service, så det bliver attraktivt at bosætte sig på lander såvel som at fortsætte med at bo herude. Jeg håber desuden, at borgere i og uden for kommunen vil gøre opmærksom på, hvad de finder attraktivt, hvis de ønsker at starte eller videreføre en virksomhed i landdistrikterne i Randers Kommune. Jeg har forsøgt at inddele mit høringssvar i de temaer, jeg har skitseret i ovenstående: skoler og institutioner, digital og fysisk infrastruktur, boliglån samt kollektiv trafik. Jeg begrunder mine ønsker med udpluk/citater fra forskellige kilder. Der er ikke nogen grund til at omskrive noget, som andre har formuleret præcist. Referencer indsættes direkte i høringssvaret. Bemærkningen betragtes som en generel kommentar, der ikke giver anledning til rettelser i politikken. OPSAMLING OG AFSLUTNING Jeg har nu sat fokus på fire områder, som jeg finder særdeles vigtige for at gøre det attraktivt at bosætte sig på landet, nemlig, at man opprioriterer SKOLER og andre INSTITUTIONER, KOLLEKTIV TRAFIK, FYSISK OG DIGITAL INFRASTRUKTUR og BELÅNINGSMULIGHEDER. Der er mange andre eksempler på tiltag, som kan medvirke til at gøre det attraktivt at være borger i et landdistrikt. Vi kan f.eks. se på, hvad andre lande har haft succes med, og her kan vi række blikket mod vort naboland, Norge, som har søsat mange projekter omkring bosætning i hele Norge. Nogle indsatsområder har kommunen mulighed for selv at handle på. Inden for andre områder er der brug for, at kommunen arbejder Både infrastruktur og kollektiv trafik er prioriteret i politikken. Institutioner og belåningsmuligheder behandles ikke i politikken. Bemærkningerne giver i øvrigt ikke anledning til rettelser i politikken Bemærkningen betragtes som en generel kommentar, der ikke giver anledning til rettelser i politikken. 3

4 sammen med stat og region om løse opgaverne. Men i udarbejdelsen af en landdistriktspolitik og i selve den politiske beslutningsproces er opgaven at finde frem til løsninger/svar på spørgsmål som: Hvordan kan der skabes rammer for at leve et godt og indholdsrigt liv i landdistrikterne i Randers? Hvad skal der til for at bibeholde de nuværende virksomheder? Hvordan kan det gøres attraktivt for borgere at bosætte sig I Randers landdistrikter? Hvordan kan det gøres attraktivt at starte nye virksomheder på landet? (Kirsten Lorentzen) SKOLER OG INSTITUTIONER Et stort landsbyområde uden skole tiltrækker ikke nye borgere. Den offentlige service i landdistriktet er en del af Derudover kan området have svært ved at fastholde områdets landsbyernes rammevilkår. Landdistriktspolitikken nuværende beboere. Det er også vigtigt at have daginstitutioner, går dog ikke ind og forholder sig til den specifikke ligesom det kunne være en god idé at lægge kommunale institutioner i service og placering af de enkelte serviceenheder landdistriktet. Jeg tænker her på et nyt fremtidens plejehjem. inden for de forskellige forvaltningsområder. Denne Disse gode offentlige serviceforhold for borgere i landdistrikterne hviler formuleres i en række sektorpolitikker. på politiske beslutninger, og de nævnte forhold hviler udelukkende på Bemærkningerne giver på den baggrund ikke kommunalpolitiske beslutninger. Det er sådan, at et af de senere års anledning til at justere i politikken hotte kommunalpolitiske emner beslutningen om, hvor mange folkeskoler der fremover skal være i de enkelte kommuner er blevet overladt fuldt og helt til kommunerne uden statslig indblanding. Kilde: De sidste sande amatører. Kommunalpolitikerne og deres rolle i det lokale demokrati. Gyldendal Public, 2015, ss Søren Espersen fra DF har her en meget vigtig pointe angående folkeskolers betydning for landsbyerne, hvilket ses af hans svar på spørgsmål 2 Fra 15 spørgsmål til Søren Espersen, DF, 2015, FV Boligmarkedet i mange sjællandske byer er under pres hvad bør regionen gøre for at fremme bosætning her? Folkeskolerne har afgørende betydning for landsbyerne. Forsvinder skolen, er det slut med landsbyen. Jeg ser gerne, at mange af de nedlagte skoler genopstår evt klassetrin. Kilde: 4

5 Regeringen er indstillet på at gøre det attraktivt at bosætte sig på landet ved, at de offentlige institutioner skal være tilgængelige. I Vækst og udvikling i hele Danmark, november, 2015, offentliggjort 24. november, kan man s. 59 læse: Der skal være gode vilkår for at bo både på landet og i de større og mindre byer og have et godt arbejdsliv, familieliv og trygheden ved, at de offentlige institutioner er tilgængelige. Regeringen vil gøre det lettere og mere attraktivt for unge, familier og ældre at bo og bosætte sig i landdistrikterne. På s. 60 står: Endelig er adgang til gode daginstitutioner, folkeskoler og ungdomsuddannelser vigtigt for børnefamilierne. Derfor er mange kommuner optaget af høj kvalitet på institutionerne og i skolerne. Regeringen ønsker, at der skal være bedre og mere fleksible rammer for, at man lokalt kan understøtte en professionel ledelse og en høj kvalitet i dagtilbud og undervisning. Kommunerne har også sat fokus på vigtigheden af skoler og børneinstitutioner i landdistrikterne Samlingsstederne i landdistrikterne er forudsætningen for mange aktiviteter. Skoler, børneinstitutioner, købmanden, kirken, idrætsforeninger, grønne arealer i landsbyerne samt kultur- og forsamlingshuse udgør sociale samlingssteder. Samlingsstederne har uvurderlig betydning for det lokale fællesskab og mulighederne for at indgå i sociale relationer og netværk. Fællesskab, som giver synergi mellem mennesker og øger både kompetencer og virkelysten i lokalområdet og dermed skaber større sammenhængskraft, som bidrager til trivsel, fastholder og tiltrækker borgere til kommunens landdistrikter. Kilde fra Hedensted kommune. AFSLUTNING PÅ SKOLER OG INSTITUTIONER Noget af det allervigtigste, der er brug for, hvis det skal lykkes at gøre det attraktivt at bo i landdistrikterne, er, at vi har skoler, daginstitutioner og plejehjem af samme standard som fremtidens plejehjem. Søren Espersen har en væsentlig pointe, når han pointerer, 5

6 at det er slut med landsbyen, hvis skolen forsvinder. Min opfordring er: Bevar eller genskab skoler og andre institutioner i landdistrikterne. (Kirsten Lorentzen) GODE BELÅNINGSMULIGHEDER Det ser ud til, at de landspolitiske partier er enige om, at det vil øge bosætningen i landdistrikter (læs: Randers landdistrikter), hvis lånemuligheder blev forbedret. Her må det enkelte byrådsmedlem få sine politiske kolleger på Christiansborg til at sætte handling bag ord. Derudover har politikere også indflydelse på og stemmeret angående principprogrammer/politikker i deres politiske partiorganisationer og har dermed et medansvar for at sikre, at lånemuligheder i landdistrikterne sidestilles med lånemuligheder i byområder. Der vil dog en kortere årrække være brug for en positiv særbehandling af husbelåningsmuligheder for mennesker i landdistrikterne for at opveje den forskelsbehandling og skævvridning i lånemuligheder, som landboere har været udsat for siden omkring Det ser ikke ud til at volde vanskeligheder med at få styr på långivning til landdistriktsområderne. Jeg indsætter citater, der dokumenterer den positive indstilling. Henrik Sass Larsen. Berlingske d. 2/ Der er mange historier i medierne om, at det kan være svært at låne til at købe et hus. Der henvises ofte til, at realkreditinstitutterne slet ikke vil give lån til bestemte geografiske områder. Hvis det er tilfældet, er det helt uacceptabelt. Den enkelte borger har krav på en reel vurdering af sin ansøgning uanset hvor i landet, huset ligger. kilde: Troels Lund Poulsen. finans.dk, d. 16/8.15 Finanssektoren har kæmpe værdier i landdistrikterne, som bliver mindre værd, når de taler om, at de er nødt til at sige nej til udlån i Det ligger ikke inden for rammerne af Randers Kommunes landdistriktspolitik at arbejde for ændring af lånevilkårene for køb af bolig i landdistrikterne. Der arbejdes imidlertid på nationalt plan med at forbedre mulighederne for at give realkreditlån i landdistriktet. Bemærkningerne giver på den baggrund ikke anledning til tilrettelser i politikken. 6

7 områderne. Det er virkelig dårligt købmandskab. Min opfordring er, at sektoren i stedet signalerer, at danskerne selvfølgelig kan låne til at købe bolig i landdistrikterne Jeg er opmærksom på, at nogle mener, at der er et problem i lovgivningen med seks måneders-reglen, og den er jeg også villig til at kigge på. Kilde: Lettere at låne penge til bolig: Det er i dag alt for svært at få et realkreditlån til eksempelvis et huskøb, hvis man bor i yderområderne. Dansk Folkeparti vil blandt andet gøre op med reglen om, at et hus skal være salgbart inden for et halvt år, for at man kan optage lån i det. DF i Nemmere at låne penge: I følge SF er det i dag alt for svært at låne penge, hvis ikke man har det rigtige postnummer. Derfor foreslår SF at lave et særligt realkreditinstitut for yderområderne. Det skal enten fungere på markedsvilkår eller ved en understøttelse af staten. Kilde: Stine Brix. Jyllands-Posten d. 10/2. 15 Hvis vi ikke sikrer lånemuligheder og reelt økonomisk udvikling i landdistrikterne, knækker Danmark over. Det skal vi tage meget seriøst. Vi foreslår, at en statslig kreditinstitution skal træde til og yder de fornødne lån, der skal til for at skaffe liv på landet igen. Vi vil sikre, at staten får mulighed for at yde de lån, som markedet ikke kan tilbyde. Kilde: Regeringen er også indstillet på, at der skal være god adgang til at låne penge til boliger på landet. D. 24 november, 2015, kan jeg læse: Regeringen vil: Støtte Finanstilsynets intention om at afskaffe 6-månedersreglen i forbindelse med realkreditinstitutternes værdiansættelse af ejendomme. Den relevante bekendtgørelse ændres i 1. halvår af Støtte Finanstilsynets intention om at justere retningslinjerne om rådighedsbeløb i sin indberetningsvejledning. Vejledningen ændres i foråret Kilde: Vækst og udvikling i hele Danmark, Erhvervs- og 7

8 Vækstministeriet, s. 64. AFSLUTNING PÅ GODE BELÅNINGSMULIGHEDER Politiske beslutninger og positive tilkendegivelser angående de gode lånemuligheder ser det ud til at være stede. Nu er det politisk handling, det drejer sig om. Det må og skal lykkes at få ordentlige lånemuligheder til boliger uden for de store byer. (Kirsten Lorentzen) Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige identitet, sine styrker og sine ressourcer. De skal have en god service inden for de eksisterende rammer, og samtidig vil vi styrke mulighederne for, at de enkelte landsbyer udvikler sig i den retning, som passer til den enkelte landsbys unikke udgangspunkt. Derfor nedsatte Randers Byråd et Landdistriktsudvalg. Udvalget skal styrke kontakten mellem landdistriktet og byrådet og mellem landdistriktet og kommunens forvaltning. Formålet er, at en tættere kontakt medvirker til, at borgere, der bor udenfor Randers By, får bedre vilkår for at skabe de bedste rammer for at bo og arbejde i vores landsbyer. Politikken skal tage afsæt i at vores landsbyer er forskellige og har forskellige ønsker for fremtiden. Det skal der være plads til. Borgmesteren udtaler i forordet, at de mere end 80 landsbyer i Randers Kommune skal have en god service indenfor de eksisterende rammer.. Men hvad er borgernes helt konkrete forventninger til god service? Det håber jeg, at høringssvarene kan fortælle noget om, ligesom jeg forventer, at der er politisk vilje til at opretholde og i nogle tilfælde udbygge en god offentlig service for de næsten mennesker, som bor uden for Randers by. I forordet finder jeg en sætning, som giver mig anledning til bekymring: Vores udgangspunkt er, at ansvaret for den enkelte landsbys udvikling ligger ved borgerne.. Jeg forstår ikke, hvorfor ansvaret ligger hos borgerne i en landsby. Ansvaret må ligge hos politikerne, og så er der mange steder lokale ildsjæle, som kan støtte politikerne i at udvikle den enkelte landsby. Randers landdistrikter og Randers by er et stort fællesskab. Vi er Randers Kommune, og jeg mindes ikke at have læst, at udvikling af et bestemt område eller en bestemt gade i Randers by, var det enkelte områdes eller den enkelte gades ansvar, ej heller, at gaden/området selv skulle ud at finde økonomiske midler til det. Jeg tænker på projekter som Hospitalsgade og den påtænkte stibro under Randers Bro. (Kirsten Lorentzen) Landdistriktsudvalget har taget et principielt udgangspunkt i, at man ønsker at støtte op omkring landsbyer, hvor man selv ønsker at gøre en indsats og tage et medansvar. Denne præmis for politikken har været klart formidlet til landdistriktskonferencen og de fire efterfølgende temamøder. Bemærkningen giver på den baggrund ikke anledning til rettelser i politikken. Vores udgangspunkt er, at ansvaret for den 8

9 enkelte landsbys udvikling ligger ved borgerne, som skal kunne finde støtte og vejledning til at løfte udviklingen af deres landsby og lokalområde. De initiativer, som denne landdistriktspolitik styrker, skal altså bidrage til at skabe muligheder for alle, som måtte ønske det. Vi bygger på vores styrker og fokuserer på mulighederne, og vi går gerne nye veje for at skabe udvikling i Randers Kommune. Claus Omann Jensen Borgmester Vores udgangspunkt Næsten borgere i Randers Kommune bor udenfor Randers By. Det svarer til mere end en tredjedel af kommunens indbyggere. Vi tager afsæt i en bred definition af landsbyer. Vi tager afsæt i byernes selvopfattelse. Den tilgang blev grundlagt med udarbejdelsen af landsbyregistreringen i Ud fra vores definition er der altså flere end 80 landsbyer i Randers Kommune. Brug landsbyernes og stedernes navne i borgernes adresser. (Louise Andersen) I en generel politik vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt at komme med en sådan opfordring. Kommentaren giver på den baggrund ikke anledning til rettelser i politikken. Det betyder, at mange landsbyer er meget små helt ned til under 20 indbyggere, mens de største har over indbyggere. Der bor ikke over 3000 i Randers Kommune i andre byer end Randers (LAG Randers-Favrskov) Der bor ca i Assentoft, inkl. Drastrup, ifølge ressourcekortet. Kommentaren giver ikke anledning til rettelser i politikken. Der er stor forskel på landsbyernes kendetegn, og der er ikke noget entydigt billede af, hvor det er folk flytter til eller fra. En generel tendens er 9

10 dog, at det overvejende er de største landsbyer, der har vækst. Samlet set er befolkningstallet i vores landsbyer gået frem de seneste fem år. Vi har altså et godt udgangspunkt at arbejde ud fra. Flere landsbyer er dygtige til at tænke nyt, til at samarbejde og til at søge penge til projekter. Det er gode erfaringer, som vi vil brede ud til alle. Denne landdistriktspolitik er blevet til i et konstruktivt samarbejde mellem borgerne i landsbyerne og Randers Kommune. Der har bl.a. været afholdt en konference og fire dialogmøder mellem borgere, politikere og forvaltning. (Graf) Vision 2021 og landdistriktspolitikken Alle center- og landsbyer har formuleret en klar profil i deres respektive udviklingsplaner*. Der eksisterer lokal-/udviklingsråd med betydelig indflydelse omkring de større center- og landsbyer, og landsbyklynger. Randers Kommune arbejder offensivt for godt vejnet og optimale busforbindelser for borgerne i de mindre samfund. * Vores centerbyer er Assentoft, Langå og Spentrup. Vision og målsætninger for landdistriktspolitikken Lokalråd: Vi har med stor tilfredshed noteret os at der vil blive arbejdet med at etablere lokal-/udviklingsråd, og håber dette initiativ kommer til at omfatte de fleste landsbyer i Randers Kommune. Der er behov for et forum hvor man kan dele erfaringer og gode ideer og skabe relationer mellem ildsjælene i landdistriktet. Relationer skabes jo i mødet. For LAG er det vigtigt at de lokale landsbyråd/lokalråd vælger repræsentanter, som kan have et mandat med til fællesforum, samt bringe inspirationen med tilbage til lokalområdet. (LAG Randers- Favrskov) Vi har på landet brug for at have nogle at spejle os i, og nogle at sparre med. Det kan vi selvfølgelig godt gøre på eget initiativ, men det kunne være godt, hvis der blev nedsat nogle lokalråd. Det kunne give os inspiration til forskellige arrangementer, til ansøgning af midler og til at samarbejde på tværs af de små landsbyer. Lokalrådene kunne også bruges til at definere, hvad vi har brug for fra kommunen, og hvad vi kan klare selv. (Mette Hammershøj) Landdistriktsudvalget opfordrer landsbyer til at danne lokalråd. Lokalrådene kan på sigt finde inspiration fra andre landsbyråd og i øvrigt finde hinanden via ressourcekortet. Landdistriktsudvalget vil gerne indgå i samarbejder og dialog med etablerede lokalråd. Lokalrådene opfordres til at organisere sig på eget initiativ. Ved udmøntning af midler fra landdistriktspuljen vil der forventeligt blive prioriteret midler at understørtte indsatsen. Kommentaren giver på den baggrund ikke anledning til rettelser i politikken. 10

11 Vision 2021: De overordnede visioner og målsætninger i Randers Kommune arbejder offensivt for godt vejnet og optimale landdistriktspolitikken er: busforbindelser. Det kunne være ønskværdigt med noget mere konkret på dette punkt. Vil man udvide den kommunale buskørsel eller klage over regionens manglende dækning. Det kunne være ønskværdigt, hvis der blev udarbejdet nogle principper for hvor kan kunne forvente hvilken service. (LAG Randers-Favrskov) Det skal være attraktivt at bo og bosætte sig i Randers kommunes landsbyer og landdistrikter, og vi ønsker, at flere bosætter sig i landsbyer og landdistrikter i Randers Kommune. Det skal være attraktivt at drive virksomhed i Randers kommunes landsbyer og landdistrikter, og vi ønsker, at flere starter eller driver virksomhed i landsbyer og landdistrikter i Randers Kommune. Politikken beskriver, at man vil understøtte en god og stabil offentlig transport inden for de eksisterende økonomiske rammer. Men der forestår endnu et analysearbejde, førend det kan vurderes, hvorvidt området kan optimeres. Forvaltningen anbefaler derfor, at politikken tilrettes under afsnittet Fysiske rammer, handlinger, således det tilføjes: bl.a. via kortlægning og analysearbejde. Det skal være attraktivt at besøge og være turist i Randers kommunes landsbyer og landdistrikter, og vi ønsker, at flere besøger vores landsbyer og naturområder. Landdistriktspolitikken arbejder med disse visioner og målsætninger via fire konkrete fokusområder: Måden vi samarbejder på Vores fysiske rammer for landsbyerne Rammer for samvær og fællesskab i landsbyerne Evnen til at realisere projekter Erhverv og Turisme: Skal bosætningen i landdistrikterne fastholdes, øges og udvikles, skal det ske i samspil med en vis erhvervsudvikling på landet. Landdistrikterne er i dag præget af landbrug, mindre erhverv, håndværk,servicevirksomheder og handel. Uden erhvervsudvikling dør mange af de servicevirksomheder som stadig findes, mange af de små bysamfund bliver nødlidende og kan ikke holdes kunstigt i live og landsbyerne bliver rene sovebyer. (Niels Nyvang) Udvikling af turisterhvervet ved udnyttelse af den revision af planloven som formentlig kommer. Det skal ske med skyldig hensyn til natur og miljø. (Niels Nyvang) I høringsudkastet kan læses: Det skal være attraktivt at bosætte sig i Randers kommunes landsbyer og landdistrikter, og vi ønsker, at flere bosætter sig i landsbyer og landdistrikter i Randers Kommune. samt: Det skal være attraktivt at drive virksomhed i Randers kommunes Indlægget betragtes som en generel betragtning. Randers Kommune og politikken adresserer i forvejen, at virksomhederne skal understøttes med gode rammevilkår. Kommentaren giver på den baggrund ikke anledning til rettelser i politikken Forvaltningen er opmærksom på en eventuel kommende ændring af planloven. Politikken forholder sig dog ikke til mulige lovændringer. Kommentaren giver på den baggrund ikke anledning til rettelser i politikken Bemærkningen betragtes som en generel anerkendende betragtning, og giver ikke anledning til tilrettelse af politikken. Landdistriktspolitikken adresserer netop, at særligt 11

12 landsbyer og landdistrikter, og vi ønsker, at flere starter eller driver udbredelsen af fiberbredbånd og en bedre virksomhed i landsbyer og landdistrikter i Randers Kommune. Jeg er mobildækning skal give bedre rammer for at både endog meget enig i de to visioner/målsætninger. bosætte sig og drive erhverv på landet. Hvis det skal være attraktivt at bosætte sig i landsbyerne, herunder at Bemærkningen betragtes som en generel drive virksomhed, så er der nogle helt basale daglige behov, som anerkendende betragtning, og giver ikke anledning borgerne skal have dækket, og som skal være i orden, hvis man skal til tilrettelse af politikken. have lyst til at bosætte sig eller blive ved med at bo i landdistriktet. Der skal være daginstitutioner og skoler. Hvis man skal drive erhverv eller Landdistriktspolitikken adresserer netop, at vi vil have en hjemmearbejdsplads, så skal man have særdeles hurtig indenfor de eksisterende økonomiske rammer netadgang, som skal fungere. Der skal være god mobildækning, så man i afdække mulighederne for en fysisk infrastruktur, der erhvervsøjemed altid kan kommunikere med arbejdsgivere, kunder og effektivt kobler landsbyerne til Randers og motorvej leverandører og i privat regi ringe til lægen, tilkalde en ambulance osv. E45. Bemærkningen betragtes som en generel Der skal være gode trafikale forhold og god kollektiv trafik, også ind til anerkendende betragtning, og giver ikke anledning storbyerne, så man hurtigt kan komme til og fra arbejde. til tilrettelse af politikken. Fokusområder Der skal også være god kollektiv trafik, så der er let adgang for alle, også borgere uden bil, til at deltage i f.eks. kulturelle oplevelser og politiske arrangementer, som finder sted om aftenen i Randers by. (Kirsten Lorentzen) Infrastruktur og den kollektive trafik er indsatser, der beskrives i mobilitetspolitikken. Landdistriktspolitikken beskriver, at man vil understøtte en god og stabil offentlig transport inden for de eksisterende økonomiske rammer. Men der forestår endnu et analysearbejde, førend det kan vurderes, hvorvidt området kan optimeres. Forvaltningen anbefaler derfor, at politikken tilrettes under afsnittet Fysiske rammer, handlinger, således det tilføjes, bl.a. via kortlægning og analysearbejde. 1: Samarbejde Udviklingen i landsbyer og landdistrikter sker i samarbejde mellem landsbyer og Randers Kommune og via samarbejde på tværs af landsbyerne. For at skabe ny og bedre udvikling, 12

13 ønsker vi at skabe stærke relationer, dele viden på tværs af landsbyer og på tværs af landsbyer og kommune. Målsætninger Med øget samarbejde på tværs af landsbyerne får landsbyerne nye input og nye ideer. Landdistriktsservice er indgangen til kommunen for borgere og foreninger i landsbyer og landdistrikter. Landsbyerne skal opleve, at Randers Kommune er imødekommende, vejledende og understøttende i deres arbejde. Landsbyerne skal opleve, at de kan få indflydelse på udviklingen af deres eget lokalområde, under hensyntagen til helheden i kommunen. Kommunen vil sammen med borgerne udvikle nye veje til at involvere borgere i drift og projekter i landdistrikterne. Randers Kommune vil bidrage til, at interessenter i landdistrikterne, såsom LAG Randers Favrskov, Vindmøllerådet og andre, i videst muligt omfang understøtter hinanden. Involvere borgerne i drift: Har denne målsætning sammenhæng med borgerbudgettering, og ønsker man at ændre på de kommunale driftopgaver? (LAG Randers- Favrskov) Arbejdet med borgerbudgettering er under udvikling og forventes udviklet i tæt samarbejde med landsbyerne. Handlinger Vi vil: Markedsføre kommunens landdistriktsservice, så ordningen bliver mere kendt. Have en helhedsorienteret sagsbehandling for henvendelser til landdistriktsservice. Kommunikation og sagsbehandling: Helt personlig, savner jeg en mere positiv tilgang, fra Randers kommunes side, ved henvendelser, vedrørende muligheder og problemstillinger. Jeg har i flere tilfælde ved henvendelse, med simple spørgsmål, oplevet at der startes med at gøre opmærksom på alt, hvad der ikke kan lade sig gøre, og ikke hvilke muligheder der er. Dette gør efter min mening, at jeg tror at mange gode initiativer bliver aflivet. Det gode samarbejde mellem borgere og kommune er netop et indsatsområde i politikken. Med indførelse af Landdistriktsservice er det hensigten, at der skal opleves en større imødekommenhed ved henvendelser samt en mere smidig sagsbehandling. Forvaltningen vil rette henvendelse til borgeren for 13

14 (René Kjærullf Christensen) en videre dialog. Lave et nyhedsbrev, som kan understøtte videndeling, samarbejde og netværksskabelse mellem Randers Kommune og landsbyerne og mellem landsbyerne internt. Skabe et ressourcekort på hjemmesiden, der præsenterer kontaktpersoner, realiserede projekter og dermed understøtter videndeling på tværs af landsbyerne. Motivere til og understøtte samarbejde på tværs af landsbyerne i såkaldt klyngesamarbejder. Hjælpe til udarbejdelsen af udviklingsplaner ved at stille skabeloner og indledende hjælp til rådighed. Sammen med landsbyerne udvikle et mere synligt samarbejde mellem landsbyerne, klynger af landbyer eller et landsbyråd, så det bliver mere synligt, hvem der er talerør for landsbyerne. Undersøge interessen og muligheden for forsøg med modeller for borgerbudgettering indenfor de eksisterende økonomiske rammer. Holde en årlig landdistriktskonference for at styrke relationerne mellem landsbyerne og Randers Kommune. Afholde fællesmøder med LAG Randers-Favrskov og andre interessenter med henblik på at dele viden og understøtte Erhvervspolitikken i landdistrikterne skal synliggøres gennem øget information. (Niels Nyvang) Fleksibel kommunal sagsbehandling med hensyn til byggeri på landet. (Niels Nyvang) Mere og bedre kommunikation kunne også være ønskværdig. (René Kjærullf Christensen) Udviklingsplaner LAG bakker i høj grad op om initiativet omkring udviklingsplaner. Der kan være behov for at støtte med medarbejder ressourcer og midler til mødeudgifter, inspirationsture, trykning m.v. (LAG Randers- Favrskov) Måske kunne det tilføjes at man også fortsat ønsker at støtte LAG økonomisk, det er LAG jo meget glade for, og synes det er et vigtigt signal. (LAG Randers-Favrskov) Erhvervspolitikken offentliggøres i dag på kommunens hjemmeside og via de kommunale nyhedsbreve. Ved udmøntning af politikken og ved udførelse af landdistriktsopgaverne vil Randers Kommune være opmærksom på at skabe synlighed herom for borgere i hele kommunen. Kommentaren giver på den baggrund ikke anledning til rettelser i politikken Randers Kommune har etableret Landdistriktsservice, som skal understøtte en god og smidig sagsbehandling i henhold til den gældende lovgivning. Kommentaren betragtes som en generel betragtning og giver på denne baggrund ikke anledning til rettelser i politikken. Der er generelt et ønske om mere og bedre kommunikation. Det er baggrunden for at indsatsen er opprioriteret i landdistriktspolitikken. Ved udmøntning af midler fra landdistriktspuljen vil der forventeligt blive prioriteret midler til arbejdet med udviklingsplaner. Kommentaren giver ikke på den baggrund anledning til rettelser i politikken. Tilskuddet til LAG er flereårigt og medtaget i budgettet, men politikken beskriver ikke fordelingen af dette. Kommentaren giver ikke på den baggrund anledning til rettelser i politikken. 14

15 hinandens indsatser. 2: Fysiske rammer for landsbyerne Både digital og fysisk infrastruktur er afgørende for om en landsby kan fastholde indbyggerne, tiltrække nye indbyggere, samt for at det er attraktivt at starte og drive virksomhed. Med god planlægning og fleksible løsninger kan vi løfte landsbyer og lokalområder. Naturen er et aktiv for landsbyerne. Boligudbud: Der bør fokuseres på egnede ældre- og handicapboliger i de enkelte områder. (Sundheds- og omsorgsudvalget RK) Byggegrunde: Hertil kan spørges: "Hvad kom først, hønen eller ægget? (Louise Andersen) Dette er netop en af hensigterne med målsætningen om at forsøge at planlægge for et mere varieret boligudbud. Denne planlægning skal gennemføres ved sektorplanerne indenfor de konkrete serviceområder. Kommentaren giver ikke på den baggrund anledning til rettelser i politikken Målsætninger Planlægning Der skal planlægges med henblik på at udvikle et varieret boligudbud i landsbyerne, så det kan rumme flere familieformer og livsfaser. Der skal være byggegrunde til rådighed, hvor der er efterspørgsel. Der skal ses positivt på muligheder for at etablere og udvide erhverv i landsbyerne, ved at kommunen arbejder med alle muligheder indenfor planloven, kommuneplanen og lokalplaner. Vi har dejlige byggegrunde flere steder i byen, som blot skal byggemodnes så de kan anvendes til sommerboliger og mindre boliger til fastboende i Udbyhøj. Vækst i vores område kan også skabes med en udvidelse af sommerhusområdet ved Sødring. (Sødring Udbyhøj Borgerforening) Der skal være attraktive byggegrunde til boligformål i flere af landsbyerne. Potentielle købere af byggegrunde venter ikke på byggemodning. (Niels Nyvang) Erhverv: Oprettelse af små væksthuse og erhvervsklynger, startende på forsøgsbasis, gerne i velegnede kommunale bygninger, hvor de alligevel står tomme. (Niels Nyvang) Politikken forholder sig ikke til specifikke udstykninger, men adresserer et generelt sigte. Politikken forholder sig heller ikke til specifikke formål af udstykninger, men adresserer alene et generelt ønske om et varieret boligudbud. Kommentarerne giver på den baggrund ikke anledning til rettelser i politikken. I Forlig om Budgettet for 2016 og overslagsårne er det præsiceret, at der skal være attraktive byggegrunde i kommunens større landsbyer. Indsatsen vil blive specificeret i kommuneplan Kommentaren giver på den baggrund ikke anledning til rettelser i politikken. Væksthuse og erhvervsklynger behandles ikke i politikken, men forvaltningen understøtter naturligvis initiativer, som kan skabe erhvervsudvikling i landsbyerne. Kommentaren giver ikke på den baggrund anledning til rettelser i politikken. Der bør fokuseres på indkøbsmuligheder i de enkelte områder. Synspunktet betragtes som en generel betragtning. 15

16 (Sundheds- og omsorgsudvalget RK) Kommentaren giver på den baggrund ikke anledning til rettelser i politikken. Landsbyerne kan få hjælp og vejledning hos kommunen til fornyelse og forskønnelse. Infrastruktur Vi vil indenfor de eksisterende økonomiske rammer afdække mulighederne for en fysisk infrastruktur, der effektivt kobler landsbyerne til Randers og motorvej E45. Den digitale infrastruktur skal være moderne og tidssvarende. Der skal være god mobildækning i 98% af kommunen, og der skal kunne tilbydes fiberbredbånd til alle, der ønsker det. Handlinger Vi vil: Prioritere nedrivning af dårlige boliger udenfor Randers via nedrivningspuljen. Udstykke og markedsføre byggegrunde i landsbyerne, hvor det efterspørges. Støtte skabelsen af erhvervsvirksomheder i landsbyerne via vores erhvervsfremmeindsats og via samarbejdet med LAG Randers Favrskov. Hvor det giver mening skabe rammer for et mere varieret boligudbud og attraktive erhvervsområder gennem E45: Det lyder meget ambitiøst indenfor de eksisterende økonomiske rammer. (LAG Randers-Favrskov) Digital infrastruktur: Hvis bosætning på landet skal være attraktivt, må der være en acceptabel mobil dækning, og mulighed for højhastighedsbredbånd. (René Kjærulff Christensen) God internet forbindelse og en stabil og sikker mobildækning må prioriteres højt, da havne- og strand område ikke er forsvarligt dækket. (Sødring Udbyhøj Borgerforening) Fibernet i landsbyerne gør dem velegnede til lettere nethandel, fabrikation, iværksættere, rådgivning ol., som ikke er afhængig af tung transport. (Niels Nyvang) Adgang til natur: Må jeg foreslå, at Rds.Kom. i stedet for at privatisere veje ude på landet med risiko for oppløjning til følge, bliver ved med at vedligeholde disse grusveje, så borgerne kan gå sig en tur. (Louise Andersen) Synspunktet betragtes som en generel betragtning, der ikke giver anledning til ændringer. Synspunktet betragtes som en generel betragtning, der ikke giver anledning til ændringer. Digital infrastruktur er en prioriteret indsats i politikken. Digital infrastruktur er en prioriteret indsats i politikken. Infrastruktur og den kollektive trafik er indsatser, der beskrives i mobilitetspolitikken. Privatisering af veje behandles ikke i politikken, men indgår i planlægningen af den kommunale infrastruktur. Kommentaren giver på den baggrund ikke anledning til rettelser i politikken 16

17 kommuneplanen. Trafiksikkerhed: De konkrete eksempler fra Dalbyover behandles ikke Understøtte projekter, som I Dalbyover flyver bilerne ofte igennem med høj hastighed. Så flyt i Landdistriktspolitikken. Forvaltningen har rettet skaber bedre adgang til naturen. byskiltet på Tinghøjvej ud før kirken. Krydset Dalbyovervej, henvendelse til Dalbyover for at drøfte de konkrete Samarbejde med byer om Møgekvangsvej, Kronborgvej, Tinghøjvej er meget uoverskueligt. eksempler. byfornyelse og byforskønnelsesprojekter. Biler fra Udbyhøj kører ofte vældig stærkt ind i Dalbyover. Så lav et Understøtte etablering og bump før Elmelunden Kronborgvej 60. Byskiltet på Møglevangsvej bør udvikling af rekreative områder. også flyttes længere mod Dalbyneder. (Louise Andersen) Forbedre trafiksikkerheden i landsbyerne med særligt fokus på sikre Offentlig transport: skoleveje samt udvidelse og forbedring af Der bør fokuseres på transportmuligheder i de enkelte områder Politikken beskriver allerede, at man vil understøtte stisystemer indenfor de eksisterende (Sundheds- og omsorgsudvalget RK) en god og stabil offentlig transport inden for de økonomiske rammer. Her kunne bruges noget mere konkret, især da det skal ske indenfor eksisterende økonomiske rammer. Infrastruktur og Understøtte en god og stabil eksisterende økonomiske rammer. Sammenhæng med Visionen (LAG den kollektive trafik er indsatser, der beskrives i offentlig transport mellem landsbyer og Randers-Favrskov) mobilitetspolitikken. Men der forestår endnu et arbejdspladser, offentlige tilbud og analysearbejde, førend det kan vurderes, hvorvidt uddannelsesinstitutioner indenfor de For at trække flere fastboende og turister til området, er det vigtigt at der kan optimeres. Forvaltningen anbefaler derfor, eksisterende økonomiske rammer. Udbyhøjfærgens sejltider udvides og at den forsøgsordning som har at politikken tilrettes under afsnittet Fysiske Arbejde videre med den østlige kørt i 2015 med udvidet morgensejlads skal fastholdes. Pendlere og rammer, handlinger, således det tilføjes: bl.a. via broforbindelse over Randers Fjord. lokale håndværkere på begge sider af fjorden benytter de tidlige og kortlægning og analysearbejde. Skabe gode betingelser for sene afgange. Af hensyn til turister og sommerhusgæster skal sejladsen udrulning af fiberbredbånd og arbejde med på Udbyhøj færgen udvides væsentligt i sommermånederne. I forhold til færgefart og natbusser beskæftiger muligheden for at understøtte passiv Det vil være et plus hvis borgere i Sødring og Udbyhøj havde mulighed politikken sig ikke med de enkelte transportformer. rørføring til fiberbredbånd. for at benytte natbusser fra Randers og helt til Udbyhøj i forbindelse Infrastruktur og den kollektive trafik er indsatser, der Være en aktiv medspiller i med Randers ugen og julefrokost månederne. Som minimum den sidste beskrives i mobilitetspolitikken. På denne baggrund forhold til at understøtte udbredelsen af god afgang, når bussen alligevel skal i garage i Udbyhøj. (Sødring Udbyhøj giver kommentarerne ikke anledning til rettelse af mobildækning. Borgerforening) politikken. Som det er i dag, er der steder, som ingen busforbindelser har efter kl. 20. Det betyder, hvis vi bruger bopælen i Kastbjerg som udgangspunkt, at f.eks. en ung studerende ikke kan deltage i aftenkursus i Randers UDEN SELV AT HAVE BIL, en ældre kan ikke tage på besøg i Randers eller tage en tur i biografen. Ej heller kan en cityborger tage på besøg på landet. Sammenhængskraft og mobilitet er sat ud på et sidespor. Kan der gøres noget? Specifikke eksempler behandles ikke selvstændigt i Landdistriktspolitikken. 17

18 Jeg vil holde mig til et forslag om offentlig trafik i området omkring Hadsundvej, hvor der måske allermest er brug for nytænkning. Kommunen kan sætte et forsøg i værk med en slags BYBUS, som kører i timedrift "rundt" om Hadsundvej. Det behøver sikkert kun være en minibus (i starten). Ruten kunne være Randers, Lem, Mejlby, Linde, Hald, Stouby, Gjerlev, Vinstrup, Dalbyover, Kastbjerg, Ø. Kondrup, Enslev, Blenstrup, Kærby, Dyrby, Spentrup, Jennum, Randers. Økonomien: Trafikstyrelsen har en pulje til forbedring af den kollektive trafik til Landdistriktspolitikken beskæftiger sig ikke med projekter til "udvikling af nye ruter, herunder driftsstøtte i op til 2 år, finansiering af konkrete projekter. samt opstartsomkostninger" Randers kan passende anvende de til brostien under Randers Bro. Skulle det ikke række kan man tage de , som mindst én politiker mener ikke vil være noget problem at finde. Politikken beskriver allerede at man vil understøtte Endelig synes jeg, at Viborg Kommune er i gang med et spændende en god og stabil offentlig transport inden for de tiltag på landdistriktspolitikken, et tiltag, som Randers Kommune bør eksisterende økonomiske rammer. Men der forestår have i kikkerten. (Finn Rytter Larsen) endnu et analysearbejde førend det kan vurderes, Vi ser, herude på landet, ofte busser (50 personers) køre tomt rundt hvorvidt området kan optimeres. Forvaltningen på landevejene. anbefaler derfor, at politikken tilrettes under Når vi så har brug for en bus, f.eks. for at et ældre par kan komme hjem afsnittet Fysiske rammer, handlinger, således det fra byen, når de har været inde og handle, eller at ungerne kan komme tilføjes: bl.a. via kortlægning og analysearbejde. hjem fra stevnstrup (til Øster Velling), når de har været til FDF, så er den sidste bus kørt. Måske skal der laves helt om på, hvordan man driver busdrift på landet. Jeg syntes at flextur ordningen kunne være god, men mener at den er for dyr, som det er nu. Skal vi krydse en kommunegrænse koster det 14kr for alle km, det er kun 5 kr billigere pr km, end hvis vi tager en taxa. Kunne man benytte flextur på et alm. buskort/billet, var ordningen I arbejdet med kortlægning og analyse af den meget attraktiv, for os der bor uden for byskiltet. offentlige transport vil forvaltningen rette Selv om ordningen, ifølge kommunen, bliver meget dyr hvis borgerne henvendelse til borgerne for sparring om lokale begynder at bruge den, mener jeg, at en ordning der bliver brugt, må udfordringer med den offentlige transport. være billigere end en ordning der ikke bliver brugt. En rute som vi helt konkret mangler, er en forbindelse fra Ålum over 18

19 Øster Velling til Langå. Der bor mange mennesker i det område, som arbejder i Århus mm, som kunne tage bussen til Langå og derefter hoppe på toget. (Mette Hammershøj) Forsamlingshuse: Hvorfor har man valgt at ville arbejde for at forsamlingshuse og aktivitetshuse får en højere belægningsgrad? Vil man aktivt arbejde for at forsamlingshuse udlejes mere? LAG arbejder for at forsamlingshuse kommer til at spille en større rolle lokalt med flere aktiviteter end ren fest udlejning. (LAG Randers-Favrskov) Forvaltningen anbefaler, at handlingen vedr. forsamlingshuse ændres til, at vi vil arbejde for, at forsamlingshuse kommer til at spille en større rolle lokalt med flere og nye aktiviteter. KOLLEKTIV TRAFIK Der bør være bustrafik/kollektiv trafik til landdistrikterne om aftenen. Initiativ eller udfarende kraft til forbedring af den kollektive trafik må komme fra kommunen. Gode busforbindelser giver børn, unge og gamle langt højere frihed og dermed motivation til at blive i Gjerlev-området eller flytte hertil. Borgere, som har børn, der går på ungdomsuddannelser i Randers, vil ikke finde det attraktivt at flytte til Gjerlev eller blive boende der. Deres unge mennesker kan ikke komme hjem fra Randers om aftenen, da Gjerlev er helt uden busforbindelse i aftentimerne. Hvis de unge mennesker skal deltage i arrangementer på deres uddannelsesinstitutioner eller deltage i planlægning sammen med deres kammerater om aften, så kan de ikke benytte bussen. Det er uacceptable forhold for et så stort landdistriktssamfund som Gjerlev. I landdistrikterne i Randers er der meget stor forskel på busbetjeningen, og den manglende busbetjening kan ikke forklares med størrelsen af landsbyen. Jeg har i en mediedebat set Hørning omtalt/rost for at være et område, hvor der er stor tilvækst af borgere. Hørning ligger tæt på motorvej, så man kan hurtigt komme til f.eks. Århusområdet. Hørning har busafgange både til og fra Randers om aftenen. Busrute 217 afgår fra Randers kl om aftenen og ankommer til Hørning kl Der kører bus fra Hørning kl med ankomst til Randers kl Seneste afgang med rute 237 fra Randers mod Gjerlev er kl på Forvaltningen er enig i betragtningen om, at udbuddet af offentlig og privat kollektiv transport er vigtig for landdistrikternes fastholdelse og tiltrækning af borgere. Landdistriktspolitikken lægger op til understøttelse af en god og stabil offentlig transport inden for de eksisterende økonomiske rammer. Der forestår således et analysearbejde af den nuværende kollektive trafik. Dette analysearbejde forventes at danne grundlag for optimering af den kollektive trafik mv. Forvaltningen anbefaler, at afsnittet Fysiske rammer under handlinger tilrettes ved at tilføje: bl.a. via kortlægning og analysearbejde. I arbejdet med kortlægning og analyse af den offentlige transport vil forvaltningen rette henvendelse til borgerne for sparring om lokale udfordringer med den offentlige transport. 19

20 hverdage og på helligdage. Teaterbesøg, biografture, Specifikke eksempler behandles ikke selvstændigt i arrangementer, byrådsmøder, kulinariske oplevelser, familiebesøg osv. i Landdistriktspolitikken. Randers by kan ikke foretages med kollektiv trafik for os fra Gjerlevområdet om aftenen. Motorvejen kan byrådet nok ikke skaffe os. Men god kollektiv trafik, også om aftenen, kan der gøres noget ved. Måske skal kommunen selv finansiere udgiften til god service inden for kollektiv trafik. Måske skal det ske i samarbejde med region og stat. Det er op til byrådet at få løst problemet omkring manglende kollektiv trafik i aftentimerne. Min holdning er, at god offentlig service, herunder kollektiv trafik, ikke Landdistriktspolitikken forholder sig ikke til skal kunne betale. Det skal finansieres af skattekroner. God offentlig finansieringen af den offentlige transport. service tiltrækker borgere og virksomheder til landdistriktet, ligesom god offentlig service er med til at øge livskvalitet for mennesker i landsbyerne. Måske kan det endda ende med at give økonomisk kommunalt overskud at investere i god offentlig trafik. Kirstine Bille fra SF udtrykker under FV-valgkampen et vigtigt synspunkt angående kollektiv trafik. - Vi skal holde op med at sige til hinanden, at den kollektive transport er noget, der skal kunne betale sig. Det her er noget, vi laver som en service for vores borgere, og når vi bor i et landdistrikt, så skal vi også som det offentlige tage os af, at vi kan komme rundt til hinanden, siger Kirstine Bille. (FV15) Kilde: På Lolland har politikkerne også gjort sig nogle tanker om betydningen af den kollektive trafik, herunder tilgængelighed, også for handicappede borgere. Gode vilkår for livet i landdistrikterne inkluderer adgang til job, service og aktiviteter. Gode kollektive forbindelser og sikre veje er forudsætninger for, at hverdagen i landdistrikterne hænger sammen. En god infrastruktur også i landdistrikterne - giver vækst og udvikling til gavn for hele kommunen. Det er vores ambition at skabe gode kollektive trafikforbindelser imellem kommunens bysamfund. Hertil 20