Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan

Transkript

1 Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Da jeg ansøgte, The Scandanavia- Sasakawa foundation om et legat, var at mindske det lån, jeg har været nødt til at tage for at dække de økonomiske omkostninger i forbindelse med et studieophold i Japan som forskningsstuderende påuniversity of Tsukuba i perioden april-juli Ved et tilfælde blev jeg gjort opmærksom pålegatet af min uddannelsesinstitution dagen efter jeg selv havde opdaget det i en legatdatabase, såthe Scandanavia- Sasakawa foundations formidling måsiges at være god. Jeg er kandidatstuderende pådanmarks Biblioteksskole og greb straks muligheden for at studere et semester i Japan, som en del af min uddannelse. Min motivation var min generelle interesse for japansk kultur og et ønske at styrke min uddannelse med et kendskab til Biblioteks og informationsvidenskab internationalt. Udvekslingsaftalen mellem Danmarks Biblioteksskole og University of Tsukuba tillader studerende påkandidat eller Phd niveu, at tage et semester som forskningsstuderende påhinandens uddannelsesinstitutioner. Som studerende påsu har The Scandanavia- sasakawa foundations legat haft en stor økonomisk og symbolsk betydning for mig. Økonomisk har det betydet, at jeg hurtigere vil kunne afbetale det lån, jeg har været nødt til at tage for at finansiere mine leveomkostninger under mit ophold i Tsukuba. Rent symbolsk har det at modtage et legat betydet utroligt meget for mig. For mig har legatet fortalt mig, at andre er interesseret i det jeg arbejder med og det har motiveret mig til at arbejde endnu hårdere. Under mit ophold blev jeg tilknyttet en professor og blev en del af hans lab. Konceptet omkring et lab var en af de væsentligste forskelle mellem den danske og den japanske forskningstradition, som jeg lærte under mit ophold. I det Lab jeg var tilknyttet var der studerende påbachelor, kandidat og Phd niveau, som alle var tilknyttet den samme professor og dermed definerede hans Lab. Grundet det japanske fokus påforskning, såvar Labbet ikke bare en samling af studerende med tilknytning til den samme professor, derimod et center for forskning. Siden jeg var forskningsstuderende, såhavde jeg ganske vide rammer for den forskning, der var formålet for mit ophold. I samarbejde med min professor, kom jeg frem til at arbejde med området Japanese academic publishing. Jeg agtede at finde ud af, om der var signifikante forskelle i japanske forskeres produktion og publikation af videnskabelige artikler set i forhold til andre landes praksis for samme. Siden det område jeg arbejdede med i forbindelse med mit ophold var Japanese Academic Publishing, sålådet godt I tråd med min professors fokus påforskningsbiblioteker, bibliometri og Open access publishing. Min metodiske tilgang var rent kvalitativ og jeg baserede min forskning påinterviews med en række relevante fagpersoner, som min professor arrangerede møde med. Fælles for disse fagpersoner var, at de alle beskæftigede sig med akademisk forskningspublicering ved enten at producere forskningsartikler eller være tilknyttet et forlag. Jeg fandt frem til, at der er væsentlige forskelle indenfor den måde japanske forskere publicerer deres videnskabelige artikler set i forhold til resten af verden. Disse resultater kunne jeg aldrig havde opnået uden at komme til Japan og møde disse mennesker personligt.

2 Forskellen i japansk publiceringspraksis ligger primært i mængden af mindre japanske tidsskrifter og deres finansiering. Japan har et meget stort antal af mindre tidsskrifter og disse tidsskrifter finansieres ikke gennem salg. Disse tidsskrifter finansieres primært gennem statsligt tilskud og medlemsabonnementer til den forening (scientific society), der står for udgivelsen af tidsskriftet. Denne form for finansiering er forskellig fra bl.a. amerikanske tidsskrifter der primært er finansieret gennem salg af tidsskriftet. Dette har betydet at mange japanske tidsskrifter har stagneret i deres udvikling, primært fordi de ikke har været under pres for at opretholde salgstal. At mange tidsskifter er meget småog findes i lavt oplag betyder, at Japan er dårligt stillet til at konkurrere med store forlag som bl.a. Elsevier. En del japanske tidsskrifter er en del af et større udenlandsk forlag, men Japan har i modsætning til mange andre lande stadig et stort antal tidsskrifter påegne hænder. I min optik er det mest kritiske ved denne problematik, formidlingen af japansk forskning. Den viden der findes i de japanske tidsskrifter findes i begrænset oplag og som har svært ved at konkurrere med de store forlags Big Deals. Dog er der i Japan initiativer til at ændre denne problematik, bl.a. via Open Access der formidler videnskabelige artikler gratis via internettet og foreninger der organiserer sig for sammen at fåen større gennemslagskraft internationalt. Den nuværende publiceringspraksis er dog stærkt funderet i den japanske forskningstradition og det vil tage tid at andre denne praksis. Min professor fortalte mig tidligt, at han agtede, at vise mig en række universitetsbiblioteker. Han var påingen måde forpligtet til at tage tid ud af hans tidsplan til at arrangere disse ekskursioner, men gjorde det af ren formidlingsglæde. Min professor arrangerede ture til 3 universitetsbiblioteker (Keio university library, Hosei university library, Kokugakuin university library) og til National Archives of Japan. Disse ekskursioner involverede rundvisninger påstedet og præsentation af deres arbejdsgang og procedurer. Dette gav en god indsigt i, hvordan det japanske arbejdsmarked fungerer indenfor mit fagområde. Under disse ekskursioner lærte jeg bl.a. hvor stor en betydning de japanske biblioteker har for de studerende. Danske studerende anvender ogsåbiblioteker i høj grad til at studere, men det omfang, hvormed Japanske studerende anvender bibliotekerne vil jeg vove at påståer højere. Mit ophold har først og fremmest betydet, at mit kendskab til forskning internationalt er langt større end tidligere. Før mit ophold i Japan vidste jeg, at der kunne være nationale forskelle i forskningsproduktion og publicering, men nu ved jeg hvad disse forskelle er og kan tage højde for dem. Den forståelse jeg har fået omkring japansk kultur og mentalitet vil jeg i høj grad tildele min professor og hans Lab. Deres interesse i at vise mig Japan og fortælle mig om landet og dets kultur har været uvurderlig for min forskning og forståelse af den japanske mentalitet. Det skal også fremhæves, at det jeg har lært omkring Japan i høj grad er præget af at være et universitetsmiljø. Jeg er dermed ikke sikker påom de erfaringer, jeg har gjort mig påuniversity of Tsukuba eventuelt vil kunne overføres til en Japansk virksomhedskultur. Påtrods af dette vil jeg dog regne mig selv for at være godt rustet til at kommunikere og interagere med Japanere i fremtiden. Jeg er snart færdig med min uddannelse som Cand.scient.bibl ved Danmarks Biblioteksskole og grundet mit ophold i Japan, vil jeg være i stand til at tilføje kendskab til Japan til mit CV. Indenfor informationsvidenskab og videnshåndtering, som er nogle af de kompetenceområder en

3 Cand.scient.bibl opererer indenfor, er kendskab til brugergrupper essentielt. At jeg nu kan arbejde med et kendskab til japanske brugere, betyder at jeg vil være langt bedre rustet til at understøtte denne brugergruppes informationsbehov. De 4 måneder jeg tilbragte i Japan har ogsåøget min forståelse behovet for at lave informationssystemer der understøtter brugere der ikke taler det lokale sprog. Jeg har nu et ønske om at forbedre den danske formidling af information af forskellig art til brugere i Danmark, der ikke taler dansk.