Håndtering af slam fra renseanlæg
|
|
|
- Gregers Kristensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 209 Offentligt Håndtering af slam fra renseanlæg Set fra vores side, er valget ikke så svært! Skal vores slam eksporteres 800 km ned i Tyskland? Eller vil vi fortsat sprede tungmetaller, medicinrester og hormonforstyrrende stoffer på de marker, hvor vores mad dyrkes? Eller vil vi genbruge slam som en ressource til bl.a. at producere energi og genbruge reststofferne i bl.a. cement?
2 Udnytter vi slammet optimalt i dag? m 3 * FORBRÆNDING EKSPORT AF SLAM KOMPOSTERING CEMENT SLIBEMIDDEL (RGS 90) UDSPREDNING PÅ LANDBRUGSJORD * tons slam (tørstof) per år
3 25% af slammet bliver bl.a. eksporteret m 3 Flere kommuner transporterer dagligt slammet 800 km ned i Tyskland Aalborg Randers Frederikshavn Andre kommuner har pt. bortskaffelse af slam i udbud, bl.a. Slagelse - eftersom RGS 90 nu kun modtager begrænsede mængder 800 km Afgift på eksport af slam = Kr. 0 Ministeriet er i gang med en undersøgelse af, om affaldsafgiften i forbindelse med import og eksport af spildevandsslam indebærer de rette miljøincitamenter. Desuden undersøges mulighederne for ændringer i affaldsafgiften indenfor rammerne af EU-lovgivningen Connie Hedegaard 21. november 2006
4 50% af slammet spredes på landbrugsjord m 3 Slam på landbrugsjord er den hidtidige foretrukne løsning, men.. Arla Foods og andre fødevareproducenter aftager ikke afgrøder fra marker med slam og økologiske brug må ikke anvende slam Schweiz har forbudt anvendelsen af slam på marker (forsigtighedsprincippet) Indholdsstoffer i spildevandsslam Bakterier er påvist i jordmiljøet i op til 8 mdr. Virus er påvist i jordmiljøet i op til 5 mdr. Ormeæg er påvist i jordmiljøet i op til 9 mdr. Miljøfremmede stoffer, tungmetaller etc. Afgift på udspredning af slam = Kr. 0 Gødningsværdi i slammet Kvælstof: ca. 3-5% af tørstof Fosfor: ca. 3-5% af tørstof Der er fosforoverskud på de danske marker Humusstoffer, der virker jordforbedrende Vandmiljøplan 3: Landbrugets fosforoverskud skal halveres (vedtaget i 2004)
5 25% af slammet brændes m 3 Forbrænding af slam Folketinget vedtog i 1997 en afgift på forbrænding af slam For Lynettefællesskabet udgør afgiften over 20 mio.kr om året For Spildevandscenter Avedøre udgør afgiften knap 10 mio.kr om året De mindre renseanlæg har ikke råd til afgiften Afgift på forbrænding af slam* = Kr. 330 Forhindrer udvikling og eksport af miljøteknologi Efter afgiftens indførelse er der ikke opført nye anlæg Danske miljøvirksomheder viser referenceanlæg i Frankrig, Polen, Finland og USA frem for internationale kunder Særlov fra 2006 fritager husdyrgødning der udnyttes til biogas fra afgift Hvorfor ikke sidestille menneske- og husdyrgødning? Og fritage slam for afgift, når det udnyttes til energiformål? Lundtofte slamforbrændingsanlæg Udviklet af Krüger A/S som led i EU Eureka projekt 2004: EU s miljøpris Forbrænder alle faste affaldsstoffer: slam, sand og ristestof Reducerer transport af affaldsstoffer fra renseanlægget til et minimum Energi fra anlægget anvendes til lokal boligopvarmning * 1 ton slam med 25% tørstof (askeindhold: 45%)
6 Energiressource: Tørring af slam EL: VARME: husstande/år 500 husstande/år Tørring + + ~ m 3 ~8.000 m 3 tørret Tørret slam kan anvendes på kraftvarmeværk og substituere kul Eksemplet svarer til behandling af spildevand og slam fra personer, f.eks. Ejby Mølle Renseanlæg, Odense Gennemsnitlig årsforbrug i dansk husstand: El: 4,2 MWh, Varme: 18,5 MWh
7 Energiressource: Forbrænding af slam EL: VARME: husstande/år 500 husstande/år Forbrænding + + ~ m 3 ~2.500 m 3 aske per år Asken kan genbruges i cement eller vejbelægning Eksemplet svarer til behandling af spildevand og slam fra personer, f.eks. Ejby Mølle Renseanlæg, Odense Gennemsnitlig årsforbrug i dansk husstand: El: 4,2 MWh, Varme: 18,5 MWh
8 Potentiale på landsplan m 3 Slamtørring Slamforbrænding Energipotentiale El til husstande eller Varme til husstande Sparer tons CO 2 /år Slam ~ m 3 tørret slam/år Kan genbruges i kraftvarmeværker Kan genbruges i cementproduktion (aske indbygges) Energipotentiale El til husstande eller Varme til husstande Sparer tons CO 2 /år Slam ~ m 3 aske/år
9 Et afgiftssystem baseret på slam som energiressource? Udnyt energiressourcerne optimalt De nuværende afgiftssatser opretholdes Samtidig indføres en præmie for udnyttelse af slammets energiindhold Præmie: 30 øre/kwh, der fratrækkes forbrændingsafgiften. Eksempel fra forbrændingsanlæg svarende til PE Afgift = 4 X 330 X 5000 kr. = kr. Energiudnyttelse = MWh/år Præmie = X 0,30 kr. = kr. Når præmien trækkes fra afgiften, bliver nettoafgiften reduceret med 80%
10 Konklusion Incitament til energiudnyttelse Løser slamdisponeringsproblemerne Genanvender slam som energikilde Øger fødevaresikkerheden (anvender forsigtighedsprincippet) Bidrager til CO 2 reduktion og dermed energiplanen Mindsker fosfor-tilførslen til naturen Muliggør hjemmemarked til øgning af miljøeksport Valgfrihed: Kommuner, der er utrygge ved spredning af slam på landbrugsjord, vil ikke blive straffet økonomisk
SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE
SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden
Bilag til pkt. 6. Lynettefællesskabet I/S. Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg
Bilag til pkt. 6 Lynettefællesskabet I/S Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg August 2009 Lynettefællesskabet I/S Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg August 2009 Ref 9459701
80% slam genanvendes til landbrugsjord i Danmark, hvordan er det muligt? v/sune Aagot Sckerl, formand
80% slam genanvendes til landbrugsjord i Danmark, hvordan er det muligt? v/sune Aagot Sckerl, formand Fosforutredningen Studieresa + workshop Öresundsverket, Helsingborg den 15. januar 2019 Sune Aagot
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Biogødning (spildevandsslam) - Hvad består det af? Hvorfor skal det bruges? Hvordan håndteres det?
Biogødning (spildevandsslam) - Hvad består det af? Hvorfor skal det bruges? Hvordan håndteres det? EnviNa-kursus d. 28. oktober 2015 i Horsens v./ Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen, HedeDanmark Konklusion
Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Bilag 2 Slamdisponering
30.11.07/22.02.08 107 1495 Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 1 af 12 Bilag 2 Slamdisponering Fremtidig spildevandsstruktur Planlægning Assens Kommune Februar 2008 30.11.07/22.02.08
Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Anbefaling: Spildevandsslam på produktionsjord
Punkt 5. Anbefaling: Spildevandsslam på produktionsjord 2014-13990 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at KKR Nordjylland svares som anført i forslag til svar til KKR Nordjylland,
Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen?
Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen? Mette Marie Nielsen & Alan Sørensen Miljøstyrelsen De 4 tog - Input til ny affaldsplan Advisory board for CØ EU s CØpakke Evaluering af RS1
Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST SOLLYS VAND ILT (O2) KULDIOXID (CO2) FOSFOR MICRONÆRINGSSTOFFER KVÆLSTOF Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer
Nye afgifter på affald
Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke
Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet
Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier
et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond
Ammonia Recover plant et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia recover plant med tilskud fra vandsektorens teknologifond the Green Aqua Ammonia Recover plant is a Win Win offer for the
Notat. Vedrørende: Renseanlæg Avedøre - testindfyring af CP Kelco industrispildevandsslam Dato: 8. august 2016
BIOFOS A/S Refshalevej 250 DK-1432 København K [email protected] www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 60 19 20 Notat Vedrørende: Renseanlæg Avedøre - testindfyring af CP Kelco industrispildevandsslam
CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen
Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet
Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%
Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation
Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål (BGORJ) Anders Bredmose, Sekretariatsleder
Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske (BGORJ) Anders Bredmose, Sekretariatsleder Silkeborg, Onsdag den 5. september 2007 Overskudsslam affald eller ressource? Tak til Thomas og til Ferskvandcentret
AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03
AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI
Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet
Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--
Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab
Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.
Biogødning er meget mere end fosfor. Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer til Jordbrugsformål
Biogødning er meget mere end fosfor. Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer til Jordbrugsformål EVA-temadag d. 15. september 2016 i Vejle v./ Sune Aagot Sckerl, formand for BGORJ Konklusion
Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer
Spor 3 - Renseanlæg. Udnyttelse af kapacitet i rådnetanke
Spor 3 - Renseanlæg Udnyttelse af kapacitet i rådnetanke Camp 2: Bæredygtig behandling af organisk dagrenovation på Sjælland d. 16. november 2015 B!ngs, Vesterbrogade 149, 1620 Kbh V 1 Indhold 1. Baggrund
Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen
Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen GMO Status Europa / USA Hvorfor / hvorfor ikke? Forskellige holdninger og konklusioner Andre forskelle mellem kontinenterne Lille gødnings-
Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS
Madaffald, seminar og møde, Dansk Affaldsforening Silkeborg, 8. juni 2016 Margrethe Askegaard SEGES, Økologi [email protected] MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS ØKOLOGIEN I DANMARK VOKSER Det økologiske areal i Danmark
Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)
Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt J.nr. mst-703-00015 Den 3. april 2008 Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 191 (alm. del) stillet af Folketingets
Hvad er Biogas? Knud Tybirk [email protected]
Hvad er Biogas? Knud Tybirk [email protected] Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion
Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen
Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder
Slam i jordbruget, strategi for Århus Kommune
Århus Kommune Natur og Miljø Slam i jordbruget, strategi for Århus Kommune Natur og Miljøchef 25. april Århus Kommune Natur og Miljø Vision Udgangspunkt: Bæredygtig udvikling Mest miljø for borgernes penge
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer
Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Biogasanlægget - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Brancheforeningen for Biogas Hvem er Brancheforeningen?
Genanvendelse af tagpap
«From Roof to Road» Innovative recycling of bitumen felt roofing material Genanvendelse af tagpap Karsten Rasmussen 11. maj 2012 1 Workshop genanvendelse af tagpap Indhold Historien Konceptet Udfordringerne
Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi
Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Kan udbytterne opretholdes? Hvem bliver berørt? Hvordan harmonere udfasning med ønskerne om en fordobling
Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen
Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse
Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.
Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.
Ekstraktion af næringsstoffer fra forskellige typer af aske. Tina Johnsen Kemiingeniør Kommunekemi a/s
Ekstraktion af næringsstoffer fra forskellige typer af aske Tina Johnsen Kemiingeniør Kommunekemi a/s Kort om Kommunekemi Grundlagt 1971 af Kommunernes Landsforening Juni 2010 solgt til EQT (Kapitalfond,
Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:
Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal
Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion
Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen
Fra affald til ressourcer
Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i
Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget.
Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget. Konsekvens 40 % reduktion af husdyrproduktionen 34,6 k g P /ha Røgrenser Situation
Slamhåndtering. Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring
Slamhåndtering Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring Behandling og afvanding af slam fra recirkulerede akvakulturanlæg ved anvendelse af slammineraliseringsanlæg Steen Nielsen Orbicon A/S Ringstedvej
Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 353 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe Kontor FK2 Dato 10. august 2018 J
Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
