Erhvervsmæssig Træklatring i Danmark

Transkript

1 Erhvervsmæssig Træklatring i Danmark KOMPENDIUM Bjarne Christensen

2 1 Registreringsblad Materialet er udviklet til deltagere i AMU-uddannelserne: Grundlæggende træklatring og Udvidet træklatring Copyright december 2012 Ministeriet for Børn og Undervisning Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Bjarne Christensen, Ole Sejr Jakobsen og Henning Johansen, Skov & Landskab, Skovskolen. Materialet kan frit kopieres. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af denne tekst: Dette materiale indeholder en gennembearbejdning af undervisningsmaterialet til AMUuddannelserne: Grundlæggende træklatring og Udvidet træklatring, december 2012 for Ministeriet for Børn og Undervisning af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Bjarne Christensen, Ole Sejr Jakobsen og Henning Johansen, Skov & Landskab, Skovskolen. Side 2

3 2 Indholdsfortegnelse 1 Registreringsblad Indholdsfortegnelse Forord Indledning Arbejdsmetoder og Klatreteknik Valg af Arbejdsmetode Klatreteknik Klargøring og sikkerhed Kommunikation og samarbejde Fysisk og psykisk opvarmning Hensyn til Installationer i omgivelserne Redning af nødstedt klatrer Arbejdsmiljøloven og anden lovgivning Afspærring Udstyr til klatring og beskæring Arbejdsselen Klatrereb, slynger og kambiumbeskyttere Karabiner Mastegjorde, mekaniske rebbremser og hjul Ascendere Kastepose, kasteline og linekurv Klatresporer Håndsav og motorsav Personlig sikkerhedsudrustning og anden påklædning Transport og Opbevaring af udstyr Kontrol, Eftersyn og Vedligeholdelse af udstyr Knob og stik Oversigt over knob og stik Skæreteknik Valg af snit Træarters styrke Beskæring og Træbiologi Træets opbygning og vækst Beskæringstidspunkt Beskæringsformer Simpel nedfiring Udstyr til simpel nedfiring Nedfiringsteknik i træet Nedfiringsteknik på jorden Side 3

4 114 Snatching (nedfiring af top) Ansvar, erstatning og forsikring Ni typiske cases Litteratur og Links Litteratur Links Bilag Opsætning af kambiumbeskytter fra jorden Flytning af reb over gren(loop) Side 4

5 3 Forord Dette kompendium er skrevet til brug på AMU kurserne Grundlæggende- og Udvidet træklatring. Det er et dynamisk kompendium der revideres løbende. 3. udgave er en næsten fuldstændig omskrivning af tidligere versioner. Der vil derfor helt sikkert mangle noget og der vil være større eller mindre fejl. Hvis læseren vil hjælpe med at forbedre dette kompendium så tøv ikke med at sende en mail til nedenstående forfatter på forhånd tak. 1. udg Bent Jensen, Lars Nørholm og Henrik Zeltner med enkelte rettelser udg Bjarne Christensen, Ole Sejr Jacobsen og Henning Johansen (få rettelser) 3. udg. December 2012 Bjarne Christensen, Ole Sejr Jacobsen, Henning Johansen, Fotografier: Ole Sejr Jakobsen og Bjarne Christensen Skov & Landskab, Skovskolen Tegninger: Allan Bo Jensen Layout: Bjarne Christensen December 2012 Bjarne Christensen Side 5

6 4 Indledning I skovene, i landskabet samt i parker og haver beskæres eller fældes store træer ofte under vanskellige forhold. De skovarbejdere, gartnere, elværksmedarbejdere m.fl., der udfører arbejdet, skal beherske arbejdsmetoderne og have det rigtige udstyr for at kunne udføre arbejdet forsvarligt. Endvidere skal viden om træpleje, træbiologi og interesse for æstetik, bidrage til at de beskårne træer fortsat er vitale og udvikler sig harmonisk. Beskærings- og fældearbejde er farligt, og Arbejdstilsynet har bestemt, at arbejde med motorsav i træer og fældning fra toppen, kun må udføres af de ansatte, der har gennemgået Skovskolens kursus i udvidet træklatring eller tilsvarende oplæring. Skovskolen holder løbende kurser i træpleje, grundlæggende og udvidet træklatring samt nedfiring. Dette kompendium vil blive brugt i undervisningen og fungere som opslagsbog for kursisterne i hverdagen herefter. Du kan kun arbejde effektivt og sikkert, hvis du er uddannet af kyndige vejledere, har respekt for arbejdet, konstant træner og er i god fysisk form (samt kender dine be-grænsninger og behovet for opvarmning). Metoderne kan ikke læres ved læsning alene. Træpleje og fældning ved klatring er risikabelt arbejde. Et hovedmål med kompendiet er derfor at fremme sikkerheden. Vi gennemgår både sikkerhed under de enkelte metoder og i et generelt kapitel. Vi ønsker at påvirke holdningen til træbeskæring. Selv om kompendiet primært fokuserer på teknik og sikkerhed, omtaler vi derfor kort biologiske og æstetiske spilleregler. Samtidig opfordrer vi vore kursister til at forbedre træbeskæringens omdømme ved at arbejde bevidst og kritisk, ofte er en fældning af hele træet en bedre løsning end en forkert beskæring. Mange beskæringsopgaver foregår nær veje, bygninger eller ledninger. Derfor behandler vi ansvars-, erstatnings- og forsikringsspørgsmål. Til sidst er samlet definitioner af knob og stik samt specifikationer på tovværk og andet udstyr. Vi ønsker, at kompendiet vil blive brugt flittigt og kritisk. Der er ikke mange endelige sandheder indenfor området, og både metoder og udstyr udvikles løbende. Vi modtager derfor gerne kritik og forslag til forbedringer af både kompendiet og de beskrevne metoder og udstyr. Vi planlægger efter behov at revidere kompendiet, så det til stadighed giver en præcis og korrekt gennemgang af de fremherskende metoder indenfor træbeskæring. Vi bruger i kompendiet en række engelske navne for forskelligt udstyr, da disse typisk anvendes i fagsproget. Side 6

7 5 Arbejdsmetoder og Klatreteknik 51 Valg af Arbejdsmetode Klatring og især klatring med en motorsav er risikobetonet arbejde. Det er derfor vigtigt at overholde nogle sikkerhedsmæssige og praktiske spilleregler. Er klatring den bedste løsning? Ved al træklatring gælder, at den personlige sikkerhed kommer først. Derefter kommer hensynet til træet, og omgivelserne. Det betyder at du ved hver ny opgave nøje skal overveje om klatring er den sikreste eller eneste mulige metode til netop den opgave og om der kunne findes tekniske hjælpemidler der ville forbedre sikkerheden. F.eks. så kunne det være at opgaven ville være løst mere sikkert fra en lift, og i så fald bør du vælge lift til opgaven. Eller at en stige ville give en hurtigere og mere sikker adgangsvej til træet. Dette kompendium dækker kun klatremetoder og vil kun i mindre omfang komme ind på andre tekniske hjælpemidler. Alligevel er denne vurdering vigtig i en sikkerhedsmæssig sammenhæng. Er din klatremæssige oplæring og viden tilstrækkelig? Klatremetoderne beskrevet i det følgende er kun sikre, hvis den nødvendige oplæring har fundet sted. Klatreteknik og praktisk erfaring kan ikke læres ved at læse i en bog. Professionel vejledning og praktisk undervisning er vigtig hvis du vil have glæde af træklatring. Husk at egne eksperimenter og afprøvning af nyt grej og teknikker sker sikrest i meget lav højde! To-punkts reglen! For alle arbejdsopgaver gælder, at når du skal til at arbejde med håndsav eller motorsav oppe i træet, så skal du være fastgjort med 2 punkter. Det ene punkt skal være et funktionsdygtigt klatrereb, det andet punkt kan være en mastegjord, den anden ende af klatrerebet eller et andet klatrereb. Årsagen til at du skal have et funktionsdygtigt klatrereb monteret er den simple, at det er din eneste chance for med én hånd hurtigt at kunne fire dig selv til jorden, hvis noget uventet sker. To-personer reglen! Ved al træklatring hvor der arbejdes med håndsav eller motorsav, skal der være 2 personer og 2 sæt klatregrej til stede. Begge skal kunne klatre. De udgør et team, så der undgås fejltagelser. Jordmanden skal have adgang til et sæt klatregrej således at han kan udføre en redning af en nødstedt klatrer. Det kan i nogle tilfælde (især i store træer) være formålstjenligt allerede fra starten af arbejdet at etablere et ekstra klatrereb i træet som redningsline. Hvad er arbejdsopgavens karakter og omfang helt præcist? For at vælge den metode, der egner sig bedst, må du tænke på arbejdets karakter. Skal træet fældes, beskæres eller er det blot nogle grene, der skal fjernes? Er det et løvtræ eller et nåletræ? Er grenene stærke eller svage? Er træet sygt eller i god vækst? Er træet let at klatre i eller er det vanskeligt? Er der god plads omkring træet? eller er der andre forhindringer rund omkring eller i jorden? Hvis træet skal fældes: Skal Træet fældes (topkappes) kan du tillade dig at bruge klatresporer. De fleste klatrere vil have fordel af og større sikkerhed ved at anvende klatresporer under arbejdet, dette gælder især ved klatring ud af store grene på løvtræer, her er det noget nemmere at finde fodfæste med sporer end uden. Se afsnittet om Klatreteknik med klatresporer. Side 7

8 Hvis træet skal beskæres: Skal træet beskæres eller skal der fjernes nogle få grene så må du ikke bruge klatresporer da de laver sår på træet, som er indfaldsveje for svampe og bakterier. Klatretekniske udfordringer? De fleste opgaver med træklatring vil stille klatreren overfor følgende klatretekniske udfordringer: Hvordan får jeg adgang til træets grene/krone? Hvordan vælger jeg og etablerer et godt ankerpunkt til mit klatrereb? Hvordan kommer jeg rundt i kronen og ud på grenene? Hvordan får jeg udstyret ned igen? Disse spørgsmål bliver forhåbentlig besvaret i beskrivelserne af de forskellige teknikker senere i denne bog. Eksempel på et basis sæt udstyr til træklatring for 1 person Hjelm med hagerem visir og høreværn Klatresele Klatrereb/klatrereb (1 stk. a 45m længde) + rebpose Kambiumbeskytter Prusikslynge (1 eller 2 stk. af 80cm længde) Karabiner (8 stk. med 3-vejslås) Mastegjorde med justeringssystem (1 eller 2 stk. af 3 m's længde) Kasteline, kastepose og linekurv Rednings-ottetal Håndsav Grejtaske/-kasse hjælps kasse, kompresforbinding og nødvendigt sikkerhedsbeklædning hvis der skal arbejdes med motorsav. Alt udstyr der anvendes til erhvervsmæssig træklatring skal være CE mærket og godkendt til personløft og arbejde i højden. Al eftersyn og vedligehold af udstyr skal foregå i overensstemmelse med arbejdstilsynets regler for anvendelse af personlige værnemidler. 52 Klatreteknik 521 Adgang til Træet Afhængig af træets størrelse, og især af hvor langt der er op til den første gren er der forskellige teknikker at vælge mellem når du skal i gang med at klatre. Her beskæftiger vi os udelukkende med klatring uden sporer (for klatreteknik med sporer se afsnittet om klatresporer). Alle de omtalt teknikker i dette afsnit hører under begrebet DobbeltRebsTeknik (DdRT, Efter den engelske forkortelse Doubled Rope Technique som faktisk skulle oversættes med "fordoblet rebteknik") Klatring i træer fra jorden ved skift mellem to mastegjorde Den nemmeste situation er hvor træet har tilpas mange grene helt ned til jorden. I den situation kan du klatre op gennem træet ved hjælp af at skifte mellem 2 mastegjorde eller ved hjælp af skift mellem en mastegjord og en ende af klatrerebet brugt som mastegjord (monteret med karabiner, prusikslynge, glideknude og indbindingsknob) Husk at fastgøre dit klatrereb, prusikslynge og hovedkarabin bag på selen inden du klatrer op så det er klar til at etablere dit ankerpunkt når du når toppen. Mastegjordene justeres undervejs, så du kan bevæge dig frit under klatringen. Husk på sikkerheden og vær bevidst om hele tiden at reducere risikoen for et fald i et statisk system. Side 8

9 Mastegjorden skal hvile på en gren og du må ikke klatre højere end at mastegjorden stadig er vandret. Herefter må der skiftes ved at den anden mastegjord placeres over en gren højere oppe. Først når mastegjorden er gjort fast og du har tjekket at den holder og karabinen er lukket, løsnes den underste, og du kan klatre videre til næste gren. Her skifter du på samme måde igen. Planlæg din rute op gennem træet og planlæg placeringen af mastegjordene således at det giver mindst muligt bøvl og så du kan bevæge dig så frit som muligt opad. Etablering af klatrereb over en gren ved hjælp af kast med kastebundt (Stroppemetoden) Teknikken kan bruges hvis de første grene er uden for rækkevidde af dine arme, men ikke så langt oppe at du ikke kan kaste til dem med et kastebundt lavet med enden af klatrerebet. I denne situation kan en stige jo også ofte anvendes (se afsnittet om stiger). Teknikken kan også bruges ved sikring af klatringen op igennem kronen(i stedet for at bruge mastegjorde) og især hvis der er en vanskelig passage på vejen hvor du ikke umiddelbart kan nå den næste gren ved hjælp af almindelig klatreteknik (hænder og fødder). Du skal helst kunne kaste til 2. eller 3. nederste gren, da det ellers kan blive for fysisk krævende at komme videre i træet. Med andre ord - der skal helst være noget at stå på, når du når op til den gren klatrerebet ligger på. Du udser dig nu en gren, som er stærk nok til sikringspunkt og en rute i træet. Klatrerebet trækkes igennem glideknuden, så du har så meget reb, at du kan kaste enden op over den valgte gren. Lav et lille kompakt kastebundt, så det er mere præcist at kaste med og således at bundtet lettere folder sig ud efter at have passeret grenen. Derefter binder du dit indbindingsknob (eller bruger det syede øje) og sætter klatrerebet i den samme karabin som Prusikslyngen sidder i (hovedkarabinen i selens indbindingspunkt) Du har nu lavet en løkke med klatrerebet omkring grenen. Ved at hive dig op i rebet og flytte glideknuden opad bliver løkken mindre, og du flytter dig op. Det kræver en del øvelse at bevæge sig op. Hvis du støtter med benene mod stammer grene og læner dig tilbage, så du ligger næsten vandret, bliver det lettere at bevæge hoften opad og dermed at kunne flytte glideknuden opad. BEMÆRK! ved denne teknik (DdRT) vil klatrerebet komme til at slide på oversiden af grenen. Det er ikke godt for grenen (og træet) og heller ikke godt for rebet. Derfor skal du kun bruge denne teknik over korte afstande og ikke i meget følsomme træer, som f.eks. tyndbarkede træer i saftstigningsperioden hvor barken er meget løs. I øvrigt vil den øgede friktion mod rebet også betyde at du skal bruge relativt flere kræfter på at komme op i træet set i sammenligning med anvendelse af en Kambiumbeskytter. Skift ved gren: Når du er kommet op til grenen, du hænger i, er der forhåbentligt en gren at stå på således at du kan fastgøre dig med en mastegjord og så mange grene at du kan klatre videre op igennem kronen ved hjælp af skift med mastegjorde. Alternativt kan du lave et tilsvarende system med den anden ende af klatrerebet og placere dette system omkring en gren højere oppe, flytte din vægt over i det nye system inden du fjerner det Side 9

10 første!! og således arbejde dig op gennem kronen til der hvor du skal etablere dit ankerpunkt/topsikring. Etablering af Kambiumbeskytter og klatrerebet i træet ved hjælp af kasteline og kastepose Hvis der er langt op til den først egnede gren i et træ, er det svært at kaste selve klatrerebet derop. Ved at bruge en kasteline med en kastepose, som lod, kan du (med nødvendig øvelse og teknik) etablere et ankerpunkt meget højt oppe i træet, måske der hvor det skal være, for at kunne starte på arbejdet i træet! Kastelinen kan kastes og med den nødvendige teknik kan dygtige klatrere nemt kaste 30 meter i højden, hvilket skulle være nok til de fleste træer i Danmark. Andre måder at skyde en line op på, som kan være formålstjenlig i mange situationer findes. Her skal kun nævnes den store slangebøsse (Bigshot) fordelen ved den er at man kan stå på en meget trang plads og ramme ret præcist højt oppe over hovedet. En anden fordel er at den er hurtigere at lære og bruge. Fremgangsmåde ved opsætning af kambiumbeskytter fra jorden: 1. Træk kasteposen igennem den store ring på kambiumbeskytteren ("fra udvendig side på kambiumbeskytteren og ind") 2. Kast posen op over den gren/grenkløft du vil bruge. Grenen må ikke være større end at kambiumbeskytteren nemt kan nå rundt om den. 3. Fir posen ned og sørg for at den kommer ned samme vej som den kom op (kastelinen må kun ligge op omkring den gren du skal bruge som ankerpunkt) 4. Bind posen af og træk kastelinen igennem det lille øje på kambiumbeskytteren("indefra og ud") og bind kasteposen på kastelinen igen på den anden(ydre) side af den lille ring. 5. Træk i kastelinen på den udvendige side af den store ring i kambiumbeskytteren. Træk i kastelinen indtil kambiumbeskytteren letter fra jorden og sørg for at kambiumbeskytteren vender rigtigt og at der ingen grene er mellem linerne fra kambiumbeskytteren og op til ankergrenen. 6. Træk kambiumbeskytteren op til grenen og med et lille hurtigt nøk trækkes den lille ring (og kasteposen) gennem grenkløften/over grenen således at kambiumbeskytterens ringe slår sammen under grenen, med et hørligt "kling". 7. Fir posen til jorden (stadig uden at der er grene mellem linerne). 8. Bind kasteposen af og bind klatrerebet på kastelinen i stedet. 9. Træk klatrerebet op gennem ringenen og tilbage til jorden. Klatrerebet er klar til indbinding i selen. Nu kan man så komme op i træet ved hjælp af stroppemetoden. Men i nogle tilfælde er der meget langt til de første grene og derfor kan stroppemetoden være meget fysisk krævende og også en uhensigtsmæssig belastning af kroppen. Det er derfor på sin plads at beskrive nogle hjælpemetoder. Næsten alle de beskrevne hjælpemetoder udnytter benene i højere grad, hvilket er fornuftigt idet benenes muskelgrupper er større end armene og derfor er det fysiologisk hensigtsmæssigt altid at udnytte benene så meget som muligt. Hjælpemetode 1: Brug af en ekstra prusikstrop (prusikklatring): En meget simpel metode til at flytte belastningen over på benene er at montere en fodslynge på klatrerebet under glideknuden. Fodslyngen (eller den ekstra prusikslynge) bindes på med en glideknude og man kan da træde op og stå i fodslyngen imedens man flytter den øverste glideknude. Når den øverste glideknude er flyttet så højt man kan nå. Belaster man den imedens man så flytter fodslyngen opad og så fremdeles. Metoden er selvfølgelig Side 10

11 langsommere, fordi man skiftevis skal flytte 2 glideknuder, men ikke nær så fysisk belastende som stroppemetoden. Hjælpemetode 2: Brug af en fodascender: I handelen findes ascendere, der kan spændes på fødderne (kan købes både til venstre og højre fod). Ved at montere en fodascender kan klatreren udnytte benenes muskler på samme måde som ved den ekstra prusikslynge. Metoden er hurtigere fordi man kan koncentrere sig om at bruge hænderne til at flytte glideknuden med. Hjælpemetode 3: Brug af footlockteknik: I stedet for en ekstra prusikslynge eller fodascender kan Footlockteknik anvendes på rebet under glideknuden. teknikken kræver en del træning, se afsnittet om footlockteknik. Hjælpemetode 4: Brug af et lille hjul til at skubbe glideknuden med: Ved stroppemetoden bruges først begge arme til at trække ned i klatrerebet med, dernæst fastholdes positionen med den ene hånd, imedens man med den anden flytter glideknuden op af rebet. Det er en anstrengende statisk belastning af den arm/skulder der skal holde vægten imedens man skubber glideknuden opad. Denne belastning kan afhjælpes ved at montere et lille hjul under glideknuden, herefter kan man bruge begge arme til at trække i rebet med og hjulet vil automatisk skubbe glideknuden med opad : Adgang til træet ved hjælp af enkeltrebsteknik (SRT) Se afsnittet om SRT. Adgang til træet ved hjælp af fodlåseteknik (Footlock) Se afsnittet om Footlock. 522 Etablering af Topsikring (Ankerpunkt) Ankerpunktets styrke Hvad enten du etablerer ankerpunktet fra jorden eller klatrer op og placerer det, skal du sikre dig at det er stærkt nok til at bærer din vægt også ved et evt. lille styrt og det skal også kunne holde til et betydeligt sidetræk hvis du skal ud at arbejde langt ude på en sidegren.. Et ankerpunkt skal i følge normen kunne tage en belastning på 10kN (1000 kg) Grenen eller stammen, du sikrer dig til, skal (som tommelfingerregel) have en diameter på mindst 10cm og være frisk. Ved svage træ typer som f.eks. lærk, pil, hestekastanje skal du sikre dig til tykkere stammer/grene (12-15cm). Valg af topsikringens placering Topsikringen bør være sat så højt oppe i træet som muligt eller så nær lodret over det sted hvor du skal arbejde, som nu muligt. Det vil give dig den bedste støtte i klatrerebet. Vælg en vid grenkløft og undgå spidstveger. Spidstveger er svagere og de kan give problemer hvis din topsikring skal kunne nedtages igen fra jorden af. Hvis muligt så læg altid topsikringen rund om den stærkeste part, som jo oftest er selve stammen. Etablering og indbinding i selen Topsikringen etableres oftest med en kambiumbeskytter, men kan også bare være klatrerebet der ligger i en grenkløft. Når kambiumbeskytteren er placeret (stor ring til venstre og lille ring til højre) trækkes klatrerebet gennem de to ringe (først fra højre gennem den lille ring og ud gennem den Side 11

12 store) og fastgøres med en karabin(hovedkarabinen) i selens indbindingspunkt. fastgøringen i indbindingspunktet kan være et bundet fast øje (f.eks. dobbelt ottetal eller pælestik med lås) eller rebet er født med et færdigsyet øje. Med Prusikslyngen bindes et glideknude (oftest bruges en prusik - dobbelt slyngstik) omkring den lange ende af klatrerebet, men mange andre glideknuder kan (under kyndig vejledning) anvendes. Prusikslyngen monteres ligeledes i hovedkarabinen i selens indbindingspunkt. Efter etableringen af ankerpunktet og indbindingen i selen skal du teste/tjekke forskellige ting: At glideknude og indbinding kan holder dig. Stram glideknuden op og slæk mastegjord så meget at du kommer ud og hænge i ankerpunktet. At klatrerebet hænger ned gennem træet den vej, du vil fire dig ned. At klatrerebet kan nå dobbelt til jorden. At der er bundet et stopknob i den anden ende af klatrerebet. De sidste tre punkter tjekkes ved at hale den lange ende af klatrerebet op til dig når du sidder med den anden ende af rebet i hånden kan du (eller din jordmand) se om rebet når dobbelt til jorden. Hvis ikke må du flytte ankerpunktet længere ned eller etablere endnu et klatrereb længere nede eller få et længere klatrereb op. Herefter bindes stopknob på enden af rebet og det kastes ned den vej du vil ned igennem træet. Glideknuden virker som lås. Du trækker i den når du skal nedad. Derved bliver løkken omkring sikringspunktet større, og du bevæger dig nedad. Når du slipper glideknuden, bremser den og låser. Du skal kontrollere nedfiringen ved at holde igen på den lange ende af klatrerebet under glideknuden med den anden hånd. Når du skal opad trækker du i den døde ende af klatrerebet med begge hænder under glideknuden og samtidig skyder du hofterne opad, holder herefter positionen med en ene hånd medens du samtidig skyder glideknuden opad med den anden hånd etc. etc. (kræver "lidt" øvelse). 523 Klatring ud på grene og rundt i trækronen Når du har etableret ankerpunktet/topsikringen er du klar til at bevæge dig ud på grenene og rundt i træets krone. Planlægning af klatringen rundt i træet: Det er vigtigt at prøve at planlægge rækkefølgen af arbejdsopgaver bedst muligt så du undgår at skulle bevæge dig unødigt meget rundt i træet. Som regel er det hensigtsmæssigt at starte med de nederste grene og i den side hvor der er plads til at de kan falde. Nogle gange, især ved beskæringsopgaver, vil det være hensigtsmæssigt at starte fra toppen for bedre at kunne se hvordan træet skal komme til at se ud når beskæringen er færdig (træets form). Andre gange er det vigtigt at overveje (inden du fjerner den!) om en bestemt gren eller top skal anvendes senere i arbejdsprocessen til et ankerpunkt/topsikring eller som støttepunkt for arbejde ude på en gren. Tænk på at dit klatrereb hele tiden skal kunne støtte dig bedst muligt og derfor skal det kunne bevæge sig så frit som muligt mellem dig(der hvor du skal arbejde) og ankerpunktet oppe i toppen af træet. Sikkerhed: Side 12

13 Det er vigtigt at tænke på at du hele tiden skal bruge dit klatrereb til at tage så meget af din vægt som muligt og til at holde balancen med. Tænk også på hvordan du kan undgå skader fra et eventuelt fald. Hold klatrerebet mest muligt strammet op hele tiden, såedes at et seriøst lodret styrt undgås. Brug mastegjorde til at sikre dig med ude på grenene så et pendul styrt undgås, selvom et pendulstyrt ikke i sig selv er problematisk, så kan mødet med stammen være "ubehagelig"!. Ved beskæringsopgaver kan det blive nødvendigt at bevæge sig op over sit ankerpunkt. Dette skal begrænses mest muligt da risikoen for skader ved et styrt er stor i denne situation, sørg også her for at bruge mastegjorde til at fastgøre dig med. Husk ved brug af dobbeltrebsteknik er det et "dobbelt statisk" system du hænger i. Selv et lille styrt i dette system vil virke ubehageligt på grund af den hurtige opbremsning (højt fangryk). Positionering: Hvis den stamme/gren du vil bruge til at fastgøre dig i, (med mastegjorden) er meget glat(uden grene) eller har en vinkel så mastegjorden ikke kan blive i den position du gerne vil have, så kan mastegjorden lægges dobbelt omkring stammen/grenen og derved opnår du at den låser omkring stammen/grenen. Derved forhindrer den dig i at skride ned af stammen/ind af grenen. Udnyt placeringen af ankerpunktet i forhold til dit balancepunkt når du skal stå på en gren, ved at positionere dig på den side af grenen hvor klatrerebet (og ankerpunktet) trækker dig ind imod grene i stedet for væk fra denne. Dette vil gøre det noget nemmere at stå på grenen. Hvis ankerpunktet er placeret for langt væk og klatrerebet ikke yder nok støtte der hvor du skal ud og arbejde kan du etablere et ekstra ankerpunkt(ekstra klatrereb) eller et støtte ankerpunkt (redirect). Et ekstra ankerpunkt kan laves med den anden ende af klatrerebet eller ved at medbringe et ekstra klatrereb. Hermed har du to dynamiske støttepunkter og dermed meget nemmere ved at holde balancen og du kan også bevæge dig sidelæns i kronen ved at vælge sikringspunkter ved siden af hinanden og gynge fra det ene punkt til det andet. Klatrerebet, der hænger dobbelt bag og under dig, skal hele tiden hives med, så den ikke hænger fast. Da du hele tiden er sikret i to punkter, kan du bruge saven, når det passer. Jo højere dit sikringspunkt er i forhold til dig selv, jo lettere kan du bevæge dig ud på sidegrene og stadig holde balancen og hænge i klatrerebet. Bevæger du dig vandret ud fra dit sikringspunkt, har du ikke den samme støtte som ved et højt sikringspunkt, og samtidig falder/gynger du længere inden klatrerebet bremser dig. Side 13

14 Et støtteankerpunkt(redirect) etableres ved at placere en slynge med en karabin omkring en gren der hvor du vil have støtte ankerpunktet, og "clippe" dit klatrereb ind i karabinen. Herved har du flyttet dit ankerpunkt og dermed(forhåbentlig) opnået bedre støtte for dit arbejde. Sikring ved nedtagning af stammestykker Når du arbejder med nedtagning af stammestykker, hvor det ikke er muligt at sikre dig over snitstedet (i luften), må du sikre dig på stammen under snitstedet. Du bruger da enten en justerbar kambiumbeskytter, eller du har efterladt tilstrækkeligt mange stabbe på træet, som kambiumbeskytteren eller klatrerebet direkte kan hvile på. kambiumbeskytteren lægges rundt om stammen ½meter under mastegjorden og holdes så stram som muligt. Også prusikslyngen kortes ind således at et evt. fald hurtigst muligt fanges af klatrerebet. Hvis det bliver nødvendigt(ildebefindende, savskade, o.l.), kan du fire dig hurtigt ned ad klatrerebet og hvis mastegjorden saves igennem er du stadig sikret af klatrerebet. Nåletræer Hvis nåletræet har en meget tæt grensætning eller er overgroet med en slyngplante og du skal fælde det ved topkapning. Så kan det lette arbejdet meget, hvis du fjerner grene på vejen op. Brug da samme sikringsmetode som ovenfor, ved nedtagning af stammestykker både når du fjerner grene og ved nedtagning af stammen. 524 Nedtagning af udstyr fra træet Det er ikke god klatreetik at lade udstyr falde frit ned fra et træ ligesom du heller ikke under arbejdet må tabe udstyr. En grundregel er derfor at alt udstyr skal medbringes hængende i selen eller nedtages på en måde så det ikke falder frit. Ingen regler uden undtagelse - så "rene" reb og kasteliner må gerne (under kontrol) dumpes fra træet. Nedtagning af kambiumbeskytter Inden du forlader træet skal du kontrollere: Kig efter at kambiumbeskytteren ligger på en måde så den kan trækkes ned, nede fra jorden, uden at den store ring kiler sig fast i en spidstvege. Kontroller også hvilken side den store ring er på? Den skulle gerne befinde sig på samme side som dit indbindingsknob/syede øje på klatrerebet. Dette får betydning når du står nede på jorden og skal trække kambiumbeskytteren ud af træet og det er ikke sikkert at du nede fra jorden kan se hvordan kambiumbeskytteren vender. Kig efter at du ikke har efterladt andre "dimser" hængende i træet Sørg så vidt muligt at fire dig ned i en lige linie i den retning hvor ringene i kambiumbeskytteren peger og helst på det sted i træet hvor der er mest fri for grene. Dette vil lette arbejdet med at nedtage kambiumbeskytteren. Undlad også så vidt muligt at fire dig ned igennem grenkløfter langt ude fra stammen, da det også vil vanskeliggøre nedtagningen af kambiumbeskytteren. På jorden: Fjern udstyr fra klatrerebet og bind knuderne op Bind et overhåndsknob 20cm inde på den ende af klatrerebet der går op igennem den store ring (burde være den ende hvor indbindingsknobet har siddet, forhåbentlig kan du huske hvilken det er?). Ideen er at overhåndsknobet skal kunne trækkes igennem den store ring, men ikke igennem den lille og derved kan kambiumbeskytteren trækkes ud af træet. Der findes mange andre metoder og dimser der kan bruges i denne sammenhæng, følg producentens anvisninger. Bind kastelinen på tampen med dobbelt halsstik eller tømmerstik efterfulgt af mulestik. Stram knuderne godt til. Ideen er at kastelinen forhindrer kambiumbeskytteren i at falde til jorden med et drøn og samtidig har du en mulighed for at trække klatrerebet tilbage hvis processen ikke lige gik som den skulle! Side 14

15 Træk overhåndsknobet og kastelinen op mod kambiumbeskytteren ved at trække i den anden ende af klatrerebet. Hold imod i kastelinen så det ikke går for stærkt når knobet nærmer sig den store ring i kambiumbeskytteren. Lirk overhåndsknobet igennem den store ring ved at slå frem og tilbage med klatrerebet i samme plan som kambiumbeskytteren. Hold hele tiden også fat i kastelinen, uden dog at trække kontra. Når knobet er igennem den store ring trækkes hårdt og hurtigt således at den store ring trækkes op igennem kløften. Herefter kan du langsomt og under kontrol trække kambiumbeskytteren ned ved at trække i klatrerebet og fire på kastelinen. Kastelinen (afhængig af længde) kan hurtigt slippe op fordi der jo bruges 4 x højden af kastelinen. Det er ikke noget problem: Når enden af kastelinen nærmer sig bindes knuder og andre ting af kastelinen (hvis noget er bundet på den) og du slipper enden. Herefter vil kambiumbeskytteren falde (men ikke styrte) langsomt ned på grund af den friktion der er i kastelinen. Nogle gange kan friktionen i kastelinen drille, og gøre at den sætter sig fast så du ikke kan trække kambiumbeskytteren længere, som regel kan det nemt løsnes ved at lave nogle bølgebevægelser og flitsbue træk op gennem rebet og linen. Nedtagning af Reb og liner Reb og liner der hænger over grenkløfter og lignende kan hives ned efter at alle knuder på dem er bundet op og alt andet udstyr er fjernet fra dem. Kig alligevel efter en ekstra gang hvad det er de falder ned på!! Har du fjerne motorsave og andre skarpe genstande eller står der en rosenbusk eller berberis der hvor rebet falder? Læg så vidt muligt reb og liner ned i deres respektive opbevaringsbeholdere efterhånden som de trækkes ned. Klatrerebet fodres fra en ende af ned i rebposen og kastelinen i linekurven. Vær altid opmærksom på at tjekke reb og liner for skader og fejl samtidig med at de håndteres. 525 Footlock Hvis du skal op og ned flere gange i et træ, eller der er langt at stroppe sig op, så kan footlock være et alternativ til at komme op. Ved denne metode bruges benmusklerne til at lave den opadgående bevægelse. Metoden er derfor fysiologisk mere skånsom for din krop og tillige hurtigere at etablere og (hvis den rette træning og teknik mestres) er du også hurtigere oppe i træet. Ekstra Udstyr: Lang prusikslynge eller dobbeltascender med slynge. Begge dele tilpasset til din højde og teknik. Ved hjælp af kasteline og kastepose trækkes et Klatrereb op i træet så højt som muligt og helst så det hænger lidt frit ude fra stammen, og så den hænger dobbelt til jorden. Sikringspunktet kan testes ved at flere personer hænger i rebet samtidig. Sikringspunktet behøver ikke nødvendigvis kun at bestå af én gren, men det er en fordel hvis det gør. En anden fordel er at det ikke er nødvendigt at etablere en Kambiumbeskytter - idet klatrerebet ikke kommer til at glide på grenen under belastning, som ved stroppemetoden. På den dobbelte klatrereb monteres en lang prusikslynge med en glideknude(tredobbelt slyngstik, klemheist m.fl.) rundt om begge reb. Alternativt kan anvendes en dobbeltascender med sikkerhedslås og slynge. Slyngen sættes fast til siddeselens hovedkarabin. slyngen justeres således at klatreren lige akkurat ikke kan nå glideknuden Side 15

16 når han hænger i slyngen(alternativt hvis der bruges dobbeltascender må den gerne lige kunne nås). Fordelene ved ascenderen er at den er nem at flytte opad også efter at klatreren har hængt og hvilet i slyngen. Teknikken med fodlås er: Grib om dobbeltrebet så højt som muligt lige under glideknuden (eller i ascenderens håndtag). Venstre ben løftes så højt som muligt og dobbeltrebet hænger ned på ydersiden af venstre fod. Hængende i rebet så løftes højre ben og med højre fod "fiskes" dobbeltrebet ud under venstre støvle og op oven på venstre støvle. Her trædes der ned oven på dobbeltrebet (og oven på venstre støvle) med højre fod. Den friktion som rebet skaber rundt om venstre støvle og ved at der trædes og klemmes ned på det med højre fod låser rebet fast. Herved kan du rejse dig op og "stå" på rebet. Så når du retter benene ud flyttes glideknuden/ascenderen opad med den ene hånd og benene bøjes igen osv. Teknikken kan selvfølgelig også laves spejlvendt med venstre fod øverst i stedet for, men de fleste har nok en favoritside! Når du er kommet op, og kan træde over på en gren skifter du til klatring på mastegjorde eller til dit normale arbejdssystem med etablering af et ankerpunkt der kan arbejdes på med f.eks. DRT teknik. Hvis du ikke skal videre i træet men skal ned af dobbeltrebet igen (nedfiring/abseil) monteres et redningsottetal på dobbeltrebet under glideknuden og med en karabin i selens indbindingspunkt. Ottetallet låses med simpel lås. Træd op i et footlock og træk glideknuden nedad så den fungere som backup under nedfiring på ottetallet. Hvis du har anvendt dobbeltascender er Nedfiringen lidt mere omstændelig, idet dobbeltascenderen ikke kan flyttes nedad på samme måde som en glideknude. Ottetallet etableres som ovenfor og desuden etableres en prusikslynge med glideknude(tredobbelt slyngstik) omkring dobbeltrebet oven over ottetallet. Denne slynge skal fungere som backup under nedfiringen. Nu kan du træde op og løsne dobbeltascenderen og fjerne den fra rebet. Herefter nedfires i ottetallet med glideknuden som backup. 526 Dobbeltrebsteknik (DdRT) eller Enkeltrebsteknik (SRT)? Dobbeltrebsteknik: DdRT (Doubled Rope Technique) Den hidtil mest anvendte klatreteknik for arborister er DdRT (Doubled Rope Technique) hvor belastningen(din vægt) deles af to "strenge" f.eks. når klatrerebet går op igennem en kambiumbeskytter(eller over en gren) og tilbage til selen igen. I DdRT fastholdes din vægt altså af begge ender af klatrerebet (Den ene ende med et indbindingsknob eller et fast "syet" øje, den anden ende via en glideknude eller en rebbremse). Når du bevæger dig opad eller nedad i træet ved at flytte glideknuden eller rebremsen, så bevæger klatrerebet sig også igennem kambiumbeskytterens ringe eller slider på oversiden af grenen. Fordele og ulemper ved DdRT er: Fordele Udvekslingen (2:1) gør at det er noget nemmere at hive sig op i træet og ind Ulemper Udvekslingen gør at man skal hive 2 meter gennem rebbremsen/glideknuden for at Side 16

17 udefra grenene. DdRT Systemet er stærkere (større brudstyrke) og mere statisk hvilket bevirker at du hænger mere stabilt i positionen når der skal arbejdes Glideknuden/rebbremsen skal kun tage knap ½ delen af friktionen hvilket gør det nemmere at justere hastighed og position og mindsker risikoen for smeltning af glideknuden. Topsikringen/ankerpunktet bliver kun belastet med din vægt (som selvfølgelig kan vokse drastisk ved et evt. styrt) Ved redningsaktioner er DdRT mere stabilt ved belastninger med 2 personer. Topsikring/Ankerpunkt med en kambiumbeskytter er stabilt og flytter sig ikke under bevægelse rundt i træet. hæve sig 1 meter Det mere statiske system gør at det er farligere at tage et styrt i et DdRT system på grund af den hurtigere opbremsning(større fangryk) Risikoen for styrt skal altid minimeres! Vanskeligere at etablere en topsikring nedefra jorden og at tage den ned igen, ved beskæringsopgaver. (hvor der jo skal placeres en kambiumbeskytter) Ved redningsaktioner har jordmanden ingen mulighed for at fire den tilskadekommende klatrer ned fra sin position på jorden. Det er vanskeligt at flytte ankerpunkt samt at bevæge sig rundt i kronen uden at klatrerebet går i kludder. Enkeltrebsteknik: SRT (Single Rope Technique) SRT er som navnet siger en klatreteknik hvor der klatres på et reb! eller mere korrekt så er det en teknik hvor hele belastningen ligger på én "streng". denne teknik har altid været anvendt i næsten alle andre former for klatring: Klippeklatring, vægklatring, ropeaccess, is- og bjergklatring. Det er derfor nærliggende at overføre denne teknik til træklatring også. Standard setup: Klatreren hænger i den ene ende af klatrerebet via en rebbremse/glideknude samt en eller anden form for friktionsskabende bremse. Klatrerebet går op over en gren eller grenkløft i toppen af træet (ankerpunkt/topsikring) og ned til jorden igen hvor der etableres en bundsikring (som regel med slynger rundt om stammen ved træets fod). Bundsikringen laves som et nedsænkbart system hvor mindst 1/3 af klatrerebet ligger på den passive side. Klatrerebet til SRT skal derfor have en længde på 3 gange den højde topsikringen har. Fordele og ulemper ved SRT er: Fordele Ingen udveksling(1:1) gør at du bevæger dig 1 meter op af rebet når du trækker 1 meter gennem rebbremsen/glideknuden SRT systemet er mere dynamisk/elastisk idet du har mere reb ude mellem dig og bundsikringen. Et evt. styrt vil derfor blive opfanget af rebets dynamik (mindre fangryk). Etablering af topsikring/ankerpunkt er nemt fra jorden, og det er nemt at pille systemet Ulemper Klatringen opad kræver god teknik og fysik eller brug af en fodascender/fodslynge Side 17 Dynamikken kan i nogle arbejdssituationer være en ulempe. F.eks. hvor man i en position er afhængig af meget støtte fra klatrerebet. Glideknude/rebbremse og friktionsgiver skal dimensioneres til at tage al friktion Topsikringen/ankerpunktet bliver belastet med 1½ - 2 gange din vægt (drastisk

18 ned fra træet igen. Ved redningsaktioner har jordmanden den ekstra mulighed at sænke den tilskadekommende klatrer ned, fra sin position på jorden(hvis han ikke samtidig er fæstet til træet med en mastegjord). Flytning af topsikring/ankerpunkt er nemt og bevægelse rundt i kronen er nemmere, især fordi man ikke er afhængig af at rebet skal kunne bevæge sig op igennem en kambiumbeskytter eller over en gren. stigende ved et styrt) der er derfor større krav til valg af et sikkert ankerpunkt. Klatrerebet skal være længere ved SRT hvis det skal kunne lade sig gøre at lave nedsænkbare systemer Fordi topsikringen/ankerpunktet er klatrerebet der ligger over en grenkløft er der en risiko for et seriøst styrt ved klatring over ankerpunktet. 527 Brug af Klatresporer Brug af klatresporer er kun aktuelle hvis hele træet skal fældes og evt. i en nødsituation hvis du skønner at det er det sikreste og hurtigste at bruge i en evt. redningsaktion. For at klatre med klatresporer skal du derfor udover basis sættet have anskaffet et sæt klatresporer. Inden klatringen skal du altid sikkerhedstjekke alt udstyret og sikre dig at du har alt hvad du skal bruge med og at det er placeret de rigtige steder: Klatrerebet skal være lagt, så den ikke klumper sammen, når du klatrer op. Længden skal være lidt længere end 2 gange den højde, du klatrer op til. Skal du fx. klatre 15 m op, skal klatrerebet være over 30 m lang. Hvis klatrerebet ikke skal monteres fra jorden af, hægtes det (+ prusikslynge og kambiumbeskytter) bag på selen klar til at blive monteret når du når op til toppen. Mastegjorde skal være monteret på klatreselens D-ring i den ene side (den der passer dig bedst). Normalt sidder mastegjordene fast monteret i den modsatte side af håndsav og motorsav. Mastegjordene skal være justeret til en længde, der kan nå rundt om stammen og fastgøres til D-ringen i den anden side af klatreselen, mens du står ca cm fra stammen. Sporerne skal vende rigtigt (piggene indad og venstre sporer på venstre ben ;-) Sporernes parerplade(den hårde del af støtten for oven) skal vende fremad og altså hvile på skinnebenet. Den nederste fastspænding skal være relativ hårdt strammet hen over vristen og den øverste spænde skal "bare" sidde fast til. Metoder ved klatring med sporer: Når du arbejder med træfældning og brug af sporer er der 2 mulige metoder: (Husk 2- punktsreglen) 1. Du starter med at klatre op og sætte dit klatrereb og ankerpunkt i toppen af træet og firer dig ned til der hvor du skal begynde at skære grene af. 2. Du monterer klatrerebet med det samme og starter med det samme med at skære grene af. Efterhånden som du arbejder dig op af stammen flyttes klatrerebet og ankerpunktet med opad. Metode 1 har flere fordele. Du kan hele tiden hænge afslappet i dit klatrereb og koncentrere dig om at arbejde, skulle du miste fodfæste så griber klatrerebet dig med det samme. Hvis det bliver nødvendigt kan du svinge dig ud på/gå ud på grenene og skærer dem af i mindre stykker. Side 18

19 Det høje ankerpunkt gør i det hele taget at du nemmere kan bevæge dig omkring i træet. Metode 1 vil være mest anvendelig i løvtræer og store gamle nåletræer hvor chancen for at du bliver nødt til at bevæge dig ud af en gren og skærer den ned i mindre stykker er stor. Metode 2 har den fordel at du ikke behøver at starte med at klatre op igennem kronen og placere et ankerpunkt, men du kan starte arbejdet med det samme. Denne metode er fordelagtig ved tætte nåletræer. Klatreteknik med sporer. Når du skal klatre op, løfter du mastegjorden cm op. Dernæst sætter du den ene klatrespore fast i træet cm oppe, træder op og træder den anden klatrespore fast. Så flytter du igen mastegjorden cm og træder op igen. På den måde fortsætter du, indtil du når den første gren. Mastegjorden justeres undervejs, så du er ca cm fra stammen (en underarmslængde). Mastegjorden må i retning væk fra dig ikke komme til at pege nedad, da den så ikke fanger dig hurtigt ved et evt. fald. Skift ved grene: Ved den første gren træder du klatresporerne godt fast. Den løse mastegjord(eller klatrerebende) lægges rundt om stammen og over grenen og fastgøres på klatreselen. Først når mastegjorden er gjort fast og du har tjekket at den holder og karabinen er lukket, løsnes den underste, og du kan klatre videre til næste gren. Her skifter du på samme måde igen. 528 Stiger Du skal huske, at stigen er en adgangsvej; ikke en arbejdsplads. Du skal altid sikre dig til træet, inden du begynder at skære. Hvor det er muligt, kan det være en stor lettelse at bruge en stige til at komme op i træerne. Mens du klatrer op ad stigen, skal jordmanden støtte stigen, da den let drejer rundt på stammen/grene. En stigefod hjælper meget, men kan være til besvær, hvis stigen skal flyttes rundt i tæt bevoksning. AT-meddelelse om brug af stiger redegør for de nærmere regler. Valg af stige For at gøre brugen af en stige til en hjælp, skal du let kunne flytte stigen rundt også i tæt bevoksning. Til større træer er en lang stige god. Til de mindre brug en kort stige. Der findes 3-delte stiger med en samlet længde på 4-16 m. De mindre (op til 9m samlet længde) kan bruges kombineret som enkeltstige, wienerstige og skydestige (2 og 3 led). En 12m 2-delt skydestige vejer ca. 40 kg. Rørstiger Rørstiger er udviklet til brug for frøplukkere, der skal op i skovtræer uden grene på det nederste stykke 6-15m. Rørstigerne sættes sammen i sektioner på ca. 3 m ovenpå Side 19

20 hinanden efterhånden, som du kravler op. Hvert stigeled bindes med en strop rundt om stammen. Når du klatrer op ad en rørstige, skal du sikre dig med en mastegjord rundt om træet. Rørstiger har sin største berettigelse ved beskæring eller fældning af tynde træer, hvor rørstigen stiver stammen af. Side 20

21 6 Klargøring og sikkerhed For at kunne arbejde sikkert, er det nødvendigt med overblik, træning og rutine i at udføre fældning fra toppen og beskæring. Det er vigtigt at arbejde efter et system, som er indarbejdet mellem jordmand og klatrer. For at opnå rutine i træklatring er det vigtigt, at du klatrer jævnligt. Din evne til at arbejde sikkert skal opbygges ved at starte med mindre opgaver, og så efterhånden øge sværhedsgraden. Det kræver flere års erfaring inden du kan arbejde med f.eks. komplicerede nedfiringsopgaver. I starten bør du anvende motorsaven med stor forsigtighed og bruge håndsav, hvor det kan lade sig gøre. Du bør ikke nedskære større stykker end du kan løfte og du bør ikke udfører savearbejde i usikre positioner. På den måde bliver de farlige situationer lettere at overskue og følge med i. Træklatrer og jordmand skal udgøre et team, så fejltagelser på grund af misforståelser undgås. Teamet bør træne redningsøvelser jævnligt så der opnås en hvis form for rutine. Klargøring inden arbejdets start Arbejdspladsvurderingen/risikovurderingen skal være udarbejdet og arbejdets udførsel skal være planlagt inden arbejdet påbegyndes. Inden selve arbejdet startes, skal alt udstyr være klart og lagt frem, så det er let at få fat i. Dette gælder også jordmandens redningssæt. Husk at klatregrej skal tjekkes igennem af klatreren før brug. Arbejdspladsvurderingen bør være placeret så den er tilgængelig for alle tilstede på arbejdspladsen. 61 Kommunikation og samarbejde For at samarbejdet mellem klatreren og jordmanden skal fungere optimalt, er det nødvendigt, at de er vant til at arbejde sammen. I skal udgøre et team med en fælles forståelse af arbejdsopgavens omfang og rytme(rækkefølge af arbejdsoperationer). Tegngivning Da det ofte er svært at høre hinanden på grund af motorlarm, vind, afstand osv. må I bruge tegn, der ikke kan misforstås. Ligeledes er det vigtigt, at jordmanden kan overskue, hvad klatreren vil gøre, så han er forberedt. Ved komplicerede operationer må man give sig den tid, der er nødvendig for at undgå fejltagelser. Radioudstyr Det kan være en nødvendighed med radiokommunikation mellem jordmanden og træklatreren. Der findes flere an-vendelige modeller, der kan placeres og bruges uden at være til gene. Hvem bestemmer? Et godt samarbejde afhænger af tillid til hinanden, men der er situationer, hvor den ene skal tage en beslutning. Vedrørende arbejdet på jorden er det jordmanden, der bestemmer. I træet er det klatreren, men husk samarbejdet. 62 Fysisk og psykisk opvarmning Inden du starter et arbejde, er det vigtigt, at du er motiveret, og at du kan overskue, hvordan du vil udføre hele opgaven. For at være godt forberedt er det vigtigt at være i god fysisk form. Det er ikke nødvendigt at være Tarzan, men din krop skal kunne klare de situationer, du byder den uden at blive overbelastet. Side 21

22 Væske og kost Det er vigtigt at opretholde væske og sukker balance under arbejdets udførsel. Dette gøres ved at indtage en energirigtig kost f.eks. rosiner, bananer, rugbrød mm. hvor sukkerindholdet frigøres langsomt. Indtag væske løbende under arbejdet mindst 2-3 l. Få gerne sendt en vanddunk op i træet. Symptomer på manglende væske eller for lavt blodsukker er; svimmelhed og svigtende koncentrations evne. Træning Det er en god idé at træne din krop udover det arbejdet giver. Træn ikke kun styrke, men i høj grad også smidighed og balance, som du skal bruge for at blive en god klatrer. Opvarmning Før du går i gang med et belastende arbejde, skal du varme dine muskler op samt strække dine sener, Et opvarmningsprogram skal hæve muskel og kropstemperaturen, så kroppens kemiske reaktioner foregår hurtigere. Nervesystemet fungerer bedre (hurtigere), bevægeligheden i led og muskler forøges, og risikoen for skader falder. Programmet skal derfor arbejde med store og mellemstore muskel-grupper (benmusklerne og mave, arme, ryg) og bruge såkaldte totalbevægelser (f.eks. ben og arme samtidig). Sørg også for, at lave øvelser der bringer leddene tæt på yderstillinger. Tid ca. 10 min. Programmet kan evt. sammensættes således: 1. Let løb (pulsen stiger hurtigt) ca. 2 min. 2. Svingende øvelser (opvarmning af led) ca. 2 min. 3. Fjedrende øvelser (mellemstore muskler) ca. 2 min. 4. Hop (yderligere pulsstigning) ca. 2 min. 5. Strækkeøvelser (først nu tåler musklerne stræk) ca. 3 min. Se figur med inspiration til øvelser. Side 22

23 Fysisk overbelastning Under arbejdet kan du opleve, at arm - og benmuskler begynder at dirre ukontrollabelt. Denne tilstand kan uden yderligere varsel gå over i krampe. Krampe er dels smertefuld, dels kan du stort set ikke bevæge dig. Krampe kan afhjælpes ved udstrækning af de belastede muskler. Krampe er en advarsel om, at din krop ikke kan tåle flere belastninger. Du må derfor ikke genoptage arbejdet før efter flere timers hvile og helst først dagen derpå. Årsagen til krampe er en ophobning af affaldsstoffer i muskelvævet samtidig med mangel på ilt. Ved strækøvelserne tilføres ilt og fjernes affaldsstoffer. Påklædning Mens du arbejder, har det stor betydning, at du kan holde varmen. Det er tit koldere oppe i træet end på jorden, og du skal ofte holde pauser, mens der bliver ryddet op på jorden. En ordentlig påklædning med svedtransporterende undertøj er vigtig. Psykisk ballast For at kunne klare de enkelte opgaver og situationer er det nødvendigt med en god rutine og erfaring. Erfaring og rutine må du opbygge gradvist: Starte med opgaver, du umiddelbart kan overskue. Efterhånden som du bliver dygtigere, kan du påtage dig større og mere komplicerede opgaver. Det er altid tilladt at sige nej til opgaver, du ikke mener at kunne klare. Vedligehold dine færdigheder Udover din basisuddannelse skal du hele tiden være opmærksom på nye metoder og udstyr, som kan højne din effektivitet og sikkerhed. Side 23

24 Der er altid noget nyt, du kan lære. 63 Hensyn til Installationer i omgivelserne El-ledninger i luften Hvis du arbejder nær el-ledninger, gælder særlige regler. Kontakt el-selskabet for at høre deres råd og vejledning og spørg dem om de evt. kan hjælpe med at fjerne grene, slukke for strømmen eller fjerne ledningerne imedens du arbejder.. Elselskabets assistance kan være dyr, så husk at spørge til prisen, hvis du er heldig gør de det gratis. Husk det er dyrt at rive el-ledninger ned og meget upopulært blandt naboer. Rør aldrig ved el-ledningerne. og arbejd ikke i nærheden af el-ledninger med værktøj af metal f.eks. en stangsav! Højspændingsledninger Ved arbejde nær højspændingsledninger skal du altid kontakte el-selskabet for at få nærmere anvisninger og assistance. Høj spændingsledninger er livsfarlige. S-tog køreledninger Arbejde nær S-togs- og andre køreledninger er ligeså farligt som ved højspænding. Kontakt altid DSB eller lignende. Installationer i jorden Der findes en del installationer i jorden, og de kan ikke altid umiddelbart ses f. eks.: El-ledninger Vandrør og stophaner Kloakrør og kloakbrønde med dæksler Naturgas Telefon Kommunikationskabler Hvis du skal skære store grene af eller fælde resten af stammen ned på jorden, skal du være opmærksom på, hvilke installationer, der er i jorden. Ingen installationer kan holde til at få fældet et træ oven på sig. Især hvis der stadig sidder grenstabbe tilbage, som bliver trykket ned i jorden. For at forhindre uheld skal du finde ud af, hvor el-ledninger, rør m.m. findes. Hvis grenen eller stammen vil ramme en installation, skal du skære træet ned i mindre stykker. Afhjælpning Hvis du er i tvivl eller er nødt til at skære store stykker ned, kan du afbøde skaden ved at lægge noget på jorden; en grenbunke, stammestykker, træplader, plastikkørerplader eller jernplader (hvis det er voldsomt) hjælper meget. Det kan altid betale sig at være forsigtig. Oplysninger Du kan altid spørge grundejeren, kommunen, el-selskabet, telefonselskabet, naturgasselskabet osv., hvor deres installationer findes på en ejendom. Installationerne findes ikke altid de mest logiske steder. 64 Redning af nødstedt klatrer Hvis træklatreren kommer til skade i træet og ikke selv kan fire sig ned, skal jordmanden hurtigt kunne komme til undsætning. Jordmanden skal både kunne klatre og kunne vælge den redningsmetode, der er bedst i den enkelte situation. Det vil oftest være afgørende at få klatreren ned fra træet så sikkert og hurtigt som muligt således at mere professionelle folk har mulighed for at tage over. Den mest elementære førstehjælp skal kunne anvendes. Selvom du skal op og redde din makker, må du ikke tage chancer. Arbejd dig roligt og sikkert op, så der ikke sker yderligere uheld. Side 24

25 Udstyr til redning Jordmanden skal have et komplet klatresæt til rådighed inkl. et klatrereb (der er langt nok), et ottetal, klatresporer, en enhåndsbetjent kniv, enhåndsbetjent kompresforbinding og en førstehjælpskasse. På hvilken måde kommer du hurtigst op til den der skal reddes? Hvilken metode du vælger for at komme op til den tilskadekomne afhænger af den enkelte situation (men almindelige regler for god klatring skal følges, så dobbeltuheld forebygges). Ved mindre træer kan en stige være nok. Når uheld sker i et større træ, kan stiger være en hjælp til det første stykke. Oftest er det hurtigst at bruge klatresporerne til at komme op til et egnet ankerpunkt. Men er træet tykt eller med mange grene, må du benytte andre metoder for at komme op. Husk! tag det roligt, gør det sikkerhedsmæssigt forsvarligt, det skal være sikkert for dig som redningsmand (to tilskadekomne i træet hjælper ingen) HUSK! Brug ikke klatrerens reb til at klatre op på!! Det kan gøre situationen værre og du kan ikke se om det er beskadiget, ankerpunktet for svagt, klemmer omkring den nødstedte eller på andre måder hænger forkert. Etablering af Ekstra klatrereb som Redningsline Ved store eller specielle træer er det en god ide at etablere et ekstra klatrereb(som redningsline) inden fældningen/beskæringen starter. Rebet placeres højere i træet(mindst 2 meter over arbejdshøjden) end der hvor klatreren er, som oftest kan det ligeså godt placeres samtidig med at man etablerer sit ankerpunkt. Redningsrebet skal selvfølgelig have et solidt ankerpunkt og skal hænge ned langs stammen. Redningslinen skal være så lang, at den kan hænge dobbelt og nå jorden. Redningslinen monteres med et klatresystem så den er klar til at blive brugt. Når du er kommet op til den tilskadekomne. Etabler et stærkt ankerpunkt (hvis det ikke allerede er gjort) højere oppe i træet end der hvor den nødstedte klatrer befinder sig. Fir dig ned til en position på højde med den nødstedte eller en anelse højere. Vurder situationen og beslut dig for en rednings- /nedfirings metode: Er den nødstedte klatres reb ok og kan det umiddelbart bruges til at fire ham ned på? Kan den nødstedte klatrers reb ikke bruges (eller han har måske slet ikke noget klatrereb med op i træet!!)- så du bliver nødt til at fire jer begge ned i dit reb? Sidder den nødstedte fast på en måde så det er nødvendigt at løfte ham op først for at kunne få ham firet ned? Etablering af talje træk nødvendigt?. Er der flere erfarne klatrere tilstede på jorden? Nedfiring styret fra jorden. Er der ingen grene men kun en glat stamme at redde fra? Etablering af ankerpunkt på glat stamme nødvendig? Rednings metode 1 (nødstedtes klatrereb er intakt): 1. Når du har placeret dig rigtigt siddende i klatreselen og klatrerebet, gøres den skadede fast til din egen sele med en slynge, låsekarabin eller anden sikker sammenkobling således at den tilskadekomne er så tæt på dig som muligt. 2. Frigør den tilskadekomne fra evt. mastegjord(e) han måtte sidde fast i, om nødvendigt ved, med en kniv eller håndsaven, at skære den over. 3. Brug en mastegjord til at stabilisere den nødstedte klatrer med under nedfiringen. Stabiliseringen kan udføres ved at føre en mastegjord fra din ene sides D-ring ind under nødstedtes ene armhule og bag om ryggen op over modsatte skulder tilbage i din anden sides D-ring. Side 25

26 4. Under nedfiringen holder du den skadede fast mellem benene, så han ikke risikerer at slå mod stamme og grene. Samtidig har du hænderne fri til sikkert og roligt at fire jer ned. 5. Fir af i begge reb samtidig i et roligt og støt tempo. Rednings metode 2 (nødstedte har ingen klatrereb eller det fungerer ikke): 1. Når du har placeret dig rigtigt siddende i klatreselen og klatrerebet, monteres ottetallet på rebet under din glideknude og fastgøres med en karabin i indbindingspunktet på din sele. 2. Ottetallet strammes op og låses af med simpel lås. Glideknuden slækkes lidt så du kun hænger i ottetallet. 3. Den skadede gøres fast til din egen sele med en slynge, låsekarabin eller anden sikker sammenkobling således at den tilskadekomne er så tæt på dig som muligt. 4. Frigør den tilskadekomne fra evt. mastegjord(e) han måtte sidde fast i, om nødvendigt ved, med en kniv eller håndsaven, at skære den over. 5. Brug en mastegjord til at stabilisere den nødstedte klatrer med under nedfiringen. Stabiliseringen kan udføres ved at føre en mastegjord fra din ene sides D-ring ind under nødstedtes ene armhule og bag om ryggen op over modsatte skulder tilbage i din anden sides D-ring. Under nedfiringen holder du den skadede fast mellem benene, så han ikke risikerer at slå mod stamme og grene. Samtidig har du hænderne fri til sikkert og roligt at fire jer ned. 6. Lås ottetallet op og Fir af med den ene hånd, samtidig med at du trækker den løse glideknude med ned, med den anden hånd (backup) i et roligt og støt tempo. 7. Belastningen skal hele tiden holdes på 8 -tallet, da glideknuden kan blive meget stram, hvis den skal bære 2 personer. Glideknuden skal fungere som sikkerhed, hvis det er nødvendigt at slippe klatrerebet/8-tallet. Rednings metode 3 (Etablering af taljetræk): I kombination med metode 1 eller 2 kan man komme ud for at den tilskadekomne skal løftes fri af f.eks. en grenkløft. I dette tilfælde kan det blive nødvendigt at etablere en talje så rederen kan løfte den tilskadekomne fri. Afhængig af situationen kan det kræve mere eller mindre komplicerede opsætninger. En simpel 1:3 talje kan etableres med et par karabiner en prusikslynge og den frie ende af klatrerebet. Hvis der ikke er et ankerpunkt i passende højde over den tilskadekomne så kan det også blive nødvendigt at etablere et kunstigt ankerpunkt f.eks. med en slynge eller en mastegjord omkring stamme eller gren. Rednings metode 4 (Nedfiring styret fra jorden): Hvis der er flere erfarne klatrere til stede, er en anden mulighed at hejse den tilskadekomne ned i en klatrereb for sig, mens redderen firer sig ned parallelt med den skadede. Det ekstra klatrereb sættes igennem en sikkerhedskarabin i ankerpunktet over den tilskadekomne og med et dobbelt ottetal klippes det i en låsekarabin i indbindingspunktet på den tilskadekomne. Nedfiringens hastighed styres fra jorden, hvor nedfiringsrebet kører gennem en rebbremse, der stopper klatrerebet, hvis den slippes. Rednings metode 5 (Redning fra glat stamme): Hvis der sker et uheld under nedtagning af den nøgne stamme, bliver redningen noget vanskeligere, da det kan være svært at få sig placeret ordentligt. Det kan være nødvendigt at lave et kunstigt sikringspunkt ved hjælp af en slynge/strop omkring stammen. Oftest er den skadedes klatrereb/sikringspunkt ikke beskadiget, og du kan så etablere dit eget og fire den skadede ned i sit eget klatrereb, men med en strop over til din sele. Efter nedfiringen Når den skadede er kommet til jorden frigøres klatrerebet m.m., så der kan ydes førstehjælp til personen evt. kan lægges i aflåst sideleje eller flyttes. Side 26

27 641 Hængetrauma (Suspension trauma) Hængetrauma eller Suspension trauma (Lægeligt: Ortostatisk intolerance) er en livstruende tilstand - som klatrere der hænger stille i en sele for længe (f.eks. som følge af bevidstløshed) udsætter sig for. Det må understreges at der er set meget få alvorlige tilfælde af hængetrauma, men derfor bør man som klatrer være bevidst om risikoen og hvad man kan gøre for at forebygge at det sker. I korthed skyldes tilstanden at blodårer afsnøres og dermed nedsættes cirkulationen af blod som så medfører ophobning af affaldsstoffer og nedsat iltindhold i blodet. Mennesker har meget forskellig tolerance over for at udvikle denne tilstand, men den vil indfinde sig efter at have hængt stille i fra 5-60 min. Symptomer (i aftagende rækkefølge): Uklarhed, kvalme, følelse af rødme, prikken og/eller følelsesløshed i arme/ben, sløvhed, synsforstyrrelse og angst i enkelte tilfælde. Herefter bevidstløshed. Forebyggelse af hængetrauma: Sørg for at vælge en sele der er perfekt tilpasset dig og som føles god at hænge i evt. en sele der er lavet til at modvirke hængetrauma (i skrivende stund er det meget få der findes). Hvis du skal hænge stille samme sted frit i længere tid så husk at bevæge benene jævnligt, evt. Løfte benene til vandret eller højere en gang imellem. Aflaste presset på selen ved at stille sig op i en benløkke. Forebyggelse ved redning af nødstedt klatrer: Få en tilskadekommen person ned af træet så hurtigt som muligt. Begynd almindelig førstehjælpsprocedure. Hvis mistanke om hængetrauma anbefaler nogle at vedkommende lejres siddende, men der er uenighed på området. Hvis nødstedte er ved bevidsthed, når han hænger oppe i træet, så prøv at få vedkommende til at bevæge sig og løfte benene, evt. aflaste benene med en strop. Ved den mindste mistanke om hængetrauma(se symptomer) skal nødstedte på sygehuset, også selv om han tilsyneladende er frisk efter at have været på jorden i nogen tid. 65 Arbejdsmiljøloven og anden lovgivning Lov -> Bekendtgørelser -> AT-vejledninger -> Branchevejledninger -> "Dig" Vores love er rammelove og det vil sige at der udarbejdes bekendtgørelser ud fra lovene for at uddybe og klargøre hvad der er gældende lov og her medtages også EU direktiver. Ud fra love og bekendtgørelser laves der vejledninger, bedre kendt som AT-vejledninger lavet af ArbejdsTilsynet disse vejledninger er endnu mere præcise og specifikke i deres uddybelse af hvad der opfattes som gældende standard/norm. Hvis man som arbejdsgiver og arbejdstager overholder vejledningerne, vil der som regel ikke opstå ubehagelige overraskelser. Branchevejledningerne er de enkelte branchers bud på hvad gældende norm er, indenfor de enkelte branchers fagområder. For dig der er klatrer vil det derfor som hovedregel være tilstrækkeligt at sætte sig ind i hvad AT-vejledninger og Branchevejledninger siger om dit arbejdsmiljø. Vær dog opmærksom på at træklatring er et meget lille og specifikt område så der kan meget vel være faglige normer og standarder, som ikke direkte fremgår af vejledningerne. Hvis der er faglige normer som ikke direkte fremgår af vejledningerne vil de alligevel blive lagt til Side 27

28 grund for retslige afgørelser hvis de altså er almindeligt accepterede normer i miljøet. Husk også at ingen ved hvordan love, bekendtgørelser, vejledninger eller normer vil blive tolket og påvirke afgørelsen i en aktuel sag - kun hvis der foreligger en retspraksis på området (mange afsluttede sager) kan der siges noget om udfaldet af en retssag. Hensigten med arbejdsmiljøloven er at beskytte mod og forebygge arbejdsulykker og helbredsskadelige forhold. Det er primært din arbejdsgivers ansvar, at du har mulighed for at arbejde under sikre forhold. Du skal altid gøre opmærksom på, hvis du mener, at der er noget galt ved en arbejds-situation. Nedenfor er angivet de vigtigste sætninger i arbejdsmiljøloven. 1. Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet. 15. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. Nogle eksempler 1. Du skal fælde et træ og skal bruge klatreudstyr m.m. for at udføre arbejdet, men du har fået et ukomplet og misligholdt sæt klatregrej med. a. Reaktion: Du skal sørge for at du får et ordentligt sæt klatreudstyr med, inden du går i gang. Du kan nægte at lave arbejdet inden, det er i orden. 2. Du skal fælde et træ med rådne og svækkede gren. Det er nødvendigt at fælde træet fra toppen. Du bliver bedt om at udføre arbejdet ved at klatre op i træet. Men du mener, at det er uforsvarligt p.g.a. svækkede grene, som ikke vil kunne bruges som ankerpunkter. a. Reaktion: Du skal vælge en anden løsning, f.eks. at udføre arbejdet fra lift. 3. Du skal fælde et træ ved klatring. Dit udstyr er i orden, men du mener ikke at du har den nødvendige erfaring og rutine til at lave arbejdet. a. Reaktion: Du skal sige fra og bede om hjælp til at få løst opgaven. Sørg for at du får mulighed for at uddanne dig og træne med mindre opgaver. 66 Afspærring Ved al træfældning og beskæring er det dit ansvar (entreprenørens) at sørge for, at de nødvendige afspærringsregler overholdes. Kontakt altid de lokale myndigheder ved arbejde, der kan kræve afspærring af offentlig vej. Side 28

29 7 Udstyr til klatring og beskæring Før du begynder at klatre og save skal udstyret være i orden. For at færdes sikkert i træet, skal du have det rette udstyr, og det skal være i god stand. Al udstyr skal være godkendt ifølge arbejdstilsynets regler om brug og anvendelse, vedligeholdelse af personlige værnemidler til faldsikring. Udstyret og metoden der anvendes til erhvervsmæssig træklatring er Arbejdspositionsbestemt arbejde Det vil blandt andet sige, at der ikke må forekomme et frit fald på mere en 50 cm. På noget tidspunkt under klatringen. Til træklatring og beskæring i trækroner anbefales følgende udstyr pr. team (2 klatrere): Udstyr Antal Status Bemærkninger Hjelm med høreværn og visir Sikkerhedsstøvler Sikkerhedsskærebuks er 2 Klatrereb 2 2 par 2 par Nødvendigt Personligt sikkerhedsudstyr Hjelm med hagerem til klatring Karabiner (3 vejs) 14 2 pr. mastegjord, 1 til indbindingspunkt, 1 til håndsaven, 1 til motorsavsstrop, 1 i reserve. afhængig af strategi er det 6-8 safe-lock karabiner pr. klatrer + evt. et par almindelige udstyrskarabiner. Sele 2 Mastegjorde 4(2) Mange klatrer med 2 mastegjorde men afhængig af strategi kan man også nøjes med 1 mastegjord pr. mand. Til brug ved afgrening af nåletræer vil det være fornuftigt med 1 Mastegjord Med stålkerne. Prusikslynger 2(4) Det kan være fornuftigt at have flere prusikslynger til rådighed. Også almindelige syede webbingslynger cm lange kan være rare at have. Håndsav 2 håndsav er Sikkerhedsudstyr, og skal altid medbringes. + evt. en enhåndsbetjent kniv. Kompresforbinding (enhåndsbetjent) 2 Kambiumbeskytter 1 f.eks cm lang og med stålringe. Kun strengt nødvendigt ved beskæringsopgaver men vil være en fordel ved alle andre typer af opgaver også. Motorsav 1 Motorsavsstrop 1 Kasteline 1 Andet udstyr Lille stabil sav tophåndteret eller med baghåndtag Kastepose 1(2) Det kan være fornuftigt at have 2 kasteposer(man kan nemt komme til at smide en væk eller sætte den fast) Linekurv 1 Rebpose 2 Taske/kasse til udstyret Klatresporer Ascender til dobbeltreb 1 Ottetal 1 Førstehjælpskasse 1 Håndkile eller lille fældejern til klatring 1 par 1 Kun nødvendig hvis man skal klatrer op af dobbeltreb 1 Kort firingsreb 20-30m 1 Redning sudstyr Specielt udstyr Afhænger af valgte redningsstrategi, men et ottetal kan også anvendes til mange andre situationer end redninger. Til afløftning af store stammestykker Halereb til situationer hvor en gren/top skal trækkes i bestemt retning (kan erstattes af et alm. nedfiringsreb) 71 Arbejdsselen Side 29

30 Arbejdsselen kan være af kunststof eller læder. Begge materialer er udmærkede, men læder kræver meget mere vedligeholdelse. For eksempel tåler nylon bedre at blive vådt, hvorimod læder nemt vil mugne og miste sin styrke. Uanset materiale skal de følgende krav opfyldes: Konstruktion: Selen skal mindst være konstrueret som en såkaldt siddesele, med både justerbar hoftebælte og justerbare lårstropper/sæde integreret. Selen kan også være en såkaldt helkropssele forsynet med brystsele eller skulderstropper. Selen skal have et tydeligt indbindingspunkt i form af enten en bro eller en ring eller en kombination af flere ringe. Selen skal være forsynet med en stor og nemt tilgængelige D-ring i begge sider. D-ringene er enten formet som et D", O eller som en trekant. De skal være tilpas store og rummelige således at det er nemt at klikke karabiner ind i ringenen. Der skal kunne kobles mindst to karabiner ind i hver D- ring. Selen skal være forsynet med rigeligt af nemt tilgængelige værktøjsløkker/ringe. De skal tydeligt adskille sig fra D-ringene og må kun anvendes til transport af værktøj, motorsav, håndsav, ekstra reb, ekstra karabiner, vandflaske og lignende. Værktøjsløkkerne må under ingen omstændigheder anvendes til personsikring. Komfort: For at selen skal være behagelig at have på, skal den være godt polstret, også bag D-ringene. Den skal desuden være nem at justere og tage af og på, også med handsker. Visse fabrikater leveres med et stift siddestykke så selen er komfortabel at have på. Dette er en fordel, hvis du skal sidde længe i den. Nogle seler er konstrueret med henblik på at minimere risikoen for hængetrauma og under alle omstændigheder er det yderst vigtigt at få en sele som passer optimalt. 72 Klatrereb, slynger og kambiumbeskyttere Vær kritisk i dit valg af klatrereb. Vælg altid et reb der er godkendt efter den semi-statiske standard (EN 1891 type A) til arborister. Klatrerebet har flere funktioner: Den tjener som faldsikring Den skal støtte dig i positioneringen når du skal arbejde Den bruges til ophaling af motorsav, spilwire m.v. Den bruges som adgangsvej til træets krone. Den skal have gode knobegenskaber. Vær også kritisk i hvad du bruger klatrereb til. Den må ikke udsættes for unødig belastning eller slid (brug den f. eks. aldrig til nedfiring eller til at hale en bil op af grøften med!!). Side 30

31 Egenskaber for materialet, reb, slynger m.v. er lavet af Materiale og dynamiske egenskaber: Klatrereb fremstilles typisk af nylon 6.6 (polyamid) eller polyester, men ofte er det en blanding af materialer hvor også nyere højmolekylære materialer som f.eks. Aramid og HMPE kan indgå især i slynger. Nylon giver en klatrereb med stor elasticitet og relativt højt smeltepunkt. Således har nylontovværk en udvidelseskoefficient på 150, hvilket betyder, at rebet strækker sig til 1,5 gange sin oprindelige længde før et brud. Polyester derimod udvider sig kun lidt før brud (ca. 20 %). De højmolekylære materialer er endnu mere statiske. Klatrerebet skal helst være relativt statisk fordi du skal kunne hænge stabilt i det og arbejde og du skal kunne klatre opad og fire dig ned uden alt for stor elastik-effekt. Samtidig er det også en fordel at det har lidt dynamik, hvis du skulle være uheldig at tage et lille fald i klatrerebet er det godt ikke at blive bremset alt for hårdt op. Varmebestandighed: Materialernes smeltepunkt kan variere en del fra ca. 140 C (HMPE) over 250 C (Nylon 6.6. og Polyester) til 450 C (Aramid). Yderligere kan rebet behandles med kemikalier der yderligere hæver smeltepunktet for nogle prusikslyngers vedkommende op til 900 C. Varmebestandigheden i rebets kappe og især i prusikslyngerne betyder meget for at mindske risikoen for oversmeltning og smelteskader på klatrerebet. Kemikalieresistens: Nylon og polyester rådner ikke, suger kun lidt vand, og tåler de fleste kemikalier, men svækkes ved direkte kontakt med benzin og stærke syrer og som al anden plastik og farver så nedbrydes det af sollyset. Konstruktion og dimension: Klatrereb er af typen krydsflettet (12, 16, 24 eller 48 garn) hvor Kerne og kappe er ca. lige "tykke" eller kernmantel hvor kappen(strømpen) er væsentlig tyndere end kernen. På krydsflettede liner kan det lade sig gøre at lære at splejse øjer, men af sikkerhedsmæssige grunde skal det stærkt anbefales at lade professionelle overtage dette arbejde. Diameteren på de fleste klatrereb ligger på ½" (ca. 13mm) med en tendens til at de bliver tyndere (12mm) især til konkurrence brug. Tykkelsen, men også konstruktionen og materialet samt coatningen betyder meget for hvordan grebet om rebet er. Alt andet lige, vil det være nemmere at gribe om et tykkere reb. Også vægten betyder noget i nogle sammenhænge (f.eks. ved footlock) og her er det selvfølgelig en fordel med et tyndt reb. Brudstyrke på klatrereb: Et klatrereb har typisk brudstyrker på ca kn ( kg). Reb, Slynger, kambiumbeskytter, karabiner mm skal alle have brudstyrker på mindst 22kN for at overholde standarden. Side 31

32 Længde: Standardlængder på klatrereb er ca. 45m (150' =45,72m). 45 meter er en god længde hvor langt de fleste træer i Danmark kan klatres uden problemer med manglende længde. Klatrereb skal være så lange at du altid kan fire dig til jorden uden at skulle bruge to hænder. Med dobbeltrebsteknik vil det sige at du kan klatre træer på op til ca. 30 meters højde. Med Enkeltrebsteknik kan klatres træer på op til 20 meters højde. Det kan derfor være rart at have flere forskellige længder af klatrereb så man i lave træer ikke skal trække rundt med et meget langt reb. Et reb på halv standardlængde(23m) vil således (med DdRT teknik) kunne bruges i træer på op til ca. 18 meters højde - hvilket dækker rigtigt mange af de træer man som klatrer kommer ud for i folks haver. Prusikslynger kan bindes af ca 2,5m 8-10mm i diameter, prusikreb hvis du selv binder dem og ellers kan færdiglavede slynger med syede øjer købes. Tapeslynger: Syede tapeslynger kan købes i mange længder f.eks. 60, 80, 120, 180 og 240cm længder, mest anvendt er længder cm. Kambiumbeskyttere: Kambiumbeskyttere er egentlig bare en stump reb/tapeslynge med en ring eller karabin i hver ende. Ideen er at klatrerebet går igennem ringenen i stedet for at ligge op over grenen og dermed undgås "skam" filing af træet og friktionen i rebet mindskes hvilket betyder lettere klatring. Avancerede udgaver har endda et lille hjul som rebet ligger i og derved er friktionen næsten helt væk. Kambiumbeskyttere kan alle tages ned fra jorden af, men kun nogle af dem (dem med ringe i hver ende) kan let sættes op fra jorden af. Har man kun én kambiumbeskytter kan det betale sig at købe en med god længde cm, længden gør at den har flest anvendelsesmuligheder. Aluminiumsringe er lette, men sårbare overfor slid af rebet så vil man have noget der holder længe skal man købe med stålringe. 73 Karabiner De karabiner der ifølge arbejdstilsynets regler om personlige værnemidler til faldsikring må anvendes, skal være CE-godkendte og af typen safe-lock, selvlukkende, mindst 3-vejs betjente, og med en minimum brudstyrke på 22 kn. Karabiner der udelukkende bliver brugt til værktøj, kan være af andre typer. Karabiner kan være konstrueret af aluminium (det mest almindelige) eller af stål. De skal være præget med CE-mærke og serienummer. Anvendelse Karabiner til træklatring deles op i to anvendelseskategorier: 1. Fastgørelse af faldsikringsudstyr som klatrereb, rebslynger og mastegjoder og andet der har med personsikring at gøre. 2. Montering af værktøj Side 32

33 Da kravene til sikkerhed er vidt forskellige inden for de to kategorier, er det vigtigt ikke at sammenblande dem. Du må gerne anvende karabiner beregnet på faldsikring til værktøjsformål, men aldrig omvendt. Undlad at bruge kasserede faldsikrings-karabiner til værktøjsfastgørelse, dette kan ved forveksling føre til alvorlige uheld! Vedligehold Karabiner skal altid anvendes, efterses og vedligeholdes ifølge producentens og arbejdstilsynets regler og anbefalinger. Det er vigtigt at sørge for altid at holde karabinerne rene og sikre at deres lukkemekanisme fungerer. Tabes en karabin fra stor højde, eller på tilsvarende måde udsættes for slag, skal karabinen kasseres. Kasserede karabiner skal mærkes eller bortskaffes på en sådan måde, at de ikke ved en fejltagelse kan blive taget i brug til personlig sikring Udformning Karabiner fås i forskellige udformninger (pæreform, D-form, O-form). Det er vigtigt at vælge en type hvor der er god plads til det udstyr man ønsker at anvende. Visse typer af mekanisk udstyr kræver en bestemt udformning af karabinen, for eksempel kræver et Petzl tandem-pulley en oval formet karabin. Størrelsen skal passe så du nemt med din egne håndstørrelse kan betjene karabinerne. Udformningen af lukkemekanismen kan også betyde noget for hvor nemt det er at bruge karabinen, den type der kaldes keylock har ikke tilbøjelighed til at hænge fast i alting når karabinen skal fjernes fra slynger, reb og sele. Jo mere karabinen kan åbne jo nemmere er det at placere den og fjerne den igen. 74 Mastegjorde, mekaniske rebbremser og hjul Mastegjorde Mastegjorde er reb/wire, som går fra d-ringen i den ene side af klatrebæltet bag om træet og over til D-ringen i den anden side, (eller rundt om en gren). Mastegjordene er fastgjort til bæltets D-ringe med karabiner, en karabin i den ene ende af gjorden og med en længdejusteringsmulighed i form af en glideknude eller en mekanisk rebbremse i den anden "ende". Et lille hjul anbragt bag glideknuden kan hjælpe med at skubbe på glideknuden så justeringen af mastegjorden kan foretages med én hånd. Sikkerhed: Mastegjorde skal ligesom andet klatregrej til personsikring være lavet af godkendte materialer. Karabinerne skal være mindst 3-vejs sikkerhedskarabiner(safelock). Glideknuden eller rebbremsen må ikke kunne trækkes ud over enden af mastegjorden, så der skal være et stopknob eller anden form for afslutning på mastegjorden der forhindrer dette. Anvendelse: Mastegjordene bruges til at sikre dig med når du klatrer op gennem træets krone og ud på grenene. Mastegjorden bruges også til at positionere sig med når der skal arbejdes i træet. Side 33

34 Da det ofte er nødvendigt at klatre uden om større grene og tveger, skal du have mulighed for at skifte mellem 2 sikringer, det kan gøres med enden af klatrerebet og en mastegjord men mange anvender 2 mastegjorde ved skift under klatringen fordi det er hurtigere og en ekstra mastegjord betyder flere muligheder for at positionere sig i træet. Materiale: Mastegjorde kan fint være lavet af et klatrereb. Når der arbejdes med motorsav eller håndsav tæt på mastegjorde f.eks. ved afgrening af nåletræer, anbefales det at anvende en mastegjord med wire, for at mindske risikoen for en gennemskæring hvis uheldet er ude og man får et motorsavskast eller saven smutter. Længde: Mastegjorde skal være lange nok til opgaven. Så hvis opgaven f.eks. er at klatre med sporer op af et træ med en diameter i brysthøjde på 1,2 m kræver det en mastegjord på minimum 4 m. Til de fleste opgaver vil en mastegjord på 3meter være passende. Tip: Kommer du ud for et meget tykt træ, kan du lave en mastegjord af dit klatrereb. Denne monteres ved hjælp af en rebslynge med en glideknude, som kortes op med et 8- tals-knob. Dette for at du kan nå glideknuden. Som sikring mod utilsigtet forlængelse af klatrereb-mastegjorden bindes et dobbelt 8--talsknob umiddelbart efter glideknuden som backup. Det kan være svært at flytte/løfte klatrereb-mastegjorden af ved træer med stor diameter. Her er det bedre med lidt stivere wiremastegjorde. Hjul(trisser) Små hjul er meget nyttige mange steder i klatreteknikken f.eks. ved talje træk, redninger, ophaling af grej og som hjælp til at skubbe på glideknuder på klatrereb eller mastegjorde. Små hjul findes i mange variationer og med stor spredning i prisklasser. Nogle er godkendt til personsikring andre er ikke så her skal man være meget bevidst om hvad de kan og skal anvendes til, samt hvilken belastning de er godkendt til. Mekaniske rebbremser Mekaniske rebbremser kan fås i et utal af variationer og de kan erstatte en bundet glideknude både i mastegjorde og på klatrerebet. Mange af de mekaniske rebbremser er dog ikke særligt velegnede til at fire på under belastning, f.eks. hvis man hænger i et klatrereb og skal fire sig nedad så skal det være en rebbremse godkendt og beregnet til dette brug. Mekaniske rebbremser til at erstatte glideknuden på klatrerebet er generelt meget dyre og ikke altid lige så fleksible i anvendelse som en glideknude. Mekaniske rebbremser til mastegjorde er mere rimelige i pris og mere anvendelige især hvis der klatres i træer med meget harpiks. Harpiks vil ofte få glideknuder til at sætte sig uhjælpeligt fast. 75 Ascendere Side 34

35 Ascendere med og uden håndtag er mekaniske bremser der kun kan flyttes opad. I funktioner hvor det primært er et spørgsmål om at komme op af et eller 2 reb som f.eks. i footlock teknik så kan ascendere erstatte en glideknude. Fordelen er at der er et håndtag at holde i og at ascender en er nem at løsne igen efter at der har været belastning på den. 76 Kastepose, kasteline og linekurv Kasteposer: kasteposer fås i forskellige former og størrelser(8-16oz) normalt vil en pose på oz ( g) være passende. Jo tykkere kasteline des tungere kastepose. Det skader ikke at have nogle stykker til rådighed hvis noget skulle gå galt under kasteøvelserne. Det kan til tider være en fordel med en pose i begge ender af kastelinen. Der kan også fås "kastebolde" i handlen. Kastebolde er gode til at præcisionskaste med oppe i træerne, - selv om det er forholdsvis sjældent at dette behov opstår. Kasteliner: Kasteliner kan fås i mange tykkelser og materialer med forskellige egenskaber. Diameteren varierer fra ca. 1,5mm til 3,2mm en line omkring de 2mm er passende for de fleste. Materialerne linerne er lavet af gør at Linerne kan være stive eller helt bløde. De helt bløde liner er meget stærke men kan være vanskelige at "styre" - de kinker nemt og binder knuder på sig selv hvis man ikke er meget påpasselig med håndteringen. De stive liner(polyethylen) er lidt nemmere at håndtere men skal så strækkes jævnligt for ikke at blive uhåndterlige (mange knæk). En længde på ca. 60 meter vil være pasende for danske forhold. Linekurve: Linekurv er helt uundværlig hvis man vil have glæde af sin kastepose og kasteline, Linekurven skal på samme tid være stabil med stor åbning og kunne foldes sammen til ingenting. Bigshot: En stor kraftig slangebøsse til lodret præcisionsplacering af kasteposen. Et dyrt, tungt og voluminøst stykke værktøj der kan undværes, men på den anden side er rigtig rar at have i nogle situationer hvor det er vanskeligt at komme til at svinge en kastepose, eller hvis "talentet" for kasteposekast ikke rækker. 77 Klatresporer Klatresporerne består af to stykker vinkelformet metal, en til hver fod. På disse metalvinkler er der nær fodsålen monteret en pig, som trædes ind i træet ved opstigning. Sporerne spændes med remme eller velcrolås til foden og underbenet. Side 35

36 På sporer af god kvalitet er metalvinklerne helstøbt, enten i stål, aluminium, kulfiber eller titanium. Det er også muligt at få sporer fremstillet i galvaniseret fladjern, som så er tilpasset svangen på støvlerne. Prismæssigt ligger titanium og aluminiumssporerne, som er fremstillet af en meget stærk letmetal legering, i den dyre ende, hvor sporerne af galvaniseret jern hører til de billigere. Uanset typen af klatresporer, er det vigtigt, at du bærer rigtigt fodtøj. Bedst er et par langskaftede snørestøvler af læder med skæreindlæg, hvis du skal arbejde med motorsav i træet. De almindelige skov-gummistøvler er ikke velegnede, da de ikke sidder ret godt fast på benene. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at støvlerne har en rimelig høj hælkant fortil, da sporerne ellers kan glide bag ad foden. Ved valg af sporer skal du stille flg. minimumkrav: Det skal være muligt at indstille sporerne i højden. Sporerne skal være godt polstret. (Velcro paddings) Piggene skal være tilpas aggressive (Amerikansk type). Piggene skal kunne udskiftes. Indstilling: Det er vigtigt, at sporerne kan indstilles i højden. Dette foregår oftest ved. at den øverste del af sporen med polstring er udført som en glideskinne, der passer ned over den resterende del af sporen. Denne er gjort fast med et par gennemgående bolte. Herved kan du flytte glidedelen op og ned. Efter justeringen skal boltene spændes godt fast, da sporens to dele ellers kan gå fra hinanden efter et stykke tid. Dette er ubehageligt, men som regel ufarligt. Polstring (Padding): For at undgå alvorlige gnavsår, er det vigtigt, at sporerne er polstret på det stykke, som hviler mod skinnebenet. Denne polstring kan bestå af et vinkelformet stykke læder, som er fyldt med kapok eller lignende. Læderstykket spændes fast mellem sporen og benet. Denne form for polstring er som regel nok, hvis du ikke bruger dine sporer så ofte. Når du monterer polstringen, skal den sidde så den beskytter skinnebenet og ikke lægmuskelen. Bruger du sporerne daglig, er det en fordel at montere dem med en fast polstring, som enten er lavet af aluminium med indvendig polstring, eller en metalbøjle, som er betrukket med læder og kraftig filt. Denne type polstring eller støtte skal også vende fremad mod skinnebenet. Det nyeste er en velcropolstring der omfatter benet og er væsentlig mere behagelige end noget af de tidligere paddings. Side 36

37 Pigge: Piggene kan være fast monteret på sporerne, eller de kan være udskiftelige. Under alle omstændigheder skal piggene være filet korrekt (se Vedligeholdelse) så de ikke skrider, når du går op ad stammen. Har du mulighed for at vælge pigge på sporerne, kan du bruge den korte pig til de fleste træarter i Danmark. Mange træarter bliver dog som ældre mere grove i barken. Dette gælder især for træarterne eg, elm, lærk og rødgran. Desuden har mange mere eksotiske havetræer, det samme problem (bl.a. robinie). Dette gør den korte pig vanskelig at bruge. Problemerne skyldes, at piggen har svært ved at bide, hvorved du glider, eller der falder barkflager af. Du kan da vælge at sætte længere pigge på sporerne, da de er i stand til at trænge igennem barken og ind i veddet. Dog ingen roser uden torne: De lange pigge er vanskelige at bruge i hårde, tyndbarkede træer, også risikoen for at såre dig selv hvis de lange pigge smutter er større, hvorfor du må vurdere, hvilket behov der er størst. Udskiftning af pigge: På sporer med udskiftelige pigge er boltene til disse ofte sikret fra fabrikkens side med et klæbemiddel, som regel af mærket Locktite. Det gør, at boltene ikke løsner sig i utide, men det gør det samtidig svært at få boltene ud første gang. Ofte bøjer den medfølgende unbrakonøgle, som følger med de udskiftelige pigge. Den Locktite, som anvendes til sporerne, er af en type, som slipper ved ca Løsningen på problemet er at varme området omkring boltene forsigtigt op med en lille gasbrænder eller lignende. Pas på ikke at komme for tæt på spidsen af piggen, da den nemt bliver blå (hærdningen er derved ødelagt). Det er svært at sige, hvor meget varme boltene skal have, før de løsner sig. Prøv derfor med jævne mellemrum om boltene er til at dreje. De nye pigge spændes godt fast, dog uden Locktite". Kontroller med mellemrum, om de sidder godt fast. Vedligeholdelse: Hvis sporerne er af jern kan du smøre metallet ind i en smule syrefri olie som beskytter mod rust. Er remmene af læder, har de ingen skade af lidt læderfedt. Er piggene blevet duppede eller beskadiget, skal de slibes. Dette gøres bedst med en lille fladfil. Undgå slibestenen da den hurtigt brænder spidsen blå. Normalt slibes piggene kun på indersiden, men slibning på ydersiden kan også være relevant. Det der er vigtigt er at du ved slibningen af piggene er meget opmærksom på at bevarer den vinkel piggene havde fra ny af. En øvet klatrer kan dog godt arbejde med sløve sporer. Træet skal være meget hårdt, før piggene ikke bider sig fast. Slib derfor ikke piggene mere end absolut nødvendigt. Hvis du behandler dine sporer ordentligt dvs. først tager dem på ved foden af træet når du er klar til at klatre og når du kommer ned fra træet igen, som det første, afmonterer sporerne. Undgår at gå rundt på jorden med sporer monteret. Overholdes disse få regler vil det være meget sjældent at der er behov for slibning af piggene. Transport og Opbevaring: Brug pig-beskytter til sporerne. Disse kan evt. laves af et par stykker gammel haveslange, kork eller lignende. 78 Håndsav og motorsav Motorsaven Motorsave til brug i træet skal være så let som muligt og fylde så lidt som muligt, samtidigt skal de være meget driftssikre. I handelen findes motorsave med tophåndtering hvilket gør dem noget kortere og dermed lettere at manøvrere rundt med i træet, men samtidig bliver de også vanskeligere at holde i tilfælde af et kast. Side 37

38 Bemærk at motorsave med tophåndtering i Danmark kun er godkendt til at anvende ved klatring i et træ (de må ikke bruges på jorden, i en lift, eller af håndværkere på et tag). Derfor, hvis du ved at du også gerne vil bruge din klatresav på jorden, så skal du anskaffe en med baghåndtag. Motorsaven tankes og varmes op af jordmanden samt monteres med savstroppen. Når klatreren er i position og skal bruge motorsaven første gang, hægter Jordmanden saven på klatrerebet så den kan hejses op til klatreren. Sikkerhed: Motorsaven skal overholde Arbejdstilsynets regler. Kæde skal være filet optimalt og saven justeret i tomgang. Saven fastgøres i en motorsavsstrop der har en indbygget sikkerhedsudløser ved et træk over 150 kg. Motorsavsstroppen skal have en mulighed for at saven kan hænges op tæt på hoften således at den ikke skal hales 1 meter op hver gang den skal bruges, med deraf følgende fysisk belastning af arm og skulder. Kædebremsen aktiveres straks efter brug Saven slukkes hver gang du skal flytte dig eller ved længere pauser. 2-punktsreglen: Ved arbejde med motorsav (og håndsav) skal man altid være sikret med 2 punkter hvoraf det ene skal være et funktionsdygtigt klatrereb(giver mulighed for hurtig nedfiring til jorden i nødstilfælde). f.eks. klatrereb og mastegjord. Håndsaven Håndsaven er sikkerhedsudstyr og skal derfor altid medbringes ved klatring. Håndsave lavet til træpleje er med knivfortanding og findes i mange udformninger og længder. De fleste vil have glæde af en sav med krum klinge i en længde omkring 30-40cm, Håndsaven er konstrueret så den skærer, når du trækker i håndtaget. Det betyder, at det er væsentligt nemmere at holde balancen i vanskelige arbejdsstillinger. Klingen er filet så tænderne på grund af klingens store smidighed bøjer en smule ud til siden ved træk-belastning. Ved skub bøjer de ind igen; savsporet bliver herved meget smalt (godt 1 mm), hvilket gør saven let at trække selv i meget vådt træ. Dog kan harpiks i fyr og lærk få saven til at klemme; det bør derfor straks renses af, da saven ellers let brækker. Håndsaven er mere præcis at bruge til beskæring end motorsaven og nemmere at styre når du hænger i kritiske stillinger ude på grenene. Især til afskæring af lange grenspidser er det en fordel med håndsaven, der i de situationer giver bedre kontrol. Krav til en god håndsav: Håndsavens hylster skal kunne holde saven i alle situationer Det skal være nemt at trække saven og stoppe den tilbage i hylsteret igen. Hylsteret skal kunne tåle at blive tabt. Håndsave kan i praksis ikke files, men det skal være muligt at købe ekstra blade. Håndtaget på saven skal passe til din hånd og give en fornemmelse af at du har et optimalt greb om saven. Side 38

39 I stedet for at have håndsaven hængende løst ved siden kan man købe et spænde til at gøre saven fast på underbenet og dermed i mange situationer lettere at trække og returnere igen. Sikkerhed: Ved brug af håndsav gælder samme sikkerhedsforskrifter som ved brug af motorsaven. Håndsaven er meget skarp og kan nemt skære klatrerebet over i et enkelt træk(samt det der er værre!!). Ved arbejde med håndsav (og motorsav) skal man altid være sikret med klatrereb og mindst en mastegjord (2-punktsreglen). Hold ikke den passive hånd i nærheden af hvor du saver eller vent med at tage fat i grenen til håndsaven har lavet et dybt snit i grenen så risikoen for at saven smutter er minimeret. 79 Personlig sikkerhedsudrustning og anden påklædning Ved brug af motorsav, som ved almindelig træfældning skal du være iført sikkerhedsudstyr som beskrevet af Arbejdstilsynet. Det drejer sig om: Hjelm Høreværn Visir/briller Sikkerhedsbukser Nødforbinding Støvler Handsker Hjelmen: Hjelmen skal være af godkendt type til klatring med hagerem. Høreværn: Da du ofte arbejder med saven tættere på hovedet end normalt, er hørelsen mere udsat for skader end ved arbejde på jorden. Det er det derfor ekstra vigtigt, at høreværnet er i orden. Høreværn kan enten være monteret på hjelmen, eller være ørepropper. Vælger du hjelmmonterede høreværn, skal disse være i orden, både hvad angår den indvendige dæmpning og tætnings ringene. Visir/briller: Ved arbejde med hånd- eller motorsav havner spånerne tit de mærkeligste steder. Dette skyldes bl.a., at det ofte lufter mere, når du kommer fri af den underliggende bevoksning. Et kedeligt sted at få spåner ind, er i øjnene. De fleste har erfaring for, at der ikke skal ret meget til, før situationen er uudholdelig. Visiret kan afhjælpe det meste, men har du vinden i øjnene, er det en fordel at bruge tætsiddende briller. Disse kan enten være af typen Jockey-briller", som er et tætsiddende trådnet (også kaldet flueøjne"), eller det kan være helsluttende slibebriller af plastik. De sidste kan give dugproblemer; dette kan afhjælpes ved at du gnider en dråbe opvaskemiddel på indersiden af hvert brilleglas inden start. Sikkerhedsbukser: Sikkerhedsbukserne skal være af godkendt type gerne med sidelomme. Hvorvidt du vælger bukser med eller uden smæk" er en smagssag. Dog er bukserne med smæk mere behagelige at have på om vinteren, da man ikke så let skiller på ryggen. Vælger du bukser uden smæk, skal du bruge seler, som kan knappes på. Seler med clips går uvægerligt fra hinanden på de mest ubelejlige tidspunkter. Lad være med at bruge livrem i bukserne samtidig med arbejdsselen, da det kan give gnavesår. Bukserne skal helst sidde lidt tæt men samtidig være smidige så de ikke hænger i alt muligt. Nødforbinding: Du skal altid have din nødforbinding på dig. Helst en du kan betjene med én hånd. Det bedste sted er i højre baglomme eller i sidelommen, hvor du kan nå den. Et supplement til denne kan du få en pose med plaster, sårrens, vatpinde, Side 39

40 kompresforbinding samt et spejl af plastic. Under henvisning til afsnittet om visir/briller kan et spejl være en særdeles god investering til brug i toppen af træer. Støvler: Støvlerne skal have stålnæse, samt skærehæmmende indlæg ned over foden. Det er muligt at få både læderstøvler og gummistøvler, som opfylder disse krav. Det må dog, som tidligere nævnt, anbefales at bruge snørestøvler af læder til træklatring. Denne støvle sidder bedre fast til foden og støtter også anklen bedre end gummistøvlen. Specielle klatrestøvler kan købes og især nogle som er velegnede til footlock teknik. Handsker: Handsker er ikke noget sikkerhedsmæssigt krav, men en fornuftig foranstaltning mod rivskader og lignende. Hvis du ikke vel investere i specielle tætsiddende friktionshandsker med håndledslås til klatring kan almindelige strikkede handsker med gummidupper, som passer godt på hånden bruges. Hav også altid et par læderhandsker liggende, hvis du kommer ud for at skulle arbejde i tjørn eller lignende, eller hvis du skal arbejde med stålwire i forbindelse med indtrækning. Handsker, fås i flere størrelser. Vælg derfor en størrelse som passer perfekt. Anden påklædning: Der er næsten lige så mange holdninger til påklædningen, som der er træklatrere. Diskussionen går ofte på, om man skal have kunststof på eller ej. En grundregel må dog være, at du skal have det behageligt i dit tøj. Aller inderst skal der være en undertrøje, som er i stand til at transportere sveden væk fra kroppen, uden at det føles ubehageligt, når du holder en pause. Over den kan du vælge at bære en fiberpels eller en skjorte. Fordelen ved fiberpelsen er, at den nemmere transporterer sveden væk; den er desuden til at ryste rimelig tør. Vælger du at bruge skjorte eller lignende, er det vigtigt, at du har noget tørt at tage på, når du kommer ned, da du ellers let får nedkølet kroppen. Det kan medføre både forkølelse og hold i ryg eller nakke. Over det hele kan du have en jakke eller busseronne som vindbrydende lag. Denne kan evt. tages af, når du har arbejdet dig varm. Det er vigtigt, at tøjet ikke skiller ved bukselinningen både af hensyn til kulde på kroppen, og da tøjet vil hænge uden på klatreselens D-ringe, beslag, øjer m.v. Det er ikke en god ide at fylde bukselommerne med bilnøgler, møtrikker, skruetrækkere m.v., da de med garanti generer under klatringen. Endvidere sidder arbejdsselen ofte ned over lommen, så du ikke kan komme ned i den. Nødvendigt værktøj, lommekniv m.v. tages bedst med op i en lille pose spændt på klatreselen. 710 Transport og Opbevaring af udstyr Foruden den løbende vedligeholdelse er det vigtigt, at udstyret transporteres og opbevares forsvarligt. Formålet med disse anvisninger er at opnå den maximale arbejdssikkerhed. Producentens og Arbejdstilsynets regler skal altid følges. Dette er generelle regler for god praksis. Se nærmere om transport og opbevaring under de enkelte udstyrsdele. Det er gennem korrekt transport og opbevaring, du har størst mulighed for at forlænge udstyrets levetid. Det meste klatreudstyr er af nylon, som er et oliebaseret kunstprodukt. Det indebærer, at det er følsomt over for benzin, fortynder, mineralsk kædeolie men især over for kemikalier og sollys er det følsomt. Det er derfor indlysende at sådant skal holdes langt væk fra klatreudstyret i videst muligt omfang. Lad derfor være med at lægge klatreudstyret i en bunke bag i bilen med motorsaven og benzindunken ovenpå. Derudover må udstyret ikke komme i nærheden af skærende værktøj, det være sig motorsav, håndsav, økse eller piggene på sporerne. Side 40

41 Alt for ofte ses klatrere der slæber reb og mastegjorde med karabiner gennem grus og mudder - denne opførsel er ødelæggende for både udstyr og fornøjelsen ved at anvende velfungerende udstyr. Husk at alt klatregrej er personligt sikkerhedsudstyr og behandlingen af det har direkte indflydelse på din sikkerhed! Husk derfor: Transporter og opbevar altid klatregrejet i kasser/tasker og poser beregnet til kun at have klatregrej i. Reb i rebposen, kasteline i linekurven, håndsaven i hylsteret etc. etc. Løft og Bær dit klatregrej rundt fra opgave til opgave lad det ikke slæbe hen ad jorden. Hold benzin, olie og andre kemikalier adskilt fra udstyret. Brug klatregrej til klatringen og ikke som hammer, skruetrækker, ølåbner, bugsertov, nedfiringsreb eller andet, som belaster udstyret. Brug altid pigbeskyttere på sporerne, sværdhylster på motorsavene og håndsaven i hylster, når disse transporteres sammen med klatregrejet. Opbevar altid klatregrej tørt og mørkt. 711 Kontrol, Eftersyn og Vedligeholdelse af udstyr Se også under de enkelte udstyrskomponenter ovenfor. Vedligeholdelse af klatregrej For alt klatregrej gælder at det skal hænges til tørre på et tørt/lunt mørkt sted, hvis det er det mindste fugtigt, hellere en gang for meget end en gang for lidt. Jordslået og svampebefængt stinkende klatregrej er ikke interessant at arbejde med! Alt klatregrej kan ligeledes trænge til at blive vasket med jævne mellemrum. Håndvask i lunkent vand med ganske lidt sæbe og grundig tørring bagefter er fremgangsmåden for det meste grej. Se dog specielt under de enkelte dele nedenfor og i afsnittet om de enkelte udstyrskomponenter ovenfor. Klatrereb: En god måde at kvejle rebet op på så der kan komme luft til det og derved tørrer det hurtigt, er at lægge det 4 dobbelt og bruge hækle metoden. Hvis rebet er snavset kan det kommes i en vaskepose og vaskes i en vaskemaskine ved grader og med meget lidt sæbe. Karabiner: Har man været så uheldig at komme til at slæbe karabinerne igennem jord eller grus så kan det blive nødvendigt at vaske dem og efterfølgende smøre lukkemekanismen med lidt grafit spray. Undgå dog så vidt muligt at smøre karabinerne idet de derved hurtigt bliver træge i lukkemekanismen igen, fordi der sætter sig støvpartikler i smøremidlet. Kontrol og eftersyn af klatregrej Det er brugerens lovpligtige ansvar, at alt udstyr efterses hver gang inden brug og hver gang efter brug. Det er arbejdsgiverens ansvar at udstyret bliver efterset af en dertil godkendt og kompetent person og at der udstedes en eftersyns rapport mindst 1 gang om året eller oftere hvis producenten angiver dette i brugsanvisningen. Vær omhyggelig med eftersyn og kontrol. Fejl eller skader i klatreudstyret kan have fatale følger. Levetid for sikkerhedsudstyr til klatring: Det er vanskeligt at angive en præcis levetid for klatregrej der bliver brugt til meget forskelligt og af mange forskellige typer mennesker, men hvis producenten ikke angiver retningslinjer kan følgende retningslinjer være gældende: Alt "blødt" grej dvs. grej lavet af stof, nylon, plastik f.eks. reb, slynger og sele Side 41

42 har en maksimal levetid på 10 år. Alt klatregrej lavet af metal f.eks. karabiner har i princippet ingen maksimal levetid. Når dette er sagt skal det understreges at meget kan ske med klatregrejet, der betyder at det skal kasseres længe før udløbet af den maksimale levetid. Nyt udstyr: Alt nyanskaffet eller repareret udstyr skal grundigt efterses inden det tages i brug (man ved aldrig!). Dagligt eftersyn: Alt udstyr skal efterses inden brug for at sikre, at småskavanker og begyndende nedslidning opdages i tide. Det daglige eftersyn omfatter følgende: Arbejdsselen: Syningerne efterses sammen med selve selen for brud, trevler, revner og snit. D-ringene i siden og deres befæstelser undersøges for brud, revner, rust og overdrevent slid. Spændet skal fungere uden at klemme. Vær især opmærksom på siddeselens indbindingspunkter (D-ringe, bro eller O- ringe); syninger og befæstelserne her slides hurtigt! Kontroller for smelteskader, og spor efter maling, kemikalier og lignende. Mastegjordene: Gjorde med wire efterses specielt for brud på wiretråde og wiresamlingerne. Bruger du mastegjorde af tovværk, kontrolleres de på samme måde som klatrerebet. Klatrerebet Evt. øjesplejsninger efterses, Ingen syninger må være slidt over. Rebet undersøges for bristede kordeller, garn og tråde. Rebet passeres glidende gennem hænderne for at føle om der er nogle ujævnheder, tynde steder eller knuder skjult i rebet. bemærk samtidig om rebet har smelteskader, krystalliseringer og stive områder. Efter nogen brug bliver klatrerebet lodden og tykkere at se på. Dette opstår, ved at de yderste tråde slides over og trevler op. Det betyder normalt intet for styrken. Kontroller om rebet har markering i begge ender med serienummer eller logbogsnummer, dato for sidste kontrol eller produktionsdato og længde i meter. Kontroller at rebet ikke har maling, olie eller andre kemikalieskader. Karabinerne: Det kontrolleres, at låseanordningerne kan arbejde frit, og uden blokeringer (safelock karabiner skal kunne lukke sig selv). Metallet undersøges for revner og slidtage, der må ikke være revner og slidtagen må ikke overstige 1mm. Karabinerne må ikke være forurenet med maling eller andre kemikalier. Serienummer, produktionsdato og godkendelser skal kunne ses. Sporerne Piggene kontrolleres for skarphed, og om de sidder fast. Side 42

43 Remmene og deres fastgørelse undersøges for brud og revner. Div. slynger, kambiumbeskyttere mm Undersøges på samme måde som reb og seler mm Mekaniske rebbremser og ascendere Undersøges på samme måde som karabiner Kontroller specielt for slør i lukkemekanismer og slidtage på kritiske steder i bremserne. Defekt udstyr For alt udstyr gælder, at såfremt noget er i stykker eller slidt på en måde, så det kan betyde en risiko at bruge det, skal det udskiftes på brugerens udsagn. Dette betyder, at udstyret skal kasseres eller repareres, inden det igen tages i brug. Alt defekt eller kasseret udstyr skal bortskaffes/destrueres for at sikre det ikke kan tages i brug ved en fejltagelse. Føring af logbog: Sørg for at føre en logbog over udstyret så du altid kan bevise at de lovpligtige inspektioner er overholdt og så du selv har styr på hvornår grejet skal kasseres, efterses mm. Du bestemmer selv hvordan logbogen skal se ud og om den skal være elektronisk eller på papir. Husk også at gemme producentens brugsanvisninger sammen med logbogen. Aflæsning af serienr. Og godkendelser på en karabin Aflæsning af karabinens brudstyrke Side 43

44 8 Knob og stik Når du arbejder med klatring og træbeskæring, er det vigtigt, at du kan binde rigtige knuder (knob og stik), som holder. De knob og stik, som er illustreret i det følgende, er valgt ud fra, at de er nemme og sikre at binde og nemme at løse op igen. Fælles for alle knob og stik er, at de skal læres, og derefter bruges - TIT! Ellers glemmes de, og du fristes til at slå ubestemmelige knuder, som enten går op eller er umulige at løsne. Ved binding af knob og stik er det vigtig at huske Tie, Dress and Set hvilket betyder: 1. Bind knuden(tie) 2. Ordne knuden så den ligger rigtigt og ser rigtigt ud (Dress) og til sidst 3. Stram knuden til (Set). Knob er knuder der kan holde "i sig selv" Knob falder ikke umiddelbart fra hinanden. Et godt eksempel her er ottetalsknobet og overhåndsknobet. Stik er knuder der kræver at de bindes rundt om noget. Hvis de ikke bindes rundt om noget falder de fra hinanden(løber op). Et godt eksempel her er dobbelt halvstik. Et pælestik kan dog til en vis grad godt holde formen i sig selv, men pælestikket er trods alt et stik og det løsner sig selv meget let ved lidt bevægelse. 81 Oversigt over knob og stik Knob/stik Dobbelt Fiskerknob (engelsk knob) Dobbelt halvstik Dobbelt slyngstik (prusik) Overhåndsknob (Enkelt knob) Dobbelt overhåndsknob (fiskerknob) Flagknob Ottetalsknob (Flamsk knob) Dobbelt ottetalsknob Mulestik (halvstik) Pælestik Pælestik med lås (Yosemite tie off) Slipstik Tømmerstik Sommerfugl Anvendelse Sammenbinding af rebender f.eks. prusikstroppen (rebslyngen) eller sammenbinding af 2 klatrereb for at få et dobbelt så langt reb. Fastgøring til andet reb eller emne. f.eks. binding af kastelinen på klatrerebet, fastgøring af stammestykker ved nedfiring. Glideknude (prusik) f.eks. Til klatring på reb. Stopknob. f.eks. til binding på tampen efter et pælestik, bind på klatrereb når kambiumbeskytter skal trækkes ned Stopknob. f.eks. til enden af klatrerebet. Sammenbinding af 2 liner. f.eks. ved ophaling af ekstra reb. Stopknob f.eks. binding på tampen efter et pælestik, stopknob på ende af klatrereb og binding af kastelinen til kasteposen. Fast øje. f.eks. til Indbinding af klatrerebet i selens indbindingspunkt. Fastgøring. f.eks. Bindes sammen med dobbelt halvstik i forbindelse med fastgøring af kastelinen på klatrerebet, Bruges til fordeling af trækket i krantovet ved nedfiring "Fast" øje. f.eks. til brug ved noget hvor der er et konstant træk. Let at løsne selv efter meget hård belastning Fast øje. f.eks. Indbinding af klatrerebet i selens indbindingspunkt. Løbende øje/fastgøring. f.eks. til at binde på kastelinen så man ikke mister grebet om den når posen kastes, bindes på klatrerebet ved ophaling af håndsav eller motorsav, på kasteline til at "fiske" f.eks. tabt kambiumbeskytter ned med. Fastgøring/Løbende øje. f.eks. til Nedfiring af grene let at få op igen selv efter hård belastning Fast øje midt på en trækkende line. f.eks. til etablering af Side 44

45 Knob/stik Distel Kastebundt Hækling Anvendelse simpelt taljetræk. Glideknude: f.eks. på mastegjorden i stedet for en Prusik eller mekanisk rebbremse. Kvejl. f.eks. til kast med klatrerebet. Kvejl. f.eks. til klatrerebet når det skal hænges til tørre, til slynger når de hænger i selens udstyrsløkker. 811 Distel Distel knuden er en glideknude der lidt lettere løsner når den skubbes i den ene retning men strammer til når den trækkes i den anden retning. Kan anvendes på mastegjorde eller som glideknude på klatrerebet. 812 Dobbelt fiskerknob Til sikker sammenbinding af to rebender. Bruges til at binde prusikslyngen med. 813 Dobbelt halvstik Et godt, anvendeligt stik, som anvendes til fastgøring, hvor trækket ændrer sig. Må ikke bruges på for store grene, da stikket da kan gå op. Kan bruges til at binde kastelinen på klatrerebet og til nedfiringsformål. 814 Dobbelt ottetalsknob Dobbelt ottetalsknob (Flamsk knob på en bugt) er let og meget hurtigt at slå, bindes på samme måde som ottetalsknobet, bare med en bugt i stedet for en tamp. Bruges til indbinding i selen, og er et sikkert og meget stærkt knob der ikke går op. Knobet er lidt sværere at løsne end f.eks. pælestik. 815 Syet dobbelt ottetalsknob Er det samme knob som dobbelt ottetalsknob, men bundet igennem et øje eller igennem en sele(denne metode er den eneste tilladte indbindingsmetode ved rekreativ træklatring og klippeklatring). Start med at binde et enkelt ottetalsknob på en lang tamp, stik tampen igennem øjet/selen og følg langtovet tilbage igennem knobet med tampen således at resultatet bliver et dobbelt ottetalsknob. 816 Dobbelt overhåndsknob (fiskerknob) Dobbelt overhåndsknob eller fiskerknob som stopknob er endnu mere pålidelig som stopknob end ottetalsknobet. Godt at anvende som stopknob i enden af klatrerebet. 817 Enkeltknob / overhåndsknob Overhåndsknobet er det simpleste knob og nemt at slå og kan gøres større, idet der slås et antal ekstra tørn om den faste part, inden tampen stikkes gennem øjet. Side 45

46 818 Flagknob Til sammenbinding af to reb især af forskellig tykkelse. Læg en bugt med den tykkeste tamp, stik den anden ende gennem bugten, rundt om begge tykke parter, og ind under sig selv. Flagknobet kan laves dobbelt (mere sikkert) ved at slå en tørn mere med den tynde tamp. Eller det kan gøres lettere at binde op ved at lave en bugt med det tynde reb og lade bugten passere ind under sig selv. 819 Halvstik (mulestik) Halvstik bruges til fastgøring i kombination med andre stik f.eks. tømmerstik og dobbelt halvstik(to halvstik i rækkefølge, der når de skubbes sammen danner et dobbelt halvstik). Stikket bruges bl.a. ved sammenbinding af kasteline og klatrereb, samt ved nedfiringsopgaver Hæklebundt Opkvejling af reb/slynger når det skal være nemmere at transportere, hænge til tørre eller fylde mindre når slynger hænger i selen. teknikken er at lægge lange reb /slynger dobbelt eller 4 dobbelt og dernæst starte med et slipstik og dernæst bruge slipstikkets øje til endnu et slipstik osv. til sidst trækkes enden(enderne) igennem øjet og låser dermed bundtet. Når det skal ud igen startes med at låse op og så bare trække slipstikkene ud med et langt træk Kastebundt Kastebundt er meget anvendeligt til at kaste klatrerebet op over en gren, som man ellers ikke kan nå. Teknik: 1. Start med at lægge 5-7 korte(40cm) kvejl i din ene hånd. 2. Dernæst lægges to rundtørn om bundtet og en bugt stikkes gennem bundtets øje. 3. Hold fast i bugten og langtovet (låser bundtet) når der kastes med bundtet. 4. Læg 3-4 lange kvejl løst i den anden hånd under kastet. 5. Kast Ideen er at kastebundtet dels er så kompakt at det er nemt at kaste med, men også at det skal holde sig samlet indtil det er igennem grenkløften. Når det så bremses op af den lange ende af rebet, folder det sig ud og enden af rebet dumper ned til klatreren Ottetalsknob Ottetalsknob er let og meget hurtigt at slå. Må foretrækkes frem for overhåndsknobet. Kan bruges som stopknob på klatrerebet og ved på-binding af kasteline til kastepose Prusik Prusik knuden (dobbelt slyngstik) er et Nemt og pålideligt glideknude til en rebbremse. Bruges i standard setup med en slynge(prusikslyngen) bundet af et reb med en mindre diameter end klatrerebet (ca. 2-3mm mindre). Klatrereb og prusikslynge skal testes sammen således at man er sikker på at Prusik 'en låser uden at låse for meget eller endnu værre for lidt! Prusik en kan også anvendes i mange andre situationer hvor der er behov for en glideknude der både kan låse pålideligt og som skal kunne justeres. Nogle binder den med en ekstra tørn (tredobbelt slyngstik) for at øge friktionen. Side 46

47 8114 Pælestik Pælestikket er lidt vanskeligere at lære end det dobbelte ottetal, det er lidt mindre pålideligt, og det hænger sammen med at det er meget nemt at løsne igen. Derfor er det et godt fast øje at anvende hvis der skal trækkes med meget stor styrke i rebet idet det vil være nemt at løsne bagefter. Teknik: Der er mange måder at lære et pælestik på- nogen(spejdere) kender sikkert historien om dragen,- der kommer op af søen og snupper prinsessen flyver rundt om træet og ned i søen igen! Søen er en hel tørn, med en diameter på ca. to gange rebets tykkelse, dannet et passende stykke fra tampenden, dragen er tampenden og træet er langtovet over heltørnen (prinsessen må man tænke sig til). 1. Lav et lille øje (tørn med diameter 2xrebets diameter) et godt stykke inde på rebet 2. Før tampen ud igennem øjet (som hvis man skulle binde et overhåndsknob, uden at stramme til) 3. Fortsæt tampen rundt om langtovet og ind igennem øjet igen (således at det ligger parallelt med det der kom ud af øjet og danner en bugt omkring langtovet) 4. Stram til ved at hive i bugtens to ben (tampen og det ben af løkken der går rundt om langtovet). Ved bindingen af pælestikket så Vær opmærksom på, at tampen skal vende ind mod løkken(indersiden). Må ikke bruges som indbindingsknob i selen uden en sikker lås. En lås kunne f.eks. være Yosemite Tie off. Yosemite Tie off: En elegant mulighed for at låse pælestikket. Bind pælestikket med en ekstra lang tamp og følg tampen tilbage langs langtovet og ud parallelt med dette Slipstik Anvendes ved på-binding af lette ting der skal hejses op til klatreren i træet og til at holde i ved kast med kasteposen + flere andre anvendelsesmuligheder Sommerfugl Sommerfugl (Alpine Butterfly knot) er et nemt og sikkert knob til at lave et fast øje på en line. Det kan bruges til at lave et talje system eller bare som fast øje til en karabin Tømmerstik Der laves en enkelt tørn om langtovet, hvorefter tampen føres mindst tre gange rundt om sig selv. Er fortrinligt til fastgørelse, hvor der er konstant træk på linen, men aldrig til emner, hvor linens træk ændrer sig. Side 47

48 9 Skæreteknik For at vælge mellem de mange snittyper, er det nødvendigt med god erfaring om de enkelte træarters karakterer. Endvidere er det vigtigt om træet er friskt eller svækket; er der råd, krøllet ved og lignende, der ændrer styrken eller veddets sejhed? Årstiden har ligeledes indflydelse på veddets egenskaber, hvilket hænger sammen med vandindholdet, der varierer efter årstiden. Ligeledes vil vægten af grene variere meget afhængig af art og årstid/vandindhold, blade eller ikke blade. Vægten har stor betydning for hvordan grene og stammer reagerer når du begynder at skære i dem. Hvis du er det mindste i tvivl, så vær ekstra forsigtig. Start altid med at prøve nogle snit i træet et sted, hvor der ikke kan ske noget, for at fornemme, hvordan træet reagerer. 91 Valg af snit Sikkerhedsovervejelser før du skærer Er der plads til at grenen kan falde væk uden at ramme dig? Er der plads/frit på jorden til at grenen kan falde? En gren/stammestykke kan i nogle situationer springe langt når den rammer jorden! Er der frit i grenens faldbane mod jorden? Hvis grenen rammer noget undervejs i faldet, f.eks. øvrige grene, andre grene/træer som den kan hænge fast i og derved skabe farlige situationer? Kan du bære grenen med en hånd? Hvis ikke, er den i en højere fareklasse. Så vær påpasselig Hvis du ikke kan svare positivt på ovenstående, må du skære grenen i mindre stykker, hejse den ned, flytte dig eller på anden måde sikre dig. Den enkelte situation afgør, hvilket snit der er rigtigt at vælge. Kan grenen/stammen falde frit? Skal grenen drejes? Er grenen/stammestykket meget tung fare for flæk? Skal grenen/stammen hejses ned? Træets videre liv. Er der tale om en fælde eller beskæringsopgave? I det følgende er beskrevet nogle snittyper og hvor de typisk kan bruges. Oversnit/hængselsnit Bruges mest ved mindre grene og på træer der alligevel skal fældes. Det nemmeste er at save en gren fra oven. Hvis du saver hurtigt falder grenen frit, måske med en tendens til at spidsen tipper nedad. Hvis du saver langsomt, flækker grenen af eller bliver hængende i splintveddet, trækker måske en lang flig af bark af på stammen under grenen, afhængig af hvilken træart det er. En variant af dette snit kan nogle gange bruges til bevidst at få grenene til at hænge lodret ned langs stammen i en bark-/splint-flig uden at falde af. Skær fra oven i grenkraven og skråt nedad gennem grenen og lidt ind i splinten på stammen under grenen. Med lidt øvelse kan dette lykkes på mange nåletræer og løvtræer. Tryk-/Træk-snit Bruges hvis grenen ikke må flække af. Til mindre og større grene der enten kan falde frit eller skal fires ned. 1. snit føres nedefra(fra tryksiden) så dybt ind, at grenen er lige ved at klemme saven snit er små sidesnit fra begge sider i plan med 1. snit, for at undgå flæk eller for stor modstand når grenen skal knække af. Hvis grenen/stammen er lille eller træarten er af de mere "skøre" typer kan sidesnit udelades. Side 48

49 4. snit (2. snit i nogle situationer) saves fra oven lige over det 1. snit. Vil man gerne have grenen til så vidt muligt at dale vandret til jorden kan man lave 4.(2.) snit en savsporsbredde længere ud af grenen. Men pas på her - hvis snittet laves længere ud af grenen risikerer du at saven bliver revet med ned når grenen knækker af. Modsat hvis du gerne vil have grenen til at vippe spidsen nedad i faldet kan du placere 4.(2.) snit lidt længere inde på grenen i forhold til 1. snit. Forhugsnit Bruges hvis grenen skal drejes eller enden af grenen skal dykke med kontrol så længe som muligt, inden grenen falder. I nogle specielle situationer ved nedfiring hvor grenens spids kan trækkes opad, laves forhugget så det peger opad. Først laves forhugget så det peger i den retning man vil have grenen. Forhugget skal i de fleste situationer være meget åbent - gerne 90 og dybden sådan at den stærkest mulige fældekam kan laves, uden at saven klemmer. Sidesnit laves hvis det er meget tykke grene eller stammestykker eller seje træarter. Fældesnit skæres Der er meget stor forskel på hvor meget du kan dreje en gren på denne måde afhængig af træart. f.eks. kan en birkegren som regel drejes næsten vandret uden at knække af men en hestekastanje gren kan næsten ikke drejes før den knækker af. Holde-/knæk-snit Hvis mindre stykker stamme eller grene skal holdes, bruges holde- /knæk-snittet". 1. snit godt ½ igennem, 2. snit i "passende" afstand (2-10 cm længere inde af grenen afhængig af træart og moment) og også godt ½ igennem, det er vigtigt at de 2 snit går forbi hinanden således at alle fibre er skåret over. Herefter kan saven hænges på plads og stykket knækkes af i overlapningen. Hvis det er tykke lodrette stammestykker kan 1. snit laves 3/4 ind og afstanden mindskes for at gøre det nemmere at knække stykket af. Beskæringssnit Ved beskæring må man under ingen omstændigheder lave flæk eller trække barkflager af stammen under snittet og man skal altid lave biologisk korrekte snit. Ved beskæring må man derfor først bruge tryk-/træk-snit et lille stykke ude på grenen og dernæst skære "stumpen" af med et biologisk korrekt snit. Når du skal skære en gren af, skal du skære så tæt på stammens del af grenkraven som muligt uden at beskadige denne. Du må ikke efterlade stabbe, da de virker som væger, der kan trække fugt ind i den resterende del af grenen og fremme råd. Træet har også meget vanskeligt ved at overvokse stabbe og dermed lukke såret. Råd et kan evt. gennembryde de dannede forsvarszoner, så træet skal bruge energi på at danne nye forsvarszoner. Hvis zonerne vedbliver med at blive gennembrudt, bliver træet svækket, hvorefter det lettere knækker eller evt. går helt ud. 92 Træarters styrke For at afgøre, hvilke grene du kan bruge til sikrings- og kranpunkter, skal du tage hensyn til de enkelte træarters karakter. Jo lavere styrke et træ har, jo mere påpasselig skal du være med dit valg. Hvis du undervurderer styrken kan det betyde, at dit sikringspunkt/ankerpnkt bryder sammen og du falder ned. Eller dit kranpunkt brister og de afskårne grene forårsager skader. Side 49

50 De enkelte træarters sejhed har størst betydning ved selve beskæringsarbejdet. Hvis fibrene ikke holder så meget som du regnede med, kan du f.eks. ved sidestillet forhug ikke få grenene styret derhen hvor du vil. Vi har defineret styrke og sejhed som følger: Styrke: Hvor meget kan en gren belastes inden den knækker eller flækker i sammenvoksningen mellem stamme og gren. Sejhed: Hvor meget kan en gren drejes ved et sidestillet forhug inden fibrene knækker. Værdierne svinger med årstiden og træets sundhedstilstand. Svækkede træer har lavere styrke og sejhed. Lav en prøve på grene, som ikke kan lave skade, inden du starter det egentlige arbejde. Nåletræ: Træart Styrke Sejhed Cypres Mellem Mellem Douglas Lav Lav Lærk Lav Mellem/lav Omorika Mellem Mellem Rødgran Mellem Mellem Skovfyr Høj Høj Østrigsk Fyr Høj Høj Thuja Lav Mellem Silkefyr Lav Lav Sitka Mellem Mellem Løvtræ: Træart Styrke Sejhed Ahorn Høj Mellem Akacie Høj Mellem Ask Høj Høj Birk Mellem Høj Bøg Høj Mellem Eg Høj/mellem Høj El Mellem Mellem Elm Mellem Høj Kastanie Lav Lav Kirsebær Mellem Mellem Lind Mellem Mellem Pil/Poppel Lav Lav Platan Høj Mellem Røn Mellem Høj Valnød Høj Mellem Æble/Pære Høj Mellem Side 50

51 10 Beskæring og Træbiologi Forudsætninger for at kunne udføre et ordentligt beskæringsarbejde er at have kendskab til træernes måde at vokse og reagere på. I dette afsnit gennemgår vi derfor nogle helt grundlæggende træk af træbiologien i sammenhæng med beskæring. 101 Træets opbygning og vækst Et træ kan inddeles i: Rod, til at opsuge næringssalte/vand og fastholde træet. Stammen, til at holde træet oprejst. Grene, til at bære blad- og frugtmassen. Knopper, til at øge væksten/produktionsapparatet (bladene). Blade og frugter til fotosyntese og reproduktion. Et træ består af celler som dannes i: Dannelsesvævet i skud-og rodspidser (længdevækst) Kambiet mellem bark og yderste vedlag (tykkelsesvækst & sekundær længdevækst) En celle kan være: Levende, væske-og næringstransport (ca. de 5-7 yderste lag/årringe er levende) Død (kerne), så fyldes cellen efterhånden med: o et afstivende stof lignin (træstof) o beskyttelsesstoffer fenoler(imprægnering) Celler består af vægge af cellulose, disse vægge udgøres af: Vårved, tyndvægget Høstved, tykvægget Marvstråler (cellebånd der går fra sikarrene i vækstlaget og ud til hvor de nu biev dannet) som fungerer som næringslager (stivelse) og transportvej indad. Træet lever af: Sukkerstoffer som det får fra bladene (fotosyntese) og fører med gennem sikarrene i vækstlaget. Næringssalte som træet henter op nede fra roden sammen med vandet og det transporteres rund i vedkarrene. Der er ingen transport af sukkerstoffer fra grenene og opad (der er ingen forbindelse). Væksten Væksten sker som en "træ på træ- vækst" (årringe/ årkegler ) som de russiske dukker dvs. - starter i grenene(knopperne) og spreder sig nedad i træet. Dette betyder: Først vokser grenen i tykkelsen siden stammen. På denne måde hæftes/låses grenen fast til stammen. Dårlig fastlåsning ved træer med spidse grenvinkler (genetisk bestemt). Hvis en gren ikke vokser i tykkelsen som følge af Side 51

52 bortskygning "angreb" nedsat eller ingen produktion fra bladmassen opstår der en grenkrave. I kraven oplagres fenoler, klar til at imprægnere cellerne når grene forsvinder. Alle "rigtige" grene vokser ud fra marven (midten af stammen) som sideknopper (god vedhæftning). Vandris vokser ud fra sovende øjne på barken (dårlig vedhæftning). "Sårheling"/forsvar Et træ heler ikke, - det indkapsler. Cellerne i et træ kan ikke som menneskets gendanne sig selv, men må "udbedre skaden" gennem nydannelse af celler uden på. Hvis et træ såres, forsvarer det sig ved at begrænse sårringen/angrebet. Et sår kan opstå ved vandalisme, vejrets påvirkning, beskæring. Træet reagerer på følgende måde ved angreb/sårring: 1. det registrerer at der er et angreb 2. hvor det er 3. og at noget må gøres Rent faktisk, sender træet et målbart elektrisk impuls op og nedad, på samme måde og med samme hastighed (ca km/t) som vores nerveimpuls. Træet er altså i stand at sætte et målrettet forsvar ind som begrænser sig til det sårede sted og behøver ikke at opgive flere celler end nødvendigt. Angreb på celle niveau klares ved at væbne de omliggende celler med eksempelvis øget sukker indhold (meldug-angreb). Ved angreb på større cellegrupper forsvarer træet sig ved at imprægnere de årringemarvstråler de grænser op til, med lignin og bakterie- og svampedræbende midler (f.eks. fenoler). Store skader/angreb klares ved at afbryde forbindelsen op og nedad i vedkarrene. Angrebet ved, opgives og indkapsles, først gennem tylle-dannelse (ballonagtige udposninger) som afbryder væske transporten, dernæst gennem opfyldning af cellerne med lignin og tjærestoffer (fenoler, terpener, Iatexer eller kinoner afhængig af træart) - der oprettes forsvarszoner i : top og bund bestående af vedkar indad danner en årring væg til siderne marvstrålerne Nogle træarter danner herefter en barrierezone (den stærkeste forsvarszone) af den første nye årring. Disse forsvarszoner må ikke brydes, dette vil betyde en ny skade og yderligere stress for træet. 102 Beskæringstidspunkt Side 52

53 På vore breddegrader vokser træerne med forskellig hastighed i løbet af året, således at der dannes årringe. Efter løvspring begynder træerne at vokse ved hjælp af fotosyntesen - vand- og næringsstoffer fra jorden. I løbet af sommeren vokser træerne sig større samtidig med, at de lagrer næringsreserver i træet for at have energi til næste års udspring. Om efteråret smider løvtræerne bladene, når de ikke er til nytte mere. Om vinteren står træerne i "dvale". Næste forår bruger træerne den oplagrede energi til et nyt udspring. Træets energireserver over året har betydning for, hvornår træerne tåler beskæring bedst, nemlig når energireserverne er størst. Det har tidligere været god latin, at foretage beskæring om vinteren. Dette må nok skyldes, at det er nemmere at se grensætningen, når der ingen blade er på træerne, samt at man som gartner ellers ville have en stille periode med hensyn til beskæftigelsen. Endvidere har mange den opfattelse at man bør undgå de perioder, hvor træet bløder. En række nye undersøgelser viser imidlertid, at sommerperioden og netop når træerne bløder, skulle være det bedste tidspunkt at beskære på, da træet der har et større overskud af sukkerstof og derfor nemmere ved at hele sårene. Der er 2 perioder, hvor vi helst skal holde os fra træerne - lige før og under udspring og lige før træerne går i dvale. Ved udspring har træet brugt sine reserver til bladene, og ved starten af dvalen er systemet ved at lukke ned, så det hverken kan aktivere energireserverne eller nå at bygge nye op. Ved overvejelserne omkring beskæringstidspunkt og beskæring i det hele taget, kan man tænke på følgende: Undgå så vidt muligt ar såre træerne, dvs. undgå at beskære. Side 53

54 Hvis du skal beskære, så skær længst muligt væk fra stammen. Hvis du er nødsaget til at skære ved stammen så skær udenfor grenkraven, i grenved. Hvis der ikke findes en grenkrave, konstruér en linje, der svarer til kravelinjen, og start der. Undgå at lave stabbe, og fjern alle døde og syge grenstumper. Undgå beskæring i udspringsperioden og ved afmodning af knopper. Vælg bedste periode for beskæring dvs. juli-august. 103 Beskæringsformer Ved alle former for beskæring gælder, at jo yngre træerne er, jo bedre tåler de at blive beskåret. Gamle træer har ikke samme relative ressourcer til at overleve en beskæring som yngre træer. På de helt gamle træer bør du højst fjerne døde og svækkede grene. Hvis du bliver nødt til at fjerne en stor gren (over 10cm i diameter), starter du en svækkelse (træets død) af træet. Der er stor forskel på, hvor kraftig en beskæring de enkelte træarter kan tåle. Vær opmærksom på, at en kraftig genvækst ikke betyder, at hele træet trives godt. Genvæksten viser blot, at der er liv i den yderste årring, men ikke hvordan det indre af træet har det. Beskæringsmetode Beskæringstyper Etablerings beskæring, her formes træet. Konkurrerende topskud og medløbere fjernes/begrænses. Træet forberedes til opstamning eller opstammes. Pleje/formnings beskæring, her følges op på den valgte form (evt. styning, kassetræer m.m.) samt fjernelse af døde grene. Forberedende beskæring Styning Kantelaber Stævning Knude beskæring Skæremetode "TætSnit Kravesnit (biologisk korrekt snit) Forberedelse til kravesnit Kunstigt beregnet kravesnit Tæt-snit er den gamle måde at skære en gren af på. Man fjerner grenen helt inde ved basis(i flugt med stammen). Dette bevirker desværre også at man fjerner kalusvedet, som skal lukke såret og derved gøres skaden meget større end nødvendigt. Samtidigt får man et ovalt sår, der har meget svært ved at lukke. Derfor må denne skæreform ikke bruges. Side 54

55 Kravesnit: Her fjernes grenen lige udenfor grenkraven. Man skærer altså kun i grenens ved ikke i stammens ved, herved bevares også de celler, der allerede er imprægneret med fenoler. Dette snit vil også tilnærmelsesvis være rundt og derfor har det lettere ved at lukkes. Forberedelse til kravesnit/forberedelsesbeskæring. Denne metode kan kun anvendes, hvor der er sikkerhed for, at vi kommer igen senere (2-3 år) for et følge op på plejen. Man reducerer grenens tykkelsesvækst ved et fjerne en hel del sidegrene i god afstand til stammen, hvorefter stammen vil blive dominerende og danne grenkrave. - Der findes dog træarter, der er dårligt egnede til denne form, for forberedelse. Stumpning (kraftig tilbageskæring af stort træ) Stumpning er et hårdt indgreb, da det er svært for træet at hele store sår/snit. Ved stumpning er der derfor stor risiko for indløb af råd - nyvækst afhængig af træart. Ikke alle træer kan stumpes og der er en øget risiko for at hele træet eller dele af det går ud. Styning (Planlagt tilbageskæring af træet til en bestemt højde (som regel 3-6 meter) Styning udføres ved mange små snit, der let heler. Træet reagerer med mange nye skud. Stævning (Nedskæring af træer/buske til 5-10 cm over jorden, med intervaller på 5-60år) Stævningsdrift er en gammel driftsform og foretages med pleje af fredede ellesumpe og stævningsskove for øje. Kronebeskæring Man må ikke foretage større snit end ca. 10 cm i diameter, så træet kan lukke/hele sårene. Skær over en sidegren der er mindst 1/3 af hovedstammens diameter og skær skråt følgende barksporet uden at komme ned i sidegrenens ved. Side 55

56 11 Simpel nedfiring Nedfiring anvendes, hvor du ikke kan lade de kappede grene falde frit til jorden. Det kan være på grund af huse, hegn, bevoksning eller lignende. Du binder da et reb i grenen, inden den kappes, og firer den ned. Udstyr og metoder til simpel nedfiring gennemgås i det følgende. Bemærk! at der kun gennemgås simpel nedfiring, hvis grene eller stammestykker der skal nedtages kommer over ca. 150 kg er det ikke simpel nedfiring og du må derfor melde dig til kurset Nedfiring hvor teknik og udstyr til tunge nedfiringsopgaver gennemgås. 111 Udstyr til simpel nedfiring Udstyr til nedfiring skal tydeligt kunne adskilles fra sikkerhedsudstyret du bruger til klatringen. Køb andre farver i rebene og brug kun stål karabiner og stål ottetal til nedfiringsopgaver. Hold det udstyr du bruger til nedfiring adskilt fra det øvrige klatregrej. Sørg for at det udstyr du køber til nedfiring passer sammen i brudstyrker og diameter. Her kan begrebet WLL (working Load Limit) bruges til at sammenligne med og i sidste ende fastsætte SWL-værdien (Safe Working Load. Sikker arbejdsbelastning af hele systemet efter kompetent vurdering). WLL værdien er producentens angivelse af hvad rebet, karabinen eller ottetallet maksimalt må belastes med i en arbejdssituation. Som regel er WLL-værdien fundet ved at dividere brudstyrken med 5. Altså en sikkerhedsfaktor på 5 når det drejer sig om nedfiringsgrej/rigging grej. I andre sammenhænge kan sikkerhedsfaktoren være 7, 10 eller 15 f.eks. til personsikring. Alternativt kan MBS (Minnimum Breaking Strength) værdien bruges. MBS er den garanterede mindste brudstyrke en komponent har - dvs. at den faktiske brudstyrke for det meste vil være højere. For at få WLL skal MBS derfor divideres med 5 (sikkerhedsfaktoren). Eksempel på beregning af SWL værdi: Som det ses af nedenstående eksempel er det stålkarabinen og rebet der er det svageste led med WLL på 700kg. Hvis karabinen bruges i firingsankeret oppe i træet kan det risikere en belastning på op til 2 X vægten af det der fires ned. Som kompetent person kan du derfor fastslå at dette system med de komponenter ikke må belastes med mere end 700/2 = 350kg hvis vi skal holde os indenfor WLL. De 350kg kaldes derfor SWL (Safe Working Load = sikker arbejdsbelastning) værdien for opsætningen. Stålkarabin med MBS = 35kN dette giver WLL = 700 kg. Syet slynge med brudstyrke(ikke angivet om det er minimum eller gennemsnitlig brudstyrke) på 88kN det skulle ca. give WLL på 1.700kg Nedfiringsreb 3-slået 13mm med WLL direkte angivet til 630lbs der omregnet er =286kg. men men men når man kigger på brudstyrken så er den angivet til lbs (3.777kg) altså en sikkerhedsfaktor på over 10 hvilket vi ikke behøver i rigging sammenhæng så vi kan beregne WLL til 3.777/5 = 755kg. Stålottetal med brudstyrke på 50kN det giver WLL= 1000kg Reb til simpel nedfiring Til simpel nedfiring kan man langt hen af vejen klare sig med et billigt treslået PP (PolyPropylen) reb af passende dimension (14-16mm) og længde(40-60m). I forhold til den belastning det udsættes for er det overdimensioneret men det har den positive effekt at det er slidstærkt, meget statisk og nemt at gribe om (stor diameter), samtidig er der ingen fare for at forveksle det med klatrerebet!. Hører man til dem der altid bruger karabiner hjul(blokke) og ottetal til nedfiringen så skal man investere i et decideret nedfiringsreb (12-14mm). I handlen findes mange typer. Sørg for at købe et der tydeligt afviger i farve fra de andre reb i træet. Side 56

57 Karabiner til simpel nedfiring Det er fornuftigt at anskaffe solide stålkarabiner med trevejs lukkemekanisme (safe-lock) til nedfiringsopgaver både fordi de så er nemme at skille ud fra det øvrige sikkerhedsudstyr og fordi de er udsat for flere slag og belastninger end andre karabiner i udstyret er. Nedfiringsblok/hjul til simpel nedfiring For at skåne barken på et blivende træ eller mindske friktionen i nedfiringssystemet, kan du anvende en lille kasteblok(hjul), fastgjort i en rundsling eller lignende som firingsankerpunkt i toppen af træet. Vær sikker på, at blokken(og ankerpunktet) kan tåle belastningen jf. beregninger af SWL ovenfor. Karabiner til nedfiring, må ikke senere anvendes som sikkerhedsudstyr. De kan være belastet til meget nær deres brudgrænse, uden at det kan ses. Vær opmærksom på at når friktionen mindskes i systemet skal rebbremsen tage større belastning og hvis det kun er jordmanden der er "bremsen" så kan han ikke klare så store grene eller stammestykker som hvis firingsrebet ligger direkte i en grengaffel. Nedfiringsbremse/stål ottetal til simpel nedfiring Der kan anvendes en bremse(stål ottetal), som spændes fast på træet ved jordoverfladen med en nylongjord og karabin. Denne rebbremse gør det nemmere at styre nedfiringen, da bremsevirkningen er konstant i modsætning til bark, hvor friktionen ændrer sig, efterhånden som rebet gnaver sig indad i træet. 112 Nedfiringsteknik i træet Ved etablering af firingsankre, slynger og rebbremser i træer der skal blive stående, skal du huske at bark i forårsmånederne er løsere derfor vil du nemmere lave skader på barken i forårsperioden. Skal træet fældes kan man selvfølgelig være ligeglad med dette. Valg af kranpunkt/firingsankerpunkt Kranpunktet vælges ud fra den vægt, det skal belastes med. I de fleste tilfælde vælges kranpunktet over klatrerebets sikringspunkt; dette ud fra en betragtning om, at hvis kranpunktet overbelastes og knækker, tager det ikke klatrerebet med. Ved simpel nedfiring af mindre grene og stammestykker (som du kan løfte selv) kan du dog se bort fra dette. Kranrebet lægges i en tvege eller over en stor gren og rundt om stammen ud fra samme kriterier, som ved valg af sikringspunkt. Hvis kranpunktet etableres med en slynge og en karabin/hjul kan det placeres hvor som helst, men det bliver stærkest hvis det placeres rundt om stammen. Læg ikke kranrebet for tæt op ad klatrerebet, så dette kommer i bekneb, og bliver beskadiget. Eventuelt kan kranrebet føres gennem en grenkløft et stykke ude på en lavere siddende gren, således at du får ført den afskårne gren væk fra stammen, hvor du ofte selv sidder. Et andet kriterium for valg af kranpunkt kan være i forhold til landingspladsen for nedfiringen, således at kranpunktets placering trækker de firede grene/stammestykker hen imod/indover der hvor de skal lande på jorden. På samme måde som du vurderer træart og tilstand ved valg af sikringspunkt, er det vigtigt at vurdere kranpunktet, så det holder til de belastninger, det udsættes for. Da belastningerne tit kommer i ryk, bør der ikke være større døde grene over arbejdsstedet, som kan brække af og ramme dig eller det der står nedenunder! Bemærk at friktionen i kranpunktet varierer afhængigt af om kranrebet ligger direkte i en grenkløft (mest friktion), går igennem en karabin (mindre friktion) eller ligger i en kasteblok/hjul (mindst friktion). Side 57

58 Indbinding/anhugning Når kranpunktet er valgt, skal nedfi-ringsrebet bindes fast til grenen; dette kaldes i daglig tale for indbinding eller anhugning. Denne udføres i praksis som bundbinding, topbinding eller en kombination af begge (balancebinding). Bundbinding Bundbinding bruges ved opgaver, hvor du er så højt oppe, at grenen ikke rammer noget, selv om den hænger lodret ned. Rebet bindes med et tømmerstik fast til grenen, cm længere ude end du har planlagt at kappe grenen. Er du i tvivl om, hvorvidt tømmerstikket holder, kan du yderligere slå et halvstik (et såkaldt mulestik) mellem snittet og tømmerstikket. Hvis mange firinger med lille belastning skal laves kan man med fordel binde en stålkarabin i enden af firingsrebet og bruge den til indbindingen ved at snore rebet to gange rundt om grenen og klippe karabinen på rebet, denne metode er langt hurtigere end at skulle binde et tømmerstik hver gang. Snittet kan evt. udføres med drejet forhug, således at grenen drejer skråt til siden og nedad. Dette mindsker risikoen for, at saven rammer nedfiringsrebet, og er med til at styre grenens fald i en bestemt ønsket retning. Er du i tvivl om, hvorvidt grenen rammer noget nedenunder, kan jordmanden korte en pind af, så den holdt ud i strakt arm dækker nedfiringsgrenen. Pinden drejes nedad med drejepunkt i snittet; herved har du en retningslinje for, hvor langt grenen når ud og når ned, når den er kappet. Læg ca. 10 % til for elasticiteten i rebet. Topbinding Er der risiko for, at grenen undervejs vil ramme noget, eller er du bare ikke højt nok oppe i træet, har du mulighed for at anvende en topbinding. Denne anbringes i den yderste del af grenen, igen med et tømmerstik, evt. med aflastning. Vær sikker på, at du er over grenens balancepunkt, da resultatet ellers er uforudsigeligt. Dette balancepunkt ligger længere ude, end de fleste regner med; dette betyder, at du skal langt ud på grenen. Vær også her opmærksom på, at grenen, når den bryder, kan slå mod stammen med stor kraft; vær derfor forberedt på at skulle flytte dig! Balancebinding med et eller to reb Er du nødt til at fire grenen ned i vandret stilling, er Balancen " at foretrække. Den kræver to fastgørelsespunkter, et på hver side af grenens tyngdepunkt. Jo længere du kommer på hver side af dette, jo mere stabil bliver balancen". Vær også her opmærksom på, at grenen kan slå imod træet med stor kraft. Metoden, hvor du prøver at vurdere grenens vippepunkt, og så kun gør øjet fast med rebets ene ende i nærheden af dette, bør absolut undgås, da resultatet er uforudsigeligt. Balance med to reb kan være en fordel hvis grenen er stor, eller hvis det er nødvendigt, at grenen ikke giver sig, kan du anvende to reb til nedfiringen. De fastgøres som henholdsvis top- og bundbinding, ledes over hver sit kranpunkt, men kan evt. sikres i samme ankertræ. Brug gerne reb med forskellig farve eller udseende, det gør det nemmere at håndtere situationer, hvor linerne skal fires en ad gangen. 113 Nedfiringsteknik på jorden På jorden er det jordmanden der bestemmer og som styrer nedfiringen. Ofte er der jo ikke meget plads at gøre godt med (ellers var det jo ikke nødvendigt at fire) og det er derfor vigtigt at vurdere hvor store grene der kan håndteres af gangen. Nogle gange er klatreren lidt for "frisk" og binder 2 eller flere grene på den samme firing - det bliver ofte en umulig udfordring for jordmanden at styre flere grene når de kommer ned på jorden og peger i hver sin retning, ofte viser det sig at det havde været hurtigere at fire hver gren for sig. Ved simpel nedfiring hvor firingsrebet ligger i en grenkløft (høj friktion) vil det meste kunne holdes under 50 kg. og derfor kan jordmanden umiddelbart holde firingsrebet i hænderne uden at have brug for en rebbremse. Denne metode er langt den hurtigste idet Side 58

59 jordmanden meget hurtigt kan fire den afskårne gren ned, håndtere den og lægge den der hvor den skal være, frigøre firingsrebet og hale det op til klatreren igen, til en ny firing... I nogle situationer kan en topbinding af en (ikke for stor) gren også betyde at jordmanden er i stand til at "rejse" grenen op og dermed fire den med den tykke ende først lodret ned. Hvis du bruger karabiner, slynger og firingsblokke mv. skal der ofte også etableres en rebbremse(ottetal). Kunsten(erfaringen) er at skab lige netop den mængde friktion der er nødvendig for at kunne håndtere den afskårne gren/stammestykke - hverken mere eller mindre. For meget friktion betyder måske at grenen slet ikke kan fires ned, og for lidt friktion betyder at jordmanden ikke kan holde grenen og dermed mister kontrollen. Det sidste er ubehageligt! Den nødvendige friktion skal skabes med kombinationen af karabiner, hjul og trådningen af ottetallet, kun megen øvelse hjælper her! Valg af bundankerpunkt/rebbremsepunkt Som bundanker ved simpel nedfiring anvendes mest jordmanden selv, - idet det er hurtigst og mest effektivt at begrænse firingen til grene og stammestykker som jordmanden umiddelbart kan bremse med hænderne. Skal tungere stykker fires, anvendes altid et ankerpunkt med slynger omkring stammebasis på det træ der arbejdes i. fordelen er at firingsrebet altid bevæger sig lodret op igennem træet tæt ved stammen og ikke kommer i karambolage med svingningen af de firede grene og samtidig vil belastningen i kranrebet og dermed belastningen på kranpunktet udløses lodret, - netop i den retning hvor stammen er stærkest:-) Bemærk også her friktionen i kranrebet afhængig af bremsetype: kun jordmand (ingen friktion), karabin (lidt friktion), Ottetal halvt trådet (mere friktion) og Ottetal fuldt trådet (mest friktion). Fra bundankerpunktet føres firingsrebet vandret væk fra træet således at jordmanden kan stå i sikkerhed i passende afstand fra træet og styre firingen. Jordmanden kan, hvis det skønnes nødvendigt, etablere et ekstra bundankerpunkt på et helt andet træ i nærheden. Husk at om foråret er barken løs, især på nåletræ, hvorfor det er nemt at lave en blivende skade på et træ, som ellers ønskes bevaret. Sikkerhed for jordmanden: Arbejd kun under træet når klatreren er opmærksom på det. Kontroller reb, karabiner, slynger ottetal mm grundigt forud for hver firing. Hold firingsrebet i hænderne. Sno det ikke omkring håndled eller krop. Vær parat til at slippe det hvis du ikke kan holde grenen. Læg ikke den døde ende af firingsrebet i en bunke foran dig. Du risikerer at blive fanget af firingsrebet hvis en for stor gren forsøges firet og du mister kontrollen. Stå ikke under træet under firingen. Hold god afstand til træet. Løb ikke med firingsrebet hvis det viser sig at du ikke kan holde grenen. Du løber jo direkte ind under det der kommer ned oppefra! Brug altid gode læderhandsker ved firingsarbejde. 114 Snatching (nedfiring af top) Skal træet fældes, og er der ikke plads til stammen, kan det også blive aktuelt at fire denne ned i mindre dele. Du får her brug for at have kranpunktet i umiddelbar nærhed af savsnittet; denne metode kaldes for snatching. Side 59

60 Snatching kan udføres enten ved at bruge stammen og en tilbageværende grenstab som anker, eller du kan anvende en såkaldt topstrop(slynge). Vælger du at anvende en grenstab, skal den være i stand til at bære vægten, da der i modsat fald er stor risiko for, at nedfirings-rebet med belastning havner enten på armene eller nede på fødderne. Begge dele er risikable. Indbinding/anhugning Ofte vælger man at skære forhugget, inden man fastgør nedfiringsrebet. Som ved de andre typer nedfiring anvendes tømmerstikket, men her er det klogt altid at bruge det sammen med mulestikket. Er du i tvivl om, hvorvidt du kan tippe stykket over, kan du gøre en tynd nedhalerline fast i toppen af klodsen. Du kan også bruge et lille fældejern; Snittene Forhug bør bruges ved snatching, det letter arbejdet med at tippe klodsen/toppen over. Husk også sidesnit, især ved store klodser, hvor der er risiko for flæk ned i stammen. Af samme årsag kan du gøre din mastegjord fast i siddeselens indbindingspunkt, så bliver du ikke klemt, hvis det alligevel skulle ske. Topstrop/slynge Er stammen helt glat, eller stoler du ikke på stabbene, kan du anvende en topstrop eller en slynge med en stålkarabin. Denne skal have en længde, så den kan bindes rundt om stammen. Du kan selv fremstille en udemærket topstrop ved at tage et 3m stykke treslået reb og splejse et øje i den ene (eller begge) ender og evt sætte en kovs i den ene øjesplejsning for at forstærke det. Topstroppen/slyngen gøres fast umiddelbart under savsnittet, bundet således at firingspunktet er så højt oppe ved savsnittet som muligt for at mindske det lodrette fald. Nedfiringslinen føres igennem stålkarabinen, hjulet eller igennem kovsen og bindes fast til klodsen på sædvanlig vis. Vær opmærksom på, at jo længere topstroppen hænger ned, jo mere rykker det i træet, når stammestykket/toppen falder. For at mindske friktionen og skåne firingsrebet kan et hjul/kasteblok sættes i karabinen. vær opmærksom på om hjulet kan klare belastningen - se beregning af SWL-værdi. Side 60

61 12 Ansvar, erstatning og forsikring Når der sker et uheld i trafikken, på arbejdet eller i hjemmet, er det ofte en eller andens skyld". Den, som er skyld i uheldet, er i lovens forstand ansvarlig for det. Der skelnes i den forbindelse skarpt mellem det moralske ansvar, der afhænger af folks holdninger, og det juridiske ansvar. Her beskæftiger vi os kun med det juridiske ansvar. Hovedreglen i dansk erstatningsret er culpareglen. Efter culpareglen bliver du som skadevolder ansvarlig, hvis du både har handlet uforsvarligt og forsætligt eller uagtsomt. At handlingen er forsætlig betyder, at du vidste, at handlingen ville medføre skade (f.eks. hvis du ødelægger en bom for at komme ind i skoven med din bil). At en handling er uagtsom betyder derimod, at du ikke havde indset, men burde have indset muligheden for skade (du fælder et træ, hvis grene er vokset ind mellem nogle el-ledninger, der derfor rives med ned i faldet). For at afgøre om en skadevolder har handlet uagtsomt sammenlignes med, hvad et tilsvarende, fornuftigt menneske(den gode familiefar der altid gør det rigtige) ville have gjort. Kort sagt bliver du ansvarlig for en skade, hvis du kan gøre for", at den er sket og samtidig burde have indset risikoen herfor. Kan man ikke gøre for det" (er uden skyld), er man ikke ansvarlig for skaden, og så må den, det er gået ud over, selv bære tabet. De økonomiske følger af et juridisk ansvar er det langt hen ad vejen muligt at forsikre sig imod ved hjælp af en erhvervsansvarsforsikring. Skal du udføre en arbejdsopgave, og beder du nogen om at hjælpe dig, betragtes du ifølge loven (lov om følger af arbejdsskade) som arbejdsgiver. Af samme lov fremgår det også, at den som beskæftiger andre har pligt til at tegne en arbejdsskadeforsikring. Dette gælder, uanset om hjælperen får penge for arbejdet, eller om det drejer sig om en ulønnet vennetjeneste. Det er også uden betydning, om det tager lang eller kort tid. Kun for medhjælp i den private husholdning er der ikke krav om arbejdsskadeforsikring, hvis medhjælpen er på under 400 timer pr. år. I erhvervsarbejde er der ingen bagatelgrænse. Denne regel gælder dog ikke for staten og kommunerne, som er selvforsikrede. Hvis hjælperen kommer til skade under arbejdet, kan han eller hun ifølge Lov om følger af arbejdsskade få dækket udgifter til sygebehandling, genoptræning og hjælpemidler (f.eks. ødelagte briller). Desuden giver loven ret til erstatning for: Varigt men Erhvervsevnetab Overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald Tab af forsørger Arbejdsskadeforsikringen er altså en lovpligtig forsikring, som skal tegnes, hvis du har nogen til at hjælpe dig. Derudover kan en erhvervsansvarsforsikring komme på tale. Denne forsikring er ikke lovpligtig, men nedenstående eksempler vil vise, at den kan være nok så god at have. Erhvervsansvarsforsikringen virker på 2 måder. Dels betaler den erstatning til den skadelidte, når du er juridisk ansvarlig for en skade, og dels medvirker den til at afvise uberettigede krav mod dig. Erhvervsansvarsforsikringen dækker både det selvstændige ansvar, som du kan pådrage dig under arbejdets udførelse, og det ansvar du idømmes, Side 61

62 hvis din medarbejder laver skader på andre, mens han arbejder for dig. Dette arbejdsgiveransvar" hviler på den gamle Danske Lov fra Medarbejderen ville jo ikke have lavet skaden, hvis du selv udførte arbejdet. Kun i meget særlige situationer vil arbejdsgiveren (eller dennes forsikring) kunne rette erstatningskravet videre til medarbejderen (såkaldt regres). Endelig dækker erhvervsansvarsforsikringen også medarbejderens selvstændige ansvar. Han kan nemlig ikke få dækket sit ansvar på sin egen privatansvarsforsikring, når han udfører arbejde for andre. Vil du vide mere om forsikringsforhold i forbindelse med dit arbejde, kan du kontakte Forsikringsoplysningen Ni typiske cases Vi er ofte i vores undervisning blevet spurgt om, hvad der sker, når noget går galt. Som regel er det vanskeligt at svare konkret, så vi har valgt at lade en række spørgsmål, beskrevet som cases" eller situationer, gå videre til Forsikringsoplysningen, hvor man meget velvilligt har svaret. Bemærk, at der i det følgende er tale om generelle betragtninger, idet den egentlige afgørelse i høj grad afhænger af det konkrete forløb i forbindelse med skaden. Sagerne kan derfor ikke bruges som juridisk reference ved en evt. erstatningssag. Begrebet entreprenør dækker i denne forbindelse en person, som efter aftale med kunden udfører et stykke arbejde mod betaling. Situation 1: En entreprenør fælder et træ hos en kunde; forarbejdet er korrekt, men grundet råd i stammen går træet baglæns og ender i kundens hus. Hvis husejeren har tegnet bygnings-forsikring, som omfatter "anden pludselig skade", vil denne dække skaden på huset. Hvorvidt forsikringen herefter kan kræve erstatningen tilbagebetalt vil afhænge af, om det er muligt at bevise enten, at entreprenøren burde have vidst, at træet var råddent eller, at entreprenøren efter omstændighederne ikke havde sikret træet godt nok. Kan det bevises, så er entreprenøren ansvarlig og skal betale erstatning til husejeren eller dennes bygningsforsikring (såkaldt regres). Dette ansvar kan dækkes af en erhvervsansvarsforsikring, som kan tegnes af entreprenøren. Situation 2: Som situation 1, men i dette tilfælde ender træet hos naboen og beskadiger dennes garage. Her vil svaret være som i situation 1. Situation 3: En gren over en udestue af glas skal fires ned. Kunden instrueres af entreprenøren i, hvordan nedfiringsrebet skal fastgøres til ankertræet. Kunden misforstår dette, og grenen falder ned i udestuen, som totalskades. I denne situation er der flere afgørende punkter. Har entreprenøren på nogen måde kontrolleret, at hans instruktion er udført korrekt? Hvilke forudsætninger har kunden for at følge den givne instruktion? Hvorfor holder nedfiringsrebet ikke? Som hovedregel kan der næppe pålægges kunden et ansvar for ikke at have udført sin del af opgaven korrekt. Dette afhænger selvfølgelig af kundens forudsætninger og vilje til at følge den givne instruktion. Kan det bevises, at entreprenøren ikke har gjort tilstrækkeligt for at sikre sig, at instruktionen er fulgt korrekt, vil entreprenøren ifalde et instruktionsansvar. Dette kan dækkes af en erhvervsansvarsforsikring. Side 62

63 Hovedreglen er dog stadig, at såfremt kunden har en bygningsforsikring, som dækker skaden, skal denne i første omgang erstatte. Herefter kan denne kræve erstatningen refunderet af entreprenøren eller dennes erhvervsansvarsforsikring, hvis entreprenøren er ansvarlig for skaden. Er entreprenøren ikke ansvarlig, har kunden kun mulighed for at fa betalt skaden af sin bygningsforsikring. Har han ikke en sådan, må han selv bære tabet. Situation 4: Samme oplæg som case 3, men entreprenøren har overvurderet tovets styrke; det knækker og grenen falder ned i udestuen. I denne situation er der ikke tvivl om, at entreprenøren pådrager sig et ansvar for skaderne. Som fagmand kan han helt klart bebrejdes, når han overvurderer rebets styrke, særligt da der formentlig er tale om et arbejdsredskab, han selv medbringer. Ansvaret kan dækkes af en erhvervsansvarsforsikring, men skal først anmeldes til kundens bygningsforsikring, hvis denne dækker skaden. Situation 5: Under beskæring af et stort træ har man taget alle forholdsregler både med nedfiring og afspærring. Arbejdet og bevægelserne i træet gør, at en tør gren af betragtelig størrelse alligevel løsnes, og falder ned på kundens terrasse, hvor den beskadiger flisebelægningen. Ingen havde forestillet sig, at grenen ville falde ned. Som situationen er beskrevet, vil der næppe i dette tilfælde kunne pålægges et ansvar hos nogen af parterne. Man har gjort, hvad der var muligt for at undgå skader, og således kan ingen bebrejdes, at skaden er sket; kunden kan altså ikke kræve erstatning af entreprenøren. Skader på fliser dækkes ikke i de fleste selskabers bygningsforsikringsbetingelser; kunden må altså selv bære tabet. Situation 6: Under beskæring af et stort træ, er fortov og halvdelen af kørebanen spærret af, af hensyn til nedfaldne grene. Der er posteret en mand på jorden (kaldet jordmanden) med det formal at lede fodgængere uden om arbejdspladsen. Under en pause i skærearbejdet, går jordmanden hen for at tanke sin motorsav; i mellemtiden arbejder entreprenøren med at få et fastklemt stykke træ på ca. 50 kg fri mellem to grene. Umiddelbart før træstykket falder ned, opdager entreprenøren en kvinde med barnevogn og et tre-årigt barn i hånden, som er i gang med at løfte afspærringen (som er udført efter politiets anvisninger), fordi det er nemmere end at gå uden om. Her stopper den virkelige hændelse heldigvis; men lad os gøre den færdig i tanken: Kvinden og barnevognen rammes af dette stykke træ, og barnet i barnevognen dør. Da kvinden af egen vilje forcerer det afspærrede område, accepterer hun risikoen. Derved vil en evt. ansvarspådragende adfærd hos entreprenøren ofte kun medføre et nedsat ansvar. Som situationen er beskrevet, er afspærringen foretaget korrekt efter politiets anvisninger. Jordmandens opgaver er bl. a. at tilse, at ingen bevæger sig inden for det afspærrede område, særligt mens der arbejdes i træet. Da jordmanden forlader sin post, mens der arbejdes i træet, vil han sandsynligvis blive gjort ansvarlig for skaden. Dette ansvar vil antagelig nedsættes til 2/3 på grund af den skadelidtes accept af risikoen. Entreprenøren vil som arbejdsgiver i øvrigt komme til at hæfte for jordmandens ansvar. Side 63

64 Meget afhænger dog af de konkrete forhold; f.eks. vil det have betydning, hvorledes oversigtsforholdene er på stedet, hvor langt væk jordmanden befinder sig, da kvinden går ind under afspærringen, hvor længe jordmanden har forladt sin post, og om det er sket tidligere. Situation 7: Et træ beskæres ind til stammen, som herefter fældes. 14 dage efter viser det sig, at der hvor stammen landede, er byens hovedkloakledning knækket med udsivning af spildevand til følge. I denne situation vil spørgsmålet om ansvar hos entreprenøren være stærkt afhængig af skadelidtes evne til at bevise såvel, at skaden er en påregnelig følge for entrepre-nøren (altså at han burde vide, at det kunne ske) samt sammenhængen mellem træfældningen og bruddet på ledningen (altså at det virkelig er træets fald, der har ødelagt ledningen). Kan disse sammenhænge ikke bevises, kan entreprenøren ikke gøres ansvarlig for skaden. Modsat vil entreprenøren som hovedregel blive gjort ansvarlig for skaden, idet det må forudsættes, at han som fagmand har mulighed for at vurdere risikoen for skader. Da træets størrelse er kendt, vil det være forventeligt, at entreprenøren kan skønne vægten og dermed den effekt, træet vil ramme jorden med og de skader, der kan opstå som følge af dette. Muligheden for at undgå skader må samtidig siges at være nærliggende, da træet jo kunne nedtages i mindre stykker. Situation 8: I forbindelse med en af ovennævnte opgaver - der er frit valg konstaterer entreprenøren, at hans forsikring løb ud den 31. Desværre skete skaden den 1. i måneden efter. Lov om forsikringsaftaler" indeholder regler for præmiebetaling og forsikringsdækningens bortfald ved manglende betaling. Loven skelner mellem præmie i forbindelse med oprettelse af en forsikring og præmie ved fornyelse af en bestående forsikring. Ved fornyelse af en bestående forsikring må selskabet tidligst fremsende opkrævningen en uge for forfaldsdatoen. Denne regel er ufravigelig. Hvis selskabet sender opkrævningen før, er det ikke en lovlig opkrævning, og den første rykker fra selskabet vil derfor blive betragtet som første lovlige opkrævning. Reglerne for betalingsfrist efter loven er meget stramme, og i praksis følger flertallet af selskaberne minimum de regler, som Assurandørsocietetet har henstillet til. Disse regler bestemmer, at første rykkerskrivelse fra selskabet først sendes 14 dage efter første lovlige opkrævning. I denne rykker skal selskabet gøre opmærksom på, at såfremt præmien ikke betales inden 14 dage, bortfalder forsikringsdækningen. Det betyder altså, at forsikringen tidligst bortfalder den 21. i den måned, hvor forsikringen forfalder den 1. I den beskrevne situation vil den manglende indbetaling altså ikke få nogen konsekvens. Situation 9: I forbindelse med en indtrækningsopgave, hvor man har sikret træet mod at falde den forkerte vej med en stålwire, knækker denne på grund af indvendig rust. Træet rammer først en udendørs lampe hos kunden, hvorefter det fortsætter over til naboen, hvor det totalskader hans bil. I denne sag vil entreprenøren helt klart blive gjort ansvarlig for skaderne. Entreprenøren er fagmand, og vil som sådan blive bedømt strengt af domstolene, når han anvender værktøj og materialer, som ikke er forsvarlige. Stadig skal skaderne dog i første omgang anmeldes til de skadelidtes evt. egne forsikringer. Er der tegnet kaskoforsikring for bilen, vil denne erstatte skaden, og derefter kræve det udlagte beløb refunderet af Side 64

65 entreprenøren. Har husejeren tegnet bygningsforsikring, som dækker den skete skade, vil denne reagere som bilkaskoforsikringen. Såfremt de skadelidte ikke selv er forsikret, må de rette deres krav direkte mod entreprenøren som et civilt søgsmål; har entreprenøren tegnet en erhvervsansvarsforsikring, vil denne træde i entreprenørens sted og udbetale erstatningerne. Dog må man være opmærksom på, at erhvervsansvarsforsikringen blandt andet undtager ansvaret for skader, der skyldes grov uagtsom ledelse af en virksomhed eller grov utilbørlig tilsidesættelse af elementære sikkerhedsforanstaltninger. Det skal igen understreges, at de ovennævnte situationer er generelle; således vil en konkret sag blive afgjort ud fra de specielle forhold, som skaden er sket under. Forhold som i sig selv virker som mindre detaljer, kan således have stor indflydelse på sagens udfald. Side 65

66 13 Litteratur og Links 131 Litteratur Seddon, Paul: HSE contract research repport nr. 451, 2002, Harness suspension: review and evaluation of existing information Prepared by Paul Seddon for the Health and Safety Executive Detter, Andreas et.al.: HSE Research Report RR668: Evaluation of current rigging and dismantling practices used in arboriculture. Prepared by Treevolution and Brudi & Partner TreeConsult for the Health and Safety Executive and the Forestry Commission Jepson, Jeff: The Tree Climbers Companion, 2nd edition ISBN: Jessen, Ulf J.: Træets fældning Skovskolen, 1983,Nødebovej 77A, 3480 Fredensborg Shigo, Alex L.: A New Tree Biology: Facts, photos and philosophies on trees and their problems and proper care. Shigo & Trees, Associates, 1989, 4 Denbow Road, Durham, New Hampshire, Shigo, Alex L.: Modern Aboriculture Shigo and Trees Ass., 1991, P.O. Box 769 Durham N.H USA Shigo, Alex L.; Vollbrecht, Klaus og Hvass, Niels: Træbiologi og træpleje: en fotoguide. SITAS Skovvej 56, 2750 Ballerup Div. bjergbestigningskataloger og deres hjemmesider: Sherril, PETZL, Beal, MAMMUT, m. fl. Følgende AT-Vejledninger har interesse og kan understøtte dit valg af redskaber, udstyr og metoder: D.1.1 Arbejdspladsvurdering B Brug af transportable stiger B Arbejde med motorkædesave D.2.8 Fælde- og skovningsarbejde D.5.5 Faldsikring 132 Links Emne Link Arbejdstilsynet: AT vejledninger EU regler PPE Arbejdspladsvurd ering Knob og Stik: Animated knots: God hjemmeside med visning af hvordan hver enkelt knude bindes. Også splejsning og download af app's til Side 66

67 Emne Android og iphone HSE (Health & Safty Executive England) Seddon, Paul: HSE contract research repport nr. 451, 2002, Harness suspension: review and evaluation of existing information Prepared by Paul Seddon for the Health and Safety Executive: Detter, Andreas et.al.: HSE Research Report RR668: Evaluation of current rigging and dismantling practices used in arboriculture. Prepared by Treevolution and Brudi & Partner TreeConsult for the Health and Safety Executive and the Forestry Commission 2008.: Guideline til EU direktiv 89/686/EEC om PPE (Personlige Værnemidler) teksten er på engelsk ISA (International Society of Arboriculture) En rigtig god samling af Undervisningsvideoklip (podcasts): Dansk Træplejeforening Link _guidelines_en.pdf / Side 67

68 14 Bilag 141 Opsætning af kambiumbeskytter fra jorden Hvordan man sætter en Kambiumbeskytter op, nede fra jorden. 1. Kastelinen føres igennem det store øje udefra og ind. Kasteposen bindes på. 2. Kasteposen kastes over den ønskede gren 3. Posen bindes af og linien føres igennem det lille øje, indefra og ud. Kasteposen bindes på igen. 4. Kambiumbeskytteren trækkes på plads og posen fires ned til jorden. 5. Posen bindes af og klatrerebet bindes på. Klatrerebet trækkes op igennem ringene og er klar til brug. HUSK: Ved nedtagning at binde et enkeltknob på klatrerebet og at binde kastelinen på tampen således at der kan trækkes kontra hvis den sætter sig fast. Side 68

69 142 Flytning af reb over gren(loop) Hvis det er svært at få klatrerebet ned til, hvor du hænger, kan du "loope" den ned. "Looping" foregår ved at få en løkke-loop til at rulle oven på linen ved at slå med linen. Loopet løkken skal være ca cm i diameter. Når loopet kommer op til grenen, falder loopet over, og linen dumper længere ned. En kombination af de nævnte metoder bruges for det meste. Friklatring er uansvarligt, men klatring i grene kan benyttes, hvis du husker at sikre dig med mastegjorde. Side 69