FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C

Transkript

1 FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C GENERELT VEDR. EKSAMEN 2016 Helt overordnet afholdes eksamen i psykologi på baggrund af læreplanerne i psykologi samt eksamensbekendtgørelsen. Psykologi C har fra skoleåret 2015 ca. 48 minutters forberedelse og ca. 24 minutters eksamination. Se læreplan og vejledning her Undervisningsbeskrivelsen for det enkelte hold giver mulighed for at se, hvad eksaminationsgrundlaget er. Det er vigtigt, at undervisningsbeskrivelsen er udført efter reglerne, da man i psykologi ikke har et pensum men er forpligtet på læreplanens kerne-og supplerende stof samt de faglige mål. Censors mulighed for at checke, at eksamensspørgsmålene afspejler eksamensgrundlaget er undervisningsbeskrivelsen, så den skal være i orden. Ministeriet kan forlange, at undervisningsbeskrivelser indsendes. Vær opmærksom på at man ikke er forpligtet til at bruge skabelonen. Den er et tilbud, men kravet er, at der skal være tilstrækkelige oplysninger om undervisningens indhold i en undervisningsbeskrivelse. Det er overordnet set censors opgave at påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i psykologi. Det er også censors opgave at indberette til skolen, hvis der er mangler ved den forudgående undervisning (jvf. 29, stk. 1 og 2 i eksamensbekendtgørelsen. Det er derfor i alles interesse at lave en udtømmende undervisningsbeskrivelse, så censor har mulighed for at udføre sin del af opgaven. KORT OVERSIGT OVER REGLER VEDR. EKSAMEN Undervisningsbeskrivelsen skal udfyldes i en sådan grad, at censorer kan se, hvad der er arbejdet med indenfor de forskellige temaer og hvordan. Det er altså ikke nok at referere til en enkelt bog i en undervisningsbeskrivelse. Censorernes arbejde er bl.a. at medvirke til kvalitetssikring, og det er deres opgave at påpege, hvis der er mangler i undervisningsbeskrivelsen og eksamensspørgsmål. jvf. Eksaminander må have alt med til forberedelse og eksamen, dvs. også computer med noter. De må fra sommereksamen 2014 også have adgang til netbaseret materiale, som er brugt i undervisningen, men de må ikke kommunikere med omverdenen. Det er op til skolens ledelse at sørge for, at prøverne kan afvikles, så eksaminanderne ikke kommunikerer utilsigtet med omverdenen eller anvender ikke-tilladte hjælpemidler under prøven. Det betyder bl.a. at elever i psykologi ikke skal google eller på anden vis indhente informationer på nettet eller andre steder under forberedelsen. Se her på siden skrivelsen "netadgang ved prøverne" Karaktergivning sker udelukkende på baggrund af de faglige mål i læreplanen. Se også beskrivelserne af nogle karakterer i vejledningen, samt bekendtgørelse om karakterskala (jvf. kapitel 3, i karakterbekendtgørelsen). Der er tale om absolutte karakterer. Vær

2 opmærksom på, at der skal gives en bedømmelse, hvis prøven er påbegyndt med mindre der er tale om sygdom eller bortvisning, jvf. Kapitel 3, 11 i karakterbekendtgørelsen Eksaminationstiden indholder tid til votering og karakterfastsættelse (jvf. 16 stk. 2 i eksamensbekendtgørelsen). KARAKTERGIVNING Vær opmærksom på at uenighed om karakterer eller andet i forbindelse med eksamen skal løses på stedet. Man kan afgive hver sin karakter, hvis man er uenig, men det er gennemsnittet af de to karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen, der så gælder. Det er censors karakter, der er udslaggivende i forhold til den endelige karakter, jvf. eksamensbekendtgørelsen 14 stk. 2 og stk. 3: "Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem de to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højeste karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Hvor der er uenighed om, hvorvidt præstationen eller standpunktet skal bedømmes til "Bestået" eller "ikke bestået", er censors bedømmelse afgørende". Se nærmere her om undervisningsbeskrivelser, reglerne for eksamen, herunder censors rolle Man kan få nærmere vejledning vedr. undervisningsbeskrivelser på ministeriets hjemmeside Eksamensbekendtgørelsen med bl.a. censors og eksaminators rolle (opdateret 2016) PRØVEMATERIALET TIL EKSAMEN PÅ C Prøvematerialet består af en overskrift der relaterer til et kendt tema, et antal spørgsmål og bilagsmateriale. Der er forskellige måder at lave eksamensspørgsmål på, men helt overordnet skal et eksamensspørgmål på C niveau give eksaminanden mulighed for at leve op til de faglige mål i faget. Det er ikke hensigtsmæssigt at bede eksaminanden om at gøre rede for specifikke teorier og undersøgelser med navns nævnelse i det første spørgsmål, da et af de faglige mål i læreplanen er, at eksaminanden skal kunne 'udvælge og anvende relevant psykologisk viden på konkrete problemstillinger og aktuelt stof og kunne forholde sig kritisk til denne viden på et fagligt grundlag'. Her lægges der op til, at eksaminanden selv skal finde relevant viden og anvende det på en given problemstilling. Helt overordnet må man gå ud fra, at elever og kursister gennem undervisningen i de forskellige temaer har fået en tilstrækkelig viden om, hvad der kunne være relevant viden i forhold til en given psykologisk problemstilling indenfor det læste tema, så de vil være i stand til selvstændigt at finde relevant psykologisk viden, som matcher spørgsmålet. Derfor er det problematisk at bede eleven gøre rede for specifik teori som en del af prøvematerialet, idet et sådant

3 formuleret spørgsmål forhindrer eleven i at demonstrere selvstændighed i forhold til selv at udvælge og anvende relevant psykologisk viden. Ligeledes lægges der i dette faglige mål op til, at eksaminanden kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag. Hermed menes fx, om en given teori eller undersøgelse kan beskrive eller forklare de rejste psykologiske problemstillinger. Følgelig er det en god hjælp til eleverne at et af spørgsmålene i prøvematerialet lægger op til,at eleven kan demonstrere kritisk tænkning TAKSONOMISKE NIVEAUER Det er god tradition at formulere et spørgsmål, der lægger op til brug af de højeste taksonomiske niveauer (fx analyse, vurdering, diskussion) fra Blooms taksonomi. Man kan starte med et redegørende spørgsmål (fx redegøre for psykologiske problemstillinger i bilag eller en specifik undersøgelse i bilagsmaterialet). De efterfølgende spørgsmål kan lægge op til analyse/diskussion og endelig vurdering, fx kritisk vurdering af den anvendte viden i form af teori, undersøgelse mm. Nedenunder er der to eksempler på eksamensspørgsmål: Eksamensspørgsmål 1: Tema: Kognition, læring, motivation og kultur 1. Gør rede for nogle psykologiske problemstillinger i bilagene. 2. Diskutér med inddragelse af relevant psykologisk viden, hvorvidt bilagene giver et rimeligt billede af faktorer, der har særlig betydning for danske elevers læring, herunder om andre faktorer også kunne spille ind. 3. Diskutér dernæst kort og på et fagligt grundlag, hvad der evt. kunne adskille danske elevers motivation fra andre kulturers. Bilag: (1) Uddrag af ZZZZZZZZ! Put nu de børn i seng (Asterisk 60, s ), (2) Uddrag af Debat: Facebookbrug: Hjælp eleverne med koncentrationen. Politiken og (3) Uddrag fra Politiken Ungdomsforsker: Mange unge mangler motivationen. Eksamensspørgsmål 2: Tema: Identitet og lykke 1. Gør rede for undersøgelsen om rigdom og lykke i bilag 2 og vurdér den kritisk. 2. Diskutér ud fra din psykologiske viden hvilke faktorer der muligvis bidrager til lykke, samt om man kan lære at være lykkelig. Bilag: (1) Lykke kan læres (Kristeligt Dagblad ) og (2) Uddrag af Forskningsnyt fra Psykologi nr. 9, 2007 Rigdom og lykke. PRØVEMATERIALET (BILAG INCL. SPØRGSMÅL) OG ANVENDELSE AF DET Prøvematerialet består typisk af et antal spørgsmål (to til tre) samt bilag. Bilagene består af "ukendt stof" indeholdende såkaldt 'aktuelt stof' (dvs. materiale fra aviser, blade, cases, filmklip, uddrag af radioudsendelser, psykologiske undersøgelser) af max. 3 sider. Der kan også indgå tabelmateriale og billeder. Overordnet set skal bilagsmaterialet være velegnet til at bringe den psykologifaglige viden i spil, som eksaminanden har kendskab til gennem undervisningen, dvs. bilagene rejser en psykologisk problemstilling, som har forbindelse til et gennemgået tema. Det skal være muligt for en eksaminand at sætte sig ind i bilagsmaterialet og finde relevant psykologisk viden til at arbejde med spørgsmålene

4 indenfor den givne forberedelsestid. Derfor er det vigtigt, at bilagene er af en sådan art, at en gennemsnitselev kan læse dem uden problemer. GENERELT OM PRØVEMATERIALE (EKSAMENSSPØRGSMÅL) PÅ C Prøvematerialet (dvs. eksamensspørgsmålene) skal afspejle undervisningen. Det betyder bl.a. at det ikke er en god ide at overtage andres prøvematerialer uden at ændre dem i forhold til ens egen undervisning. Alle bilag skal være forsynet med kildeangivelse, og de skal være læselige. Meget gamle og ulæselige kopier er ikke i orden. Prøvematerialet skal sendes til censor i god tid, så censor får mulighed for at gennemlæse prøvematerialet og evt. kontakte eksaminator, hvis der er behov for justeringer af prøvematerialet. Typisk skal materialet være censor i hænde fem dage før eksamen. Alt prøvemateriale (dvs. samtlige eksamensspørgsmål) skal foreligge på den første eksamensdag. Eksaminanderne eksamineres i et givent eksamensspørgsmål på baggrund af lodtrækning blandt samtlige eksamensspørgsmål. Der skal i alt være så mange eksamensspørgsmål, at den sidste elev kan vælge mellem fire spørgsmål (jfr. Eksamensbekendtgørelsens 11 stk. 4). Bilag til eksamensspørgsmål på C udgør max. 3 sider. Der er ikke et krav om normalsider mht. bilagsmaterialet i psykologi. Bilagsmaterialet skal være ukendt, dvs. eleven skal ikke have set det før. Spørgsmålene til bilagene er også ukendte, men overskriften på temaer er kendt for eksaminanderne, da det afspejler de gennemgåede temaer. Et givent prøvemateriale (eksamensspørgsmål)må gå igen tre gange. Prøvematerialet (dvs. eksamensspørgsmålene) skal udformes på en måde, så de (1) bredt dækker de gennemgåede temaer, (2) giver eleverne mulighed for at honorere de faglige mål i psykologi. GENERELT OM EKSAMINATION PÅ C Eleven starter selv med en gennemgang af det forberedte spørgsmål, herunder en evt. redegørelse af konkrete psykologiske problemstillinger, som bilagsmaterialet lægger op til samt en præcisering af, hvilken psykologisk viden der er udvalgt og begrundelse af dette. Sidste del af eksaminationen foregår som en faglig samtale, hvor der bl.a. kan spørges ind til elevens gennemgang. Det vil være en god ide, at eleven i løbet af den selvstændige præstation udfolder den psykologiske viden i et vist omfang bl.a. for at kunne honorere de faglige mål om at kunne "demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder" samt "redegøre for centrale psykologiske teorier og undersøgelser". Det er vigtigt at slå fast, at analyse og diskussion i psykologifaget består i at anvende relevant psykologisk viden på konkrete problemstillinger for at demonstrere viden om, hvordan man gennem den faglige viden kan opnå en forståelse af disse problemstillinger. Eleven vil typisk under eksaminationen redegøre for eller forklare teori og undersøgelser samt begrunde valg af disse i forhold til de konkrete problemstillinger i bilagene. Ligeledes vil en kritisk vurdering af den valgte psykologiske viden være på sin plads, hvis præstationen skal vurderes i den højere ende af karakterskalaen. Kritisk tænkning kan fx indebære, at eleven præsenterer alternative forklaringer på den rejste problemstilling og vurderer, om der er empirisk belæg for en teori.. Det er ligeledes vigtigt, at eleven demonstrerer et vist kendskab til metode - også på C- og det sker bedst gennem at kunne kommentere de undersøgelser, der indgår i undervisningsbeskrivelsen og/eller bilagsmaterialet.

5 Det vil være problematisk at se bilagsmateriale som 'tekster', der skal analyseres ved hjælp af psykologiske begreber alene uden at sætte begreberne ind i en teoretisk ramme, således at eleven identificerer eksempler på begreber i bilagsmaterialet i stedet for at gå dybere ned i en teoretisk forklaring eller resultaterne af en undersøgelse som en mulighed for at få et muligt svar på de problemstillinger, der ligger i bilagsmaterialet. Jette Hannibal, fagkonsulent i psykologi (maj 2016)