Den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele

Transkript

1 Den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder efter Årsregnskabsloven Gruppe 6 Lise H. Madsen Anslag: Vejleder Palle H. Nierhoff

2 Titelblad Projekttitel: Institution: Studie: Den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder efter Årsregnskabsloven Aalborg Universitet HA Almen Erhvervsøkonomi Afleveringsdato: 26. maj 2014 Projektgruppe: 6 Anslag: Projektvejleder: anslag 39,99 normalsider eksl. abstract, indholdsfortegnelse, litteraturliste, bilag, citater, tabeller og figurer Palle H. Nierhoff Projektmedlemmer: Lise Hillersborg Madsen Studienr

3 Abstract Project title: Accounting for investments in subsidiaries and associates under the Danish Financial Statements Act. When presenting their financial statements, businesses must comply with the provisions of the Danish Financial Statements Act, one of the key provisions being that the financial statements must give a true and fair view, see S 11 Danish Financial Statements Act, to the effect that financial statement users may use such financial statements to make economic decisions concerning the business. It may therefore be a cause for wonder that various methods exist for measuring the value of investments in subsidiaries and associates in the financial statements since this may lead to quite different results. This project therefore deals with the accounting for investments in subsidiaries and associates. The project is based on the following thesis statement: What does the choice of method for measuring investments in the financial statements mean for giving the most true and fair view of a business' financial position? The focus of the project will be on the rules of the Danish Financial Statements Act, for which reason IFRS will not be considered. Businesses often have investments in other businesses, meaning when a business holds equity interests in public limited companies, private limited companies and in equity of other businesses. When the business controls another business, the latter is a subsidiary, which is often the case when the business holds at least 50% of the voting rights. Conversely, it is an associate when the business has significant influence, which is often the case when the business holds between 20% and 50% of the voting rights. There are three different methods for measuring investments: Cost method, equity method and fair value method, which are accounted for in different ways in the financial statements. Under the cost method, adjustments are not made on a continuing basis unless the recoverable amount is lower than cost. When applying the equity method, however, adjustments are made on a continuing basis based on the proportionate share in the business profit or loss, and under the fair value method, adjustments are made on a continuing basis considering developments in fair value. Since all of these methods are valid, they may all be regarded as giving a true and fair view. It may be argued, however, whether they are equivalent in giving a true and fair view when they lead to varying results, as demonstrated by the analysis of Lundbeckfond Invest A/S. The analysis findings showed that the method adopted for measuring investments has consider-

4 able bearing on how the key performance indicators of the business will come out. The development in KPIs cannot be generalised, but it indicates that KPIs vary widely with the individual method applied. If fair value is determined on the basis of a quoted price, which is not to be calculated, it must, all things being equal, be regarded as being the most fair value because it is determined based on supply and demand. Often businesses are not listed, for which reason fair value cannot be determined without making calculations where making estimates cannot be avoided. Such calculations are often quite resourcedemanding according to accountants who also believe that this is why it is not used very often in practice. In practice, however, the equity method is the one most often applied, and the reasons may be that it was previously a requirement under the Danish Financial Statements Act to apply this method and that it is the easiest and least resource-demanding method to use. Add to this that if the business has acquired equity interests for long-term purposes, accountants consider the equity method the fairest as it reflects a mini group approach for which there is no need on the other hand when equity interests are acquired solely for investment purposes. In that case, cost would be fairest since the equity interest would also be the business' inventories, and inventories are recorded at cost. Because the measurement methods lead to varying results for the businesses, and all methods are still valid under the Danish Financial Statements Act, a true and fair view will have to be evaluated based on the business' objective for the investments. Consequently, all methods can be regarded as being fair if they are applied by the right type of business. Fair value must still be considered to be the fairest, however, if it can be determined reliably.

5 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING RELEVANS PROBLEMFORMULERING OG UNDERSPØRGSMÅL AFGRÆNSNING METODE PARADIGMEVALG VALG AF METODESYN PROJEKTETS OPBYGNING REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF KAPITALANDELE KAPITALANDELE INDREGNING AF KAPITALANDELE Kriterier for indregning Første indregning Efterfølgende måling Kostpris Indre værdis metode Dagsværdi DET MEST RETVISENDE BILLEDE Analysepunkter Nedskrivning Opskrivning Udbytte Goodwill Samlet vurdering KONSEKVENSER AF VALGT REGNSKABSPRAKSIS ANALYSENS FORMÅL OG OPBYGNING LUNDBECKFOND INVEST A/S Nuværende regnskabspraksis Omarbejdning af regnskabspraksis til indre værdis metode Omarbejdning af regnskabspraksis til dagsværdi Omarbejdning af regnskabspraksis til kostpris Konsekvenser ved omarbejdning til anden regnskabspraksis SAMLET VURDERING AF ANALYSEN DEN PRAKTISKE TILGANG DELOITTE HOSTRUPHUS BLICHER REVISION & RÅDGIVNING SAMLET DISKUSSION KONKLUSION LITTERATURLISTE...42

6 BILAG 1 RESULTATOPGØRELSE, BALANCE OG ANLÆGSNOTE FOR BILAG 2 OMARBEJDET ANLÆGSNOTE VED INDRE VÆRDIS METODE...47 BILAG 3 BEREGNING AF DAGSVÆRDIER...50 BILAG 4 OMARBEJDET ANLÆGSNOTE VED DAGSVÆRDI...51 BILAG 5 OMARBEJDET ANLÆGSNOTE VED KOSTPRIS...52 BILAG 6 FORMLER TIL BEREGNING AF NØGLETAL...53

7 1. Indledning Når en virksomhed skal udarbejde sit årsregnskab, stilles der mange krav til dette gennem Årsregnskabsloven (efterfølgende benævnt ÅRL), som virksomheden skal overholde. Alt efter hvor stor virksomheden er, er der forskellige krav, men der er krav til alle virksomheder uanset, om det er en lille virksomhed med få ansatte, en stor virksomhed med rigtig mange ansatte, eller om det er en koncern. Årsregnskabet er omverdenens mulighed for at vurdere, hvordan det går i virksomheden, og dermed er det et af grundlagene for vurdering af, om det er en virksomhed, som man ønsker at investere i og låne penge til det. Et af de områder, som har åbnet for forskellige metoder til udarbejdelsen af årsregnskabet, er posten kapitalandele, hvor der er tre forskellige metoder til værdiansættelse af denne post. Det vil derfor være interessant at undersøge, hvilke forskelle der er på de tre forskellige metoder, samt hvad valget af metode betyder i forbindelse med at give det mest retvisende billede af en virksomheds årsregnskab, hvilket er den vigtigste opgave årsregnskabet har, jf. ÅRL 11. Da der er tre forskellige metoder, vil det alt andet lige give forskellige grundlag, som årsregnskaber sammenlignes ud fra hvis virksomhederne ikke anvender samme metode, hvordan kan virksomhedernes årsregnskaber så sammenlignes retvisende. Efter at have afsluttet min bachelor, starter jeg som revisortrainee hos Deloitte i Silkeborg, hvorfor jeg finder det særlig interessant at undersøge dette emne. Udarbejdelsen af projektet vil være med til at styrke min faglige viden og forståelse på et område, som indgår i mange virksomheders regnskaber, og som jeg derfor vil få stor nytte af fremadrettet i mit arbejde. 1.1 Relevans Virksomheder vil generelt altid have en interesse i at udarbejde deres årsregnskab, så det ser så godt ud som muligt, således at det ikke mindsker omverdenens investeringslyst i virksomheden. Virksomhederne er afhængige af at have den nødvendige likviditet til rådighed, så de fortsat kan bevare aktiviteten i virksomheden. Investorer benytter årsregnskabet til at vurdere virksomhedens situation og udvikling samt til at sammenligne det med andre mulige investeringer. Dette er med til at skabe en undren over, hvorfor der er tre forskellige metoder i ÅRL til måling af kapitalandele og ikke blot én, hvilket ville være med til at sikre et mere ensartet sammenligningsgrundlag. For at kunne vurdere dette, er det relevant at undersøge, hvilke forskelle der er i metoderne, og ud fra dette vil det være muligt at foretage en vurdering af, hvad valget af metode har af betydning for det retvisende billede af årsregnskabet. En ting er teori, en helt anden er praksis, og derfor vil det være relevant at undersøge, hvilke metoder der benyttes mest ude i den virkelige verden, samt om metoderne benyttes ved en bestemt type af virksomhed Side 1 af 53

8 og en bestemt regnskabsklasse. Det vil derfor være relevant at inddrage interviews med revisorer, da det er muligt for dem at komme med deres syn på ovenstående, hvor teorien vil blive sammenholdt med praksis. 1.2 Problemformulering og underspørgsmål Dette projekts problemformulering lyder som følgende: Hvad betyder valget af metode for måling af kapitalandele i årsregnskabet for at give det mest retvisende billede af en virksomhed? For at kunne besvare ovenstående problemformulering for projektet, vil det være nødvendigt at svare på de nedenstående underspørgsmål. Underspørgsmålene er med til at operationalisere problemformuleringen, så det er muligt at svare på denne. - Hvad er kapitalandele samt dattervirksomheder og associerede virksomheder? - Hvordan er den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele ved de tre forskellige metoder, samt hvilke forskelle er der? - Hvad betyder valget af metode for det retvisende billede? - Hvilke konsekvenser har brugen af regnskabspraksis for Lundbeckfond Invest A/S, når der ses på dennes årsregnskab og hoved- og nøgletal? - Hvordan passer resultaterne af analysen sammen med, hvad revisorer finder mest anvendt, samt hvad der giver det mest retvisende billede? 1.3 Afgrænsning Dette projekt vil tage udgangspunkt i de danske regnskabsstandarder efter ÅRL, hvilket betyder, at der som udgangspunkt ikke vil være fokus på de internationale regnskabsstandarder (efterfølgende benævnt IFRS). Virksomheder i regnskabsklasse D, hvilket er børsnoterede og statslige aktieselskaber uanset størrelse, skal aflægge årsregnskab efter IFRS. Der er dog den undtagelse, at hvis koncernregnskabet aflægges efter IFRS, så behøver virksomheden ikke at udarbejde et selskabsregnskab ifølge IFRS, da IFRS ser selskabsregnskabet, som et supplerende regnskab, når der aflægges koncernregnskab. Derimod foreskriver ÅRL, at der altid skal aflægges et selskabsregnskab, da koncernregnskabet er et supplerende regnskab ved ÅRL. Danske virksomheder skal fortsat følge reglerne i ÅRL, og derfor skal der altid aflægges selskabsregnskab (Møller, 2012). Dette betyder, at virksomheden har valgfrihed til, om den ønsker at aflægge selskabsregnskab efter IFRS eller ÅRL, hvis den udarbejder koncernregnskab efter IFRS. Denne undtagelse er en særregel for danske virksomheder, da det normalt er IFRS, der regulerer forud for ÅRL (Dahl, 2013). Hvis virksomheden ikke aflægger koncernregnskab, skal den dog fortsat aflægge selskabsregnskab efter IFRS, hvis det er en virk- Side 2 af 53

9 somhed i regnskabsklasse D (KPMG, 2012/2013). Dette betyder derfor, at det fortsat vil være relevant kun at se på ÅRL, da denne fortsat kan benyttes af alle regnskabsklasser efter de rette forudsætninger. I de tilfælde, hvor der er store forskelle på ÅRL og IFRS, vil IFRS blive nævnt, i så fald at det findes relevant og vigtigt for besvarelsen af problemformuleringen og de dertil hørende underspørgsmål. Fokus er, som nævnt, på ÅRL, hvorfor der heller ikke i det store omfang vil blive set på Regnskabsvejledningerne for klasse B- og C-virksomheder fra d. 28. februar 2013 (efterfølgende benævnt RV). Det er ikke et krav, at virksomhederne skal følge RV, men de kan vælge at følge disse, som er en uddybning og fortolkning af ÅRL (RV, 2013). RV vil blive inddraget i det omfang, det vurderes at kunne bidrage til besvarelse af problemformulering. Der vil i projektet være fokus på dattervirksomheder og associerede virksomheder, hvilket betyder, at der er afgrænset fra at se på joint ventures, som er fællesledede virksomheder. Grunden til denne afgrænsning er, at joint ventures ikke kan benytte de tre metoder, kostpris, indre værdis metode og dagsværdi, til måling af kapitalandele i årsregnskabet, men der skal i stedet benyttes pro rata-konsolidering (KPMG, 2012/13). Da fokus i dette projekt er på de tre nævnte målemetoder, vil det ikke være relevant at se på, hvorledes joint ventures behandler kapitalandele. Projektet vil have fokus på selskabsregnskabet i virksomhederne, og dermed vil der blive afgrænset fra at se på koncernregnskabet. I det omfang det er relevant, vil koncernregnskabet dog blive nævnt, hvis dette kan bidrage til besvarelsen af problemformuleringen. Side 3 af 53

10 2. Metode Metode afspejles i projektet gennem den måde, hvorpå teori, modeller og teknikker bliver anvendt, samt den måde hvorpå projektet er opbygget. Før selve projektet kan påbegyndes, er det derfor nødvendigt at have klarlagt den metodiske tilgang, så der arbejdes ensartet efter denne gennem hele projektet. Der vil derfor i de efterfølgende afsnit komme en redegørelse for paradigmevalg og valg af metodesyn samt en redegørelse for projektets opbygning. 2.1 Paradigmevalg Et paradigme er den måde, hvorpå man vælger at anskue verden og virkeligheden på. De to overordnede paradigmer er det funktionalistiske paradigme og livsverdenen. Projektet vil tage udgangspunkt i det funktionalistiske paradigme, da formålet med projektet er at komme frem til én sandhed. Dette paradigme bliver ikke påvirket af, hvem der foretager undersøgelsen, da der handles rationelt og objektivt. Hvis livsverden skulle have været anvendt, ville der være lige så mange sandheder, som der er individer, hvilket ikke er tilfældet her, da der ønskes at komme frem til én sandhed og én løsning. Ved det funktionalistiske paradigme vil man ved hjælp af en række objektive observationer komme frem til en række generelle sammenhænge jo flere gange man observere noget, jo mere sandt bliver det (Fuglsang & Olsen, 2008). I livsverdenen er der, som nævnt, derimod lige så mange sandheder, som der er individer, hvilket skyldes, at den måde verdenen anskues på er forskellig fra person til person. Verdenen anses her, som værende dynamisk, og derfor vil en forståelse i dag være en helt anden i morgen (Fuglsang & Olsen, 2008). Det, der ønskes med projektet, er at finde nogle generelle sammenhænge, som kan bruges til at sige, hvilke forskelle der er i metoderne, og hvad der giver det mest retvisende billede. Dette vil være muligt ved hjælp af det funktionalistiske paradigme. 2.2 Valg af metodesyn Da det er det funktionalistiske paradigme, der bliver anvendt, er der to metodesyn, som kan anvendes. Det kan enten være det analytiske syn eller systemsynet. I det analytiske syn kan man stå uden for verden og observere den, da verdenen er uafhængig af den, der kigger på den. Man kan tage helheden og dele den op i enkelte dele for at analysere dem hver for sig, hvorefter man vil få det fulde billede af helheden. Det vil her være muligt at udforme teorier og modeller af virkeligheden, hvilket kan forklare, hvordan verdenen hænger sammen (Arbnor & Bjerke, 2009). Den store forskel på det analytiske syn og systemsynet er, at man ved systemsynet ikke kan dele helheden op, hvilket skyldes, at der her er fokus på de synergieffekter, der er Side 4 af 53

11 mellem delene. Dermed bliver helhedens værdi større end de enkelte deles værdi lagt sammen, da synergieffekterne skaber en merværdi. I dette projekt vil udgangspunktet være det analytiske syn, idet det ønskes at kunne sige noget om, hvad valget af metode for måling af kapitalandele betyder for virksomheder. Det ønskes dermed at kunne opstille noget generelt, som kan fortælle noget om, hvordan verden hænger sammen. Derudover vil der ikke blive set på synergieffekterne mellem delene, da disse ikke har betydning. Analysen i projektet vil tage udgangspunkt i en case, hvor der bliver set på årsregnskabet i en udvalgt virksomhed. Med casearbejde vil det normalt ikke være muligt at arbejde objektivt, da det afhænger meget af de observationer, som der bliver foretaget, og dermed vil der ikke kunne dannes et objektivt billede af virkeligheden, da det afhænger af observatøren. Da det i dette projekt er et årsregnskab, der er casen, vil det dog være muligt at få et objektivt og generelt billede af virkeligheden, da årsregnskaber bliver udarbejdet ud fra regler og love i ÅRL, og dermed er de ens uanset, hvem der læser og analyserer dem. Dette er med til at underbygge, at der i projektet vil blive arbejdet ud fra det funktionalistiske paradigme og det analytiske syn. Der bliver, som nævnt, arbejdet med en case i analysen, hvorfor det kan diskuteres, om resultaterne af analysen kan gøres generelt gældende. De enkelte resultater vil ikke kunne findes i en hvilken som helst anden case, men retningen og tendensen af analysen vil kunne gøres gældende. Ved at have anvendt flere cases med virksomheder i forskellige brancher og størrelser, ville det muligvis have været muligt at give et mere generelt billede, men grundet pladsen er der i stedet fokus på én case, hvor det dermed er muligt at arbejde mere i dybden med denne. 2.3 Projektets opbygning Efter at have redegjort for projektets metodiske tilgang, vil det være muligt at redegøre for, hvorledes projektet vil være bygget op, og dermed hvordan de forskellige aspekter vil blive behandlet. I figur 1 er projektets opbygning illustreret. Side 5 af 53

12 Figur 1: Projektets opbygning (Egen fremstilling) Projektet vil starte med problemformulering, hvorefter der vil komme et teoriafsnit, hvor de tre målemetoder vil blive præsenteret. Herefter er det muligt at komme med en vurdering af, hvad forskellene i metoderne betyder for det retvisende billede af virksomhederne. Derefter vil analysen være bygget op således, at det vil blive analyseret, hvad konsekvenserne i valg af målemetode har for virksomhedens hoved- og nøgletal. Herefter vil dette blive diskuteret i sammenhæng med interviews af tre revisorer, hvor de giver deres holdning og erfaring til, hvorledes metoderne bliver anvendt ude i den virkelige verden. Dette vil til sidst ende ud i en konklusion, hvor det ud fra det ovenstående vil være muligt at svare på problemformuleringen. Den første del med teori vil være redegørelse, hvorefter det bliver mere og mere analyserende, diskuterende og vurderende. Side 6 af 53

13 3. Regnskabsmæssig behandling af kapitalandele I de efterfølgende afsnit vil der blive redegjort for den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele, men først er det nødvendigt at redegøre for, hvad kapitalandele er, samt hvad en modervirksomhed, dattervirksomhed og en associeret virksomhed er. Herefter vil den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele blive gennemgået, og til sidst vil dette ende ud i en vurdering af forskellene ved hjælp af fire analysepunkter, samt hvad dette betyder for det retvisende billede. 3.1 Kapitalandele En virksomheds finansielle anlægsaktiver er værdipapirer og andre langfristede fordringer på penge, som virksomheden anskaffer for vedvarende eje. Det er dermed aktier og anparter i virksomheder samt obligationsbeholdninger (Christensen & Nielsen, 2012). Aktier og anparter i virksomheder er kapitalandele, og definitionen på dette, jf. ÅRL Bilag 1 A, er som følgende: Andele i aktieselskaber (aktier), i anpartsselskaber (anparter) samt i andre virksomheders egenkapital. Der skelnes mellem, om virksomheden har betydelig eller bestemmende indflydelse på den driftsmæssige og finansielle ledelse i en anden virksomhed. Når en virksomhed besidder betydelig indflydelse i en anden virksomhed, har virksomheden mere end 20% og op til 50% af stemmerettighederne, og det bliver her kaldet for en associeret virksomhed, jf. ÅRL Bilag 1 B. Dette er en formodningsregel, og derfor kan virksomheden godt have 15% af stemmerettighederne og samtidig have betydelig indflydelse, hvilket kan ske, hvis den fx besidder en bestyrelsespost (Dahl, 2013). Virksomheden har her stor indflydelse på den associerede virksomhed, men da den ikke besidder mere end halvdelen af stemmerettighederne, kan indflydelsen ikke betegnes som bestemmende. Hvis virksomheden derimod besidder mere end 50% af stemmerettighederne enten direkte eller indirekte gennem andre dattervirksomheder, er der bestemmende indflydelse (KPMG, 2012/13). Virksomheden, som investerer, er modervirksomhed, da denne har kontrollen over dattervirksomheden, jf. ÅRL Bilag 1 B. En virksomhed kan godt have bestemmende indflydelse med mindre end 50% af stemmerettighederne, jf. ÅRL Bilag 1 B, samt en virksomhed med over 50% af stemmerettighederne kan i visse tilfælde kun besidde betydelig indflydelse (KPMG, 2012/13). Der er dermed nogle undtagelser til hovedreglen om, hvornår der er bestemmende og betydelig indflydelse. I det efterfølgende vil virksomheden, som ejer kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder blive benævnt ejervirksomhed, da dette begreb kan dække over begge forhold. En ejervirksomhed er Side 7 af 53

14 dermed en virksomhed, som ejer kapitalandele i en anden virksomhed, og det er uanset, om ejervirksomheden har bestemmende eller betydelig indflydelse. 3.2 Indregning af kapitalandele I de efterfølgende afsnit vil der blive redegjort for den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele, hvor der vil blive set på de tre metoder, som er kostpris, indre værdis metode og dagsværdi. Først er det nødvendigt at se på, hvilke kriterier der er, for at kapitalandelene skal indregnes. Herefter vil der blive redegjort for, hvordan kapitalandelene skal indregnes første gang, da der ikke kan vælges mellem de tre metoder ved første indregning, og til sidst vil de tre metoder blive gennemgået Kriterier for indregning For at kapitalandelene i dattervirksomheden eller den associerede virksomhed kan indregnes i ejervirksomheden, er der nogle kriterier, der skal være opfyldt. Kriterierne for indregning af kapitalandelene, er de generelle regler for indregning (PwC, 2014). Der gælder, jf. ÅRL 33, følgende: Et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden og aktivets værdi kan måles pålideligt. Hvis kriterierne i ovennævnte paragraf ikke er opfyldt, skal kapitalandelene ikke indregnes i balancen. Tidspunktet, hvor kriterierne er opfyldt, vil ofte være på overtagelsesdagen (PwC, 2014) Første indregning Første gang ejervirksomheden skal indregne kapitalandelene i balancen, kan ejervirksomheden ikke selv vælge, hvilken metode der skal benyttes. Af ÅRL 36 er det angivet, hvordan det skal indregnes første gang. Aktiver og forpligtelser skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris. Den første indregning skal dermed altid ske til kostpris. For at kunne opgøre værdien af kapitalandelene til kostpris, er det nødvendigt at forstå, hvad kostprisen består af. Følgende definition giver ÅRL Bilag 1 D på kostprisen: For et aktiv er kostprisen det beløb, der er ydet som vederlag for aktivet, uanset dette er anskaffet fra en ekstern part eller internt fremstillet Side 8 af 53

15 Kostprisen er, jf. ÅRL 40, den faktiske pris for aktivet, samt de omkostninger der er indtil, aktivet tages i brug. Af omkostninger ud over prisen for kapitalandelene, kan der her nævnes udgifter til rådgivere og advokater, som har været tilknyttet i forbindelse med købet. Det skal dog her påpeges, at der ikke kan indregnes interne omkostninger, da de skal være eksterne (PwC, 2014) Efterfølgende måling Efter første indregning af kapitalandelene i virksomhedens balance har virksomheden valgfrihed mellem tre forskellige målemetoder. Der vil i de efterfølgende afsnit blive redegjort for, hvordan metoderne bliver behandlet regnskabsmæssigt efter ÅRL Kostpris Til den efterfølgende måling af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder har ejervirksomhederne mulighed for at fortsætte med at måle til kostpris. Hovedreglen er, at ejervirksomhederne uanset regnskabsklasse anvender kostpris til måling af kapitalandele. Ved størrelsen af kostprisen gælder der de samme forhold som ved første indregning, hvilket vil sige den faktiske pris for kapitalandelene, samt de eksterne omkostninger der har været i forbindelse med købet (KPMG, 2012/13). Efterfølgende måles kapitalandelene således altid til den samme værdi, da kostprisen ikke ændrer sig med tiden. Der er dog krav om, at den bogførte værdi af kapitalandelene skal nedskrives, jf. ÅRL 42, hvis genindvindingsværdien bliver væsentlig lavere end den bogførte kostpris (KPMG, 2012/13). Genindvindingsværdien er følgende, jf. ÅRL Bilag 1 D: For et aktiv er genindvindingsværdien den højeste værdi af kapitalværdien og salgsprisen fratrukket forventede omkostninger ved et salg. Kapitalværdien er, jf. ÅRL Bilag 1 D, nutidsværdien af fremtidige nettoindbetalinger, hvilket i denne forbindelse vil være de forventede fremtidige udbyttebetalinger, som virksomheden forventes at modtage. Salgsværdien er, jf. ÅRL Bilag 1 D, den pris, som aktivet kan sælges til på balancedagen. Nedskrivningen foretages over resultatopgørelsen under finansielle poster, hvor modposteringen vil være under aktiver, som dermed får en lavere værdi. Hvis kapitalandelene stiger i værdi, kan ejervirksomheden vælge at foretage opskrivning af værdien af kapitalandelene, hvis denne værdiforøgelse kan betegnes som værende varig. Her vil opskrivningen ske over egenkapitalen ved posten Reserve for opskrivning, og dermed kommer det ikke til at påvirke resultatopgørelsen. Grunden til, at der ikke bliver opskrevet over resultatopgørelsen, er, at værdiforøgelsen ikke er rea- Side 9 af 53

16 liseret for ejervirksomheden, da det ikke er en indtægt, som ejervirksomheden har fået endnu, og derfor er det ikke muligt at udlodde udbytte på denne del (Christensen & Nielsen, 2012). Den store forskel på nedskrivningen og opskrivningen er, at det er et krav, at ejervirksomhederne skal foretage en regnskabsmæssig nedskrivning, hvis den bogførte værdi er væsentlig større end genindvindingsværdien, hvorimod det blot er en mulighed for ejervirksomheden at foretage en opskrivning, hvis den kan anses som værende varig. Derudover sker nedskrivningen over resultatopgørelsen, hvor opskrivningen sker direkte på egenkapitalen og dermed udenom resultatopgørelsen. Når kapitalandelene i en dattervirksomhed og associeret virksomhed måles til kostpris, betragtes kapitalandelene som en investering, hvorfor udbyttet anses som det løbende afkast på investeringen. Ejervirksomheden skal derfor indregne det modtagne udbytte fra dattervirksomheder og associerede virksomheder i resultatopgørelsen som en indtægt under finansielle indtægter, men det kan ligeledes indregnes i en post for sig kaldet Udbytte fra dattervirksomheder. Da udbyttet er den indtjening, som ejervirksomheden har fra kapitalandelene, er det en indtjening, der er forsinket i forhold til, hvornår den er fundet sted, da det er udbytte fra forrige år, der bliver indregnet i dette år (Møller, 2012). Dette skyldes, at tidspunktet, hvor ejervirksomheden må indregne udbyttet, er, når det er blevet deklareret i dattervirksomhederne og de associerede virksomheder, hvilket ofte vil ske gennem godkendelse på generalforsamlingen. Når udbyttet er blevet deklareret, bliver det udbetalt til ejervirksomhederne. Det modtagne udbytte vil blive indregnet i ejervirksomhedens frie reserver, og ejervirksomheden kan dermed udlodde udbytte til deres kapitalejere på baggrund af det modtagne udbytte (Jepsen, 2012). Det er ikke et krav, at der anvendes kostpris på enten alle dattervirksomhederne, alle associerede virksomheder eller på både alle dattervirksomheder og associerede virksomheder efter ÅRL. RV anbefaler dog, at der anvendes kostpris på enten alle dattervirksomhederne, alle associerede virksomheder eller både alle dattervirksomheder og associerede virksomheder, jf. RV Dette skal følges, hvis der udarbejdes årsregnskab efter RV Indre værdis metode En anden mulighed, ejervirksomhederne har til den efterfølgende måling af kapitalandelene, er indre værdis metode, som er den forholdsmæssige ejerandel af egenkapitalen i dattervirksomhederne og de associerede virksomheder. Da kostpris er hovedreglen for måling af kapitalandele, er indre værdis metode en valgmulighed, som ejervirksomheden kan vælge at benytte. Tidligere krævede ÅRL, at ejervirksomheden benyttede indre værdis metode til måling af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder i selskabsregnskabet, men dette krav er sidenhen blevet fjernet (Møller, 2012). I forbindelse med udar- Side 10 af 53

17 bejdelse af koncernregnskaber er det dog et krav, at kapitalandele fra associerede virksomheder måles til indre værdi (KPMG, 2012/13). Hvis ejervirksomheden aflægger årsregnskab efter IFRS, kan indre værdis metode ikke benyttes, da denne ikke er tilladt efter IFRS til måling af kapitalandele i dattervirksomheder (PwC, 2014). Ejervirksomheden kan dog fortsat benytte metoden i selskabsregnskabet aflagt efter ÅRL, hvis denne samtidig udarbejder koncernregnskabet efter IFRS (Møller, 2012). Virksomheder i regnskabsklasse D, der aflægger årsregnskab efter IFRS, skal benytte indre værdis metode til måling af kapitalandele i associerede virksomheder, hvis der ikke aflægges koncernregnskab. Det er her IFRS fortolkning af indre værdis metode, der skal benyttes, da denne er lidt forskellig fra den i ÅRL, men det vil der ikke blive set yderligere på (Dahl, 2013). Idéen med indre værdis metode er, at dattervirksomhedernes og de associerede virksomheders regnskaber løftes op i ejervirksomheden. Det skal opgøres således, som det ville se ud, hvis ejervirksomheden selv havde udført aktiviteten i dattervirksomhederne og de associerede virksomheder direkte i ejervirksomheden, og dermed skal de interne urealiserede avancer fratækkes, hvis der har været transaktioner internt mellem virksomhederne (Møller, 2012). Hvis ejervirksomheden vælger at bruge denne metode, skal ejervirksomheden, jf. ÅRL 43 a, benytte metoden på enten alle dattervirksomheder, alle associerede virksomheder eller alle kapitalandele. Derudover skal dattervirksomhederne anvende samme regnskabspraksis som ejervirksomheden (KPMG, 2012/13). Hvis dattervirksomheden anvender anden regnskabspraksis, skal der udarbejdes et nyt regnskab, som ejervirksomheden kan benytte som grundlag for beregning af værdien på kapitalandelene. Værdien af kapitalandelene i dattervirksomhederne og de associerede virksomheder bliver løbende reguleret af flere faktorer, når det bliver målt efter indre værdis metode. Faktorer, der løbende regulerer værdien af kapitalandelene, er afskrivning på goodwill, indtjening fra kapitalandelene og modtaget udbytte fra dattervirksomheder og associerede virksomheder. Ved første indregning bliver kapitalandelene målt til kostpris, som er den faktiske pris, som ejervirksomheden har givet for kapitalandelene. Hvis kapitalandelene efterfølgende bliver målt efter indre værdis metode, er det den forholdsmæssige ejerandel af egenkapitalen, der skal indregnes som værdi af kapitalandelene (KPMG, 2012/13). En virksomhed, der ejer 60% af en dattervirksomhed, skal dermed indregne 60% af dennes egenkapital, hvilket er den indre værdi af kapitalandelene. Goodwill er forskellen mellem kostprisen og den forholdsmæssige ejerandel af egenkapitalen, hvor der er sket købsomvurdering af identificerbare aktiver og forpligtelser til dagsværdi i dattervirksomhederne og de associerede virksomheder (KPMG, 2012/13). Ejervirksomheden skal afskrive på denne goodwill, hvilket Side 11 af 53

18 betyder, at kapitalandelenes værdi mindskes med størrelsen af afskrivningen, som er en omkostning i resultatopgørelsen (Christensen & Nielsen, 2012). Der må maksimalt afskrives på goodwill i en periode på 20 år, jf. ÅRL 43, stk. 3, hvilket gælder alle immaterielle anlægsaktiver. Hvis der afskrives over mere end 5 år, skal ejervirksomheden begrunde i anvendt regnskabspraksis, hvorfor det vil give det mest retvisende billede af virksomheden. I Danmark er det praksis, at der afskrives på goodwill over 10 år (Dahl, 2013). Dernæst skal ejervirksomheden, jf. ÅRL 43 a, stk. 4, op- og nedskrive værdien af kapitalandelene med dattervirksomhedernes og de associerede virksomheders indtjening, hvilket skyldes, at en investering i kapitalandele ved brug af indre værdis metode bliver set som en investering, hvor afkastet vil være den løbende indtjening i dattervirksomhederne og de associerede virksomheder. Dermed bliver den forholdsmæssige indtjening i dattervirksomhederne og de associerede virksomheder indregnet i ejervirksomhedens resultatopgørelse som Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder og Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder, og det vil dermed påvirke ejervirksomhedens resultat (PwC, 2014). Indtægten af kapitalandelene forøger værdien af kapitalandelene i balancen, da et overskud er med til at forøge størrelsen af egenkapitalen i dattervirksomhederne og de associerede virksomheder. Den forholdsmæssige indtjening fra kapitalandelene forøger ejervirksomhedens resultat, hvilket bliver ført over i egenkapitalen, som dermed vil blive forøget. Ejervirksomheden kan dog ikke udlodde udbytte på baggrund af denne indtjening fra kapitalandelene, da det ikke er en indtjening, som ejervirksomheden har realiseret endnu. Det vil derfor, jf. ÅRL 43 a, stk. 5, blive bundet i egenkapitalen under posten Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode (Jepsen, 2012). Når der foretages bindinger på egenkapitalen, kan ejervirksomheden ikke udlodde udbytte på baggrund af denne binding på trods af, at det forøger egenkapitalens størrelse. På den måde sikres det, at ejervirksomheden ikke udlodder udbytte til deres kapitalejere på baggrund af indtægter fra kapitalandele i dattervirksomhederne og de associerede virksomheder, som ikke er blevet realiseret i ejervirksomheden endnu. Til sidst er det modtagne udbytte fra dattervirksomheder og associerede virksomheder med til at regulere værdien af kapitalandelene. Når der udloddes udbytte fra dattervirksomheder og associerede virksomheder, vil dette ikke blive indregnet i ejervirksomhedens resultatopgørelse, da dette ikke ses som værende afkastet ved investeringen. Det vil derimod mindske værdien af kapitalandelene, idet udloddelse af udbytte vil mindske egenkapitalen i dattervirksomhederne og de associerede virksomheder, og dermed vil størrelsen af kapitalandelene i ejervirksomheden ligeledes mindskes efter indre værdis metode. Samtidig vil det føre til en omklassificering af posten Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode til ejervirksomhedens frie reserver, hvilket der kan udloddes udbytte på baggrund af (Jepsen, 2012). Dette betyder alt andet lige, at hvis der udloddes udbytte til ejervirksomheden på 1 mio. kr. fra dattervirksomhederne og de Side 12 af 53

19 associerede virksomheder, vil Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode falde med 1 mio. kr., mens ejervirksomhedens frie reserver vil stige med 1 mio. kr., hvilket der kan udloddes udbytte til ejervirksomhedens kapitalejere på baggrund af. Ejervirksomheden kan ved at benytte indre værdis metode foretage omklassificering fra at være bundet i Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode til frie reserver, når udbyttet er blevet foreslået i dattervirksomhederne på balancetidspunktet. Det er dermed ikke nødvendigt, at det udloddende udbytte er blevet deklareret på generalforsamlingen. Dette betyder, at udbyttet hurtigere kan blive udloddet i ejervirksomheden, end hvis det først skulle deklareres på generalforsamlingen (Jepsen, 2012). Det gælder dog fortsat ved de associerede virksomheder, at udbyttet skal være deklareret på generalforsamling, før der kan udloddes udbytte af det, da ejervirksomheden, til forskel fra ved datterselskaberne, ikke har bestemmende indflydelse (KPMG, 2012/13). Hvis dattervirksomhederne eller de associerede virksomheder foretager posteringer direkte over egenkapitalen, skal den forholdsmæssige ejerandel af dette ligeledes føres direkte over egenkapitalen i ejervirksomheden, hvor det vil blive bundet på posten Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode. Det kan f.eks. være, hvis en dattervirksomhed opskriver et aktivs værdi, hvor dette vil ske over egenkapitalen i dattervirksomheden, eller der er sket valutakursreguleringer. For ejervirksomheden vil det betyde, at kapitalandelene vil stige med den forholdsmæssige andel, men det vil tilsvarende blive bundet i egenkapitalen, hvilket der ikke kan udloddes udbytte på baggrund af (Christensen & Nielsen, 2012) Dagsværdi Den sidste mulighed, ejervirksomhederne har for efterfølgende måling af kapitalandele, er metoden dagsværdi, hvilket, jf. ÅRL 41 og 38, er en valgmulighed, som ejervirksomhederne har uanset regnskabsklasse. Metoden er dog besværlig at benytte, hvis dattervirksomhederne og de associerede virksomheder ikke er noteret på en fondsbørs (KPMG, 2012/13). Ejervirksomheden kan med dagsværdimetoden vælge at opskrive værdien af kapitalandelene efter de almindelige bestemmelser for opskrivning, jf. ÅRL 41. Dagsværdien har, jf. ÅRL bilag 1 D, følgende definition: Dagsværdien er det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem hinanden og uafhængige parter. Ud fra denne definition er dagsværdien dermed et udtryk for værdien af et aktiv på et givent tidspunkt. Side 13 af 53

20 Der er to forskellige alternativer, når dagsværdimetoden benyttes, alt efter om ejervirksomheden har investering som hovedaktivitet eller ej. Forskellen i de to metoder er, om reguleringen af værdien af kapitalandelene sker over egenkapitalen eller i resultatopgørelsen (KPMG, 2012/13). Metoderne vil i det efterfølgende blive gennemgået, så det er muligt at se forskellen. Dagsværdimetoden med opskrivning over egenkapitalen er, jf. ÅRL 41, en valgmulighed, uanset om ejervirksomheden har investering som hovedaktivitet eller ej. En opskrivning skal her bindes direkte på egenkapitalen under posten Reserve for opskrivning, jf. ÅRL 41, stk. 3, og der vil dermed ikke kunne udloddes udbytte på baggrund af opskrivningen. Hvis der derimod foretages nedskrivning, som gør, at dagsværdien er lavere end kostprisen, skal den del, der er lavere end kostprisen føres over resultatopgørelsen, mens den resterende del skal tilbageføres fra den tidligere opskrivning direkte over egenkapitalen. Er dagsværdien lavere end kostprisen, og den opskrives til en dagsværdi, der stadig er lavere end kostprisen, skal dette føres over resultatopgørelsen. Nedskrivninger på en dattervirksomhed eller associeret virksomhed kan ikke modregnes opskrivninger fra andre (KPMG, 2012/2013). Dagsværdimetoden med regulering i resultatopgørelsen er, jf. ÅRL 38, en valgmulighed, hvis ejervirksomheden har investering som hovedaktivitet. Ejervirksomheden kan dermed selv vælge, om den ønsker at regulere over resultatopgørelsen eller egenkapitalen. En virksomhed, som har investering som hovedaktivitet, skal her ses som en virksomhed, der investerer i råvarer, aktier, obligationer eller investeringsejendomme (PwC, 2014). Alle reguleringer bliver ved denne metode foretaget over resultatopgørelsen, og ejervirksomheden har dermed ikke pligt til at binde opskrivningerne på egenkapitalen. Dermed skal både opog nedskrivninger føres direkte i resultatopgørelsen (KPMG, 2012/13). Når ejervirksomheden skal måle værdien af kapitalandelene til dagsværdi, kan nedenstående figur 2 bruges til at afgøre, hvordan denne skal måles. Figur 2: Måling af dagsværdi (Egen fremstilling med inspiration af ÅRL) Side 14 af 53

21 På et velfungerende marked vil dagsværdien være den værdi, som den handles til, hvilket er salgsprisen, jf. ÅRL 37. Hvis dattervirksomheder eller associerede virksomheder er børsnoterede, er dagsværdien forholdsvis nem at finde på aktierne. Det bliver straks mere kompliceret, når aktierne ikke er børsnoteret, da der ikke er noget aktivt marked for handel med disse aktier, og det vil dermed ikke være muligt at se, hvad dagsværdien af disse er (PwC, 2014). Ejervirksomheden skal her være opmærksom på, at salgsprisen ikke bliver forældet, hvis der ikke handles dagligt med denne aktie. Hvis der ikke handles på et velfungerende marked, hvor salgsprisen kan fastsættes, skal dagsværdien måles til en tilnærmet salgspris, som findes ved hjælp af den beregnede kapitalværdi, jf. ÅRL 37. Kapitalværdien skal kunne beregnes ved hjælp af almindeligt accepterede værdiansættelsesmodeller og teknikker, før end det er muligt at bruge den som en tilnærmet salgspris. For at kunne fastsætte kapitalværdien ved hjælp af disse modeller, vil der være en del skøn med indover, som ikke sikrer en præcis måling af kapitalandelenes værdi. I forbindelse med udregningen af kapitalværdien og dermed dagsværdien vil det være muligt at manipulere med udregningen, som derfor vil påvirke, hvordan årsregnskabets resultat og balancen i ejervirksomheden vil være (Christensen & Nielsen, 2012). ÅRL nævner ikke videre om, hvilke værdiansættelsesmodeller og -teknikker der kan anses som værende almindeligt accepterede til at beregne kapitalværdien som en tilnærmet salgspris, hvorfor der ikke vil blive set nemmere på dette. I de tilfælde hvor kapitalværdien ikke kan beregnes som en tilnærmet salgspris, kan ejervirksomheden, jf. ÅRL 41, anvende genanskaffelsesværdi eller nettorealisationsværdi, hvis den anvender ÅRL 41. Genanskaffelsesværdien er, jf. ÅRL Bilag 1 D, den værdi, der skal betales for at erhverve et tilsvarende aktiv på balancedagen. Nettorealisationsværdien er, jf. ÅRL Bilag 1 D, summen af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktivet på balancedagen forventes at indbringe som led i normal drift. Hvis ejervirksomheden anvender dagsværdimetoden med opskrivning over resultatopgørelsen, jf. ÅRL 38, og det ikke er muligt at beregne en tilnærmet salgspris, jf. ÅRL 37, vil det betyde, at kapitalandelene skal måles til kostpris. Udbytte anses som værende det løbende afkast på investeringen, hvorfor det bliver behandlet på samme måde som ved kostprismetoden. Udbytte bliver behandlet ens i ejervirksomheden uanset, om der anvendes dagsværdimetoden med opskrivning over egenkapitalen eller dagsværdimetoden med regulering i resultatopgørelsen. Det er ligeledes som ved anvendelse af kostprismetoden ikke et krav, at der anvendes dagsværdi på enten alle dattervirksomhederne, alle associerede virksomheder eller både alle dattervirksomheder og associerede virksomheder efter ÅRL. Det anbefales dog, jf. RV Side 15 af 53

22 3.3 Det mest retvisende billede En af de vigtigste paragraffer i ÅRL er 11, som angiver, at årsregnskabet skal give et retvisende billede af ejervirksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Dermed er det den vigtigste opgave, som årsregnskabet har (Dahl, 2013). Ved det retvisende billede skal der, jf. ÅRL 12, forstås, at årsregnskabet ved udarbejdelsen skal støtte regnskabsbrugere i deres økonomiske beslutninger, hvilket er, når de økonomiske beslutninger bliver påvirket af årsregnskabet. Ligeledes skal årsregnskabet oplyse om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugere. Hvad der gør et årsregnskabet retvisende, kan dermed diskuteres. Virksomhederne skal følge kravene i ÅRL, hvilket sikrer, at virksomheden ikke kan påvirke årsregnskabet i en bestemt retning, således at regnskabsbrugeren sikres det retvisende billede og dermed den rette forståelse for virksomhedens situation. Dog giver ÅRL, som nævnt, mulighed for tre målemetoder ved kapitalandele, hvor det her er ekstra vigtigt, at virksomheden får fokuseret på, hvilken metode der sikrer det mest retvisende billede for netop denne virksomhed. Efter præsentationen af de tre forskellige målemetoder er det nu muligt at foretage en sammenligning og diskussion af forskellene ved hjælp af fire udvalgte analysepunkter. Derudover vil det det blive diskuteret, hvad det vil betyde for det retvisende billede af årsregnskabet i ejervirksomheden Analysepunkter Der vil i diskussionen af forskellene på de tre metoder være fokus på følgende analysepunkter, som endvidere er angivet i figur 3: Nedskrivning, opskrivning, udbytte og goodwill. Analysepunkterne er udvalgt, da de anses for at være de mest væsentlige forskelle på de tre metoder. Det må antages, at alle tre metoder giver et retvisende billede af virksomheden, da de alle er mulige ifølge ÅRL, men ved at se på udvalgte analysepunkter, vil det være muligt at kunne diskutere og vurdere, om der er nogle af metoderne, der kan give et mere retvisende billede end ved anvendelse af de andre metoder. Side 16 af 53

23 Figur 3: Analysepunkter (Egen fremstilling) Nedskrivning Den første forskel omhandler nedskrivning af kapitalandelene, og som det kan ses, behandles dette forskelligt ved metoderne. Ved kostpris er det et krav, at der skal foretages nedskrivning, hvis genindvindingsværdien på kapitalandelene bliver væsentlig lavere end den bogførte værdi, og det skal føres over resultatopgørelsen. Nedskrivninger ved dagsværdi føres over resultatopgørelsen, hvilket ligeledes er tilfældet ved kostpris, men ved dagsværdi sker denne regulering løbende, som dagsværdien udvikler sig. Nedskrivninger ved indre værdis metode sker både over resultatopgørelsen og uden om resultatopgørelsen. Hvis der bliver overført et underskud fra dattervirksomhederne og de associerede virksomheder, er det en nedskrivning over resultatopgørelsen, mens afskrivning på goodwill og modtaget udbytte er nedskrivning af kapitalande- Side 17 af 53

24 lene uden om resultatopgørelsen. Nedskrivninger ved kostpris og dagsværdi foretages dermed på samme måde, mens det er mere forskelligt ved indre værdis metode Opskrivning Når det gælder opskrivning af kapitalandele, er der ligeledes forskel ved metoderne. Ved kostpris kan ejervirksomheden vælge at foretage opskrivning, hvis den ses som varig, og det bliver ført uden om resultatopgørelsen, da det bliver bundet direkte på egenkapitalen. Ved indre værdis metode sker der opskrivning af kapitalandelene, når dattervirksomhederne eller de associerede virksomheder har overskud, hvilket bliver ført over ejervirksomhedens resultatopgørelse. Dog bliver det bundet på egenkapitalen. Opskrivningen ved dagsværdi sker, når værdien af kapitalandelene målt til dagsværdi stiger. Det bliver dog behandlet forskelligt, alt efter om ejervirksomheden er en investeringsvirksomhed eller ej. Hvis den ikke er, sker opskrivningen over egenkapitalen, hvor det bliver bundet. Hvis ejervirksomheden er en investeringsvirksomhed, sker opskrivningen over resultatopgørelsen, hvor det ikke er et krav om at binde opskrivning på egenkapitalen Udbytte Udbytte behandles ens ved kostpris og dagsværdi, hvor udbyttet anses som værende det løbende afkast, og dermed bliver det ført over resultatopgørelsen i ejervirksomheden. Dette gør, at ejervirksomheden har mulighed for at påvirke deres eget regnskab, når de har dattervirksomheder, hvilket skyldes, at ejervirksomheden kan bestemme, hvor meget udbytte der skal udloddes, og dermed hvor meget det skal påvirke deres eget resultat (Christensen & Nielsen, 2012). Hvis ejervirksomheden er presset økonomisk, kan de vælge, at der skal udloddes et større udbytte i dattervirksomheden, så deres eget regnskab kommer til at se bedre ud end ellers. Ved anvendelse af indre værdis metode behandles udbytte på en helt anden måde end ved kostpris og dagsværdi, da udbyttet bliver ført uden om resultatopgørelsen. Udbyttet mindsker kapitalandelenes værdi, hvor det ligeledes omklassificerer de bundne reserver til frie reserver, således at ejervirksomheden kan udlodde udbytte på baggrund af dette. Ejervirksomheden har dermed ikke mulighed for at påvirke deres eget regnskab, hvilket der er mulighed for ved kostpris og dagsværdi Goodwill Til sidst er der goodwill, som ikke bliver behandlet særskilt ved anvendelse af kostpris og dagsværdi, da det er en del af kostprisen og dagsværdien. Ved indre værdis metode bliver goodwill derimod behandlet, og der skal afskrives på denne, og som dermed vil påvirke ejervirksomhedens resultatopgørelse som en omkostning, hvilket ligeledes mindsker værdien af kapitalandelene. Side 18 af 53

25 3.3.2 Samlet vurdering Som det kan ses af de foregående afsnit, er der store forskelle på, hvordan de forskellige analysepunkter bliver behandlet regnskabsmæssigt ved de tre forskellige metoder, men hvad betyder det så for ejervirksomhedens årsregnskab? Ved anvendelse af kostpris, hvor der ikke sker løbende reguleringer, vil værdien af kapitalandelene efter nogle år kunne være misvisende, da denne vil være forældet (Christensen & Nielsen, 2012). For hele tiden at have den aktuelle værdi af kapitalandelene bogført, kan dagsværdi benyttes, men problemet er her, at kun få virksomheder er børsnoterede i Danmark, hvilket gør, at det ikke er muligt at finde dagsværdien uden, at der er skøn med ind over i beregningen af denne, og som det derfor vil kræve mange ressourcer at beregne. Derudover er der, som nævnt, ved disse to metoder mulighed for at påvirke ejervirksomhedens eget årsregnskabet, hvilket indre værdis metode ikke åbner mulighed for. Denne metode har løbende reguleringer af værdien af kapitalandelene alt efter, hvordan det går i dattervirksomhederne eller de associerede virksomheder, hvilket kan være et mål for, hvad virksomhederne er værd. Det bygger dog på historiske kostpriser, da dattervirksomhedernes og de associerede virksomheders aktiver og forpligtelser som oftest ikke bliver målt til aktuelle markedsværdier. Hvis aktiverne og forpligtelserne blev målt til aktuelle kostpriser, ville værdien efter indre værdis metode være dagsværdien (Christensen & Nielsen, 2012). Der bliver dog taget højde for det i metoden, ved at der bliver indregnet goodwill, hvor der bliver regnet den merpris med, som ejervirksomheden har givet for kapitalandelene i forhold til den forholdsmæssige andel af egenkapitalen. Ejervirksomhedens aktiver og forpligtelser bliver værdiansat efter regnskabsmæssige metoder, hvilket ligeledes er tilfældet ved værdiansættelse af kapitalandelene, når der anvendes indre værdis metode. Ved anvendelse af kostpris vil værdien af kapitalandelene være historiske kostpriser, som ikke reguleres løbende efter regnskabsmæssige metoder, som det er tilfældet med ejervirksomhedens aktiver og forpligtelser (Christensen & Nielsen, 2012). Kostpris er en metode, som er nem at anvende, da der ikke sker nogen løbende reguleringer, men det giver et mere forældet og statisk billede af, hvad kapitalandelenes værdi er i ejervirksomhedens regnskab. Derudover har ejervirksomheden mulighed for at påvirke med sit eget årsregnskab ved kostpris. Ved anvendelse af indre værdis metode er indregningen lidt mere kompliceret, men til gengæld sker der løbende reguleringer alt efter, hvordan det går i dattervirksomhederne og de associerede virksomheder. Hvis ejervirksomheden udarbejder koncernregnskabet, vil værdien af kapitalandelene dog alt andet lige blive nemmere at udregne end ellers ved indre værdis metode. Ejervirksomheden har ingen mulighed for at påvirke sit eget årsregnskab, og der er ikke skøn med ind over værdiansættelsen. Dagsværdi er, som nævnt, mere besværlig at benytte, da få virksomheder er børsnoterede, hvilket er den eneste måde, hvorpå den rette dagsværdi Side 19 af 53

26 kan findes uden skøn. Hvis dagsværdien er mulig at finde uden væsentlige skøn, vil det alt andet lige give det mest retvisende billede af, hvad kapitalandelene er værd, men dette er, som nævnt, ikke tilfældet i mange situationer. Når det ikke er muligt at finde dagsværdien uden væsentlige skøn, vil indre værdis metode umiddelbart vurderes til at give det mest retvisende billede af ejervirksomheden, da den ligeledes ikke åbner muligheder for, at ejervirksomheden kan påvirke sit eget årsregnskab. Side 20 af 53

27 4. Konsekvenser af valgt regnskabspraksis Når en virksomhed vælger en af metoderne for måling af kapitalandele, har det nogle konsekvenser for årsregnskabet, hvilket skyldes de forskelle i analysepunkterne, som er beskrevet og diskuteret i de tidligere afsnit. I de efterfølgende afsnit vil der blive analyseret, hvilke konsekvenser det vil få for en udvalgt casevirksomhed, hvis den havde valgt en anden regnskabspraksis til måling af kapitalandele. Først vil der blive redegjort for analysens formål samt analysens opbyggelse. Dernæst vil der blive analyseret på den udvalgte casevirksomhed, Lundbeckfond Invest A/S, og til sidst vil der komme en opsamling på analysen. 4.1 Analysens formål og opbygning Analysen vil tage udgangspunkt i casevirksomheden, Lundbeckfond Invest A/S, hvor det vil være muligt at analysere, hvilke konsekvenser det har, hvis virksomheden valgte en anden regnskabspraksis for måling af kapitalandele. Formålet med analysen er derfor at analysere, vurdere og diskutere, hvilke konsekvenser valget af regnskabspraksis i form af målemetode af kapitalandele har for virksomheden, hvilket vil blive analyseret ved hjælp af nøgletal. Her vil det være muligt at analysere og vurdere, hvorledes disse ændrer sig, når den valgte regnskabspraksis bliver ændret. Ved at foretage en analyse af dette, vil det være muligt at diskutere, hvad det betyder for det retvisende billede af virksomheden, samt om der er noget, der kan vurderes til at være mere retvisende end andet. Analysen tager udgangspunkt i de fire analysepunkter, som nævnt, under afsnittet om det mest retvisende billede, hvilket er nedskrivning, opskrivning, udbytte og goodwill, hvor det vil blive analyseret, hvorledes disse i den konkrete casevirksomhed ændrer sig, når der ændres regnskabspraksis. Derudover vil der blive kommenteret på, hvorledes casevirksomheden følger reglerne for deres nuværende regnskabspraksis. Der er, som nævnt, udvalgt en virksomhed, som vil danne grundlag for analysen. Virksomheden Lundbeckfond Invest A/S er blevet udvalgt, da det ønskes at kunne omarbejde årsregnskabet til de andre målemetoder end den nuværende. Ved udelukkende at omarbejde én virksomheds årsregnskab til de andre metoder, vil det være muligt at give et billede af, hvordan konsekvenserne ved målemetoderne er, da der bliver anvendt den samme virksomhed i hele analysen. Casevirksomheden har ikke den store aktivitet udover, at den ejer en række dattervirksomheder og associerede virksomheder, og da den ikke er børsnoteret, kan det diskuteres, om dette har indflydelse på valget af målemetode, da der ikke er den samme interesse i denne virksomhed, som der er i de børsnoterede dattervirksomheder og associerede virksomheder. Der arbejdes dog videre med virksomheden, da det fortsat vil være muligt at analysere og vurdere, hvilke konsekvenser valget af regnskabspraksis har. Virksomheden aflægger selskabsregnskab efter ÅRL, hvilket er fokusset i dette projekt. Side 21 af 53

28 I figur 4 er det angivet, hvorledes analysen vil være bygget op. Figur 4: Casevirksomheder til analysen og analysens opbyggelse (Egen fremstilling) 4.2 Lundbeckfond Invest A/S Lundbeckfond Invest A/S aflægger årsregnskab efter ÅRL regnskabsklasse B, hvorfor virksomheden ikke skal aflægge koncernregnskab, da Lundbeckfonden er modervirksomhed, og denne aflægger koncernregnskab. Aktiviteten i virksomheden består af følgende: Lundbeckfond Invest A/S formål er at varetage ejerskab i dattervirksomheder og at pleje porteføljeinvesteringerne i overensstemmelse med Lundbeckfondens fundatsbestemte formål om at sikre og udbygge Lundbeck-koncernens virksomhed og foretage uddelinger fortrinsvis til videnskabelige formål. (Lundbeckfond Invest A/S, 2013) Virksomheden måler kapitalandelene i de tilknyttede virksomheder til kostpris, mens de associerede virksomheder bliver målt til dagsværdi med regulering over resultatopgørelsen, hvilket der vil blive kommente- Side 22 af 53

29 ret yderligere på i et senere afsnit. Der anvendes her benævnelsen tilknyttede virksomheder, hvilket er det samme som dattervirksomheder. Virksomheden har følgende tilknyttede virksomheder i regnskabsåret 2012: - H. Lundbeck A/S Lundbeckfond Invest A/S ejer 70,0% - ALK-Abelló A/S Lundbeckfond Invest A/S ejer 42,2% - Falck Holding A/S Lundbeckfond Invest A/S ejer 57,4% Lundbeckfond Invest A/S ejer, som det kan ses af ovenstående kun 42,2% af ALK-Abelló A/S, og derfor burde det umiddelbart ikke være en tilknyttet virksomhed, men da 4,5% af aktierne i ALK-Abelló er egne aktier, besidder Lundbeckfond Invest A/S 68,9% af stemmerettighederne, og derfor har virksomheden bestemmende indflydelse i ALK-Abelló A/S. Derudover har Lundbeckfond Invest A/S følgende associerede virksomheder i 2012: - Obel-LFI Ejendomme A/S Lundbeckfond Invest A/S ejer 50% - Veloxis Pharmaceuticals A/S Lundbeckfond Invest A/S ejer 42,7% Lundbeckfond Invest A/S ejer som det kan ses 50% af Obel-LFI Ejendomme A/S, hvor C.W. Obel Ejendomme A/S ejer de resterende 50%, hvorfor virksomheden ud fra dette burde være et joint venture, som er en fællesleddet virksomhed, og ikke en associeret virksomhed (C. W. Obel, 2014). Der er i projektet ikke fokus på joint ventures, og derfor vil der ikke blive kommenteret yderligere på dette. Veloxis Pharmaceuticals A/S er en børsnoteret virksomhed, hvorfor det er muligt for Lundbeckfond Invest A/S at måle kapitalandelene i denne virksomhed pålideligt til dagsværdi. Obel-LFI Ejendomme A/S er ikke børsnoteret, hvilket gør, at dagsværdien ikke kan findes direkte. Lundbeckfond Invest A/S nævner ikke videre herom i deres årsrapporter, hvorledes denne beregning finder sted, men det vurderes, at kapitalandelene værdiansættes ud fra ejerandelen af egenkapitalen i Obel-LFI Ejendomme A/S, hvilket her vil sige 50% af egenkapitalen. Baggrunden for denne vurdering er, at det er angivet i noterne i årsregnskabet for 2011 og 2012, hvad egenkapitalen i Obel-LFI Ejendomme A/S er, samt hvad Lundbeckfond Invest A/S andel af markedsværdien pr. 31. december er, og dette tal stemmer overens med ejerandelen af egenkapitalen. I 2011 ændrede Lundbeckfond Invest A/S regnskabspraksis til at benytte kostpris ved de tilknyttede virksomheder, hvor den tidligere har anvendt indre værdis metode (Lundbeckfond Invest A/S, 2011). Der blev ligeledes ændret regnskabspraksis ved de associerede virksomheder til dagsværdi med regulering over resultatopgørelsen mod tidligere indre værdis metode (Lundbeckfond Invest A/S, 2012). Da der er blevet Side 23 af 53

30 ændret regnskabspraksis, vil der derfor kun blive analyseret, hvad en ændret regnskabspraksis har haft af betydning i 2011 og 2012 ved Lundbeckfond Invest A/S. Af bilag 1 kan resultatopgørelsen, balancen og anlægsnoten for kapitaldele ses ved den nuværende regnskabspraksis, som ligeledes vil danne baggrund for de senere omarbejdninger Nuværende regnskabspraksis Før Lundbeckfond Invest A/S årsregnskab vil blive omarbejdet til anden regnskabspraksis ved måling af kapitalandelene, er det nødvendigt først at se kort på, hvorledes kapitalandelene på nuværende tidspunkt bliver målt. Lundbeckfond Invest A/S anvender, som nævnt, forskellig regnskabspraksis alt efter, om det er kapitalandele i tilknyttede eller associerede virksomheder. Ved kapitalandele i tilknyttede virksomheder anvender virksomheden kostpris, hvor der bliver nedskrevet, hvis kostprisen overstiger genindvindingsværdien. Der er ikke sket nedskrivning af værdien af kapitalandelene, hvilket må skyldes, at genindvindingsværdien ikke er blevet vurderet til at være lavere end kostprisen. Anderledes er det ved kapitalandelene i associerede virksomheder, hvor der anvendes dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen med binding på egenkapitalen, hvilket kan anvendes, når virksomheden har investering som hovedaktivitet, jf. ÅRL 38. For at denne metode kan benyttes, kræves det dermed, at virksomheden er aktiv i deres investeringer, hvorfor et holdingselskab ikke kan klassificeres som en investeringsvirksomhed, da denne ikke er aktiv i investeringerne (KPMG, 2012/13). Ud fra dette kan det diskuteres, hvorvidt Lundbeckfond Invest A/S kan betegnes som en investeringsvirksomhed. Virksomheden har ligeledes valgt en mellemting mellem ÅRL 38 og 41, da de fører værdireguleringerne over resultatopgørelsen, mens nettoopskrivningerne bliver bundet på egenkapitalen. Grunden til dette valg vil der ikke blive kommenteret yderligere på, men det vurderes, at virksomheden burde anvende dagsværdi med regulering direkte på egenkapitalen, jf. ÅRL Omarbejdning af regnskabspraksis til indre værdis metode I dette afsnit vil der ske en omarbejdning af den anvendte regnskabspraksis til indre værdis metode, hvilket vil ske på alle kapitalandele, da denne metode ikke anvendes af virksomheden på nuværende tidspunkt. Først vil der blive redegjort for de forudsætninger, der er taget i forbindelse med omarbejdning, og herefter vil omarbejdningen finde sted. Side 24 af 53

31 Ved anvendelse af indre værdis metode skal der, som nævnt, være samme regnskabspraksis i de tilknyttede og associerede virksomheder som i moderselskabet, hvorfor der ligeledes skal anvende indre værdis metode til måling af kapitalandele i disse. Af det nedenstående er det angivet, hvorledes de tilknyttede og associerede virksomheder indregner deres kapitalandele: - H. Lundbeck A/S indregner kapitalandele til kostpris og efter IFRS (H. Lundbeck A/S, 2013) - ALK-Abelló A/S indregner kapitalandele til kostpris og efter IFRS (ALK-Abelló A/S, 2013) - Falck Holding A/S indregner kapitalandele til kostpris og efter IFRS (Falck Holding A/S, 2013) - Obel-LFI Ejendomme A/S ingen kapitalandele og efter ÅRL (Obel-LFI Ejendomme A/S, 2013) - Veloxis Pharmaceuticals A/S indregner kapitalandele til kostpris og efter IFRS (Veloxis Pharmaceuticals A/S, 2013) Ingen af Lundbeckfond Invest A/S kapitalandele anvender indre værdis metode, hvilket der derfor skal foretages korrektioner for, før omarbejdningen til indre værdis metode kan finde sted. Alle virksomhederne på nær Obel-LFI Ejendomme A/S har udarbejdet koncernregnskaber, hvorfor disse kan danne baggrund for indregning til indre værdi, jf. ÅRL 43a, stk. 3. pkt. 2. Dette skyldes, at ved udarbejdelse af koncernregnskaber efter IFRS skal dattervirksomhederne indregnes ved fuld konsolidering og de associerede virksomheder ved equity-metoden, som er svarende til indre værdis metode (Dahl, 2013). Når de indregnes i koncernregnskabet efter de metoder, bliver der foretaget omvurdering af aktiverne ved første indregning, og den interne avance bliver elimineret, hvilket er to forhold, som der ligeledes skal ske ved indregning til indre værdi. Dermed vil der ved at tage udgangspunkt i koncernregnskaberne blive anvendt samme regnskabspraksis som ved omarbejdelse til indre værdis metode. Da de fire virksomheder aflægger koncernregnskab efter IFRS, kan der være andre forskelle i forhold til ÅRL, som kan betyde, at der er forskel i indregning af andre poster, hvilket kan give nogle værdimæssige forskelle. ÅRL og IFRS regulerer dog ens i ca. 95% af tilfældene (Therkelsen, 2014). Omarbejdningen vil derfor fortsat blive foretaget ud fra koncernregnskaberne, da det forudsættes, at reguleringerne ved omarbejdning til ÅRL er uvæsentlige for analysen. Der skal ligeledes foretages eliminering af interne avancer mellem modervirksomheden og dens dattervirksomheder og associerede virksomheder. Da Lundbeckfond Invest A/S ikke har nogen aktivitet ud over at eje kapitalandele i virksomhederne, forudsættes det, at der ikke har været interne handler mellem virksomhederne, og dermed er der ikke nogen interne avancer, der skal elimineres. Ved anvendelse af indre værdis metode skal der afskrives på goodwill. Denne goodwill skal opgøres på købstidspunktet som forskellen på kostprisen og værdien af de købsomvurderede aktiver. Af anlægsnoten for kapitalandele i Lundbeckfond Invest A/S årsregnskab for 2010, hvor virksomheden anvendte indre vær- Side 25 af 53

32 dis metode, kan det ses, at der ikke er goodwill på kapitalandelene i H. Lundbeck A/S og de associerede virksomheder, hvorfor det antages at være gældende. Ved ALK-Abelló er der angivet en goodwill, men denne vil ikke blive behandlet yderligere, da forudsætningerne ikke er tilstede for at kunne vurdere, hvorledes den skal afskrives, samt hvad størrelsen af denne er. Lundbeckfond Invest A/S har købt kapitalandele i Falck Holding A/S ved stiftelsen af denne virksomhed i 2011, hvorfor det er muligt at beregne goodwill på denne. Goodwill bliver beregnet som forskellen på kostprisen og den indskudte kapital, og der bliver beregnet afskrivninger på denne i 5 år, jf. ÅRL 43, stk. 3. Beregningen af goodwill kan ses af bilag 2. Indtægterne fra kapitalandelene bliver beregnet som den forholdsmæssige andel af årets resultat fratrukket afskrivningerne på goodwill. I de år, hvor Lundbeckfond Invest A/S har haft en tilgang i kapitalandelene, er der yderligere en regulering i den forholdsmæssige andel af årets resultat, hvilket skyldes, at kapitalandelene formodes at være blevet købt i løbet af det pågældende regnskabsår. Hvis dattervirksomhederne eller de associerede virksomheder foretager posteringer direkte over egenkapitalen, skal dette ske tilsvarende i Lundbeckfond Invest A/S. Virksomhederne foretager posteringer direkte på egenkapitalen i form af dagsværdi- og valutakursreguleringer samt øvrige reguleringer. Disse reguleringer skal ligeledes foretages i Lundbeckfond Invest A/S, hvor det føres uden om resultatopgørelsen. Den forholdsmæssige ejerandel af disse reguleringer skal bindes direkte på egenkapitalen under Reserver for nettoopskrivning efter indre værdis metode. Tilsvarende sker reguleringen i værdien af kapitalandelene. Efter at have gennemgået forudsætningerne, der er stillet op for at kunne foretage en omarbejdning til indre værdis metode på både de tilknyttede og associerede virksomheder, er det muligt at foretage denne omarbejdning. I bilag 2 er de omarbejdede anlægsnoter opstillet, hvor det ligeledes kan ses, hvilke tal der ligger til grund for reguleringerne af kapitalandelene. I tabel 1 kan det ses, hvordan de væsentligste regnskabsposter ændrer sig, når der ændres regnskabspraksis til indre værdis metode. Side 26 af 53

33 Tabel 1: Omarbejdning til indre værdis metode Det efterfølgende vil tage udgangspunkt i de fire analysepunkter, der, som nævnt, er nedskrivning, opskrivning, udbytte og goodwill. I både 2011 og 2012 har der været underskud i de associerede virksomheder, hvorfor kapitalandelene er blevet mindre værd. Disse underskud bliver ført i resultatopgørelsen, hvorfor Lundbeckfond Invest A/S resultat er blevet det tilsvarende mindre. Der afskrives begge år 11 mio. kr. på goodwill i Falck Holding A/S, hvilket mindsker kapitalandelenes værdi. Dette beløb bliver fratrukket indtægterne af kapitalandele i tilknyttede virksomheder, hvorfor Lundbeckfond Invest A/S resultat tilsvarende mindskes. Der modtages begge år udbytte fra de tilknyttede virksomheder, hvilket betyder, at de tilknyttede virksomheders egenkapital mindskes, og derfor mindskes værdien af kapitalandelene i Lundbeckfond Invest A/S tilsvarende, men det bliver ikke ført over resultatopgørelsen. Ved den nuværende regnskabspraksis, er der kun sket nedskrivning på de associerede virksomheder, da dagsværdien er faldet på disse kapitalandele. De tilknyttede virksomheder har haft overskud i 2011 og 2012, hvorfor der er sket opskrivning af værdien af kapitalandelene. Denne opskrivning bliver bundet på egenkapitalen i Lundbeckfond Invest A/S, da det ikke er en indtægt, der er realiseret endnu på trods af, at den bliver ført over resultatopgørelsen. Ved den nuværende regnskabspraksis er der ikke sket opskrivning. Lundbeckfond Invest A/S har i både 2011 og 2012 modtaget udbytte fra de tilknyttede virksomheder, og dermed har størrelsen heraf omklassificeret de bundne reserver til frie reserver, og virksomheden kan nu udbetale udbytte af denne del. Ved den nuværende regnskabspraksis bliver udbyttet indregnet i resultat- Side 27 af 53

34 opgørelsen, dermed bliver Lundbeckfond Invest A/S resultat forøget med udbyttet, og den indgår ligeledes som en del af virksomhedens frie reserver. Goodwill bliver, som nævnt, behandlet ved indre værdis metode, hvor der bliver afskrevet på denne. Ved Lundbeckfond Invest A/S er der blevet identificeret goodwill i Falck Holding A/S, hvorfor der bliver afskrevet på denne over 5 år. Den afskrevne goodwill mindsker værdien af kapitalandelene, samt den bliver modregnet i indtægten fra de tilknyttede virksomheder. Goodwill bliver ikke behandlet ved den nuværende regnskabspraksis. Af tabel 1 kan det ses, at resultatet i Lundbeckfond Invest A/S er mere stabilt i de to år til trods for, at indtægter fra kapitalandelene er faldet, hvilket skyldes, at der er kommet et stort overskud fra de finansielle poster i Dette er ligeledes grunden til den store stigning i årets resultat ved den nuværende regnskabspraksis. I de to regnskabsår har de tilknyttede virksomheder gode resultater, hvilket kan ses i Lundbeckfond Invest A/S resultat. Ved anvendelse af indre værdis metode kan det ligeledes ses, at værdien af kapitalandelene i de tilknyttede virksomheder er steget væsentlig, hvilket skyldes den løbende regulering ud fra deres overskud eller underskud i virksomhederne. En stor del af denne opskrivning er dog bundet på egenkapitalen Omarbejdning af regnskabspraksis til dagsværdi I dette afsnit vil der ske omarbejdning af den anvendte regnskabspraksis til dagsværdi, således at denne metode bliver anvendt på alle virksomhedens kapitalandele. Der vil først blive redegjort for de forskellige forudsætninger, der er taget i forbindelse med omarbejdningen, hvorefter selve omarbejdningen vil finde sted. De to associerede virksomheder bliver på nuværende tidspunkt indregnet til dagsværdi med opskrivning over resultatopgørelsen, jf. ÅRL 38, men dog med binding på egenkapitalen. Der kan, som nævnt, sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt virksomheden kan anvende denne metode. Der vil i analysen derfor blive omarbejdet således, at der bliver anvendt både den metode, som virksomheden anvender på nuværende tidspunkt på deres associerede virksomheder samt dagsværdi med opskrivning direkte over egenkapitalen, jf. ÅRL 41. Da der i både 2011 og 2012 er sket nedskrivning af de associerede virksomheder, vil der ikke foretages ændringer ved disse, da det bliver behandlet ens efter den nuværende regnskabspraksis og efter ÅRL 41. Det er kun to ud af de tre de tilknyttede virksomheder i Lundbeckfond Invest A/S, der er børsnoterede, hvorfor det ikke er muligt at finde en dagsværdi ud fra en aktiekurs på den sidste tilknyttede virksomhed, Side 28 af 53

35 som er Falck Holding A/S. For at kunne indregne Falck Holding A/S til dagsværdi på trods af, at den ikke er børsnoteret, vil der blive benyttet samme metode, som Lundbeckfond Invest A/S benytter ved Obel-LFI Ejendomme A/S, hvor dagsværdien bliver beregnet ud fra den forholdsmæssige ejerandel af egenkapitalen. Da der ikke er sket ændringer i ejerandele ved aktionærerne med over 5% af aktiekapitalen i 2011 og 2012, og der dermed ikke er foretaget transaktioner af aktierne, vil det bedste bud, hvorpå der kan findes en dagsværdi på Falck Holding A/S, være det førnævnte, hvorfor dette vil ske i omarbejdningen. Først skal dagsværdien beregnes ved de tre tilknyttede virksomheder. Dagsværdierne er fundet ud fra antallet af aktier i de tilknyttede virksomheder, børskursen på balancedagen samt ejerandelen. Beregningerne kan ses i bilag 3. ALK-Abelló A/S virksomhedskapital består af både A- og B-aktier, og børskursen er fundet ved B-aktierne, da A-aktierne ikke er børsnoterede. Det forudsættes i beregningen af dagsværdien, at aktiekursen er den samme for A- og B-aktierne, hvorfor der ikke bliver forskel på disse. Efter at have beregnet dagsværdierne er det nu muligt at omarbejde resultatopgørelsen og balancen for 2011 og Årets dagsværdiregulering findes ved at tage dagsværdien ultimo minus primo, hvorved det kommer frem, om der har været en positiv eller negativ dagsværdiregulering. I 2011 har der samlet ved de tilknyttede virksomheder været en positiv dagsværdiregulering, hvorfor dette bliver ført i resultatopgørelsen som en indtægt, når virksomheden opskriver over resultatopgørelsen. Dette bliver ligeledes bundet på egenkapitalen, da kapitalandelenes værdi overstiger kostprisen. I 2012 har der samlet været en negativ værdiregulering, som bliver ført som en omkostning i resultatopgørelsen. Når der derimod anvendes ÅRL 41 med opskrivning over egenkapitalen, vil opskrivningen i 2011 blive ført direkte på egenkapitalen. Dog skal den negative værdiregulering i Falck Holding A/S i 2011 og 2012 føres over resultatopgørelsen, da der ikke er opskrivninger på disse kapitalandele, som nedskrivningerne kan modregnes. I 2012 er der en negativ værdiregulering på H. Lundbeck A/S, men denne bliver ikke ført over resultatopgørelsen, da kun den del, der er mindre end kostprisen, skal føres over resultatopgørelsen. I bilag 4 kan anlægsnoterne for kapitalandelene i 2011 og 2012 ses, og som er ens uanset, om der anvendes ÅRL 38 eller 41. I tabel 2 kan det ses, hvorledes der er forskel på de væsentligste regnskabsposter ved anvendelse af kostpris samt dagsværdi efter ÅRL 38 og 41. Side 29 af 53

36 Tabel 2: Omarbejdning til dagsværdi Der vil i det efterfølgende være fokus på analysepunkterne ned- og opskrivning. Da der bliver omarbejdet til dagsværdi, vil goodwill ikke blive behandlet særskilt, da det er en del af både dagsværdien og kostprisen. Ligeledes vil der ikke være fokus på udbytte, da dette bliver behandlet ens ved kostpris og dagsværdi. Op- og nedskrivningen af kapitalandelene sker alt efter, om der har været en positiv eller negativ dagsværdiregulering. Som det kan ses af anlægsnoten i bilag 4, har der i 2011 været en positiv dagsværdiregulering, hvilket gør, at der sker en opskrivning af kapitalandelenes værdi. I 2012 har der været en samlet negativ dagsværdiregulering, og dermed sker der en nedskrivning af kapitalandelenes værdi. Den negative værdiregulering skyldes, at der i 2012 er sket et stort fald i børskursen på aktierne i H. Lundbeck A/S, da den ultimo 2012 var på 82,90 mod 108 primo Ved at anvende dagsværdi med regulering over resultatopgørelsen efter ÅRL 38 kommer der dermed en ekstra omkostning eller indtægt i resultatopgørelsen, hvilket der ikke er ved kostprismetoden, da der ikke er sket op- eller nedskrivning i analyseperioden. Hvis der derimod anvendes opskrivning over egenkapitalen efter ÅRL 41, sker der kun en lille nedskrivning. Dette betyder, at virksomheden ikke får en resultatpåvirkning af opskrivningen i 2011, mens der ligeledes ikke sker resultatpåvirkning af den store nedskrivning af H. Lundbeck A/S i Dermed er resultatet i høj grad ens som ved kostpris, mens egenkapitalen og kapitalandelenes værdi er højere end ved kostpris. Ved at anvende dagsværdi efter ÅRL 38 frem for kostpris og dagsværdi efter ÅRL 41 på de tilknyttede virksomheder, er der større udsving i resultatet i Lundbeckfond Invest A/S, hvilket skyldes, at børskursen på aktierne i H. Lundbeck A/S er faldet fra 108 i 2011 til 82,9 i 2012, hvilket er et fald på ca. 23%. Omvendt er der sket en stor opskrivning af kapitalandelene, som ikke er medtaget ved kostpris. Opskrivningen bliver Side 30 af 53

37 dog bundet på egenkapitalen, hvorfor Lundbeckfond Invest A/S ikke kan udlodde udbytte på baggrund af denne Omarbejdning af regnskabspraksis til kostpris I dette afsnit vil der ske en omarbejdning af regnskabspraksis, således at der anvendes kostpris på alle virksomhedens kapitalandele. Der vil først blive redegjort for, hvilke forudsætninger der er blevet taget i forbindelse med omarbejdelsen, og efterfølgende vil omarbejdning blive foretaget. De tilknyttede virksomheder er i den nuværende regnskabspraksis målt til kostpris, hvorfor der ikke foretages yderligere herved. Lundbeckfond Invest A/S anvender på nuværende tidspunkt dagsværdi med regulering over resultatopgørelsen på deres to associerede virksomheder. Når kostpris anvendes til at indregne kapitalandelene, skal der ske nedskrivning i det omfang, at kostprisen overstiger genindvindingsværdien, jf. afsnittet om den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele. I omarbejdning vil der dog ikke ske nedskrivning på trods af, at der kan være indikation af, at der er sket en værdiforringelse i det oprindelige årsregnskab, hvor de associerede virksomheder indregnes til dagsværdi. Grunden, til at der ikke foretages en nedskrivning i omarbejdningen, er, at det ikke er muligt at vurdere, hvad genindvindingsværdien vil være. For at kunne foretage nedskrivning, skal det vurderes, at genindvindingsværdien er lavere end kostprisen, og her skal der være en lang række oplysninger til rådighed, hvilket ikke er tilfældet her. Ved Veloxis Pharmaceuticals A/S kunne et bud på genindvindingsværdien dog være dagsværdien, da denne er børsnoteret, men den vil ikke blive benyttet her, da det ikke er muligt at vurdere, om den værdiregulering, der har fundet sted i 2011 og 2012, vil betyde, at der skal foretages nedskrivning. Der vil derfor ikke blive foretaget en nedskrivning i dette eksempel. I omarbejdningen fra dagsværdi til kostpris skal dagsværdiregulering trækkes ud af resultatopgørelsen og balancen. I resultatopgørelsen sker det ved, at dagsværdiregulering i 2011 og 2012 lægges til årets resultat, da det er en negativ værdiregulering, og derved bliver resultatet nu større. På aktivsiden skal den samlede nettoopskrivning tilbageføres, hvorved værdien af kapitalandelene i de associerede virksomheder bliver større, da der, som nævnt, har været en negativ værdiregulering. Ligeledes tilpasses egenkapitalen, som derfor tilsvarende får en større værdi. I bilag 5 kan anlægsnoten for kapitalandele ses efter omarbejdelsen til kostpris. I tabel 3 kan de væsentlige poster i årsregnskabet ses for henholdsvis den nuværende regnskabspraksis og ved den omarbejdede regnskabspraksis til kostpris. Side 31 af 53

38 Tabel 3: Omarbejdning til kostpris I det efterfølgende vil der ud fra tabellen blive kommenteret på, hvilken betydning omarbejdning til kostpris har haft for analysepunkterne ned- og opskrivning. Lundbeckfond Invest A/S har i 2011 og 2012 ikke modtaget udbytte fra de associerede virksomheder, og da denne post bliver behandlet ens ved de to metoder, bliver der ikke set yderligere på dette. Goodwill bliver, som nævnt, ikke behandlet særskilt ved kostpris eller dagsværdi, da denne er en del af værdien, hvorfor der heller ikke foretages ændringer på dette analysepunkt. Der er i omarbejdningen fra dagsværdi til kostpris sket en tilbageførsel af nedskrivningen, der er sket som følge af en negativ værdiregulering, hvilket betyder, at resultatet nu bliver større end ved dagsværdimetoden. Da der anvendes kostpris skal denne nedskrivning ikke finde sted, og den skal derfor tilbageføres. Som nævnt skal der ske nedskrivning, hvis genindvindingsværdien bliver lavere end kostprisen, men det vil der ikke blive foretaget her. Der er derfor i perioden ikke foretaget op- eller nedskrivninger. Ved anvendelse af kostpris ved de associerede virksomheder sker der ikke den store ændring i de regnskabsmæssige poster, hvilket skyldes, at kapitalandelene i de associerede virksomheder kun er en lille andel af de samlede kapitalandele. Dermed får det ikke den store betydning, hvilken metode der anvendes ved de associerede virksomheder Konsekvenser ved omarbejdning til anden regnskabspraksis Efter at have foretaget fire omarbejdninger af den nuværende regnskabspraksis til måling af kapitalandele i de tilknyttede og associerede virksomheder, er det nu muligt at foretage en analyse af, hvilke konsekvenser omarbejdningerne har haft på årsregnskabet i Lundbeckfond Invest A/S. Formlerne, der er anvendt til beregning af nøgletallene, kan ses i bilag 6. Der bliver set på konsekvenserne ved de forskellige metoder på samme tid, da det herved vil være muligt at vurdere metoderne overfor hinanden. Side 32 af 53

39 Af tabel 4 kan hoved- og nøgletallene for 2011 ses ved de forskellige regnskabspraksis, mens hoved- og nøgletallene for 2012 kan ses i tabel 5, og som det kan ses, er der i begge år meget stor forskel på de forskellige målemetoder. De beregnede nøgletal viser, at det i 2011 specielt er indre værdis metode, der skiller sig ud fra de andre, hvilket skyldes, at der sker en større regulering, da overskuddet eller underskud i de tilknyttede og associerede virksomheder bliver ført i resultatopgørelsen. Der har ligeledes ikke været den store ændring af dagsværdien i Tabel 4: Hoved- og nøgletal 2011 I 2012 er det derimod dagsværdimetoden efter ÅRL 38, der skiller sig ud fra de andre metoder. Dette skyldes specielt, at der er sket en værdiforringelse af aktierne i H. Lundbeck A/S, og da dette bliver ført over resultatopgørelsen, betyder det både et forringet resultat og en forringet egenkapital. Tabel 5: Hoved- og nøgletal 2012 Afkastningsgraden har ved den nuværende regnskabspraksis, indre værdis metode, dagsværdi efter ÅRL 41 og kostpris udviklet sig i en positiv retning fra 2011 til 2012, hvor den er blevet markant forværret ved dagsværdi efter ÅRL 38. I 2011 ligger afkastningsgraden ved indre værdis metode på et markant højere niveau end ved de resterende metoder, hvilket, som nævnt, skyldes, at de tilknyttede virksomheder i dette år oplevede gode resultater, som dermed bliver en del af Lundbeckfond Invest A/S resultat. De resterende Side 33 af 53

40 metoder ligger i dette år på stort set samme niveau. I 2012 sker der dog store ændringer, da aktierne på H. Lundbeck A/S falder betydeligt i værdi, hvilket betyder en negativ dagsværdiregulering i resultatopgørelsen. Dette har haft en negativ konsekvens for afkastningsgraden, som er faldet med over 500%. Ved dagsværdi efter ÅRL 41 er afkastningsgraden derimod steget med over 500%, hvilket skyldes, at den negative dagsværdiregulering ved H. Lundbeck A/S ikke bliver ført i resultatopgørelsen. Mens der ved indre værdis metode forsat er en indtægt fra kapitalandelene, hvilket betyder, at afkastningsgraden er steget med 25%. Ved den nuværende regnskabspraksis og kostprismetoden stiger afkastningsgraden i 2012 fra henholdsvis 1,32 og 1,85 til 9,47 og 9,77, hvilket er en stigning på over 800% for begge. Denne drastiske stigning skyldes til dels, at der er sket store ændringer i størrelsen af finansielle indtægter og udgifter. Valget af metode for måling har dermed stor betydning for størrelsen af afkastningsgraden. Soliditetsgraden ligger på nogenlunde samme niveau ved de forskellige målemetoder i både 2011 og 2012, da reguleringen af værdien på kapitalandelene påvirker aktiver i alt og egenkapitalen stort set identisk, hvorfor en forøgelse af begge ikke vil føre til en forøgelse af nøgletallet. Dermed påvirker valget af metode for måling af kapitalandele ikke, hvor solid virksomheden ser ud til at være i dette tilfælde. I tilfælde hvor der er en anden balancesammensætning, vil soliditetsgraden blive påvirket anderledes. Egenkapitalens forrentning har meget den samme udvikling som afkastningsgraden, hvilket skyldes, at der ikke er stor forskel på resultat før skat og årets resultat, samt at egenkapitalen udgør stort set alle passiverne, hvorfor denne bliver stort set identisk med aktiverne i alt. Dette betyder, at det ligeledes er indre værdis metode, der i 2011 skiller sig klart ud med den bedste egenkapitalforrentning, hvor det i 2012 er dagsværdi efter ÅRL 38, der klart skiller sig ud med den dårligste egenkapitalforrentning. Grundene hertil skyldes det samme som ved afkastningsgraden. Når resultatet påvirkes, bliver egenkapitalen påvirket i samme grad, da årets resultat bliver ført over på egenkapitalen. Dermed har valget af metode ligeledes stor betydning for udviklingen og størrelsen af virksomhedens forretning af egenkapitalen. Ved brug af indre værdis metode får virksomheden i dette tilfælde en mere jævn udvikling, hvor der ved de resterende metoder er store udsving i de to år. Hvis det er opgangstider med stigende aktiekurser, vil dagsværdimetoden med opskrivning over resultatopgørelsen være fordelagtig for virksomheden, men ved faldende aktiekurser har det en negativ konsekvens. Dermed kan der ske meget store ændringer ved anvendelse af dagsværdimetoden, hvor indre værdis metode sikrer et mere ensartet billede af virksomheden, men hvor der dog foretages løbende reguleringer. Kostprismetoden giver modsat et statisk billede uden løbende reguleringer. Det er dog tydeligt ud fra analysen af hoved- og nøgletallene, at valget af målemetode har stor betydning for, hvordan hoved- og nøgletallene ser ud. Side 34 af 53

41 4.3 Samlet vurdering af analysen Ud fra det ovenstående vil det nu være muligt at foretage en samlet vurdering af analysen, samt diskutere hvorvidt valget af metode har indvirkning på det retvisende billede af årsregnskabet. Som nævnt kan dagsværdien af kapitalandelene ud fra den teoretiske gennemgang vurderes til at give det mest retvisende billede af værdien af kapitalandelene, da det er det, kapitalandelene kan sælges til. Dette er, når der er tale om et velfungerende marked, hvor virksomheden er børsnoteret, hvilket ikke er tilfældet for mange virksomheder. Børskursen i H. Lundbeck A/S er i faldet med ca. 23 % i 2012, hvorfor det ud fra dette kan antages, at det går dårligere i virksomheden. Hvis der ses på resultatet i virksomheden, er der fortsat store overskud, som dog er faldet med ca. 50% siden 2011, men der er fortsat overskud. Det kan dermed diskuteres, om dagsværdien i dette tilfælde giver det mest retvisende billede, da virksomheden fortsat genererer overskud og udbetaler udbytte. Dagsværdien har dermed i denne analyse vist et meget svingende billede af kapitalandelene, hvorimod indre værdis metode giver et mere ensartet billede af kapitalandelene og dermed virksomhedens regnskab. Kostprismetoden giver et statisk billede af virksomheden, hvor der ikke bliver taget højde for værdistigninger, men hvor væsentlige værdiforringelser skal føres. Ved Lundbeckfond Invest A/S tilknyttede virksomheder er der sket en markant værdiforøgelse, når der ses på både indre værdis metode og dagsværdimetoden, hvilket ikke kommer til udtryk ved anvendelse af kostprismetoden. En stor del af værdiforøgelsen er dog bundet på egenkapitalen, hvilket gælder både ved indre værdi og dagsværdi, da virksomheden har valgt at binde opskrivningen ved anvendelse af dagsværdimetoden. Som analysen har vist, giver metoderne vidt forskellige resultater, hvilket kan gøre det svært at sammenligne årsrapporter fra forskellige virksomheder. Dagsværdimetoden må alt andet lige vurderes til at være den mest retvisende, da denne er bestemt af udbud og efterspørgsel. Mange virksomheder er dog ikke børsnoterede, hvorfor det ikke er muligt at beregne dagsværdien uden, der er væsentlige skøn med ind over. Ligeledes vil dagsværdimetoden alt andet lige hurtigere kunne give større og svingende værdireguleringer end ved indre værdi metoden, hvilket analysen har vist. Når der ikke er en børskurs, og dagsværdien ikke kan beregnes, vil indre værdis metode være det næst mest retvisende, da der ligeledes sker en løbende værdiregulering modsat ved kostprismetoden. Endvidere kan virksomheden ved indre værdis metode ikke påvirke deres eget årsregnskab, da de ikke kan bestemme, hvad der indregnes som indtægt af kapitalandelene. Dette er muligt ved dagsværdi og kostpris, da de modtagne udbytter indregnes som en indtægt, hvor modervirksomheden kan påvirke størrelsen af disse i de tilknyttede virksomheder. Side 35 af 53

42 5. Den praktiske tilgang I dette afsnit vil der være fokus på den praktiske og mere generelle anvendelse af metoderne, hvor de tidligere afsnit har vist den teoretiske vinkel samt analyse ud fra en enkeltstående case. Den praktiske vinkel vil ske gennem en diskussion, som bliver foretaget på baggrund af interviews, hvor tre revisorer har fortalt om deres praktiske erfaringer med anvendelse af metoderne. Interviewene har været delvist struktureret, hvor der er blevet taget udgangspunkt i følgende spørgsmål: - Hvilken metode anvendes mest til måling af kapitalandele hvorfor? - Er der en af metoderne, som bliver anvendt mest af de forskellige regnskabsklasser hvorfor? - Er der en af metoderne, som bliver anvendt mest af forskellige virksomhedstyper hvorfor? - Hvad giver det mest retvisende billede hvorfor? Er det i bestemte situationer? De tre revisorer er udvalgt, da der ønskes et repræsentativt billede af, hvorledes metoderne anvendes praktisk. Dette sker gennem disse, da de kommer fra både store og små revisionsfirmaer samt med forskellige baggrunde. De interviewede revisorer er følgende: - Martin Brinch Therkelsen, statsautoriseret revisor ved Deloitte i Silkeborg - Martin Husted, registeret revisor ved Hostruphus i Silkeborg - Kim Rune Christensen, statsautoriseret revisor ved Blicher Revision & Rådgivning i Silkeborg I de efterfølgende afsnit vil de tre revisorers svar blive diskuteret hver for sig, og til sidst vil de blive diskuteret samlet og i forhold til analysen. 5.1 Deloitte Martin Brinch Therkelsen, som er statsautoriseret revisor og afdelingsleder ved Deloitte i Silkeborg, vurderer, at indre værdis metode bliver anvendt i ca. 75% af tilfældene. Dette skyldes bl.a., at virksomhederne ofte ikke har størrelserne til at kunne benytte de to andre metoder. For at kunne anvende dagsværdimetoden på kapitalandele i virksomheder, der ikke er børsnoterede, kræver det mange ressourcer og stor viden for at kunne beregne en tilnærmet dagsværdi, hvilket mange virksomheder ikke besidder. Kostprismetoden kræver, at der nedskrives, når genindvindingsværdien er lavere end kostprisen, hvilket ligeledes kræver mange ressourcer og oplysninger, hvis denne skal beregnes. Her er problemet ligeledes, at mange virksomheder ikke besidder disse ressourcer og oplysninger, som er nødvendige, og derfor skal virksomheden være af en stor størrelse, før dette er muligt. Derudover sker indre værdis metode ud fra en mini koncerntankegang, som dermed afspejler, hvorledes det samlede resultat, egenkapital og balancesum er i koncernen. Dette kommer ikke til udtryk ved anvendelse af kostprismetoden og dagsværdimetoden. Side 36 af 53

43 Dagsværdimetoden er den metode, som anvendes mindst. Martin Brinch Therkelsen har således kun én kunde, som anvender denne metode. Grunden til dette er, som nævnt, at det er meget besværligt at beregne en tilnærmet dagsværdi uden, at der er væsentlige skøn med i beregningen. Ligeledes kan det diskuteres, om børsværdien er et godt billede for værdien af virksomheden. Fx kan en tabt fodboldkamp af et fodboldhold betyde store kurstab og dermed faldende dagsværdi, hvilket burde betyde faldende værdi af virksomheden. Tilfældigheder er dermed påvirkende til udviklingen i børskursen. Martin Brinch Therkelsen er af den vurdering, at der yderst sjældent sker opskrivning ved anvendelse af kostpris, hvilket skyldes, at der ikke kommer nogen resultateffekt ud af opskrivningen, da den bindes direkte på egenkapitalen. Dermed vil virksomheden ikke få noget ud af opskrivningen. Det er ikke virksomhedens størrelse, og dermed hvilken regnskabsklasse den befinder sig i, der er afgørende for, hvilken metode der er mest anvendt. Det afgørende for, hvad der anvendes mest, er, hvilken type virksomhed der er tale om. Dette hænger meget sammen med, hvad der giver det mest retvisende billede af virksomheden. Det afgørende er her, om formålet med kapitalandele er kortsigtet eller langsigtet. Hvis formålet er kortsigtet, vil det typisk være en investeringsvirksomhed, hvorfor det mest anvendte og retvisende er at bruge kostprismetoden. Dette skyldes, at kapitalandelene anses for virksomhedens varebeholdning, og varebeholdninger måles til kostpris, og derfor vil det være mest retvisende ligeledes at indregne kapitalandelene til kostpris. I en sådan situation er det ikke ønsket at afspejle, hvorledes det samlet ser ud i koncernen, da kapitalandelene kun er købt med investering som formål, og dermed vil indre værdis metode ikke give det mest retvisende billede. Ligeledes vil investeringerne i kapitalandelene, når det er med et kortvarigt formål, ofte være sket til en overpris, hvorfor der ved anvendelse af kostpris ikke skal afskrives på denne goodwill, og dermed slipper virksomheden for en resultatpåvirkning heraf. Hvis kapitalandelene er anskaffet med et længerevarende formål, vil det være indre værdis metode, som giver det mest retvisende billede, da der her ønskes at afspejle, hvorledes det samlet ser ud i koncernen. 5.2 Hostruphus Martin Husted er registreret revisor ved Hostruphus i Silkeborg, hvor han har 20 års erfaring med virksomheder i regnskabsklasse B og C. Det vurderes, at indre værdis metode er den målemetode, der som oftest bliver anvendt, hvilket bl.a. skyldes, at metoden er den nemmeste. Derudover skyldes det, at der ved beregning af dagsværdi ofte er skøn med ind over, med mindre virksomhederne er børsnoterede, og ved vurderingen af om kostprisen er højere end genindvindingsværdien, er det ligeledes svært at undgå væsentlige skøn. Indre værdi spejler den regnskabsmæssige værdi af dattervirksomhederne og de associerede virksomheder, hvorfor det normalt ikke er nødvendigt med skøn. Indre værdis metode giver et øjebliksbillede, Side 37 af 53

44 hvilket ofte ikke stemmer overens med den reelle værdi af kapitalandelene, men den bliver fortsat mest anvendt, da det ligeledes er den mindst risikobetonede metode, da der ikke skal foretages beregninger med skøn. Dagsværdien er ikke set anvendt ved klasse B virksomheder, da disse ikke har informationer samt ressourcer til rådighed for at foretage beregningen af dagsværdien. Martin Husted har ligeledes ikke set kostprismetoden anvendt ved virksomheder i klasse C, da denne metode vurderes mindst retvisende, medmindre kapitalandelene er købt lige før regnskabsaflæggelse. Dagsværdimetoden anvendes mere end kostpris ved klasse C virksomheder, da virksomheden ofte har en størrelse, hvor det er muligt at foretage beregninger af dagsværdien, hvilket skal ske hvert år. Ved beregning af dagsværdien er det ikke muligt at undgå skøn. Det vurderes, at dagsværdimetoden alt andet lige vil give det mest retvisende billede, hvis det er muligt at beregne dagsværdien tilstrækkeligt veldokumenteret og dermed uden væsentlige skøn, hvilket ofte vil være meget svært i praksis. Det er denne metode, der er mest retvisende, da det viser den reelle værdi af virksomheden. 5.3 Blicher Revision & Rådgivning Kim Rune Christensen er statsautoriseret revisor ved Blicher Revision & Rådgivning i Silkeborg, og han har primært erfaring med virksomheder i regnskabsklasse B. Han vurderer, at det ofte er tilfældige, praktiske og historiske forhold, som gør sig gældende i forhold til valget af målemetode, hvilket skyldes, at ledelsen i denne størrelse af virksomheder ofte ikke har en holdning til de enkelte målemetoder. De tre metoder er alle nævnt i ÅRL, hvorfor de må vurderes alle at give et retvisende billede. Det er forskelligt, hvilken målemetode der er mest anvendt alt efter, om der ses på kapitalandele i dattervirksomheder eller associerede virksomheder. Ved associerede virksomheder vurderes det, at det er metoderne kostpris og indre værdi, der er mest anvendt. Kostpris er meget anvendt her, da kapitalandelene ofte anses for en investering, hvorfor der ikke er det samme behov for at indregne kapitalandelene til indre værdi. Kapitalandele i dattervirksomheder måles ofte til indre værdi, hvilket til dels skyldes, at denne metode tidligere var et krav, samt at denne metode giver en bedre forståelse for ejerne, og dermed vil det give det mest retvisende billede. Ejerne bestemmer ofte størrelsen af udbyttet ud fra egenkapitalen, og derfor vil det være mest retvisende at måle til indre værdi, da dette afspejler egenkapitalen i dattervirksomhederne. Dagsværdimetoden vurderes til stort set ikke at blive benyttet, da denne er for besværlig. Virksomhedstypen vurderes ikke til at have indflydelse på, hvilken metode der anvendes til måling af kapitalandele, med mindre der er tale om en investeringsvirksomhed, hvor dagsværdimetoden med regulering Side 38 af 53

45 over resultatopgørelsen kan anvendes samt kostpris. Kostpris er, som nævnt, mest anvendt, hvis kapitalandelene anses for investeringer, og dermed er der ikke interesse for at måle dem til indre værdi. Anvendt regnskabspraksis er en del af årsregnskabet, hvorfor det af Kim Rune Christensen vurderes, at alle metoder er retvisende, hvis det er beskrevet i anvendt regnskabspraksis, da det er retvisende, hvis der måles efter de regler, der gør sig gældende ved metoden. Dog er det fortsat indre værdis metode, der er mest anvendt, hvilket skyldes, at det for virksomheder i regnskabsklasse B giver den bedste forståelse af regnskabet for ejerne. 5.4 Samlet diskussion I de foregående afsnit er de tre revisorers opfattelse af den praktiske anvendelse af målemetoderne blevet præsenteret og diskuteret. I hovedtræk er det de samme opfattelser og holdninger, der gør sig gældende, hvorfor det må vurderes at være gældende generelt. I dette afsnit vil det blive holdt op mod den teoretiske gennemgang, samt det vil blive set i sammenhæng med resultatet af analysen. ÅRL åbner, som nævnt, op for alle tre målemetoder, hvoraf der er to muligheder ved dagsværdimetoden, hvor kun dagsværdi med regulering over resultatopgørelsen kan benyttes, hvis virksomheden har investeringsvirksomhed som hovedaktivitet, jf. ÅRL 38. Da alle metoder er gældende efter ÅRL, må de ud fra dette syn anses som værende retvisende. ÅRL nævner ikke videre om, hvornår metoderne er mest retvisende, hvilket der i praksis er et andet syn på. Revisorerne vurderer, at hvis kapitalandelene anses som værende en investering, vil det være mest retvisende at anvende kostprismetoden eller dagsværdimetoden. Dagsværdimetoden er dog ofte umulig at finde uden, at der er væsentlig skøn ind over, hvorfor det ender med kostpris i stedet. Det er mest retvisende med kostpris ved investeringsvirksomheder, da der ikke ønskes et mini koncern billede af virksomheden og kapitalandelene som ved indre værdis metode. Ligeledes er kapitalandelene virksomhedens varebeholdning, hvis det er en investeringsvirksomhed, og da varebeholdninger står til kostpris, vil dette være det mest retvisende. Indre værdis metode er dermed mest retvisende, hvis formålet med investeringerne er mere langsigtet, hvorfor der ønskes en mini koncerntilgang, og det giver ligeledes et bedre billede af virksomheden og dens kapitalandele. Det kan undre, at kostprismetoden i ÅRL er udgangspunktet for måling af kapitalandele, når indre værdis metode er den metode, der anvendes klart mest. Dette kan til dels skyldes, at det tidligere var et krav, at indre værdis metode skulle benyttes, samt at kapitalandelene ofte bliver anskaffet med et mere langsigtet formål. Ligeledes vurderes det af en af revisorerne, at kostprismetoden ofte anses som værende mindst retvisende, da det giver et statisk billede. Side 39 af 53

46 Lundbeckfond Invest A/S indregnede før 2011 kapitalandele til indre værdis metode, men skiftede i 2011 til kostpris ved tilknyttede virksomheder og dagsværdi med regulering over egenkapitalen ved associerede virksomheder med begrundelsen om at følge internationale standarder. Det kan være svært at argumentere for, at det vil give et mere retvisende billede at gå fra indre værdis metode til kostpris, hvorfor virksomheden har brugt det at følge internationale standarder som argumentation. Ligeledes kan det undre, hvorfor de tilknyttede virksomheder indregnes til kostpris og de associerede til dagsværdi, da hverken alle tilknyttede eller associerede virksomheder er børsnoterede. Lundbeckfond Invest A/S er holding- og investeringsselskab for Lundbeckfonden, hvorfor det ikke udelukkende er en investeringsvirksomhed, da den ligeledes foretager investeringer med et langvarigt formål. Det kan dermed diskuteres, om kostprismetoden giver det mest retvisende billede, da kapitalandelene ikke skal ses udelukkende som virksomhedens varelager, hvorfor indre værdis metode må give det mest retvisende billede. Hvis alle virksomhedens kapitalandele havde været børsnoteret, ville dagsværdimetoden have været det mest retvisende, hvis børskursen anses, som værende et reelt billede for virksomhedens værdi. Side 40 af 53

47 6. Konklusion I projektet er der blevet redegjort for teori, analyseret, diskuteret og vurderet for at kunne besvare følgende problemformulering: Hvad betyder valget af metode for måling af kapitalandele i årsregnskabet for at give det mest retvisende billede af en virksomhed? Som udgangspunkt må alle metoderne, kostpris, indre værdis metode og dagsværdi, til måling af kapitalandelene i årsregnskabet kunne vurderes til at give et retvisende billede af en virksomhed, da de alle kan anvendes efter ÅRL. Metoderne bliver dog behandlet forskelligt i årsregnskabet, hvorfor det ligeledes giver forskellige resultater i virksomheden, hvilket kan ses af hoved- og nøgletallene. Grunden til dette er, at der ingen løbende regulering sker ved kostpris medmindre genindvindingsværdien er lavere end kostprisen, mens indre værdis metode har løbende regulering ud fra den forholdsmæssige ejerandel af virksomhedens resultat, hvor der ved dagsværdi sker løbende regulering ud fra udviklingen i dagsværdien. Ligeledes bliver udbyttet indtægtsført ved kostpris og dagsværdi, hvor det ved indre værdis metode mindsker nettoopskrivningen på egenkapitalen. Disse forskelle i metoderne betyder, at hoved- og nøgletallene bliver vidt forskellige, hvilket analysen af Lundbeckfond Invest A/S ligeledes har vist. Hvordan udviklingen i hoved- og nøgletallene ved metoderne er, afhænger af virksomheden og branchens udvikling, men analysen har fortsat vist, at metoderne giver væsentlige forskellige resultater. Da alle metoderne kan anses som værende retvisende, mens de fortsat giver forskellige resultater, skal det i stedet vurderes, hvorvidt der er nogle af metoderne, der giver et mere retvisende billede end andre. Som udgangspunkt må dagsværdien anses som værende det mest retvisende, da dette er den pris, som kapitalandelene kan sælges til igen. Hvis virksomheden ikke er børsnoteret, og dagsværdien ikke kan opgøres pålideligt, skal det derimod vurderes ud fra, hvad virksomhedens formål med kapitalandelene er. Hvis det er et kortvarigt formål, vil kostpris alt andet lige være det mest retvisende, da kapitalandelene dermed er virksomhedens varelager, og varelagre står til kostpris. Er det derimod et mere langvarigt formål, er det alt andet lige indre værdis metode, der er mest retvisende, da der her ønskes at give et billede af, hvorledes det samlet ser ud i virksomheden ud fra en mini koncern-tankegang, hvilket ikke er ønsket ved et kortvarigt formål. Målemetoderne giver forskellige resultater, og derfor skal regnskabsbrugerne være opmærksomme på dette, når de bruger årsregnskabet til at træffe beslutninger på baggrund af. Her skal virksomheden vise det retvisende billede i årsregnskabet, som skal kunne støtte regnskabsbrugeren i at træffe økonomiske beslutninger, hvorfor valget af målemetode af kapitalandelene må ske ud fra formålet med kapitalandelene. Side 41 af 53

48 7. Litteraturliste ALK Gruppen; 2011; Hoved- og nøgletal for ALK Gruppen ; ALK Gruppen ALK Gruppen; 2012; Årsrapport 2011 ALK ; ALK Gruppen ALK Gruppen; 2013; Årsrapport 2012 ALK ; ALK Gruppen Arbnor, Ingemann & Bjerke, Björn; 2009; Methodology for creating business knowledge ; 3. udgave; SAGE C.W. Obel; 2014; Historie ; C.W. Obel; (Identificeret d ) Christensen, John & Nielsen, Mogens; 2012; Virksomhedens årsregnskab ; Syddansk Universitetsforlag; 6. udgave 3. oplag Dahl, Allan Sort; 2013; Kompendium i koncernregnskab ; Aspiri e-conomic; 2013a; Nøgletal hvad er et nøgletal? ; e-conomic.dk; (Identificeret ) Falck Holding A/S; 2013; Årsrapport 2012 ; Falck Holding A/S Fuglsang, Lars & Olsen, Poul Bitch; 2008; Videnskabsteori på tværs af fagkulturer og paradigmer i samfundsvidenskaberne ; 2. udgave 4. oplag; Roskilde Universitetsforlag H. Lundbeck A/S; 2011; Årsrapport 2010 ; H. Lundbeck A/S H. Lundbeck A/S; 2012; Årsrapport 2011 Behandling af hjernesygdomme ; H. Lundbeck A/S H. Lundbeck A/S; 2013; Årsrapport 2012 Behandling af hjernesygdomme ; H. Lundbeck A/S Jepsen, Lars; 2012; Regnskabsmæssig behandling af dattervirksomheder Temaserie om årsregnskabsloven ; PwC Side 42 af 53

49 KPMG; 2012/13; Indsigt i årsregnskabsloven KPMG s praktiske guide til forståelse af loven ; KPMG; 7. udgave Lundbeckfond Invest A/S; 2011; Lundbeckfond Invest A/S Årsrapport 2010 ; Lundbeckfond Invest A/S Lundbeckfond Invest A/S; 2012; Lundbeckfond Invest A/S Årsrapport 2011 ; Lundbeckfond Invest A/S Lundbeckfond Invest A/S; 2013; Lundbeckfond Invest A/S Årsrapport 2012 ; Lundbeckfond Invest A/S Møller, Peder Fredslund; 2012; Introduktion til Koncernregnskaber ; Gjellerup/Gads Forlag; 12. udgave NASDAQ OMX; 2014a; Lundbeck ; NASDAQ OMX Nordic; (Identificeret d ) NASDAQ OMX; 2014b; Alk-Abelló B ; NASDAQ OMX Nordic; (Identificeret d ) Obel-LFI Ejendomme A/S; 2013; Årsrapport 2012 ; Obel-LFI Ejendomme A/S PwC; 2014; Overblik Inspiration Viden Regnskabshåndbogen 2014 ; PwC RV; 2013; Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder d. 28. februar 2013 ; Danske Revisorer FSR Therkelsen, Martin Brinch; 2014; Interview d Schack, Bent; 2009; Regnskabsanalyse og virksomhedsbedømmelse ; 4. udgave; Jurist- og Økonomforbundets Forlag Veloxis Pharmaceuticals A/S; 2013; Årsrapport 2012 ; Veloxis Pharmaceuticals A/S ÅRL; Årsregnskabsloven Side 43 af 53

50 Bilag 1 Resultatopgørelse, balance og anlægsnote for 2012 I det nedenstående er resultatopgørelsen, balancen og anlægsnoten for kapitalandele for 2012 angivet, hvor det ligeledes kan ses for Det er ud fra disse, at omarbejdningerne i analysen er foretaget. Side 44 af 53

51 Side 45 af 53

52 Side 46 af 53

53 Bilag 2 Omarbejdet anlægsnote ved indre værdis metode Af det det nedenstående kan de omarbejdede anlægsnoter for kapitalandele i Lundbeckfond Invest A/S ses, hvor de er blevet omarbejdet til indre værdi. Først vil det dog blive vist, hvorledes der er blevet beregnet goodwill på kapitalandelene i Falck Holding A/S. Goodwill i Falck Holding A/S beregnes som forskellen på kostprisen og kapitalindskuddet, som kan ses af det følgende: Kostpris Kapitalindskud Goodwill 57 Der vil blive afskrevet på denne goodwill over 5 år, og herefter vil den indre værdi, som bliver beregnet ud fra egenkapitalen i Falck Holding A/S, være tilsvarende med den indre værdi beregnet ud fra reguleringerne. Der afskrives dermed 11,46 mio. kr. i hvert af de 5 år. Efter at have beregnet den goodwill, der er en del af kapitalandelene, er det muligt at opstille anlægsnoterne, som ligger til grund for den videre omarbejdelse af resultatopgørelsen og balancen (mio. kr.) H. Lundbeck ALK-Abelló Falck Holdning A/S virksomheder Associerede I alt A/S A/S Kostpris 1. januar Tilgang Reklassifikation Kostpris 31. december Op- og nedskrivninger 1. januar Andel af årets resultat Afskrivning af goodwill Øvrig totalindkomst Modtaget udbytte Øvrige reguleringer Op- og nedskrivninger 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december Goodwill udgør Side 47 af 53

54 2012 (mio. kr.) H. Lundbeck ALK-Abelló Falck Holdning A/S virksomheder Associerede I alt A/S A/S Kostpris 1. januar Tilgang Kostpris 31. december Op- og nedskrivninger 1. januar Andel af årets resultat Afskrivning af goodwill Øvrig totalindkomst Modtaget udbytte Øvrige reguleringer Op- og nedskrivninger 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december Goodwill udgør Op- og nedskrivningerne er blevet beregnet ved at anvende følgende tal fra virksomhedernes koncernregnskaber på nær ved Obel-LFI Ejendomme A/S, som ikke udarbejder koncernregnskab, hvorfor selskabsregnskabet er anvendt: H. Lundbeck A/S (mio. kr.) Årets resultat Øvrig totalindkomst (dagsværdi- og valutakursreguleringer) Øvrige reguleringer Egenkapital Ejerandel i % 70,0 70,0 Andel af egenkapital ALK-Abelló A/S (mio. kr.) Årets resultat Øvrig totalindkomst (dagsværdi- og valutakursreguleringer) 1 15 Øvrige reguleringer Egenkapital Ejerandel i % 40,7 42,2 Andel af egenkapital Side 48 af 53

55 Falck Holding A/S (mio. kr.) Årets resultat Øvrig totalindkomst (dagsværdi- og valutakursreguleringer) Øvrige reguleringer Egenkapital Ejerandel i % 57,4 57,4 Andel af egenkapital Obel-LFI Ejendomme A/S (mio. kr.) Årets resultat Øvrig totalindkomst (dagsværdi- og valutakursreguleringer) Øvrige reguleringer Egenkapital Ejerandel i % 50,0 50,0 Andel af egenkapital Veloxis Pharmaceuticals A/S (mio. kr.) Årets resultat Øvrig totalindkomst (dagsværdi- og valutakursreguleringer) -0 0 Øvrige reguleringer 10 7 Egenkapital Ejerandel i % 30,9 42,7 Andel af egenkapital I ovenstående tabeller er det blevet beregnet, hvad Lundbeckfond Invest A/S forholdsmæssige ejerandel af egenkapitalen i virksomhederne er. Denne skal stemme overens med den beregnede i anlægsnoten. Ved Falck Holding A/S er der en forskel i både 2011 og 2012, hvilket skyldes, at den indeholder goodwill. Når denne er helt afskrevet, vil den beregnede værdi ud fra egenkapitalen og den beregnede værdi i anlægsnoten være identiske, hvilket ligeledes er tilfældet ved de resterende virksomheder. Op- og nedskrivningerne pr. 1. januar 2011 er beregnet som forskellen på kostprisen og den forholdsmæssige ejerandel af egenkapitalen i den enkelte virksomhed pr. 1. januar I 2012 er der ved ALK-Abelló og de associerede virksomheder blevet tillagt henholdsvis 9 og 6 ekstra til andel af årets resultat i anlægsnoten, hvilket skyldes, Lundbeckfond Invest A/S har købt flere kapitalandele i virksomhederne. Købene kan være sket i løbet af året, hvor der har været et større overskud efter købet end før købet, hvorfor der skal tillægges et ekstra beløb til andelen af årets resultat. Side 49 af 53

56 Bilag 3 Beregning af dagsværdier I det nedenstående er dagsværdierne af de tre dattervirksomheder beregnet. Antallet af aktier i H. Lundbeck A/S og ALK-Abelló A/S er fundet i årsregnskaberne for disse under noter, hvor virksomhedskapitalen er forklaret. H. Lundbeck A/S Antal aktier i alt (*) (**) (***) Kurs 106,00 (****) 108,00 (****) 82,90 (****) Dagsværdi i alt Ejerandel 70,00 70,00 70,00 Dagsværdi I mio ALK-Abelló A/S Antal aktier i alt (*****) (******) (*******) Kurs 321,50 (********) 321,00 (********) 389,00 (********) Dagsværdi i alt Ejerandel 38,60 40,70 42,20 Dagsværdi I mio Falck Holding A/S Egenkapital i mio Ejerandel i % - 57,40 57,40 Andel af markedsværdi i mio *Kilde: (H. Lundbeck, 2011) *****Kilde: (ALK-Abelló A/S, 2011) **Kilde: (H. Lundbeck, 2012) *****Kilde: (ALK-Abelló A/S, 2012) ***Kilde: (H. Lundbeck, 2013) ******Kilde: (ALK-Abelló A/S, 2013) ****Kilde: (NASDAQ OMX, 2014a) *******Kilde: (NASDAQ OMX, 2014b) Side 50 af 53

57 Bilag 4 Omarbejdet anlægsnote ved dagsværdi I det nedenstående er anlægsnoten for kapitalandelene blevet omarbejdet til dagsværdi ved de tilknyttede virksomheder H. Lundbeck A/S A/S ning A/S virksomheder ALK-Abelló Falck Hold- Associerede I alt Kostpris 1. januar Tilgang Reklassifikation Kostpris 31. december Nettoopskrivning 1. januar Ændret regnskabspraksis Årets værdireguleringer Nettoopskrivning 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december Modtaget udbytte H. Lundbeck A/S A/S ning A/S virksomheder ALK-Abelló Falck Hold- Associerede I alt Kostpris 1. januar Tilgang Kostpris 31. december Nettoopskrivning 1. januar Årets værdireguleringer Nettoopskrivning 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december Modtaget udbytte Side 51 af 53

58 Bilag 5 Omarbejdet anlægsnote ved kostpris I det nedenstående er anlægsnoten for kapitalandele blevet omarbejdet til kostpris ved de associerede virksomheder H. Lundbeck A/S A/S ning A/S virksomheder ALK-Abelló Falck Hold- Associerede I alt Kostpris 1. januar Tilgang Reklassifikation Kostpris 31. december Nettoopskrivning 1. januar Ændret regnskabspraksis Årets værdireguleringer Nettoopskrivning 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december Modtaget udbytte H. Lundbeck A/S A/S ning A/S virksomheder ALK-Abelló Falck Hold- Associerede I alt Kostpris 1. januar Tilgang Kostpris 31. december Nettoopskrivning 1. januar Årets værdireguleringer Nettoopskrivning 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december Modtaget udbytte Side 52 af 53

59 Bilag 6 Formler til beregning af nøgletal Til beregning af nøgletal er der blevet anvendt følgende formler: Afkastningsgrad % (*) Formlen brugt til beregning af afkastningsgraden er blevet tilrettet virksomhedens situation. Normalt er det Resultatet af primær drift, hvilket er før finansielle indtægter og udgifter, men dette er en del af Lundbeckfond Invest A/S primære drift, hvorfor der i stedet bliver anvendt Resultat før skat. Lundbeckfond Invest A/S har investeringsvirksomhed som aktivitet, hvorfor finansielle indtægter og udgifter er en del af virksomhedens primære drift. Afkastningsgraden viser virksomhedens forrentning af den investerede kapital. Det er dermed et udtryk for, om virksomheden er i stand til at skabe overskud ud fra den indskudte kapital. Soliditetsgrad % (**) Soliditetsgraden viser virksomhedens finansielle styrke, da det er, hvor stor en del egenkapitalen fylder af virksomhedens samlede aktiver. Jo højere den er, jo mere solid er virksomheden. Egenkapitalens forrentning % (*) Egenkapitalens forrentning viser, hvorledes den kapital, der er blevet indskudt i virksomheden, bliver forrentet. Det udtrykker således, hvordan investorerne får forrentet deres kapital. *Kilde: (Schack, 2009) **Kilde: (e-conomic, 2013) Side 53 af 53