Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19 Side 19

20 Side 20

21 Side 21

22 Side 22

23

24 Kort over Tarm Mulige områder for etablering af døgnstationer Side 24

25

26 Ringkøbing Skjern Kommune Side 1 Regulativ om vintervedligeholdelse Dato: sept Indledning. I henhold til trafikministeriets lovbekendtgørelse nr af 16. september 2010 bekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, påhviler det vejbestyrelsen at fastsætte nærmere retningslinier for gennemførelsen af snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse af offentlige veje og stier. I medfør af lovens 2-6 har kommunalbestyrelsen besluttet, at snerydning, foranstaltninger mod glatføre og renholdelse af offentlige veje, stier og pladser skal udføres efter nedennævnte retningslinier. Vejdirektoratet har tiltrådt, at stierne langs hovedlandevejene som anført i billag B vintervedligeholdes efter nedenstående retningslinier, ligesom grundejernes forpligtelser ligeledes er gældende for hovedlandevejene i kommunen, for såvel renholdelse som vintervedligeholdelse. Veje, stier og pladser i kommunen er opdelt i 4 vintervejklasser, (I til IV) hhv. 3 vinterstiklasser (I til III). Nærmere beskrivelse af klassificeringen fremgår af bilag A. De enkelte vejes placering i klassificeringen fremgår af bilag B. 2. Vintervedligeholdelse offentlige veje, stier mv. Vintertjenesten tilrettelægges generelt således: At der tages særligt hensyn til de trafikale forhold. At der opnås ensartet serviceniveau på sammenhængende vejstrækninger. At der tages hensyn til miljøet. Snerydning og bekæmpelse af glat føre på offentlige veje, stier og pladser iværksættes efter nærværende regulativ. Indsatsen er tilrettelagt således, at de i bilag A anførte servicemål kan opretholdes, såfremt der ikke er tale om ekstraordinære vintersituationer. Beredskabet er etableret i tiden 1. oktober til 30. april for klasse 1 veje og i perioden 1. november til 1. april for øvrige klasser samt stier, med mindre særlige vinterforhold nødvendiggør en længere beredskabsperiode. Side 26

27 Ringkøbing Skjern Kommune Side 2 Regulativ om vintervedligeholdelse Dato: sept Snerydning Vejbestyrelsens opgaver. Der foretages snerydning i henhold til bilag A.. Beredskab og målsætning er nærmere beskrevet i bilagene C og D. Når forholdene nødvendiggør prioritering, fastlægges den efter vejklassifikationen. Snerydning af rastepladser, holdebaner o.l. iværksættes først efter, at acceptabel trafiksituation er genoprettet på kørebaner. Under snestorme og lignende situationer med meget kraftigt snefald kan vintertjenesten på stier og fortove indstilles, indtil situationen på kørebaner er normaliseret. Bortkørsel af sne foretages kun i bymæssig bebyggelse, samt fra cyklistbaner, holdepladser og betydende vejkryds i det omfang, det skønnes nødvendigt af hensyn til trafikken. Snevolde ved/på kørebanen ved vejtilslutninger dvs. en offentlig vejs tilslutning til en anden offentlig vej søges så vidt muligt skubbet til side, inden arbejdet indstilles. Vejbestyrelsen fjerner i almindelighed ikke snevolde ud for indkørsel til private ejendomme eller ud for private fællesvejes tilslutning til offentlig vej. På visse veje og stier er det konkret besluttet ikke at iværksætte snerydningsforanstaltninger med mindre særlige forhold gør sig gældende. De konkrete veje og stier fremgår af bilag B. Kommunen søger så vidt muligt at undgå, at sne under rydningen kastes ind på arealer, hvor rydningspligten påhviler grundejeren. Såfremt denne situation alligevel opstår, skal det betragtes som et nyt snefald, hvorfor sneen ikke fjernes af kommunen. For samtlige gennemgående veje gælder, at snerydning så vidt muligt sker i samarbejde med tilgrænsende kommuner og vejdirektoratet, således at trafikanterne i videst muligt omfang møder ensartet vejtilstand Grundejernes forpligtelser. I byer og bymæssig bebyggelser har byrådet i henhold til lovens 5, stk. 1, pålagt ejere af ejendomme, der grænser til offentlig vej eller sti, at rydde fortov og sti ud for ejendommene for sne, træffe foranstaltninger mod glat føre på fortov og sti samt renholde fortov og sti i overensstemmelse med nærværende regulativs punkt 6 og lovens kapitel 7. Med fortov og sti sidestilles færdselsarealer der overvejende er bestemt for gående færdsel. Undtaget herfra er ejere af ejendomme ved vejstrækninger, hvortil der i henhold til adgangsbegrænsning, der er etableret af færdselsmæssige hensyn, og som kan håndhæves af det offentlige, ikke kan opnås direkte adgang fra ejendommen. Side 27

28 Ringkøbing Skjern Kommune Side 3 Regulativ om vintervedligeholdelse Dato: sept Kommunens øvrige afdelinger og forvaltninger kan give oplysninger om eventuelle ordninger som mod betaling kan yde hjælp til snerydning m.m. De i kommunen beliggende cityzoner ryddes og glatførebekæmpes af grundejerne i en zone fra facaden til P-båse, hvorimod kommunen rydder og glatførebekæmper det resterende areal. 2.2 Glatførebekæmpelse Vejbestyrelsens opgaver. Der foretages glatførebekæmpelse i henhold til bilag A.. Beredskab og servicemål er nærmere beskrevet i bilagene A og C. Glatførebekæmpelse af rastepladser, holdebaner o.l. iværksættes som udgangspunkt først efter at acceptabel trafiksituation er genoprettet på kørebaner. For samtlige gennemgående veje gælder, at glatførebekæmpelse så vidt muligt sker i samarbejde med tilgrænsende kommuner og vejdirektoratet, således at trafikanterne i videst muligt omfang møder ensartet vejtilstand Grundejernes forpligtelser. I byer og bymæssig bebyggelser har byrådet i henhold til lovens 5, stk. 1, pålagt ejere af ejendomme, der grænser til offentlig vej eller sti, at træffe foranstaltninger mod glat føre på fortov og sti samt renholde fortov og sti i overensstemmelse med nærværende regulativs punkt 6 og lovens kapitel 7. Med fortov og sti sidestilles færdselsarealer der overvejende er bestemt for gående færdsel. Undtaget herfra er ejere af ejendomme ved vejstrækninger, hvortil der i henhold til adgangsbegrænsning, der er etableret af færdselsmæssige hensyn, og som kan håndhæves af det offentlige, ikke kan opnås direkte adgang fra ejendommen. Kommunens øvrige afdelinger og forvaltninger kan give oplysninger om eventuelle ordninger som mod betaling kan yde hjælp til glatførebekæmpelse m.m. Strøsand til anvendelse til glatførebekæmpelse kan afhentes ved en af kommunens sanddepoter som beskrevet i bilag I. 3. Renholdelse offentlige veje, stier mv. 3.1 Vejbestyrelsens opgaver. Side 28

29 Ringkøbing Skjern Kommune Side 4 Regulativ om vintervedligeholdelse Dato: sept Renholdelse af alle arealer på offentlige veje, stier og pladser foretages af Ringkøbing- Skjern kommune efter en fastlagt plan, se bilag D, og i øvrigt når særlige forhold gør det påkrævet. Udenfor bymæssig bebyggelse omfatter vejbestyrelsens renholdelsesforpligtigelse bortset fra parkerings- og rastepladser o.i. alene den for færdselssikkerheden nødvendige renholdelse. 3.2 Grundejerens forpligtelser. I byer og bymæssig bebyggelser har byrådet i henhold til lovens 5, stk. 1, pålagt ejere af ejendomme, der grænser til offentlig vej eller sti, at renholde fortov og sti i overensstemmelse med nærværende regulativs punkt 6 og lovens kapitel 7. Med fortov og sti sidestilles færdselsarealer der overvejende er bestemt for gående færdsel. Undtaget herfra er ejere af ejendomme ved vejstrækninger, hvortil der i henhold til adgangsbegrænsning, der er etableret af færdselsmæssige hensyn, og som kan håndhæves af det offentlige, ikke kan opnås direkte adgang fra ejendommen. Kommunens øvrige afdelinger og forvaltninger kan give oplysninger om eventuelle ordninger som mod betaling kan yde hjælp til renholdelse af færdselsarealer m.m. Private fællesveje og stier. I medfør af lovens 7 og 8 bestemmes herved, at snerydning, glatførebekæmpelse samt renholdelse af private fællesveje og stier udføres af grundejerne efter nedenstående retningslinier. I byer og bymæssig bebyggelse: Ejerne af ejendomme, der grænser op til privat fællesvej eller sti, har pligt til at snerydde, foranstalte glatførebekæmpelse samt renholde kørebane, fortov og sti ud for ejendommen. Udførelsen foretages i overensstemmelse med forskrifterne som beskrevet under punkt 6. samt lovens kapitel 7. På landet: Ejerne af ejendomme, der begrænser op til en privat fællesvej eller sti, har pligt til at snerydde, foranstalte glatførebekæmpelse samt at renholde kørebane, fortov og sti ud for ejendommen. Udførelsen foretages i overensstemmelse med forskrifterne som beskrevet under punkt 6 samt i lovens kapitel 7.. Kommunen kan, hvor der foreligger en væsentlig trafikal interesse i at vejene kan befærdes, eller hvor der opstår uoverensstemmelse mellem de færdselsberettigede træffe beslutning om grundejernes pligt til, at vintervedligeholde og renholde private fællesveje på landet. 5. Private veje. Side 29

30 Ringkøbing Skjern Kommune Side 5 Regulativ om vintervedligeholdelse Dato: sept I medfør af lovens 9 bestemmes herved, at snerydning, glatførebekæmpelse samt renholdelse af private veje udføres af grundejerne efter nedenstående retningslinier. Ejerne af private veje som beskrevet i lovens 9, har pligt til at snerydde, foranstalte glatførebekæmpelse samt renholde kørebane, fortov og sti på vejene. Udførelsen foretages i overensstemmelse med forskrifterne som beskrevet under punkt 6 og lovens kapitel 7. Ejerne af de pågældende veje har fået/vil få individuel underretning om, at deres vej er omfattet af beslutningen, jf. lovens 9, stk Forskrifter for udførelse af grundejernes forpligtelser. Grundejernes forpligtelser mht. snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse er fastsat i lovens 11, 12 og 13, stk. 1 og 2: Vedr. snerydning: 11. Den snerydningspligt, der påhviler grundejerne, omfatter pligt til at rydde færdselsarealer for sne snarest muligt efter snefald. Pladsen omkring brandhaner, brand- og politiskabe og installationer til trafikregulering skal til enhver tid holdes ryddet for sne. Stk. 2. Uanset hvem der har pligt til snerydning på fortov og kørebane, har grundejerne pligt til at rydde trapper til deres ejendomme for sne. I henhold til lovens 11 stk. 3, bestemmes for så vidt angår byer og bymæssig bebyggelser herudover følgende: at en vejs, stis eller fortovs befæstede areal skal ryddes for sne i færdselskrævende omfang ud for ejendommen snarest muligt efter snefald, og at snebunker skal henlægges på det resterende fortov eller, i det omfang her ikke er plads, på den nærmeste del af vejbanen uden for cykelsti. Vedr. glatførebekæmpelse: 12. Den pligt der påhviler grundejerne til at træffe foranstaltninger mod glat føre, omfatter pligt til snarest muligt efter førets indtræden at bestrø færdselsarealet med grus, sand el. lign. Stk. 2. Uanset hvem der har pligt til at træffe foranstaltninger mod glat føre på fortov og kørebane, har grundejerne pligt til at gruse trapper til deres ejendomme. I henhold til lovens 12 stk. 3, bestemmes for så vidt angår byer og bymæssig bebyggelser herudover følgende: at glatførebekæmpelsen skal udføres på hele vejens, stiens eller fortovets areal og snarest muligt efter førets indtræden, og Side 30

31 Ringkøbing Skjern Kommune Side 6 Regulativ om vintervedligeholdelse Dato: sept at grundejerne begrænser anvendelsen af andre kemiske optøningsmidler end alm. Vejsalt (NaCI) ved glatførebekæmpelse. at husejere har pligt til, omgående at fjerne istapper på bygningers tage, såfremt disse vil udgøre en fare for personfærdselen på gangarealer. Vedr. renholdelse: 13. Den renholdelsespligt, der påhviler grundejerne, omfatter pligt til at fjerne ukrudt, at feje asfalterede, brolagte, flisebelagte eller på anden måde overfladebehandlede færdselsarealer, at fjerne affald og andet der er særlig forurenende eller til ulempe for færdslen, samt at renholde grøfter, rendestene, nedløbsriste, rørgennemføringer og udløbsrender for alt, der kan hindre vandets frie løb. Stk. 2. Uanset hvem der har pligt til renholdelse af fortov og kørebane, har grundejerne pligt til at renholde trapper til deres ejendomme. I henhold til lovens 13, stk. 3, bestemmes herudover følgende: at fejning af fortov og fjernelse af ukrudt i fortovsarealer i de under kommunen hørende bymæssige bebyggede områder, skal ske når det er nødvendigt, at hvor der ud for ejendommen forefindes græsrabatter, er grundejeren forpligtiget til at foretage slåning af disse arealer i fornødent omfang at grundejeren er pligtig til daglig at fjerne affald og andet, der er særlig forurenende eller til fare for færdslen, og at det påhviler grundejeren straks at fjerne det sammenfejede og oprensede. 7. Generelle bestemmelser. En grundejer kan overdrage til en anden i vedkommende ejendom eller i nærheden af ejendommen bosat person at drage omsorg for opfyldelse af de forpligtelser, der påhviler grundejeren. Sådan overdragelse skal finde sted, såfremt grundejeren ikke bor på eller i nærheden af ejendommen. Aftalen skal være skriftlig og skal anmeldes til kommunen. Kommunen kan nægte at godkende aftalen, såfremt den af grundejeren udpegede person ikke anses for egnet til at sørge for forpligtelsernes opfyldelse (lovens 14). Det skal understreges, at den der overtager forpligtelsen også vil kunne drages strafferetslig til ansvar efter 20 i lov om vintervedligeholdelse af veje, men næppe overtager erstatningsansvaret i forhold til trafikanter, der kommer til skade som følge af mangelfuld snerydning, glatførebekæmpelse eller renholdelse. Derimod vil der i visse tilfælde være mulighed for, at den grundejer, der pålægges et erstatningsansvar vil kunne rejse regreskrav mod den, der påtager sig pligten. Blanketten som skal sendes til kommunen ved overdragelse af vedligeholdelses er vedlagt som bilag G. Side 31

32 Ringkøbing Skjern Kommune Side 7 Regulativ om vintervedligeholdelse Dato: sept Tilsynet med, at grundejerne overholder deres forpligtelser efter nærværende lov, føres af vejbestyrelsen, der i fornødent fald kan lade foranstaltningen udføre for den forsømmeliges regning (lovens 16). For udgifter, som det offentlige afholder i anledning af udførelse af renholdelse, foranstaltninger mod glat føre, snerydning m.m. på den forpligtedes vegne, haves pant i den pågældende ejendom. De pågældende beløb kan inddrives ved udpantning (lovens 18). Afgørelser, som er truffet i henhold til loven, eller forskrifter, udfærdiget med hjemmel i loven, kan påklages efter reglerne i lov om offentlige veje 19, for så vidt angår offentlige veje og stier og efter privatvejsloven, for så vidt angår private fællesveje og stier. Grundejernes overtrædelse af de i nærværende regulativ fastsatte bestemmelser straffes med bøde. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges virksomheden som sådan, bødeansvar. Dette regulativ træder i kraft den 1. november.2012 og erstatter hidtil gældende regulativ af Sept Side 32

33

34 Side 34

35 Side 35

36 Side 36

37

38 23. marts 2015 Videbæk Borgerforening Ansøgning - Stier i Videbæk Videbæk Borgerforening ønsker flere borgere på byens stier Ringkøbing-Skjern kommune søges om: Etablering af nogle nye stistrækninger i Videbæk Renovering af nogle af de eksisterende stier Opsætning af informationstavler og vejvisningskilte Udarbejdelse af kort med informationer Indhold Ansøgningen Baggrund for ansøgning 2 Beskrivelse af ruter 3 Budget 5 Borgerforeningens videre arbejde 5 Ansøger 6 Bilag Kort - Oversigtsplan Kort - Ruterne Kunstguiden Forside Kunstguide Kort Planche Sti ved Herborg Bæk Et godt stisystem i og omkring Videbæk vil være et stort aktiv til at trække borgerne ud i naturen. En travetur giver god energi og øget velvære og løfter livskvaliteten. Side 38

39 2 Baggrund for ansøgning I forbindelse med åbningen af Videbæk Kunstpavillon i 2012 arbejdede Borgerforeningen med at revidere den daværende folder med kort og guide til byens kunstværker. Ud over kunstruten opstod der ideer til 3 nye ruter. Det gik hurtigt op for Borgerforeningen, at det var kompliceret og et stort projekt at beskrive og etablere nye lokale ruter. Borgerforeningen valgte derfor at revidere kunstguiden. I samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune lykkedes det, at få trykt en ny revideret kunstguide, som kunne uddeles ved åbningen af Vestjyllands Kunstpavillon. Ideen med nogle lokale afmærkede stier i Videbæk voksede og i marts 2014 indkaldte Borgerforeningen sammen med Ringkøbing- Skjern Kommune til et borgermøde. Poul Gregersen og Jonas Caben Iversen kom med inspiration og de fremmødte borgere kom med en række forslag, ønsker og ideer til ruter og indhold på ruterne. Efter mødet nedsatte Borgerforeningen en Stigruppe, som skulle arbejde videre med at få etableret nogle stier og informationsmateriale. Klar til at stige til vejrs Udsigt nord for Videbæk Stigruppens arbejde På baggrund af de mange ideer fra borgermødet blev der optegnet fire ruter. Ruterne blev gennemgået. En stor del af ruterne er baseret på eksisterende stier. Der var en ide om et udsigtstårn. Derfor steg Stigruppen til vejrs sammen med Poul Gregersen i Sami Bygs lift. Udsigten fra de højere luftlag blev vurderet flere steder, men det gav ikke nogen speciel stor oplevelse. Derfor blev ideen om et udsigtstårn droppet. Stigruppen har haft kontakt til børnehaver, dagplejemødre, løbeklub, spejdere m.v. for at få konkrete ønsker og ideer. Der har været kontakt med private lodsejere, hvor nye stier eventuelt kunne føres over private ejendomme. Stigruppen har også haft møde og besigtigelse sammen med Land og Vand for at få vurderet mulighederne for etablering af en sti langs Herborg Bæk i forhold til 3 bestemmelser. En lokal entreprenør har besigtiget engområdet langs Herborg Bæk for at vurdere, om det er praktisk muligt at etablere en sti og give et overslag over udgifter til etableringen. Side 39

40 3 Brug naturen vi er jo midt ude i den Stisystemet Stisystemet er tænkt som et system med en rute hele vejen rundt om Videbæk. Omkring denne rute er der indlagt tre sløjfer. Ruterne kan bruges til rundture eller blot som en del af ruten. Videbæk er opbygget med mange lokale stier, så det altid vil være muligt at gå til de markerede ruter. Kunstruten Kunstruten beholdes som en særskilt rute, fordi der er et specielt formål med denne rute med mange informationer til oplevelserne på ruten. Ruten kræver ikke nyanlæg eller renoveringer. Rundt om Videbæk Rundt om Videbæk er den lange rute, som går i yderkanten af Videbæk. Ruten følger hovedsageligt eksisterende stier og enkelte steder går den langs veje. Det er et ønske, at der etableres kombineret cykel- og gangsti langs Gl. Landevej fra den eksisterende sti ved tunnelen til eksisterende sti ved Bredgade. Dette vil fuldende cykelstien fra Spjald til Videbæk og videre til Herborg. Der søges om etablering af ny sti langs Højbovej fra den eksisterende sti mellem Jasminalle og Irisalle til Højbo. Stien kan etableres som stenmelsti i beplantningsbæltet langs vejen. Bag Højbo er der en græssti, som vi søger om at få renoveret og opgraderet til en stenmelsti. Side 40

41 4 Ved den nyasfalterede sti på den nedlagte jernbane til Herborg mangler der nogle få meter sti frem til det eksisterende fortov langs Søndergade. På Gyvelvænget søger vi om en opdeling af vejen med en hvid stribe således, at fodgængere adskilles fra den kørende trafik. Vi vurderer, at der er plads til en videreførelse af den eksisterende stribe på nuværende vej gerne forskønnet med enkeltstående træer. Fakta om ruterne Rundt om Videbæk: Længde: 9 km Renovering stenmelsti: 500 m Ny stenmelsti: 600 m Ny sti langs vej: 600 m Bakkesløjfen: Længde: 1,3 km Eksisterende stier med bænke og bålplads Bæktoftsløjfen: Længde: 3,7 km Ny stenmelsti: 600 m Ny sti langs vej: 80 m Bæksløjfen: Længde: 3,4 km Renovering stenmelsti: 400 m Ny stenmelsti: 900 m Bakkesløjfen Bakkesløjfen er baseret på eksisterende stisystem ved Herborg Bakker. Der er på ruten en skøn udsigt over Videbæk. Der er etableret et område med borde og bænke samt grill i forbindelse med et par små søer. Bæktoftsløjfen Bæktoftsløjfen går gennem et boligområde forbi Videbæk Idræts- og Fritidscenter samt gennem Hundeskoven og det grønne område nord for Hundeskoven. Der er mulighed for at gå gennem Hundeskoven eller tage cykel- gangstien uden om skoven. Der er også mulighed for at køre til dette område og kun benytte Hundeskoven og/eller det grønne område. Ruten går hovedsageligt på eksisterende stier. Der mangler lidt sti ved Gl. Kongevej, hvor der kun er en græsrabat langs vejen. Stien bak Højbo ønskes opgraderet fra græs til stenmel. I det grønne område ønskes etableret en stenmelsti. Stien gennem hundeskoven skal ikke ændres. I forbindelse med etableringen af Aktivitetspark Videbæk mellem Videbæk Idræts- og Fritidscenter og Videbæk Skole etableres stiforbindelse her. Bæksløjfen Bæksløjfen byder på en tur på den gamle jernbane, som lige er flot renoveret med asfaltbelægning. Fra Bakkevej ansøges om ny sti langs Herborg Bæk frem til den eksisterende sti ved Sortbærvej/Tyttebærvej. Herfra ønskes den eksisterende sti renoveret med nyt stenmel m.v. Fra Gl. Herborgvej ønskes ny sti anlagt på privat grund tilhørende Gopo frem til Søndergade. Ejeren er indstillet på, at stien etableres på betingelse af, at der opsættes hegn langs stien. Langs Søndergade benyttes eksisterende fortov frem til den gamle jernbane. Dog mangler der sti på en kort strækning lige nord for den gamle jernbane. Stigruppen har haft kontakt til Land og Vand for at sikre, at der ikke er konflikt mellem en ny sti og -3 området langs bækken. Side 41

42 5 Kort og information Ringkøbing-Skjern Kommune ansøges om at udarbejde informationsog kortfoldere i lighed med det materiale, der findes for andre byer i kommunen. Informationsmaterialet ønskes fulgt op med diverse informationstavler og afmærkning på ruterne. Stigruppen vil gerne være behjælpelig med tekst og information til dette materiale. Budget for ansøgte stier Stigruppen har haft kontakt til Videbæk Entreprenørforretning for at vurdere mulighederne for etablering af sti langs Herborg Bæk. Entreprenøren har vurderet, at det er muligt at etablere den ønskede sti. Samtidig har han afgivet et tilbud på etablering af stier. Som udgangspunkt vil han etablere stierne med stenmel for 70 kr. pr. m ekskl. moms. Hertil kommer udgifter til eventuel fældning af træer, rørunderføringer for vand, hegn og lignende. Borgerforeningens videre arbejde Borgerforeningen vil arbejde videre med at få etableret en naturlegeplads i det nordvestlige hjørne af det grønne område nord for Hundeskoven. Børnehaverne har givet udtryk for, at det vil passe fint med deres ønske om at komme ud og bruge naturen og bevæge sig i det fri helt i tråd med Ringkøbing-Skjern Kommunes visioner i Naturens Rige. Der vil være store muligheder for familiers udfoldelse her med stier, Hundeskoven og P-plads lige ved området. Pladsen skal indrettes med opholdsområde med borde og bænke, så stedet appellerer til en kaffe-/kagetur. Og bedsteforældrene får mulighed for en slapper, mens børnebørnene er aktive på legepladsen. Legepladsen skal indpasses i naturen på stedet. Pladsen laves så enkelt som muligt, fortrinsvis af træ. Pladsen tænkes som en miniudgave at legepladsen i Momhøje, som er rigtig meget benyttet, også af Videbæk-familier. Videbæk Borgerforening vil gerne medvirke til at holde orden omkring de nyanlagte stenmelstier i og omkring Videbæk. Foreningen vil løbende checke, at de opsatte skilte og pæle er intakte samt sørge for, at der til stadighed er foldere i de opsatte bokse. Borgerforeningen vil sammen med øvrige relevante foreninger arbejde for, at der laves attraktive arrangementer, som kan trække flere og flere borgere ud på stierne. Budget: Rundt om Videbæk: Renovering stenmelsti: kr. Ny stenmelsti: kr. Bakkesløjfen: Ingen udgifter Bæktoftsløjfen: Ny stenmelsti: kr. Bæksløjfen: Renovering stenmelsti: kr. Ny stenmelsti: kr. Hegn: kr. Fældning/rydning: kr. I alt: kr. Side 42

43 6 Videbæk Borgerforening Formand: Jan Holm, Ansøger Det er Videbæk Borgerforening, der står bag ansøgningen, men den er baseret på tæt kontakt til brugere og byens borgere. Det praktiske arbejde bag ansøgningen er udført af Stigruppen i tæt samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune. Specielt kan nævnes Poul Gregersen. Stigruppen deltager gerne i besigtigelser eller møder og besvarer spørgsmål eller foretager yderligere undersøgelser. Stigruppen: Inga Mikkelsen, , dan_mik@mail.tele.dk (formand) Jakob Slot, , jakob.b.slot@gmail.com Michael Haunstrup, , mha@vestjylland.dk Peter Vennevold, , peve@privat.dk Side 43

44

45 Side 45

46

47 Side 47

48 Side 48

49 Side 49

50 Side 50

51

52 Side 52

53 Side 53

54 Side 54

55 Side 55

56 Side 56

57 Side 57

58

59 Side 59

60

61 Mes Sø Borris (Borriskrog Bro) Strækningen: Kommunegrænsen - Borris (Borriskrog Bro) Perioden 16. juni - 28.(29.) februar Fra kl solnedgang dog senest kl Hastrup Sø Kommunegrænsen Strækningen: Rørbæk Sø - kommunegrænsen Perioden 16. juni december Fra kl kl (dog senest til solnedgang såfremt dette er før kl.18.00) Rørbæk Sø, Nedersø, Kulsø Bilag 1, Oversigtskort, sejlads på Skjern Å Side 61

62

63 Returadresse By, Land og Kultur - Land og Vand Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Klaus Kevin Kristensen Direkte telefon E-post klaus.kristensen@rksk.dk Dato 19. januar 2016 Sagsnummer Naturvurdering i forbindelse med revision af sejladsbestemmelser for Skjern Å mellem Rørbæk Sø og Borris Notat Januar 2016 Udarbejdet af Klaus Kevin Kristensen Land, By og Kultur Ringkøbing-Skjern Kommune Side 63

64 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Beskrivelse af regulativet Skjern Å miljøtilstand Natura 2000-områder Beskyttet natur Fredninger mv Konklusion Referencer...14 Laks på forsiden: Akvarel af Jens Overgaard Christensen til Ringkøbing-Skjern Kommune. 2 Side 64

65 1. Beskrivelse af regulativet Ændring af sejladsbestemmelser I et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern, Herning, Ikast-Brande og Vejle kommuner er det besluttet at udarbejde nye bestemmelser for sejlads i Skjern Å på strækningen fra Rørbæk Sø til Borris (Borriskrog Bro). De nye bestemmelser er udarbejdet som et regulativtillæg. Tillægget til regulativet er udarbejdet i henhold til Vandløbslovens 4, stk. 3 (LBK 1208 af 30/9 2013), der omhandler vandløbsmyndighedens mulighed for at fastsætte begrænsning i sejladsretten og tillade sejlads med motordrevne småfartøjer. I de hidtidige sejladsbestemmelser har der været begrænsning i antallet af daglige udlejningskanoer på 60 stk. fra Arvad Mølle til Skarrild og 65 kanoer fra Skarrild til Borris (Borriskrog Bro). På samme strækning gælder en gæstemærkeordning med 25 tilladelser gældende for hele strækningen. På den øverste strækning (i det tidligere Vejle Amt) fra Rørbæk Sø til Arvad Mølle har der ikke været beskrevet en øvre grænse, men kun at udlejningsvirksomhed krævede tilladelse af vandløbsmyndigheden. Sejlads på søerne Kulsø og Nedersø har ikke tidligere været omfattet af disse begrænsninger. Med fastsættelse af nedenstående antal udlejningsfartøjer på 75 stk. - gældende for hele strækningen fra Rørbæk Sø til kommunegrænsen mellem Ringkøbing-Skjern og Herning Kommune, er der nu givet en ny øvre grænse for hvor mange fartøjer, der kan være til stede på vandløbet. Gæstemærkeordningen fastholdes uændret på 25 stk., og gælder nu (ligesom erhvervsudlejningen) hele strækningen fra Rørbæk Sø til kommunegrænsen mellem Ringkøbing-Skjern og Herning Kommune. Fra kommunegrænsen mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Herning Kommune og ned til Borris (Borriskrog Bro) vil der fremover ikke være krav om registreringsmærker/gæstemærker. Dette er dog kun en strækning på ca. 5,3 km. For søerne Kulsø, Nedersø og Hastrup Sø fastsættes der nu en grænse på antallet af fartøjer på 20 stk ud over det førnævnte antal udlejningsfartøjer og gæstefartøjer. Disse yderligere fartøjer er forbeholdt Spejdercentret Kulsø samt skoler og uddannelsesinstitutioner. Dette er en skærpelse i forhold tidligere, hvor der ikke var restriktioner på søerne. De nærmere bestemmelser for sejladsen fremgår af regulativet. Naturområdet Skjern Enge strækker sig fra Borris (Borriskrog Bro) og ned til udløbet af Skjern Å inden for afgrænsningen af Ringkøbing-Skjern Kommune. I dette område er der heller ikke krav om registreringsmærker/gæstemærker. Sejladsen i Skjern Naturområde er reguleret af en bekendtgørelse udstedt af Miljøministeriet (BEK nr af 14/ ). 3 Side 65

66 Det nye regulativ er på en række områder blevet justeret så reglerne for sejlads inden for kommunegrænsen i Ringkøbing-Skjern Kommune bliver gjort mere ensartet, og på flere områder svarer til reglerne i Naturområdet Skjern Enge. Åbningsperiode og åbningstid kommer derfor til at blive ens på hele strækningen af Skjern Å inden for Ringkøbing-Skjern Kommune, og der er ikke krav om registreringsmærker/gæstemærker. Kommunen kan dog ved behov fastsætte regler for erhvervsmæssig bådudlejning på strækningen fra kommunegrænsen og ned til Borriskrog. Der er således en håndbremse, hvis antallet af sejladser giver problemer. Der er en tilsvarende håndbremse på de statslige strækninger. Udlejningsfartøjer maks Gæstemærker maks Åbningsperiode over året Åbningstid på dagen Skjern Enge til Borriskrog (Ikke omfattet af regulativet) Borriskrog til Kommunegrænse Her- Skjern Kommunegrænse ning/ringkøbing- Herning/Ringkøbing- Skjern til udløbet af Rørbæk Sø Særligt gældende for Kulsø, Nedersø samt strækningen mellem Kulsø og Hastrup Ingen Ingen 75 stk Yderligere 20 stk ud over de stk Rast før nævnte fartøjer. Gældende for Kulsø Spejdercenter, skoler og institutioner i Vejle og Ikast-Brande Kommune 16/6-28/2 (29/2) 16/6-28/2 (29/2) 16/6-31/12 Hele året i Kulsø og Nedersø 7-solnedgang, dog senest kl solnedgang, dog senest kl eller til solnedgang, hvis denne er før kl. 18-1/5-31/12 på strækningen mellem Kulsø og Hastrup Rast 8-18 eller til solnedgang, hvis denne er før kl. 18 Tabel 1. Fremtidige sejladsregler inkl. Skjern Enge, der er omfattet af særskilt lovgivning. Tidspunktet for sejlads ændres fra kl til 7-solnedgang (dog senest kl 20) for regulativets strækninger i Ringkøbing-Skjern Kommune. Strækningen Rørbæk Sø til kommunegrænsen mellem Herning/Ringkøbing-Skjern fra 8-18 eller til solnedgang, hvis denne er før klokken 18. Den hidtidige åbningsperiode har ligget fra 16. juni til og med 31. december for strækningen Rørbæk Sø til Arvad Mølle og 16. juni til og med 30. september for strækningen Arvad Mølle til Borris. Den nye åbningsperiode kommer til at ligge fra 16. juni til 31. december på strækningen fra Rørbæk Sø og ned til Kommunegrænsen mellem Herning/Ringkøbing-Skjern Kommune. Fra denne kommunegrænse og ned til Borris (Borris Krog Bro) bliver åbningsperioden fra 16. juni til 28. (29.) februar). Åbningsperioden bliver således væsentlig udvidet. 4 Side 66

67 For søerne Kulsø, Nedersø og ned til Hastrup Rast er der særlige regler, som er beskrevet i regulativet. Lodsejere (bredejere) langs åen har mulighed for at rekvirere tilladelse til maks 2 fartøjer. Dette er en skærpelse i forhold til tidligere, hvor lodsejerene ikke behøvede tilladelse til sejlads. Dette gælder også strækninger i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor der ellers ikke fastsættes krav om registreringsmærker/gæstemærker. Ved at rekvirere en lodsejertilladelse vil lodsejerne i Ringkøbing-Skjern Kommune kunne isætte en kano i vandet opstrøms kommunegrænsen Herning/Ringkøbing-Skjern, hvor der er krav om om registreringsmærker/gæstemærker og efterfølgende sejle ned til deres matrikler i Ringkøbing-Skjern Kommune. Regulativets afgrænsning Regulativtillægget omfatter strækningen af Skjern Å fra udløbet ved Rørbæk Sø (Vestermøllevej) til Borriskrog Bro. Strækningen indeholder også søerne Nedersø, Kulsø, Hastrup Sø, Mes Sø. Skjern Å gennemløber på strækningen Vejle, Ikast-Brande, Herning og Ringkøbing-Skjern kommuner, og danner på flere strækninger grænsevandløb mellem disse. Figur 1. Oversigtskort over strækningen af Skjern Å fra Rørbæk Sø til Borriskrog Bro. Start og slut for regulativændringen er markeret med rødt. Regulativet vedrører kun hovedløbet Skjern Å og ikke de mange tilløb. 2. Skjern Å miljøtilstand Vandplan Vandplan for Ringkøbing Fjord er endelig blevet vedtaget d. 30. oktober 2014 (Naturstyrelsen 2014). Denne er derfor retmæssige administrationsgrundlag for kommunernes forvaltning af vandområderne i Ringkøbing Fjord og fjordens opland. 5 Side 67

68 Økologisk tilstand Fra Rørbæk sø og ned til Borris er Skjern Å s nuværende økologiske tilstand i henhold til vandplanen overvejende høj økologisk tilstand mens enkelte strækninger har god økologisk tilstand. Kun en meget kort strækning ved Ejstrupholmvej har moderat økologisk tilstand. Miljømålet er som minimum god økologisk tilstand. Dette betyder, at faunaklassen målt som DVFI (Dansk Vandløbsfaunaindeks) skal ligge på mindst 5 eller 6 når miljømålet er god økologisk tilstand og 7 ved høj økologisk tilstand. Skjern Å gennemløber på strækningen både Rørbæk Sø, Rørbæk Lillesø, Kulsø, Nedersø, Hastrup Sø og Mes Sø. Miljøtilstanden i søerne vil ikke påvirkes af sejlads under normale omstændigheder, og derfor vil tilstanden ikke blive uddybet yderligere. De nærmere miljømål fremgår af vandplanen. Påvirkning af planter og dyr Påvirkninger Antallet af tilladte udlejningsfartøjer vil fremover blive 75 stk./dag og gæstetilladelser 25 stk./dag på strækningen Rørbæk Sø til kommunegrænsen mellem Herning/Ringkøbing-Skjern. Således vil der i sejladsperioden fra 16. juni og indtil slutningen på sæsonen i teorien kunne findes op til 100 fartøjer på en given strækning åen i ovennævnte forløb. I praksis vil dette dog næppe forekomme, da sejladsen vil være fordelt på åen. Samtidig vil antallet være skævt fordelt i forhold til både tid og sted. Fra kommunegrænsen mellem Herning/Ringkøbing-Skjern og ned til Borris (Borriskrog) er der ikke fastsat et loft over antallet af fartøjer. I praksis har antallet af sejladser hidtil været lavt på de nederste stræk af Skjern Å. Det kan stige lidt som følge af den nye ophalingsplads ved Ahlergårde, men stigningen forventes at være beskeden. Det forventes, at denne ophalingsplads fremadrettet vil blive benyttet i stigende omfang, men især af kanoer som er sat i vandet i Herning Kommune i områder med et fastsat loft. Antallet af sejladser nedstrøms Ahlergårde forventes at forblive på et moderat-lavt niveau fremadrettet. Hvis antallet mod forventning giver anledning til problemer, er der i regulativet fastsat en håndbremse, der muliggør fastsættelse af et loft for regulativets strækninger i Ringkøbing-Skjern Kommune. Sejladsperioden udvides betydeligt for strækningen fra Arvad Mølle til Borris (Borriskrog). Fra kommunegrænsen mellem Herning/Ringkøbing Skjern og ned til Borris udvides desuden den daglige åbningstid så den fremadrettet svarer til åbningstiden på strækningerne i Skjern Enge. Den sidste strækning er dog kun en strækning på ca. 5,3 km. På strækningen fra Rørbæk Sø og indtil Arvad Mølle i det tidligere Vejle Amt er åbningsperioden uændret indtil 31. december. Følgende påvirkninger af naturområder og/eller arter er blevet beskrevet i forbindelse med kano/kajaksejlads (bl.a. Madsen 2002, Friluftsrådet 1991, Petersen 2001). Påvirkning af stryg / gydebanker og dyrelivet heri. Påvirkning af bredder/brinker. Ophvirvling af bundmateriale. Påvirkning af plantevækst. Påvirkning af fuglelivet. Påvirkning af pattedyr (især odder). 6 Side 68

69 Det nye regulativ medfører en betydelig forøgelse i åbningsperioden over året, hvilket vil betyde, at der kan forekomme sejlende i efteråret og vinterhalvåret. Det forventes dog, at det kun vil være yderst få sejlende, som vil komme til at benytte vinterhalvåret og formentlig udelukkende enkelte kajakker eller lignende fartøjer og med erfarne roere iklædt udstyr til koldt vand. Sejlads i kano praktiseres kun sjældent i vinterhalvåret. Det er således ikke realistisk at forestille sig betydlig sejladsaktivitet på denne årstid, hvor dagene samtidig er korte og evt. sejlads typisk vil være i weekender. Fisk I forbindelse med sejlads kan kanoer og kajakker støde på lavvandede stryg, hvilket kan medføre en fysisk omlejring af grus og sten i strygene, ligesom yngel og småfisk vil kunne forstyrres. For at undersøge problemstillingerne omkring sejlads har Vejle Amt i 1994 og i 1999 foretaget undersøgelser af sejladsens påvirkning af fisk i Gudenåen (Vejle Amt 1999, 1994). Ved disse undersøgelser har det dog ikke været muligt at påvise noget negativ effekt af kanosejladsen på åens stallinger og ørred, selvom undersøgelsen blev foretaget på en strækning med stor aktivitet af kanoer. Amtet konkluderer følgende (1999): giver resultaterne ikke grundlag for at ændre på den tidligere fiskebiologiske vurdering, som derfor fortsat vil være, at- den nuværende sejlads med årlige afgange (indført fra 1990) i perioden 16. juni 31. december vurderes ikke at skade bestandene af laksefisk. Det kan dog ikke udelukkes, at en øgning i sejladsens omfang vil skadefiskebestanden. Både Madsen (2002) og Friluftsrådet (1991) har også beskrevet kanosejladsens påvirkning af fiskebestandene (bl.a. ud fra undersøgelserne i Vejle Amt) og konkluderer ligeledes, at der ikke er belæg for at konkludere en skadevirkning af kanosejlads på fisk. Vi har ikke fundet tilsvarende undersøgelser for laks eller de tre lampretarter i Skjern Å, men det vurderes, at der heller ikke her vil være en væsentlig effekt på gydeområderne for disse arter. Laksefiskene undtagen stalling gyder i vintermånederne og ynglen kommer frem om foråret. Der kan således argumenteres for, at sejlads i denne periode vil kunne forstyrre laks og ørred i forbindelse med gydningen eller at gydegrus med æg kan blive omlejret så æg går tabt eller beskadiges. Vandstanden kan være lav i vinterhalvåret i forbindelse med længerevarende frost, men generelt er denne årstid karakteriseret af høje afstrømninger i vandløbet og betydelig vandstand. Sandsynligheden for at en sejlende vil komme til at omlejre bunden/stryg mv. på denne årstid er derfor tilsvarende mindre end i sommermånederne. Herudover har vandløbet på mange strækninger betydelig dybde, som mindsker sandsynligheden for at forstyrre fisk og evt. gydende fisk. Det nye regulativ herunder en øget åbningsperiode i vinterhalvåret og det sene efterår vil medføre en meget begrænset øgning i sejladsen, men vurderes ikke at medføre en væsentlig påvirkning af fisk og lampretarter i Skjern Å. 7 Side 69

70 Fugle Skjern Å og søerne øverst i vandløbssystemet er levested for et meget stort antal trækog ynglefugle. Der vil således kunne findes fuglearter fra de fleste overordnede taxonomiske grupper af fugle på strækningen af åen og søerne, hvor regulativet for sejlads bliver ændret. Der er forskellige arter af svømmeænder, dykænder, lappedykkere, gæs og svaner. I rørskovene og krattene er det især småfugle, isfugle, fiskehejrer mv. og på engarealerne deciderede engfugle, rovfugle mv. Fuglene kan blive påvirket af den menneskelige forstyrrelse i forbindelse med sejladsen. Fuglenes såkaldte flugtafstande og reaktion på mennesker afhænger meget af, hvilken art der er tale om, evt. jagttryk, afstanden til mennesket, årstid og områdets fysiske rammer. Ved kanosejlads vil fugle, der opholder sig nede ved åen derfor kunne komme meget tæt på mennesker i kanoer eller kajakker og sky arter vil kunne forstyrres på lang afstand (bl.a. isfugl). Fuglenes reaktion er at flygte eller at gemme sig. Herved forstyrres fødesøgningen og eventuelle æg/unger vil kunne risikere prædation fra rovdyr når forældrefugle er væk. Hele emnet omkring forskellige former for forstyrrelse af fugle er beskrevet af Laursen og Holm (2011). De beskriver også, at al erfaring fra forskning viser, at fuglenes adfærd ændres, når mennesker kommer for nær deres redested bl.a. i form af reduceret ynglesucces ved tilstedeværelse af mennesker. De beskriver samtidig, at der ikke foreligger undersøgelser, der viser at forstyrrelse fra almindelig færdsel eller fritidsaktiviteter (undtagen jagt) har været årsag til øget dødelighed eller bestandsnedgange hos fugle. Ingen af strækningerne fra Rørbæk Sø og ned til Borriskrog Bro er beliggende i EFfuglebeskyttelsesområder. Der er således ikke rent lovgivningsmæssigt fastsat skærpede hensyn i forhold til fuglene. Alligevel er der i regulativet taget hensyn til ynglefuglene ved at fastsætte et forbud mod sejlads i foråret og sommeren indtil 15. juni. Denne periode uden sejlads vil for de fleste arter i ådalen tilgodese fuglene i den periode hvor de udparres, lægger æg og har unger. Nogle arter f.eks. isfuglen får typisk 2-3 kuld om året og perioden, hvor ungerne skal fodres kan derfor strække sig langt ind i den periode, hvor der er tilladt sejlads. Redetiderne og ungeperiode for en hel række fuglearter er angivet i Friluftsrådet (1991). For de fleste arter giver perioden uden sejlads ro i den periode, hvor fuglene ruger mens perioden, hvor ungerne fodres af forældrene strækker sig ind i sejladsperioden. Den valgte periode uden sejlads vurderes dog i vid udstrækning at tilgodese fuglene under hensynstagen til at der også ønskes friluftsaktiviteter i form af sejlads i åen. En rødlistet art, som forekommer hyppigt ved Skjern Å er isfuglen. Den yngler ved søer og vandløb omkranset af krat eller skov. Reden placeres i enden af en ca. 1 meter lang tunnel, som udgraves i skrænter i nærheden af dens fiskepladser. De danske isfugle er standfugle, og den nuværende bestand vurderes til ca. 300 par (er med al sandsynlighed væentlig større). Isfuglen er generelt en sky fugl, som primært lever af småfisk samt vandinsekter og forskellige krebsdyr, som den fanger ved at styrtdykke fra en udsigtspost over vandet. Da isfuglen er afhængig af gode udsigtsposer at jage fra, foretrækker den vandområder, hvor der er vandrette grene, der rager langt ud over vandet. 8 Side 70

71 I forhold til forstyrrelse beskriver Grell (1998) isfuglen som en sky art, der ikke tåler megen forstyrrelse på ynglepladsen. Der har været bekymringer over det stigende rekreative pres på mange åer og søer i form af lystfiskeri, kano- og kajaksejlads. Det rekreative pres kan være en af årsagerne til, at den mangler som ynglefugl ved de velegnede sjællandske vandløb og søer som f.eks. Susåen. Isfuglen er i rødlisten kategoriseret som ikke truet (Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur 2013). Sejlads på Skjern Å vurderes dog ikke at ville påvirke bestanden af isfugl væsentlig i negativ retning. Smådyr i vandløbet Vandløbets smådyr af insekter, snegle mv. vil ikke blive påvirket af mindre forstyrrelser fra sejlads. Vandløbets naturlige forstyrrelser i form af høje afstrømninger og naturlige dynamik langt overstiger effekten af sejlads. Arterne er typisk tilpasset et vandmiljø med naturlige forstyrrelser gennem året. Grøn Kølleguldsmed er en særlig art, som har streng beskyttelse. Den er omtalt i punkt 3.4 under bilag IV-arter. Det nye regulativ vil ikke kunne medføre påvirkninger, som vil kunne få væsentlige effekter i forhold til kommunernes forpligtigelser i forhold til Vandplan Pattedyr I forhold til sejladsens påvirkning af pattedyr er det især odder, som der har været fokus på. Påvirkningen af odder er beskrevet i afsnittet omkring bilag IV-arter. Vandplanter Vandranke forekommer i Skjern Å (særligt Sydlige Parallelkanal) og medfører helt særlige forpligtelser beskrevet i afsnit 3.4. Herudover findes der bl.a. de sjældne plantearter flodklaseskærm og pilblad, samt vandpeber-bækarve. Der er lavet undersøgelser af kanosejladsens påvirkning af vandplanter bl.a. i Gudenåen. Der synes ikke at være belæg for at kanosejlads skulle påvirke vandplanter og herunder de sjældne arter i væsentlig grad. Emne er beskrevet i Friluftsrådet (1991). Rød- og gullistede arter I Skjern Å findes en hel række rød- og gullistede arter af fugle, insekter, pattedyr mv., som Danmark er forpligtet til at beskytte i henhold til Biodiversitetskonventionen. Disse arter er behandlet i de forskellige artsgruppers kapitler i denne redegørelse. 3. Natura 2000-områder Lovgrundlag Ved afgørelser efter Vandløbsloven skal der foretages en vurdering af regulativet/planen efter BEK nr af 16. december 2015 om udpegning og administration af internati- 9 Side 71

72 onale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter jf. Habitatdirektivets artikel 6.3. Hvis sejlads medfører forstyrrelser eller ændringer i de vandløbsfysiske forhold kan aktiviteten potentielt påvirke bilag IV-arter samt arter eller naturtyper i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder. For at vurdere påvirkningen laves en foreløbig vurdering efter habitatdirektivet. I den foreløbige vurdering skal der tages udgangspunkt i et forsigtighedsprincip. Hvis det viser sig, at ændringerne i sejladsen på Skjern å vil medføre en væsentlig påvirkning af bilag IV-arter samt arter og naturtyper på udpegningsgrundlag for habitatområder skal der udarbejdes en nærmere konsekvensvurdering. Natura 2000-områder Strækningen af Skjern Å, hvor regulativet for sejlads ønskes ændret starter ved Vestermøllevej umiddelbart nedstrøms Rørbæk Sø, der er beliggende i habitatområdet Store vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet krat (H65). Det nye regulativtillæg vedrører således ikke sejlads inde i habitatområdet, men kun nedstrøms området. Længere nedstrøms løber Skjern Å gennem habitatområdet Skjern Å (H61). Habitatområdet er udpeget på baggrund af en række arter og naturtyper som er nærmere beskrevet i områdernes Natura 2000-planer (Naturstyrelsen 2011). Bevaringsprognosen fremgår af de pågældende områders Natura 2000-planer (Naturstyrelsen 2011a,b). Arter og naturtyper for udpegningsgrundlaget for begge habitatområder er angivet i figur 2 og 3. Strækningen Rørbæk Sø og ned til Borris løber ikke gennem EFfuglebeskyttelsesområder. Figur 2. Udpegningsgrundlag for habitatområdet Store Vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet krat. 10 Side 72

73 Figur 3. Udpegningsgrundlag for habitatområdet Skjern Å. Påvirkning af udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder Påvirkning af udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-område kan enten ske gennem en direkte påvirkning af arterne eller levestederne inde i Natura 2000-området eller en påvirkning udefra og ind i området. Det sidste kan forekomme f.eks. hvis vandrende fiskearter f.eks. laks eller hav-/fjordlampretter på udpegningsgrundlaget går tabt eller oplever forhindringer under vandringen til ynglepladserne. Det nye regulativtillæg vedrører kun sejlads nedstrøms habitatområdet Store Vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet krat. Udpegningsgrundlaget for dette områder vil ikke blive påvirket og vil ikke blive uddybet yderligere. Ved sejlads i habitatområdet Skjern Å vil der kunne forekomme påvirkninger bl.a. en påvirkning af naturtypen Vandløb med vandplanter. Påvirkningen vurderes dog at være forsvindende i forhold til de naturlige forstyrrelser, der forekommer i vandløb gennem året ved store afstrømninger, sedimenttransport, sammenskridning af brinker m.fl. Problemstillingerne omkring kanosejladsens påvirkning af brinkerne, stryg, ophvirvling af bundmateriale og påvirkning af vandplanter er beskrevet flere steder i litteraturen som uproblematisk bl.a. Madsen (2002) og Friluftsrådet (1991). På de stejle skrænter langs vandløbet findes nogle fine forekomster af tør hede og surt overdrev bl.a. med forekomster af bredbægeret ensian og opret kobjælde. I de fugtige lavninger findes der rigkær og elle- og askeskov ses flere steder som galleriskov langs vandløbet. Disse områder forventes ikke at blive berørt, da aktiviteterne i forbindelse med sejladsen i Skjern Å langt overvejende foregår ved overnatnings- og udledningsstederne samt ved isætnings- og ophalingsstederne. Søtyperne vurderes heller ikke at blive berørt, da sejladsen ikke forgår her. Samtidig er det værd at bemærke, at sejlads ikke er angivet i Natura 2000-planen, som værende en trussel for habitatområdet (Naturstyrelsen 2011a). Påvirkning af de tre lampretarter, laks, flagermus odder og vandranke er beskrevet i andre afsnit. Der synes ikke at være nogen indirekte påvirkning forårsaget af sejladsen. 11 Side 73

74 Påvirkning af bilag IV-arter I og ved Skjern Å lever en række bilag IV-arter, der ifølge habitatdirektivet er underlagt streng beskyttelse. Arterne er angivet i nedenstående tabel. Tabel 2 Bilag IV-arter i og ved Skjern Å. Type Art Planter Vandranke Insekter Grøn Kølleguldsmed Krybdyr Markfirben Padder Spidssnudet frø Stor vandsalamander Pattedyr Flagermus Odder Vandranke: Vandranke har størst udbredelse i de nederste strækninger af Skjern å og især i Sydlige Parallelkanal. Arten lever i forstyrrede habitater og favoriseres af f.eks. grødeskæring. Sejlads vurderes ikke at påvirke arten. Grøn Kølleguldsmed: Arten tidligere sjælden i de store jyske vandløb Guden Å, Karup Å og Skjern Å. Igennem de seneste ca år er den i takt med, at vandkvaliteten i især de store vestjyske vandløb er forbedret blevet mere almindelig, og guldsmeden findes i dag udbredt i de vandløb, hvor den tidligere var sjælden. På baggrund af dens sjældne forekomst i det meste af Europa er derfor vigtigt, at arten fortsat sikres gode livsbetingelser og rent vand i de store danske vandløb, hvor den lever (Naturstyrelsen notat til basisanalyse). Arten har gunstig bevaringsprognose og vurderes ikke at kunne påvirkes af sejlads. Stor vandsalamander og spidssnudet frø: Tilknyttet vandhuller men vil kunne findes ved bredden af Skjern Å. Arterne vil ikke blive påvirket. Evt. markfirben vil ikke kunne påvirkes. Flagermus: Skjern Å er levested for en række arter af flagermus. Disse kan dog ikke blive påvirket af de nye sejladsbestemmelser. Odder: Odderen lever ved vådområder, hvor den næsten udelukkende spiser fisk. Den færdes også på land og kan sprede sig over relativt store afstande, også langt fra vand. Den er især nataktiv og er almindelig langs hele Skjern Å. Sejladsen foregår om dagen indtil solnedgang og odderbestandene ved åen vil ikke blive påvirket af sejladsen. Kumulative effekter Der kan være en kumulativ effekt, hvis flere aktiviteter samtidig påvirker arter eller naturtyper i et habitatområde. Det kunne f.eks. være at forstyrrelse af odder (bilag IVart) i sig selv måske ikke udgør et problem, men sammen med andre forstyrrelser f.eks. lystfiskeri kunne udgøre et problem. I forhold til sejladsen vurderes der ikke at være problemstillinger i forhold til de kumulative effekter i forhold til bilag IV-arter eller arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området Skjern Å. 12 Side 74

75 4. Beskyttet natur - 3 Hovedløbet Skjern Å og meget store områder langs åen er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Sejladsen vurderes ikke i sig selv at medføre en tilstandsændring i åen. Brinker vil uundgåeligt blive påsejlet og vandløbsbunden vil kunne blive forstyrret de steder hvor vanddybden er lav. Denne form for forstyrrelse vurderes dog at være helt ubetydelig i forhold til de naturlige forstyrrelser, som foregår i forbindelse med naturlige afstrømninger, sedimenttransport, sammenskridning af brinker m.fl. Et vandløb er overordnet set et forstyrret miljø, hvor dyr og planter er tilpasset årstidens variation i vandhastighed, substrat og plantedække mv. Regulativet for sejladsen starter ved Vester Møllevej umiddelbart nedstrøms Rørbæk Sø. Herefter vil sejladsen vil passere gennem søerne Nedersø, Kulsø, Hastrup Sø og Mes Sø. De beskyttede naturtyper i og ved søerne vurderes ikke at blive påvirket i væsentlig grad af det nye regulativs bestemmelser. I forbindelse med overnatningspladser samt isætning af kanoer og kajakker kan den menneskelige aktivitet påvirke beskyttede tørre naturtyper og fugtige naturområder i tilknytning til åen. Langt størstedelen af disse aktiviteter vil ske i forbindelse med de officielle overnatningspladser, isætnings- og ophalingspladser og derfor vurderes eventuelle ændringer den menneskelige aktivitet forårsaget af regulativændringen at være uden betydning og vil ikke kunne medføre en tilstandsændring i de beskyttede naturtyper. Ved etablering af nye ophalings- og overnatningspladser vil kommunerne skulle vurdere om aktiviteterne kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven. Det er dog konkret sagsbehandling. 5. Fredninger mv. På strækningen fra Rørbæk sø og ned til Borriskrog Bro løber Skjern Å forbi fredede områder bl.a. fredningen ved Sandfeld, Arnborg Hede, Hjøllund Bæk, Skarrild Kirke og Karstoft Å. Det nye regulativ for sejlads vurderes ikke at få betydning for de fredede områder. 6. Konklusion De nye regler for sejlads på Skjern Å vil medføre ændringer i hvordan og hvornår sejladsen i fremtiden vil foregå på åen. Der vil således også ske ændringer i hvordan og hvornår sejladsen vil påvirke miljøet i og ved åen. Påvirkningen af fuglelivet er forsøgt minimeret ved at fastlægge en periode i fuglenes yngletid, hvor sejlads på strækningen er forbudt. Den samlede påvirkning af vandløbets fysiske forhold, søerne, dyre og plantelivet vurderes dog samlet set at være marginal. Det nye regulativ vil derfor ikke i sig selv eller i kumulation med andre projekter eller aktiviteter skade beskyttet natur, fredede områder, bilag IV-arter, rødlistede arter, gullistede arter eller arter og naturtyper i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder. Det vurderes også, at tilladelsen ikke vil hindre opnåelse af gunstig bevaringsprognose for arterne eller naturtyperne i EF-habitatområder. Der er således ikke behov for at udarbejde en nærmere konsekvensvurdering. 13 Side 75

76 7. Referencer Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur Den danske rødliste - Danmarks Miljøundersøgelser, [2004]-. Findes på: Friluftsrådet Friluftsliv Sejlads på større vandløb. Om tursejlads med kano. Bilagsrapport B. Arbejdsgruppe vedr. Sejlads på større vandløb. Grell Fuglenes Danmark, Gads Forlag. Laursen, K., Holm, T.E Forstyrrelser af fugle ved menneskelig færdsel en oversigtsartikel. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 105 (2011) s Madsen, B.L På sø og Å. Temanummer omkring sejlads på vandløb. Kaskelot nr. 136, Biologforbundet blad. Naturstyrelsen 2011a. Natura 2000-plan Skjern Å. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Naturstyrelsen 2011b. Natura 2000-plan Store Vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Holtum Ådal øvre del. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Naturstyrelsen Vandplan Hoved vandopland 1.8. Ringkøbing Fjord, Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Petersen, T.K Forvaltning af kano- og kajaksejlads på større danske vandløb belyst ved casestudie af Susåen. Specialeprojekt i landskabsforvaltning - Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Vejle Amt Laksefiskene og kanosejladsen i Gudenåen opstrøms Mossø. Rapport fra Vejle Amt, Teknik og Miljø. Vejle Amt Vurdering af bestandene af laksefisk i Gudenåens hovedløb Dokument af Jan Nielsen, Ferskvandsafdelingen i Vejle Amt. 14 Side 76

77

78 Bilag 3 Ordensregler for sejlads på Skjern Å Ved sejlads er det ikke tilladt at: Sejle i sammenbundne Kanoer Sejle mod brinkerne Sejle i områder med tagrør Udvise støjende adfærd Tage ophold udenfor de anviste raste- og overnatningspladser. Kortvarig landgang er dog tilladt på udyrkede og uhegnede arealer, hvorved bemærkes, at arealer der afgræsses, anses for hegnede uanset om der er hegn langs vandløbet Tænde bål, udover hvad der er tilladt på overnatningsstederne Beskadige eller gøre fortræd på hegn, afgrøder, beplantninger, husdyr eller vildt Henkaste affald, alt affald skal lægges i de opstillede affaldsstativer Fiske fra fartøjet Side 78

79

80 Regulativtillæg for sejlads på det offentlige vandløb Skjern Å Rørbæk Sø - Borris Forår 2016 Side 80

81 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Grundlaget for tillægsregulativet... 3 Ændringer i sejladsbestemmelserne og konsekvenser... 3 Udløbet fra Rørbæk Sø til kommunegrænsen mellem Herning Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune... 3 Kommunegrænse mellem Herning Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune til Borris... 4 Særligt for strækningen Kulsø/Nedersø til Hastrup Rast... 5 Naturvurdering... 6 Bestemmelser om sejlads fra Rørbæk sø til kommunegrænsen mellem Herning kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune... 6 Særlige bestemmelser om sejlads på Kulsø/Nedersø til Hastrup Rast... 7 Bestemmelser om sejlads fra kommunegrænsen mellem Herning Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune til Borris... 8 Fælles bestemmelser... 8 Regulativtillæggets ikrafttræden... 9 Bilag Side 81

82 Grundlaget for tillægsregulativet Nærværende tillæg er udarbejdet i henhold til Vandløbslovens 4, stk. 3, der omhandler vandløbsmyndighedens mulighed for at fastsætte begrænsning i sejladsretten og tillade sejlads med motordrevne småfartøjer. Regulativtillægget omfatter strækningen af Skjern Å fra udløbet ved Rørbæk Sø til Borriskrog Bro. Strækningen gennemløber søerne Nedersø, Kulsø, Hastrup Sø og MES. Skjern Å gennemløber på strækningen Vejle, Ikast-Brande, Herning og Ringkøbing-Skjern kommuner, og danner på flere strækninger grænsevandløb mellem disse. Ændringer i sejladsbestemmelserne og konsekvenser Tillægsregulativet ændrer kun de nugældende regulativers bestemmelser om sejlads. Det drejer sig om følgende dokumenter: Kapitel 6. Bestemmelser om sejlads, Skjern Å, Regulativ for amtsvandløb nr. 1, Ringkjøbing Amt, oktober 1992 Kapitel 6. Bestemmelser om sejlads, Regulativ for Skjern Å, Rørbæk Sø- Arvad Mølle, Amtsvandløb nr. 11, Vejle Amt, juni Regulativtillæg for Hastrup Å, Amtsvandløb nr. 11 i Vejle Amt og amtsvandløb nr. 37 i Ringkjøbing Amt, februar Tillægsregulativ for alle amtsvandløb i Vejle Amt vedrørende udlejningssejlads, Vejle amt, februar Tilladelse til Sejlads på Nedersø og Kulsø (18. august 1992, Vejle Amt) vedrørende Kulsølejrens sejlads på søerne. Fra Borriskrog Bro til udløbet i Ringkøbing Fjord reguleres sejladsen i Skjern Å efter Bekendtgørelse nr om offentlighedens adgang og rekreative brug af Naturområdet Skjern Enge, december Udløbet fra Rørbæk Sø til kommunegrænsen mellem Herning Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune I de hidtidige sejladsbestemmelser har der været begrænsning i antallet af udlejningskanoer på 60 stk. fra Arvad Mølle til Skarrild og 65 kanoer fra Skarrild til Borris. På samme strækning gælder en gæstemærkeordning med 25 tilladelser. På den øverste strækning (i det tidligere Vejle Amt) fra Rørbæk Sø til Arvad Mølle har der ikke været beskrevet en øvre grænse, men kun at udlejningsvirksomhed krævede tilladelse af vandløbsmyndigheden. Sejlads på søerne Kulsø og Nedersø har ikke tidligere været omfattet af regulativet. Med fastsættelse af nedenstående antal udlejningsfartøjer på 75 stk. gældende for hele strækningen fra Rørbæk Sø til kommunegrænsen mellem Herning kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune - er der nu givet en ny øvre grænse for, hvor mange fartøjer der samtidigt kan være til stede på vandløbet. 3 Side 82

83 Gæstemærkeordningen fastholdes uændret på 25 stk. og gælder nu ligesom for erhvervsudlejningens vedkommende hele strækningen fra Rørbæk Sø til kommunegrænsen mellem Herning og Ringkøbing-Skjern Kommune. Tidspunktet for sejlads ændres på strækningen fra Rørbæk Sø til kommunegrænse mellem Herning Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune fra tidsrummet kl til tidsrummet kl (dog senest til solnedgang såfremt dette er før kl ). I de hidtidige sejladsbestemmelser har sejlads på strækningen fra Rørbæk Sø til Arvad Mølle været tilladt i perioden 16. juni til 31. december i tidsrummet kl , mens sejlads på strækningen fra Arvad Mølle til kommunegrænsen mellem Herning og Ringkøbing-Skjern kommuner har været tilladt fra 16. juni til 30. september i tidsrummet kl Med de nye sejladsbestemmelser ændres perioden på strækningen fra Arvad Mølle til kommunegrænsen mellem Herning Kommune og Ringkøbing-Skjern kommune, således at der nu kan sejles fra 16. juni til 31. december. Begrænsningerne i sejladsperioden fra 16. juni til 31. december gælder med de nye sejladsbestemmelser således hele strækningen fra Rørbæk Sø til kommunegrænsen mellem Herning og Ringkøbing-Skjern Kommune. Det vurderes, at ændringer i antallet af udlejningsfartøjer ikke vil have en væsentlig påvirkning af interessenterne langs Skjern Å. Det vurderes ligeledes, at den udvidede sejladsperiode ikke vil have en væsentlig påvirkning af interessenterne langs Skjern Å, idet der forventes en meget begrænset sejlads i perioden 1. oktober 31. december. For naturvurderingen se bilag 2. Kommunegrænse mellem Herning Kommune og Ringkøbing- Skjern Kommune til Borris I de hidtidige sejladsbestemmelser har der været en begrænsning i antallet af udlejningskanoer på 65 kanoer fra Skarrild til Borris. På samme strækning gælder en gæstemærkeordning med 25 tilladelser. Fremover er der ingen begrænsninger i antallet af udlejningsfartøjer, og sejlads med egne fartøjer er ikke omfattet af gæstemærkeordningen. Der fastsættes ingen øvre grænse for antallet af fartøjer på strækningen. Hvis der mod forventning opstår problemer med antallet af fartøjer, kan Ringkøbing-Skjern Kommune fastsætte regler for erhvervsmæssig bådudlejning på strækningen fra kommunegrænsen mellem Herning og Ringkøbing-Skjern kommuner og ned til Borriskrog. I de hidtidige sejladsbestemmelser har sejlads været tilladt i perioden 16. juni til 30. september i tidsrummet kl Fremover ændres sejladsbestemmelserne fra kommunegrænsen mellem Herning Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune til Borris (Borriskrog Bro) så sejlads må finde sted i perioden 16. juni til 28. (29.) februar fra kl til solnedgang, dog senest kl Side 83

84 De nye sejladsbestemmelser på denne strækning læner sig således op af bestemmelserne for sejlads på strækningen fra Borris (Borriskrog Bro) og til Ringkøbing Fjord, jf. Bekendtgørelse nr om offentlighedens adgang og rekreative brug af Naturområdet Skjern Enge, december Det vurderes, at ændringerne i sejladsbestemmelserne mht. antallet af udlejningsfartøjer ikke vil have en væsentlig påvirkning af interessenterne langs Skjern Å. Det vurderes ligeledes, at den udvidede sejladsperiode over året ikke vil have en væsentlig påvirkning af interessenterne langs Skjern Å, idet der forventes en meget begrænset sejlads i perioden 1. oktober 28. (29.) februar. Det samme gælder udvidelsen af den daglige åbningstid, der vurderes at have begrænset effekt. For naturvurderingen se senere afsnit eller den fulde naturvurdering i Bilag 2. Særligt for strækningen Kulsø/Nedersø til Hastrup Rast Kulsø Spejdercenter har i henhold til tilladelse af 18. august 1992 fra tidligere Vejle Amt haft en udvidet tilladelse til Sejlads på søerne Kulsø og Nedersø samt strækningen fra Kulsø/Nedersø til Hastrup Rast I tilladelsen har det været muligt at sejle med: 6 små robåde på Nedersø og Kulsø nogle få gange i tidsrummet 1. januar til 15.juni, 10 kanoer på strækningen Kulsø til Hastrup Rast nogle få gange i tidsrummet 1. maj til 15. juni og maksimalt 4 sejljoller på Nedersø og Kulsø ved enkelte sejladser i tidsrummet 1. maj til 15. juni. For søerne Kulsø, Nedersø, Hastrup Sø, strækningen af Skjern å mellem søerne samt strækningen mellem Hastrup Sø og Hastrup Rast fastsættes der fremover en grænse for antallet af fartøjer på 20 stk. ud over de i regulativet fastsatte udlejningskanoer (75 stk.) og gæstemærker (25 stk.) De 20 stk. fartøjer kan kun benyttes af Kulsø Spejdercenter samt skoler og institutioner. Fartøjerne må ikke bruges til udlejningsvirksomhed. Såfremt Kulsø Spejdercenter samt skoler og institutioner skal bruge mere end de 20 stk. fartøjer til sejlads på søerne, skal der købes gæstemærker til disse fartøjer, jf. bestemmelserne herom. På strækningen nedstrøms Hastrup Rast til kommunegrænsen mellem Herning Kommune og Ringkøbing Skjern Kommune skal der købes gæstemærker til sejlads i egne fartøjer. Sejladsperioden på søerne Kulsø og Nedersø er fortsat tilladt hele året for de 20 styk fartøjer omtalt i dette afsnit, al anden sejlads på søerne skal følge den i regulativet fastsatte termin. Det daglige tidsrum fastsættes til tidsrummet kl til (dog senest til solnedgang, såfremt dette er før kl ). Tidligere lød tilladelsen på tidsrummet kl til i dagtimerne. 5 Side 84

85 Sejladsperioden for strækningen af Skjern Å mellem Kulsø/Nedersø til Hastrup Rast for de 20 styk fartøjer omtalt i dette afsnit er også fremover tilladt i perioden 1. maj til 31. december. Det daglige tidsrum fastsættes til tidsrummet kl (dog senest til solnedgang såfremt dette er før kl ). Tidligere lød tilladelsen på tidsrummet kl til i dagtimerne. På strækningen af Skjern Å mellem Kulsø/Nedersø og Hastrup Sø må der ikke sejles modstrøms, dvs. mod vandets bevægelsesretning. Det vurderes, at ændringerne i sejladsbestemmelserne mht. antallet af fartøjer og tilføjelsen af skoler og institutioner ikke vil have en væsentlig påvirkning af interessenterne langs Skjern Å. Det vurderes ligeledes, at den udvidede sejladsperiode ikke vil have en væsentlig påvirkning af interessenterne langs Skjern Å, idet der forventes en meget begrænset sejlads i perioden 1. oktober-31. december. For naturvurderingen se senere afsnit eller den fulde naturvurdering i Bilag 2. Naturvurdering Der er udarbejdet en naturvurdering i forbindelse med revision af sejladsbestemmelserne for Skjern Å mellem Rørbæk Sø og Borris (se bilag 2). Det fremgår af naturvurderingen, at de nye sejladsbestemmelser ikke i sig selv eller i kumulation med andre projekter eller aktiviteter vil skade beskyttet natur, fredede områder, bilag IV-arter, rødlistede arter, gullistede arter eller arter og naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områder. Det vurderes, at sejladsbestemmelserne ikke vil hindre gunstig bevaringsstatus for arterne eller naturtyperne i EF-habitatområder. Der er således ikke behov for at udarbejde en nærmere konsekvensvurdering. Bestemmelser om sejlads fra Rørbæk sø til kommunegrænsen mellem Herning kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune 1. Det er kun tilladt at sejle på vandløbet med ikke-motordrevne småfartøjer som robåde, kajakker, kanoer og stand-up-paddle-boards (SUP), dog med undtagelserne i punkt Sejladsen må kun finde sted i perioden 16. juni til 31. december og indenfor tidsrummet fra kl til kl (dog senest til solnedgang, såfremt dette er før kl ). 3. Sejladsen må ikke udøves uden registrering og tilladelse hos vandløbsmyndigheden. Registreringen foretages digitalt, og tilladelsen skal placeres på fartøjet på et synligt sted. 6 Side 85

86 4. Antallet af udlejningskanoer er fastsat til maksimalt 75 fartøjer, der må befinde sig på strækningen. Tildelingen af udlejningskoncessioner foretages af vandløbsmyndighederne ved udbud. 5. Sejlads i eget fartøj reguleres via en gæstemærkeordning. Antallet af gæstemærker er fastsat til 25 stk. Der opkræves administrationsgebyr i forbindelse med ordningen. 6. Lodsejere (bredejere) har mulighed for at rekvirere tilladelse til maksimalt 2 fartøjer, der må sejle på strækningen indenfor de angivne periode- og tidsbegrænsninger under pkt. 2. Sejladsretten er kun til eget brug og må ikke gøres til genstand for udlejning af fartøjet. Lodsejere skal lade sig elektronisk registrere og alle sejladser skal indmeldes digitalt. Ved misbrug kan retten til sejlads inddrages af vandløbsmyndigheden. Muligheden for at rekvirere tilladelse til sejlads gælder lodsejere (bredejere) indenfor regulativets afgrænsning samt lodsejere på strækningen fra Borriskrog og indtil udløbet af Skjern Å. 7. Begrænsningerne i sejladsretten (pkt. 1-3) gælder ikke for vandløbsmyndighedens sejlads i forbindelse med tilsyn og vedligeholdelse og ej heller for personer eller foreninger, der med fiskerimyndighedernes tilladelse udøver fiskepleje (elektrofiskeri, udsætninger o. lign.) i vandløbet. Til sejlads af denne karakter kan der benyttes motordrevne småfartøjer. Særlige bestemmelser om sejlads på Kulsø/Nedersø til Hastrup Rast 8. Spejdercentret Kulsø samt skoler og institutioner i Ikast-Brande og Vejle kommuner har mulighed for sejlads udelukkende på Kulsø/Nedersø og Hastrup Sø i egne ikke-motordrevne fartøjer, idet adgangsforholdene til søerne skal aftales med lodsejerne omkring søen. Dog kan der som sikkerhedselement benyttes et el-motoriseret ledsagerfartøj i forbindelse med sejlads eller vandaktiviteter. 9. Der må maksimalt sejle 20 stk. fartøjer på samme tid på søerne udover de i regulativet fastsatte udlejningskanoer (75 stk.) og fartøjer med gæstemærker (25 stk.). 10. De 20 stk. fartøjer kan kun benyttes af Kulsø Spejdercenter samt skoler og institutioner og må ikke bruges til udlejningsvirksomhed. 11. Sejlads på Kulsø og Nedersø er tilladt hele året indenfor tidsrummet kl (dog senest til solnedgang, såfremt dette er før kl ). 12. På strækningen af Skjern Å mellem Kulsø/Nedersø og Hastrup Sø må der ikke sejles modstrøms. 7 Side 86

87 13. Sejlads må ikke udøves uden registrering og tilladelse hos vandløbsmyndigheden. Registreringen foretages digitalt, og tilladelsen skal kunne forevises på forlangende. Ved misbrug kan retten til sejlads inddrages af vandløbsmyndigheden. Bestemmelser om sejlads fra kommunegrænsen mellem Herning Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune til Borris 14. Det er kun tilladt at sejle på vandløbet med ikke-motordrevne småfartøjer som robåde, kajakker, kanoer og stand up paddle boards (SUP), dog med undtagelserne i punkt Sejladsen må kun finde sted i perioden 16. juni til og med 28. (29.) februar fra kl til solnedgang, dog ikke længere end til kl Ringkøbing-Skjern Kommune kan ved behov fastsætte regler for erhvervsmæssig bådudlejning på strækningen fra kommunegrænsen og ned til Borriskrog. 17. Lodsejere (bredejere) har mulighed for at rekvirere tilladelse til maksimalt 2 fartøjer, der må sejle på strækningen opstrøms kommunegrænsen mellem Herning Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune indenfor de angivne periode- og tidsbegrænsninger under pkt. 15. Sejladsretten er kun til eget brug og må ikke gøres til genstand for udlejning af fartøjet. Lodsejere skal lade sig elektronisk registrere og alle sejladser skal indmeldes digitalt. Ved misbrug kan retten til sejlads inddrages af vandløbsmyndigheden. Muligheden for at rekvirere tilladelse til sejlads gælder lodsejere (bredejere) indenfor regulativets afgrænsning samt lodsejere på strækningen fra Borriskrog og indtil udløbet af Skjern Å. 18. Begrænsningerne i sejladsretten (pkt ) gælder ikke for vandløbsmyndighedens sejlads i forbindelse med tilsyn og vedligeholdelse og ej heller for personer eller foreninger, der med fiskerimyndighedernes tilladelse udøver fiskepleje (elektrofiskeri o.l.) i vandløbet. Til sejlads af denne karakter kan der benyttes motordrevne småfartøjer. Fælles bestemmelser 19. Den, der lovligt spærrer for sejlads, skal anvise anden adgangsvej over sin ejendom. 20. Det er ikke tilladt at sejle modstrøms i Skjern Å på strækningen fra udløbet ved Rørbæk Sø til Borriskrog Bro. 21. Vandløbsmyndigheden kan i særlige tilfælde fravige sejladsbestemmelserne, hvis det skønnes miljømæssigt forsvarligt. 8 Side 87

88 22. Overtrædelse af sejladsbestemmelserne straffes med bøde i henhold til gældende retsregler. Ved misbrug kan retten til sejlads inddrages af vandløbsmyndigheden. Regulativtillæggets ikrafttræden Nærværende tillæg til regulativet for Skjern Å bekendtgøres og fremlægges til gennemsyn i 8 uger med adgang til at indgive eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Regulativtillægget skal vedtages af Vejle Kommune, Ikast-Brande Kommune, Herning Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune og træder i kraft 4 uger efter offentliggørelse af dets vedtagelse i alle fire kommuner. Dersom der indgives klage over regulativtillægget, træder dette dog først i kraft, når klagesagen er afgjort. Bilag 1. Oversigtskort, sejlads på Skjern Å 2. Naturvurdering i forbindelse med revision af sejladsbestemmelser for Skjern å mellem Rørbæk Sø og Borris 3. Ordensregler for sejlads på Skjern Å 9 Side 88

89

90 Side 90

91

92 Side 92

93

94 Side 94

95

96 ! " # $! % & ' ' ( ) * +, + -. & ' / 0 1, / : ( ; < = > q r s t u v r s w x r y z u { u r u } ~ r y ƒ ~ r y v v w y ˆ Š Œ Ž Š Œ Š Š š Š œ š ž Ÿ Š Ž Ÿ œ A B C D C E F G H I J K L M N O P Q O P Q R S T U V V W W X Y Z [ O \ U Y ] ^ [ _ ` Y O a Q b Q ] Q O \ Y c d a U e e e c ` Y O a Q b Q ] Q O \ Y c d a U f X g h i T S i j S S k l m h n j T o W o W k T i p Side 96

97

98 RAPPORT Budgetlægnings- procedure for perioden Godkendt af Økonomi- og Erhvervsudvalget den 2. februar 2016 Side 98

99 Budgetlægningsprocedure Side 2 Side 99

100 Budgetlægningsprocedure Side 3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Videreudvikling af økonomistyringen... 5 Udviklingsprojekt tværfaglig styring... 5 De aktuelle forudsætninger... 6 Budgetansvar... 7 Budgetrammer... 7 Budgetmateriale... 7 Forslag til nye tiltag/aktivitetsændringer... 8 Forslag DUT-reguleringer... 9 Pris- og lønudvikling... 9 Administrativ budgetlægning...10 Tilretning af budgettet...10 Anlæg...10 Aflevering til Viden og Strategi...11 Tidsplan...11 Takster...12 Politisk behandling af budgettet...13 Fagudvalgsbehandling i foråret...13 Politisk behandling efter sommerferien...13 Budgetkonferencen...13 Budgetdrøftelse i MED-organisationen...13 Årscyklus...14 Efter budgetvedtagelsen...15 Overordnet tidsplan...16 Tidsplan for budgetlægning...16 Tidsplan for budgetopfølgning/økonomirapportering...18 Bilag: Skema til nye tiltag/aktivitetsændringer med effektvurderinger (skema 1). Skema til DUT-sager (skema 2). Skema til finansieringsforslag (skema 3) Skema til anlægsprojekter (skema 4). Vejledning til udfyldelse af skemaer. Årscyklus. Side 100

101 Budgetlægningsprocedure Side 4 Indledning Naturens Rige : De overordnede pejlemærker for Ringkøbing-Skjern Kommunes budgetlægning er kommunens vision Naturens Rige og de nye politikker. Visionen er: Neden for er skitseret, hvordan implementeringen af visionen skal ske I den nye vision er der fokus på Vækstjydernes hjem Et liv i balance Natur med pladsgaranti Værtens bedste historie I Direktionens strategiplan fremgår der følgende overordnede målsætninger: Vi nytænker kerneopgaven i samarbejde med borgeren Der tilstræbes i højere grad at koordinere på tværs i organisationen. De udarbejdede politikker og handlingsplaner er blevet vedtaget og er på vej til at blive implementeret. Der vil blive gennemført en opfølgning pr. 1. oktober Organisation og styringskæde: Ringkøbing Skjern Kommune er organiseret ved en tværgående Direktion, 6 fagområder og 3 stabsområder. Under fagområderne er der en lang række institutioner. Organisationen er værdibaseret, hvor vægten ligger på værdier frem for kontrol og regler. Side 101