Naturvurdering i forbindelse med revision af sejladsbestemmelser. Sø og Borris. Notat. Januar 2016

Transkript

1 Returadresse By, Land og Kultur - Land og Vand Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Klaus Kevin Kristensen Direkte telefon E-post klaus.kristensen@rksk.dk Dato 19. januar 2016 Sagsnummer Naturvurdering i forbindelse med revision af sejladsbestemmelser for Skjern Å mellem Rørbæk Sø og Borris Notat Januar 2016 Udarbejdet af Klaus Kevin Kristensen Land, By og Kultur Ringkøbing-Skjern Kommune

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Beskrivelse af regulativet Skjern Å miljøtilstand Natura 2000-områder Beskyttet natur Fredninger mv Konklusion Referencer...14 Laks på forsiden: Akvarel af Jens Overgaard Christensen til Ringkøbing-Skjern Kommune. 2

3 1. Beskrivelse af regulativet Ændring af sejladsbestemmelser I et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern, Herning, Ikast-Brande og Vejle kommuner er det besluttet at udarbejde nye bestemmelser for sejlads i Skjern Å på strækningen fra Rørbæk Sø til Borris (Borriskrog Bro). De nye bestemmelser er udarbejdet som et regulativtillæg. Tillægget til regulativet er udarbejdet i henhold til Vandløbslovens 4, stk. 3 (LBK 1208 af 30/9 2013), der omhandler vandløbsmyndighedens mulighed for at fastsætte begrænsning i sejladsretten og tillade sejlads med motordrevne småfartøjer. I de hidtidige sejladsbestemmelser har der været begrænsning i antallet af daglige udlejningskanoer på 60 stk. fra Arvad Mølle til Skarrild og 65 kanoer fra Skarrild til Borris (Borriskrog Bro). På samme strækning gælder en gæstemærkeordning med 25 tilladelser gældende for hele strækningen. På den øverste strækning (i det tidligere Vejle Amt) fra Rørbæk Sø til Arvad Mølle har der ikke været beskrevet en øvre grænse, men kun at udlejningsvirksomhed krævede tilladelse af vandløbsmyndigheden. Sejlads på søerne Kulsø og Nedersø har ikke tidligere været omfattet af disse begrænsninger. Med fastsættelse af nedenstående antal udlejningsfartøjer på 75 stk. - gældende for hele strækningen fra Rørbæk Sø til kommunegrænsen mellem Ringkøbing-Skjern og Herning Kommune, er der nu givet en ny øvre grænse for hvor mange fartøjer, der kan være til stede på vandløbet. Gæstemærkeordningen fastholdes uændret på 25 stk., og gælder nu (ligesom erhvervsudlejningen) hele strækningen fra Rørbæk Sø til kommunegrænsen mellem Ringkøbing-Skjern og Herning Kommune. Fra kommunegrænsen mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Herning Kommune og ned til Borris (Borriskrog Bro) vil der fremover ikke være krav om registreringsmærker/gæstemærker. Dette er dog kun en strækning på ca. 5,3 km. For søerne Kulsø, Nedersø og Hastrup Sø fastsættes der nu en grænse på antallet af fartøjer på 20 stk ud over det førnævnte antal udlejningsfartøjer og gæstefartøjer. Disse yderligere fartøjer er forbeholdt Spejdercentret Kulsø samt skoler og uddannelsesinstitutioner. Dette er en skærpelse i forhold tidligere, hvor der ikke var restriktioner på søerne. De nærmere bestemmelser for sejladsen fremgår af regulativet. Naturområdet Skjern Enge strækker sig fra Borris (Borriskrog Bro) og ned til udløbet af Skjern Å inden for afgrænsningen af Ringkøbing-Skjern Kommune. I dette område er der heller ikke krav om registreringsmærker/gæstemærker. Sejladsen i Skjern Naturområde er reguleret af en bekendtgørelse udstedt af Miljøministeriet (BEK nr af 14/ ). 3

4 Det nye regulativ er på en række områder blevet justeret så reglerne for sejlads inden for kommunegrænsen i Ringkøbing-Skjern Kommune bliver gjort mere ensartet, og på flere områder svarer til reglerne i Naturområdet Skjern Enge. Åbningsperiode og åbningstid kommer derfor til at blive ens på hele strækningen af Skjern Å inden for Ringkøbing-Skjern Kommune, og der er ikke krav om registreringsmærker/gæstemærker. Kommunen kan dog ved behov fastsætte regler for erhvervsmæssig bådudlejning på strækningen fra kommunegrænsen og ned til Borriskrog. Der er således en håndbremse, hvis antallet af sejladser giver problemer. Der er en tilsvarende håndbremse på de statslige strækninger. Udlejningsfartøjer maks Gæstemærker maks Åbningsperiode over året Åbningstid på dagen Skjern Enge til Borriskrog (Ikke omfattet af regulativet) Borriskrog til Kommunegrænse Her- Skjern Kommunegrænse ning/ringkøbing- Herning/Ringkøbing- Skjern til udløbet af Rørbæk Sø Særligt gældende for Kulsø, Nedersø samt strækningen mellem Kulsø og Hastrup Ingen Ingen 75 stk Yderligere 20 stk ud over de stk Rast før nævnte fartøjer. Gældende for Kulsø Spejdercenter, skoler og institutioner i Vejle og Ikast-Brande Kommune 16/6-28/2 (29/2) 16/6-28/2 (29/2) 16/6-31/12 Hele året i Kulsø og Nedersø 7-solnedgang, dog senest kl solnedgang, dog senest kl eller til solnedgang, hvis denne er før kl. 18-1/5-31/12 på strækningen mellem Kulsø og Hastrup Rast 8-18 eller til solnedgang, hvis denne er før kl. 18 Tabel 1. Fremtidige sejladsregler inkl. Skjern Enge, der er omfattet af særskilt lovgivning. Tidspunktet for sejlads ændres fra kl til 7-solnedgang (dog senest kl 20) for regulativets strækninger i Ringkøbing-Skjern Kommune. Strækningen Rørbæk Sø til kommunegrænsen mellem Herning/Ringkøbing-Skjern fra 8-18 eller til solnedgang, hvis denne er før klokken 18. Den hidtidige åbningsperiode har ligget fra 16. juni til og med 31. december for strækningen Rørbæk Sø til Arvad Mølle og 16. juni til og med 30. september for strækningen Arvad Mølle til Borris. Den nye åbningsperiode kommer til at ligge fra 16. juni til 31. december på strækningen fra Rørbæk Sø og ned til Kommunegrænsen mellem Herning/Ringkøbing-Skjern Kommune. Fra denne kommunegrænse og ned til Borris (Borris Krog Bro) bliver åbningsperioden fra 16. juni til 28. (29.) februar). Åbningsperioden bliver således væsentlig udvidet. 4

5 For søerne Kulsø, Nedersø og ned til Hastrup Rast er der særlige regler, som er beskrevet i regulativet. Lodsejere (bredejere) langs åen har mulighed for at rekvirere tilladelse til maks 2 fartøjer. Dette er en skærpelse i forhold til tidligere, hvor lodsejerene ikke behøvede tilladelse til sejlads. Dette gælder også strækninger i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor der ellers ikke fastsættes krav om registreringsmærker/gæstemærker. Ved at rekvirere en lodsejertilladelse vil lodsejerne i Ringkøbing-Skjern Kommune kunne isætte en kano i vandet opstrøms kommunegrænsen Herning/Ringkøbing-Skjern, hvor der er krav om om registreringsmærker/gæstemærker og efterfølgende sejle ned til deres matrikler i Ringkøbing-Skjern Kommune. Regulativets afgrænsning Regulativtillægget omfatter strækningen af Skjern Å fra udløbet ved Rørbæk Sø (Vestermøllevej) til Borriskrog Bro. Strækningen indeholder også søerne Nedersø, Kulsø, Hastrup Sø, Mes Sø. Skjern Å gennemløber på strækningen Vejle, Ikast-Brande, Herning og Ringkøbing-Skjern kommuner, og danner på flere strækninger grænsevandløb mellem disse. Figur 1. Oversigtskort over strækningen af Skjern Å fra Rørbæk Sø til Borriskrog Bro. Start og slut for regulativændringen er markeret med rødt. Regulativet vedrører kun hovedløbet Skjern Å og ikke de mange tilløb. 2. Skjern Å miljøtilstand Vandplan Vandplan for Ringkøbing Fjord er endelig blevet vedtaget d. 30. oktober 2014 (Naturstyrelsen 2014). Denne er derfor retmæssige administrationsgrundlag for kommunernes forvaltning af vandområderne i Ringkøbing Fjord og fjordens opland. 5

6 Økologisk tilstand Fra Rørbæk sø og ned til Borris er Skjern Å s nuværende økologiske tilstand i henhold til vandplanen overvejende høj økologisk tilstand mens enkelte strækninger har god økologisk tilstand. Kun en meget kort strækning ved Ejstrupholmvej har moderat økologisk tilstand. Miljømålet er som minimum god økologisk tilstand. Dette betyder, at faunaklassen målt som DVFI (Dansk Vandløbsfaunaindeks) skal ligge på mindst 5 eller 6 når miljømålet er god økologisk tilstand og 7 ved høj økologisk tilstand. Skjern Å gennemløber på strækningen både Rørbæk Sø, Rørbæk Lillesø, Kulsø, Nedersø, Hastrup Sø og Mes Sø. Miljøtilstanden i søerne vil ikke påvirkes af sejlads under normale omstændigheder, og derfor vil tilstanden ikke blive uddybet yderligere. De nærmere miljømål fremgår af vandplanen. Påvirkning af planter og dyr Påvirkninger Antallet af tilladte udlejningsfartøjer vil fremover blive 75 stk./dag og gæstetilladelser 25 stk./dag på strækningen Rørbæk Sø til kommunegrænsen mellem Herning/Ringkøbing-Skjern. Således vil der i sejladsperioden fra 16. juni og indtil slutningen på sæsonen i teorien kunne findes op til 100 fartøjer på en given strækning åen i ovennævnte forløb. I praksis vil dette dog næppe forekomme, da sejladsen vil være fordelt på åen. Samtidig vil antallet være skævt fordelt i forhold til både tid og sted. Fra kommunegrænsen mellem Herning/Ringkøbing-Skjern og ned til Borris (Borriskrog) er der ikke fastsat et loft over antallet af fartøjer. I praksis har antallet af sejladser hidtil været lavt på de nederste stræk af Skjern Å. Det kan stige lidt som følge af den nye ophalingsplads ved Ahlergårde, men stigningen forventes at være beskeden. Det forventes, at denne ophalingsplads fremadrettet vil blive benyttet i stigende omfang, men især af kanoer som er sat i vandet i Herning Kommune i områder med et fastsat loft. Antallet af sejladser nedstrøms Ahlergårde forventes at forblive på et moderat-lavt niveau fremadrettet. Hvis antallet mod forventning giver anledning til problemer, er der i regulativet fastsat en håndbremse, der muliggør fastsættelse af et loft for regulativets strækninger i Ringkøbing-Skjern Kommune. Sejladsperioden udvides betydeligt for strækningen fra Arvad Mølle til Borris (Borriskrog). Fra kommunegrænsen mellem Herning/Ringkøbing Skjern og ned til Borris udvides desuden den daglige åbningstid så den fremadrettet svarer til åbningstiden på strækningerne i Skjern Enge. Den sidste strækning er dog kun en strækning på ca. 5,3 km. På strækningen fra Rørbæk Sø og indtil Arvad Mølle i det tidligere Vejle Amt er åbningsperioden uændret indtil 31. december. Følgende påvirkninger af naturområder og/eller arter er blevet beskrevet i forbindelse med kano/kajaksejlads (bl.a. Madsen 2002, Friluftsrådet 1991, Petersen 2001). Påvirkning af stryg / gydebanker og dyrelivet heri. Påvirkning af bredder/brinker. Ophvirvling af bundmateriale. Påvirkning af plantevækst. Påvirkning af fuglelivet. Påvirkning af pattedyr (især odder). 6

7 Det nye regulativ medfører en betydelig forøgelse i åbningsperioden over året, hvilket vil betyde, at der kan forekomme sejlende i efteråret og vinterhalvåret. Det forventes dog, at det kun vil være yderst få sejlende, som vil komme til at benytte vinterhalvåret og formentlig udelukkende enkelte kajakker eller lignende fartøjer og med erfarne roere iklædt udstyr til koldt vand. Sejlads i kano praktiseres kun sjældent i vinterhalvåret. Det er således ikke realistisk at forestille sig betydlig sejladsaktivitet på denne årstid, hvor dagene samtidig er korte og evt. sejlads typisk vil være i weekender. Fisk I forbindelse med sejlads kan kanoer og kajakker støde på lavvandede stryg, hvilket kan medføre en fysisk omlejring af grus og sten i strygene, ligesom yngel og småfisk vil kunne forstyrres. For at undersøge problemstillingerne omkring sejlads har Vejle Amt i 1994 og i 1999 foretaget undersøgelser af sejladsens påvirkning af fisk i Gudenåen (Vejle Amt 1999, 1994). Ved disse undersøgelser har det dog ikke været muligt at påvise noget negativ effekt af kanosejladsen på åens stallinger og ørred, selvom undersøgelsen blev foretaget på en strækning med stor aktivitet af kanoer. Amtet konkluderer følgende (1999): giver resultaterne ikke grundlag for at ændre på den tidligere fiskebiologiske vurdering, som derfor fortsat vil være, at- den nuværende sejlads med årlige afgange (indført fra 1990) i perioden 16. juni 31. december vurderes ikke at skade bestandene af laksefisk. Det kan dog ikke udelukkes, at en øgning i sejladsens omfang vil skadefiskebestanden. Både Madsen (2002) og Friluftsrådet (1991) har også beskrevet kanosejladsens påvirkning af fiskebestandene (bl.a. ud fra undersøgelserne i Vejle Amt) og konkluderer ligeledes, at der ikke er belæg for at konkludere en skadevirkning af kanosejlads på fisk. Vi har ikke fundet tilsvarende undersøgelser for laks eller de tre lampretarter i Skjern Å, men det vurderes, at der heller ikke her vil være en væsentlig effekt på gydeområderne for disse arter. Laksefiskene undtagen stalling gyder i vintermånederne og ynglen kommer frem om foråret. Der kan således argumenteres for, at sejlads i denne periode vil kunne forstyrre laks og ørred i forbindelse med gydningen eller at gydegrus med æg kan blive omlejret så æg går tabt eller beskadiges. Vandstanden kan være lav i vinterhalvåret i forbindelse med længerevarende frost, men generelt er denne årstid karakteriseret af høje afstrømninger i vandløbet og betydelig vandstand. Sandsynligheden for at en sejlende vil komme til at omlejre bunden/stryg mv. på denne årstid er derfor tilsvarende mindre end i sommermånederne. Herudover har vandløbet på mange strækninger betydelig dybde, som mindsker sandsynligheden for at forstyrre fisk og evt. gydende fisk. Det nye regulativ herunder en øget åbningsperiode i vinterhalvåret og det sene efterår vil medføre en meget begrænset øgning i sejladsen, men vurderes ikke at medføre en væsentlig påvirkning af fisk og lampretarter i Skjern Å. 7

8 Fugle Skjern Å og søerne øverst i vandløbssystemet er levested for et meget stort antal trækog ynglefugle. Der vil således kunne findes fuglearter fra de fleste overordnede taxonomiske grupper af fugle på strækningen af åen og søerne, hvor regulativet for sejlads bliver ændret. Der er forskellige arter af svømmeænder, dykænder, lappedykkere, gæs og svaner. I rørskovene og krattene er det især småfugle, isfugle, fiskehejrer mv. og på engarealerne deciderede engfugle, rovfugle mv. Fuglene kan blive påvirket af den menneskelige forstyrrelse i forbindelse med sejladsen. Fuglenes såkaldte flugtafstande og reaktion på mennesker afhænger meget af, hvilken art der er tale om, evt. jagttryk, afstanden til mennesket, årstid og områdets fysiske rammer. Ved kanosejlads vil fugle, der opholder sig nede ved åen derfor kunne komme meget tæt på mennesker i kanoer eller kajakker og sky arter vil kunne forstyrres på lang afstand (bl.a. isfugl). Fuglenes reaktion er at flygte eller at gemme sig. Herved forstyrres fødesøgningen og eventuelle æg/unger vil kunne risikere prædation fra rovdyr når forældrefugle er væk. Hele emnet omkring forskellige former for forstyrrelse af fugle er beskrevet af Laursen og Holm (2011). De beskriver også, at al erfaring fra forskning viser, at fuglenes adfærd ændres, når mennesker kommer for nær deres redested bl.a. i form af reduceret ynglesucces ved tilstedeværelse af mennesker. De beskriver samtidig, at der ikke foreligger undersøgelser, der viser at forstyrrelse fra almindelig færdsel eller fritidsaktiviteter (undtagen jagt) har været årsag til øget dødelighed eller bestandsnedgange hos fugle. Ingen af strækningerne fra Rørbæk Sø og ned til Borriskrog Bro er beliggende i EFfuglebeskyttelsesområder. Der er således ikke rent lovgivningsmæssigt fastsat skærpede hensyn i forhold til fuglene. Alligevel er der i regulativet taget hensyn til ynglefuglene ved at fastsætte et forbud mod sejlads i foråret og sommeren indtil 15. juni. Denne periode uden sejlads vil for de fleste arter i ådalen tilgodese fuglene i den periode hvor de udparres, lægger æg og har unger. Nogle arter f.eks. isfuglen får typisk 2-3 kuld om året og perioden, hvor ungerne skal fodres kan derfor strække sig langt ind i den periode, hvor der er tilladt sejlads. Redetiderne og ungeperiode for en hel række fuglearter er angivet i Friluftsrådet (1991). For de fleste arter giver perioden uden sejlads ro i den periode, hvor fuglene ruger mens perioden, hvor ungerne fodres af forældrene strækker sig ind i sejladsperioden. Den valgte periode uden sejlads vurderes dog i vid udstrækning at tilgodese fuglene under hensynstagen til at der også ønskes friluftsaktiviteter i form af sejlads i åen. En rødlistet art, som forekommer hyppigt ved Skjern Å er isfuglen. Den yngler ved søer og vandløb omkranset af krat eller skov. Reden placeres i enden af en ca. 1 meter lang tunnel, som udgraves i skrænter i nærheden af dens fiskepladser. De danske isfugle er standfugle, og den nuværende bestand vurderes til ca. 300 par (er med al sandsynlighed væentlig større). Isfuglen er generelt en sky fugl, som primært lever af småfisk samt vandinsekter og forskellige krebsdyr, som den fanger ved at styrtdykke fra en udsigtspost over vandet. Da isfuglen er afhængig af gode udsigtsposer at jage fra, foretrækker den vandområder, hvor der er vandrette grene, der rager langt ud over vandet. 8

9 I forhold til forstyrrelse beskriver Grell (1998) isfuglen som en sky art, der ikke tåler megen forstyrrelse på ynglepladsen. Der har været bekymringer over det stigende rekreative pres på mange åer og søer i form af lystfiskeri, kano- og kajaksejlads. Det rekreative pres kan være en af årsagerne til, at den mangler som ynglefugl ved de velegnede sjællandske vandløb og søer som f.eks. Susåen. Isfuglen er i rødlisten kategoriseret som ikke truet (Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur 2013). Sejlads på Skjern Å vurderes dog ikke at ville påvirke bestanden af isfugl væsentlig i negativ retning. Smådyr i vandløbet Vandløbets smådyr af insekter, snegle mv. vil ikke blive påvirket af mindre forstyrrelser fra sejlads. Vandløbets naturlige forstyrrelser i form af høje afstrømninger og naturlige dynamik langt overstiger effekten af sejlads. Arterne er typisk tilpasset et vandmiljø med naturlige forstyrrelser gennem året. Grøn Kølleguldsmed er en særlig art, som har streng beskyttelse. Den er omtalt i punkt 3.4 under bilag IV-arter. Det nye regulativ vil ikke kunne medføre påvirkninger, som vil kunne få væsentlige effekter i forhold til kommunernes forpligtigelser i forhold til Vandplan Pattedyr I forhold til sejladsens påvirkning af pattedyr er det især odder, som der har været fokus på. Påvirkningen af odder er beskrevet i afsnittet omkring bilag IV-arter. Vandplanter Vandranke forekommer i Skjern Å (særligt Sydlige Parallelkanal) og medfører helt særlige forpligtelser beskrevet i afsnit 3.4. Herudover findes der bl.a. de sjældne plantearter flodklaseskærm og pilblad, samt vandpeber-bækarve. Der er lavet undersøgelser af kanosejladsens påvirkning af vandplanter bl.a. i Gudenåen. Der synes ikke at være belæg for at kanosejlads skulle påvirke vandplanter og herunder de sjældne arter i væsentlig grad. Emne er beskrevet i Friluftsrådet (1991). Rød- og gullistede arter I Skjern Å findes en hel række rød- og gullistede arter af fugle, insekter, pattedyr mv., som Danmark er forpligtet til at beskytte i henhold til Biodiversitetskonventionen. Disse arter er behandlet i de forskellige artsgruppers kapitler i denne redegørelse. 3. Natura 2000-områder Lovgrundlag Ved afgørelser efter Vandløbsloven skal der foretages en vurdering af regulativet/planen efter BEK nr af 16. december 2015 om udpegning og administration af internati- 9

10 onale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter jf. Habitatdirektivets artikel 6.3. Hvis sejlads medfører forstyrrelser eller ændringer i de vandløbsfysiske forhold kan aktiviteten potentielt påvirke bilag IV-arter samt arter eller naturtyper i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder. For at vurdere påvirkningen laves en foreløbig vurdering efter habitatdirektivet. I den foreløbige vurdering skal der tages udgangspunkt i et forsigtighedsprincip. Hvis det viser sig, at ændringerne i sejladsen på Skjern å vil medføre en væsentlig påvirkning af bilag IV-arter samt arter og naturtyper på udpegningsgrundlag for habitatområder skal der udarbejdes en nærmere konsekvensvurdering. Natura 2000-områder Strækningen af Skjern Å, hvor regulativet for sejlads ønskes ændret starter ved Vestermøllevej umiddelbart nedstrøms Rørbæk Sø, der er beliggende i habitatområdet Store vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet krat (H65). Det nye regulativtillæg vedrører således ikke sejlads inde i habitatområdet, men kun nedstrøms området. Længere nedstrøms løber Skjern Å gennem habitatområdet Skjern Å (H61). Habitatområdet er udpeget på baggrund af en række arter og naturtyper som er nærmere beskrevet i områdernes Natura 2000-planer (Naturstyrelsen 2011). Bevaringsprognosen fremgår af de pågældende områders Natura 2000-planer (Naturstyrelsen 2011a,b). Arter og naturtyper for udpegningsgrundlaget for begge habitatområder er angivet i figur 2 og 3. Strækningen Rørbæk Sø og ned til Borris løber ikke gennem EFfuglebeskyttelsesområder. Figur 2. Udpegningsgrundlag for habitatområdet Store Vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet krat. 10

11 Figur 3. Udpegningsgrundlag for habitatområdet Skjern Å. Påvirkning af udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder Påvirkning af udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-område kan enten ske gennem en direkte påvirkning af arterne eller levestederne inde i Natura 2000-området eller en påvirkning udefra og ind i området. Det sidste kan forekomme f.eks. hvis vandrende fiskearter f.eks. laks eller hav-/fjordlampretter på udpegningsgrundlaget går tabt eller oplever forhindringer under vandringen til ynglepladserne. Det nye regulativtillæg vedrører kun sejlads nedstrøms habitatområdet Store Vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet krat. Udpegningsgrundlaget for dette områder vil ikke blive påvirket og vil ikke blive uddybet yderligere. Ved sejlads i habitatområdet Skjern Å vil der kunne forekomme påvirkninger bl.a. en påvirkning af naturtypen Vandløb med vandplanter. Påvirkningen vurderes dog at være forsvindende i forhold til de naturlige forstyrrelser, der forekommer i vandløb gennem året ved store afstrømninger, sedimenttransport, sammenskridning af brinker m.fl. Problemstillingerne omkring kanosejladsens påvirkning af brinkerne, stryg, ophvirvling af bundmateriale og påvirkning af vandplanter er beskrevet flere steder i litteraturen som uproblematisk bl.a. Madsen (2002) og Friluftsrådet (1991). På de stejle skrænter langs vandløbet findes nogle fine forekomster af tør hede og surt overdrev bl.a. med forekomster af bredbægeret ensian og opret kobjælde. I de fugtige lavninger findes der rigkær og elle- og askeskov ses flere steder som galleriskov langs vandløbet. Disse områder forventes ikke at blive berørt, da aktiviteterne i forbindelse med sejladsen i Skjern Å langt overvejende foregår ved overnatnings- og udledningsstederne samt ved isætnings- og ophalingsstederne. Søtyperne vurderes heller ikke at blive berørt, da sejladsen ikke forgår her. Samtidig er det værd at bemærke, at sejlads ikke er angivet i Natura 2000-planen, som værende en trussel for habitatområdet (Naturstyrelsen 2011a). Påvirkning af de tre lampretarter, laks, flagermus odder og vandranke er beskrevet i andre afsnit. Der synes ikke at være nogen indirekte påvirkning forårsaget af sejladsen. 11

12 Påvirkning af bilag IV-arter I og ved Skjern Å lever en række bilag IV-arter, der ifølge habitatdirektivet er underlagt streng beskyttelse. Arterne er angivet i nedenstående tabel. Tabel 2 Bilag IV-arter i og ved Skjern Å. Type Art Planter Vandranke Insekter Grøn Kølleguldsmed Krybdyr Markfirben Padder Spidssnudet frø Stor vandsalamander Pattedyr Flagermus Odder Vandranke: Vandranke har størst udbredelse i de nederste strækninger af Skjern å og især i Sydlige Parallelkanal. Arten lever i forstyrrede habitater og favoriseres af f.eks. grødeskæring. Sejlads vurderes ikke at påvirke arten. Grøn Kølleguldsmed: Arten tidligere sjælden i de store jyske vandløb Guden Å, Karup Å og Skjern Å. Igennem de seneste ca år er den i takt med, at vandkvaliteten i især de store vestjyske vandløb er forbedret blevet mere almindelig, og guldsmeden findes i dag udbredt i de vandløb, hvor den tidligere var sjælden. På baggrund af dens sjældne forekomst i det meste af Europa er derfor vigtigt, at arten fortsat sikres gode livsbetingelser og rent vand i de store danske vandløb, hvor den lever (Naturstyrelsen notat til basisanalyse). Arten har gunstig bevaringsprognose og vurderes ikke at kunne påvirkes af sejlads. Stor vandsalamander og spidssnudet frø: Tilknyttet vandhuller men vil kunne findes ved bredden af Skjern Å. Arterne vil ikke blive påvirket. Evt. markfirben vil ikke kunne påvirkes. Flagermus: Skjern Å er levested for en række arter af flagermus. Disse kan dog ikke blive påvirket af de nye sejladsbestemmelser. Odder: Odderen lever ved vådområder, hvor den næsten udelukkende spiser fisk. Den færdes også på land og kan sprede sig over relativt store afstande, også langt fra vand. Den er især nataktiv og er almindelig langs hele Skjern Å. Sejladsen foregår om dagen indtil solnedgang og odderbestandene ved åen vil ikke blive påvirket af sejladsen. Kumulative effekter Der kan være en kumulativ effekt, hvis flere aktiviteter samtidig påvirker arter eller naturtyper i et habitatområde. Det kunne f.eks. være at forstyrrelse af odder (bilag IVart) i sig selv måske ikke udgør et problem, men sammen med andre forstyrrelser f.eks. lystfiskeri kunne udgøre et problem. I forhold til sejladsen vurderes der ikke at være problemstillinger i forhold til de kumulative effekter i forhold til bilag IV-arter eller arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området Skjern Å. 12

13 4. Beskyttet natur - 3 Hovedløbet Skjern Å og meget store områder langs åen er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Sejladsen vurderes ikke i sig selv at medføre en tilstandsændring i åen. Brinker vil uundgåeligt blive påsejlet og vandløbsbunden vil kunne blive forstyrret de steder hvor vanddybden er lav. Denne form for forstyrrelse vurderes dog at være helt ubetydelig i forhold til de naturlige forstyrrelser, som foregår i forbindelse med naturlige afstrømninger, sedimenttransport, sammenskridning af brinker m.fl. Et vandløb er overordnet set et forstyrret miljø, hvor dyr og planter er tilpasset årstidens variation i vandhastighed, substrat og plantedække mv. Regulativet for sejladsen starter ved Vester Møllevej umiddelbart nedstrøms Rørbæk Sø. Herefter vil sejladsen vil passere gennem søerne Nedersø, Kulsø, Hastrup Sø og Mes Sø. De beskyttede naturtyper i og ved søerne vurderes ikke at blive påvirket i væsentlig grad af det nye regulativs bestemmelser. I forbindelse med overnatningspladser samt isætning af kanoer og kajakker kan den menneskelige aktivitet påvirke beskyttede tørre naturtyper og fugtige naturområder i tilknytning til åen. Langt størstedelen af disse aktiviteter vil ske i forbindelse med de officielle overnatningspladser, isætnings- og ophalingspladser og derfor vurderes eventuelle ændringer den menneskelige aktivitet forårsaget af regulativændringen at være uden betydning og vil ikke kunne medføre en tilstandsændring i de beskyttede naturtyper. Ved etablering af nye ophalings- og overnatningspladser vil kommunerne skulle vurdere om aktiviteterne kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven. Det er dog konkret sagsbehandling. 5. Fredninger mv. På strækningen fra Rørbæk sø og ned til Borriskrog Bro løber Skjern Å forbi fredede områder bl.a. fredningen ved Sandfeld, Arnborg Hede, Hjøllund Bæk, Skarrild Kirke og Karstoft Å. Det nye regulativ for sejlads vurderes ikke at få betydning for de fredede områder. 6. Konklusion De nye regler for sejlads på Skjern Å vil medføre ændringer i hvordan og hvornår sejladsen i fremtiden vil foregå på åen. Der vil således også ske ændringer i hvordan og hvornår sejladsen vil påvirke miljøet i og ved åen. Påvirkningen af fuglelivet er forsøgt minimeret ved at fastlægge en periode i fuglenes yngletid, hvor sejlads på strækningen er forbudt. Den samlede påvirkning af vandløbets fysiske forhold, søerne, dyre og plantelivet vurderes dog samlet set at være marginal. Det nye regulativ vil derfor ikke i sig selv eller i kumulation med andre projekter eller aktiviteter skade beskyttet natur, fredede områder, bilag IV-arter, rødlistede arter, gullistede arter eller arter og naturtyper i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder. Det vurderes også, at tilladelsen ikke vil hindre opnåelse af gunstig bevaringsprognose for arterne eller naturtyperne i EF-habitatområder. Der er således ikke behov for at udarbejde en nærmere konsekvensvurdering. 13

14 7. Referencer Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur Den danske rødliste - Danmarks Miljøundersøgelser, [2004]-. Findes på: Friluftsrådet Friluftsliv Sejlads på større vandløb. Om tursejlads med kano. Bilagsrapport B. Arbejdsgruppe vedr. Sejlads på større vandløb. Grell Fuglenes Danmark, Gads Forlag. Laursen, K., Holm, T.E Forstyrrelser af fugle ved menneskelig færdsel en oversigtsartikel. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 105 (2011) s Madsen, B.L På sø og Å. Temanummer omkring sejlads på vandløb. Kaskelot nr. 136, Biologforbundet blad. Naturstyrelsen 2011a. Natura 2000-plan Skjern Å. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Naturstyrelsen 2011b. Natura 2000-plan Store Vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Holtum Ådal øvre del. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Naturstyrelsen Vandplan Hoved vandopland 1.8. Ringkøbing Fjord, Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Petersen, T.K Forvaltning af kano- og kajaksejlads på større danske vandløb belyst ved casestudie af Susåen. Specialeprojekt i landskabsforvaltning - Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Vejle Amt Laksefiskene og kanosejladsen i Gudenåen opstrøms Mossø. Rapport fra Vejle Amt, Teknik og Miljø. Vejle Amt Vurdering af bestandene af laksefisk i Gudenåens hovedløb Dokument af Jan Nielsen, Ferskvandsafdelingen i Vejle Amt. 14