Sundhedsstyrelsens Kræftstyregruppe

Transkript

1 s Kræftstyregruppe R E F E R A T Emne 73. møde i s Kræftstyregruppe Mødedato Onsdag den 28. januar 2015 kl Sted Deltagere Afbud s lokale E Else Smith, (formand) John Erik Pedersen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Peter Ravn Riis, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Per Gandrup (stedfortræder for Jens Winther Jensen), Region Nordjylland Claus Thomsen (stedfortræder for Ole Thomsen), Region Midtjylland Helene Vestergaard (stedfortræder for Per Busk), Region Syddanmark Peder Ørnsholt Ring, Region Sjælland Svend Hartling, Region Hovedstaden Josefina Hindenburg Krausing, Danske Regioner Trine Friis, Danske Regioner Michael Borre, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper Leif Vestergaard, Kræftens Bekæmpelse Jens Karstoft, Dansk Selskab for Diagnostisk Radiologi Dorte Johansen, Statens Serum Institut Henrik Harling, Dansk Kirurgisk Selskab Lars Kjeldsen, Dansk Hæmatologisk Selskab Jeanette Bech, Dansk Sygepleje Selskab Karen Marie Dalgaard, Dansk Sygepleje Selskab : Helene Probst, Cecilie Iuul, Lars Bo Svendsen, Dansk Kirurgisk Selskab Jesper Grau Eriksen, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi Ulrik Lassen, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi Roar Maagaard, Dansk Selskab for Almen Medicin Morten Grønbæk, Statens Institut for Folkesundhed Ole Mogensen, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Christian Harsløf, Kommunernes Landsforening Søren Brostrøm, J.nr /1-CIU j.nr. CHH Sundhedsplanlægning Sygehuse og Beredskab Islands Brygge Axel Heides København Gade 1 S Tlf København S 00 Fax E-post Tlf. [email protected] E-post [email protected] Dir. tlf E-post Dir. tlf. [email protected] E-post [email protected]

2 1. Godkendelse af dagsordenen Dagsordenen blev godkendt. Indledningsvist var der en generel drøftelse af møderne i Kræftstyregruppen. Der var ønske om mere dybdegående diskussioner i stedet for dagsordener med mange punkter til orientering og/eller punkter, der vil kunne klares i andre sammenhænge. Det var således ønske om, at Kræfttyregruppens formål og opgavebeskrivelse bør revideres. Side 2 tilkendegav, at en række forhold har forandret sig, siden Kræftstyregruppen blev etableret, eksempelvis etablering af Task Force, oprettelse af regioner og etablering af DMCG er. Der har i perioder været større initiativer på kræftområdet, herunder udarbejdelse af kræftplaner og pakkeforløb, som har krævet mere omfattende rådgivning fra Kræftstyregruppen. var enig i, at der er behov for en ny beskrivelse af Kræftstyregruppens rolle. Styrelsen tilkendegav ligeledes et behov for, at der fremadrettet afholdes flere møder med flere punkter til drøftelse og fokus på aktuelle temaer. opfordrede samtidigt medlemmerne til fremadrettet at byde ind med relevante punkter/temaer til drøftelse. Else Smith konkluderede, at frem til næste møde i Kræftstyregruppen vil revidere kommissoriet, herunder finde det rette niveau for gruppens formål og opgaver samt for s forventninger til medlemmerne. 2. Orientering fra Behandling i Kræftstyregruppen: Til orientering National monitorering på kræftområdet Den 28. november 2014 blev data for monitoreringen af kræftområdet for 3. kvartal 2014 offentliggjort. I forbindelse med offentliggørelsen af data offentliggjorde Styrelsen sine kommentarer til data med udgangspunkt i de beregnede nationale kvartiler for 3. kvartal fokuserede i sine kommentarer specifikt på de forløb, der er lig med eller ligger under den nationale 1. kvartil samt på de forløb, hvor der har været fremgang. SST orienterede kort om data på mødet. Der blev givet udtryk for, at monitoreringen generelt er velfungerende. Der blev desuden udtrykt ønske om en vurdering af, om det ville være hensigtsmæssigt med en differentieret opgørelse mellem de patienter, der henvises direkte fra almen praksis til pakkeforløb, og dem som ikke henvises direkte eller henvises på et senere tidpunkt i forløbet. Det diagnostiske interval er længere for den sidstnævnte gruppe af patienter (ca. 60 %), og der er derfor forbedringer at hente. Kræftens Bekæmpelse uddelte en graf, der illustrerede denne forskel. KSG anførte, at dette kunne være et tema til drøftelse på et senere møde i Kræftstyregruppen.

3 Etablering af screeningsudvalg s publicerede i november 2014 en opdatering af de hidtidige anbefalinger for nationale screeningsprogrammer med henblik på at have tidssvarende og klare retningslinjer for nationale screeningsprogrammer. I forlængelse heraf opretter et rådgivende udvalg for nationale screeningsprogrammer med henblik på at sikre, at der fremover er det bedst mulige grundlag for beslutninger vedrørende nationale screeningsprogrammer i Danmark. Side 3 På mødet orienterede om formålet med Udvalg for Nationale Screeningsprogrammer. Der blev givet udtryk for, at det vil være vanskeligt at drøfte screening generelt i ét udvalg på tværs af forskellige sygdomme, og at det vil være mere hensigtsmæssigt at nedsætte arbejdsgrupper o.l. i forhold til de enkelte sygdomme. orienterede om, at formålet med screeningsudvalget er, at drøfte overordnede principper for screening, at sikre en ensartet procedure for vurdering af forslag til nye screeningsprogrammer, samt at sikre konsistens på tværs af allerede eksisterende programmer. Der vil blive nedsat underarbejdsgrupper, såfremt der er behov herfor. Screeningsudvalget vil ikke kun beskæftige sig med kræftsygdomme, men med screening generelt på tværs af diagnoser. 3. Pakkeforløb for lungehindekræft Behandling i Kræftstyregruppen: Til drøftelse Sagsfremstilling: I samarbejde med en bredt nedsat arbejdsgruppe har udarbejdet et pakkeforløb for lungehindekræft. Pakkeforløbet tager udgangspunkt i kliniske retningslinjer udarbejdet af Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG). Pakkeforløbet er tilpasset den skabelon for pakkeforløb for kræft, der blev revideret i forbindelse med Kræftplan III. Efterfølgende har revideret skabelonens indledning, og kapitlet vedr. efterforløbet bortfalder. For pakkeforløbenes efterforløb henvises der til opfølgningsprogrammerne for kræft, og specifikt for lungehindekræft til opfølgningsprogrammet for lungekræft. Der lægges endvidere en læsevejledning til pakkeforløb på sst.dk. s kommentarer: ønsker at drøfte indholdet i pakkeforløb for lungehindekræft med Kræftstyregruppen. Drøftelse/konklusion: meddelte indledningsvist, at forløbstiderne i pakkeforløbet for lungehindekræft vil blive gennemgået igen inden offentliggørelse i forhold til konsistensen af forløbstiderne på tværs af pakkeforløbene, og om der er omregnet til kalenderdage korrekt.

4 Der var ønske om, at det præciseres, at det bør fremgå af svar fra radiologisk afdeling, om der er begrundet mistanke om kræft. Der blev stillet spørgsmål til, hvordan man forholder sig, hvis patienter indledningsvist får foretaget CT af thorax i stedet for røntgen af thorax. Side 4 Bilag 50: Pakkeforløb for lungehindekræft 4. Orientering om implementeringsplanen for opfølgningsprogrammer for kræft Opfølgningsprogrammerne for kræft samt en implementeringsplan blev den 16. januar godkendt af Task Force. Opfølgningsprogrammerne publiceres i februar og implementeringsplanen lægger op til en trinvis implementering af programmerne fra 1. marts 2015 til 1. marts Regionerne orienterede om den trinvise implementeringsplan, hvor de fire første opfølgningsprogrammer skal være implementeret den 1. juni De øvrige opfølgningsprogrammer implementeres derefter gruppevis i tremåneders intervaller frem til 1. marts Opfølgningsprogrammerne indebærer en kulturændring, hvor opfølgningen i højere grad sker med inddragelse af patienten og på patientens individuelle præmisser. Implementeringsmæssigt vil det være en udfordring, at patienterne følges forskelligt, og der implementeres derfor i det tempo, det er muligt. Der var bred opbakning til opfølgningsprogrammene, men flere medlemmer gav udtryk for, at det går for stærkt med implementeringen, og at den fremlagte plan hovedsageligt indeholder overvejelser vedr. implementering. Danske Regioner orienterede om, at der arbejdes på flere værktøjer til understøttelse af implementeringen, bl.a. information til almen praksis og vejledninger til personalet. Desuden vil de kliniske retningslinjer blive justeret i overensstemmelse med opfølgningsprogrammernes indhold. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse supplerede, at det forventes, at implementeringsplanen overholdes. vil støtte op om implementeringen ved at lægge grundig information til borgerne på hjemmesiden om opfølgningsprogrammerne i forbindelse med offentliggørelsen, herunder om overgangen fra kontrol til opfølgning, individuelle behovsvurderinger og forventningsafstemning, differentieret opfølgning og individuel plan, støtte til egenomsorg m.v. Dertil vil der også på hjemmesiden lægges ofte stillede spørgsmål og svar om opfølgningsprogrammerne. 5. Patientrettet notat om opfølgningsprogrammerne Behandling i Kræftstyregruppen: Til drøftelse Sagsfremstilling:

5 I forbindelse med publicering af opfølgningsprogrammerne for kræft udarbejder et patientrettet notat, der beskriver det nye i opfølgningen efter kræftsygdom. Notatet lægges på sst.dk sammen med opfølgningsprogrammerne. Side 5 s kommentarer: ønsker at drøfte indholdet i det patientrettede notat om opfølgningsprogrammerne med Kræftstyregruppen. Bilag 51: Patientrettet notat om opfølgningsprogrammerne Punktet på dagsordenen blev omdannet til orienteringspunkt, da notatet ikke var klar til drøftelse. orienterede om, at styrelsen er godt i gang med at udarbejde information om opfølgningsprogrammerne jf. punkt 4. I processen inddrages Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Kræftens Bekæmpelse, herunder kommunikationsmedarbejdere. 6. Orientering fra Kræftstyregruppens medlemmer Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Regeringen publicerede sin sundhedsstrategi Jo før jo bedre i august sidste år, hvor et af hovedelementerne er, at kræft skal opdages tidligere, så flere kan overleve. Der er fokus på, at de praktiserende læger skal blive bedre rustet til hurtigere at opdage og reagere på mistanke om kræft, og på at lægerne skal have lettere adgang til at henvise direkte til undersøgelse på sygehuset. Endvidere vil kapaciteten til at gennemføre undersøgelser på sygehuse og i de regionale diagnostiske centre vil blive øget, så ventetiden på at blive undersøgt bliver kortere. skal varetage opgaver i forbindelse med initiativerne vedr. udvidet kapacitet til mere skånsom operativ behandling og styrket palliativ indsats for uhelbredeligt syge børn. Udover kræftområdet har også opgaver vedr. forløbsplaner for relevante kroniske sygdomme, national satsning på lungeområdet samt udarbejdelse af en model for målrettet helbredstjek i almen praksis. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse orienterede om sundhedsstrategien. Sundhedsstrategien er udarbejdet i dialog med DMCG, DSAM og Kræftens Bekæmpelse. I løbet af foråret er der udarbejdet en plan for udmøntning af midlerne. I forhold til initiativet vedrørende skånsom kirurgi er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal pege på potentielle behandlingsområder og forudsætninger derfor, som kan være med til at forbedre kirurgisk behandling af kræft. Der afholdes to møder og der udarbejdes et fagligt oplæg. Revideret bekendtgørelse om maksimale ventetider Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har igangsat en revision af bekendtgørelsen om maksimale ventetider. Bekendtgørelsen går tilbage til 2006 og omfatter maksimale ventetider for behandling af livstruende kræftsygdomme og visse tilstande ved iskæmisk hjertesygdom. Målet med revisionen har været at gøre bekendtgørelsen mere tidssvarende. Den reviderede bekendtgørelse blev sendt i høring mandag den 19. januar 2015.

6 Regionerne gav udtryk for, at det er vanskeligt at overholde den maksimale ventetid på to uger til koloskopi i forbindelse med tarmkræftscreeningen, da deltagelsen er højere end forventet. Side 6 Fællesregionale procedurer for framelding i de tre kræftscreeningsprogrammer En arbejdsgruppe nedsat af Danske Regioners sundhedsdirektørkreds har udarbejdet anbefalinger til fællesregionale procedurer for framelding i de tre nationale kræftscreeningsprogrammer. Danske Regioner orienterer om implementering af anbefalingerne. Danske Regioner orienterede, at det er sikret, at der fremover ikke sker ufrivillige frameldinger. Fra marts 2015 kan man via sundhed.dk følge historikken vedr. deltagelse. DMCG.dk Benchmarking Consortium DMCG.dk udgav i oktober 2014 en rapport, som dokumenterer gode og til stadighed forbedrede behandlingsresultater inden for de fire valgte store kræftsygdomme: bryst-, lunge-, tyktarm/endetarm- og æggestokkræft. Dokumentationen er blevet til på baggrund af klinisk funderede danske overlevelsestal for de fire store kræftsygdomme. Formanden for DMCG.dk orientererede om, at danske patienter har kræft på et mere fremskredent stadie ved diagnosetidspunktet end de lande vi sammenligner os med. Alligevel ligger danske patienter i den øvre ende af OECD-skalaen pga. forbedrede behandlingsresultater blandt andet pga. indførelsen af pakkeforløb, herunder multidisciplinære teamkonferencer m.v. 7. Næste møde Næste møde i kræftstyregruppen er planlagt til den 1. september kl Eventuelt Kræftens Bekæmpelse orienterede om en kampagne De syv tegn, som skal få danskere til at gå til lægen i tide. Kræftens Bekæmpelse havde desuden bemærkninger til Rigsrevisionens rapport om eksperimentel behandling og vil gerne vil drøfte kommentarerne på et møde med.