62. møde i Sundhedsstyrelsens Kræftstyregruppe

Transkript

1 R E F E R A T Emne 62. møde i s Kræftstyregruppe Mødedato Torsdag den 11. marts 2010 Sted s lokal 501 Deltagere Jesper Fisker, (formand) Vagn Nielsen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Niels Würgler Hansen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Anne Bukh, Region Nordjylland Leif Vestergaard Pedersen, Region Midtjylland Per Busk, Region Syddanmark Peder Ørnsholt Ring, Region Sjælland Svend Hartling, Region Hovedstaden Josefina Krausing-Vinther, Danske Regioner Lisa Sengeløv, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi Gedske Daugaard, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi Roar Maagaard, Dansk Selskab for Almen Medicin Jens Karstoft, Dansk Selskab for Diagnostisk Radiologi Ole Mogensen, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Henrik Harling, Dansk Kirurgisk Selskab Lars Bo Svendsen, Dansk Kirurgisk Selskab Finn Kamper-Jørgensen, Statens Institut for Folkesundhed Torben Palshof, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper Karen Marie Dalgaard, Dansk Sygepleje Selskab Jens Ersbøll, Lægemiddelstyrelsen Lone de Neergaard, Else Smith, Morten Hjulsager, j.nr /5/CHH Sundhedsplanlægning Islands Brygge København S Tlf Fax E-post [email protected] Dir. tlf E-post [email protected] Sekretariat: Ole Andersen, Helle Pappot, Thea Kølsen Fischer, Andreas Rudkjøbing, Mette Østergaard, Charlotte Hosbond, Afbud Frede Olesen, Kræftens Bekæmpelse Lone Vinhard, Kommunernes Landsforening Peter Kjærsgaard, Kommunernes Landsforening Jørgen Schøler Kristensen, Dansk Hæmatologisk Selskab Roar Maagard, Dansk Selskab for Almen Medicin Jeanette Bech, Dansk Sygepleje Selskab

2 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Anbefalinger vedr. tarmkræftscreening 3. UVKL konkrete vurderinger 4. Status for arbejdet med Kræftplan III 5. Orientering fra 6. Orientering fra Kræftstyregruppens medlemmer 7. Eventuelt Side 2

3 1. Godkendelse af dagsorden orienterede om, at det internationale kræftbenchmarking program (ICBP) afventer nærmere afklaring og derfor ikke drøftes på dette møde som planlagt. Dagsorden blev godkendt. gjorde opmærksom på, at Frede Olesen har indsendt kommentarer til dagsordenspunkterne, som vil blive udsendt til Kræftstyregruppen sammen med referatet. orienterede indledningsvist om, at ultimo februar 2010 offentliggjorde placeringen af specialfunktioner på landets offentlige og private sygehuse. Kun specialet ortopædisk kirurgi og specialfunktioner i relation til rygkirurgi afventer. s specialeplanlægning får også betydning for den specialiserede kræftudredning og behandling. Regionerne og de private sygehuse har frem til den 15. april 2010 til skriftligt at fremkomme med eventuelle nye væsentlige oplysninger samt bekræfte overfor, at der leves op til de fastsatte krav til varetagelsen af den pågældende specialfunktion. Generelt er der med specialeplanlægningen sket en samling af den specialiserede behandling. j.nr /5/CHH Sundhedsplanlægning Islands Brygge København S Tlf Fax E-post [email protected] Dir. tlf E-post [email protected] Der blev gjort opmærksom på, at det skal være klart, hvem s godkendelser er givet til, dvs. hvem der juridisk er forpligtet af godkendelsen, ligesom kravene, som skal opfyldes, skal være klart definerede. Der blev udtrykt bekymring for, at kræftkirurgi kan foregå på privatsygehuse. oplyste i den sammenhæng, at styrelsen kun kan stille krav til og beslutte placeringen af funktioner på specialfunktionsniveau, dvs. regions- og højt specialiserede funktioner. Hovedfunktioner er således ikke omfattet heraf. oplyste endvidere, at det kun er brystkræftkirurgi, som er godkendt til varetagelse både i offentligt og privat regi. Det blev endvidere bemærket, at behandlingen i privat regi kun bliver aktuelt, såfremt regionen ikke kan tilbyde udredning og behandlingen inden for 1 måned i henhold til ordningen om udvidet frit sygehusvalg. Muligheden for monitorering af specialfunktionernes varetagelse blev kort drøftet, herunder udfordringen med, at specialfunktionerne, som de er defineret i specialevejledningerne, ikke for alle funktioner matcher koderne i Landspatientregistret.

4 2. Anbefalinger vedr. tarmkræftscreening Behandling i styregruppen: Til drøftelse Side 2 Sagsfremstilling: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse anmodede i 2008 om en vurdering og indstilling vedr. indførelse af screening for tyk- og endetarmskræft på landsplan. Emnet blev drøftet i Kræftstyregruppen i maj 2008, hvor Kræftstyregruppen anbefalede indførelse af screening for tyk- og endetarmskræft i Danmark. Anbefalingen skete på baggrund af s MTV-rapport herom Screening for tarmkræft en medicinsk teknologivurdering af deltagelsesprocentens betydning fra MTV-rapporten blev initieret på baggrund af resultaterne fra gennemførlighedsundersøgelserne fra det tidligere Københavns Amt og Vejle Amt samt i MTV-rapporten Screening for tarmkræft fra Der var i Kræftstyregruppen enighed om, at der forud for indførelse var brug for en vurdering af kapacitet og ressourcebehov samt nationale retningslinjer for screeningen. nedsatte derfor en arbejdsgruppe for tarmkræftscreening til at foretage en sådan vurdering og udarbejde nationale retningslinjer. Arbejdsgruppen har nu afsluttet sit arbejde og er enig om at anbefale indførelse af screening for tyk- og endetarmskræft for årige ved anvendelse af ifobt (Immunochemical Fecal Occult Blood Test) til påvisning af blod i afføringen og efterfølgende koloskopi ved påvist blod i afføringen. Arbejdsgruppens anbefalinger er på linje med de europæiske overvejelser vedrørende guidelines på området. Anbefalingerne formodes at ville medføre screeningskoloskopier pr. år, hvorved tilfælde af tarmkræft forventes identificeret det første år i et tidligere stadium end ellers. Arbejdsgruppen anbefaler tillige nationale retningslinjer for et kontrolprogram for personer, der ved koloskopi har fået fjernet tarmpolypper af et antal eller en størrelse, der nødvendiggør senere kontrol. Såvel anbefalinger for polypkontrol i MTV-rapporten fra 2008 som de foreslåede europæiske retningslinjer medfører ca yderligere koloskopier pr. år, efter at et stabilt niveau er nået, dvs. ca. 9 år efter screeningsprogrammets opstart. Det skønnes, at polypkontrolprogrammet vil finde yderligere personer årligt med kræft, hvis patienten følges over en 10-årig periode. Arbejdsgruppen har ikke haft til opgave at foretage sundhedsøkonomiske beregninger, men beregninger i MTV-rapporten fra 2008 viser, at en screening med gfobt vil være omkostningseffektiv med en omkostning på under kr. pr. vundet leveår. Arbejdsgruppen anbefaler, at anbefalingerne revideres efter to screeningsrunder, dvs. efter fem år, og at det ved revisionen specielt genovervejes, om det danske kontrolprogram til den tid stadig skal følge de foreslåede europæiske retningslinjer for opfølgning af polypper.

5 s kommentar: ønsker Kræftstyregruppens kommentarer til rapporten. Rapporten planlægges offentliggjort i marts Side 3 Bilag: Bilag 1/2010: Udkast til anbefalinger for screening for tyk- og endetarmskræft Drøftelse/konklusion: s bemærkninger til de fremsendte anbefalinger om indførelse af screening for tyk- og endetarmskræft blev udleveret skriftligt. bemærkede, at den forventede positiv-rate ved brug af ifobttest ved screening for blod i afføring er 5,3 % og ikke som angivet i rapporten 4,8 %. Raten er som angivet beregnet som et gennemsnit af hollandske undersøgelser, hvor metoden er anvendt. Således forventes der at være behov for koloskopier afledt af screeningsprogrammet og ikke Det forventes fortsat, at der ved den første screeningsrunde vil blive fundet ca tilfælde af tarmkræft. bemærkede videre, at borgere, hos hvem en screeningskoloskopi ikke kan gennemføres, tilbydes en CT-kolografi. Dette forventes at være tilfældet ved ca. 10 % af alle koloskopier. Der skal således gennemføres ca CT-kolografier om året som led i screeningsprogrammet. Til sammenligning udføres i øjeblikket ca CT-kolografier på landsplan per år. Det er oplyst, at der kan gennemføres 6 CT-kolografier pr. scanner pr. dag, hvilket medfører, at screeningsprogrammet vil kræve to scannere. Kræftstyregruppen tilsluttede sig s anbefalinger om indførelse af screening for tyk- og endetarmskræft. Der var også opbakning til, at metoden ifobt (Immunochemical Fecal Occult Blood Test) til påvisning af blod i afføringen anvendes i stedet for gfobt (Guaiac Fecal Occult Blood Test). Regionerne bemærkede, at behovet for personaleressourcer ikke fremgår klart af økonomiberegningerne, og der blev i den forbindelse udtrykt bekymring for, om der er tilstrækkelige lægelige ressourcer til at udføre det antal endoskopier, som indførelse af screening for tyk- og endetarmkræft vil medføre. Det blev bemærket, at muligheden for inddragelse af andet, kvalificeret personale bør overvejes. Det blev påpeget, at det samlede antal forventede koloskopier ved screening og kontrol efter polypfjernelse kan blive en flaskehals. Regionerne bemærkede videre, at det er vigtigt, at organisationen omkring screening for tyk- og endetarmkræft opbygges over tid, og at implementeringen derfor overvejes nærmere, herunder fx i relation til screeningsintervallet. Der blev endvidere henstillet til, at der arbejdes yderligere med indkaldelsesbrevene, der indgår som bilag til rapporten om tarmkræftscreening.

6 Det blev aftalt, at anbefalingerne om indførelse af tyk- og endetarmskræft videregives til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på videre afklaring. En nærmere plan for implementering drøftes i regi af Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet. Endvidere tages indkaldelsesbrevene ud. Side 4 3. UVKL konkrete vurderinger Behandling i styregruppen: Til drøftelse Sagsfremstilling: UVKL har på baggrund af anmodning fra DARENCA vurderet everolimus (Afinitor ) efter svigt af 1. eller 2. linie tyrosinkinasehæmmer (TKI) behandling hos patienter med udbredt nyrekræft. UVKL vurderede på møde den 29. oktober 2009, at der var behov for yderligere oplysninger vedr. behandlingen. DARENCA blev bedt om uddybning i forhold til oplysninger om behandlingsstrategi, retningslinjer for behandling, patientens performance status ved iværksættelse af behandling m.m. UVKL har efterfølgende vurderet lægemidlet og kan umiddelbart indstille til national ibrugtagning. s kommentarer: ønsker Kræftstyregruppens rådgivning vedr. UVKLs vurdering af everolimus (Afinitor ) efter svigt af 1. eller 2. linie tyrosinkinasehæmmer (TKI) behandling hos patienter med udbredt nyrekræft. Bilag: Bilag 2/2010: Vurdering af everolimus (Afinitor ) efter svigt af 1. eller 2. linje tyrosinkinasehæmmer behandling hos patienter med udbredt nyrekræft Bilag 4/2010: Brev fra UVKL til DARENCHA Bilag 5/2010: Notat Kommunikation mellem DARENCA og vedr. everolimus (Afinitor) efter svigt af 1. eller 2. linie tyrosinkinasehæmmer behandling Bilag 27/2009: Anmodning om vurdering af everolimus (Afinitor ) efter svigt af 1. eller 2. linie tyrosinkinasehæmmer behandling hos patienter med udbredt nyrekræft (tidligere fremsendt) Bilag 28/2009: Mini-MTV for anvendelsen af everolimus efter svigt af 1. eller 2. linie med tyrosinkinasehæmmer behandling hos patienter med udbredt nyrekræft (tidligere fremsendt) Drøftelse/konklusion: Det overordnede formål med at indføre nye kræftlægemidler blev drøftet, herunder hvorvidt målet er øget overlevelse eller forlængelse af den progressionsfri periode. I forhold til national ibrugtagning af everolimus (Afinitor ) efter svigt af 1. eller 2. linie tyrosinkinasehæmmer (TKI) behandling hos patienter med udbredt nyrekræft everolimus kan overlevelsesperioden forlænges med 50 %. Det blev i den forbindelse bemærket, at mange patienter efter interventionen vil få tilbudt et andet aktivt lægemiddel. Kræftstyregruppen

7 efterlyste, at UVKLs mere konkrete overvejelser i den retning tilgår Kræftstyregruppen forud for stillingtagen. Kræftstyregruppen støttede UVKLs indstilling om national ibrugtagning. Det blev aftalt, at det principielle spørgsmål om UVKLs overvejelser i relation til formålet med at indføre nye kræftlægemidler og den fremtidige håndtering heraf rejses overfor UVKL. Side 5 Der blev efterlyst en oversigt over mødetidspunkter i UVKL, og hvornår henvendelse skal foregå. 4. Status for arbejdet med Kræftplan III Behandling i styregruppen: Til drøftelse Sagsfremstilling: Der sker meget inden for kræftområdet i disse år, bl.a. med udarbejdelsen af kræftpakkeforløb og den igangværende samling af kræftbehandling som et led i den nationale specialeplanlægning. Der er således allerede sat fokus på at sikre bedre og hurtigere patientforløb og højere kvalitet i kræftbehandlingen. Dette arbejde skal også fremover understøttes og have fokus. Men der er også brug for at fokusere på det, som ikke er omfattet af kræftpakkerne, og det er netop formålet med Kræftplan III. Kræftplan III omhandler især: Forebyggelse og sundhedsfremme Tidlig opsporing og diagnostik Patientinddragelse Rehabilitering og senfølger Palliation Samarbejde på tværs Ny teknologi og udvikling Endvidere sættes der i kræftplanen fokus på uddannelse og kompetenceudvikling, monitorering og dokumentation samt forskning. Formålet med kræftplanen er at fremsætte anbefalinger for, hvordan indsatsen på kræftområdet kan forbedres. Nogle anbefalinger kan være meget konkrete, andre kan være mere fremadrettede ved at pege på indsatsområder, hvor der er brug for yderligere fokus og afklaring. Der er som tidligere meddelt nedsat fem arbejdsgrupper i relation til arbejdet med Kræftplan III bestående af relevante faglige og videnskabelige selskaber og organisationer. Herudover er der nedsat en referencegruppe bestående af patient- og pårørenderepræsentanter samt repræsentanter fra patientorganisationerne. Referencegruppen har til formål at kommentere løbende på arbejdsgruppernes arbejde og dermed kræftplanen som helhed. Det er første gang, gør sig erfaringer med direkte organisatorisk inddragelse af patientog pårørenderepræsentanter. Efter arbejdet med kræftplanen vil initiativet

8 blive evalueret med henblik på at uddrage erfaringer og overveje de fremtidige muligheder for patient- og pårørendeinddragelse i s arbejde. Arbejdet med kræftplanen skrider planmæssigt frem, og planen forventes at ligge klar medio Forinden endelig færdiggørelse vil planen blive drøftet i Kræftstyregruppen, og der vil blive en kort høringsperiode. Side 6 s kommentarer: Arbejdsgrupperne har afholdt deres 3. møde ud af 4. Den 10. marts 2010 afholdes der midtvejsmøde med alle arbejdsgruppemedlemmer med henblik på fælles tværgående koordinering og drøftelse. Idet udarbejdelsen af kræftplanen stadig er i gang, udsendes der ikke konkrete udkast til kræftplanen til dette møde. vil i stedet gennemgå de overordnede linjer i hvert af kræftplanens kapitler på mødet med henblik på drøftelse i Kræftstyregruppen. Drøftelse/konklusion: Lone de Neergaard holdt et kort oplæg, som opridsede hovedlinjerne i den kommende kræftplan. Det blev bemærket, at der er lagt en meget stram tidsplan omkring arbejdet med kræftplanen. gjorde i den forbindelse opmærksom på, at det - bl.a. i lyset af den stramme tidsplan - er tanken med kræftplanen, at nogle anbefalinger kan være meget konkrete, mens andre kan være mere langsigtede ved at pege på fremtidige indsatsområder, hvor der er brug for yderligere fokus og afklaring. Kræftstyregruppen udtrykte enighed heri. Der blev spurgt til inddragelsen af patienter og pårørende i arbejdet med kræftplanen. forklarede, at referencegruppen for patienter og pårørende er meget velfungerende, og at gruppen kommer med gode, konstruktive overvejelser, som videreformidler til arbejdsgrupperne. 5. Orientering fra Behandling i styregruppen: Til orientering. Jf. punkt 1 blev emnet ikke drøftet på mødet. Sagsfremstilling: International kræftbenchmarking program (ICBP) Som tidligere meddelt har The Department of Health i England igangsat en international kræft benchmarking med henblik på at undersøge og få større viden om årsager til forskelle i overlevelsesrater af kræft på tværs af forskellige sammenlignelige lande. har tilkendegivet, at Danmark gerne deltager i projektet. Projektet består af fem moduler: Modul 1: Basis-benchmarking på grundlag af eksisterende data

9 Modul 2: Patienters opmærksomhed på egen sundhedstilstand, herunder patienters kultur og opfattelser Modul 3: Almen praksis kultur, opfattelser og ageren Modul 4: Årsager til forsinkelser i diagnosticeringen Modul 5: Behandlingskvalitet Side 7 har specielt fundet projektets fokus på tidlig opsporing og forsinkelser i den diagnostiske fase interessant. Det ligger endnu ikke fast, hvorvidt Danmark deltager i alle moduler. Foreløbigt indgår Danmark i modul 1 og er med i den indledende afklarende fase i modul 2, 3 og 4. s enhed for Sundhedsdokumentation er lead for modul 1. Peter Vedsted fra Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus er lead i første omgang i den afklarende fase i modul 2, 3 og 4. Projektet er afgrænset til at omhandle fire kræftsygdomme; lungekræft, colorektalkræft, brystkræft og ovariekræft. håber på opbakning fra de respektive kliniske miljøer med henblik på inddragelse af kliniske eksperter i programmet. Kun lande med høj kvalitet af data på kræftområdet deltager i projektet, dvs. Norge, Sverige, England, dele af Canada og dele af Australien. Bilag: Bilag 31/2009: ICBP delivery plan (tidligere fremsendt) Årsrapport for Udvalget for Vurdering af Kræftlægemidler (UVKL) har udarbejdet en årsrapport for UVKL ( ). Årsrapporten beskriver ordningen med s vurdering af anmodninger om godkendte kræftlægemidlers ibrugtagning nationalt. Endvidere beskrives de lægemidler, der er vurderet i UVKL i perioden , samt hvilke erfaringer der kan uddrages. Årsrapporten vil efter mødet i Kræftstyregruppen blive offentliggjort på s hjemmeside. Bilag: Bilag 3/2010: Årsrapport for UVKL 2008/2009 Status for anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft Der foregår i europæisk regi en opdatering af anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft, som forventes afsluttet i efteråret For at få lejlighed til at inddrage de europæiske overvejelser i arbejdet har besluttet at udskyde fristen for arbejdsgruppens opdatering af anbefalingerne til ultimo Orientering fra kræftstyregruppens medlemmer Behandling i styregruppen: Til orientering Drøftelse/konklusion: Danske Regioner orienterede om, at regionerne har nedsat et nyt kræftforskningsforum, som afholder møde 2-3 gange årligt. På det kommende møde skal forskningsemnerne drøftes.

10 Else Smith orienterede om, at det danske HPV-vaccinationsprogram fungerer godt. Der er ikke p.t. planer om at ændre på gratis-programmet, men det blev understreget, at der kan være gode grunde til, at personer, der ikke er omfattet af programmet, bliver vaccineret for egen regning. Der arbejdes på etablering af et nationalt vaccinationsregister, der forventes igangsat i Side 8 7. Eventuelt Der var ingen bemærkninger.