Udbygning med vind i Danmark

Transkript

1 Udbygning med vind i Danmark Dato: I 212 nåede vindkraft op på at levere mere end 1. GWh og dermed dække over 3 pct. af Danmarks elforbrug. Mængden af installeret vindkraft nåede også at passere 4. MW, idet der ultimo 212 i alt var MW vindkraft i Danmark MW på land og 922 MW på havet. Kigger man på udviklingen i opstillingen af vindmøller i Danmark i 212, blev der tilsluttet 22 MW i alt, hvoraf 5,4 MW blev opstillet på havet. Forventningen til udbygningen af vindkraft i de næste par år er, at der ligeledes vil blive opstillet omkring 2 MW på land om året og 35 MW på havet i 213. Figur 1: Udbygning af vindkraft (MW) Prognose for Hav Land Som det fremgår af ovenstående figur, har der i perioden været en stigende nettoudbygning af vindkraft på land. Denne udvikling ventes at forsætte frem mod 22, hvor der forventes en gennemsnitlig årlig opstilling på ca. 15 MW. Der blev i 212 nedtaget vindmøller med en samlet effekt på 11 MW. 1

2 Nettoudbygningen med vindkraft i Danmark i 212 var dermed 21 MW. Alle af de nedtagne møller har været landvindmøller, idet havvindmøllerne er relativt nye. Forventningen frem mod 22 er, at der vil blive nedtaget en lang række møller, idet ca. 1.8 MW, som i dag står på land, i 22 vil have været i drift i mindst 2 år. Dette svarer til omkring 28 møller. Dog regner vi ikke med, at alle disse nedtages nøjagtigt, når de har stået i 2 år, men forventer nærmere end nedtagning af landmøller på omkring 1.3 MW frem mod 22, som det fremgår af tallene i tabel 1. Tabel 1: Udbygning (MW) Prognose for År Brutto land Netto land Hav* *Der har ikke været og forventes ikke nedtagning af havvindmøller i perioden Som det ses på figur 1, er udbygningen på havet koncentreret omkring få, store havmølleparker, hvorimod der på land foregår en mere jævn udbygning. Udbygningen på havet i 29 og 21 er næsten udelukkende forbundet med havmølleparkerne på Horns Rev II og Rødsand B. Den forventede udbygning af vindkraft på havet i perioden er knyttet til den planlagte nettilslutning af Anholt Havmøllepark med i alt 4 MW. Som det fremgår af tabel 1 blev 5 MW af disse opstillet i 212, med 35 MW forventet på plads i 213. Herefter er der en pause i udbygning på havet, med udbud af Horns Rev III på 4 MW og Kriegers Flak på 6 MW i perioden , med henblik på mulig nettilslutning i perioden fra 217 til 22, Kriegers Flak dog tidligst i 218. Udover de to store havmølleparker, vil der i perioden fra blive udbygget med 5 MW kystnære havmølleparker, hvoraf de 5 MW er reserveret til teknologidemonstrerende projekter. Tabel 2: Samlet udbygning (MW) Prognose for MW Brutto Netto Udviklingen i vindmøllekapaciteten påvirker, hvilken energikilde elforbrugeren modtager sin strøm fra. Udviklingen i vindenergi som andel af elforbruget er vist i figur 2. Faldet i 26 skyldtes et dårligt vindår, hvor vinden blæste 85 pct. af, hvad den gør i et normalår. Den store stigning fra 22 pct. i 21 til 28 pct. i 211 skyldes et generelt fald i elforbruget fra i forhold til 28, en øget vindmængde og idriftsættelse af de to, tidligere nævnte havmølleparkerne. 2

3 Figur 2: Udviklingen i vindenergi som andel af det samlede elforbrug Procent 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % Udbygning med færre, men mere effektive møller Produktionen af vindenergi i Danmark sker i dag på basis af stadig færre møller, idet der nedtages mange mindre møller, og disse erstattes med få nye møller med langt højere energiproduktion. Figur 3 viser opsatte og nedtagne landmøller samt nettotallet For hver mølle, der er sat op i perioden , er der gennemsnitligt taget over 3 møller ned. Udviklingen har været tydelig fra , hvor der er blevet opstillet 214 nye møller og taget over 7 ned. 212 er det første år siden 24, hvor der er blevet opstillet flere møller end der er taget ned. I det kommende år forventes det, at der igen vil blive færre møller, men flere MW, idet mange projekter i de kommende år vil købe ældre møller for at fjerne dem og skabe plads til nye vindmølleparker. Figur 3: Udviklingen i antal opsatte og nedtagne landvindmøller Ned op Netto

4 MW Tabel 3: Udviklingen i antallet af opsatte og nedtagne landmøller Antal/år Op Ned Netto Tendensen er en udvikling mod færre og mere effektive landmøller. Gennem de sidste 9 år er det samlede antal af møller på land faldet fra over 5.1 i 23 til omkring 4.3 ved udgangen af 212. Faldet med over 8 møller er sket samtidig med, at den samlede installerede effekt er steget med lige over 5 MW på land, som det fremgår af figur 4. Det forventes, at installeret vindkraft i løbet af 213 vil nå op på omkring ca. 4.7 MW. Figur 4: Udviklingen i vindmøllekapacitet (MW) i Danmark Land Hav Udviklingen i den samlede vindmøllekapacitet stagnerede fra 23 28, hvorefter energiforliget i 28 igen skabte grundlag for udbygning af vindkraftkapaciteten. Tabel 4: Vindmøllekapaciteten (MW) fra År Hav Land Total Mens antallet af landmøller siden 23 er faldet med over 8, svarende til 12 pct., er deres samlede kapacitet øget med ca. 13 pct. Som det fremgår af figur 5 og 6, er 4

5 der stor forskel på, hvor effektive forskellige vindmølletyper er. Husstandsmøller er mindre, private vindmøller, med en kapacitet på 25 kw og derunder. Figur 5: Antal møller fordelt på vindmølletype 212 Husstandsmøller 4% Havmøller 9% Landmøller 87% Ser vi på det samlede antal husstandsmøller, er disses produktionsandel lille, idet de udgør,37 pct. af den samlede vindkraftproduktion. Den samlede produktion fra Danmarks 213 husstandsmøller var i kwh, hvilket kunne dækkes af et halvt års produktion fra en enkelt 2,3 MW mølle på 126 m. 1 Figur 6: Vindkraftproduktion fordelt på vindmølletype 212 Havmøller 33,734% Husstandsmøller,37% Landmøller 66,229% 1 Figur 5-7 inkluderer data fra møller under 25 kw 5

6 Meter MW Som det fremgår af figur 7, er antallet af husstandsmøller svagt stigende, hvorimod antallet af landmøller generelt er markant faldende. Figur 7: Udviklingen i antal husstandsmøller og landmøller Husstandsmøller Landmøller Udviklingen går dog generelt mod højere og mere effektive møller, som det fremgår af figur 8, som viser gennemsnitseffekt og -højde på landmøller. Opstillede møller på land var i 212 i gennemsnit 14 meter og havde en gennemsnitseffekt på 3 MW. Figur 8: Udviklingen i nettilsluttede landmøllers størrelse i højde og effekt MW Meter ,5 3 2,5 2 1,5 1,5 Den gennemsnitlige rotordiameter var i 212 på 14,7 meter, som det fremgår af tabel 9. Dette er en stigning i rotordiameter på 8 meter fra

7 Figur 9: Gennemsnitlig rotordiameter for nettilsluttede møller ,6 m 84,9 m 94,2 m 96,7 m 14,7 m Planlægning på land Der blev i 212 tilsluttet 52 vindmøller fordelt på 11 kommuner: Kalundborg, Struer Billund, Ringkøbing-Skjern, Varde, Skive, Brønderslev, Herning, Mariagerfjord, Viborg og Lemvig. 2 Tabel 5: Tilsluttede vindmøller 212, top 5 kommuner Kommuner MW Antal Kalundborg Struer 21 7 Billund 21 7 Ringkøbing-Skjern 18 6 Varde 12 4 Skive 12 4 Planlægning og opstilling af møller foregår bredt fordelt på kommunerne. Den eneste kommune, som er genganger på top 5 i forhold til 211 er således Ringkøbing- Skjern Kommune. Tabel 6: Tilsluttede vindmøller , top 5 kommuner Kommune Antal MW Ringkøbing-Skjern Lemvig Vesthimmerland Kalundborg Aabenraa Top 5 over tilsluttede møller de seneste 5 år domineres af jyske kommuner. Uden for 2 Data for vindmøller under 25 kw er fratrukket opgørelsen 7

8 Jylland er Kalundborg og Holbæk de kommuner, som har tilsluttet størst kapacitet i perioden med henholdsvis 36 og 28 MW. Tabel 7: Nedtagne møller , top 5 kommuner* Kommune Antal MW Ringkøbing-Skjern Aalborg 81 2 Vesthimmerland 56 8 Jammerbugt 29 6 Lemvig *Tabel 7 inkluderer data fra møller under 25 kw Gennemsnitseffekten af de nedtagne møller i perioden var,2 MW. Det er væsentligt mindre end de møller, der blev sat op i samme periode, hvor gennemsniteffekten var 2,9 MW. Tabel 8: Samlet vindmøllekapacitet 212, top 5 kommuner Kommune Antal MW Ringkøbing-Skjern Tønder Lolland Aalborg Thisted Samlet set er vindmøllekapaciteten størst i de 5 kommuner i tabel 9. Ringkøbing- Skjern er landets største vindkommune målt i forhold til installeret kapacitet. De største møller i top 5 målt i gennemsnitseffekt, findes også i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor møllerne i snit har en effekt på 1,1 MW. Kilde: Dokumentet er udarbejdet på grundlag af oplysninger fra Energistyrelsens stamdataregister og Energinet.dk. Vindmøller under 25 kw indgår ikke i beregningerne med mindre specifikt nævnt. 8