Udbygning med vind i Danmark

Transkript

1 MW Faktaark Udbygning med vind i Danmark Ultimo 211 var der i alt MW vindkraft i Danmark MW på land og 871 MW på havet. Vindkraft dækkede i 211 ca. 28 pct. af Danmarks elforbrug. I 211 blev der tilsluttet 178 MW, heraf 3,6 MW på havet. På land er det en stigning på 17 MW i forhold til 21, hvor der blev opsat 157 MW. Det forventes, at installeret vindkraft i løbet af 212 passerer 4. MW. Der blev i 211 nedtaget møller med en samlet effekt på 56 MW. Nettoudbygningen med vindkraft i Danmark i 211 var dermed 122 MW. Figur 1: Udbygning af vindkraft Prognose for Hav Land

2 Tabel 1: Udbygning på land (MW) Prognose for År Brutto Netto Der var i perioden en stigende udbygning af vindkraft på land. Denne udvikling ventes at forsætte frem mod 22, hvor der forventes en gennemsnitlig årlig udbygning på 2 MW. Samtidig vil der frem mod 22 og i perioden efter 22 blive nedtaget en lang række møller, da ca. 1.8 MW, som i dag står på land, i 22 vil have været i drift i mindst 2 år. Tabel 2: Udbygning på hav (MW) Prognose for År Brutto/netto* *Der er ikke nedtaget havvindmøller i perioden Udbygningen af vindkraft på havet vil i primært ske gennem nettilslutning af Anholt Havmøllepark med i alt 4 MW. Tabel 3: Samlet udbygning (MW) MW Brutto Netto Udviklingen i vindmøllekapaciteten påvirker, hvilken energikilde elforbrugeren modtager sin strøm fra. Udviklingen i vindenergi som andel af elforbruget er vist i figur 2. Faldet i 26 skyldtes et dårligt vindår, hvor vinden blæste 85 pct. af, hvad den gør i et normalår. Den store stigning fra 22 pct. i 21 til 28 pct. i 211 skyldes flere faktorer: Et generelt fald i elforbruget fra i forhold til 28 Idriftsættelse af havmølleparkerne Horns Rev II og Rødsand B i hhv. 29 og var et normalt vindår i modsætning til 29 og 21, som var relativt svage vindår

3 Figur 2: Udviklingen i vindenergi som andel af det samlede elforbrug 29% 27% 25% 23% 21% 19% 17% 15% Udbygning med færre men mere effektive møller Produktionen af vindenergi i Danmark sker i dag på basis af stadig færre møller. Produktionen af vindenergi fra mange mindre møller erstattes af få, nye møller med langt højere energiproduktion. Figur 3 viser opsatte og nedtagne landmøller samt nettotallet For hver mølle, der er sat op i perioden , er der taget gennemsnitligt 4 ned. Udviklingen er slået tydeligst igennem , hvor der blevet opstillet 214 nye møller og taget over 7 ned. Figur 3: Udviklingen i antal opsatte og nedtagne landvindmøller Ned Op Netto

4 Tabel 4: Udviklingen i opsatte og nedtagne landmøller Antal/år Op Ned Netto Tendensen er en udvikling mod færre og mere effektive landmøller. Gennem de sidste 9 år er det samlede antal af møller på land faldet fra over 5.1 i 23 til omkring 4.3 ved udgangen af 211. Faldet med over 8 møller er sket samtidig med, at den samlede installerede effekt er steget med knap 35 MW på land, som det fremgår af figur 4. Figur 4: Udviklingen i vindmøllekapacitet (MW) i Danmark Hav Land Udviklingen i den samlede vindmøllekapacitet har en tendentiøs stigning, dog med en stagnering fra Stigningen i vindmøllekapacitet skyldes, at der er opstillet mere effektive møller snarere end et stort antal.

5 Meter MW Faktaark Tabel 5: Vindmøllekapaciteten (MW) fra MW/år Land Hav Total Mens antallet af landmøller siden 23 er faldet med over 8, er deres samlede kapacitet øget med over 12 pct. Figur 5: Udviklingen i nettilsluttede landmøllers størrelse i højde og effekt ,5 3 2,5 MW Meter ,5 1, Note: Figuren er eksklusiv møller <25 kw. Udviklingen mod højere og mere effektive møller kan aflæses i figur 5, som viser gennemsnitseffekt og -højde på landmøller. Opstillede møller på land var i 211 i gennemsnit 125 meter og havde en gennemsnitseffekt på 2,6 MW. Figur 6: Gennemsnitlig rotordiameter for nettilsluttede møller ,1 m 82,6 m 94,3 m 95,5 m

6 Planlægning på land Der blev i 211 tilsluttet 63 nye møller på land fordelt på 11 kommuner: Ringkøbing-Skjern, Holbæk, Lemvig, Aabenraa, Mariagerfjord, Vesthimmerland, Rebild, Holstebro, Ærø, Langeland og Høje Taastrup. 1 Tabel 6: Tilsluttede vindmøller 211, top 5 kommuner Ringkøbing-Skjern Holbæk 1 23 Lemvig 8 19 Aabenraa 8 16 Mariagerfjord 5 15 Planlægning og opstilling af møller foregår ikke alene i de jyske kommuner men over hele landet. I 211 blev der med 24 MW tilsluttet den største vindkraftkapacitet på Sjælland siden 2. De fleste møller i både antal og MW blev i tilsluttet i Ringkøbing-Skjern, som samtidig er den kommune, der samlet set har tilsluttet flest møller i perioden Tabel 7: Tilsluttede vindmøller , top 5 kommuner Ringkøbing-Skjern Lemvig Vesthimmerland Aabenraa Aalborg 13 3 Top 5 over tilsluttede møller de seneste 5 år domineres af jyske kommuner. Uden for Jylland er Holbæk er den kommune, der har tilsluttet størst kapacitet i perioden med 27,6 MW. Tabel 8: Nedtagne møller , top 5 kommuner Ringkøbing-Skjern Aalborg 81 2 Vesthimmerland 56 8 Jammerbugt 29 6 Holstebro 24 5 Der er 3 kommuner fra top 5 over nettilsluttede møller , tabel 7, som går igen i top 5 over nedtagne møller i samme perioden. 1 Data for vindmøller under 25 kw og for forsøgsmøller på prøvestationen ved Høvsøre i Lemvig Kommune er fratrukket opgørelsen. 2 Tabel 8 inkluderer data fra møller under 25 kw.

7 Gennemsnitseffekten af de nedtagne møller i perioden var,2 MW. Det er væsentligt mindre end de møller, der blev sat op i samme periode, hvor gennemsniteffekten var 2,4 MW. Tabel 9: Vindmøllekapacitet 211, top 5 kommuner Ringkøbing-Skjern Lolland Tønder Aalborg Randers Samlet set er vindmøllekapaciteten størst i de 5 kommuner i tabel 9. Ringkøbing-Skjern er landets største vindkommune målt i forhold til installeret kapacitet. De største møller i top 5, målt i gennemsnitseffekt, findes i Randers Kommune, hvor møllerne i snit har en effekt på 1,1 MW. Kilde: Dokumentet er udarbejdet på grundlag af oplysninger fra Energistyrelsens stamdataregister og Energinet.dk. Vindmøller på under 25 kw indgår ikke i beregningerne med mindre specifikt nævnt.