Vejledning om udarbejdelse af årsrapport

Transkript

1 Vejledning om udarbejdelse af årsrapport Økonomistyrelsen, 14. december 2005

2 Vejledning om udarbejdelse af årsrapport Forord Indledning Årsrapportens formål og interessenter Regelsæt Hvilke institutioner er omfattet? Aflevering og ressortdepartementernes ansvar Årsrapportens struktur Beretning Præsentation af virksomheden Årets økonomiske resultat Årets faglige resultater Forventninger til det kommende år Målrapportering Målrapporteringens 1. del skematisk oversigt Målrapporteringens 2. del uddybende analyser og vurderinger Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balancen Omregningstabel Bevillingsregnskabet Bevillingsafregning og akkumuleret resultat for driftsbevilling/statsvirksomhedsbevilling og anlægsbevilling Påtegning af det samlede regnskab Bilag til regnskabet Noter til resultatopgørelse og balance Noter til resultatopgørelsen Noter til balancen Indtægtsdækket virksomhed Gebyrfinansieret virksomhed Tilskudsfinansierede aktiviteter Administrerede tilskudsordninger og lovbundne ordninger Anlægsregnskab Bilag vedrørende bevillingsregnskab pr. hovedformål Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Supplerende bilag

3 Forord I forbindelse med beslutningen om at implementere omkostningsbevillinger, jf. Finansministeriets cirkulære nr af 21. december 2004 om forsøg med omkostningsbevillinger, er vejledningen om udarbejdelse af årsrapport blevet tilpasset. Vejledningen finder anvendelse for de institutioner, som skal aflægge årsrapport, men ikke deltager i forsøgsordningen vedrørende omkostningsbaserede bevillinger Vejledning kan anvendes af de institutioner der har deltaget i regnskabsreformens forsøgsperiode vedrørende årsrapporteringen for I forhold til den vejledning af 1. februar 2005, som har været gældende for de institutioner der har deltaget i regnskabsreformens forsøgsperiode vedrørende årsrapporteringen for 2004, er der kun tale om mindre redaktionelle ændringer. Ændringerne i forhold til den hidtidige generelle vejledning, dateret 28. januar 2004, består først og fremmest i, at regnskabsafsnittet er blevet udbygget, så det nu omfatter: en resultatopgørelse og balance opgjort efter omkostningsprincipper, et bevillingsregnskab en omregning mellem de to regnskabsopstillinger. Det er herudover præciseret, at målrapporteringen så vidt muligt skal tage udgangspunkt i virksomhedens opgavehierarki. Endvidere er der foretaget enkelte præciseringer i målrapporteringsafsnittet, for så vidt angår hensigtsmæssigheden af at medtage oplysninger om opnåede resultater i afsnittets 1. del og tidsserier i afsnittets 2. del til at underbygge den nærmere analyse. Afrapporteringen af de indtægtsdækkede områder, de administrerede og lovbundne tilskudsordninger, anlægsområdet samt bevillingsafregningen og det akkumulerede resultat herfor er henlagt til bilag til årsrapporten. 3

4 1. Indledning 1.1 Årsrapportens formål og interessenter Formålet med årsrapporten er at give et retvisende billede af virksomhedens økonomiske og faglige resultater. Det betyder, at virksomheden i årsrapporten skal redegøre for målopfyldelse, det medgåede ressourceforbrug, dets finansiering samt aktiver og forpligtelser. For at styrke økonomi- og resultatstyringen mellem virksomhed og departement er fokus i årsrapporten lagt på afrapporteringen af årets faglige og finansielle resultater. For de faglige resultater afrapporteres der kun på de mål, som er aftalt med eller fastsat af en anden part end virksomheden selv. Årsrapportens primære interessenter er: 1) Ressortdepartementet, som ansvarlig bevillingshaver 2) Rigsrevisionen, som ekstern revisionsmyndighed (finansiel revision og forvaltningsrevision) 3) Finansministeriet 1.2 Regelsæt Det formelle grundlag for udarbejdelse af årsrapport er Finansministeriets gældende bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv. (Regnskabsbekendtgørelsen). 1.3 Hvilke institutioner er omfattet? Ifølge Regnskabsbekendtgørelsen skal alle statslige virksomheder aflægge årsrapport. En virksomhed er betegnelsen for en forvaltningsenhed indenfor et ministerområde, hvis ledelse er budget- og regnskabsmæssig ansvarlig for en eller flere hovedkonti på bevillingslovene indenfor ministerområdet og eventuelle fællesparagraffer, jf. Regnskabsbekendtgørelsen 3. De omfattede institutioner, der udgør en virksomhed, fremgår af nummerstrukturen, som kan findes på Økonomistyrelsens hjemmeside Departementer skal som udgangspunkt ikke udarbejde årsrapport. Som led i regnskabsaflæggelsen for finansåret udarbejder departementerne et finansielt regnskab, der indholdsmæssigt omfatter beretningsafsnittet, regnskabsafsnittet herunder relevante bilag og noter, regnskabsmæssige forklaringer samt påtegning, i overensstemmelse med kravene i denne vejledning. Departementer der varetager udadvendte og/eller driftsmæssige opgaver i betydeligt omfang skal udarbejde årsrapport for denne del af opgaverne. Det er op til departementet selv at vurdere, om opgaverne har udadvendt og/eller driftsmæssig karakter. Der tænkes i denne forbindelse ikke på klagesagsbehandling, medmindre det er en del af en række opgaver, der tilsammen er af et betydeligt omfang. 4

5 1.4 Aflevering og ressortdepartementernes ansvar Afleveringsdatoen for årsrapporterne er den 15. april. Falder den 15. april i en weekend eller på en helligdag, afleveres årsrapporterne i stedet den førstkommende hverdag. Det er ressortdepartementerne, der har ansvaret for at årsrapporterne afleveres, ligesom det er ressortdepartementets ansvar at indberette, hvilke virksomheder der aflægger årsrapport indenfor ministerområdet sammen med øvrige oplysninger til statsregnskabet. Ressortdepartementerne fremsender årsrapporterne til Rigsrevisionen, Finansministeriet v/økonomistyrelsen og til Finansudvalget til orientering. Årsrapporten fremsendes i elektronisk form. 1.5 Årsrapportens struktur Årsrapporten skal indeholde følgende elementer: 1. Beretning 2. Målrapportering 3. Regnskab a. Resultatopgørelse og balance samt noter b. Bevillingsregnskab 4. Påtegning 5. Bilag For hvert af disse elementer er fastsat en række krav til, hvilke oplysninger, der skal indgå. For at omfanget af årsrapporterne ikke skal vokse fra år til år, bør det nøje overvejes, hvilke oplysninger, der medtages i årsrapporten. Årsrapporten skal fremstå koncentreret og fokuseret. Det er derfor vigtigt, at ressortdepartementet i dialog med virksomheden er med til at definere, hvad årsrapporten skal indeholde. Målet er, at årsrapporten har et omfang på sider. Ressortdepartementerne, Rigsrevisionen og Finansministeriet kan stille krav til virksomhederne om, at der i tilknytning til årsrapporten udarbejdes særlige oversigter, opgørelser, redegørelser eller lignende. Det er ressortdepartementet, Rigsrevisionen og Finansministeriet, der skal definere indholdet heraf. Disse oplysninger placeres i givet fald i bilag til årsrapporten. Virksomheden kan ikke selv tilføje bilag til årsrapporten, bortset fra eventuelle supplerende noter til resultatopgørelse og balance. For at give virksomhederne det bedst mulige grundlag for at indsamle data og informationer til eventuelle bilag, bør det tilstræbes, at krav om udarbejdelse af bilag udmeldes i god tid inden regnskabsårets begyndelse. 5

6 2. Beretning Formålet med beretningen er at give en kortfattet introduktion til virksomheden og til regnskabsårets faglige og finansielle resultater. Endvidere skal beretningen fremhæve væsentlige forhold, der har påvirket eller forventes at ville påvirke virksomhedens aktiviteter og forhold. Konklusionerne forklares og analyseres kort. Beretningen bør maksimalt fylde 2 sider. Der stilles følgende krav til beretningens indhold: Præsentation af virksomheden, evt. i form af en beskrivelse af vision, mission og hovedopgaver Generel vurdering af årets økonomiske resultat Generel vurdering af de overordnede faglige resultater Vurdering og forventninger til det følgende år (B-året) Oversigt over hvilke hovedkonti årsrapporten aflægges for 6

7 2.1 Præsentation af virksomheden Foreslået omfang af afsnittet; ½ side Præsentationen af virksomheden skal være kort, og kan indeholde følgende elementer: Hvilket ministerium hører virksomheden under? Hvad er virksomhedens hovedopgaver? Hvad er virksomhedens mission og vision? For en uddybende beskrivelse af virksomhedens arbejde med mål og resultatstyring kan med fordel henvises til virksomhedens resultatkontrakt hhv. effektiviseringsstrategi, jf. de nærmere krav hertil som formuleret i Finansministeriets vejledning Effektiv opgavevaretagelse i staten, oktober Mission En mission er en begrundelse for virksomhedens eksistens og giver den overordnede retning for virksomhedens udvikling. Missionen giver læseren svar på følgende: Hvilken opgave er virksomheden sat i verden for at løse? Hvad er virksomhedens overordnede mål? Hvad er det for en rolle, virksomheden varetager? Vision Missionen kan konkretiseres i en vision. Visionen beskriver, hvor virksomheden ønsker at bevæge sig hen i løbet af de næste år (typisk 3-5 år) under hensyn til lovgivningen, missionen og de aktuelle og fremtidige udfordringer. Visionen udsender et klart signal om, hvor virksomheden er på vej hen, og hvad der er vigtigt at stræbe efter. Dermed giver visionen et godt grundlag for prioriteringer af aktiviteter og ressourcer i hverdagen. Hovedopgaver Virksomhedens hovedopgaver skal præsenteres. Der skal ikke gives en udtømmende beskrivelse af de enkelte opgaver, mange vil tale for sig selv - nogle kræver en kortfattet forklaring. Præsentationen af virksomhedens hovedopgaver kan stå alene, hvis virksomheden ikke arbejder med mission og vision, og kan godt vises i punktform. Virksomhederne kan vælge den opdeling af hovedopgaver, der passer bedst. Opdelingen kan fx struktureres efter resultatkontrakt, opgavehierarki, systematikken i Finanslovens hovedformålsoversigt eller virksomhedens organisation. 7

8 2.2 Årets økonomiske resultat Foreslået omfang af afsnittet; ¾ side Beretningen om årets økonomiske resultat skal indeholde følgende elementer: Oversigt over virksomhedens økonomiske hovedtal Vurdering af hvordan årets økonomiske resultat er opnået, herunder særligt væsentlige begivenheder, der har haft indflydelse herpå Beskrivelse af hvordan årets bevillingsmæssige overskud hhv. underskud skal anvendes/dækkes Redegørelse for væsentlige forskelle mellem resultatopgørelsen og årets nettoudgifter. Oversigten over årets økonomiske resultat opstilles som i tabel 1: Tabel 1: Virksomhedens økonomiske hovedtal (mio. kr.) Mio. kr. Regnskab 200X Indtægter Udgifter Årets nettoudgifter (ekskl. bevillinger) Bevilling (nettotal) inkl. TB Årets overskud Til videreførelse Ordinære driftsindtægter (ekskl. bevillinger) Ordinære driftsomkostninger Heraf personaleomkostninger Andre driftsposter, netto Finansielle poster, netto Ekstraordinære poster, netto Årets resultat (ekskl. bevillinger) Driftsbevilling- /Statsvirksomhed Indtægter Udgifter Bevilling, indtægter, inkl. TB Bevilling, udgifter, inkl. TB Anlægsbevilling Mio. kr. Anlægsaktiver i alt Heraf immaterielle anlægsaktiver Heraf materielle anlægsaktiver Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Egenkapital Hensatte forpligtelser Øvrige forpligtelser Passiver i alt Status pr X 8

9 Med henblik på at opgøre virksomhedens administrerede udgifter og indtægter opstilles en oversigt som anført i tabel 2 herunder. Såfremt der er betydelige forskelle mellem bevilling og regnskab, kan forskellen kort omtales, evt. ved indføjelse af en kolonne med bemærkninger: Tabel 2. Virksomhedens administrerede udgifter og indtægter Art Bevillingstyper Hovedkonti Bevilling Regnskab Administrerede tilskud og lovbundne ordninger Anden bevilling, Lovbunden bevilling, Reservationsbevilling Udgifter Indtægter Øvrige administrerede udgifter og indtægter Anden bevilling, anlægsbevilling (ekskl. anlægsbevilling til virksomhedens drift) Udgifter Indtægter 9

10 2.3 Årets faglige resultater Foreslået omfang af afsnittet; ½ side Beretningen om årets faglige resultater skal indeholde følgende elementer: Hvor mange af de opstillede mål og/eller resultatkrav (aftalt med eller fastsat af en anden part end virksomheden) er nået? Hvor mange af de opstillede mål og/eller resultatkrav (aftalt med eller fastsat af en anden part end virksomheden) er ikke nået? Hvordan er målene nået eller hvorfor er målene ikke nået? Hvilke væsentlige begivenheder har haft indflydelse på årets faglige resultater? Hvor mange ressourcer (netto i kolonneform) er der anvendt på at opnå målene indenfor de enkelte områder? Eksempel fra Fiskeridirektoratets årsrapport 2003: 2.4 Forventninger til det kommende år Foreslået omfang af afsnittet; ¼ side. Indholdet i beretningen om forventningerne til det følgende år (B-året) har til formål kort og præcist at tegne et billede af de udfordringer, virksomheden står overfor. Heraf følger at beretningsdelen skal indeholde følgende emner: De økonomiske rammer og deres betydning for det kommende år (jf. budgetaftale, resultatkontrakt el.lign. ) De faglige krav og deres effekt på den samlede opgavevaretagelse og prioritering (jf. budgetaftale, resultatkontrakt el.lign.) Forventninger om eventuelle væsentlige eksterne påvirkninger 10

11 3. Målrapportering Afsnittet om målrapportering har til formål at vise virksomhedens målopfyldelse for samtlige mål og gennem nærmere analyse af udvalgte mål at vurdere, om virksomheden løser sine opgaver hensigtsmæssigt. Målrapporteringen skal så vidt muligt tage udgangspunkt i virksomhedens opgavehierarki, og skal indeholde en fokuseret vurdering af målopfyldelsen. Rapporteringen skal omfatte alle mål og resultatkrav, der er aftalt med eller fastsat af anden part end virksomheden, herunder typisk mål og resultatkrav fastsat i virksomhedens resultatkontrakt, men der kan ligeledes være fastsat mål og resultatkrav i fx finansloven, andre love eller i direktørkontrakter. Målrapporteringen opdeles i to dele: Første del omfatter alle mål og resultatkrav, der er aftalt med eller fastsat af en anden part end virksomheden selv. Det vises i skemaform, om de forventede resultater er opnået. I anden del analyseres udvalgte mål mere dybtgående, herunder en analyse af årsagen til om et mål er opfyldt eller ikke er opfyldt. Det er anbefalet i Finansministeriets publikation Effektiv opgavevaretagelse i staten, at der i resultatkontrakten primært fastsættes eksternt rettede mål, dvs. mål der retter sig imod de effekter, ydelser eller produkter, der leveres til institutionens omgivelser. Hvis der herudover er fastsat internt rettede mål, skal der dog ligeledes afrapporteres på disse. Hvis en virksomhed ikke har en resultatkontrakt, mens der i direktørkontrakten indgår mål og resultatkrav for virksomheden, kan departementet fastsætte, at der skal målrapporteres for disse i årsrapporten. For virksomheder uden kontrakt, eller hvor virksomheden ikke har et opgavehierarki, vil det endvidere være hensigtsmæssigt, at virksomheden sammen med ressortdepartementet aftaler en række mål eller områder, som virksomheden afrapporterer på i årsrapporten. Selve fremgangsmåden i analysen kan inddeles i følgende fem faser, hvor de første 3 faser forventes at fremgå af tabellen i målrapporteringens første del, mens målrapporteringens andel del bør lægge hovedvægten på de 2-3 sidstnævnte faser. 1. Mål og baggrund målet præsenteres, og den valgte aktivitet, indsats eller prioritering, som målet er udtryk for, sættes i sammenhæng med virksomhedens mission, værdier og/eller vision for fremtiden. 2. Resultater målopfyldelsen præsenteres tillige med eventuelle supplerende målinger, der understøtter dokumentationen af målopfyldelsen. 3. Økonomi der redegøres for økonomi- og ressourceforbrug, forbundet med målopfyldelsen. Hvis målet er gennemført over flere år, redegøres endvidere for den samlede økonomi. 4. Analyse resultatet fortolkes: hvorfor er det gået, som det er?, hvilke eventuelle eksterne faktorer har spillet ind på målopfyldelsen?. 5. Vurdering resultatet vurderes: Er det godt nok? hvordan bidrager resultatet til opfyldelsen af virksomhedens mission? Målrapporteringen bør ikke overstige 5 sider. 11

12 3.1 Målrapporteringens 1. del skematisk oversigt Foreslået omfang af afsnittet; 1½ side. I første del af målrapporteringen redegøres for målopfyldelsen af samtlige mål og resultatkrav, som er aftalt eller fastsat af en anden part end virksomheden. Yderligere kobles faglige og økonomiske resultater, så vidt muligt. I skemaform redegøres for opfyldelsen af mål og resultatkrav. For virksomheder med mange mål og resultatkrav kan det være for detaljeret og omfattende at afrapportere på hvert enkelt resultatkrav. Virksomheder med mange resultatkrav har derfor mulighed for at afrapportere på mål eller grupperinger af resultatkrav. Det er virksomheden, der sammen med ressortdepartementet vurderer, om antallet af mål og/eller resultatkrav er så omfattende, at det vil være mest hensigtsmæssigt at afrapportere målopfyldelsen for mål og/eller grupperinger af resultatkrav. I forlængelse af eller i sammenhæng med første dels statusbeskrivelse, skal der så vidt muligt foretages en fordeling af omkostningerne, samt en kort beskrivelse af de opnåede resultater, så ressourceforbruget ved det givne mål/resultatkrav kan vises jf. nedenstående tabel: Mål 1 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Resultatkrav Resultatkrav 1 Resultatkrav 2 Resultatkrav 3 Resultatkrav 1 N/a N/a Opnåede resultater Indtægter Omkostninger Årsværk 12

13 3.2 Målrapporteringens 2. del uddybende analyser og vurderinger Foreslået omfang af afsnittet; 3½ side. Formålet med målrapporteringens anden del er at analysere præmisserne for de opnåede resultater. Hvordan har resultatet bidraget til virksomhedens mission, og hvilket ressourceforbrug er medgået til at nå det givne resultat? Hvis resultatkontrakten følger anbefalingerne i Effektiv opgavevaretagelse, og målene er fastsat på et højt niveau i opgavehierarkiet (effekt-, produkt- eller ydelsesniveau), vil der typisk være tale om et lille antal mål, som alle er strategisk vigtige. For at undgå, at analysen af målopfyldelsen bliver for overordnet og beskrivende, vil det dog ofte være nødvendigt at inddrage resultatkravene og de lavere niveauer i opgavehierarkiet. Med henblik på at sikre grundige og interessante analyser samtidig med, at sidetalsbegrænsningen overholdes, bør virksomheden derfor aftale med sit ressortdepartement at fokusere analysen på enkelte af målene. Behovet for at fokusere analysen gælder ligeledes i de tilfælde, hvor opgavehierarkiet ikke ligger til grund for resultatkontrakten. Der kan eksempelvis fokuseres særligt på mål, der har vist sig vanskeligere at opfylde end først antaget. Et mål kunne fx også medtages, fordi det udgør et væsentligt element for virksomhedens videre udvikling. Et yderligere eksempel kunne være et indsatsområde i ministeriets effektiviseringsstrategi, der er særlig væsentligt for virksomheden. Dog skal væsentlige ikke-opfyldte mål altid underkastes en nærmere analyse og medtages i anden del af målrapporteringen. Herudover skal analysen, i det omfang der er sammenlignelighed over tid, sammenholde resultatet med tidligere år. Er der fx medgået færre ressourcer til den pågældende aktivitet end forudsat, eller er der brugt flere ressourcer på målet og/eller resultatkravet end budgetteret, kan dette have haft betydning for opfyldelsen af andre mål, og dermed være udtryk for en mangelfuld opfyldelse af et mål eller resultatkrav. Det er sådanne analyser og vurderinger, der skal udgøre hovedvægten af målrapporteringens anden del. For mange faktuelle oplysninger og aktivitetsbeskrivelser gør rapporteringen mere beskrivende end egentligt analyserende, og det er ikke hensigten med dette afsnit. 13

14 4. Regnskab Formålet med regnskabsafsnittet er at redegøre for virksomhedens ressourceforbrug i finansårets udtrykt ved resultatopgørelsen og at vise virksomhedens finansielle status på balancen. Regnskabsafsnittet omfatter herudover opgørelsen af årets nettoudgifter, som viser forbruget af årets bevillinger. Rapporteringen skal omfatte alle hovedkonti/bogføringskredse, som virksomheden har haft det budget- og regnskabsmæssig ansvar for i finansåret. Visse dele af rapporteringen er henlagt til bilagsdelen, herunder bevillingsafregningen og det akkumulerede resultat. Den finansielle rapportering bør maksimalt fylde 5 sider. Regnskabsafsnittet skal indeholde: En beskrivelse af anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Omregningstabel mellem resultatopgørelsen og årets nettoudgifter Bevillingsregnskab Til afsnittet knyttes en kort analyse og vurdering af årets resultat samt en forklaring af afvigelser mellem det forventede og realiserede resultat. Årsrapporten (med bilag) vil udgøre de statslige virksomheders regnskabsmæssige forklaringer. De regnskabsmæssige forklaringer, der ikke direkte fremgår af selve årsrapporten, optages som et bilag til årsrapporten. Årsrapporten (med bilag) vil således indeholde de samlede regnskabsmæssige forklaringer for alle de hovedkonti, som virksomheden har det budget- og regnskabsmæssige ansvar for. 14

15 4.1 Anvendt regnskabspraksis Foreslået omfang for afsnittet; ½ side. Beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis skal kort og præcist beskrive de ændringer der har været i den anvendte regnskabspraksis sammenlignet med beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis i åbningsbalancen eller sidste års årsrapport. Hvis virksomheden har fået dispensation fra Finansministeriets regler på et eller flere områder skal det beskrives her. Afsnittet om anvendt regnskabspraksis skal tage udgangspunktet i de regnskabsregler og principper som fremgår af Regnskabsbekendtgørelsen og de nærmere retningslinier i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning ( Beskrivelsen af anvendt regnskabspraksisskal omfatte følgende punkter: Beskrivelse af områder, hvor virksomheden har opnået dispensation fra gældende regler Områder hvor virksomheden har foretaget skøn Ethvert specifikt forhold, der er nødvendigt for at forstå regnskabet fx i form af noter til en eller flere af posterne i resultatopgørelsen/balancen Beskrivelsen af eventuelle ændringer i anvendt regnskabspraksis skal udover selve ændringen indeholde en vurdering af den regnskabsmæssige effekt af ændringen på henholdsvis årets resultat og egenkapitalen. Hvis virksomheden har opnået dispensation fra det gældende regelsæt, skal de anvendte principper beskrives og baggrunden for anvendelsen heraf nærmere forklares. Den anvendte regnskabspraksis skal svare til de principper, der er beskrevet i institutionens regnskabsinstruks. De anvendte regnskabsmæssige skøn, som er nødvendige for at forstå regnskabet, skal fremgå klart, herunder usikkerheder i forbindelse med skøn. Særlige forhold for den enkelte post skal altid forklares. Regnskabspraksis må kun ændres, med henvisning til en regelændring i Økonomistyrelsens regelsæt eller hvis der er opnået dispensation. Har der ingen ændringer været i anvendt regnskabspraksis består afsnittet kun af en henvisning til de gældende regler og afsnittet om anvendt regnskabspraksis i åbningsbalancen eller sidste års årsrapport. 15

16 4.2 Resultatopgørelse Resultatopgørelsen skal vise årets bevægelser på de enkelte poster og årets resultat. Nedenstående format skal anvendes ved opstilling af resultatopgørelsen. Foreslået omfang for afsnittet; 1 side. Tabel 4: Resultatopgørelse Resultatopgørelse Note Ordinære driftsindtægter Salg af vare og tjenesteydelser Tilskud til egen drift Øvrige driftsindtægter Gebyrer Ordinære driftsindtægter i alt R-året Året før R- året B-året Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre Forbrugsomkostninger Husleje Andre forbrugsomkostninger Forbrugsomkostninger i alt 1 Personaleomkostninger Lønninger Pension Lønrefusion Andre personaleomkostninger Personaleomkostninger i alt Andre ordinære driftsomkostninger Af- og nedskrivninger Ordinære driftsomkostninger i alt Resultat af ordinær drift Andre driftsposter Andre driftsindtægter Andre driftsomkostninger Resultat før finansielle poster Finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære omkostninger Årets resultat I det første år virksomheden aflægger årsrapport efter denne vejledning vil kun fremgå regnskabstal for R-året. Specifikationen af B-året kan ske på et aggregeret niveau. Bemærk, at årets bevillinger ikke skal indgå i resultatopgørelsen. Som note til resultatopgørelsen skal virksomheden udarbejde en oversigt over det totale årsværksforbrug samt til- og afgange i antallet af medarbejdere. Virksomheden skal selv fremstille supplerende noter, hvis det er nødvendigt for forståelsen af regnskabet eller hvis der er tale om særligt væsentlige poster. Ekstraordinære poster samt foretagne nedskrivninger skal altid forklares. Noterne til resultatopgørelsen placeres i bilag til årsrapporten og er beskrevet nærmere i afsnit

17 4.3 Balancen Foreslået omfang for afsnittet; 1 side. Balancen skal vise virksomhedens aktiver og passiver pr. 31. december i finansåret. Nedenstående format skal anvendes ved opstilling af balancen. Tabel 5: Balancen Note Aktiver (mio. kr.) R- året Året før R- året Note Passiver (mio. kr.) Anlægsaktiver 4 Egenkapital i alt Immaterielle anlægsaktiver 2 Færdiggjorte udviklingsprojekter Erhvervede koncessioner, patenter m.v. Hensættelser Udviklingsprojekter under opførelse Immaterielle anlægsaktiver i alt 3 Materielle anlægsaktiver Langfristede gældsposter Grunde, arealer og bygninger Prioritets gæld Infrastruktur Produktionsanlæg og maskiner Transportmateriel Anden langfristet gæld Statsgæld Langfristet gæld i alt Inventar og IT-udstyr Igangværende arbejder for egen regning Kortfristede gældsposter Materielle anlægsaktiver i alt Leverandører af varer og tjenesteydelser Finansielle anlægsaktiver Anden kortfristet gæld Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Varebeholdninger Tilgodehavender Værdipapirer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Skyldige feriepenge Igangværende arbejder for fremmed regning Periodeafgrænsningsposter Kortfristet gæld i alt Gæld i alt Passiver i alt R- året Året før R- året I forbindelse med den første årsrapport efter denne vejledning, vil søjlen Året-før svare til de tal virksomheden har i deres åbningsbalance. Der skal udarbejdes tre noter til balancen. Virksomheden skal herudover selv fremstille supplerende noter, hvis det er nødvendigt for forståelsen af regnskabet, eller hvis der er tale om særligt væsentlige poster. Til balancen udarbejdes relevante forklaringer og en notespecifikation til de poster, hvor der er et notenummer. Noterne er nærmere beskrevet i afsnit

18 4.4 Omregningstabel Foreslået omfang for afsnittet; 1 side. Omregningstabellen er en oversigt, der har til formål at forklare forskellen mellem resultatopgørelsen og årets nettoudgifter. Princippet i omregningstabellen er vist i tabel 6, mens tabel 7 viser en kommenteret version af de enkelte poster i tabellen: Tabel 6: Omregningstabel mellem resultatopgørelsen og årets nettoudgifter Omregningstabel kr. Årets resultat - Afskrivninger - Nedskrivninger - Ændring i hensættelser + Anskaffelser +/- Lagerregulering + Igangværende arbejder/udviklingsprojekter under opførelse +/- Regulering af personaleomkostninger (skyldige feriepenge og skyldigt overarbejde) +/- Periodiseringer - Tab på debitorer +/- Korrektion for forskellen mellem salgspris og tab/gevinst ved salg af aktiver Årets nettoudgifter Årets bevillinger indgår ikke i hverken årets resultat eller i årets nettoudgifter. 18

19 Tabel 7: Kommenteret omregningstabel Tekst Forklaring Årets resultat - Afskrivninger Det omkostningsbaserede resultat I årets resultat er af- og nedskrivninger lagt til. For at komme tilbage til det udgiftsbaserede resultat skal afskrivninger/nedskrivning derfor fradrages. - Nedskrivninger Se ovenstående forklaring under Afskrivninger - Ændring i hensættelser + Anskaffelser I årets resultat er hensættelser lagt til. For at komme tilbage til det udgiftsbaserede resultat skal hensættelserne derfor fradrages. I det udgiftsbaserede regnskab udgiftsføres anskaffelser direkte ved anskaffelse. I årets resultat udgiftsførers kun forbruget (af- og nedskrivningerne), hvorfor anskaffelser skal lægges til det omkostningsbaserede resultat for at komme tilbage til det udgiftsbaserede +/- Lagerreguleringer + Igangværende arbejder for egen regning/udviklingsprojekter under opførelse +/- Regulering af personaleomkostninger som følge af skyldige feriepenge og skyldigt overarbejde +/- Periodiseringer - Tab på debitorer +/- Korrektion for forskellen mellem salgspris og tab/gevinst ved salg af aktiver Årets nettoudgifter Heraf: 1. Drift 2. Anlæg: Udgifter Indtægter Se ovenstående forklaring under anskaffelser. De udgiftsbaserede resultat blev ikke påvirket af feriepengeforpligtelser og skyldig overarbejde som blev afspadseret, det gør det omkostningsbaserede, hvorfor summen skal lægges til for at komme tilbage til det udgiftsbaserede. Der har hidtil været en forskellig praksis vedrørende periodisering, hvorfor det ikke har været muligt at identificere specifikke konti (Nye Navsion-konti: 7813, 9713 Nye SKSkonti: 9513, 9713) Har virksomheden ikke tidligere udgiftsført tabet, er det sket nu i årets resultat og tabet skal fradrages for at komme tilbage til det udgiftsbaserede resultat. (Navision konto 3595, SKS konto 1740) I det udgiftsbaserede regnskab indtægtsføres hele salgsindtægten, hvorimod det, i årets resultat, kun er gevinst/tab der indgår. Derfor skal der korrigeres for forskellen mellem salgspris og tab/gevinst (tab/gevinst = Salgspris Bogført værdi) Årets nettoudgifter før bevillinger 19

20 4.5 Bevillingsregnskabet Foreslået omfang af afsnittet; ½ side. Bevillingsregnskabet skal indeholde virksomhedens indtægter og udgifter på hovedkontoniveau som opgjort i virksomhedens bidrag til statsregnskabet, svarende til hidtidig praksis. Bevillingsregnskabet omfatter bevillingstyperne driftsbevilling og statsvirksomhed. I tabel 8 er vist et eksempel. Tabel 8: Bevillingsregnskab ( XX.XX.XX.) Udgifter Regnskab Året før R-året Budget Regnskab Difference Budget Året efter R- året Indtægter Resultat, brutto Bevilling, netto Resultat, netto Afrapporteringen på indtægtsdækket virksomhed, gebyrordninger, tilskudsfinansierede aktiviteter, administrerede tilskudsordninger og anlægsregnskaber placeres i bilag til årsrapporten, og er fortsat omfattet af regnskabspåtegningen. Til oversigten knyttes en kort analyse og vurdering af årets nettoudgifter, samt en forklaring af årsagerne til afvigelser fra det forventede (det budgetterede). Denne beskrivelse udgør de regnskabsmæssige forklaringer for virksomhedens drift (driftsbevilling/statsvirksomhed). Der stilles følgende krav til bevillingsregnskabets indhold: Regnskabstal for året forud for regnskabsåret, budget- og regnskabstal for regnskabsåret, budgettal for året efter regnskabsåret. Beregning af afvigelsen mellem budget og regnskab for regnskabsåret. Angivelse af samlede indtægter, samlede udgifter, separat angivelse af lønudgifter samt resultat. Nettotal (bevillingen) optages som indtægt (tilskud) eller udgift (tilsvar). Bevillingen i budgetkolonnen for B-året i bevillingsregnskabet kan være det interne budget, der er udarbejdet ved udgangen af januar. I disse tilfælde forklares afvigelsen mellem det interne budget og bevillingen på Finansloven, i det der indsættes en kolonne for såvel finanslovsbevillingen som det interne budget. Regnskabstal opgøres i henhold til Finansministeriets regler. Redegørelse for de væsentligste årsager til afvigelser mellem budget og regnskab, fx ændringer i den forudsatte aktivitet. 20

21 4.6 Bevillingsafregning og akkumuleret resultat for driftsbevilling/statsvirks omhedsbevilling og anlægsbevilling Bevillingsafregning Bevillingsafregningen redegør for forbrug og opsparing på virksomhedens hovedkonti med bevillingstyperne driftsbevilling/statsvirksomhedsbevilling og anlægsbevilling, og indgår både i statsregnskabet og i årsrapporten og danner dermed bro mellem de to regnskaber. Formålet med bevillingsafregningen i årsrapporten er at bidrage til at give et dækkende økonomisk billede af virksomheden. Der stilles følgende krav til bevillingsafregningens indhold: For driftsbevillinger opgjort på løn og øvrig drift, for statsvirksomheder opgjort for nettoudgifter, for anlægsbevillinger opgjort på udgifter og indtægter. Oversigt over hovedkontiene med angivelse af: Nettotal (udgiftsbevilling) inklusive TB Udgifter R (netto for driftsbevilling og statsvirksomhed, brutto for anlægsbevilling) Årets overskud Disposition, overskud som bortfalder Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo indeværende år Bevillingsafregningen består af en samlet oversigt, der indeholder bevillingsafregningen for samtlige hovedkonti, som der skal laves bevillingsafregning for. I tabel 9 skitseres et eksempel på en bevillingsafregningsoversigt for forskellige typer af hovedkonti. Tabel 9: Bevillingsafregning (mio. kr.) Hovedkonto Bevilling Regnskab Årets overskud Statsvirksomhed (netto) Anlæg - udgifter - indtægter Driftsbevilling - lønsum - øvrig drift - i alt Disp. overskud der bortfalder Akkumuleret overskud til videreførelse ultimo året Til oversigten knyttes en note, der forklarer eventuelle bortfald, samt primokorrektioner, der har påvirket det akkumulerede resultat. 21

22 Akkumuleret resultat Det akkumulerede resultat viser virksomhedens opsparing og forbrug af opsparingen. Opgørelsen omfatter driftsbevilling, statsvirksomhed, og anlægsbevilling. Der stilles følgende krav til opgørelsen af det akkumulerede resultat: Oversigt med angivelse af årets overskud og ultimo saldo for regnskabsåret og de tre foregående år. Ved videreførelsesbeløb større end 5 mio. kr., som samtidig udgør mere end 10 pct. af bruttodriftsudgifterne, skal der i årsrapporten gives en redegørelse for den planlagte anvendelse. Redegørelsen relateres til evt. oplysninger herom på finansloven for regnskabsåret. Det akkumulerede resultat præsenteres i en tabel, der kan se ud som i tabel 10. Bortfald samt primokorrektioner, der påvirker det akkumulerede resultat, forklares i en efterfølgende note. Tabel 10: Akkumuleret resultat (mio. kr.) Hovedkonto Ultimo 200z Ultimo 200y Ultimo 200x R-årets resultat xx.xx.xx Ultimo R- året 22

23 5. Påtegning af det samlede regnskab Årsrapporten underskrives af virksomhedens ledelse (evt. bestyrelse) og påtegnes af ressortministeriets departement. Med påtegningen skrives under på, at årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens økonomiske og faglige resultater. Påtegningen er gældende for såvel selve årsrapporten som de af Finansministeriet krævede noter til årsrapporten, dvs. alle bilag inklusive bilag, der er krævet af ressortdepartement og/eller Rigsrevisionen. Der stilles følgende krav til påtegningen: Årsrapporten er fremlagt i henhold til Regnskabsbekendtgørelsen. Årsrapporten underskrives af virksomhedens ledelse (og evt. bestyrelse) og påtegnes af ressortministeriets departement. Påtegningen af de dele af årsregnskabet, der svarer til det ordinære årsregnskab (jf. Regnskabsbekendtgørelsens 39), skal ske efter de gældende regler. For den øvrige del af årsregnskabet tilkendegives med påtegningen, at årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens økonomiske og faglige resultater. For virksomheder med en bestyrelse, hvor det af lovgrundlaget for virksomheden fremgår, at bestyrelsen har et økonomisk ansvar, underskrives årsrapporten af (hele) bestyrelsen og direktør/chef og påtegnes af departementet. Ressortdepartementet forestår en samlet oversendelse til Rigsrevisionen, Finansministeriet v/økonomistyrelsen og Finansudvalget. Eksempel på udformning af ledelsespåtegningen: Foreslået omfang af afsnittet;½ side Fremlæggelse Årsrapporten er aflagt i henhold til Regnskabsbekendtgørelsen. Årsrapporten dækker de regnskabsmæssige forklaringer for [hovedkontonumre og -navne], som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med kontrollen for [finansåret]. Påtegning Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten for [finansåret] giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver og årets økonomiske og faglige resultater. Sted, dato [Underskrift] Direktør Sted, dato [Underskrift] Departement 23

24 6. Bilag til regnskabet Følgende bilag skal vedlægges årsrapporten: Noter til resultatopgørelse og balance Regnskabsaflæggelse for og regnskabsmæssige forklaringer vedrørende: o indtægtsdækket virksomhed o gebyrfinansieret virksomhed o tilskudsfinansierede aktiviteter o administrerede tilskud og o anlægsbevillinger. 6.1 Noter til resultatopgørelse og balance Ud over de fire noter som skal indgå i årsrapporten, skal virksomheden udarbejde supplerende noter, hvis det er nødvendigt eller relevant for regnskabslæserens forståelse af indholdet af årsrapporten eller hvor virksomheden har særlige eller væsentlige poster. Eksempler på sådanne noter er: Ekstraordinære poster (Resultatopgørelsen) Hvis virksomheden har ekstraordinære indtægter eller udgifter skal disse altid beskrives i en note til resultatopgørelsen. Nedskrivninger Hvis virksomheden har foretaget nedskrivning af aktiver skal disse altid forklares. Tab på debitorer (Balancen) Hvis der er konstaterede væsentlige tab på debitorer skal dette altid beskrives i en note til tilgodehavender på aktivsiden. Varebeholdninger (Balancen) Hvis virksomheden har registrerede lagre af varer eller energi, skal den udarbejde en note der beskriver dette. Noten vil alene være relevant for virksomheder med egentlige produktionslagre eller væsentlige lagre af omkostningsvarer. Hensættelser (Balancen) Hvis virksomheden har hensættelser, skal de specificeres i en note til balancen. Prioritetsgæld (Balancen) Hvis virksomheden undtagelsesvist har prioritetsgæld, skal der manuelt foretages en opdeling af, hvornår den forfalder. Eventualaktiver og forpligtelser Hvis virksomheden har eventualaktiver eller -forpligtelser skal de specificeres i noterne til balancen. Beskrivelsen skal være kort og præcis og indeholde årsagen til eventualpostens opståen sammen med en vurdering af den økonomiske påvirkning, hvis den realiseres. Ny viden efter balancedatoen Er der opstået ny viden eller nye hændelser imellem aflæggelsen af bevillingsregnskabet og årsrapporten skal effekten heraf først korrigeres i regnskabet for det følgende finansår, men i årsrapporten skal redegøres om den forventede økonomiske effekt heraf. 24

25 6.1.1 Noter til resultatopgørelsen I årsrapporten skal oplyses følgende om personale: Antal årsværk for regnskabsåret og for de tre foregående år samt budgettal for det følgende år. Tilgang og afgang af medarbejdere for regnskabsåret samt de foregående tre år. Oversigten kan fx vises i en tabel. Note 1: Personaleomkostninger Antal Årsværk Tilgang af medarbejdere Afgang af medarbejdere R-året 2006 B-året 25

26 6.1.2 Noter til balancen De tre noter der skal udarbejdes til balancen er specifikationer af balanceposterne: Immaterielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Egenkapital Noterne skal have følgende indhold og format: Note 2: Immaterielle anlægsaktiver Færdiggjorte udviklingsprojekter Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. I alt Kostpris Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse Tilgang Afgang Kostpris pr X Akkumulerede afskrivninger Akkumulerede nedskrivninger Akkumulerede af- og nedskrivninger X Regnskabsmæssig værdi pr X Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger Afskrivningsperiode/år Udviklingsprojekter under udførelse Primo saldo pr. 1. januar 200X Tilgang Nedskrivninger Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter Kostpris pr X 26

27 Note 3: Materielle anlægsaktiver I a lt Inventar og IT-udstyr Produktionsanlæg og maskiner Transportmateriel Grunde, arealer og bygninger Infrastruktur Kostpris Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse Tilgang Afgang Kostpris pr X Akkumulerede afskrivninger Akkumulerede nedskrivninger Akkumulerede af- og nedskrivninger X Regnskabsmæssig værdi pr X Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger Afskrivningsperiode/år Igangværende arbejder for egen regning Primo saldo pr. 1. januar 200X Tilgang Nedskrivninger Overført til færdige materielle anlægsaktiver Kostpris pr X Note 4: Egenkapital Egenkapital 200X Primobeholdning X Startkapital Promoregulering/flytning mellem bogføringskredse Bevægelser i året Likviditetstildeling Mellemregning med andre statsinstitutioner Afstemningsdifferencer Overført resultat Årets resultat Egenkapital pr X 27

28 6.2 Indtægtsdækket virksomhed Virksomheden opgør det akkumulerede resultat vedrørende indtægtsdækket virksomhed for hver ordning for regnskabsåret og de tre foregående år. Der opstilles oversigt over samtlige ordninger med angivelse af det akkumulerede resultat for regnskabsåret og de tre foregående år. Opgørelsen kan fx se ud som i tabel 11: Tabel 11: Eksempel på oversigt over akkumuleret udgiftsbaseret resultat for indtægtsdækket virksomhed (kr.) Efteruddannelseskurser Konsulentydelser Ultimo 200z Ultimo 200y Ultimo 200x Ultimo R-året 6.3 Gebyrfinansieret virksomhed Virksomheden opgør hvilke gebyrordninger der er, og for hver ordning oplyses årets over/underskud. Opgørelsen udarbejdes for alle gebyrområder med et provenu på mindst 5. mio. kr. Er der gebyrer eller gebyrområder, hvor provenuet er under 5 mio. kr., kan disse mindre gebyrer/gebyrområder lægges sammen til et område, uanset at gebyrerne ikke er beslægtede. Endvidere indgår de samlede indtægter og udgifter for hvert gebyr. Der opstilles oversigt over samtlige ordninger med gebyrer (evt. som grupper) og resultatet for hver ordning for R-året og de tre foregående år. Oversigten kan fx se ud som i tabel 12. Tabel 12: Eksempel på oversigt over gebyrordninger (kr.) Gebyrordninger Udstedelse af tilladelse til økologisk jordbrug Udstedelse af tilladelse til dambrug Årets resultat 200z 200y 200x R-året I alt 28

29 6.4 Tilskudsfinansierede aktiviteter Virksomheden angiver, hvilke ordninger, den modtager tilskud til. Årets tilskud, udgifter og evt. overskud til videreførelse oplyses. Regnskabet udarbejdes for alle de tilskudsordninger, virksomheden har. Der stilles følgende krav til tilskudsregnskabet: Tilskudsregnskabet udarbejdes for de tilskudsfinansierede aktiviteter, som virksomheden har, herunder tilskudsfinansieret forskning. o Oversigt over givne tilskud og det udgiftsbaserede resultat for samtlige ordninger opdelt efter, om der er tale om tilskudsfinansieret forskning eller tilskudsfinansierede aktiviteter. Oversigten til tilskudsfinansierede aktiviteter hhv. tilskudsfinansieret forskning kan fx se ud som i tabel 13. Tabel 13: Eksempel på oversigt over tilskudsfinansierede aktiviteter (kr.) Ordning Vaccineforskning Epidemiologi I alt Overført overskud fra tidligere år Årets tilskud Årets udgifter Årets resultat Overskud til videreførelse 29

30 6.5 Administrerede tilskudsordninger og lovbundne ordninger Der udarbejdes regnskab for alle tilskudsordninger og lovbundne ordninger, der administreres af virksomheden og som ikke vedrører driftsbevillinger eller anlægsbevillinger. Tilskudsregnskabet kan opgøres på såvel hovedkonto- som underkontoniveau. Der stilles følgende krav til tilskudsregnskabet for administrerede tilskudsordninger og lovbundne ordninger: Tilskudsregnskab udarbejdes for de tilskud mv., som administreres af den virksomhed, der aflægger årsrapport, dvs. lovbunden bevilling, reservationsbevilling samt anden bevilling. Oversigt over samtlige tilskudsordninger der administreres med angivelse af o Eventuel videreførelse primo o Bevilling for regnskabsåret og bevilling for det følgende år o Samlede bevilling til rådighed o o Årets bevillingsmæssige resultat Eventuel uudnyttet bevilling der kan videreføres, opgjort ultimo og primo det efterfølgende år Samlede hensættelser ultimo regnskabsåret Der udarbejdes en oversigt, hvor samtlige tilskudsregnskaber mv. afrapporteres. I oversigten angives de relevante finansielle oplysninger for hver tilskudsordning. Såfremt der i lovgivning eller i Finanslovens anmærkninger er angivet et beløb eller procentsats til varetagelse af administrationen af det pågældende tilskud, indføres oplysninger herom i en anmærkning til tabellen. Til oversigten knyttes en kort analyse og vurdering af årets bevillingsmæssige resultat, samt en forklaring af årsagerne til afvigelser fra det forventede (det budgetterede). Denne beskrivelse udgør de regnskabsmæssige forklaringer for tilskudsområder mv. Et tilskudsregnskab kan fx se ud som i tabel 14. Tabel 14: Eksempel på tilskudsregnskab (mio. kr.) R-året B-året Ordning Videreførelse, primo Bevilling Disponibel ramme Regnskab (afgivne tilsagn, udgift) Resultat Videreførelse, ultimo Hensættelser, ultimo Videreførelse, primo Bevilling Disponibel ramme Renere produkter Formidling, affald mv ,1 59,1 65,2 49,1 10,0 16,1 77,9 16,1 60,0 76,1 0,0 4,4 4,4 4,4 0,0 0,0 1,5 0,0 4,4 4,4 30

31 6.6 Anlægsregnskab Virksomheder der har anlægsaktiviteter (anlægsbevillinger) skal afrapportere for både afsluttede og igangværende projekter. For igangværende anlægsprojekter gælder det dog kun for regnskabsoplysningerne. Der stilles følgende krav til anlægsregnskabet: Oversigt over igangværende anlægsprojekter med angivelse af: Byggestart Forventet afslutningstidspunkt Årets udgift Forventet totaludgift Oversigt over afsluttede anlægsprojekter i regnskabsåret med angivelse af: Byggestart Forventet afslutningstidspunkt ved byggestart Faktisk afslutningstidspunkt Oprindelig budgetteret totaludgift Totaludgift Bevilling modtaget Uddybende afrapportering for afsluttede projekter Projektet beskrives, og projektforløbet vurderes. Det vurderes, om det afsluttede projekt lever op til den forudsatte kvalitet. Der skal altid afrapporteres særskilt for anlægsprojekter, der har været forelagt Finansudvalget, men herudover skal der kun afrapporteres uddybende om projekter, som departementet beslutter, der skal afrapporteres om. Afsluttes der mere end 5 anlægsprojekter, skal departementet vurdere, hvilke der skal afrapporteres uddybende om. For afsluttede anlægsprojekter skal projekternes tidsmæssige og økonomiske forløb beskrives og analyseres samtidig med, at det vurderes, om projektets kvalitet lever op til det forventede. Denne beskrivelse udgør de regnskabsmæssige forklaringer for anlægsbevillinger. I årsrapporten kan afrapporteringen for afsluttede projekter tage udgangspunkt i nedenstående tabel 15. Tabel 15: Oversigt over afsluttede anlægsprojekter (mio. kr.) Afsluttede anlægsprojekter A Byggestart Forventet afslutning v. byggestart Faktisk afslutningstidspunkt Oprindelig budgetteret totaludgift Totaludgift Bevilling modtaget B For igangværende anlægsprojekter kan oversigten fx se ud som i tabel 16. Tabel 16: Oversigt over igangværende anlægsprojekter (mio. kr.) Igangværende Anlægsprojekter Byggestart Forventet afslutning Årets udgift Forventet totaludgift A B 31

32 6.7 Bilag vedrørende bevillingsregnskab pr. hovedformål Virksomheden kan vælge at udarbejde en oversigt over bevillingsregnskabet fordelt på hovedformål, jf. virksomhedsoversigten i Finansloven. For et bevillingsregnskab fordelt på hovedformål fremgår hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration af oversigten for at afspejle Finanslovens systematik. Det betyder, at der ikke er sket fordeling af fællesomkostningerne på de enkelte hovedformål. Årets overskud angives i rækken inden bevillingen, så skemaet kan anvendes til flere bevillingstyper. Der anføres nettoresultat for virksomheden i alt. Oversigten kan fx se ud som i tabel 17. Tabel 17: Eksempel på oversigt over årets resultat opdelt efter hovedformål (mio. kr.) Hovedformål Indtægter Udgifter Resultat 1. Energiforbrug og besparelser - 32,2 32,2 2. Forsyningssystemer 23,6 20,2-3,4 3. Efterforskning og indvinding af olie og gas - 14,3 14,3 4. Vedvarende energi - 9,9 9,9 5. Forskning og udvikling - 5,8 5,8 6. Energiøkonomi og ressourcer - 17,6 17,6 7. Internationalt samarbejde Hjælpefunktioner Generel ledelse og adm. - 41,8 41,8 Total 23,6 208,7 185,1 Bevilling (nettotal) 200,0 Resultat, netto -14,9 32

33 6.8 Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Bevillingsafregning Bevillingsafregningen viser forbrug og opsparing på en hovedkonto og indgår både i statsregnskabet og i årsrapporten og danner dermed bro mellem de to regnskaber. Formålet med bevillingsafregningen i årsrapporten er at bidrage til at give et dækkende økonomisk billede af virksomheden. Der foretages i dette bilag bevillingsafregning for bevillingstyperne reservationsbevilling og i visse tilfælde anlægsbevilling (særlige statslige investeringsområder). Der stilles følgende krav til bevillingsafregningens indhold: For anlægs- og reservationsbevillinger opgjort på udgifter og indtægter. Oversigt over samtlige hovedkonti med angivelse af; Nettotal (udgiftsbevilling) B+TB Udgifter R Årets overskud Disposition, overskud som bortfalder Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo indeværende år I tabel 18 skitseres et eksempel på en bevillingsafregningsoversigt for forskellige typer af hovedkonti. Tabel 18: Bevillingsafregning (mio. kr.) Hovedkonto Bevilling Regnskab Årets overskud Reservation - Udgifter - Indtægter Disp. overskud der bortfalder Akkumuleret overskud til videreførelse ultimo året Til oversigten knyttes en note, der forklarer eventuelle bortfald, samt primokorrektioner, der har påvirket det akkumulerede resultat. 33

34 Akkumuleret resultat Det akkumulerede resultat viser virksomhedens opsparing og forbrug af opsparingen. Opgørelsen omfatter reservationsbevilling, og i visse tilfælde anlægsbevilling samt anden bevilling. Der stilles følgende krav til opgørelsen af det akkumulerede resultat: Oversigt med angivelse af årets overskud og ultimo saldo for regnskabsåret og de tre foregående år. Ved videreførelsesbeløb større end 5 mio. kr., som samtidig udgør mere end 10 pct. af bruttodriftsudgifterne, skal der i årsrapporten gives en redegørelse for den planlagte anvendelse. Redegørelsen relateres til evt. oplysninger herom på finansloven for regnskabsåret. Det akkumulerede resultat præsenteres i en tabel, der kan se ud som i tabel 19. Bortfald samt primokorrektioner, der påvirker det akkumulerede resultat, forklares i en efterfølgende note. Tabel 19: Akkumuleret resultat (mio. kr.) Hovedkonto Ultimo 200z Ultimo 200y Ultimo 200x R-årets resultat xx.xx.xx Ultimo R- året 6.9 Supplerende bilag Bagest i årsrapporten placeres eventuelle supplerende bilag, som kan være krævet af ressortdepartementet, Rigsrevisionen eller Finansministeriet. 34