Velkommen til ajourføringskursus for kloakmestre

Transkript

1 Velkommen til ajourføringskursus for kloakmestre Generelle nyheder EU standarder/ds standarder/ce mærkning Kloakering i det åbne land Det autoriserede område Danvas vejledning,- Separering uden fejlkoblinger Strømpeforing/punktreparationer, - hvornår Galleri og erfaringsudveksling LAR dimensionering af faskiner Rottesikring af afløbsinstallationer Beskyttelse mod opstemning, - store anlæg Dræning af bygværker Johs. Pedersen

2 Bygningsreglementet 2015 DS udgave - afløbsinstallationer DS 436 dræning af bygværker SBI- anvisning 255 Systemer og dimensionering SBI anvisning 256 Anlæg og komponenter SBI anvisning 257 Installationsgenstande og udførelse 2

3 DS udgave DS 432 kan på sigt blive erstattet af en EN systemstandard EN systemstandarder er delt op i: - Indenfor bygning (f.eks EN 12056) - Udenfor bygning (f.eks EN 752) Suppleres med nationale krav. 3

4 Generelle nyheder: Status på EN 124:2015, standard for dæksler (Produktstandard) Den gamle EN 124 trækkes tilbage i 2017 Den nye EN 124 er godkendt i alle medlemslande, men afvist i EU pga. beskrivelse af anvendelse og indbygning. EN produktstandarder må kun beskrive krav om ydeevne og test Hvornår den endelige udgave kan godkendes vides ikke Indtil godkendelse, anvendes de nationale krav som beskrevet i BR15 og DS 432 4

5 Kloakering i det åbne land - minirensningsanlæg Typegodkendelsesordningen for minirensningsanlæg forsvinder Erstattes af CE mærkning for anlæg med intergreret bundfældningstank og en type kun for minirensningsanlæg Suppleres med nationale krav, så det skal deklareres at minirensningsanlægget opfylder spildevandsbekendtgørelsens krav til renseeffekt Typegodkendelsesordningen kan fortsætte som en frivillig ordning, - vælges dette anses de danske krav for at være opfyldt 5

6 Nationale rensekrav for minirensningsanlæg Renseklas ser BI5 (mod.) (mg/l) Eller COD (mg/l) NH3+NH4-N (mg/l) Total- P (mg/l) SOP ,5 SO OP ,5 O BI5 COD NH P = Mål for organisk stof = Stof der kræver ilt for at kunne omsættes = Kvælstof = Fosfor 6

7 Godkendte bundfældningstanke. De tanke, som var godkendt efter de tidligere danske bestemmelser, og har været anvendt siden 2012, opfylde alle de nye krav til bundfældningstanke. Liste over bundfældningstanke, der opfylder de nye krav i spildevandsbekendtgørelsen KWH-Pipe. Type Wehoseptic, 5 PE - 30 PE Uponor. Type bundfældningstank 2 m 3, 5 PE (både med indbygget pumpebrønd og gravitation) Wavin. Type 3-kammer 2 m 3 lav model, 5 PE (både med indbygget pumpebrønd og gravitation) Wavin. Type Labko - Sako, 10 PE, 15 PE, 25 PE og 30 PE ScanPipe. Type SeptiClean, 5 PE - 20 PE (både med indbygget pumpebrønd og gravitation) Watercare. Type 3-K og 3KF, 5 PE - 10 PE (både med indbygget pumpebrønd og gravitation) Watercare. Type Watercare Septiktank, 15 PE - 50 PE BioKube. Type VPI BG PE Bokn Plast. Type F-2 H, 5 PE Bokn Plast. Type C-3, 10 PE og Type NC liggende bundfældningstanke, 15 PE - 50 PE New-Line Bundfældningstank, Type BF - tank 3,0 og BF - tank 3,0 P, 5 PE (både med indbygget pumpebrønd og gravitation) Watersystems. Type ws biotank, 5 PE 30 PE 7

8 Kloakering i det åbne land - Bundfældningstanke Bundfældningstanke skal være CE mærket, - enten som tank med integreret pumpe eller uden pumpe. Suppleres med nationale krav, og det skal deklareres at bundfældningstanken opfylder kravene som beskrevet i spildevandsbekendtgørelsen. Det tilladelige udslip ved hydraulisk prøvning, jf. DS/EN , Annex B, må maksimum være 5 g/ 1000 g. b) Bundfældningstankens styrke, jf. DS/EN , Annex D, skal svare til en jorddækning på 1,5 meter over udløbet og samtidig et grundvandsspejl i terræn. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for bundfældningstanke, som er en integreret del af et minirenseanlæg Dokumentation skal foreligge 8

9 Det autoriserede område for kloakmestre Alt kloakarbejde fra og med tilslutning i gadekloak og til med gulv mod jord, herunder: Arbejde hvor der foretages indgreb i afløbsinstallationen, fx service af rottespærrer og højvandslukker m.v. Montering og udskiftning af dæksler/riste Nedsivningsanlæg til regnvand (faskiner) Bygnings- og omfangsdræn Anlæg til rensning af spildevand (nedsivning, minirenseanlæg, sandfilter, pileanlæg, samletanke, beplantede filtre m.v.) Afløbsanlæg i landbruget til ajlebeholder, gyllebeholder med tilhørende pumpebrønde med fastmonteret pumpe Sanitære afløbsinstallationer fra landbrugsejendomme 9

10 Fællesbestemmelser og undtagelser for autorisation Følgende må udføres af både kloakmester og vvs installatør: Afløbsledninger mellem gulvafløb og tilslutning til håndvask Afløbsledning fra gulv til tilslutning til køkkenvask Følgende må udføres uden autorisation: Vand fra tage på enfamiliehuse med udhuse m.v. ført til faskine på egen grund Kommunalt ejede spildevandsselskabers arbejde på stikledninger udenfor skel, og undtagelsesvist, ved akut fare, indenfor skel. Arbejderne skal udføres af fast ansat personale Der kan i fremtiden komme flere undtagelser til at udføre visse simple arbejder uden autorisation 10

11 11

12 Tilslutninger af brønde i vejareal er undtaget 12

13 Danvas vejledning, - Projekt fejlkoblinger. Omfang af fejlkoblinger: I eksisterende separatkloakerede områder 5 10 % I nye områder 2 3 % I fælleskloakerede områder der separeres 3 6 % Regnvand i spildevandsbrønd Spildevand i regnvandsbrønd Dræn sluttet til spildevand Overfladevand til spildevandsbrønd 13

14 Konkrete forslag til hvordan fejlkoblinger kan undgås Forskellige farver på opføringsrør Forskellinge farver på rør Forskellinge farver på rørpropper Farvede bånd ved rørender, - måske med tekst Afprøvningsprocedure (kvalitetssikring) efter etablering Dokumentation til kommune (målsat tegning) Endelig udgave forventes udgivet i foråret

15 Eksempel på dokumentation ved færdigmelding Dokumentation ja nej Ubenyttede regnvandsledninger er afproppet ved tilslutningen til den benyttede del Der er søgt og givet tilladelse, hvis regnvand nedsives på grunden Afløbssystemet er efter separeringen tæthedsprøvet og vurderes tæt Der er udført fuld separering så det er sikret, at alt spildevand på grunden er tilsluttet spildevandstik, og alt regnvand på grunden er tilsluttet regnvandsstik Der er udfyldt afvigelsesrapport som er udleveret til grundejer og kommune, hvis der er dele af afløbsinstallationen der ikke er tilsluttet korrekt til stikledningerne Der er indhentet dispensation hos kommunen, såfremt der er dele af afløbsinstallationen der ikke er tilsluttet korrekt Arbejdet er færdigmeldt til kommunen efter stillede krav, herunder en ajourført tegning Tegning som udført er udleveret til bygherren sammen med relevant drifts- og vedligeholdelsesplan Kloakmesteren har oplyst forbrugeren om hvilken kontrolinstans virksomheden er tilsluttet, samt om hvilket klageorgan eventuelle klager kan rettes til Spildevandsstik er tilsluttet spildevandssystem Regnvandsstik er tilsluttet regnvandssystem 15

16 Lidt om ansvarsforhold. En fejlkobling vil kunne påtales overfor den kloakmester, der har udført den fejlagtige tilslutning. Forældelsesfristen er 3 år, fra det tidspunkt, hvor fejlen opdages, dog max. 10 år efter arbejdets udførelse. Medfører fejlkoblingen en forureningsskade, er det en overtrædelse af miljølovgivningen 16

17 I forbindelse med udarbejdelse af Danvas vejledning er der fremkommet ønske om, at der kan stilles krav om, at en ejendoms kloaksystem verificeres ved salg. P.t. er der ikke hjemmel i lovgivningen. 17

18 18

19 19

20 Huskeliste til kloakmestrene Tjek de eksisterende kloakforhold grundigt Kloakmesteren skal følge kommunens eller forsyningens anvisninger Søg om nedsivning eller udledning hvis dette ønskes Hvis regnvand fra kældernedgange og lyskasser tilsluttes spildevandsledninger kræves dispensation fra myndigheden Drænvand skal altid tilsluttes til regnvandssystemet I visse tilfælde tæthedsprøvning Færdigmeld arbejdet medsend fyldestgørende målsat tegningsmateriale 20

21 Strømpeforing eller punktreparation ja eller nej!!!! 21

22 Forhold der bør indgå i overvejelserne inden det besluttes om strømpeforing eller punktreparation er en reel mulighed. Rørets oprindelige form skal bibeholdes Ledningen skal være selvrensende Hvor meget kan deformationer rettes Lunker Hvor stor FS kan tillades Er bundløbet tæret væk Når reparationen er udført er funktionskravene til afløbssystemet gældende

23 Strømpeforing er bedst egnet til: Lukning af rottehuller Afpropning af blinde ledninger Reparation af rørbrud (RB 1-4) når der ikke er tale om væsentlig deformation. ( DE 1) Overfladebeskadigelser som skyldes tæring eller slitage (OB) Begrænsede forskydninger i samlinger (FS 1+2) Vurdér medløb/modløb

24 Kreativiteten blomstrer heldigvis!! 24

25 Punkt eller strømpe, - ja/nej Kameraet kører modstrøms 25

26 Problem - løsningsforslag

27 Lidt om kloakarbejde og EL installationer. 27

28 520.1 Ved valg og installation af ledningssystemer skal der tages hensyn til de grundlæggende principper i del 1, der gælder for kabler og ledere, for deres afslutning og/eller samling, for deres fastholdelse eller ophængning og deres kapsling eller for beskyttelsesmetoder mod ydre forhold. Ledningen til motoren og sonden skal sikres imod rotter. Ledningen føres igennem kabelforskruningerne og tilspændes omkring ledningerne. Derefter føres de igennem en gnavefast beskyttelsesslange for at forhindre rottebid.

29 EL arbejde i pumpebrønde mv Materiellet skal vælges og installeres, så det svarer til de ydre forhold, det kan blive udsat for Ved valg og installation af ledningssystemer skal der tages hensyn til de grundlæggende principper i del 1, der gælder for kabler og ledere, for deres afslutning og/eller samling, for deres fastholdelse eller ophængning og deres kapsling eller for beskyttelsesmetoder mod ydre forhold Ledningssystemer. Kabler og ledninger skal være anbragt eller mærket på en sådan måde, at de kan identificeres ved eftersyn, prøvning, reparation eller ændring af installationen. 29

30 Reglerne for sikring af EL kabler Kabler i mindre end 0,7 m dybde under færdigt terræn skal beskyttes med rør, U-profiler eller plader. - Dvs. hvis der er kabler som der er nedgravet i en dybde der er mindre end 70cm, skal kablerne beskyttes mod mekaniske skader - f.eks. med dækplade. Kabler i mindst 0,7 m dybde under færdigt terræn kan lægges uden kabelbeskyttelse, når der ca. 0,2 m over hvert kabel anbringes et markeringsbånd. Det betyder at hvis dybden fra færdig terræn til overkanten af kablerne er 70cm eller mere, så kræves der ikke en mekanisk beskyttelse af kablerne, men "kun" en afmærkning i form af et markeringsbånd. 30

31 Ja Ja, - op og ned kan vel være lige langt 31

32 P vandlås i jord under tagnedløb = tagbrønd sparet og hvad der er sparet er tjent. 32

33 Lovligt, - ja eller nej Problem : Ansvar: 33

34 Tilslutning af dræn til afløbsinstallationen Lovligt, - ja/nej Problem: 34

35 35

36 36

37 37

38 38

39 Det er nu ikke altid så let!!! 39

40 LAR løsninger med vægt på faskiner Regnvand er en ressource den kan udnyttes til kreative løsninger 40

41 Håndtering af regnvand på egen grund kræver tilladelse efter miljølovgivningen I BR15 henvises der til Rørcenteranvisning 016 og 009 ved udførelse og dimensionering af faskiner på egen grund Det betyder at faskiner altid skal dimensioneres efter spildevandskomiteens dimensioneringsværktøj det findes bl.a. på Inden dimensioneringsværktøjet bruges skal der foretages en nedsivningstest i jorden hvor faskinen påtænkes anbragt Dokumentation for dimensioneringen skal sendes med til kommunen ved ansøgning om tilladelse til etablering af faskine for regnvand 41

42 Krav til nedsivning i faskiner Afstand på 5 meter til beboelser og bygninger med kælder, og på 2 meter til andre bygninger Ledningsdimension på mindst ø 110 mm Fald på ledninger før sandfang, 20 o/oo. Lægningsdybde på tørre ledninger, ca. 0,40 meter Fald på ledninger efter sandfang, 10 o/oo. Lægningsdybde på ledninger, mindst 0,75 meter Andre fald kan bruges, men det kræver detaildimensionering hver gang Vandspejl i sandfang mindst 0,75 meter under terræn 42

43 Faskinen placeres så tæt på jordoverfladen som muligt, minimum jorddækning over faskinen dog 0,30 0,40 meter Tilløbsledningen kan tilsluttes i midten eller i bunden af faskinen Faskinen anlægges med overløb og udluftning til terræn Overløb placeres i god afstand fra huset Udførelse af faskine Faskinens bund stoppes til med tiden, så udsivning kun foregår gennem siderne Faskinen skal pakkes ind i en vandgennemtrængende fiberdug ( l/s pr. m2)på toppen og på siderne Der er ikke krav om afstand mellem grundvand og faskiner til nedsivning af regnvand (dog kan den del af en faskine som ligger under grundvands spejl ikke medregnes ved dimensioneringen af faskinen) 43

44 Udførelse af nedsivningstest 1) Prøve hul på mindst 25 x 25 x 30 cm graves til den forventede bund af faskinen, og der hældes ca. 5 cm grus i bunden af hullet 2) Prøve hullet vandmættes ved at holde prøve hullet fyldt i ca. 30 minutter 3) Synkehastigheden måles. Hvis synkehastigheden er næsten ens ved 2 målinger efter hinanden, kan forsøget startes 4) Prøve hullet fyldes med vand og der lægges en retskinne over hullet, og herfra måles nedstik til vandoverfladen 5) Der måles hvor meget vandet synker på en given tidsenhed, forsøget gentages flere gange 6) Synkehastigheden omregnes til meter pr. sekund se eksempel under hosstående billede Eksempel: Nedsivningstest viser at vandet synker 65 mm på 10 minutter x 60 x 1000 = 0, m/s 0, indtastes i linjen K Hydraulisk ledningsevne = K -4 44

45 Dimensionering af faskine efter Spildevandskomiteens beregningsskema Brug af beregningsskemaet er nu et krav ved dimensionering, og skal bruges som dokumentation ved ansøgning om tilladelse, efter de seneste ændringer i Bygningsreglementet Skemaet kan bruges til dimensionere længder på: faskiner regnbede grøfter permeable belægninger Der anbefales en gentagelsesperiode på mindst 10 år 45

46 46

47 Værdierne indtastes i spildevandskomiteens beregningsskema: Husk at trykke med makroer hvis man bliver spurgt Der kan kun skrives i de kolonner med blå eller rød skrift For at starte beregning trykkes herefter på knappen Beregn Resultatet med, længde af faskine vil herefter fremgå Bemærk at resultaterne kun gælder hvis felterne under Beregningstjek er grønne, forbliver felterne røde kan programmet ikke udregne et gyldigt resultat 47

48 Faskinen løber over når det regner kraftigt eller længe hvilket ansvar har kloakmesteren?? Kloakmesteren har ansvar for at udføre arbejdet efter gældende regler Inden etablering af faskiner skal kommunen efter miljøloven give tilladelse Jordens nedsivningsevne skal undersøges (nedsivningstest) Faskinens størrelse skal dimensioneres efter Spildevandskomiteens dimensioneringsværktøj som kan findes på Undersøg hvilke krav kommunen stiller til gentagelsesperiode og klimafaktor oplysninger fremgår evt. af kommunens klimahandlingsplan Hvis kommunen ikke har stillet krav anbefales en gentagelsesperiode på 10 år og en klimafaktor på 1,1

49 Regneeksempel: Tagarealet målt i vandret prosektion på et parcelhus beliggende i Roskilde udgør incl. carport 289 m2 En nedsivningstest viser at vandet synker 4 cm på 8 minutter Faskinen påtænkes udført med 2 plastkassetter ved siden af hinanden i 2 lag. (1,0 x 0,80) Hvor lang skal faskinen være? Hydraulisk ledningsevne: = 0, m/sek 8 x 60 x

50 Tilladelse til etablering af faskiner, - ja/nej 50

51 Faskiner med overløb 51

52 Forebyggelse og bekæmpelse af rotter 52

53 Sikring mod rotter Gift må ikke længere udlægges forebyggende Mildeste giftform skal altid udlægges først 53

54 Fakta Antallet af rotteanmeldelser er steget markant fra 2012 til nu På 5 år er udgifterne til rottebekæmpelse steget med mere end 50 % De samlede kommunale udgifter til rottebekæmpelse er 91,5 mill. Kroner (90 mill. i 2013) I landets 5 største kommuner var der i 2012 og 2013 tæt på rotteanmeldelser På landsplan var der små rotteanmeldelser i anmeldelser i 2014 altså en stigning på ca. 14 %

55 Krav i Bygningsreglement BR 15. Bygninger skal opføres, så der opnås tilfredsstillende forhold i funktions-, sikkerheds-, holdbarheds- og sundhedsmæssig henseende. Udførelsen skal være i overensstemmelse med god praksis, og der skal anvendes materialer, som er egnede til det aktuelle formål. Forsvarlig udførelse af byggearbejder omfatter foruden sikkerhed for bæreevne, sundhedsmæssige forhold og en vis bestandighed også sikring mod rotter og andre skadedyr. Generelle pligter (Bekendtgørelse 913) 3. Grundejere skal rottesikre og renholde deres ejendomme herunder brønde og stikledninger således, at rotters levemuligheder på ejendommene begrænses mest muligt.

56 Norm for dræning af bygværker og konstruktioner. (DS 436) Årsager til af dræne: Nedsivende overfladevand Høj grundvandsstand ( Bortlede Radon ) Et drænsystem består af : Et bortledningselement Et filterelement Omgivelser Omgivelser Filterelement Bortledningselement 56

57 Før et drænarbejde sættes i gang bør der foretages forundersøgelser om en række forhold : Jordbundsforhold Grundvandsforhold Terrænforhold Overfladevandets afstrømning. Disse oplysninger skal muliggøre en vurdering af drænsystemets opbygning, omfang og dets indvirkning på evt. nabokonstruktioner. Under hensyntagen til ovennævnte oplysninger kan grundvands- og jordbundsforholdene klassificeres i en af følgende klasser.

58 Klasse 1 Meget permeabel jordart, hvor grundvandsspejlet altid ligger under dræningsniveau, og hvor dræn eventuelt kan undlades = 0,00010 x 60 x 60 = 0,36 m/t

59 Klasse 2 Jordart med ringe permeabilitet, hvor grundvandsspejlet altid ligger under dræningsniveau.

60 Klasse 3 Jordart med ringe permeabilitet, hvor grundvandsspejlet lejlighedsvis eller altid ligger over dræningsniveau.

61 Klasse 4 Meget permeabel, hvor grundvandsspejlet lejlighedsvis eller altid ligger over dræningsniveau, og hvor der derfor ikke kan eller må drænes. Tilstrømmende vandmængder kan vurderes på grundlag af målinger eller skøn. For bygværker vil disse vandstrømme sædvanligvis være små, og som skøn kan anvendes de nedenfor anførte værdier.

62 Vandstrømme Vægdræn: Jordbunds- og grundvandsforhold vandstrøm l/s pr m 2 væg klasse 1 og 2 0,01 0,03 klasse 3 0,03 0,10

63 Gulvdræn: Drænsystem til bortledning af tilstrømmende grundvand under gulv mod jord indenfor bygningsperiferien. Gulvdræn: Jordbunds- og vandstrøm grundvandsforhold l/s pr m 2 gulv klasse 3 0,001 0,005 63

64 Terrændræn: Jordbunds- og grundvandsforhold vandstrøm l/s pr m 2 terræn klasse 1 og 2 > 0,001 klasse 3 > 0,005 64

65 Hvilken type bruges til hvad??

66 Filterkriterier : Filterelementets egenskaber skal afpasses til omgivelsernes og bortledningselementets egenskaber. Dette kan medføre at filterelementet skal opbygges af flere materialelag. Fornøden permabilitet i filterelementet kan forventes opfyldt når kornstørrelsen i filterelementet er 4 gange større end i basen. For at sikre at materiale fra basen kun i ubetydelig omfang og kun i den indledende fase trænger ind i filterelementet, kan der være særlige krav til filtermaterialets sammensætning.

67 Drænformer, - dræning af bygværker kan udføres med: Ledningsdræn Omfangsdræn Stikdræn Netdræn Indskudsdræn. Klasse 1: Normalt ikke behov for dræn. Evt omfangsdræn. Et ledningsdræn er et sammenhængende system af bortledningselementer og filterelementer omkring og / eller under bygninger. Klasse 2: Omfangsdræn med stikdræn med forbindelse til det kapilarbrydendelag

68 Omfangsdræn med stikdræn. Klasse 2: Omfangsdræn med stikdræn med forbindelse til det kapilarbrydendelag

69 Omfangsdræn med netdræn, - kan tilsluttes afløbssystemet via pumpe eller som gravitation. Felter á max 30 m2 Klasse 1: Normalt ikke behov for dræn. Evt omfangsdræn. Omfangsdræn og netdræn. evt afløb via pumpe Klasse 2: Omfangsdræn med stikdræn med forbindelse til det kapilarbrydendelag Indskudsdræn. Altid afløb via pumpe

70 Indskudsdræn ved konstruktioner under grundvandsspejlet. 70

71 Ved etablering af drænsystemer gælder følgende: Afledning af vand fra drænsystemer kræver myndighedernes godkendelse. Dræn skal sikres permanente afløbsforhold Drænsystemer skal forsynes med rensemuligheder evt. via nedgangsbrønd eller en min ø 300 mm. rense og inspektionsbrønd. Skal kunne renses i knækpunkter Indbyrdes afstand mellem renseadgange er max. 60 m. Drænets mindste dimension er ø 70 mm. Filterelementet skal sikres mod rodindtrængning. Drænvand skal passere sandfang inden tilslutning til afløbssystem eller evt. pumpebrønd Tilslutning skal altid ske over højeste opstemningskote, - Højeste opstemnings kote oplyses af de fleste kommuner til at være terræn. Dræn skal næsten altid pumpes.

72 Ved etablering af drænsystemer gælder følgende: Drænets tilslutning til nedløbsbrønd bør ske min. 20 cm. over vandspejlet. Tilslutning til afløbsinstallation skal ske med et lige rørstykke og være udføres tætte. Ledningssystemet fra drænet må ikke forsynes med højvandslukke. Dræn skal placeres i frostfri dybde 75 cm. (ved bygning 60 cm.) Fald på drænrør er min 3 o/oo og gerne 5 o/oo Dræn placeres med bundløb min. 30 cm. under den konstruktionsdel der skal tørholdes. Dræn under gulv skal altid placeres under undersiden af det kapillarbrydende lag Udgravningen til drænet må ikke være dybere end underkant fundament.

73 Beskyttelse mod opstemning i bygninger Krav i Bygningsreglement BR15 Kommunernes oplysninger om højeste opstemningskote Krav til højvandslukkere og installation 73

74 Lovgrundlag for højvandslukker Bygningsreglementet - Ved risiko for opstemning i hovedkloaksystemet (terræn) skal afløbsinstallationen udformes, så opstemning ikke kan medføre skadelig oversvømmelse i husinstallationen Det er således husejerens ansvar at sikre sin bygning Højvandslukker skal udføres i overensstemmelse med DS 432 Tillæg 1 tabel Rørcenter-anvisning Kælderoversvømmelser Højvandslukker fremstilles og CE mærkes efter EN Vedligeholdes efter fabrikantens bruger- drifts- og servicevejledning Der skal udleveres tegninger som viser placeringen af alle komponenter der kræver vedligeholdelse og kontrol 74

75 Sikring mod kælderoversvømmelser. Typisk i fællessystemer Underdimensionering Kraftige regnskyl Forstoppelse Højvande i recipient. Hvad kan man gøre ved det?? Foretag nødvendige forundersøgelser. 1. Fjern unødvendige installationer 2. Installer en pumpebrønd 3. Højvandslukke på installationer 4. Højvandslukke på stikledning 5. Bypass ved store anlæg

76 Sikring mod opstemning - Højvandslukker Brug af højvandslukker er til en lille brugerkreds (enfamiliehuse) Højvandslukker i bygninger skal opfylde kravene i EN og være CE mærkede Højvandslukker skal installeres så de er let tilgængelige for betjening, inspektion, rensning og vedligeholdelse (i en mindst 1 meter brønd ved montering udenfor bygning) Højvandslukker skal altid være forsynet med tvangslukke Typer der må anvendes i Danmark Type 2 Type 1 Type 3 Type 5 På fækalieholdige ledninger skal højvandslukker forsynes med visuel og akustisk alarm 76

77 77

78 Eksempler på ulovlige højvandslukkere Evt. brug kræver dispensation fra kommunen og funktionen skal dokumenteres opfyldt efter prøvningsmetoderne i DS/EN (prøvningsattest skal foreligge) PAS PÅ: Flere af disse kan godt være CE mærkede uden at opfylde danske krav

79 Sikring mod oversvømmelse, - store anlæg. Specialløsninger alle LHI 79

80 Kombineret løsning med pumpe og højvandslukker by-pass Til daglig passerer spildevandet via gravitation gennem højvandslukket til kloakken Principskitse Ved opstemning lukker højvandslukke og spildevand fra bygningen ledes via overløb til pumpebrønd Løsningen opfylder ikke krav i BR10 og kræver derfor dispensation fra kommunen, betingelser for dispensation: Alarmanordning på både pumpebrønd og højvandslukke Pumpe sikres jævnlig drift, evt. ved at andet spildevand føres direkte til pumpebrønd Løsningen kan bruges ved ejendomme med stor brugerkreds, fx etageejendomme og erhvervsejendomme m.v. 80