Kendelse af 4. november

Transkript

1 Side 1 af 6 Kendelse af 4. november Et medlem af en pensionskasse var ikke klageberettiget med hensyn til Finanstilsynets godkendelse af kassens regler for beregning af udtrædelsesgodtgørelse. Lov om forsikringsvirksomhed 247 a, stk. 1. Lov om erhvervsankenævnet 1. (Merete Cordes, Holger Dock og Ebbe Christensen) K har i skrivelse af 21. august 1992 klaget over, at Finanstilsynet ved skrivelse af 14. august 1992 (j.nr ) meddelte, at tilsynet ikke kunne foretage yderligere i anledning af en klage over en pensionskasses beregning af udtrædelsesgodtgørelse under henvisning til, at beregningen var sket i overensstemmelse med de af Finanstilsynet godkendte regler. Sagens omstændigheder: Klageren, der er medlem af... Pensionskasse, rettede i april 1992 henvendelse til pensionskassen om udbetaling af udtrædelsesgodtgørelse i forbindelse med overvejelser om emigration. Pensionskassen svarede, at man i lighed med en række andre pensionskasser udbetaler kontant udtrædelsesgodtgørelse med 90 pct. af den samlede pensionsopsparing, og at bestemmelse herom indgår i kassens tekniske grundlag, der er godkendt af Finanstilsynet. Klageren spurgte herefter den 14. maj 1992 Finanstilsynet, om det er korrekt, at tilsynet har godkendt, at der kun udbetales 90 pct. af den opgjorte udtrædelsesgodtgørelse. I bekræftende fald ønsker klageren en begrundelse for, at Finanstilsynet "diskriminerer pensionskassemedlemmer i forhold til forsikringskunder ved at godkende det alt for store tilbageholdelsesbeløb", og ønsker oplyst, hvortil der kan klages over den nuværende praksis. I skrivelsen

2 Side 2 af 6 henviser klageren bl.a. til, at forsikringsselskaber kun tilbageholder 7 pct. af reserverne. I den påklagede skrivelse af 14. august 1992 meddelte Finanstilsynet følgende: "Ifølge 10, stk. 2 og 30, stk. 1, nr. 6 i lov om forsikringsvirksomhed (lovbekendtgørelse nr. 511 af 16. juni 1992) skal tilsynet godkende livsforsikringsselskabers og pensionskassers regler for beregning af genkøbsværdier og udtrædelsesgodtgørelser. Godkendelsen sker på grundlag af en ansøgning fra selskabet eller pensionskassen. Ifølge lovens 31 skal tilsynet ved godkendelsen "påse, at de godkendte regler yder den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne betryggende sikkerhed". I det foreliggende tilfælde har pensionskassen i sit beregningsgrundlag bestemt, at udtrædelsesgodtgørelsen skal beregnes ens for alle, uafhængigt af den enkeltes forhold som 90% af pensionshensættelsen. Da tilsynet har vurderet, at beregningsgrundlaget giver den omtalte betryggende sikkerhed, har tilsynet godkendt det. Tilsynet kan ikke foretage sig yderligere i sagen." Skrivelsen afsluttes med sædvanlig vejledning om klage til Erhvervsankenævnet. I klageskrivelsen af 21. august 1992 har K klaget over "at Finanstilsynet ikke opfylder sin forpligtelse over for "andre berettigede" jvf. lovens 31 - nemlig de udtrædende pensionskassemedlemmer - ved at godkende at disse kun får udbetalt 90% af deres udtrædelsesgodtgørelse. Jeg vil endvidere klage over at Finanstilsynet i direkte strid med loven godkender at en pensionskasse beregner en udtrædelsesgodtgørelse ens for alle til 90% af pensionshensætttelsen og ikke som foreskrevet i loven yder

3 Side 3 af 6 den enkelte forsikringstager betryggende sikkerhed i forbindelse med udtræden." Som begrundelse henvises til, at udtrædelsesgodtgørelsen er beregnet således, at "alt er betalt og alle hidtidige risici er dækket ind." Finanstilsynet varetager ikke de udtrædendes rimelige forventninger om at få deres opsparing udbetalt og kan ikke begrunde, hvorfor udtrædende medlemmer har en videregående forpligtelse end de medlemmer, der fortsat er i pensionskassen, og som kan drage nytte af alle skjulte reserver. Tilsynets godkendelse af, at der uafhængigt af den enkeltes forhold beregnes en udtrædelsesgodtgørelse på 90 pct. af pensionshensættelsen, er i strid med lovens 31. I et supplerende indlæg af 20. september 1992 har klager oplyst, at han er 52 år og har været medlem af pensionskassen siden Hans samlede pensionsreserve er ca. 1,2 mio. kr. Den store begynderrisiko som pensionskassemedlem er fuldt betalt og restrisikoen særdeles lav. Et beløb på kr. (10 pct. af 1,2 mio. kr.) er en urimelig stor ekstrabetaling til dækning af eventuelle risici. Finanstilsynet har i en redegørelse for sagen af 24. november 1992 påstået klagen afvist. Som begrundelse herfor anfører tilsynet: "K's klage vedrører i realiteten ikke tilsynets afgørelse i skrivelse af 14. august 1992, idet det ikke ses bestridt af K, at en udtrædelsesgodtgørelse på 90% (nu 93%) af nettoreserven er i overensstemmelse med de godkendte regler. Klagen vedrører derimod tilsynets godkendelse af beregningsgrundlag for kassen. I dette spørgsmål er K efter Finanstilsynets opfattelse ikke part i sagen, hvorfor han ikke medfør af 247 a i lov om forsikringsvirksomhed (lovbekendtgørelse nr. 511 af 16. juni 1992) er berettiget til at indbringe denne afgørelse for Erhvervsankenævnet. Hvis et medlem af en pensionskasse ønsker pensionskassens regelsæt ændret, må dette ske gennem dens kompetente organer, generalforsamling og bestyrelse, eller om fornødent via domstolene." Finanstilsynet har endvidere oplyst, at tilsynets godkendelse i henhold til lov om forsikringsvirksomhed af pensionskassens hidtidige beregningsgrundlag, herunder at udtrædelsesgodtgørelsen beregnes

4 Side 4 af 6 som 90 pct. af nettoreserven, skete den 31. januar Efter ansøgning fra pensionskassen har Finanstilsynet den 22. oktober 1992 godkendt en ændring af kassens regler for beregning af udtrædelsesgodtgørelser. Efter ændringen udgør godtgørelsen for medlemmer, der ikke er fyldt 54 år, 93 pct. af nettoreserven. Herefter forøges godtgørelsen trinvis, indtil den for medlemmer, der er fyldt 60 år, udgør 100 pct. Klager vil, hvis han udtræder af kassen med udgangen af 1992, være omfattet af de ændrede regler. Heroverfor har klager i et supplerende indlæg af 23. december 1992 gjort gældende, at han er part i sagen, og bl.a. anført, at klagen går ud på, "at Finanstilsynet - i strid med loven - har godkendt regler, der ikke sikrer den enkelte forsikringstager, men derimod bortser fra det enkelte medlem til fordel for "ens for alle uafhængigt af den enkeltes forhold"." Ændringerne i pensionskassens regler for beregning af udtrædelsesgodtgørelse skete på Finanstilsynets initiativ, og det er tilsynet, der er klagers modpart. Heller ikke de ændrede regler tager udgangspunkt i den enkelte forsikringstagers forhold, men opererer med nogle generelle aldersbetingede satser. Ifølge en udtalelse fra kassens aktuar har den hidtidige beregningsregel givet kassen en fortjeneste fra udtrædelsesgodtgørelser på 1/2-3/4 mio. kr. årligt. De ændrede regler vil medføre, at den årlige fortjeneste bliver ca kr. mindre. Det er "overordentlig kritisabelt, at Finanstilsynet, som den overordnede tilsynsmyndighed, ikke sætter en stopper for denne udnyttelse af en svag part i forsikringsaftalen - nemlig det udtrædende medlem." Finanstilsynet har den 21. januar 1993 meddelt, at tilsynet ikke har yderligere bemærkninger til spørgsmålet om, hvorvidt klager kan indbringe Finanstilsynets godkendelse for ankenævnet. Klager har i skrivelse af 11. oktober 1993 oplyst, at hans fulde udtrædelsesgodtgørelse beregnet efter pensionskassens tekniske grundlag udgør kr. Han fik kun udbetalt 93 pct. af dette beløb eller kr. og måtte konstatere et tab på kr. Klager har præciseret, at klagen vedrører denne reduktion, som Finanstilsynet har godkendt. Ankenævnet udtaler:

5 Side 5 af 6 Efter lov om Industriministeriets Erhvervsankenævn (lov nr. 858 af 23. december 1987) 1, stk. 1, og lov om forsikringsvirksomhed (nu lovbekendtgørelse nr. 657 af 10. august 1993) 247 a, stk. 1, er Erhvervsankenævnet klageinstans for afgørelser, der er truffet af bl.a. Finanstilsynet i henhold til lov om forsikringsvirksomhed. Efter bekendtgørelse nr. 737 af 6. november 1991 om Industriministeriets Erhvervsankenævn (nu bekendtgørelse nr. 885 af 30. oktober 1992) 8 kan ankenævnet afvise klager, der indgives af en, som ikke er klageberettiget. Finanstilsynets skrivelse af 14. august 1992 til klageren indeholder alene en henvisning til, at udtrædelsesgodtgørelsen er beregnet i overensstemmelse med de af Finanstilsynet godkendte regler, og en bemærkning om, at tilsynet ikke kan foretage sig yderligere i sagen. Efter det af klageren fremførte er klagen en klage over indholdet af de regler om procentmæssig reduktion af udtrædelsesgodtgørelser, som Finanstilsynet efter ansøgning fra vedkommende pensionskasse har godkendt som en del af kassens tekniske grundlag. Parterne i en sag om en sådan godkendelse er normalt kun vedkommende pensionskasse og Finanstilsynet. Finanstilsynets godkendelse indeholder en afgørelse i forhold til pensionskassen. Godkendelsen kan derimod ikke betragtes som en afgørelse i forhold til pensionskassens enkelte medlemmer. Disse kan derfor ikke indbringe Finanstilsynets godkendelse eller indholdet af reglerne for Erhvervsankenævnet i medfør af lov om forsikringsvirksomhed 247 a. Klager kan således ikke anses for klageberettiget med hensyn til det påklagede forhold. Ankenævnet afviser herefter den indgivne klage fra behandling i nævnet. Til top Erhvervsankenævnet Langelinie Allé 17 - Postboks København Ø - [email protected] Cookies

6 Side 6 af 6