Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab Zoologisk samling Grønnegårdsvej 7, 1. sal Frederiksberg kl

Transkript

1 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studienævnet for Veterinærmedicin MØDEREFERAT 7. MAJ 2014 Forum Studienævnet for Veterinærmedicin AFDELING FOR UDDANNELSE OG Møde afholdt: Onsdag den 19. marts 2014 møde nr. 106 STUDERENDE Sted: Referent: Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab Zoologisk samling Grønnegårdsvej 7, 1. sal Frederiksberg kl Louise Berntsen BLEGDAMSVEJ 3 B 2200 KØBENHAVN N TLF DIR Til stede: Peter Holm, Charlotte Bjørnvad, Maria Vang Johansen og Stine Jacobsen Bonnie Edahl Hoelstad Linea Falk Theut og Øvrige tilstedeværende: Louise Berntsen (sekretær) Søren Koggersbøl Skadborg (veterinær studievejleder) Freja Dalsgaard Olsen (leder af den veterinære studievejledning) Sabine Sig Hansen (suppleant for de studerende) Henrik Elvang (deltog i behandling af punkt 3. vedr. studiefremdrift) Jens Peter Christensen (deltog i behandling af punkt 3. vedr. studiefremdrift) Birgitte Viuff (deltog i behandling af punkt 3. vedr. studiefremdrift) Louise.Berntsen@sund.ku.dk REF: LOB SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv. Afbud: Johannes Fogh og Svend Erik Garbus

2 SIDE 2 AF 22 Dagsorden: 1. Dagsorden for mødet ca. kl Bemærkninger til referat fra møde nr. 105 den 3. februar 2014 (bilag) ca. kl Forslag til yderligere tiltag vedr. Studiefremdrift og luft på uddannelserne (bilag) ca Herunder forslag til ændring af undervisning i Immunologi, almen patologi og patofysiologi og Infektionsmikrobiologi - Herunder forslag til ændring af undervisning i Speciel patologi og fjerkræsygdomme - Herunder forslag til ændring af undervisning i Speciel farmakologi og Basal farmakologi, toksikologi og farmaci 4. Godkendelse af NOVA kursus i Wildlife- medicine (bilag - ( kl Godkendelse af Forretningsorden (bilag) ca. kl Godkendelse af Bemyndigelse til afgørelser af dispensations og merit ansøgninger (bilag) ca. kl Godkendelse af optagelsesudvalg (bilag) ca. kl Fortroligt punkt ca. kl A. Fortroligt referat fra behandling af dispensationssager fra møde nr. 105 den 3. februar 2014 (bilag) B. Behandling af dispensationsansøgninger (bilag kommer mandag den 17. marts ) 9. Meddelelser fra Studievejledningen, studieledere mv. ca. kl Orientering fra Uddannelsesråd (bilag) ca. kl Meddelelse ca. kl A. Afslag på mundtlig reeksamen ved flere end 10 tilmeldte. B. USB stik til Peter Bangsvejs eksamen i blok for Besætnings og folkesundhed SVEB10408.

3 C. Dispensation til udsættelse af afleveringsfristen for Basal farmakologi, toksikologi og farmaci SVEB13017 ordinær eksamen den 4. april D. Dispensation til udsættelse af afleveringsfristen for Medicin, kirurgi og reproduktion store husdyr SVEK13004 reeksamen den 8. april E. Dispensation til ændring af eksamensplanen for reeksamen i Husdyrernæring SVEB13005 for efteråret 2013 og efteråret F. USB stik med noter ved eksamen på Peter Bangs Vej for SVEK13002 Akutmedicin, obstetrik, intensiv terapi og klinisk anæstesiologi til blok 3 eksamen. SIDE 3 AF Evt. ca. kl Ad. 1. Dagsorden for mødet Ingen bemærkninger. Ad. 2. Bemærkninger til referat fra møde nr. 105 den 3. februar 2014 Ingen bemærkninger. Ad. 3. Forslag til yderligere tiltag vedr. studiefremdrift og luft på uddannelserne Peter Holm indledte drøftelsen med at understrege, at studienævnet på dette møde ville sætte en proces i gang, og at der ikke på mødet den 19. marts skulle træffes konkrete beslutninger vedr., hvilke konkrete punkter der skal arbejdes videre med. Bitta Nilsen og Hans Henrik Saxild vil i maj besøge studienævnet for at være orienteret og i dialog vedr. tiltag i forbindelse med studiefremdriftsreformen. Peter orienterede om, at Uddannelsesrådet på mødet den 17. februar 2014 havde haft følgende bemærkninger til studienævnets forslag til at øge studiefremdriften: Rådet diskuterede de forskellige ideer og forslag fra VSN. På baggrund heraf: - Giver Uddannelsesrådet sin opbakning til, at VSN træffer beslutning om reduktion af støttefag, som det skønnes relevant og fagligt forsvarligt af VSN - Giver Uddannelsesrådet sin opbakning til, at VSN foreslår ændringer af kursusbeskrivelser for farmakologikurser og eventuelt andre kurser, som det skønnes relevant og fagligt forsvarligt af VSN

4 - Giver Uddannelsesrådet sin støtte til, at One-Health skal ses som en del af den veterinære strategi og bakker op om etablering af den nye One-Health-differentiering som foreslået af VSN SIDE 4 AF 22 Rådets diskussion afspejler et fælles ønske om at tilrette fag, undervisning og struktur, så der sikres balance for de studerende mellem indhold, krav og arbejdspres; procedurer der er til at arbejde med for undervisere og ansatte; forstsat sammenhængskraft på Veterinær området; og fokus på opnåelse af læringsmål. De nuværende udfordringer relaterer sig bl.a. til en høj dumpeprocent i visse fag; nogle fag, hvor arbejdspresset synes for stort i forhold til tilknyttede ECTS; og støttefag, der optager for meget tid og som byder på viden, der forudsættes hentet fra gymnasiet eller kan indhentes som elementer i andre fag. Også den herskende blok-struktur giver udfordringer noget som VSN også er opmærksomme på og som har udmøntet sig i nye mere fleksible modeller ( semisemestre ). Rådet er indforstået med, at fjernelse af støttefag nok giver mere luft i studieforløbet, men at det er vigtigt, at de studerende er klar over, at de så selv må sørge for at have oparbejdet den viden, som støttefagene ellers har kunnet bidrage med. De studerende i VSN har også fokus på dette og arbejder p.t. på et oplæg om emnet. Ligeledes vil de ECTS, der har kunnet opnås via støttefagene, skulle hentes andetsteds. Rådet diskuterede, hvorvidt der efterhånden er behov for at lave en ny gennemgang af hele studieplanen for det veterinære område; noget som dagens og tidligere diskussioner kunne indikere, og et emne som vil blive taget op løbende i regi af Uddannelsesrådet. Rådet foreslår, som led i bestræbelserne på at skabe mere luft i studierne, at hver enkelt underviser går sit kursuskatalog kritisk igennem og redegør for kursets indhold, arbejdsmængde og sammenhæng med tildelte ECTS. Som pejlemærke for dette foreslås det, at man anvender EAEVE s Day-One - List of recommended essential competences at graduation (Annex IV i EAEVE s evaluerings guidelines). Disse Day-One kompetencer er i sin essens de læringsmål, som skal sikres at være opfyldt. Rådet støtter, at man ser samlet på læringsmål og ECTS s tildelinger, så man ender ud med en helhedsvurdering og får taget højde for de overlaps, der kan være mellem kurser i forskellige fag. Foruden kursusplanlæggernes tilbagemelding, vil det være relevant at bruge de tilkendegivelser, som der findes i de studerendes evalueringer af kurserne. Med hensyn til One-Health, hvor "Besætningssundhed og Fødevare-sikkerhed" tænkes afløst af 3 kurser, spørger rådet, om det vil være muligt, at det udmønter sig i to forløb med to kursusansvarlige og to administrationer, fremfor tre, som der nævnes i dagsordenteksten. Dette spørgsmål bedes VSN tage stilling til ud fra det perspektiv, at Rådet støtter en styrkelse af One-Health og ressourcer hertil.

5 Peter Holm orienterede på studienævnsmødet derudover om, at eventuel ændring af optagelseskrav (f.eks. øget krav vedr. matematik på A niveau) tager minimum to år. SIDE 5 AF 22 Studienævnet manglede en udmelding fra ledelsen om, hvorvidt det var alle der skulle stramme op, eller om det alene var de uddannelser der havde overskridelser af gennemførselstiden. De syntes ikke om kollektiv afstraffelse. Det blev pointeret, at det er vigtigt at have konkrete planer at arbejde ud fra, så indsatsområderne bliver fokuseret indenfor de områder, hvor der er reelle problemer. Peter Holm sagde, at han mente, at der særligt på bacheloruddannelsen var områder, hvor der er problemkurser, hvor der bør handles. Disse planer skal være klar til behandling på junimødet. Han ser studiefremdriftsreformen som mulighed for at se på de problemer, der er med 2009 uddannelserne i relation til problemfag og kvote II optag (virker det efter hensigten). Altså bruge fremdriftsreformen til at forbedre de eksisterende studieordninger. Studielederen fremlagde derudover det synspunkt, at de veterinærstuderende er meget uselvstændige ikke kun på første bachelorår, men også senere hen i studiet. Han vurderede, at dette dels skyldtes den traditionelle opbygning med korte kurser, afsluttet med hver sin eksamen, og dels den konservative tilgang til undervisning, dvs. alt for mange detaljerede forelæsninger, der omfatter hele pensum. Begge forhold er kendt i universitetspædagogiske undersøgelser for at fremme overfladisk udenadslære. Bonnie Hoelstad sagde, at tiltagene bør være så milde som muligt. Studienævnet og de kursusansvarlige havde følgende bemærkninger til de konkrete forslag vedr. ændringer af kurser: Speciel patologi og fjerkræsygdomme v Henrik Elvang og Jens Peter Christensen: Ønsket om at øge eksponeringen af sektioner til de studerende er fremkommet på baggrund af de studerendes evalueringer. De studerende undervises i blok 1 og 2 og har kun adgang til dissektion i en uge. De studerende er inddelt i hold af studerende. I blok 3 og 4 er der ingen studerende, men mange dissektioner. De bachelorstuderende skal bruge mere tid til læring end det var tilfældet, da kurset var placeret på kandidatuddannelsen. Peter Holm pointerede, at EAEVE kræver, at de studerende kan udføre en obduktion. Henrik Elvang sagde, at de studerende ikke kan udføre en obduktion i Speciel patologi, men at de udfører en i fjerkræsygdomme. Der er tilfredshed med undervisning og belastning i fjerkræsygdomme.

6 Jens Peter Christensen sagde, at den praktiske undervisning i fjerkræsygdomme ikke kan afvikles i den gamle sal til fjerkrædissektion, men skal afvikles i den store dissektionssal. Peter Holm understregede, at det er vigtigt, at kursets ECTS-belastning er tilpasset den reelle belastning, der er for de studerende. Henrik Elvang fortalte, at de studerende har oplyst, at de bruger 25 timer om ugen på kurset (de har også et andet kursus i den periode). Han mente, at kurset måske skal skæres til. Charlotte Bjørnvad pointerede, at hvis kurset skal have tildelt flere point, så skal det vurderes, hvilke kurser der skal have en reduceret pointværdi. Mål: At optimere de studerendes læring samt udnyttelse af sektionssalen hele året. Løsningsforslag: Øvelserne spredes ud over flere blokke (evt. 3 eller 4). Undervisningen kan også afvikles i rul, så kurset afvikles to gange. De studerende i studienævnet sagde, at de kunne være med til at finde en løsning således, at de studerende ville kunne få mere tid til dissektioner. F.eks. at de kunne tage dissektioner som en del af kursusattesten. SIDE 6 AF 22 Ophævelse af blokstrukturen for kurserne Immunologi, almen patologi og patofysiologi og Infektionsmikrobiologi v Birgitte Viuff og John Olsen (ikke tilstede) De kursusansvarlige har ønsket at samle undervisningen for de to fag i blok 1 og 2. Man ønsker at få mere tid til samundervisning bl.a. ved at inddrage mellemugen, da det vil give 2 uger til at forberede til eksamen. Dette vil også give mulighed for at udnytte kursussalene optimalt. Det er de kursusansvarliges holdning, at det ikke kræver en stor ændring af den eksisterende plan for undervisning. Peter Holm understregede, at de studerende ikke nødvendigvis indlærer bedre, fordi undervisningen forløber over længere tid. De studerendes indlæring er bl.a. afhængig af, at de får feedback i løbet af kurset. Det er essentielt, at de studerende sikres læring og kan bl.a. gøres via en Absalon selv-test. Birgitte Viuff var enig i, at der skulle udarbejdes selvtests for de studerende samt, at det var vigtigt med feedback for at sikre læring. Maria Vang Johansen mente, at det vil være en hjælp med samundervisningen over to blokke, da det vil give mere parasitologisk materiale for de studerende. Lina Falk var bekymret for, om sammenlægningen af kursernes undervisning, samt afvikling af eksamen i blok 2 (2x15 ECTS), vil være imod studiefremdriftsreformens tankegang. Peter Holm mente, at studienævnet naturligvis skal have fokus på, at de foreslåede ændringer vil øge de studerendes muligheder for studiefremdrift,

7 herunder at ændringer ikke må give anledning til nye hindringer for de studerende. Mål: At få mere tid til øvelserne i Infektionsmikrobiologi og at give mere tid til indlæring, eksamenslæsning samt øget synergi i indlæringen af visse fagelementer. Løsningsforslag: Sikre læringselementer i kurset. Ændre eksamensform i Infektionsmikrobiologi, så det ikke er en mundtlig eksamen i slutningen af blokken. Fokus skal være på læring og løbende feedback. Sikring af at viden ikke må blive fragmenteret. SIDE 7 AF 22 Speciel farmakologi ved at sammenlægge kurset med Basal farmakologi, toksikologi og farmaci (oplæg fra Jens Lykkesfelt og Lisbeth Høier Olsen dog ikke tilstede på studienævnets møde): Peter Holm forklarede, at de kursusansvarlige ønsker at slå Speciel farmakologi sammen med Basal farmakologi, toksikologi og farmaci og derved opnå bedre samundervisning og tid til indlæring. Der var ikke debat af oplægget på mødet. Studienævnet fremkom med følgende emner til drøftelse: Adgangskrav Kemi A: Kemi niveau bør være A, så der ikke skal bruges tid på at opgradere de studerense keminiveau. Tutor/mentor ordning: For de studerende der er dumpet første gang i en eksamen, er der et særligt ansvar for at få dem samlet op. Den kursusansvarlige kunne afholde en gruppesamtale med disse studerende og der hjælpe de studerende videre med råd om faglig fokusering. Det skal afklares, om det alene er et fagligt fokus, eller om der også skal være et socialt/mentalt støtteelement. Introduktionsforløb vedr. læring: Studienævnet skal forholde sig til, hvor læringsforløbet skal placeres. Det skal enten være en del af Veterinær etik og videnskabsteori eller indeholdes i ruskursusintroduktionen. Definition af omfang af kemi, biofysik og eventuel andre hjælpefag:

8 Det bør være aftagerfagene der definerer, hvilke emner der er nødvendige for de aftagende kurser. Dette kan skabe grundlag for en eventuel ændring af ECTS-omfang. Det skal vurderes, hvor meget biofysik og kemi som fagområdet skal vægte i hht. Anatomi og fysiologi I og Veterinær kemi og Biokemi, som er de to kurser der pt. indgår som selvstændige elementer med hhv. 3 ECTS og 4,5 ECTS SIDE 8 AF 22 Handlingsplan for løsning af problemer på problemkurser: Der skal udarbejdes godt gennemtænkte løsninger for f.eks. følgende kurser: Problemer med høj dumpeprocent og mange 4. gangs dispensationer: Speciel farmakologi/(basal farmakologi, toksikologi og farmaci en del af løsningen, ikke problemet) Speciel patologi og fjerkræsygdomme Anatomi og fysiologi 1 Ønske om at optimere samundervisningen: Immunologi, almen patologi og patofysiologi/infektionsmikrobiologi I forbindelse med udarbejdelse af løsninger, er det vigtigt for studienævnet, at der tages udgangspunkt i kursets målsætninger (viden, færdigheder og kompetencer) og hvordan det testes om de studerende har opnået disse læringsmål. Det er ligeledes vigtigt at det er de studerendes læring og ikke undervisernes formidling, der er i fokus under processen. Under udarbejdelsen af læringsmålene skal de kursusansvarlige kunne godtgøre for, at læringsmålene hænger sammen med de kompetencer, som de studerende skal bruge i uddannelsens kommende kurser, og at læringsmålende bidrager til uddannelsens samlede kompetencemål, herunder de dag-1 kompetencer som kræves af EAEVE og AVMA. De fysiske rammer for undervisningen skal også defineres, herunder kurset tilrettelægges mhp anvendelse af mellemugerne mellem blok 1-2 og blok 2-3, samt sådan at der ikke undervises i blokuge 8 (inden eksamen), som skal afsættes til eksamensforberedelse. Placering af reeksaminer: I det nuværende studieår er der for alle kurser, undtagen rotationskurserne på kandidatuddannelsen, en ordinær eksamen efterfulgt af en reeksamen dvs. to forsøg pr. år. De studerende bør have øget mulighed for at gå til eksamen, hvor det er muligt. For blok 1, 2 og 3 kunne der udbydes 3 eksaminer indenfor et år.

9 Blok 1 og 2: 1. Forsøg i blokken 2. Forsøg i mellemugen efter blok 3 3. Forsøg i august SIDE 9 AF 22 Blok 3: 1. Forsøg i blokken 2. Forsøg i ugen efter blok 4 3. Forsøg i august Blok 4: Ordinært forsøg i blokken og reeksamen i august. Eksamenslæsningsuge i blokkens 8. uge: For at sikre tid til forberedelse til eksamen kunne blokken (særlig på bacheloruddannelsen) opdeles, så de første 7 uger var fokuseret på undervisning, uge 8 var fri for skemalagt undervisning og fokuseret på forberedelse af eksamen og uge 9 var ment til deltagelse i eksamen. Kursusattest: De studerende, der dumper deres kursusattest, skal sikres, at de kan samle op på evt. fravær hurtigst muligt. Studienævnet vurderede, at det ikke er et reelt problem der vil påvirke studiefremdriften, da institutterne allerede nu tilbyder individuelle løsninger for de få studerende der ikke kan opfylde kursusattesten. Fleksibilitet vedr. specialeafvikling: Det skal sikres, at de studerende skriver og afleverer speciale indenfor det sidste år af uddannelsen. Hvis de studerende har anden undervisning, kan selve skriveperioden udvides. Dette er særligt vigtigt for de studerende, der er dumpet eksaminer. Bachelorhegnet: Studienævnet afventer SUNDs fællesregler på området og vil tage stilling til eventuel dispensation gennem de sager der fremsendes til behandling i studienævnet. Placering af håndtering af dyr i kurset Basal klinisk teori mindre og større husdyr

10 Det praktiske element vedr. håndtering af dyr er nu på kandidatuddannelsen i kurserne MKR mindre og større husdyr. Peter Holm mente godt, at der kunne flyttes elementer fra kandidatkurserne til bacheloruddannelsen uden at ændre uddannelsen. Charlotte Bjørnvad understregede, at det ikke bare er en skrivebordsmanøvre, da hele øvelsesplanlægningen på MKR kurserne er meget kompleks. Det er studienævnets holdning, at dette punkt er et af de emner, der skal håndteres, når der på et tidspunkt skal laves en ny studieordning. SIDE 10 AF 22 Handlingsplan: Studienævnets formandskab udarbejder et udkast til kommissorier for arbejdet med problemkurserne. På mødet i april og maj arbejdes der videre med en prioritering af indsatsen. På mødet i juni skal eventuelle forslag til det kommende studieår 2015/2016 fremlægges. Peter Holm har vurderet, at der ikke bliver tale om væsentlige ændringer af indholdet i studieordningerne derfor behøver det veterinære aftagerpanel ikke inddrages. Til drøftelsen af tiltag vedr. studiefremdrift var følgende bilag fremsendt: De studerendes forslag til implementering af studiefremdriftsreform Plan for nedbringelse af dumpeprocenten i Speciel farmakologi ved at sammenlægge kurset med Basal farmakologi, toksikologi og farmaci (Jens Lykkesfeldt) Ansøgning om forsøgsvis ophævelse af blokstrukturen i første halvdel af andet studieår for kurserne Immunologi, almen patologi og patofysiologi og Infektionsmikrobiologi (Birgitte Viuff og John Olsen) Forslag til ændring af undervisning i Speciel patologi og fjerkræsygdomme (Henrik Elvang og Jens Peter Christensen) Oversigt over antal ansøgte dispensationer til ekstra eksamensforsøg fra 2010 til udgangen af 2013 (Louise Berntsen) Uddrag fra studienævnets behandling den 12. december 2013 af tiltag i forbindelse med studiefremdriftsreformen. Samt bilag til punktet. 12 mandsudvalgets rapport februar På mødet blev der derudover uddelt en kopi af følgende materiale:

11 Udkast til brev fra AUS til studienævnene vedr. Studienævnets implementering af 12-mandsudvalgets rapport og fremdriftsinitiativer. Sammenskrivning af de vigtigste punkter fra Kick of workshop 5. marts SIDE 11 AF 22 Ad. 4. Godkendelse af NOVA kursus i Wildlife- medicine Kurset blev godkendt. Det skal have tildelt et kursusnummer samt udbydes i databasen 2013/2013. Dekanatet har besluttet at Sommerskolerne ikke skal udarbejde kursusbudgetter for i år, men først fra næste år. Det betyder, at kurserne ikke i år skal omkring dekanatet for at godkendes. Ad. 5. Godkendelse af Forretningsorden Studienævnet besluttede at godkende forretningsordenen. Der var ingen ændringer i forhold til den tidligere version fra Se nedenstående: 1. Studienævnet varetager de opgaver, der i henhold til universitetsloven og Københavns Universitets vedtægt er henlagt til nævnet. Medlemstal, konstitution m.v. 2. Studienævnet har 8 medlemmer og består af et lige stort antal repræsentanter for det videnskabelige personale og de studerende, som vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de studerende i henhold til reglerne i universitetets valgstatut. Stk. 2. Studienævnet kan indbyde ikke-medlemmer til i nærmere angivet omfang at deltage i studienævnets møder som observatører. Observatører kan gives taleret, men ikke stemmeret. Studieledere, jf. stk. 6 og stk. 7, deltager i studienævnets møder som observatører med taleret. 3. Studienævnets medlemmer fra det videnskabelige personale er valgt for en periode på 3 år. Studienævnets studentermedlemmer er valgt for en periode på 1 år. Stk. 2. Efter nyvalg af repræsentanter for det videnskabelige personale til studienævnet, afholder studienævnet konstituerende møde. Den afgående formand indkalder til mødet. På mødet orienterer den afgående formand om studienævnets arbejde, og studienævnet fastsætter sin mødeplan.

12 Stk. 3. På det konstituerende møde vælger studienævnet, blandt de indvalgte heltidsansatte videnskabelige medarbejdere, en formand for en periode på tre år. Endvidere kan nævnet blandt de øvrige heltidsansatte videnskabelige medarbejdere vælge en stedfortræder for formanden. SIDE 12 AF 22 Stk. 4. Efter nyvalg blandt de studerende vælger studienævnet endvidere af sin midte blandt de studerende en næstformand for en periode på 1 år. Så vidt det er muligt, deltager næstformanden i tilrettelæggelsen af studienævnets arbejde. Stk. 5. Valget af formand ledes af den afgående formand eller i dennes fravær en af dekanen udpeget person. Så snart valget af formand har fundet sted, overtager denne mødeledelsen, og der vælges en næstformand og en stedfortræder. Stk. 6. På det konstituerende møde indstiller studienævnet en eller flere studieledere til dekanen. Nævnet kan indstille formanden som studieleder. Studieledere udpeges af dekanen for en periode på 3 år. Studienævnet kan dog indstille til dekanen, at en studieleder afsættes i funktionsperioden. Dekanen kan beslutte, at studienævnet skal indstille både en kvinde og en mand som studieleder. Stk. 7. Studielederen har til opgave i samarbejde med studienævnet at forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Studielederen varetager sine opgaver efter delegation fra rektor og dekan. Stk. 8. Dekanen skal godkende den valgte formand, næstformand og stedfortræder. Afgørelseskompetence 4. Afgørelser, som er praksisdannende, eller som bryder med eller ændrer nævnets hidtidige praksis, skal træffes af studienævnet. Stk. 2. Studienævnet kan bemyndige et underudvalg, formanden eller administrationen til på nævnets vegne at træffe afgørelser i sager, der er ukontroversielle og rutinemæssige, og hvor der er en fast praksis på området, herunder sager angående overskridelse af klagefristen eller begæringer om genoptagelser til realitetsbehandling af en af nævnet afgjort sag. Stk.3. Studienævnet har nedsat et Dispensationsudvalg, der forbehandler sager til behandling i studienævnet. Udvalget kan rådgive om og deltage i udvikling af det principielle grundlag for behandling af dispensations- og meritsager. Udvalget består udover studielederen/studienævnsformanden og næstformanden af en til

13 to studenterrepræsentanter (fra Studienævnet). Medlemmerne er underlagt tavshedspligt. Formandskabet kan træffe afgørelse i sager, hvor afgørelsen ikke kan vente til næste studienævnsmøde, og den studerendes sag ikke har kunnet behandles før. Ved sager hvor formandskabet ikke kan indstille til positiv bedømmelse, skal studienævnet træffe afgørelsen. SIDE 13 AF 22 Stk. 4. Et af nævnet i henhold til stk. 2 nedsat underudvalg skal bestå af et lige stort antal repræsentanter for det videnskabelige personale og de studerende. Stk. 5. Studienævnet orienteres om afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse. Ordinære og ekstraordinære møder, skriftlig behandling 5. Studienævnet udøver sin virksomhed i møder. Ordinære møder afholdes på universitetet. Dersom alle medlemmer er enige herom, kan rutinesager dog afgøres ved skriftlig (eller elektronisk) behandling, herunder ved elektronisk korrespondance. Stk. 2. Møderne er offentlige. Studienævnet kan dog bestemme, at dørene skal lukkes under behandlingen af enkelte punkter på dagsordenen, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt. Dørene skal lukkes ved behandling af sager, hvor det er nødvendigt at hemmeligholde oplysninger for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Dette betyder, at blandt andet følgende sager skal behandles for lukkede døre: Dispensationssager. Sager, der forelægges nævnet til udtalelse eller til orientering, og som vedrører enkeltpersoners personlige eller økonomiske forhold. Rektor eller en af ham udpeget person har ret til at overvære en sagsbehandling for lukkede døre Stk. 3. Spørgsmål, om hvorvidt en sag giver grundlag for dørlukning, skal forud forhandles for lukkede døre, hvis dette bestemmes af formanden. Denne afgørelse kan ikke gøres til genstand for en afstemning. Stk. 4. I sager, der i medfør af stk. 2 behandles for lukkede døre, har deltagerne tavshedspligt. Stk. 5. Enhver har, uden taleret, adgang til at overvære studienævnets offentlige møder. Såfremt en tilhører forstyrrer forhandlingerne, kan formanden udelukke den pågældende eller om fornødent samtlige tilhørere fra mødet. 6. Studienævnet skal afholde møde mindst 4 gange om året.

14 Stk. 2. Udover de ordinære møder kan formanden indkalde studienævnet til ekstraordinære møder, når det skønnes påkrævet. SIDE 14 AF 22 Stk. 3. Formanden skal indkalde studienævnet, når en tredjedel af nævnets medlemmer eller samtlige medlemmer af mindst én af de repræsenterede valggrupper skriftligt fremsætter begæring herom med angivelse af dagsorden. Mødet skal i så fald afholdes inden 14 dage efter formandens modtagelse af begæringen. Såfremt begæringen vedrører en sag, hvor en tidsfrist indebærer, at sagen ændrer karakter eller forpasses, er formanden pligtig at forsøge mødet afholdt inden fristens udløb. 7. Er et medlem forhindret i at deltage i et møde i studienævnet, skal afbud meddeles formanden/studienævnssekretæren inden mødet. Nævnet tager stilling til, om der skal indkaldes en suppleant, jf. dog 14. Nævnet kan dog i forretningsordenen fastlægge, at det er det enkelte medlem, der afgør om medlemmets suppleant skal deltage. 8. Indkaldelse med dagsorden udsendes elektronisk af formanden normalt 5 hverdage før mødets afholdelse. Såfremt særlige grunde gør det påkrævet, kan indkaldelse med kortere varsel finde sted. Dagsorden skal indeholde oplysning om, hvilke sager der vil komme til behandling på mødet. Stk. 2. Dagsorden udsendes elektronisk til hvert enkelt medlem af studienævnet. Stk. 3. Studienævnets enkelte medlemmer kan kræve punkter optaget på dagsordenen. Dagsordenspunkter til ordinære møder samt materiale til disse skal være formanden i hænde senest 8 dage før mødets afholdelse. Stk. 4. Formanden drager omsorg for, at det for mødet relevante materiale udsendes elektronisk sammen med dagsordenen i det omfang, det skønnes påkrævet af hensyn til medlemmernes forhåndsorientering. Stk. 5. Formanden sørger for, at sagerne og de oplysninger, der er tilvejebragt til bedømmelse af disse, fremlægges til medlemmernes eftersyn senest 3 hverdage før mødets afholdelse på et sted, der er nærmere angivet i mødeindkaldelsen. Dersom sagens karakter gør det muligt og forsvarligt, kan nævnet, hvis ingen stemmer imod forslaget, vedtage at dispensere fra 3-dageskravet. Mødeledelse og sagernes forelæggelse.

15 9. Formanden leder mødet. Formanden træffer bestemmelse i alle spørgsmål vedrørende mødets og forhandlingernes ledelse. Formanden formulerer de forslag, om hvilke der skal stemmes, samt fastlægger afstemningsproceduren. Et medlem kan dog altid forlange, at et af medlemmet selv fremsat og formuleret forslag sættes under afstemning. SIDE 15 AF 22 Stk. 2. Medlemmer, der ønsker ordet, skal henvende sig til formanden. Medlemmer, der ønsker ordet til forhandlingsproceduren, skal gives ordet forud for medlemmer, der i øvrigt ønsker ordet. Spørgsmålet om forhandlingsproceduren sættes umiddelbart herefter til forhandling. Formanden kan fravige talerlistens orden, såfremt et medlem ønsker at give konkrete oplysninger af betydning for forhandlingernes videre forløb. Stk. 3. Formanden kan bestemme, at taletiden begrænses. 2 medlemmer kan dog forlange afstemning om formandens afgørelse. Stk. 4. Ethvert forslag under forhandlingerne rettes til formanden. Når formanden finder anledning dertil, eller når det begæres af 2 medlemmer, skal det sættes under afstemning, om afslutning af en forhandling skal finde sted. I spørgsmål vedrørende forhandlingsproceduren kan formanden, efter at der har været talt for og imod forslaget, afgøre, at forhandlingerne herom er afsluttet. Procedure forslag sættes da om fornødent under afstemning. Stk. 5. Ved formandens fravær overtager næstformanden mødeledelsen med mindre der er valgt en stedfortræder, jf. 3, stk Sagerne behandles i mødet i den orden, som formanden bestemmer, og dagsordensrækkefølgen kan herved fraviges. Studienævnet afgør dog, i hvilken rækkefølge sagerne skal behandles, når mindst 2 medlemmer begærer afstemning herom. Stk. 2. Ethvert medlem kan ved mødets begyndelse begære ordet vedrørende dagsordenen, herunder med henblik på spørgsmålet om sagers overflytning fra behandling for lukkede døre til behandling for åbne døre og omvendt. 11. Sager, der skal afgøres ved skriftlig behandling, sendes af formanden til medlemmerne med angivelse af tidsfrist for tilbagesendelse af medlemmernes skriftlige tilkendegivelser. Fristen bør normalt ikke være mindre end 3 hverdage. Ethvert medlem kan dog forlange sagen henvist til behandling på et møde. Formanden drager i så fald omsorg for sagens optagelse på dagsordenen for næste møde. Mødets afholdelse.

16 12. Formanden konstaterer ved mødets begyndelse, om det er indkaldt med lovligt varsel og lader medlemmernes fremmøde registrere. SIDE 16 AF 22 Stk. 2. Studienævnet er beslutningsdygtigt, når over halvdelen af medlemmerne er til stede. Stk. 3. Beslutning kan kun træffes i sager, som er optaget som selvstændige punkter på dagsordenen. Der kan dog træffes beslutning i hastende sager, selvom disse ikke er på dagsordenen, hvis samtlige medlemmer eller disses suppleanter er til stede, og ingen protesterer herimod. Afstemninger. 13. Afstemning sker efter formandens bestemmelse fx ved håndsoprækning eller navneopråb. Stk. 2. I tilfælde, hvor formanden anser udfaldet af en afstemning for givet på forhånd, kan formanden erklære et afstemningspunkt for afgjort, med angivelse af den opfattelse formanden har af sagens udfald. Såfremt intet medlem herefter forlanger afstemning, kan formanden erklære sagen for afgjort i overensstemmelse med den angivne opfattelse. Stk. 3. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte medlemmer, med mindre andet er fastsat i henhold til gældende regler. Stk. 4. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende Medlemmernes deltagelse i forhandlinger og afstemninger. 14. Studienævnets medlemmer har pligt til at deltage i møderne. Stk. 2. Hvis et valgt medlem af studienævnet mister sin valgbarhed, udtræder medlemmet af studienævnet, og suppleanten indtræder i stedet for resten af valgperioden. Stk. 3. Hvis et valgt medlem får orlov i løbet af en valgperiode eller på grund af sygdom eller lignende er ude af stand til at deltage i studienævnets arbejde, bestemmer nævnet, om medlemmet skal udtræde for orlovsperioden eller for hele resten af valgperioden. Stk. 4. Hvis der indtræder vakance blandt de valgte medlemmer af studienævnet, og der ikke er valgt et tilstrækkeligt antal suppleanter til, at studienævnet kan være fuldtalligt, afgør rektor, efter indstilling fra studienævnet, om besættelsen skal

17 ske ved udpegning eller ved suppleringsvalg i den pågældende valggruppe. Indberetning om vakance indgives til valgsekretariatet af studienævnsformanden. Studienævnet indstiller valgbare personer til udpegning. Rektor kan enten vælge at udpege den eller de indstillede eller at udskrive suppleringsvalg. SIDE 17 AF Et studienævnsmedlem er udelukket fra at deltage i forhandlinger og afstemninger i sager, hvori den pågældende har en personlig eller økonomisk interesse. Stk. 2. Et medlem har pligt til at underrette studienævnet, hvis der foreligger forhold, der bevirker inhabilitet, eller som kan give anledning til tvivl herom. Medlemmet skal så vidt muligt give formanden meddelelse om sådanne forhold inden mødets afholdelse. Studienævnet afgør herefter, hvorvidt det pågældende medlem skal vige sit sæde under sagens behandling, og der skal træffes afgørelse om, hvorvidt suppleanten skal indkaldes. Et medlem må ikke selv deltage i behandlingen og afgørelsen af spørgsmålet om sin habilitet. Referater og ekspedition af de behandlede sager. 16. Studienævnets beslutninger optages i et beslutningsreferat. Referatet udsendes snarest muligt og forelægges til godkendelse elektronisk eller på nævnets næste møde. Det skal af referatet fremgå, hvilke medlemmer, der var til stede ved mødets begyndelse. Stk. 2. Ethvert medlem samt studielederne kan forlange sin afvigende mening optaget i beslutningsreferatet. Stk. 3. Ekspedition af de sager, der er behandlet af studienævnet, påhviler formanden i samarbejde med den til studienævnet hørende administration i overensstemmelse med de derom givne regler. Spørgsmål vedrørende forretningsordenens forståelse. 17. Ethvert medlem er forpligtet til at rette sig efter formandens afgørelse med hensyn til forståelsen af forretningsordenens bestemmelser. Såfremt det begæres af 2 medlemmer, skal formandens afgørelse sættes under afstemning. Spørgsmål vedrørende standardforretningsordenens forståelse skal dog forelægges rektor til endelig afgørelse. Stk. 2. Det skal af den enkelte forretningsorden fremgå, hvornår den er vedtaget. Studienævnet kan ved almindeligt flertal, inden for rammerne af denne standardforretningsorden, vedtage ændringer i sin forretningsorden.

18 Stk. 3. Forretningsorden for studienævnet tilstiles dekanen. SIDE 18 AF Nærværende forretningsorden for Studienævnet for Veterinærmedicin. Ad. 6. Godkendelse af Bemyndigelse til afgørelser af dispensations- og meritansøgninger Studienævnet besluttede at godkende Bemyndigelse til afgørelser af dispensations- og meritansøgninger med kun en bemærkning. Studienævnet ønskede ikke at uddelegere beslutningerne vedr. forlængelse af afleveringsfrister for bachelorprojekter og specialer, da de ønskede at følge udviklingen af dispensationerne på området inden udarbejdelse af generelle regler for administrative afgørelser. Se nedenestående: Vedr.: Sagsbehandler: Louise Berntsen Bemyndigelse til administrativ afgørelse af dispensationssager og meritansøgninger Studienævnet indstillede, at følgende oplæg gives til det nye studienævn vedr. studienævnets bemyndigelse til administrative afgørelser: Efter konkret beslutning i studienævnet kan en række sager afgøres administrativt uden forelæggelse for dispensationsudvalg og studienævn. Studienævn får på hvert møde en opdatering af de administrative dispensationssager. Meritsagerne bliver forelagt i en liste over administrativt trufne afgørelser ved en halvårlig orientering (eller hvor det passer ind i sagsbehandlingsflow) Studienævnet har meddelt følgende bemyndigelser til administrativ afgørelse: Merit: Der gives fritagelse for et studieelement (kursus og/eller eksamen), når der foreligger en positiv indstilling fra kursusansvarlig. En tidligere positiv indstilling fra kurset følges, når afgørelsen er mindre end to år gammel. En tidligere negativ indstilling fra faget følges, når afgørelsen er mindre end

19 2 år gammel. SIDE 19 AF 22 Nye negative indstillinger fra faget forelægges på førstkommende studienævnsmøde, så det sikres, at fagets begrundelse er tilfredsstillende i forhold til forvaltningslovens begrundelseskrav. Har studienævnet tidligere givet en forhåndsmeritering, er den endelige meritering ligeledes administrativ. Er det/de studieelement(er) eller lignende, som der søges merit på grundlag af, bestået eller gennemført mere end fem år før ansøgningstidspunktet, meddeles administrativt afslag på ansøgningen. Ansøgning om alternativ differentiering: Ansøgningen sendes til udtalelse hos studielederen. Der gives fritagelse for differentieringen, når der foreligger en positiv indstilling fra studielederen. Forlænget tid til eksamen 11 Studieordningernes fællesdel Ordblindhed Der gives ved dokumenteret ordblindhed, fra Ordblinde Instituttet, 25 % forlænget tid ved skriftlige eksaminer. Forlænget tid til besvarelse kan dog kun meddeles, hvis den ordinære eksamens varighed er på mindst 2 timer. Der gives ikke dispensation til forlænget forberedelsestid til øvrige eksaminer, f.eks. mundtlige eksaminer. Alle skriftlige eksaminer/stedprøver på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet afvikles på computere, som fakultetet stiller til rådighed. Der findes yderlige oplysninger om computere mv. på Dispensation gælder for hele den uddannelse, den studerende er optaget på under bacheloruddannelsen. Når man optages på en ny uddannelse skal den studerende søge på ny. Sygdom Ved sygdom (herunder dårlig ryg) gives der ikke administrativt ja til forlænget tid til eksamen. Ansøgning med særlig begrundelse og dokumentation herfor stiles til Studienævnet Amning Ved amning gives der 25 % ekstra tid til skriftlige eksaminer dog kun ved eksaminer på min. 2 timer og såfremt barnet er under 6 måneder gammelt. Graviditet

20 Ved graviditet gives der 25 % ekstra tid til skriftlige eksaminer på mindst 2 timer i den gravides sidste trimester (efter 26. uge) uden ansøgning ved forevisning af vandrejournal i Studenterservice senest 14 dage før eksamen. Forlænget tid forud for dette tidspunkt gives der ikke administrativt ja til. Ansøgning med dokumentation og begrundelse for særlige graviditetsgener i form af en lægeerklæring (ikke blot vandrejournal) stiles til studienævnet. SIDE 20 AF 22 Øvrige forhold til eksamen (VSN regel) Ordbøger til eksamen Studerende med udenlandsk adgangsgivende eksamen må de første 1 ½ år medbringe ordbøger til skriftlige eksaminer (retskrivningsordbog, nudansk ordbog, modersmålsdansk og dansk-modersmål samt dansk-engelsk og engelsk-dansk). Pointoverskridelse (studieordningerne på veterinæruddannelserne) Studerende der følger kurser på to studieordninger kan få dispensation til at overskride den maksimale pointsum. Uddelegering af beslutningskompetence til formandskabet vedr. ændring af eksamensform ved reeksamen, hvis der er 10 eller færre studerende tilmeldt reeksamen 14 stk. 3 Studieordningernes fællesdel. I studieordningens fællesdel står der følgende i 14: Stk. 3. Såfremt der er 10 eller færre tilmeldte til en eksamen, kan studienævnet i samarbejde med den relevante kursus- og institutleder ændre eksamensformen for den pågældende eksamen. Studienævnet besluttede, at de ville give dispensation til alle undervisere, der ønskede at ændre deres eksamensform til enten mundtlig eller praktisk mundtlige ved en reeksamen, hvor der er 10 eller færre tilmeldt. Ovennævnte dispensation kan gives administrativt. Hvis der er kursusansvarlige der ønsker andre eksamensformer, skal formandskabet inddrages. Studienævnet skal orienteres om ovennævnte beslutninger. Ad. 7. Godkendelse af optagelsesudvalg kommissorium for Optagelsesudvalget for den veterinære bachelor- og kandidatuddannelse :

21 Formål: Optagelsesudvalgets opgave er at varetage udvælgelsen af ansøgere ved og udarbejdelse og kvalitetssikring af de optagelsesprocedurer, som ikke varetages af Den Koordinerede Tilmelding (under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser) eller som på anden vis fastlagt i gældende uddannelseslovgivning. SIDE 21 AF 22 Baggrund: Veterinæruddannelsen ved Skolen for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet har ansøgt AV- MA om at blive akkrediteret. Som følge skal uddannelsen, for at opfylde AVMAs regulativer, have et selvstændigt optagelsesudvalg, hvori flertallet af medlemmerne er fastansatte videnskabelige medarbejdere. Udvalgets sammensætning: Studielederen for veterinæruddannelsen, formand Næstformanden for Det Veterinære Studienævn (studerende) 3 professorer / lektorer fordelt på de veterinære institutter udpeget af Det Veterinære Studienævn 1 veterinærstuderende udpeget af udpeget af Det Veterinære Studienævn 1 tilforordnet administrativ medarbejder udpeget af AUS Udvalgets medlemmer sidder for en 3-årig periode og udskiftes på skift. Reference: Udvalget er nedsat af Studienævnet for Veterinærmedicin og refererer til studienævnet. Udvalget skal efter anmodning fra Studienævnet for Veterinærmedicin: Udarbejde retningslinjer for og organisere KVOTE 2 optag på den veterinære bacheloruddannelse. Udarbejde retningslinjer for optagelse på højere studietrin på den veterinære bacheloruddannelse i de få tilfælde der bliver givet dispensation til dette. Udarbejde retningslinjer for optagelse på den veterinære kandidatuddannelse for ansøgere, som ikke har en dansk bachelorgrad i veterinærmedicin. Forestå den samlede bedømmelse og udvælgelse blandt ansøgerne. Medlemmer af optagelsesudvalget pr. 19. marts 2014: Formand Peter Holm Næstformand (studerende) Bonnie Hoelstad

22 Medlemmer (VIP): Charlotte Bjørnvad, Line Elniff Thomsen, Julie Fjeldborg, Medlem (studerende) Lina Falk Theut SIDE 22 AF 22 Tilforordnet enten Anne Fledelius (optagelsesudvalg) eller Jesper Vang Møller (kvote II optg), alt efter emne. Ad. 8. Fortroligt punkt Ad. A. Fortroligt referat fra behandling af dispensationssager fra møde nr. 105 den 3. februar Ingen bemærkninger. Ad. B. Behandling af dispensationsansøgninger fra dagens møde Se det fortrolige referat. Ad. 9. Meddelelser fra Studievejledningen, studieledere mv. Studievejledningen: Mange studerende henvender sig, fordi de er stressede. Der var ikke nogen specifikation af, hvor det største pres lå. Der har været afviklet et godt åbent hus arrangement. Hvis man kræver 8 i gennemsnit og SU nok til en bachelor vil det betyde, at der er nogen der ikke ville kunne søge ind. Der blev efterspurgt oplysning om, hvor de studerende skal indberette eventuelle arbejdsskader. Louise Berntsen har forespurgt arbejdsmiljørepræsentanten, der ville spørge Nørregade om svar. Der er ikke fremkommet svar inden referatets udsendelse. Studieleder: Studielederen har præciseret følgende regler, der er sendt til de studeende og der er berørt: Gældende regler for deltagelse i eksamen i Retsmedicin SVEB13011E og forsøgsdyrskundskab SVEB13012E : Da der har været en række spørgsmål vedr. deltagelse i eksamen i Retsmedicin og Forsøgsdyrskundskab, har studielederen præciseret følgende: Hvilke af retsmedicin/forsøgsdyrskundskabseksaminerne en studerende skal deltage i afhænger af, hvilket år man er optaget på bacheloruddannelsen i veterinærmedicin. Studerende der optaget i 2010 eller tidligere, som har taget det gamle Basal farmakologi, toksikologi og farmaci (300062/LVEB10390) i el-

23 ler tidligere, skal (må kun) tilmelde sig eksamen Retsmedicin SVEB13011E og ikke eksamen SVEB13012E i Forsøgsdyrskundskab. SIDE 23 AF 22 Årsag: Årgang 2010 studerende har ikke haft de obligatoriske øvelser og undervisning i håndtering af forsøgsdyr mm. i kursus SVEB13017U Basal farmakologi, toksikologi og farmaci, som først blev indført i 2012/2013 og som er en justitsministeriel betingelse for at kunne få Forsøgskundskabs kat B beviset (som vet BSc'ere får fremover). Eventuel dispensation: Studienævnet for Veterinærmedicin kan søges om dispensation til at gå til eksamen SVEB13012E, i Forsøgsdyrskundskab, hvis den studerende grundet forsinkelse i uddannelsen har deltaget i Basal farmakologi, toksikologi og farmaci SVEB13017 og derfor opfylder kravene (se nedenfor for studerende optaget 2011 og fremefter). Studerende optaget i 2011 og fremefter, som har deltaget og har godkendt kursusattest fra Basal farmakologi, toksikologi og farmaci ( SVEB13017U) i , skal tilmelde sig eksamen SVEB13011E i Retsmedicin og SVEB13012E forsøgsdyrskundskab. Forklaring: Forsøgsdyrskundskab er en obligatorisk del af Vet-BSc studieordningen fra september 2012, men allerede fra 2011 vil alle studerende have haft den praktisk obligatoriske undervisning i forsøgsdyrshåndtering, som har været undervist i Basal farmakologi, toksikologi og farmaci ( SVEB13017U) siden Hvis du mener, at du ikke burde være tilmeldt til eksamen og ikke burde modtage dette brev, bedes du kontakte os hurtigst muligt og senest inden udgangen af april. Henvendelse kan ske til FAK- EKSAMENSKONTOR@sund.ku.dk. Studielederen har igangsat projekt vedr. kvote II og opfølgning af de studerende der er optaget på denne ordning. Indtil videre viser statistikkerne, at de studerende der er optaget på Kvote II får dårligere karaktere, de har flere eksamensforsøg, de er ikke så mange der falder fra, og der er flere mænd optaget i gruppen. Disse studerende er også mere tilfredse med kurserne på uddannelsen end de studerende, der er optaget via kvote I. Ad. 10. Orientering fra Uddannelsesråd (bilag) Det bemærkes, at der i referatet står, at AVMA kommer på besøg fra den 26 til den 30. april 2015 (uge 18).

24 Ad. 11. Meddelelse Ad. A. Afslag på mundtlig reeksamen ved flere end 10 tilmeldte. Formandskabet har givet afslag på at indstille til Dekanatet, at der kan afholdes mundtlig reeksamen i kurset Husdyravl SVEB13015, selvom der er 14 tilmeldt til reeksamen. Underviseren begrunder ansøgningen med, at det ikke kan betyde noget, om der er lidt over 10 studerende. Derudover vil det være meget ressourcekrævende at udarbejde en skriftlig eksamen samtidig med andre undervisningsopgaver. Formandskabet har vurderet, at begrundelse med at det er ressourcekrævende at udarbejde et ekstraordinært sæt til reeksamen ikke er argumenter af så vægtig karakter, at de kan støtte en ansøgning til dekanatet. Dispensation til at afholde mundtlig reeksamen for 10 studerende eller derunder er givet af formandskabet den 16. januar Ad. B. Dispensation til at få USB stik til Peter Bangs Vej eksamen i blok Studienævnets formandskab har behandlet en ansøgning fra Besætnings og folkesundhed SVEB10408 om at få USB stik som hjælpemiddel ved eksamen i blok Kursusansvarlig beklager, at denne ansøgning ikke blev indsendt i august 2013, men håber at den kan imødekommes nu. Formandskabet har efterfølgende givet dispensation til, at USB stik kan medtages til eksamen i blok 3. Ad. C. Dispensation til udsættelse af afleveringsfristen for Basal farmakologi, toksikologi og farmaci SVEB13017 ordinær eksamen den 4. april Grundet påske har kursusansvarlig ønsket udsættelse af fristen til den 24. april Dispensation givet. Ad. D. Dispensation til udsættelse af afleveringsfristen for Medicin, kirurgi og reproduktion store husdyr SVEK13004 reeksamen den 8. april Grundet påske har kursusansvarlig ønsket udsættelse af fristen til den 28. april Dispensation givet. Ad. E. Dispensation til ændring af eksamensplanen for reeksamen i Husdyrernæring SVEB13005 for efteråret 2013 og efteråret Kursusansvarlig har den 17. februar 2014 indsendt forslag til at placere reeksamen (24 timers skriftlig opgave) ved reeksamen. 2013/2014: Opgaven udleveres den 10/4 kl og afleveres den 11/ kl /2015: Opgaven udleveres den 13/4 kl og afleveres den 14/ kl Ad. F. Formandskabet for studienævnet for veterinærmedicin har besluttet at imødekomme ansøgning om, at kurset SVEK13002 Akutmedicin, obstetrik, intensiv terapi og klinisk anæstesiologi, med Lisbeth Rem Jensen som kursusansvarlig, kan få USB stik med noter ved eksamen på Peter Bangs Vej den 3. april SIDE 24 AF 22

25 Træder i kraft ved eksamen i blok er et kursus i rul der afvikles i blok 3,4,1 og 2. Kun indtil blok 1 og 2 i efteråret 2014, hvorefter kurset bliver uden hjælpemidler. SIDE 25 AF 22 Ad. 12. Evt. De studerende orienterede om, at de studerende føler sig pressede i kurset Almen klinisk praksis store husdyr, da de afslutter undervisning i Ålborg torsdag og skal til eksamen fredag. Kurset i Ålborg kunne reduceres, eller eksamen kunne flyttes til lørdag. De studerende ønskede, at der fra den kursusansvarlige blev givet en forklaring af, hvorfor man havde planlagt forløbet af kurset på denne måde. Eksaminer i rul forløbet er planlagt, så der ikke er nogen der overlapper. Mødet sluttede kl Louise Berntsen