folketingets statsrevisorer en præsentation

Transkript

1 folketingets statsrevisorer en præsentation

2

3 1 Indhold Forord 3 Præsentation af Statsrevisorerne 4 Statsrevisorernes Sekretariat 7 Statsrevisorerne lovgrundlag og opgaver 8 Lovgrundlag 8 Valg af Statsrevisorerne 8 Statsrevisorernes opgaver 9 Statsrevisorernes adgang til undersøgelser 9 Beretninger 10 Statsrevisormøder 10 Statsrevisorernes bemærkninger 10 Underretning af Folketinget 11 Princip om enighed 11 Offentliggørelse og pressekontakt 12 Statsrevisorernes besigtigelser 12 Samspillet mellem Statsrevisorerne og Rigsrevisionen 12 Rigsrevisionen 12 Rigsrevisor 13 Rigsrevisorloven 13 Arbejdet i den statslige revision 14 Finansiel revision og forvaltningsrevision 14 Beretninger og notater 14 Beretning om revision af statsregnskabet 14 Statsrevisorernes behandling af revisionssager 15 Ministerredegørelser 15 Afslutning af revisionssagerne 16 Endelig betænkning over statsregnskabet 16 Godkendelse af statsregnskabet 16

4 2

5 3 Forord Ifølge grundloven vælger Folketinget et antal statsrevisorer til at revidere statsregnskabet. I denne pjece præsenteres Statsrevisorerne, deres opgaver, lovgrundlag og virksomhed. Statsrevisorernes virksomhed som parlamentarisk kontrolorgan går tilbage til De primære opgaver var dengang og er stadig: at sikre, at alle indtægter fremgår af regnskabet, og at alle udgifter er afholdt i overensstemmelse med loven at kontrollere, at regnskabet er rigtigt at vurdere, om statens finanser er forvaltet hensigtsmæssigt at præsentere statsregnskabet for Folketinget til beslutning. Statsrevisorerne har et tæt samarbejde med Rigsrevisionen, som udfører revisionsarbejdet. Statsrevisorerne kan bede Rigsrevisionens leder, rigsrevisor, om at udføre en undersøgelse. Rigsrevisionens beretninger og notater danner grundlaget for Statsrevisorernes arbejde. Ved at afgive bemærkninger til Rigsrevisionens beretninger lægger Statsrevisorerne normer for ministrenes bevillingsadministration. Den statslige revisions opgave er med andre ord at bidrage til, at staten bruger pengene, som Folketinget har besluttet, og at pengene bliver brugt så effektivt som muligt.

6 4 Præsentation af Statsrevisorerne Statsrevisorerne er politikere, som er udpeget til hvervet af Folketinget. De nuværende statsrevisorer er valgt af Folketinget for perioden 1. oktober september 2014, og de er: Statsrevisor, formand Peder Larsen Regnskabskonsulent Socialistisk Folkeparti Statsrevisor og formand fra 1998 Statsrevisor, næstformand Henrik Thorup Næstformand i Region Hovedstaden Dansk Folkeparti Statsrevisor fra 1998 Statsrevisor Helge Adam Møller Major Det Konservative Folkeparti Statsrevisor fra 2000

7 5 Statsrevisor Kristian Jensen Medlem af Folketinget Fhv. minister Bankassistent Venstre Statsrevisor fra 2011 Statsrevisor Mogens Jensen Medlem af Folketinget Konsulent Socialdemokraterne Statsrevisor fra 2011 Statsrevisor Klaus Frandsen Forretningsudviklingsdirektør Det Radikale Venstre Statsrevisor fra 2011

8 6 Christiansborg ca Bygningen mellem Christiansborg slot og slotskirken er uforandret. Her bor Statsrevisorerne i Prins Jørgens Gård 2.

9 7 Statsrevisorernes Sekretariat Sekretariatet betjener og hjælper Statsrevisorerne i deres arbejde. Sekretariatet hjælper med at klargøre Statsrevisorernes sager og rådgiver Statsrevisorerne herom, f.eks. i bevillingsretlige, forvaltningsmæssige og juridiske forhold. Sekretariatschef Gitte Korff cand.adm.pol. Souschef Jens Frederik Rasmussen cand.polit. Kontorfuldmægtig Jannie Sølvsteen

10 8 Statsrevisorerne lovgrundlag og opgaver Lovgrundlag Grundloven fra 1849 beskriver Statsrevisorernes uafhængige parlamentariske rolle. I grundlovens 47 står der, at Statsrevisorernes opgave er at revidere statens regnskab. Af lov om Statsrevisorerne fremgår reglerne for såvel valg af Statsrevisorerne som omfanget af deres arbejdsområde. Valg af Statsrevisorerne Folketinget vælger hvert fjerde år 6 statsrevisorer. Folketingets partier indstiller en kandidat til valg. Kandidaten behøver ikke nødvendigvis at være medlem af Folketinget. Statsrevisorerne kan ikke afsættes i 4-års perioden. Statsrevisorerne modtager et særligt vederlag, der svarer til halvdelen af vederlaget til et folketingsmedlem. 8 år som statsrevisor giver ret til pension. En særlig bevilling på Folketingets budget finansierer Statsrevisorerne og Sekretariatet.

11 9 Statsrevisorernes opgaver Statsrevisorerne har til opgave: at gennemgå det årlige statsregnskab og sikre, at alle statens indtægter fremgår, og at alle udgifter er afholdt i overensstemmelse med finansloven eller en anden bevillingslov at kontrollere, at regnskabet er rigtigt og i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis at vurdere, om de offentlige midler og virksomheder er forvaltet fornuftigt og ansvarligt at forelægge statsregnskabet for Folketinget til beslutning at hjælpe Folketingets udvalg med at fremskaffe revisionsmæssige oplysninger at kontrollere, om de ansvarlige ministre har givet Folketinget og dets udvalg de nødvendige oplysninger. Statsrevisorernes adgang til undersøgelser Statsrevisorerne har adgang til at undersøge og oplyse Folketinget om: alle institutioner, fonde mv., der modtager en eller anden form for statsstøtte alle selvstændige forvaltningssubjekter, der er oprettet ved lov eller aktstykke, dog undtaget Danmarks Nationalbank i dens egenskab af centralbank interessentskaber og virksomheder, hvor staten eller statsstøttede institutioner er personligt ansvarlig virksomhedsdeltager. Undersøgelserne kan gennemføres uanset, hvilke regler der gælder om regnskabsaflæggelse og revision.

12 10 Beretninger Statsrevisorerne kan bede rigsrevisor om at foretage disse undersøgelser. Rigsrevisionen har samme adgang til statens institutioner som Statsrevisorerne. Når rigsrevisor har foretaget en undersøgelse, afgiver han beretning til Statsrevisorerne. Cirka 2/3 af de beretninger, Statsrevisorerne årligt modtager, er undersøgelser, som Rigsrevisionen har gennemført på eget initiativ, mens 1/3 er udarbejdet efter anmodning fra Statsrevisorerne. Statsrevisormøder Statsrevisorerne holder møde ca. 1 gang om måneden, hvor de behandler Rigsrevisionens beretninger. Statsrevisorerne sender herefter den trykte beretning til Folketinget til underretning og til ministeren til udtalelse. Statsrevisorernes bemærkninger Statsrevisorerne udarbejder bemærkninger til de fleste beretninger. Bemærkningerne kan f.eks. være kritik af ministre, ministerier og styrelser og trykkes som en del af beretningen. I bemærkningerne peger Statsrevisorerne ikke på løsninger, men de kan kritisere forhold, som det er op til vedkommende minister at rette op på.

13 11 Underretning af Folketinget Statsrevisorerne har ikke selv sanktionsmuligheder over for ministrene. Deres opgave består i at oplyse Folketinget om deres vurdering af, hvordan ministrene har gennemført Folketingets beslutninger og anvendt bevillingerne. Dette sker også gennem Statsrevisorernes bemærkninger til beretninger og i Endelig betænkning over statsregnskabet. Statsrevisorerne kan indstille, at Folketinget træffer beslutning i en sag, men det er kun Folketinget, der kan beslutte evt. politiske konsekvenser for den pågældende minister. Princip om enighed Selvom Statsrevisorerne repræsenterer forskellige politiske holdninger, forsøger de altid at udtale sig i enighed. Princippet om enighed gælder også, når Statsrevisorerne beder Rigsrevisionen om at gennemføre en undersøgelse. Enighed giver udtalelser og bemærkninger vægt over for både Folketing, ministre og offentlighed. Den enkelte statsrevisor har dog ifølge loven ret til at udtrykke sin evt. særlige holdning.

14 12 Offentliggørelse og pressekontakt For at sikre, at revisionen er åben og gennemskuelig, offentliggøres alle beretninger og den senere opfølgning i form af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notater. Statsrevisorerne udtaler sig ofte til pressen og offentligheden om beretningerne eller om nye initiativer til undersøgelser. Udtalelserne er baseret på de beslutninger, som Statsrevisorerne har truffet i enighed. Statsrevisorernes besigtigelser Som led i revisionsarbejdet besigtiger Statsrevisorerne årligt statslige forvaltninger og statsstøttede virksomheder både i Danmark og i udlandet. I forbindelse hermed kan Statsrevisorerne forlange at få alle relevante dokumenter og oplysninger forelagt, og de kan rapportere til Folketinget om resultatet. Samspillet mellem Statsrevisorerne og Rigsrevisionen Den statslige revision består af de to uafhængige institutioner under Folketinget: Statsrevisorerne og Rigsrevisionen. Rigsrevisionen gennemfører hovedparten af revisionsarbejdet. Rigsrevisionen rapporterer således til Statsrevisorerne i form af beretninger og notater. Statsrevisorerne er den eneste myndighed, der kan pålægge rigsrevisor at udføre bestemte revisionsopgaver.

15 13 Rigsrevisionen Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget. Det er Rigsrevisionens opgave at revidere statens regnskaber og undersøge, om statslige midler bruges, som Folketinget har besluttet. Rigsrevisionen giver også råd og vejledning til institutionerne om, hvordan de kan forbedre deres regnskabsførelse, og hvordan de kan opnå bedre resultater med færre ressourcer. Rigsrevisor Rigsrevisionen ledes af rigsrevisor. Han er udnævnt af Folketingets formand, efter at Statsrevisorerne har indstillet ham, og Folketingets Udvalg for Forretningsorden har godkendt ham. Rigsrevisionens ca. 260 medarbejdere hjælper rigsrevisor i hans arbejde. Rigsrevisorloven Rigsrevisor udfører sit arbejde i henhold til rigsrevisorloven fra 1976 med senere ændringer om revisionen af statens regnskaber mm. Loven fastslår, at rigsrevisor er uafhængig, og at han administrerer Rigsrevisionens drift og personale selvstændigt inden for rammerne af den bevilling, som Folketinget har givet.

16 14 Arbejdet i den statslige revision Finansiel revision og forvaltningsrevision Revisionsopgaverne omfatter både finansiel revision og forvaltningsrevision. Finansiel revision er en efterprøvning af, om regnskabet er rigtigt, dvs. at regnskabet ikke indeholder væsentlige fejl og mangler. Forvaltningsrevision afdækker, om institutionens økonomi er blevet styret fornuftigt og ansvarligt. Større undersøgelser med forvaltningsrevision skal vise, om statens penge bliver brugt, som Folketinget har besluttet det, og om der er opnået et tilfredsstillende resultat med de givne ressourcer. Beretninger og notater Større undersøgelser iværksættes enten på Rigsrevisionens eget initiativ eller efter anmodning fra Statsrevisorerne. Statsrevisorerne vil normalt bede rigsrevisor om et forberedende notat om sagen, før undersøgelsen sættes i gang. Rigsrevisionen oplyser om resultatet af de større undersøgelser i en beretning til Statsrevisorerne. Når rigsrevisor har indhentet kommentarer fra de berørte ministerier og institutioner, rapporterer han resultatet af revisionsarbejdet i særlige revisionsberetninger til Statsrevisorerne. Dette sker normalt gange om året.

17 15 Beretning om revision af statsregnskabet Ud over disse revisionsberetninger formidler Rigsrevisionen hvert år det samlede resultat af årets finansielle revision til Statsrevisorerne i Beretning om revisionen af statsregnskabet. Beretningen indeholder en redegørelse for den finansielle revision af hvert enkelt ministerområde samt en række undersøgelser af tværgående og udvalgte emner. Statsrevisorernes behandling af revisionssager Statsrevisorerne behandler beretningerne på månedlige møder, hvor de kan udtrykke deres vurderinger i en bemærkning. Beretningen skal afgives til Folketinget og den ansvarlige minister. Ministerredegørelser Når Statsrevisorerne har fremsendt beretningen, skal ministeren i løbet af 2-4 måneder redegøre for de overvejelser og tiltag, som beretningen giver anledning til. En ministerredegørelse kan dog altid afgives tidligere. Ministerredegørelsen skal svare på både beretningens kritikpunkter, beretningens konklusioner og Statsrevisorernes bemærkninger. Ministerens redegørelsespligt er samtidig en retssikkerhed, fordi ministeren er sikker på at komme til orde. Ministerredegørelsen vurderes af rigsrevisor. Inden en måned skal rigsrevisor give Statsrevisorerne sin vurdering af ministerens overvejelser og foranstaltninger.

18 16 Afslutning af revisionssagerne Herefter behandler Statsrevisorerne sagen igen på grundlag af ministerredegørelsen og rigsrevisors vurdering. Hvis dette ikke giver anledning til yderligere bemærkninger fra Statsrevisorerne, afslutter de sagen. Hvis Statsrevisorerne derimod har yderligere bemærkninger, følger rigsrevisor op på sagen og rapporterer om udviklingen i form af notater til Statsrevisorerne. Sagen sluttes først, når revisionen er tilfreds. Endelig betænkning over statsregnskabet Endelig betænkning over statsregnskabet udkommer hvert år. Den indeholder opfølgningen på revisionsberetningen, herunder ministerredegørelsen, rigsrevisors notat og Statsrevisorernes bemærkning. Endelig betænkning indeholder også opfølgning på ældre, uafsluttede sager. Statsrevisorerne afslutter revisionen af statsregnskabet ved at afgive Endelig betænkning, hvorefter regnskabet skal godkendes af Folketinget. Godkendelse af statsregnskabet Endelig betænkning danner grundlag for, at Folketingets Finansudvalg kan anbefale Folketinget at godkende statens årlige regnskab.

19 2012 Folketinget, Statsrevisorerne Redaktion Statsrevisorernes Sekretariat Redaktionen afsluttet januar 2012 Foto Steen Broager Design Bysted A/S Tryk Formula A/S Oplag 400 Pjecen kan rekvireres ved henvendelse til Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Tlf ISBN

20 Statsrevisorerne Folketinget Christiansborg 1240 København K Tlf [email protected]