Revurdering. Ejlskovvej 72, 5471Søndersø

Transkript

1 Revurdering Ejlskovvej 72, 5471Søndersø Forfatter: Mette Skjold Sørensen Godkendt den 20. juni 2016 Dokument nr Sags nr

2 Indhold Revurdering af Ejlskovvej 72, 5471 Søndersø... 2 Baggrund... 2 Afgørelse... 3 Offentliggørelse... 3 Vilkår for miljøgodkendelsen... 6 Klagevejledning... 9 Retsbeskyttelse Næste revurdering af miljøgodkendelse Bortfald Miljøteknisk redegørelse Staldindretning Natur Ulykker og risici Lækage af gyllebeholder Uheld ved gyllekørsel Pumpning af gylle Ventilationssvigt/strømsvigt Beredskabsplan Bedste tilgængelige teknik Staldindretning Eksisterende og nye stalde Gylleforsuring Biologisk- og Kemisk luftvasker Foder Opbevaring/behandling af husdyrgødning Vand- og energibesparende foranstaltninger Management og egenkontrol Konklusion Litteraturliste Revurdering

3 Revurdering af Ejlskovvej 72, 5471 Søndersø Datablad Ansøger Kristian Lohmann Andersen, Ejlskovvej 72, 5471 Søndersø Bedriftens adresse Ejlskovvej 72, 5471 Søndersø Ejendomsnummer Matrikelnummer 2a, Ejlskov By, Hårslev Virksomhedens art Slagtesvineproduktion Listebetegnelse 33 miljøgodkendelse af husdyrbrug Ejer Kristian Lohmann Andersen CVR-nummer CHR-nummer P-nummer Kontaktperson Kristian Lohmann Andersen Konsulent Mette Larsen Baadegaard, Centrovice Tilsynsmyndighed Nordfyns Kommune Baggrund Dyreholdet på Ejlskovvej 72, 5471 Søndersø har en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, 33. Denne godkendelse er fra Jf. kap. 4 i bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 868 af 3. juni 2015, skal miljøgodkendelsen revurderes 10 år efter den er givet, dog første gang efter 8 år. Jf. 103 stk. 3 i Husdyrgodkendelsesloven træder reglerne i loven i kraft på bestående husdyrbrug fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen finder grundlag for at revurdere husdyrbrugets godkendelse. Ejer af ejendommen, Kristian Lohmann Andersen, Ejlskovvej 72, 5471 Søndersø, har indsendt oplysninger på kommunens anmodning til behandling af revurderingen. Der foretages ikke ændringer i produktionen. 2 Revurdering

4 Hovedformålet med revurderingen er at sikre, at husdyrbrugets indretning og drift fortsat er baseret på anvendelse af bedst tilgængelige teknik (BAT). Revurderingen skal afklare: Totaldeposition til naturtyper omfattet af 7 nr. 1 og 2, i bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (nr. 868 af 3. juli 2015) Håndtering af driftsforstyrrelser/beredskabsplan Anvendelse af BAT, herunder BAT for management, staldindretning, foder, vand- og elforbrug og gødningsopbevaring- og håndtering Revurderingen skal resultere i en afgørelse, hvor vilkårene i den eksisterende miljøgodkendelse enten skærpes, bibeholdes eller evt. fjernes, hvis vilkåret ikke længere er relevant. En revurdering er ikke en ny godkendelseshandling og omhandler ikke forhold omkring udbringningsarealer. Afgørelse Nordfyns Kommune har revurderet miljøgodkendelsen. Produktionen på Ejlskovvej 72, 5471 Søndersø kan fortsat drives på vilkår fastsat i denne revurdering. Den reviderede miljøgodkendelse meddelelse som påbud i henhold til 39 jf. 41 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af med senere ændringer. I denne revurdering af miljøgodkendelsen fremgår alle vilkår til produktionen. Der kan klages over de nye vilkår, samt over ophævelsen af hidtidige vilkår. Vilkår, der er bibeholdt uændret, er ikke omfattet af klageretten. Offentliggørelse Afgørelsen af revurderingen offentliggøres ved annoncering på Nordfyn Kommunes hjemmeside den 20. juni Følgende har fået meddelelse om afgørelsen: Kristian Lohmann Andersen, Ejlskovvej 72, 5471 Søndersø Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg. Konsulent Mette Larsen Baadegaard. mlb@centrovice.dk Omkringboende: Lars Langholm Jensen, Ejlskov Hede 12, 5471 Søndersø Grethe Maren Andersen, Ejlskov Hede 3, 5471 Søndersø Trine Bech Jensen og Simon Frandsen, Ejlskov Hede 4, 5471 Søndersø Heidi Helene Mølgaard Lottrup og Lars Mogens Lottrup, Ejlskov Hede 8, 5471 Søndersø Ronnie Oehlerich Sørensen, Ejlskov Hede 8A, 5471 Søndersø Jane Schmidt og Nicolai Schmidt, Ejlskovvej 53, 5471 Søndersø 3 Revurdering

5 Inge-Lise Bech Johansen og Kim Hornstrup Møller Johansen, Ejlskovvej 54, 5471 Søndersø Majbritt Krarup Weber, Harritslevvej 19 B, 5400 Bogense (Ejer af Ejlskovvej 57, 5471 Søndersø) Brian Krarup Weber, Ejlskovvej 57, 5471 Søndersø Kirsten Stamphøj Jespersen og Flemming Vinggård Jespersen, Ejlskovvej 58, 5471 Søndersø Joan Hestbæk og Thomas Hestbæk, Ejlskovvej 61, 5471 Søndersø Lis Vinther Nielsen og Knud-Erik Nicolaj Poffler, Ejlskovvej 65, 5471 Søndersø Lars Rasmussen, Huggetvej 71, 5400 Bogense (Ejer af Ejlskovvej 65, 5471 Søndersø) Patrawadee Klausen og Karsten Wehner Klausen, Ejlskovvej 66, 5471 Søndersø Marlene Graff Sander Jensen og Sune Graff Sander Jensen, Ejlskovvej 71, 5471 Søndersø Alette Schmidt Nedergaard og Martin Schmidt Nedergaard, Ejlskovvej 73, 5471 Søndersø Kareen Angeline Elgueta Macaya og Carsten Jacobsen, Ejlskovvej 75, 5471 Søndersø Lene Erm Pedersen og Jan Steffen Pedersen, Ejlskovvej 77, 5471 Søndersø Pernille Wandrup Godtfredsen og Bendt Peter Godtfredsen, Ejlskovvej 81, 5471 Søndersø Kia Kroggard Hansen og Dennis Lundgren Hansen, Ejlskovvej 83, 5471 Søndersø Karin Prip Obling og Hans Martin Juul Obling, Ejlskovvej 89, 5471 Søndersø Vivi Prip, Stationsvej 58 A, 1., 5464 Brenderup Fyn, (Ejer af Ejlskovvej 89, 5471 Søndersø) Lene Teglgaard Pagh og Anders Jensen Pagh, Ejlskovvej 93, 5471 Søndersø Carina Nymand Ravn og Jan Nymand Ravn, Møllegyden 10, 5471 Søndersø Lisa Sølvtofte og Johnny Larsen, Møllegyden 5, 5471 Søndersø Flemming Vinggård Jespersen, Ejlskovvej 58, 5471 Søndersø (Ejer af Møllegyden 5, 5471 Søndersø) Karen Kirstine Bech og Henning Bech, Møllegyden 9, 5471 Søndersø 4 Revurdering

6 Jette Lønne Kjær Weilguny og Casten Angelo Weilguny, Tvedslundvej 20, 5471 Søndersø Omkringliggende virksomheder BallonMand.dk og UNISALG.DK ApS, Ejlskov Hede 8, 5471 Søndersø Total service, Ejlskov Hede 8A, 5471 Søndersø Kim Hornstrup Johansen, Ejlskovvej 54, 5471 Søndersø Lindegård v/fl Vinggård Jensen, Ejlskovvej 58, 5471 Søndersø V K Multiservice /Karsten Wehner Klausen, Ejlskovvej 66, 5471 Søndersø Martin Schmidt Nedergaard, Ejlskovvej 73, 5471 Søndersø Nymand Ravn, Møllegyden 10, 5471 Søndersø Andre interessenter: Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Syddanmark, Nytorv2, 1.sal, 6000 Kolding. E-post: syd@sst.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø; e-post: nordfyn@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening Nordfyn, Leo Jensen. E-post: leo@leonidaskomm.dk Friluftsrådet, Scandiagade 12, 2450 København SV. E-post: fynnord@friluftsraadet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttegade 5, 7182 Bredsten. E-post: lbt@sportsfiskerforbund.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. E-post: nordfyn@dof.dk, bogense@dof.dk, natur@dof.dk Det Økologiske Råd, Kompagnistræde 22, 3. sal, 1208 København K. E-post: husdyr@ecocouncil.dk Naturstyrelsen, Fyn, Sollerupvej 24, 5600 Fåborg. fyn@nst.dk Revurderingen har været forannonceret. Der er ikke indkommet bemærkninger. Udkast til afgørelse er sendt i partshøring med frist den 2. juni Der er ikke indkommet bemærkninger. 5 Revurdering

7 Vilkår for miljøgodkendelsen Nye eller ændrede vilkår i forhold til eksisterende godkendelse er fremhævet. Udgåede vilkår i forhold til eksisterende miljøgodkendelse er overstreget. Næste revurdering er planlagt til Indretnings- og driftsvilkår 1.1 Husdyrbruget tillades drevet med et dyrehold på maks. 180,17 DE, svarende til stk. slagtesvin ( kg) pr. år. med en afgangsvægt der tillades at variere inden for intervallet kg, med tilsvarende regulering i antal slagtesvin (beregnet efter nugældende omregningsfaktorer, jf. bilag 1, afsnit H i bekendtgørelse nr. 594 af 4. maj 2015 (Husdyrgødningsbekendtgørelsen). 1.2 Husdyrbruget tillades drevet med et samlet antal stipladser på Der må maksimalt være kg dyr på stald Fosfor Den totale mængde P ab dyr pr. år beregnet som P ab slagtesvin skal være mindre end kg P. Den totale mængde P ab dyr pr. slagtesvin skal beregnes som Kg P ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal producerede slagtesvin. "Kg P ab dyr pr. slagtesvin" skal beregnes ud fra følgende ligning: P ab dyr pr. slagtesvin = ((afgangsvægt - indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram fosfor pr. FEsv/1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst). Der skal føres en logbog eller en produktionskontrol, hvoraf følgende skal fremgå: Antal producerede dyr Gennemsnitlige vægtintervaller (indgangs- og afgangsvægt/slagtevægt) Foderforbrug pr. kg tilvækst Det gennemsnitlige indhold af fosfor pr. FEsv i foderblandingerne. Der skal udarbejdes en blandeforskrift for foder mindst hver tredje måned, hvis der anvendes hjemmeblandet foder. Logbogen/produktionskontrollen, indlægssedler og/eller eventuelle blandeforskrifter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende indenfor en frist på 4 uger. P ab dyr skal hvert år på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes for en sammenhængende periode på minimum 12 måneder. Opgørelsens slutdato må maksimalt være 6 måneder gammel. Der gives en frist på tilpasning af foderplaner på 3 måneder fra afgørelsen er truffet. 2.0 Gødning 6 Revurdering

8 2.1 Opbevaringskapacitet for gylle skal svare til mindst 9 måneders produktion, og gødningssystemet skal være gylle i alle staldafsnit. 2.2 Arealer omkring bygninger og tilkørselsveje skal holdes ryddelige og fri for affald, foderrester m.v. således at støv og lugtgener begrænses mest muligt, og der ikke opstår uhygiejniske forhold. 2.3 På ejendommen skal der fortsat foretages en effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med de af Statens Skadedyrslaboratorium senest fastsatte retningslinjer. 2.4 Der må ikke være overskudstilførsel af fosfor på udbringningsarealerne. Der skal mindst hvert 5. år bestemmes fosfortal på et repræsentativt udsnit af udspredningsarealerne, eller som minimum for de ejede og eventuelle forpagtede arealer. Ingen fosfortal over Pt 6 på enkelt marker, med et gennemsnit under Der skal udarbejdes næringsstofbalancer for fosfor for den samlede bedrift som dokumentation for, at der ikke tilføres mere end der bortføres. 2.6 Der skal foretages en screening, hvis der ønskes at anvende mere end kg N i samlet mængde fra husdyrgødning, anden organisk gødning og eller jordforbedringsmiddel. 3.0 Lugt 3.1 Hele ejendommen og dens omgivelser skal renholdes så lugtgener begrænses mest muligt. 3.2 Der må ikke foretages omrøring af husdyrgødning på lørdage, søn- eller helligdage. 3.3 Der må ikke udbringes husdyrgødning nærmere end 200 m fra Ejlskov på lørdage, søneller helligdage. 3.3 Det skal ved hensigtsmæssig indretning og drift sikres at staldventilationen ikke giver anledning til væsentlige lugtgener i området. 3.4 Der må ikke foretages ændringer i staldindretning eller etableres ventilations- eller udsugningsarrangementer uden forudgående accept fra tilsynsmyndigheden. 3.5 Ventilationsanlæggene skal holdes rene og serviceres jævnligt så ydelsen af ventilationen er optimal og der ikke opstår unødig lugt og støjgener. 3.6 Ved udbringning af husdyrgødning tættere end 100 m fra Skåstrup skov, skal det foregå med gyllenedfælder. 3.7 Sker der spild under transporten af gylle ud til udspredningsarealerne skal vejen rengøres ved arbejdstids ophør. 4.0 Støj 4.1 Ejendommens bidrag til det eksterne støjniveau må ikke overstige følgende værdier, målt ved nærmeste nabobeboelse: 7 Revurdering

9 Mandag-fredag kl Lr(8)= 55 db(a) Lørdag kl Lr(7)= 55 db(a) Lørdag kl Lr(4)= 45 db(a) Søn-og helligdage kl Lr(8)= 45 db(a) Aften kl Lr(1)= 45 db(a) Nat kl Lr(0,5)= 40 db(a) Dette gælder dog ikke for almindelig brug af landbrugsredskaber og cyklonstøj ved foderleverance. Sidstnævnte dog kun når foderet leveres mandag - fredag mellem kl I natperioden må der ikke forekomme højere spidsværdier end 55 db(a). Værdierne er angivet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a). 4.2 Udbringning af husdyrgødning må ikke give anledning til unødige støjgener. 4.3 Unødvendig brug, manøvrering og tomgangskørsel med landbrugsmaskiner må ikke finde sted. 5.0 Tilsyn og kontrol 5.1 Som dokumentation for overholdelse af godkendelsens vilkår kan virksomheden 1 gang årligt blive pålagt at udføre følgende: Målinger eller beregninger af støj. Skal udføres af et firma der er godkendt til det af Miljøstyrelsen. Luftemissionsmålinger. Skal udføres af et firma der er akkrediteret til det. 5.2 Inden målinger og beregninger iværksættes skal undersøgelsesprogrammet godkendes af tilsynsmyndighederne. 5.3 Med mindre andet aftales med kommunen skal målinger, beregninger og vurderinger udføres efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledninger: Nr. 6/1984 "Måling af ekstern støj fra virksomheder" Nr. 5/1993 "Beregning af ekstern støj fra virksomheder" Nr. 6/1990 "Begrænsning af luftforurening fra virksomheder" Nr. 4/1985 "Begrænsning af lugtgener fra virksomheder" 5.4 Hvis målinger eller beregninger sandsynliggør at godkendelsens vilkår overskrides skal virksomheden indsende projekt og tidsplan for gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger. 8 Revurdering

10 6.0 Egenkontrol 6.1 Antallet af dyr skal overfor tilsynsmyndigheden kunne dokumenteres via egenkontroljournal eller slagteriafregninger. 6.2 Øvrige vilkår kontrolleres ved at virksomheden opbevarer dokumentation i form af kvitteringer, blandt andet for aflevering af døde dyr, for aflevering af farligt affald, samt opbevarer gødningsplan m.v. 6.3 Der udarbejdes miljørapport eller anden tilsvarende dokumentation minimum hvert 3 år, første gang 2007, som dokumentation for punkterne 1.1, 2.4, 2.5 og Øvrige forhold 7.1 Fyldning af sprøjte samt vask af maskiner skal ske på cementplads med afløb til gyllebeholder. Indvendig skyl af sprøjte skal ske ved udsprøjtning af skyllevandet på bevokset mark eller aftapning på læsseplads med afløb til gyllebeholder. 7.2 Ændringer i ejerforhold eller driftsansvarlig skal meldes til kommunen seneste 8 dage efter ændringen. 7.3 Beredskabsplan Inden for en frist på 6 måneder skal der foreligge en beredskabsplan for anlægget, som oplyser hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det omgivende miljø. Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer, vandløb m.m. En opgørelse over materiel, der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre væsentlig miljøpåvirkning. Klagevejledning Afgørelsen er truffet i medfør af kapitel 4 i Lovbekendtgørelsen om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 868 af 3. juli Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet i henhold til 76 i lovbekendtgørelsen om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. De klageberettigede er: ansøger, miljøministeren og enhver med en individuel væsentlig interesse i afgørelsen. Endvidere er en række foreninger og organisationer klageberettigede. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. 9 Revurdering

11 Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagen skal være modtaget hos Natur- og Miljøklagenævnet senest den 18. juli En evt. klage har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, hvorfor godkendelsen på eget ansvar kan udnyttes før klagefristen er udløbet i henhold til Husdyrgodkendelseslovens 81, stk. 1. Hvis afgørelsen påklages får ansøger besked. Retsbeskyttelse Ifølge 40 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug nr. 44 af 11. januar 2016 skal tilsynsmyndigheden tage miljøgodkendelser op til revurdering regelmæssigt og mindst hvert 10. år. Tilsynsmyndigheden skal dog, jf. 40 jf. 39 i lovbekendtgørelse nr. 868 af 3. juli 2015, tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud, hvis 1) der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, 2) forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, 3) forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, 4) væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, 5) det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker. Næste revurdering af miljøgodkendelse Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jf. 40 i bekendtgørelse nr. 44 af 11. januar 2016 om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug, regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Revurdering af miljøgodkendelsen er således planlagt til Bortfald Hvis godkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste tre år. 10 Revurdering

12 Miljøteknisk redegørelse Staldindretning Produktionen på Ejlskovvej 72, 5471 Søndersø er godkendt 4. januar 2006 efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, 33. Produktionen er godkendt til slagtesvin fra kg pr. år, med en afgangsvægt der tillades at variere indenfor intervallet kg, med tilsvarende regulering i antal slagtesvin, så antallet af dyreenheder ikke overskrides. Staldanlægget består af 3 staldbygninger. Alle tre stalde er indrettet med % fast gulv. Se oversigtskort herunder. Natur I revurderinger skal der ses på ammoniakdeposition til kategori 1 og 2 natur omfattet af Husdyrgodkendelseslovens 7, stk. 1, nr. 1. Lovens krav om totaldepositioner skal opfyldes indenfor en frist givet af Kommunen. Vilkår til opfyldelse af kravene kan ved revurderinger kun gennemføres i overensstemmelse med princippet om BAT. Påbud, ud over hvad der følger af BAT, skal være begrundet i en væsentlig forurening jf. afsnittet om retsbeskyttelse. Til beregning af ammoniakdepositionen er Miljøstyrelsens beregningsprogram Husdyrgodkendelse.dk. anvendt. Der er regnet til nærmeste kategori 1 naturområde. Området er et overdrev beliggende i Natura 200 området Æbelø, havet syd for og Nærå. Området er beliggende 6 km nordvest for ejendommen. Beregningerne viser at der ikke sker en påvirkning af området fra produktionen. 11 Revurdering

13 Det nærmeste kategori 2 naturområde er beliggende længere væk end det nævnte kategori 1 naturområde. Resultat af beregninger: Naturområde Merbelastning Totaldeposition Kategori 1, 6 km nordvest 0,0 0,0 Ud fra ovenstående beregninger vurderer Nordfyns Kommune, at produktionen ikke påvirker naturområderne kategoriseret som kategori 1 og 2 natur væsentligt. Ulykker og risici Generelt vurderes risikoen for alvorlige driftsforstyrrelser at være lav. Større ulykker kan være lækage af gyllebeholder, uheld ved gyllekørsel, pumpning af gylle eller ventilationssvigt/strømsvigt. Ved uheld følges nedenstående retningslinjer: Lækage af gyllebeholder Alarmcentralen kontaktes på tlf. 112 Slamsuger og gummiged tilkaldes eventuelt Ved hjælp af jordvolde, halmballer eller lignende søges det forhindret at gyllen løber i dræn og vandløb Kommunen orienteres Gyllebeholderen ligger i ret fladt landskab uden nærliggende vandmiljø. Beholderen tømmes en gang årligt og inspiceres visuelt. Om nødvendigt udføres almindelig vedligeholdelse og/eller reparationer. Uheld ved gyllekørsel Alarmcentralen kontaktes på tlf. 112 Anden gyllevogn tilkaldes fra maskinstation Ved hjælp af jordvolde, halmballer eller lignende søges det forhindret at gyllen løber i dræn og vandløb Gyllen omlastes Kommunen orienteres Pumpning af gylle Der anvendes fastmonterede gyllepumper. Betjening af pumpen er indrettet sådan, at der ikke kan ske utilsigtet start af pumpen. Risikoen for uagtsomt spild af gylle er derfor minimal. I forbindelse med pumpning til gyllevogne overvåges processen og evt. spild ledes tilbage til gyllebeholderen. Ventilationssvigt/strømsvigt De mekanisk ventilerede staldes ventilationssystem er tilkoblet alarmanlæg. Alarmanlægget træder i kraft ved strømsvigt og lignende og anlægget lukker automatisk spjæld og luftindtag op i tilfælde af strømsvigt. Samtidig kan der åbnes vinduer, hvis øvrige tiltag ikke er tilstrækkeligt. Alle ansatte er instruerede og agtpågivende, når det gælder forebyggelse og håndtering af ulykker. 12 Revurdering

14 Beredskabsplan På ejendommen skal der foreligge en beredskabsplan for anlægget, som oplyser hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det omgivende miljø. Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer, vandløb m.m. En opgørelse over materiel, der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre væsentlig miljøpåvirkning. Beredskabsplanen skal være udarbejdet inden for en frist på 6 måneder. Der stilles vilkår om udarbejdelse af beredskabsplan. Bedste tilgængelige teknik Dokumenterne Referencer til BAT-vurdering ved miljøgodkendelser og orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 2, 2006, som samtidig indeholder EU's BAT reference documents (BREFs), er gennemgået med henblik på, hvilke teknikker der er relevante med hensyn til minimering af ejendommens belastning af omgivelserne. Vejledende emissionsgrænseværdi for ammoniak, beregnet efter Miljøstyrelsen vejledning fra 2011på BAT for slagtesvin ( kg) på delvis spalter (50-75 % fast drænet gulv), er 0,31 kg NH3-N/dyr. Dette tal skal korrigeres for afvigende vægtinterval: Beregning af korrektionsfaktor og emissionsgrænseværdi: (100-30) x (13,39 + 0,168 x ( )) / (107-32) x (13,39 + 0,168 x ( )) = 0,895 Det samlede niveau for BAT-N kan derefter beregnes til 0,31 x 0,895 x = kg N/år Vejledende emissionsgrænseværdi for BAT-fosfor til slagtesvin uden strøelse er 22,2 kg fosfor pr. DE pr. år. Det samlede niveau for BAT-P kan beregnes til 180,17 DE x 22,3 kg P/DE/år = kg P/år. I EU s referencedokument for Bedst Tilgængelig Teknik (BAT), er der forskellige teknikker udpeget som værende BAT indenfor forskellige områder. Nordfyns Kommune skal vurdere om det ansøgte lever op til BAT, dog under hensyn til proportionalitetsprincippet som betyder at teknikkens pris, skal holdes op mod effekten af teknikken. BAT-ammoniak: Ammoniakfordampningen fra stald og lager er beregnet i husdyrgodkendelse.dk til kg N pr. år. BAT-kravet på kg N pr. år. BAT-kravet til ammoniakfordampning er således overopfyldt med 243 kg N pr. år. Staldindretning BAT for staldindretning kan opfyldes ved f.eks.: Valg af delvis fast gulv 13 Revurdering

15 Gyllekøling Svovlsyrebehandling af gyllen Kemisk eller biologisk luftrensning Eksisterende og nye stalde De eksisterende stalde er med delvis fast gulv og er således allerede BAT. Hvis der skulle etableres f.eks. gyllekøling, ville det kræve en total renovering af staldene. Det vil ikke være økonomisk proportionel. Gylleforsuring Gylleforsuring anses som BAT i svinestalde. Et anlæg vurderes at koste i omegnen af kr. Dertil kommer udgifter til svovlsyre og el. Der er ikke sikkerhed for at betonen i gyllekanalerne har en god holdbarhed overfor syrepåvirkningen på længere sigt. Desuden er det ikke helt ligetil at etablere forsuring i eksisterende stalde. Samtidig er energiforbruget ved drift af et forsuringsanlæg særdeles stort (forsøg viser minimumsforbrug på kwh/år). Det er derfor ikke økonomisk proportionelt at etablere gylleforsuring. Biologisk- og Kemisk luftvasker Kemisk luftvasker kan anvendes i nye stalde. Luftvaskeren fjerner ammoniak fra afgangsluften. Biologisk luftvasker benyttes ofte, hvor der ligeledes er lugtproblemer. Den biologiske luftvasker fjerner både ammoniak og lugt fra afgangsluften. Om en luftvasker kan etableres i eksisterende stalde afhænger af staldens indretning. Desuden er både den kemiske og den biologiske luftvasker så dyr at etablere generelt, at det vurderes at være uproportionalt i forhold til den miljømæssige gevinst. Endvidere er der ifølge kommende BAT blade et væsentligt energiforbrug forbundet med driften. Foder I EU s referencedokument for BAT pkt , er BAT for foder defineret som optimering af foderet til de enkelte dyregrupper samt reducering af foderforbruget og at undgå foderspild. Foderet blandes på eget anlæg på anden ejendom og er lavet specielt til den specifikke dyregruppe og vægt-kategori. Ved udarbejdelse af foderrecepter sikres det, at grisene tildeles foder, hvor næringsstofferne er tilpasset netop deres behov, hvilket igen sikrer, at mængden af ammoniak og udskilt kvælstof og fosfor i gødning og urin, holdes på så lavt et niveau som muligt. Udformningen af foderautomaterne sikre et reduceret foderspild. BAT-Fosfor Den eksisterende tilladelse giver mulighed for at produktionen kan afvige i ind- og afgangsvægt, så længe antallet af producerede grise pr. år, reduceres tilsvarende, for overholdelse af det samlede antal DE. Dyrholdet har de seneste år haft en indgangsvægt på ca. 31 kg og afgangsvægten har ligget på 107 kg. Dette er fastlagt på tilsyn. For at vurdere produktionens fosforudledning tages udgangspunkt i dyreholdet med disse ind- og afgangsvægte og med et samlet antal producerede dyr pr. år, svarende til de tilladte 180,17 DE pr. år. En beregning i husdyrgodkendelse.dk, der viser at det nævnte dyrehold har en udledning af fosfor på kg P pr. år, hvis der ikke laves tilpasninger på fosforindholdet i foderet. 14 Revurdering

16 Den totale mængde P ab dyr pr. år for slagtesvinene er beregnet som Kg P ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal producerede slagtesvin. Dette skal være mindre end kg P ab dyr pr. år. "Kg P ab dyr pr. slagtesvin" beregnes ud fra følgende ligning: P ab dyr pr. slagtesvin = ((afgangsvægt - indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram fosfor pr. FEsv/1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst). Ovenstående er beregnet ud fra forudsætningerne i nedenstående tabel. De enkelte forudsætninger er ikke bindende, men vilkårsligningen skal samlet set overholdes. Faktor Værdi Antal slagtesvin Indgangsvægt, kg 31 Afgangsvægt, kg 107 FEsv pr. kg. tilvækst 2,86 Gram fosfor pr. FEsv. 4,56 Kg P ab dyr pr. slagtesvin 0,573 Med ovenstående forudsætninger bliver udledningen af fosfor på kg P ab lager i alt og BAT emissionsgrænseværdien på kg P ab lager er overholdt. Kommunen kan kun kræve BAT emissionsgrænseværdierne opfyldt under hensyntagen til proportionalitetsprincippet, hvilket vil sige, at den opnåede miljøeffekt skal svare til den økonomiske belastning. Jf. Miljøstyrelsens Teknologiblad for Fosforindhold i slagtesvinefoder, er et reduceret fosforindhold på niveau med 4,6 gram fosfor pr. FE, stort set omkostningsneutralt. Omkostningen vil afhænge af valg af fodermidler, og vil i værste fald ligge på et omkostningsniveau på 1 kr. pr. produceret slagtesvin. Det er Nordfyns Kommunes vurdering at omkostningen til reducering af fosforindholdet i foderet, er rimelige, både i forhold til den opnåede miljøeffekt og i forhold til, hvad der kan kræves indenfor proportionalitetsprincippet. Der skal føres en logbog eller en produktionskontrol, hvoraf følgende skal fremgå: Antal producerede dyr Gennemsnitlige vægtintervaller (indgangs- og afgangsvægt/slagtevægt) Foderforbrug pr. kg tilvækst Det gennemsnitlige indhold af fosfor pr. FEsv i foderblandingerne. Der skal udarbejdes en blandeforskrift for foder mindst hver tredje måned, såfremt der anvendes hjemmeblandet foder. Logbogen/produktionskontrollen, indlægssedler og/eller eventuelle blandeforskrifter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. P ab dyr skal hvert år på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes for en sammenhængende periode på minimum 12 måneder. Opgørelsens slutdato må maksimalt være 6 måneder gammel. Nordfyns Kommune vurderer at ansøgningen lever op til bedst tilgængelig teknik for fodring, dog stilles der vilkår om at udledningen af fosfor i alt ikke overstiger kg fosfor ab lager. 15 Revurdering

17 Der gives en frist på tilpasning af foderplaner på 3 måneder. Herefter skal vilkåret være overholdt. Dokumentation jf. ovenstående skal gemmes i fem år og fremvises tilsynsmyndigheden senest 4 uger efter tilsynsmyndigheden har bedt om oplysningerne. Opbevaring/behandling af husdyrgødning BAT for gødningsopbevaring kan opnås ved følgende: - anvende stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger - lageret tømmes hvert år og inspiceres visuelt - beholderens bund og vægge er tætte - gyllen kun omrøres umiddelbart før tømning - beholderen er overdækket med fast overdækning - beholderen kontrolleres ved 10-års beholderkontrollen Den eksisterende beholder er en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger og beholderen er tilmeldt 10-årig beholderkontrol. Beholderen tømmes hvert år og inspiceres. Der omrøres kun i forbindelse med udbringning af gylle. Nordfyns Kommune vurderer at opbevaring af husdyrgødning lever op til BAT for opbevaring af husdyrgødning. Vand- og energibesparende foranstaltninger BAT for besparelse på vand kan opnås ved at placere drikkenipler over fodertruget eller at vandforsyningen integreres i foderautomaterne vaske stalde med højtryksrenser med koldt vand følge vandforbruget gennem måling af forbruget og føre dagligt tilsyn med vandforsyningen for lækager og øvrigt vandspild Vandforbruget kommer primært fra drikkevand til dyrene samt vaskevand. Drikkevandstildelingen til dyrene er placeret enten over krybber eller via drikketrug for at minimere vandspildet. Ved vask af stalde anvendes iblødsætningsanlæg, hvorefter staldene vaskes med højtryksrenser med koldt vand. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser er vandbesparende. Derudover vil der gennem dagligt tilsyn blive observeret eventuelle hændelser der forårsager vandspild. Eventuelle lækager identificeres og små reparationer udføres hurtigst mulig. Service tilkaldes, hvis der er behov for det. Jf. SEGES Normtal for vandforbrug i svinebesætninger Notat nr er det samlede normforbrug til produktion af et slagtesvin 0,559 m3. Det reelle forbrug, set som gennemsnit over de seneste 2 år, er m 3. Normforbruget til besætningen bliver på ca m 3. Normtallet kan dog variere med op til +/- 25 % og produktionen holder sig derfor indenfor normalforbruget. BAT for besparelse på strøm kan opnås ved at: Anvende naturlig ventilation, hvor muligt Optimere ventilationssystemet i hver stald Undgå modstand i ventilationssystemet ved jævnlig inspektion og rengøring af kanaler og ventilatorer Vælge energibesparende ventilationsanlæg Bruge lavenergi belysning 16 Revurdering

18 Vælge energibesparende tekniske anlæg Udnytte overskudsvarme andre steder i anlægget Følge energiforbruget så defekter kan identificeres Energiforbruget stammer primært fra ventilation af staldanlæg, korntørring, lys og drift af fodringsanlæg og andre tekniske anlæg. Det eksisterende ventilationssystem er styret af et temperaturreguleret styringssystem, som sikrer, at ventilationen kører optimalt, både med hensyn til temperatur i staldene og elforbrug. Der er et staldafsnit med naturlig ventilation. For at reducere strømforbruget, holdes ventilationsafkastene rene for at nedsætte modstanden i anlægget. Ved udskiftning af lyskilder, tages høje for energiforbruget ved at vælge energibesparende lysstofrør. Lyset er tændt efter behov. Der er ikke lys i staldene om natten. Jf. Håndbog for Svinehold 2005 er normforbruget til strøm for slagtesvin på 220 kwh pr. 20 producerede grise ved mekanisk ventilation og 130 kwh pr. produceret gris ved naturlig ventilation. Det giver et normforbrug for hele produktionen på ca kwh. Det aktuelle forbrug, er som gennemsnit over de seneste to år kwh. Forbruget ligger kwh lavere end normforbruget. Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der således BAT, når der er lavenergibelysning, eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperaturstyring der sikre temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation. Der er desuden et staldafsnit med anvendelse af naturlig ventilation. Det samlede energiforbrug ligger væsentligt under normforbruget for en tilsvarende produktion. Forbruget af vand ligger inden for normtallet for vandforbrug. Nordfyns Kommune vurderer, at der er anvendt bedst tilgængelig teknik for vand- og el-forbrug. Management og egenkontrol Ved gennemgang af EU s referencedokument og standarderne bag Godt Landmandskab skal følgende anføres som BAT for management og egenkontrol: Udarbejdelse af mark- og gødningsplaner med følgende gødningsregnskab i samråd med planteavlskonsulent med henblik på optimal udnyttelse af næringsstofferne og det mindst mulige tab af næringsstoffer til miljøet. Udarbejdelse af sprøjteplan og sprøjtejournal, som følges op med markbesøg af konsulent gennem vækstsæsonen med henblik på aktuel behovsbaseret sprøjtning. Udbringning af husdyrgødning på optimale tidspunkter i forhold til både næringsstofudnyttelse og hensynet til naboer. Fordampning af ammoniak fra gyllebeholder forhindres ved heri at etablere fast overdækning. Fodring af svinene optimeres løbende sammen med konsulent, så mest mulig af de tilførte næringsstoffer omsættes til produktion og mindst muligt tabes og går ud af stalden som husdyrgødning. Revurderingen indeholder ikke arealer, men husdyrdøgningen afsættes til arealer, der er omfattet af mark- og gødningsplaner. Fordampning af ammoniak reduceres ved anvendelse af et tæt og dækkende flydelag på gyllebeholderen og kontrol heraf via logbog. Ud 17 Revurdering

19 over ovenstående følges vand- og elforbruget løbende, med henblik på lokalisering af eventuelle opståede fejl, samt vurdere på muligheden for at reducere forbruget. Forbruget opgøres og registreres løbende og der bliver fulgt op på eventuelle afvigelser. Endvidere kontrolleres de tekniske installationer og hjælpemidler løbende for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld. Management og egenkontrol dokumenteres desuden gennem produktionsopgørelser og driftsregnskab, samt egenkontrolprogrammet Danish Produktstandard og der stilles desuden vilkår omkring udarbejdelse af en beredskabsplan. Med de ovenstående nævnte tiltag ligger produktionens emission for ammoniak på kg N/år. BAT-emissionsgrænseværdien for ammoniak er dermed overopfyldt med 243 kg N pr. år. BAT-niveauet for fosfor er på kg P ab lager pr. år. Udskillelsen af fosfor fra produktionen er på kg P ab lager pr. år uden tiltag. Med tilpasninger på fosfor i foderet bliver udledningen af fosfor på kg P ab lager pr. år. BAT-emissionskravet er således overopfyldt med 9 kg fosfor pr. år. Nordfyns kommune vurderer samlet set, at der er redegjort for bedst tilgængelig teknologi i husdyrproduktionen og at redegørelsen og anvendelsen af BAT for husdyrproduktionen lever op til husdyrlovens krav. Der anvendes BAT-standard for alle stalde og gødningslagre. Desuden er rengøring af stalde, indretning af stalde, energiforbrug samt gødningsopbevaring i overensstemmelse med forskrifterne i BREF-referencedokumentet. Til overholdelse af BAT for fosfor stilles der vilkår om udledning af maksimalt kg fosfor. Konklusion Nordfyns Kommune vurderer at den aktuelle produktion har en miljøbelastning på et forventeligt niveau i forhold til produktions størrelse, sammensætning og staldenes indretning. Med de opstillede vilkår lever produktionen op til kravene for ammoniakdeposition til natur. Ligeledes anvender bedriften teknikker til opfyldelse af kravene til BAT og der er foretaget en risikovurdering af ejendommens produktionsmæssige forhold. Kommunen vurderer at produktionen fortsat kan drives på stedet uden væsentlige påvirkninger af omgivelserne. 18 Revurdering

20 Litteraturliste Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde. Af K. B. Frandsen (1994), udgivet af MLK Fyn, revideret Faglig rapport vedrørende ny lugtvejledning for husdyrbrug. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, december 2006 Lovbekendtgørelse om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 868 af 3. juli Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 44 af 11. januar Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., nr. 594 af 4. maj Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietank, rørsystemer og pipelines, nr af 21. december Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 408 af 1. maj 2007 med senere ændringer. Vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 af november Kommuneplan BREF-dokument for intensiv fjerkræ- og svineproduktion. Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme, nr af 16. december Bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 463 af 21. maj Teknisk notat om ammoniakværktøj. Af Camilla Geels et al. Danmarks Miljøundersøgelser, december Vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug (Wiki-vejledningen), Miljøstyrelsen, Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk, 28. februar 2011, Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens supplerende vejledning af 14. marts 2011 omkring udvaskning til overfladevand Danmarks Miljøundersøgelser, Faglig rapport, nr. 566: Begrænsning af fosfortab fra husdyrbrug. Metoder til brug ved fremtidige miljøgodkendelser 19 Revurdering

21 Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT-ammoniak), 2011, Miljøstyrelsen Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT-fosfor), 2014 (Wiki-vejledningen), Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens teknologiblade Lægmandsrapport. Odense Pilot River Basin. Miljøcenter Odense. Miljøministeriet Skov og Naturstyrelsen. Opdatering af ammoniakmanualen af 15. december Bilag 3. Harmoniserede tålegrænser. WWW2.dmu.dk. Deposition af kvælstof fra 2006 og Skov og Naturstyrelsen. Opdatering af ammoniakmanualen af 15. december Bilag 1. Baggrundsbelastning. Danmarks Naturdata. Landbrugets Byggeblad. nr Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet. Revideret den 28. oktober Odense Fjord. Natura 2000 Basisanalyse. Fyns amt Vandplan Odense Fjord. Hovedvandopland Vandplan Lillebælt/Fyn. Hovedopland Miljøstyrelsens: Bilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug af 6. juli Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven. Miljøstyrelsen juni Forudsætninger for de økonomiske beregninger i teknologibeskrivelse vedrørende slagtesvin. BAT pilotprojekt fra Miljøstyrelsen. August Natura 2000 basisanalyse for Habitatområde EF-fuglebeskyttelsesområde Odense Fjord Nedfald af kvælstof Lov om naturbeskyttelse nr. 9 af 3. januar 1992 med senere ændringer. 20 Revurdering