Revurdering. Langehede 69-71, 5471Søndersø

Transkript

1 Revurdering Langehede 69-71, 5471Søndersø Forfatter: Mette Skjold Sørensen Godkendt den 6. december 2016 Dokument nr Sags nr

2 Indhold Revurdering af Langehede 69-71, 5471 Søndersø... 2 Baggrund... 2 Afgørelse... 3 Offentliggørelse... 3 Vilkår for miljøgodkendelsen... 4 Klagevejledning... 7 Retsbeskyttelse... 8 Næste revurdering af miljøgodkendelse... 9 Bortfald... 9 Miljøteknisk redegørelse Staldindretning Natur Ulykker og risici Lækage af gyllebeholder Uheld ved gyllekørsel Pumpning af gylle Ventilationssvigt/strømsvigt Beredskabsplan Bedste tilgængelige teknik BAT-ammoniak: Staldindretning Miljøteknologi Foder Opbevaring/behandling af husdyrgødning Vand- og energibesparende foranstaltninger Management og egenkontrol Konklusion Litteraturliste Revurdering

3 Revurdering af Langehede 69-71, 5471 Søndersø Datablad Ejer og kontaktperson Steen Rasmussen, Strandgårdsvej 10, 5450 Otterup Bedriftens adresse Langehede 69-71, 5471 Søndersø Ejendomsnummer Matrikelnummer 1n, Dallund Hgd, Søndersø Virksomhedens art Kyllinge- og slagtesvineproduktion Listebetegnelse 33 miljøgodkendelse af husdyrbrug CVR-nummer CHR-nummer P-nummer Konsulent Mette Larsen Baadegaard og Jan Brochstedt Olsen, Centrovice Tilsynsmyndighed Nordfyns Kommune Baggrund Dyreholdet på Langehede 69-71, 5471 Søndersø har en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, 33. Denne godkendelse er fra Fyns Amt har i 2002 VVMscreenet en ansøgt ændring af dyreholdet som ikke VVM-pligtigt. Ejendommens miljøgodkendelse er revurderet i 2009, hvorefter Natur- og Miljøklagenævnet har ophævet afgørelsen i Jf. kap. 4 i bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 442 af 13. maj 2016, skal miljøgodkendelsen revurderes 10 år efter den er givet, dog første gang efter 8 år. Jf. 103 stk. 3 i Husdyrgodkendelsesloven træder reglerne i loven i kraft på bestående husdyrbrug fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen finder grundlag for at revurdere husdyrbrugets godkendelse. Centrovice har på vegne af ejendommens ejer, Steen Rasmussen, Strandgårdsvej 10, 5450 Otterup, indsendt oplysninger på kommunens anmodning til behandling af revurderingen. Der foretages ikke ændringer i produktionen. 2 Revurdering

4 Hovedformålet med revurderingen er at sikre, at husdyrbrugets indretning og drift fortsat er baseret på anvendelse af bedst tilgængelige teknik (BAT). Revurderingen skal afklare: Totaldeposition til naturtyper omfattet af 7 nr. 1 og 2, i bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (nr. 442 af 13. maj 2016) Håndtering af driftsforstyrrelser/beredskabsplan Anvendelse af BAT, herunder BAT for management, staldindretning, foder, vand- og elforbrug og gødningsopbevaring- og håndtering Revurderingen skal resultere i en afgørelse, hvor vilkårene i den eksisterende miljøgodkendelse enten skærpes, bibeholdes eller evt. fjernes, hvis vilkåret ikke længere er relevant. En revurdering er ikke en ny godkendelseshandling og omhandler ikke forhold omkring udbringningsarealer og habitatvurdering. Afgørelse Nordfyns Kommune har revurderet miljøgodkendelsen. Produktionen på Langehede 69-71, 5471 Søndersø kan fortsat drives på vilkår fastsat i denne revurdering. Den reviderede miljøgodkendelse meddelelse som påbud i henhold til 39 jf. 41 i bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. nr. 442 af 13. maj 2016 med senere ændringer. I denne revurdering af miljøgodkendelsen fremgår alle vilkår til produktionen. Der kan klages over de nye vilkår, samt over ophævelsen af hidtidige vilkår. Vilkår, der er bibeholdt uændret, er ikke omfattet af klageretten og meddeles som påbud. Revurderingen bygger på oplysninger indsendt via Husdyrgodkendelse.dk, ansøgningsskema med nummer , version 2, inklusive bilag der er fremkommet i forbindelse med sagsbehandlingen. Derudover ligger miljøstyrelsens vejledninger til grund for denne afgørelse. Offentliggørelse Afgørelsen af revurderingen offentliggøres ved annoncering på Nordfyn Kommunes hjemmeside den 6. december Følgende har fået meddelelse om afgørelsen: Steen Rasmussen, Strandgårdsvej 10, 5450 Otterup Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg. Konsulent Mette Larsen Baadegaard. mlb@centrovice.dk og Jan B. Olsen, jbo@centrovice.dk Andre interessenter: Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Syddanmark, Nytorv2, 1.sal, 6000 Kolding. E-post: sesyd@sst.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø; e-post: dnnordfyn-sager@dn.dk 3 Revurdering

5 Danmarks Naturfredningsforening Nordfyn, Leo Jensen. E-post: Friluftsrådet, Scandiagade 12, 2450 København SV. E-post: og Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttegade 5, 7182 Bredsten. E-post: og Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. E-post: og Det Økologiske Råd, Kompagnistræde 22, 3. sal, 1208 København K. E-post: Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401København K. Revurderingen har været forannonceret til den 9. september Der er ikke indkommet bemærkninger i denne forbindelse. Udkast til afgørelse er sendt i høring hos Steen Rasmussen og dennes konsulent med frist den 5. december Der er ikke indkommet bemærkninger. Ingen naboer er hørt, da det vurderes, at denne revurdering med fastholdelse af vilkår, samt med sletning og indsættelse af nye vilkår ikke vil få betydning for de nærmeste ejendomme. Det vurderes, at resultatet af revurderingen ikke får miljømæssig betydning for de nærmeste ejendomme. Vilkår for miljøgodkendelsen Nye eller ændrede vilkår i forhold til eksisterende godkendelse er fremhævet. Udgåede vilkår i forhold til eksisterende miljøgodkendelse er overstreget. Næste revurdering er planlagt til Husdyrholdets størrelse 1.1 Husdyrbruget tillades drevet med et årligt dyrehold på maks. 714,81 DE, svarende til stk. slagtesvin ( kg) og slagtekyllinger (40,5 dage). Produktionen tillades at afvige med op til +/- 5 %, så længe det maksimale antal DE over et tre-årligt gennemsnit og lugtkriterium jf. vilkår 4 ikke overskrides. Produktionen må på intet tidspunkt overstige de begrænsninger, der følger af anden lovgivning Fosfor 4 Revurdering

6 For slagtesvineproduktionen skal den totale mængde P ab dyr pr. år beregnet som P ab slagtesvin være mindre end kg P. Den totale mængde P ab dyr pr. slagtesvin skal beregnes som Kg P ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal producerede slagtesvin. "Kg P ab dyr pr. slagtesvin" skal beregnes ud fra følgende ligning: P ab dyr pr. slagtesvin = ((afgangsvægt - indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram fosfor pr. FEsv/1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst). Der skal føres en logbog eller en produktionskontrol, hvoraf følgende skal fremgå: Antal producerede dyr Gennemsnitlige vægtintervaller (indgangs- og afgangsvægt/slagtevægt) Foderforbrug pr. kg tilvækst Det gennemsnitlige indhold af fosfor pr. FEsv i foderblandingerne. Der skal udarbejdes en blandeforskrift for foder mindst hver tredje måned, hvis der anvendes hjemmeblandet foder. Logbogen/produktionskontrollen, indlægssedler og/eller eventuelle blandeforskrifter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende indenfor en frist på 4 uger. P ab dyr skal hvert år på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes for en sammenhængende periode på minimum 12 måneder. Opgørelsens slutdato må maksimalt være 6 måneder gammel. Der gives en frist på tilpasning af foderplaner på 3 måneder fra afgørelsen er truffet. 2.0 Gødning 2.1 Indretning af stalde og opbevaringsanlæg for husdyrgødning samt opbevaring og udbringning af husdyrgødning m.v. skal ske i overensstemmelse med reglerne i miljøministeriets bekendtgørelse nr af 26. nov med senere ændringer. Bekendtgørelsens bestemmelser skal overholdes straks, uanset ikrafttrædelsesbestemmelserne i Gyllen fra husdyrbruget skal udbringes på ejendommens landbrugsjord i mængder, svarende til maximalt 1,7 dyreenheder pr. hektar om året, taget som et gennemsnit over 2 år. Flydende og fast gødning fra fjerkræ, herunder rengøringsvand fra stalde, skal udbringes på ejendommens landbrugsjord i mængder, svarende til max. 2,0 dyreenheder pr. hektar om året. Overskydende gødning skal udspredes på andre egnede arealer således, at overgødskning af afgrøder undgås. 2.3 Det er ejerens ansvar, at anlæg til opbevaring af husdyrgødningen altid har tilstrækkelig kapacitet til at sikre en miljømæssig forsvarlig udbringning af gyllen i overensstemmelse med lovgivningens krav herom. 5 Revurdering

7 2.4 Læsseplads for gyllevogn ved gyllebeholdere skal være befæstet (støbt fast bund) med afløb ført til gyllebeholder eller fortank. 2.5 Opstår der ny viden omkring udvaskning af kvælstof, kan godkendelsen tages op til ny vurdering. 2.6 Arealerne omkring bygninger og tilkørselsveje skal holdes ryddelige og fri for affald, foderrester m.v. 2.7 Animalsk affald, herunder selvdøde dyr, må ikke nedgraves eller opbevares sammen med fast eller flydende gødning, men skal bortskaffes til autoriseret destruktionsanstalt og opbevares således, at der i tidsrummet inden afhentning ikke opstår uhygiejniske forhold. 2.8 Der skal overalt på ejendommen foretages en effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med de af Institut for Agroøkologi, Århus Universitet senest fastsatte retningslinjer. 3.0 Støj 3.1 Ejendommens bidrag til det eksterne støjniveau må ikke overstige følgende max. værdier, målt ved nærmeste nabobeboelse i landzone: Mandag-fredag kl Lr(8)= 55 db(a) Lørdag kl Lr(7)= 55 db(a) Lørdag kl Lr(4)= 45 db(a) Søn-og helligdage kl Lr(8)= 45 db(a) Aften kl Lr(1)= 45 db(a) Nat kl Lr(0,5)= 40 db(a) I natperioden må der ikke forekomme højere spidsværdier end 55 db(a). Værdierne er angivet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a). Dette gælder dog ikke almindelig brug af landbrugsredskaber. 4.0 Lugt 4.1 Driften af virksomheden må ikke medføre lugtgener, der efter kommunes skøn er uacceptable for de omkringboende. Såfremt kommunen skønner, at disse vilkår ikke overholdes, kan der stilles krav om forureningsbegrænsende foranstaltninger. 5.0 Tilsyn og kontrol 5.1 Hvis tilsynsmyndigheden, Nordfyns kommune skønner, at evt. klager over støj er velbegrundede, skal virksomheden for egen regning eftervise, at de stillede støjkrav er overholdt. 6 Revurdering

8 Støjmåling kan maksimalt kræves en gang om året, og skal foretages i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984: "Måling af ekstern støj fra virksomheder 5.2 Ligeledes skal der på tilsynsmyndighedens forlangende forevises dokumentation for miljømæssig forsvarlig anvendelse af husdyrgødning i form af sædskifte- og gødningsplaner eller kvitteringer. 5.3 Dokumentation for lovlig afhændelse af animalsk affald, olierester, pesticider, emballage m.v. forevises ved kvitteringer. 5.4 Ejendommens forbrug af el og vand skal løbende og mindst én gang årligt aflæses og registreres i logbog med henblik på opsporing af uhensigtsmæssigheder og udbedring af skader/utætheder. Logbogen skal kunne forevises tilsynsmyndigheden. 6.0 Spildevand 6.1 Regnvand fra tagflader samt uforurenet overfladevand fra befæstigede arealer afledes til Holmebækken. 6.2 Sanitært spildevand tillades afledet til Holmebækken gennem bundfældningstank og efterfølgende grus- eller sand- filter. 6.3 Vaskevand fra rengøring af fjerkræstalde skal fortsat føres til samletank eller gyllebeholdere. 7.0 Øvrige forhold 7.1 Ændringer i ejerforhold eller driftsansvarlig skal meldes til kommunen seneste 8 dage efter ændringen. 7.2 Beredskabsplan Inden for en frist på 6 måneder fra afgørelsesdatoen skal der foreligge en beredskabsplan for anlægget, som oplyser hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det omgivende miljø. Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer, vandløb m.m. En opgørelse over materiel, der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre væsentlig miljøpåvirkning. Klagevejledning Afgørelsen er truffet i medfør af kapitel 4 i Lovbekendtgørelsen om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 442 af 13. maj Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet i henhold til 76 i lovbekendtgørelsen om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 7 Revurdering

9 De klageberettigede er: ansøger, miljøministeren og enhver med en individuel væsentlig interesse i afgørelsen. Endvidere er en række foreninger og organisationer klageberettigede. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagen skal være modtaget hos Natur- og Miljøklagenævnet senest den 4. januar En evt. klage har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, hvorfor godkendelsen på eget ansvar kan udnyttes før klagefristen er udløbet i henhold til Husdyrgodkendelseslovens 81, stk. 1. Hvis afgørelsen påklages får ansøger besked. Retsbeskyttelse Ifølge 40 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug nr. 44 af 11. januar 2016 skal tilsynsmyndigheden tage miljøgodkendelser op til revurdering regelmæssigt og mindst hvert 10. år. Tilsynsmyndigheden skal dog, jf. 40 jf. 39 i lovbekendtgørelse nr. 442 af 13. maj 2016, tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud, hvis 1) der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, 2) forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, 3) forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, 4) væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, 5) det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker. 8 Revurdering

10 Næste revurdering af miljøgodkendelse Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jf. 40 i bekendtgørelse nr. 44 af 11. januar 2016 om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug, regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Revurdering af miljøgodkendelsen er således planlagt til Bortfald Hvis godkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste tre år. Venlig hilsen Mette Skjold Sørensen mss@nordfynskommune.dk 9 Revurdering

11 Miljøteknisk redegørelse Staldindretning Produktionen på Langehede 69-71, 5471 Søndersø er godkendt d. 11. august 1994 efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, 33. Der er den 13. juni 2002 meddelt VVMscreeningsafgørelse til ændring af husdyrproduktionen, sådan at den registrerede lovlige produktion er angivet til slagtekyllinger (40,5 dage) og slagtesvin ( kg). Miljøgodkendelsen fra 1994 indeholder ikke vilkår omkring udsving i husdyrproduktionen. Almindelige produktionsudsvingninger betragtes som et tilsynsanliggende, og der stilles derfor ikke vilkår omkring produktionsudsvingninger. Staldanlægget består af 3 staldbygninger til slagtesvin og 2 kyllingehuse. Alle tre slagtesvinestalde er indrettet med drænet gulv og spalter (33/67), mens kyllingehusene er indrettet med dybstrøelse. Se oversigtskort herunder. Natur I revurderinger skal der ses på ammoniakdeposition til kategori 1 og 2 natur omfattet af Husdyrgodkendelseslovens 7, stk. 1, nr. 1. Lovens krav om totaldepositioner skal opfyldes indenfor en frist givet af Kommunen. Vilkår til opfyldelse af kravene kan ved revurderinger kun gennemføres i overensstemmelse med princippet om BAT. Påbud, ud over hvad der følger af BAT, skal være begrundet i en væsentlig forurening jf. afsnittet om retsbeskyttelse. 10 Revurdering

12 Til beregning af ammoniakdepositionen er Miljøstyrelsens beregningsprogram Husdyrgodkendelse.dk. anvendt. Der er regnet til nærmeste kategori 1 naturområde. Området er en strandeng beliggende i Natura 200 området Odense Fjord. Området er beliggende ca. 9,5 km øst for ejendommen. Beregningerne viser, at der ikke sker en merbelastning af området fra produktionen, og at totaldepositionen på området er på 0,1 kg N/ha/år. Det nærmeste kategori 2 naturområde er beliggende ca. 5,3 km sydøst for ejendommen. Beregningerne viser, at naturområdet ikke påvirkes med ammoniak fra husdyrproduktionen. Resultat af beregninger: Ud fra ovenstående beregninger vurderer Nordfyns Kommune, at produktionen ikke påvirker naturområderne kategoriseret som kategori 1 og 2 natur væsentligt. Ulykker og risici Samlet vurderes risikoen for alvorlige driftsforstyrrelser at være lav. Ansatte er instruerede og agtpågivende, når det gælder forebyggelse af ulykker. Gyllebeholdere tømmes tilnærmelsesvist én gang årligt, hvorefter den inspiceres. Om nødvendigt udføres almindelig vedligeholdelse eller reparationer. Dette er EU-BAT efter pkt Husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser overholdes. Ved uheld følges nedenstående retningslinjer: Lækage af gyllebeholder Alarmcentralen kontaktes på tlf. 112 Slamsuger og gummiged tilkaldes eventuelt Ved hjælp af jordvolde, halmballer eller lignende søges det forhindret at gyllen løber i dræn og vandløb Kommunen orienteres Gyllebeholderen ligger i ret fladt landskab uden nærliggende vandmiljø. Beholderen tømmes en gang årligt og inspiceres visuelt. Om nødvendigt udføres almindelig vedligeholdelse og/eller reparationer. Uheld ved gyllekørsel Alarmcentralen kontaktes på tlf. 112 Anden gyllevogn tilkaldes fra maskinstation Ved hjælp af jordvolde, halmballer eller lignende søges det forhindret at gyllen løber i dræn og vandløb Gyllen fra den væltede vogn omlastes Kommunen orienteres Pumpning af gylle Der anvendes fastmonterede gyllepumper. Betjening af pumpen er indrettet sådan, at der ikke kan ske utilsigtet start af pumpen. Risikoen for uagtsomt spild af gylle er derfor minimal. I forbindelse med pumpning til gyllevogne overvåges processen og evt. spild ledes tilbage til gyllebeholderen. 11 Revurdering

13 Ventilationssvigt/strømsvigt De mekanisk ventilerede staldes ventilationssystem er tilkoblet alarmanlæg. Alarmanlægget træder i kraft ved strømsvigt og lignende og anlægget lukker automatisk spjæld og luftindtag op i tilfælde af strømsvigt. Samtidig kan der åbnes vinduer, hvis øvrige tiltag ikke er tilstrækkeligt. Alle ansatte er instruerede og agtpågivende, når det gælder forebyggelse og håndtering af ulykker. Beredskabsplan På ejendommen skal der foreligge en beredskabsplan for anlægget, som oplyser hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det omgivende miljø. Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer, vandløb m.m. En opgørelse over materiel, der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre væsentlig miljøpåvirkning. Beredskabsplanen skal være udarbejdet inden for en frist på 6 måneder regnet fra afgørelsesdatoen. Der stilles vilkår om udarbejdelse af beredskabsplan. Bedste tilgængelige teknik Dokumenterne Referencer til BAT-vurdering ved miljøgodkendelser og orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 2, 2006, som samtidig indeholder EU's BAT reference documents (BREFs), er gennemgået med henblik på, hvilke teknikker der er relevante med hensyn til minimering af ejendommens belastning af omgivelserne. Vejledende emissionsgrænseværdi for ammoniak er beregnet efter Miljøstyrelsen vejledning fra 2011 på BAT for slagtesvin og BAT for konventionel produktion af slagtekyllinger. I EU s referencedokument for Bedst Tilgængelig Teknik (BAT), er der forskellige teknikker udpeget som værende BAT indenfor forskellige områder. Nordfyns Kommune skal vurdere om det ansøgte lever op til BAT, dog under hensyn til proportionalitetsprincippet som betyder at teknikkens pris, skal holdes op mod effekten af teknikken. BAT-ammoniak: Ammoniakfordampningen fra stald og lager er beregnet i husdyrgodkendelse.dk til kg N pr. år. BAT-kravet er på kg N pr. år. BAT-kravet til ammoniakfordampning er således overholdt med kg N pr. år uden yderligere tiltag. Staldindretning Slagtesvinestalde er indrettet med drænede gulve og spalter 33/67. Kyllingehuse er indrettet med dybstrøelse. Der ændres ikke i staldsystemerne i forbindelse med revurderingen. 12 Revurdering

14 Da BAT-emissionskravet er overholdt stilles der ikke vilkår omkring indretningen af stalde. Miljøteknologi Da BAT-emissionskravet er overholdt er der ikke vurderet på anvendelse af miljøteknologi, ligesom der ikke stilles vilkår hertil. Foder I EU s referencedokument for BAT pkt , er BAT for foder defineret som optimering af foderet til de enkelte dyregrupper samt reducering af foderforbruget og at undgå foderspild. Foder til slagtesvinene opbevares i udendørs siloer og hjemmeblandes. Foderet til slagtekyllinger leveres fra foderstoffirma. Der anvendes vådfoder, som har en begrænsende effekt på støv og dermed også på lugtemissionen. Slagesvinene fodres med forskellige fodermidler som mask, valle, chips, kartofler, soyamelasse og vegetabilsk olie samt fedt. Aktuelt er foderforbruget på 2,86 FEs pr. kg tilvækst og proteinindholdet er på 145,7 g totalprotein pr. Fes, svarende til normtal. Foderet til slagtekyllingerne ligger på 4,35 kg foder/dyr og et proteinindhold på 19,80 % svarende til normtal. Da BAT-emissionskravet er overholdt, stilles der ikke vilkår omkring fodring. BAT-Fosfor BAT i forhold til fosfor for slagtesvin fremgår af miljøstyrelsens reviderede BAT-niveau og er 22,3 kg P/DE svarende til i alt 22,3 kg P/DE x 444,55 DE = kg P. I ansøgningen er den faktiske P-udskillelse fra slagtesvinene kg P uden tiltag. Mht. fosfor tager Miljøstyrelsens emissionsgrænseværdi for slagtesvin udgangspunkt i et vægtinterval på , og der er ikke angivet nogen formel til korrektion for afvigende indog afgangsvægt. Miljøstyrelsen har i notatet BAT på fosfor i opformeringsbesætninger fra 2. september 2015 redegjort for problematikken omkring fosfor og afvigende vægtinterval 1. Her kan læses at BAT-krav til fosfor er 4,72 g P/FE for grise kg og 4,64 g P/FE for grise kg. Selvom der ikke er opformering på ejendommen kan notatet anvendes til at fastlægge BAT-krav til maksimalt fosforindhold i foderet. Ved anvendelse af formlen 2 angivet i notatet, kan der beregnes at BAT-fosforniveau for fodertildeling til 104 kgs slagtesvin på 4,69 g P/FEsv. Dette medfører en beregnet fosforudskillelse på kg fosfor/år, svarende til 23,7 kg P/DE. Jf. MSTs helpdesk svar kan den vejledende emissionsgrænseværdi for fosfor til slagtekyllinger jf. Miljøstyrelsens notat Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) Husdyrbrug med konventionel produktion af slagtekyllinger omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12 ikke anvendes 3. 1 Notat: BAT på fosfor i optimeringsbesætninger, Miljøstyrelsen 2. september BAT-krav (104 kg) = 5,45 ((30+104)/2-18,9)*0,0157=4,69 g P/FE Revurdering

15 Her fremgår, at BAT standardvilkåret vedrørende slagtekyllinger fremover istedet skal forstås på baggrund af det bagvedliggende teknologiblad vedrørende fosforindhold i slagtekyllingefoder fra 17/ For 40 dages kyllinger er det 5,7 gram fosfor pr. kg foder. De aktuelle normer svarer til 5,5 g fosfor. Krav er dermed overholdt, og der stilles ikke vilkår omkring fosforudskillelse fra kyllingeproduktionen. "Kg P ab dyr pr. slagtesvin" beregnes ud fra følgende ligning: P ab dyr pr. slagtesvin = ((afgangsvægt - indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram fosfor pr. FEsv/1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst). Ovenstående er beregnet ud fra forudsætningerne i nedenstående tabel. De enkelte forudsætninger er ikke bindende, men vilkårsligningen skal samlet set overholdes. Faktor Værdi Antal slagtesvin Indgangsvægt, kg 30 Afgangsvægt, kg 104 FEsv pr. kg. tilvækst 2,86 Gram fosfor pr. FEsv. 4,69 Kg P ab dyr pr. slagtesvin 0,58 Med ovenstående forudsætninger bliver udledningen af fosfor på kg P ab dyr/år og BAT emissionsgrænseværdien på kg P ab dyr/år er overholdt. Kommunen kan kun kræve BAT emissionsgrænseværdierne opfyldt under hensyntagen til proportionalitetsprincippet, hvilket vil sige, at den opnåede miljøeffekt skal svare til den økonomiske belastning. Jf. Miljøstyrelsens Teknologiblad for Fosforindhold i slagtesvinefoder, er et reduceret fosforindhold på niveau med 4,6 gram fosfor pr. FE, stort set omkostningsneutralt. Omkostningen vil afhænge af valg af fodermidler, og vil i værste fald ligge på et omkostningsniveau på 1 kr. pr. produceret slagtesvin. Det er Nordfyns Kommunes vurdering at omkostningen til reducering af fosforindholdet i foderet, er rimelige, både i forhold til den opnåede miljøeffekt og i forhold til, hvad der kan kræves indenfor proportionalitetsprincippet. Der skal føres en logbog eller en produktionskontrol, hvoraf følgende skal fremgå: Antal producerede dyr Gennemsnitlige vægtintervaller (indgangs- og afgangsvægt/slagtevægt) Foderforbrug pr. kg tilvækst Det gennemsnitlige indhold af fosfor pr. FEsv i foderblandingerne. Der skal udarbejdes en blandeforskrift for foder mindst hver tredje måned, såfremt der anvendes hjemmeblandet foder. Logbogen/produktionskontrollen, indlægssedler og/eller eventuelle blandeforskrifter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende indenfor en frist på 4 uger. P ab dyr skal hvert år på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes for en sammenhængende periode på minimum 12 måneder. Opgørelsens slutdato må maksimalt være 6 måneder gammel. 14 Revurdering

16 Nordfyns Kommune vurderer, at ansøgningen lever op til bedst tilgængelig teknik for fodring, dog stilles der vilkår om at udledningen af fosfor fra slagtesvineproduktionen ikke overstiger kg fosfor ab dyr/år. Der gives en frist på tilpasning af foderplaner på 3 måneder. Herefter skal vilkåret være overholdt. Dokumentation jf. ovenstående skal gemmes i fem år og fremvises tilsynsmyndigheden senest 4 uger efter tilsynsmyndigheden har bedt om oplysningerne. Opbevaring/behandling af husdyrgødning BAT for gødningsopbevaring kan opnås ved følgende: - anvende stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger - lageret tømmes hvert år og inspiceres visuelt - beholderens bund og vægge er tætte - gyllen kun omrøres umiddelbart før tømning - beholderen er overdækket med fast overdækning - beholderen kontrolleres ved 10-års beholderkontrollen De eksisterende beholdere er stabile beholdere, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger, og beholderne er tilmeldt 10-årig beholderkontrol. Gyllebeholdere tømmes tilnærmelsesvist én gang årligt, hvorefter den inspiceres. Revurderingen indeholder ikke vurdering af arealer. Husdyrgødningen produceret på ejendommen afsættes til ejendommens arealer, der er registreret i et selvstændigt CVRnummer. Fordampning af ammoniak reduceres ved anvendelse af et tæt og dækkende flydelag på gyllebeholderen og kontrol heraf via logbog. Nordfyns Kommune vurderer at opbevaring af husdyrgødning lever op til BAT for opbevaring af husdyrgødning. Se endvidere afsnit omkring management. Vand- og energibesparende foranstaltninger De væsentligste vandforbrugende aktiviteter er dyrenes drikkevand og rengøring af stalde. Ved dagligt tilsyn observeres eventuelle hændelser, der forårsager vandspild. Ved vask af stalde anvendes iblødsætningsanlæg, hvorefter staldene vaskes med højtryksrenser med koldt vand. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser er vandbesparende. Der anvendes ca m 3 vand årligt til drikkevand og rengøring. Normtallet for vandforbrug for en produktion af denne størrelse er m 3. De væsentligste strømforbrugende aktiviteter er i forbindelse med belysning, ventilation, pumpning af gylle og foderanlæg. Ventilationsanlæg rengøres regelmæssigt, herved fjernes snavs mv., der kan yde modstand og forøge strømforbruget. Energiforbruget på Zastrow ligger på kwh, hvor normforbruget ligger på ca kwh. Der anvendes ca liter fyringsolie årligt samt halm. Normforbruget for fyringsolie ligger på liter årligt. Forbruget opgøres og registreres, og der vil blive fulgt op på eventuelle afvigelser. 15 Revurdering

17 Ved aflæsning af de respektive målere følges vand- og elforbruget løbende med henblik på at lokalisere eventuelle opståede fejl. I forbindelse med opgørelse af årsforbruget vurderes det på muligheden for fremadrettede besparelser. Dette er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt De tekniske installationer og hjælpemidler kontrolleres løbende for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld. Reparationer udføres omgående, hvis konstaterede fejl indebærer risiko for forurening af miljøet eller gener for naboer. Dette er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der således BAT, når der er lavenergibelysning, eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperaturstyring der sikrer temperaturkontrol, minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation samt registrering af el- og vandforbrug. Nordfyns Kommune vurderer, at der er anvendt bedst tilgængelig teknik for vand- og elforbrug. Nordfyns Kommune stiller vilkår omkring løbende registrering af vand- og elforbruget på ejendommen. Management og egenkontrol Gældende regler og god driftsledelse praktiseres, bl.a. kan fremhæves: De gældende regler for foder og fødevarer efterleves gennem branchekoden Vejledning om god produktionspraksis i primærproduktionen en branchekode (GMP - Good Manufacturing Practice). Derved sikres, at produkterne produceres under forhold, der ikke er til fare for miljøet samt menneskers og dyrs sundhed Foderforbruget og foderets sammensætning registreres. Dette er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt Udarbejdelse af mark- og gødningsplaner med følgende gødningsregnskab i samråd med planteavlskonsulent med henblik på optimal udnyttelse af næringsstofferne og det mindst mulige tab af næringsstoffer til miljøet. Inddragelse af faktorer som jordtype, klimatiske forhold, regnmængder og almindelig god praksis for planteavl er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt Udarbejdelse af sprøjteplan og sprøjtejournal, som følges op med markbesøg af konsulent gennem vækstsæsonen med henblik på aktuel behovsbaseret sprøjtning. Udbringning af husdyrgødning på optimale tidspunkter i forhold til både næringsstofudnyttelse og hensynet til naboer. Håndtering af gylle sker under overvågning. Gylletank er med pumpeinstallation og der er fyldeplads, hvor fyldning af gyllevogn foregår. Tanken har installeret propelomrøring. Det tilses efter gældende regler, at flydelaget opretholdes. Gennem aflæsning af seperate målere føres journal over vand- og eneriforbrug (BAT). Der foretages løbende service og vedligeholdelse på anlæggene (BAT). Gylletank lever op til kravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen og der føres de nødvendige logbøger. Nordfyns kommune vurderer samlet set, at der er redegjort for bedst tilgængelig teknologi i husdyrproduktionen og at redegørelsen og anvendelsen af BAT for husdyrproduktionen lever op til husdyrlovens krav. Der anvendes BAT-standard for alle stalde og gødningslagre. Desuden er rengøring af stalde, indretning af stalde, energiforbrug samt gødningsopbevaring i overensstemmelse med forskrifterne i BREF-referencedokumentet. 16 Revurdering

18 Konklusion Nordfyns Kommune vurderer at den aktuelle produktion har en miljøbelastning på et forventeligt niveau i forhold til produktions størrelse, sammensætning og staldenes indretning. Med de opstillede vilkår lever produktionen op til kravene for ammoniakdeposition til natur. Ligeledes anvender bedriften teknikker til opfyldelse af kravene til BAT og der er foretaget en risikovurdering af ejendommens produktionsmæssige forhold. Kommunen vurderer at produktionen fortsat kan drives på stedet uden væsentlige påvirkninger af omgivelserne. 17 Revurdering

19 Litteraturliste Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde. Af K. B. Frandsen (1994), udgivet af MLK Fyn, revideret Faglig rapport vedrørende ny lugtvejledning for husdyrbrug. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, december 2006 Lovbekendtgørelse om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 442 af 13. maj Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 44 af 11. januar Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., nr. 594 af 4. maj Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietank, rørsystemer og pipelines, nr af 21. december Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 408 af 1. maj 2007 med senere ændringer. Vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 af november Kommuneplan BREF-dokument for intensiv fjerkræ- og svineproduktion. Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme, nr af 16. december Bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 463 af 21. maj Teknisk notat om ammoniakværktøj. Af Camilla Geels et al. Danmarks Miljøundersøgelser, december Vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug (Wiki-vejledningen), Miljøstyrelsen, Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk, 28. februar 2011, Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens supplerende vejledning af 14. marts 2011 omkring udvaskning til overfladevand Danmarks Miljøundersøgelser, Faglig rapport, nr. 566: Begrænsning af fosfortab fra husdyrbrug. Metoder til brug ved fremtidige miljøgodkendelser 18 Revurdering

20 Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT-ammoniak), 2011, Miljøstyrelsen Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT-fosfor), 2014 (Wiki-vejledningen), Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens teknologiblade Lægmandsrapport. Odense Pilot River Basin. Miljøcenter Odense. Miljøministeriet Skov og Naturstyrelsen. Opdatering af ammoniakmanualen af 15. december Bilag 3. Harmoniserede tålegrænser. WWW2.dmu.dk. Deposition af kvælstof fra 2006 og Skov og Naturstyrelsen. Opdatering af ammoniakmanualen af 15. december Bilag 1. Baggrundsbelastning. Danmarks Naturdata. Landbrugets Byggeblad. nr Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet. Revideret den 28. oktober Odense Fjord. Natura 2000 Basisanalyse. Fyns amt Vandplan Odense Fjord. Hovedvandopland Vandplan Lillebælt/Fyn. Hovedopland Miljøstyrelsens: Bilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug af 6. juli Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven. Miljøstyrelsen juni Forudsætninger for de økonomiske beregninger i teknologibeskrivelse vedrørende slagtesvin. BAT pilotprojekt fra Miljøstyrelsen. August Natura 2000 basisanalyse for Habitatområde EF-fuglebeskyttelsesområde Odense Fjord Nedfald af kvælstof Lov om naturbeskyttelse nr. 9 af 3. januar 1992 med senere ændringer. 19 Revurdering