Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation
|
|
|
- Inger Asmussen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
2 Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle ift. i dag Overblik over Horizon 2020 Kommende miljøtemaer Kobling til uddeling af strategiske midler fra DCE
3 Baggrund for Horizon 2020 ( ) 1. Afløse EU s 7. rammeprogram for forskning Sidste støtterunde FP7 i Støtte EU s vækststrategi EU 2020 Mål om bæredygtig vækst og innovation 3. Ønske om at forenkle og samle forskningsprogrammer Samle støtte til fri og strategisk forskning samt indsatsen målrettet virksomheder/innovation Forenkle regler for deltagelse på tværs af programmer
4 Kort om forskellen: Mere krav om samarbejde med erhvervsliv og bidrag til (målbar) innovation og vækst Flere midler samlet men større andel til fri forskning og innovation Intet selvstændigt miljøprogram men integreret i øvrige politikområder (trafik, energi, klima osv). Potentielt færre midler til egentlig miljøforskning Færre overheadmidler generelt
5 Oversigt over Horizon 2020 Horizon 2020 Særprogrammer Øvrige programmer (EIT, JIT) Videnskabelig topkvalitet Industrielt lederskab Samfundsmæssige udfordringer
6 Del I: Videnskabelig topkvalitet Rummer den fri forskning. Afløser PEOPLE + IDEAS programmer i FP7 Indhold: Individuelle forskningsstipendier via Det Europæiske Forskningsråd (ERC grants) (Får øget bevilling med 77%) Marie Curie aktiviteter (mobilitetsstipendier) Future and Emerging Technologies Forskningsinfrastruktur
7 Del II: Industrielt lederskab Skal fremskynde udvikling af teknologi og innovative produkter. Tre dele: Lederskab inden for støtte- og industriteknologi Adgang til risikovillig kapital Innovation i små og mellemstore virksomheder (SMV er) Øvrigt mål: 15 % af budgettet for del 1 + Samfundsmæssige udfordringer afsættes til SMV er
8 Del III: Samfundsmæssige udfordringer Skal styrke forskning der er nødvendig for at nå EU s politiske mål, jf strategien: 1. Sundhed, demografiske ændringer og trivsel 2. Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og bioøkonomi 3. Sikker, ren og effektiv energi 4. Intelligent, grøn og integreret transport 5. Klimaindsats, ressourceeffektivitet og råstofforsyning 6. Rummelige, innovative og sikre samfund Aktiviteter skal rumme hele processen fra forskning til markedsføring/demonstration
9 Miljøtemaer i Horizon 2020 Skal styrke forskning der er nødvendig for at nå EU s politiske mål, jf strategien: 1. Sundhed, demografiske ændringer og trivsel 2. Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og bioøkonomi 3. Sikker, ren og effektiv energi 4. Intelligent, grøn og integreret transport 5. Klimaindsats, ressourceeffektivitet og råstofforsyning 6. Rummelige, innovative og sikre samfund Aktiviteter skal rumme hele processen fra forskning til markedsføring/demonstration
10 Miljøtemaer i Horizon 2020 Mål for del 5 - Klimaindsats, ressourceeffektivitet og råstofforsyning: At udvikle en ressourceeffektiv økonomi ( ) inden for bæredygtige rammer for planetens naturressourcer. Aktiviteterne skal bidrage til at forbedre EU s konkurrenceevne ( ) imens de sikrer miljømæssig integritet og bæredygtighed, holder opvarmning på under 2 C og gør det muligt for økosystemerne og samfundet at tilpasse sig klimaforandringerne
11 Klimaindsats, ressourceeffektivitet og råstofforsyning Hovedlinier: 1. Bekæmpelse af klimaforandringer og tilpasning hertil 2. Bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og økosystemerne 3. Sikring af bæredygtig forsyning af råstoffer uden for energiog landbrugsområdet 4. Fremme af overgangen til en grøn økonomi gennem miljøinnovation 5. Udvikling af omfattende globale observations- og innovationssystemer på miljøområdet
12 Klimaindsats, ressourceeffektivitet og råstofforsyning Hovedlinier: 1. Bekæmpelse af klimaforandringer og tilpasning hertil 2. Vurdering af konsekvenser og sårbare områder samt udvikling af innovative og omkostningseffektive foranstaltninger vedrørende tilpasning og risikoforebyggelse 2. Bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og økosystemerne 1. Udbygning i vores indsigt i, hvordan økosystemerne fungerer, deres samspil med sociale systemer og deres rolle med hensyn til at holde gang i økonomien og sikre menneskers velbefindende 2. Tilvejebringelse af viden og værktøjer, der sikrer effektiv beslutningstagning og offentlighedens deltagelse
13 Del 2: Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og bioøkonomi Hovedlinier: 3. Udnyttelse af levende marine ressourcers potentiale 1. Udvikling af bæredygtigt og miljøvenligt fiskeri 2. Udvikling af konkurrencedygtig europæisk akvakultur 3. Fremme af nyskabelser på det marine område gennem bioteknologi støtte til yderligere udforskning og udnyttelse af det store potentiale, der ligger i den marine biodiversitet og biomasse, for at fremme flere nyskabende processer, produkter og tjenester på markederne, som kan finde anvendelse på områder som kemisk industri og materialeindustri, lægemiddelindustri, fiskeri og akvakultur, energiforsyning og kosmetik
14 Ændringer i betingelser for deltagelse Forenkling: Fælles regler for støtte for alle deltagere og på tværs af programmer Fælles flat-rate for overhead (foreslået 20% + 100% finansiering af direkte udgifter) Bredere accept af forskel på revisionspraksis Mulighed for at anvende gennemsnitlige løntakster Mere lempelig kontrolstrategi (kun ca. 7% af deltagerne udsat for revision)
15 Kobling til sidste runde af FP7 Sidste ansøgningsrunde i FP7 offentliggøres juli 12. Arbejdsprogrammet for fx miljøområdet forventes at blive en overgang til Horizon 2020 prioriteter: Emner med udgangspunkt i samfundsmæssige udfordringer med mere bottom-up tilgang til valg af løsninger Mere fokus på innovation og vidensspredning Støtte til SMV forventes at udgøre 15 % af midlerne på tværs af emner
16 Kobling til strategiske midler DCE kriterier? Formål bl.a. at ruste forskningsområder ift. Horizon 2020 Derfor fokus på nogle af de nye emner Ressourceeffektivitet er et nøgleord dækker både stofstrømme og natur-ressourcer Indstillet fire temaer til støtte i : Ressourceeffektivitet Natur- og biodiversitet Sunde byer (byøkologi, klimatilpasning) Miljøkonference og faglig formidling
17 Nyt fra DCE? To nye medarbejdere fra 1. februar: Jesper Fredshavn (tidl. Bioscience, Kalø) Gry Bagger (jurist, tidl. RISØ) Husk: ansøgninger til ministerielle forskningspuljer skal via centret fx Bekæmpelsesmiddelforskning fra MIM Informationsmøde om den nye MIM kontrakt med myndigheds/rådgivningsudvalg i Miljøvidenskab og Bioscience: Fredag d. 3. februar kl. 9.00, Pavillonen + Video Husk nyheder + vejledninger fra DCE findes på Bazaren
STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø
Horizon2020 og ERC. Hvad har EU i støbeskeen?
Horizon2020 og ERC Hvad har EU i støbeskeen? HVAD ER HORIZON 2020? Kommissionens forslag til et 80 mia euro (595 mia kr) finansieringsprogram for forskning og innovation (2014-20) Del af forslag til næste
PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
525 milliarder kroner til forskning og innovation. Søg midler fra Horizon 2020
525 milliarder kroner til forskning og innovation Søg midler fra Horizon 2020 Søg finansiering til dit næste projekt > Er du forsker og førende inden for dit felt? Er der noget, som du eller din virksomhed
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet GUDP er ét af initiativerne i Grøn Vækst Lov nr. 1502 af 27. december 2009 om Grønt Udviklingsog demonstrationsprogram.
Bæredygtighed i tilsynet v/ Miljøchef Michael Damm. Hvorfor bæredygtighed i tilsynet er vigtig for kommunen og virksomhederne.
Bæredygtighed i tilsynet v/ Miljøchef Michael Damm Hvorfor bæredygtighed i tilsynet er vigtig for kommunen og virksomhederne. EU initiativer der understøtter en grøn omstilling : HORISONT 2020 forskning
MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram
RENERE LUFT OG MINDRE STØJ MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram VAND OG KLIMATILPASNING Infomøder 2017 FÆRRE PROBLEMATISKE KEMIKALIER AFFALD OG RESSOURCER INDUSTRIENS MILJØUDFORDRINGER
Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen
Fremtidige indsatser målrettet industrien Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Regeringens vækstpakke 2014 Danmark helt ud af krisen Eksempler på initiativer: Vækstprogram for små og mellemstore
Strategi og FN s 17 verdensmål
Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN
Horizon 2020 Klima, Energi, Bioøkonomi & virksomheders muligheder. Stefanie Bondy Jørgensen & Tina Gaard Sander Styrelsen for Forskning og Uddannelse
Horizon 2020 Klima, Energi, Bioøkonomi & virksomheders muligheder Stefanie Bondy Jørgensen & Tina Gaard Sander Styrelsen for Forskning og Uddannelse H2020 EU s ambitiøse forskningsrammeprogram 560 mia.
SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions
SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster
Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål
Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
MUDP 2014 Tilskud til fremme af miljøeffektiv teknologi
MUDP 2014 Tilskud til fremme af miljøeffektiv teknologi Strategisk samarbejde for indsamling af elektronikaffald 24. april 2014 Miljøstyrelsen, Anne Nielsen MUDP 2014 Programmets overordnede målsætning
Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015
Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015-7. September 2015 - Mathilde Aagaard Sørensen, Naturstyrelsen Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program (MUDP) Tilskud til fremme
EU s støttemuligheder til cleantech virksomheder
EU s støttemuligheder til cleantech virksomheder Miljøstyrelsens projektservice 2010 Hanne Eriksen Civilingeniør Konsulent for Miljøstyrelsen Yderligere information på www.ecoinnovation.dk Hvorfor benytte
Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3242 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3242 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Samlenotat Konkurrenceevnerådsmøde den 29. - 30. maj 2013 (rum- og forskningsdelen) Rumdelen Punkt 8 side 3 Meddelelse fra Kommissionen
Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål
Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål Oktober 2018 Indledning Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York FNs 17 verdensmål. Verdensmålene udgør 17 konkrete
Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond
Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond
SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S
SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe
Søren Mayland Præsentation Kapitaldag i Næstved
Søren Mayland [email protected] 60 62 37 79 Præsentation 23.11.16 Kapitaldag i Næstved Forretningsmodel 3 BUNDLINJER CAPNOVAs Virksomhedens Samfundets 3 INSTRUMENTER Kapital Fundraising Alliancer/netværk
Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen
Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne
Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015
Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Udarbejdet pba af Forretningsudvalgets anbefaling til Regionsrådets møde 28/4-15 En ny regional vækst- og udviklingsstrategi
Region Hovedstadens arbejde med FN s verdensmål
s arbejde med FN s verdensmål Emilie Rønde Nielsen, Ole Gerner Jacobsen, Center for Ejendomme s arbejde med FN's verdensmål 03.10.2019 1 Om En af Danmarks største virksomheder 2.568 km2, 29 kommuner 1.800.000
Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019
Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål
