Satellitbilleder. Demonstration af satellitbilled-typer og deres anvendelse i forskning og undervisning
|
|
|
- Marie Kirkegaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Satellitbilleder Demonstration af satellitbilled-typer og deres anvendelse i forskning og undervisning Jord Observation - Earth Observation satellites; bruges især til at overvåge og undersøge miljø ressourcer og geografiske forhold på vor jordklode.
2 Skematiseret Remote sensing A) Stråling B) Atmosfæren C) Jordoverfladen D) Satellitter E) Transmission modtagning og processering F) Fortolkning og analyse G) Anvendelse og beslutningstaging
3 Hvad er det en satellit måler? Elektromagnetisk stråling
4 Hvad måler en satellit? B G R NIR B G R NIR B G R NIR 3 forskellige mængder af chlorophyll indhold
5 Satellit billede karakteristika Hver celle har en unik numerisk værdi, som så kan få tildelt en farve i forhold til størrelsen af værdien Som et digitalt kamera, blot med flere kanaler
6 Typer af Satelliter Geo stationære satelliter (geo syncrone) Meteosat, Meteosat 2. generation Polar orbiting satelliter (sol syncrone) Spot, Landsat TM, NOAA AVHRR, MODIS, MERIS
7 Typer af satelliter; polar orbits
8 Det centrale begreb; opløsning Spektral Antal og bredde af spektrale bånd hvor sensoren er følsom Rumlig Et mål for størrelsen af hver enkelt celle (pixel) i billedet. Tidslig Hvor ofte sensoren måler over et givent område
9 Pan-cromatisk billede Spektral opløsning True-color image False-color image
10 Spektral opløsning - og atmosfærisk absorption MODIS 4 ud af 36 kanaler Meteosat satellitens 3 kanaler Meteosat Second generation 11 kanaler
11 Det centrale begreb; opløsning Spektral Antal og bredde af spektrale bånd hvor sensoren er følsom Rumlig Et mål for størrelsen af hver enkelt celle (pixel) i billedet. Tidslig Hvor ofte sensoren måler over et givent område
12 Meteosat. Rumlig opløsning 1, 3 og 5 km
13 NOAA AVHRR. Rumlig opløsning 1.1 km
14 MODIS. Rumlig opløsning 250 m.
15 Landsat Tematic Mapper. Rumlig opløsning 30 m
16 QuickBird Rumlig opløsning 2.4 meter Kvalitets bestemmelse af remote sensing data
17 Det centrale begreb; opløsning Spektral Antal og bredde af spektrale bånd hvor sensoren er følsom Rumlig Et mål for størrelsen af hver enkelt celle (pixel) i billedet. Tidslig Hvor ofte sensoren måler over et givent område
18 Det tager Landsat-satellitten 1½ time at udføre et kredsløb om Jorden 1 døgn 2 døgn Tidslig opløsning
19 Det tager MODIS-satellitten 1½ time at udføre et kredsløb om Jorden 1 døgn Tidslig opløsning
20 Meteosat: billeder er tilængelige hver 15 minut NOAA AVHRR: billeder er tilængelige 1 gang dagligt MODIS: billeder er tilængelige 1 gang dagligt Landsat TM: billeder er tilængelige hver 18 dag Tidslig opløsning
21 Komplementære Jord Observations Satelliter Sensor Spektral Rumlig Temporal IKONOS Panchromatic, (VIS, NIR) 1m, 4m På bestilling QuickBird Panchromatic, (VIS, NIR) 0.61m, 2.44m På bestilling ASTER VNIR, SWIR, TIR 15m,30m,60m 18 dage Landsat ETM+ VIS, NIR, TIR, PAN 15m,30m,60m 18 dage SPOT XHRV VIS, NIR, MIR 10m,20m 26 dage SPOT VEGETATION visible (green/red) / NIR / MIR 1165 m Daglig MODIS VIS-TIR 250m-1000m Daglig MERIS VIS-TIR 300m-1200m Daglig NOAA AVHRR VIS, NIR, TIR 1.1 km Daglig Meteosat Second Generation VIS, NIR, TIR 1km, 3 km 15 min
22 Fordele ved Remote Sensing Rumligt overblik / Areal-integreret information Tidsserier Konsistente datasæt Miljø ressource overvågning ved brug af satellit billeder; eksempler inden for forskning og undervisning
23 Globalt perspektiv Global CO 2 balance, drivhus effekt
24 Globalt perspektiv SPOT Vegetation data; Annual cycle of vegetation
25 Regionalt perspektiv Spot vegetation monthly vegetation variations level 1999 level 2000 level 2001 level 2002 level 2003 level
26 Regionalt perspektiv NDVI time series analysis from NOAA AVHRR 1982 Annually integrated NDVI 100 mm 400 mm 800 mm 1000 mm GIMMS NDVI Annualy Integrate
27 Regionalt perspektiv 1 MODIS Terra NDVI daily (250m) y = 0.98x R 2 = In Situ MODIS NDVI 2003
28 Regionalt perspektiv Satellit baserede nedbørs estimater mm 400 mm 800 mm 1000 mm Trends in the development of rainfall in the period , derived from the RFE data-set. Green colours denote a positive trend, red colours a negative trend.
29 Regionalt perspektiv Rain use efficiency (RUE); Hvor meget vegetation får vi for en given mængde nedbør? 100 mm 400 mm 800 mm 1000 mm Trends in the Rain Use Efficiency (RUE) over the period Green colours indicate an increase, red colours a decrease.
30 Globalt perspektiv Hav temperaturer (f.eks El ninjo fænomenet) Jordoverflade reflektans (Albedo)
31 Globalt perspektiv Mængde af Chlorophyl i havene Regionalt perspektiv
32 Regionalt perspektiv Udbredelse af havis Røde farver; isdække September 2006 Januar 2008
33 Regionalt perspektiv Helheim Glacier retreat East Greenland 2,5 km Change detection methods
34 Regionalt perspektiv Befolknings ændringer; Las Vegas Change detection methods
35 Regionalt perspektiv Skovrydning på Sumatra juni 1992 januar km Change detection methods
36 Regionalt perspektiv Oversvømmelser (Tyskland 2002) August August km Change detection methods
37 Regionalt perspektiv Bitterroot National Forest, Montana June (Landsat ETM+) Overvågning af skovbrande (MODIS) (Sydney området i december 2001) 15 km Change detection methods
38 Department of Geography & Geology EO data; Applications mapping, monitoring and modelling of Map like information Topography (stereo imaging) Land use Land cover (Multispectral class.) Forest Deforestation Flood monitoring Snow cover Fire detection -Change detection Bio-physical variables Surface albedo Precipitation Leaf Area Index Soil moisture Evapotranspiration Vegetation Indices Surface Temperature Plant water stress Incoming radiation ocean color (sediment, phytoplankton) aerosol concentrations and properties
Kortlægning fra doner, fly og satellit IDA workshop 4. maj Lars Boye Hansen, Senior project manager, DHI GRAS
Kortlægning fra doner, fly og satellit IDA workshop 4. maj 2015 Lars Boye Hansen, Senior project manager, DHI GRAS 01. Introduktion hvem er vi, hvorfor er jeg her? DHI DHI GRAS At DHI GRAS we use satellite
Perspektiverne for brug af satellitbilleder til kortlægning i det offentlige FOTdanmark 30-okt-2014. Rasmus L Borgstrøm GIS & RS specialist, DHI GRAS
Perspektiverne for brug af satellitbilleder til kortlægning i det offentlige FOTdanmark 30-okt-2014 Rasmus L Borgstrøm GIS & RS specialist, DHI GRAS 01. Introduktion hvem er vi, hvorfor er jeg her? DHI
GRAS. GRAS profil UDVINDING AF GEODATA FRA SATELLITBILLEDER OG FLYFOTOS - KOBLING MELLEM REMOTE SENSING OG GIS
GRAS UDVINDING AF GEODATA FRA SATELLITBILLEDER OG FLYFOTOS - KOBLING MELLEM REMOTE SENSING OG GIS ESRI Brugerklub seminar 11.juni 2009 Rasmus Borgstrøm [email protected] Geographic Resource Analysis & Science
Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko
Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Per Skougaard Kaspersen*, Nanna Høegh Ravn, Karsten Arnbjerg-Nielsen, Henrik Madsen, Martin Drews *PhD student Climate Change and Sustainable Development
Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning
Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning Mads Olander Rasmussen Remote Sensing & GIS Expert GRAS A/S How can remote sensing assist assessment of hydrological resources? -with special focus
Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ
Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på
Satellitter og kortlægning fra rummet
Satellitter og kortlægning fra rummet Et materiale til undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: [email protected] 1 Indhold Indledning... 3 Måling på
Drone-baseret remote sensing af arktisk. vegetation
Drone-baseret remote sensing af arktisk vegetation Jysk Naturhistorisk Forenings Temadag Spirende biologer Bjarke Madsen Aarhus Universitet [email protected] Foto: Sigrid Schøler Nielsen 12-11-2016
Hvad kan man med satetellitdata i dag? Torsten Bondo, DHI Gras Lars Byrdal Kjær, Teknologisk Institut
Hvad kan man med satetellitdata i dag? Torsten Bondo, DHI Gras Lars Byrdal Kjær, Teknologisk Institut DHI GRAS kort Del af DHI Spin-off fra Københavns universitet 2000 Anvendelser af jordobservation Referencer
Satellitbilleder EO Browser, Google Earth, LeoWorks
Satellitbilleder EO Browser, Google Earth, LeoWorks Denne lille vejledning skal give et kort indblik i nogle af de muligheder, der er i de tre programmer. Vi skal lære hvordan satellitbilleder i falske
Remote sensing af vegetation
Remote sensing af vegetation Kristine Bak Nielsen Vejleder: Eva Bøgh 1. kandidatmodulprojekt Geografi, ENSPAC, Roskilde Universitet 17. maj 2011 17. maj 2011 Abstract This report concerns the correlation
Forskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA
20 års daglig satellitovervågning viser, at det ikke kun er den stigende mængde CO2 i atmosfæren, der gør verden grønnere. Det er også menneskelige tiltag som intensiveret landbrug og skovrejsning - især
ANVENDELSE AF DRONER I LANDBRUGET Agronom Robert Nøddebo Poulsen SpectroFly ApS
7. NOVEMBER 2013 PLANTEAVLSMØDE I ØSTDANSK LANDBRUGSRÅDGIVNING ANVENDELSE AF DRONER I LANDBRUGET Agronom Robert Nøddebo Poulsen SpectroFly ApS Disposition Teknologi Anvendelser i dag og i fremtiden Droner
ش شàâëfiقâ ق صââطâµ ش µàêس ش ش î éشêس ëâ Verticillium dahliae êëسà طش
ش شàâëfiقâ ق صââطâµ ش µàêس ش ش î éشêس ëâ Verticillium dahliae êëسà طش مس ½. éë طâس(1) ش à طêس.. (2) ë îàâطâµ êق é ق - à ش ëس à ëfiëسë apple é â- طâصسêس ëس ë êë êس قش ططشدéµ ش µéµâé ش ق êî ëش ق µ طس é ش,
Brug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab
Brug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab Erik Prins PRINS Engineering Grøn natur og satellit data hvorfor det? Forpligtigelser: Bl.a. Fredninger, EU-N2K, FN-CBD, IPBES og 2020 mål Der
Vejr og Hav. Charlotte Havsteen [FMT OSO] Må ikke offentliggøres uden tilladelse fra Forsvarets Materieltjeneste
Vejr og Hav Charlotte Havsteen Grønland Grønland Grønland Topografi Havstrømme Havstrømme Temperaturstatistik i Grønland Wind chill factor Målinger i havet Målinger i atmosfæren Klimaforandringer Temperaturerne
Tilgroning af lysåbne. naturtyper i Danmark af metoder vha.. remote sensing. Thomas Hellesen, phd. stud. Skov og Landskab, KU, LIFE.
Tilgroning af lysåbne naturtyper i Danmark estimering af tab og undersøgelse af metoder til fremtidig overvågning vha.. remote sensing Thomas Hellesen, phd. stud. Skov og Landskab, KU, LIFE. Problem: Tilgroning
Brug af GeoDanmark ortofoto med nærinfrarød lag
Brug af GeoDanmark ortofoto med nærinfrarød lag Geodatastyrelsen 3. december 2015 Resumé I denne vejledning gennemgår vi hvordan ortofotos med nærinfrarød bånd kan vises i de mest almindelige GIS programmer.
I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn
Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det
Vandressourcer. Udnyttelse af vand i store flodbassiner
Vandressourcer Udnyttelse af vand i store flodbassiner Udnyttelse af vand i store flodbassiner Indenfor de seneste år er der sket en betydelig udvikling indenfor forvaltning af vandressourcer. Det skyldes
Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse
09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version
DMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch
DMI s Center for Ocean og Is Erik Buch Vejrudsigter på TV Højvandsvarsel 2. januar 2002 Operationel Oceanografi Ved operationel oceanografi forstås rutinemæssig indsamling, fortolkning og formidling af
Arktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
CONNECTING PEOPLE AUTOMATION & IT
CONNECTING PEOPLE AUTOMATION & IT Agenda 1) Hvad er IoT 2) Hvilke marked? 1) Hvor stor er markedet 2) Hvor er mulighederne 3) Hvad ser vi af trends i dag Hvad er IoT? Defining the Internet of Things -
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH
Miljøeffektiv teknologi
Miljøeffektiv teknologi - Samstyring mellem afløbssystem og renseanlæg Ole Fritz Adeler Agenda Definition af samstyring og miljøeffektiv teknologi Radar, prognose og varsling Styring af Spildevandssystem
Remote sensing Af Søers Klorofylindhold. Optimering af vandmiljøovervågning
Remote sensing Af Søers Klorofylindhold Optimering af vandmiljøovervågning 2015 Datablad Titel: Remote sensing Af Søers Klorofylindhold (RASK). Optimering af vandmiljøovervågning Forfattere: Torben Bramming
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og
Mundtlig eksamen i Geografi C
Mundtlig eksamen i Geografi C Lærer: Morten Sigby-Clausen (MSC) Censor: - Eksamensopgaver: 1. Vandets kredsløb og grundvand i Danmark 2. Stigningsregn og monsun 3. Atmosfæren, indstrålingsvinkel og strålingsbalance
Klodens temperatur og drivhuseffekten.
Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes
Brian Pilemann Olsen, Kort & Matrikelstyrelsen, Thomas Knudsen, Danmarks Rumcenter, Kristian Keller, COWI
Automatisk ændringsudpegning Brian Pilemann Olsen, Kort & Matrikelstyrelsen, Thomas Knudsen, Danmarks Rumcenter, Kristian Keller, COWI Den potentielle nytteværdi af geodata er direkte knyttet til kvaliteten
FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Forsøg og resultater
GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN
GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN Leif Thorning og Thorkild Maack Rasmussen Parti fra Godthåbsfjorden i Vestgrønland med renskurede, prækambriske bjergarter. Her er det muligt at beskrive de
Christian Reichelt 2.x 27-04-2008 Odense Katedralskole Naturgeografi
boo Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Satellitter 4 Analyse af satellitbilleder 5 Forklaringer på udviklingen i Arktis 10 Albedo 10 Vanddamp 11 Mulige konsekvenser 11 Albedo-ændring 12 Forøget
Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Anvendelse af vejrradar -Plan A. Lektor Michael R. Rasmussen Institut for Byggeri og Anlæg [email protected]
Anvendelse af vejrradar -Plan A Teknologisk Institut d. 3 September 2009 Lektor Michael R. Rasmussen Institut for Byggeri og Anlæg [email protected] 1 Data availability DMI radar data (C-band): - Rømø -
Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy
Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll
Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last
Begge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland
Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian
CropSAT: Kvælstofanbefalinger og kortlægning af afgrødestatus i marken baseret på en kombination af satellit billeder og N- sensorer
CropSAT: Kvælstofanbefalinger og kortlægning af afgrødestatus i marken baseret på en kombination af satellit billeder og N- sensorer Mats Söderström, Henrik Stadig, Knud Nissen og Kristin Piikki Institutionen
Årsplan i biologi klasse
32-33 Biologisk forskning Vand og liv - rent drikkevand i fremtiden Eleven kan angive grunde til forurening af vores drikkevand samt konsekvenserne her af. forureningskilder. Eleven kan komme med faglige
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Gletsjeres tilbagetrækning:
Gletsjeres tilbagetrækning: Formål: Statens Naturhistoriske Museum har udarbejdet et måleprogram, som hedder ICE FRONTIERS, med hvilket man kan opmåle forskellige gletsjere i Grønland over en længere årrække.
AUSAT. Aarhus Universitets nano-satellit projekt. Hans Kjeldsen Aarhus Universitet
AUSAT Aarhus Universitets nano-satellit projekt Hans Kjeldsen Aarhus Universitet Forskningsinfrastruktur Kepler (NASA) PLATO (ESA) Gaia (ESA) TESS (NASA) AUSAT Nordic Optical Telescope, ESO and LSST Stellar
Kortlægning af landskabselementer gennem remote sensing
Kortlægning af landskabselementer gennem remote sensing Supervised og unsupervised landskabsklassificering i ArcGIS Af Søren Nielsen, Henrik Rosenskjold, Ronni Fjordvald Søe og Thomas Asbjørn Thomsen 2.
Climate change and climate adaption in urban areas
Climate change and climate adaption in urban areas URO Brown Bag Seminar KRISTIAN VESTERGAARD M.Sc. Ph.D m.ida [email protected] UNI VERSITy KRISTIAN VESTERGAARD 1980-1985 M. Sc. study (Environmental Engineering)
Kompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Voldsomt vejr og nedbør/monsterregn
Voldsomt vejr og nedbør/monsterregn Aksel Walløe Hansen Lektor (meteorologi og klima) Viceinstitutleder, undervisning Niels Bohr Institutet Dias 1 Voldsomt vejr, monsterregn (styrtregn/skybrud) og vand
Klimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
OMOVAST - Udvikling af ny teknologi Margit Lund Christensen, HOFOR
OMOVAST - Udvikling af ny teknologi Margit Lund Christensen, HOFOR Indhold Indledning Forudgående projekter og status OMOVAST Specifikt om beredskabsbehov Perspektiver Uddrag fra HOFORs spildevandsstrategi
