Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Transkript

1 Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv København V T F E [email protected] W Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det 21. århundrede over for store udfordringer i en verden præget af ubalancer som f.eks. klimaændringer og kraftig befolkningstilvækst. En af de mange store udfordringer forventes at blive vandmangel. Mange områder med stor vækst i både befolkningstal og økonomi vil i stigende grad opleve problemer med vandmangel. Samtidig vil disse lande opleve stigende købekraft. På sigt vil dette give en øget efterspørgsel fra nye købekraftige grupper efter virtuelt vand, dvs. varer med et stort vandindhold i produktionen - det 21. århundredes olie. Den stigende efterspørgsel vil betyde, at der vil ske en outsourcing af processer der kræver stort vandforbrug. Klimabælterne flytter væk fra Ækvator Den geografiske udbredelse af plantebælterne vil flytte mod nord og syd. Dette sker i takt med, at det bliver varmere i landene nær Ækvator, som vil få store problemer med vandmangel og som følge heraf også udfordringer for fødevareproduktion. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Note: Procentvis ændring i forhold til perioden Kilde: IIASA (2008). En del af de lande der rammes er allerede købedygtige i dag. Det gør sig f.eks. gældende for USA og Spanien. Andre vil opleve en kraftig økonomisk vækst i de kommende år. Forbedret levestandard og en kraftigt ekspanderende middelklasse med stor købekraft vil sætte sit præg på dagsordenen. Verdens befolkning forventes frem mod år 2050 at vokse til 9-10 mia. mennesker, og store dele af befolkningerne især i Asien vil rykke ind i middelklassen som følge af velstandsstigninger. Alene Kinas middelklasse

2 forventes at vokse fra ca. 148 mio. indbyggere i dag til ca. 415 mio. indbyggere i Enorm vækst i middelklassen i Asien mio Nord Amerika Europa Central og Sydamerika Kilde: OECD Asien Afrika syd for Sahara Mellemøsten og Nordafrika De nye middelklasser har stor købekraft og vil blandt andet efterspørge mere forædlede fødevarer. Det gælder blandt andet fødevarer med høj og ensartet kvalitet, god smag, høj grad af fødevaresikkerhed og sporbarhed, samt en stor andel af forarbejdede produkter. Der vil være en stor variation i efterspørgslen, idet man ønsker større valgfrihed og i stigende grad identificerer sig med sit forbrug. Produktionen af sådanne fødevarer kræver store mængder vand. Øget vandstress Den samlede globale ferskvandsefterspørgsel forventes at vokse fra omkring km 3 til omkring km 3 i 2030, hvilket er omkring 40 pct. højere end den tilgængelige vandforsyning 2. Tørke er de seneste 50 år blevet mere udbredt på kloden. Vandstress kan måles som forskellen mellem vandforbrug og tilgængelige vandressourcer. Den fremtidige øgede vandstress vil især opstå i regioner nærmest Ækvator, blandt andet i store dele af Kina, Indien, Mellemøsten, Nordafrika og det sydlige Europa. Verdens vandforbrug stiger kraftigt, og problemer med vandforsyning forventes om få år at blive en lige så vigtig parameter i den internationale økonomiske udvikling som energiforsyningen er i dag. 1 Boston Consulting Group (2010). 2 McKinsey et al (2009). Side 2 af 5

3 Observerede ændringer - tørke øges ( ) IPCC (2007) Note: PDSI står for Palmer Drought Severity Index, der er et tørkeindeks. Kortet viser ændringer. Kilde: IPPC (2007). Et gap Forskning og udvikling Også ændringer i Europa Der forventes derfor at opstå et gap mellem på den ene side forringede muligheder for fødevareproduktion i lande ramt af vandmangel og på den anden side stærkt stigende efterspørgsel efter fødevarer, herunder forbrugsvarer i høj kvalitet, til den kraftigt ekspanderende middelklasse i disse lande. Man kan derfor forvente en øget eksport af virtuelt vand, dvs. varer der kræver en del vand i produktionen, fra de vandrigelige regioner i verden til regioner med vandmangel. Udover stigende produktion vil vi i Danmark også kunne intensivere vores forskning inden for planteforædling - et område, hvor vi allerede er førende. Forskningen går i retning af nye mindre vandforbrugende planter, græsser der kan tåle saltvand, m.v. Klimaforandringerne vil også øge presset på vandressourcerne i Europa. Der forventes ændringer i nedbørens intensitet, hyppighed og sæson, samt øget hyppighed af tørke- og oversvømmelsestilfælde. Temperaturerne forventes generelt at stige med 2-6 o C, og stigningerne i det atmosfæriske indhold af CO 2 og i temperaturen vil i nogle områder forlænge dyrkningssæsonen og øge udbyttet. Side 3 af 5

4 Forventede klimaforhold omkring år 2080 Kilde: Jylhä (2007). Nordgående skift i afgrøder Afgrøderne må tilpasses Potentialer for dansk fødevareproduktion Generelt forventes et nordgående skift i afgrødetyper i Europa. Sådanne forandringer ses allerede. For eksempel modnes vinterhvede nu gennemsnitligt 2-3 uger tidligere end for 30 år siden. I det sydlige Europa forventes stigende temperaturer og reduceret nedbør at medføre en nedgang i vandforsyningerne og perioder med tørke forventes at blive både hyppigere og mere alvorlige. Dette vil få konsekvenser for landbrugsproduktionen. Dyrkningsperioderne vil blive indskrænket og omkostningerne til kunstvanding mv. vil stige. Derimod forventes øget nedbør i de nordlige områder. Dog kan der i sommerperioderne, hvor afgrøderne kræver meget vand, også her opstå perioder med lavere vandforsyning. De forskellige afgrøder stiller forskellige krav til lys, vand og varme og har forskellige tolerancer over for tørkeperioder. De varierer desuden med hensyn til, hvornår på året de har brug for mest vand, og hvor meget vand de forbruger. Sådanne faktorer vil få indflydelse på de fremtidige muligheder for afgrødeproduktionen i Nord- og Sydeuropa. De nye udfordringer i en verden med knaphed på vand vil medføre, at fødevareproduktionen i de vandrigelige regioner får en central betydning for verdens fødevareproduktion. Den danske landbrugs- og fødevareproduktion har en højt udviklet fødevareteknologi, er meget ressourceeffektiv blandt andet med hensyn til vandforbrug, og vi har institutionelle rammer der sikrer kvalitet og sporbarhed af produkterne. Samtidig vil de klimatiske ændringer ikke påvirke dansk landbrug voldsomt sammenlignet med andre regioner, og på nogle områder vil ændringerne være positive, f.eks. med hensyn til forlænget vækstsæson og øget CO 2 indhold i atmosfæren. Side 4 af 5

5 Kilder: Boston Consulting Group (2010): The Keys to the Kingdom. Unlocking China s consumer power. March International Institute for Applied Systems Analysis (IIASA 2008): Implications for Land Use Change. Presentation by Günther Fischer at FAO, February Jylhä (2007): Köppen climate regions, McKinsey et al (2009): Charting Our Water Future. Water Resource Group OECD (2010): The Emerging Middle Class in Developing Countries. Global Development Outlook. OECD Development Centre. By Homi Kharas. January 2010 Professor Jørgen E. Olesen (2010): Challenges for agriculture under climate change. Århus Universitet, oktober 2010 Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T E [email protected] Leif Nielsen [email protected] 1609 København V F W Anne Ohm [email protected]