Miljøgodkendelse. Lynggård Biogas produktion af el og varme

Transkript

1 Miljøgodkendelse Lynggård Biogas produktion af el og varme August 2015

2 Miljøgodkendelse af Lynggård Biogas Meddelt af Vordingborg Kommune 12. august 2015 Sagsbehandler: Lars Jensen KS: Birgitte Hansen Fotos: Lynggård Biogas Vordingborg Kommune Valdemarsgade Vordingborg Tlf

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Ansøgningen Virksomhedens aktiviteter Vurdering af virksomhedens miljøforhold Afgørelse Vurdering og begrundelse Standardvilkår for biogasanlæg (J 205) Standardvilkår for fyringsanlæg (G 202) Øvrige vilkår Redegørelse Lovgivning Udtalelser Biomasse Luftforurenende anlæg Miljøforhold ved andre dele af anlægget Driftsforstyrrelser og uheld Foranstaltninger ved virksomhedens ophør Egenkontrol Restvand Støj Affald Gener ved til- og frakørsel Natura Beskyttelse af jord og grundvand Miljømyndighedens vurdering Klagevejledning Underretning om afgørelse Bilagt ansøgning om miljøgodkendelse 3

4 Oplysninger om virksomheden CVR-nummer P-nummer Geografisk afgrænsning Matrikelnummer Ejer Listepunkt Over Lyngen 4, 4720 Præstø 10a Stavreby By, Jungshoved Peder Andersen J 205 Biogasanlæg G 202 Biogasmotor Kontaktoplysninger for daglig kontaktperson Peder Andersen, tlf Ansøgningsdato 20. februar Indledning Lynggård Biogas har siden 2002 produceret biogas af svinegylle og biomasseaffald fra virksomheder. Gassen afbrændes i en motor, som producerer el og varme og/eller i en gaskedel, som alene producerer varme. Den producerede elektricitet afsættes til ledningsnettet og varmen bruges i produktionsbygninger og boliger. Rundt regnet bruges 10 % af den producerede energi i driften af biogasanlægget. Anlægget behandler gylle fra de 3 gårde, der er tilsluttet biogasanlæggets rørsystem for gylle og afgasset biomasse. Derudover anvendes biomasseaffald fra industrivirksomheder, ligesom der de seneste år har der været øget interesse i at fremstille biogas af vegetabilsk biomasse. Biomassen kommer overvejende fra egne marker. Resten tilkøres udefra Ansøgningen Siden etableringen i 2002 er anlæggets kapacitet øget gennem udvidelser og forbedringer, så den reelle kapacitet er væsentligt større end kapaciteten på ton biomasse pr. år, der blev miljøgodkendt med Præstø Kommunes afgørelse i Der ansøges om en miljøgodkendelse der svarer til anlæggets kapacitet som er ton biomasse pr år. Denne miljøgodkendelse erstatter den tidligere miljøgodkendelse af biogasanlægget, som blev meddelt den 9. maj Virksomhedens aktiviteter Biogassen dannes af bakterier ved omsætning af organisk materiale. Processen foregår i en reaktor, hvor der løbende tilføres organisk materiale og fjernes en tilsvarende mængde afgasset biomasse. Den opsamlede gas består af metan og kuldioxid, samt mindre mængder svovlbrinte og andre gasser. Den afgassede biomasse bruges som gødning i jordbruget. Næringsstofferne kvælstof, fosfor og kalium indgår i gødningsplanerne for de berørte marker. Læs evt. mere om biogasanlægs betydning for jordbruget i Vordingborg Kommunes tillæg nr. 2 Biogasplan til kommuneplan

5 Størstedelen af den afgassede biomasse udbringes via et rørsystem til marker i området og resten transporteres med køretøjer. Elektriciteten fremstilles i en biogasmotor Vurdering af virksomhedens miljøforhold Biogasanlæggets gener for miljøet og de omkringboende stammer fra transporten af biomasseaffald til biogasanlægget, samt emissioner fra luftafkast og fyringsanlæg. Der kan også forekomme lugtgener ved udslip af biogas, ligesom der ved større uheld med gaslageret kortvarigt kan forekomme lugtgener med urenset biogas. Den afgassede biomasse har et ubetydeligt indhold af tungmetal og andre miljøskadelige stoffer. Endvidere vil tungmetallerne og de miljøfremmede stoffer blive fastholdt i marken og når dermed ikke til drænene og heller ikke til det nært liggende Natura 2000-område De seneste år er der ved to uheld på Lynggård Biogas blevet udledt biomasse til drænsystemet og videre til Natura 2000 området, hvor biomassens indhold af organisk stof og næringssalte har bidraget til uønsket eutrofiering. Uheldene har ikke omfattet store mængder biomasse, men virksomheden etablerer nu et opsamlingssystem for spildt biomasse, så det ikke ender i drænsystemet. Vi anser affaldstyperne i miljøansøgningens biomassebudget for egnede til biogasproduktion, idet der kun modtages biomasseaffald, der kan udspredes på landbrugsjord efter reglerne i slambekendtgørelsen. Biogasanlægget og det tilhørende rørsystem begrænser generne ved håndtering og udbringning af gylle fra svineholdet, idet afgasset gylle lugter mindre end rågylle og omfanget af lokal kørsel med gyllevogne er begrænset væsentligt. Biogas er en bæredygtig energikilde, som understøttes af staten og Vordingborg Kommunes Biogasplan. Ved at afgasse gylle i et biogasanlæg forhindres en vis fordampning af metan fra gyllebeholderen. Opsamling og nyttiggørelse af metan er en væsentlig indsats for klimaet, idet drivhuseffekten af metan er 21 gange stærkere end ved kuldioxid, som metan omdannes til ved forbrænding. Derudover erstatter biogas fossilt brændsel. Det er derfor ønskeligt, at mest muligt gylle behandles i biogasanlægget. Virksomhedens ønske om fleksibilitet i forhold til hvilke produkter der skal tilføres biogasanlægget er forståeligt, idet biogasanlægget skal agere i et marked med varierende priser på de anvendte produkter og priserne afvejes med de driftsmæssige fordele der er ved afgasning af gylle. Virksomheden er ikke bundet af biomasseregnskabet og kan eksempelvis skifte mellem affaldsprodukter så længe de er omfattet af slambekendtgørelsen. Det er Vordingborg Kommunes opfattelse, at den i biomasseregnskabet anførte mængde gylle skal tilføres biogasanlægget. Hvis virksomheden ønsker, at ændre sammensætningen af inputtet til biogasanlægget skal tilsynsmyndigheden vurdere om det har så stor miljømæssig betydning at det medfører godkendelsespligt. Anlæggets årlige el-produktion på15 GWh svarer til produktionen fra 2 vindmøller på 2 MW. Varmeproduktionen svarer til m 3 fyringsolie. Den mængde olie svarer til mellem 1300 og 1800 ton CO 2. Størstedelen af varmeproduktionen udnyttes i øjeblikket. Med miljøgodkendelsen gives virksomheden mulighed for på forsøgsbasis, at afgasse finformalet halm i biogasanlægget. Samlet set vurderer vi, at biogasanlægget drives uden væsentlige gener for miljøet og for de omkringboende og det vil også være tilfældet efter udvidelsen. Den producerede varme kan dog udnyttes bedre, eksempelvis ved at tilslutte flere boliger til varmesystemet end der er 5

6 tilsluttet i øjeblikket. Miljøgodkendelsen meddeles på visse vilkår. Udover standardvilkårene, som omfatter selve biogasanlægget og biogasmotoren, sættes der vilkår som sikrer: At den i ansøgningen oplyste mængde gylle som minimum afgasses i biogasanlægget. Resterende kapacitet kan udnyttes til afgasning af vegetabilsk biomasse eller biomasseaffald omfattet af slambekendtgørelsen At nedgravede rør trykprøves regelmæssigt for at forebygge forurening At fornøden kapacitet til enhver tid er til rådighed i systemet for opsamling af biomassespild 2. Afgørelse 2.1. Vurdering og begrundelse Vordingborg Kommune vurderer, at Lynggård Biogas har truffet/vil træffe rimelige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening, ligesom den udvidede drift ikke vil påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, og til- og frakørsel skal kunne ske uden væsentlige miljømæssige gener for de omkringboende (jævnfør godkendelsesbekendtgørelsens 13). Vordingborg kommune meddeler hermed miljøgodkendelse til udvidelse af biogasanlæg på Over Lyngen 4, 4720 Præstø, matr. nr. 10a Stavreby By m.fl.. Miljøgodkendelsen gives efter miljøbeskyttelseslovens 1 33 stk. 1 på de nedenfor anførte vilkår. Virksomheden skal sikre at indretning og drift ikke afviger væsentligt fra det, der er beskrevet i denne miljøgodkendelse. Ved fremtidige ønsker om udvidelser eller ændringer skal I kontakte godkendelsesmyndigheden, som afgør om ændringerne skal godkendes (se miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1 og 2). Det kan for eksempel være tilfældet, hvis det fører til mere forurening af luft, jord eller vand, mere støj, mere affald, eller hvis affaldet derved bliver mere forurenende. Afgørelsen kan også være, at de ønskede ændringer ikke kræver miljøgodkendelse. Endvidere meddeles dispensation efter husdyrgødningsbekendtgørelsens 2 6 stk. 4 til etablering af opsamlingsbassin for restvand mindre end 15 meter fra drænledninger. Da anlægget er tæt udgør det ikke en risiko for forurening af drænledningen og dispensationen meddeles uden vilkår Standardvilkår for biogasanlæg (J 205) De krav, der fremgår af bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen), gælder foruden de vilkår, der fastsættes i medfør af dette afsnit. I standardvilkårene anvendes betegnelsen Energiafgrøder for vegetabilsk biomasse. Generelt 1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører. 1 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, LBK 879 den 26. juni Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., bek. nr. 594 af 4. maj

7 2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen»befæstet areal«menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen»tæt belægning«menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. Indretning og drift 3. Der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver: hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomassen, således at væsentlige udslip af biomasse og biogas forebygges, hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrenseanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder i perioder hvor luftrenseanlæg ikke virker efter hensigten, og hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af gasfakkel (biogaskedlen). 4. Virksomheden må kun modtage biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, eller via rørsystemer, bortset fra energiafgrøder, der kan modtages fra andre køretøjer. Maltspirer kan dog modtages ved aftipning i fortank Omlastning af pumpbar biomasse skal ske i et lukket system. Dog er udslip af fortrængningsluft ved påfyldning af køretøjer tilladt. 6. Biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende. Energiafgrøder kan dog opbevares i overdækkede udendørs stakke. 7. I tanke og beholdere med pumpbar ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en vedvarende indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne. 8. Aflæsning af ikke-pumpbar biomasse skal ske i modtagehal og i en beholder eller tank, der er indrettet således, at der ikke sprøjter biomasse ud af denne, når der læsses biomasse i. Alle porte, døre og vinduer skal være lukkede, inden aflæsning påbegyndes, og indtil aflæsningen og lukning af beholdere og tanke til biomasse er afsluttet. Modtagehallen skal være ventileret med udsug, der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især håndtering af fortrængt luft fra modtagetanke ved aflæsning af biomasse. Ved nyinstallation skal ventilationsanlægget forsynes med automatisk overvågning med alarm for driftsforstyrrelser. I tanke og beholdere til ikke-pumpbar biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen. Tanke og beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker aflæsning af biomasse. 9. Ikke relevant, da vilkåret handler om separeringsanlæg. 10. Såfremt fiberfraktion opbevares indendørs i åbne stakke, skal porte, døre og vinduer holdes lukkede, undtagen i situationer hvor der sker transport ud og ind af hallen. Såfremt fiberfraktion opbevares udendørs, skal det ske i lukket container eller i oplag, som holdes overdækket. 11. Rengøring af køretøjer kan foretages udendørs. 12. Anlægget må ikke give anledning til lugt-, støv- eller fluegener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering. 7

8 13. Anlægget skal være forsynet med luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission, der er beregnet til den aktuelle luftkvalitet og med en kapacitet, der som minimum svarer til de maksimale luftmængder, som vil blive tilført renseanlægget. Følgende afsug skal føres til luftrenseanlægget: Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse. Afsug fra modtagehal. Afsug fra rum til separering af afgasset biomasse. Afsug fra eventuelt opsamlet fortrængningsluft fra køretøjer. Luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. 14. Ikke relevant, idet luftrensningen ikke sker i biofilter. 15. Ikke relevant, idet virksomheden bruger gaskedel i stedet for gasfakkel. 16. Ved nyetablering skal gaskondensatbrønde være lufttætte og forsynet med vandlås. 17. Modtagetanke skal være tilsluttet en overfyldningsalarm, som kan registreres derfra, hvor aflæsning af biomassen foregår. 18. Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold. 19. Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden og beboerne på følgende husnumre på Over Lyngen: 2, 3, 5, 7, inden der påbegyndes planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget. 20. Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip skal tilsynsmyndigheden underrettes hurtigst muligt. 21. Spild af biomasse på anlægget skal straks opsamles. Luftforurening 22. Afkast fra udsug af udstødningsgas fra køretøjer skal føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. Afkast fra gasmotoren skal være mindst 14 meter over terræn og øvrige afkast skal være ført 1 meter over tag. 23. Der skal være indrettet målested i afkast, hvor der er beregnet og fastsat vilkår om afkasthøjde, med indretning og placering som anført under punkterne i Miljøstyrelsens vejledning nr.2/2001 Luftvejledningen. Affald 24. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. 25. Opsamlingsområder som sumpe, spildbakker, opsamlingskar o.lign. skal tømmes efter behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området, hvor det er krævet, jf. vilkår Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad beholderne indeholder. 8

9 Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 27. Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt biofiltre skal være udført af bestandige og tætte materialer. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af- og pålæsning af biomasse fra beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted på et dertil indrettet omlæsningsareal, jf. vilkår 29. Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med en tæt opsamlingsrende eller -beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller samlinger ved tank. Øvrige beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning. 28. Oplag af stakke af biomasse og fiberfraktion fra afgasset biomasse skal placeres på pladser, som er udført med tæt belægning, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra oplaget. Overfladevand fra oplagspladsen eller saft fra oplaget skal ledes til en tæt opsamlingsbeholder, og overfladevand fra omliggende arealer eller tagvand må ikke kunne løbe ind på oplagspladsen. Oplagspladsen skal enten være afgrænset med sidemure, der kan tilbageholde oplaget, eller være placeret mindst 2 meter inde på pladsen og således, at der ikke er risiko for, at oplaget vælter uden for oplagspladsen. 29. Omlæsningsarealer skal være udført med tæt belægning, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne skal indrettes således: At køretøjer, der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen. At biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen. At overfladevand fra pladsen ledes til en tæt opsamlingsbeholder. 30. Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, må kun ske på et areal med tæt belægning indendørs eller udendørs, jf. vilkår 11, med fald mod opsamlingsbeholder eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. 31. Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen. 32. Tilsætnings- og hjælpestoffer i form af flydende kemikalier samt farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største oplagrede beholder. Ovennævnte krav gælder dog ikke for oplag i tanke omfattet af vilkår Virksomheden skal etablere et tilbageholdelsessystem, f.eks. voldsystem, således at spild af biomasse kan tilbageholdes. 34. Arealer til oplag eller omlæsning af biomasse og til rengøring af materiel til transport af biomasse, sumpe og bassiner samt opsamlingsbeholdere skal være i god 9

10 vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Egenkontrol 35. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. 36. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt. 37. Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert tiende år kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger. Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed, jf. vilkår 27, eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. 38. Øvrige tanke (reaktortanke, hygiejniseringstanke mv.) skal inspiceres indvendigt for utætheder i forbindelse med driftmæssig tømning, dog mindst hvert tiende år. En dateret beskrivelse af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil næste inspektion. Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, mindst hvert tyvende år af et uvildigt sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af rapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. 39. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage: eftersyn af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer, jf. vilkår 13, og utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. eftersynsvilkår for gasfakkel og biofilter er ikke relevante og er slettet 40. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer og tætte belægninger til oplagring eller omlastning af biomasse, samt til rengøring af materiel til transport af biomasse, og udbedre eventuelle skader. 41. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer på modtagetanke efter leverandørens anvisning. 42. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol for luftafkast med lugtemission, dog normalt højest hvert andet år. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normal drift), herunder ved pumpning og omrøring. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er 10

11 akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Prøvetagning og analyse skal ske efter metodeblad nr. MEL-13 (Miljøstyrelsens anbefalede metode, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. (vilkår tilrettet) Driftsjournal 43. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af: Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i biogasanlægget. Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, jf. vilkår 35. Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse, jf. vilkår 36. Dato for og resultat af kontrollen af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer samt foretaget vedligeholdelse heraf, jf. vilkår 39. kontrol af biofiltrets fugtighed mv. (Ikke relevant) Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel (gaskedel), jf. vilkår 39. Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af alle tætte arealer og arealer til omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer, jf. vilkår 40. Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle foretagne udbedringer, jf. vilkår 41. Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af tanke, med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. 11

12 2.3. Standardvilkår for fyringsanlæg (G 202) Generelt 1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører. 2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen»befæstet areal«menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen»tæt belægning«menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. Indretning og drift 3. Ikke relevant vilkår om indretning af målested 4. Ikke relevant. Vilkår om afkasthøjder for biogasmotoren og biogaskedlen er sat i afsnittet om standardvilkår for biogasanlægget. 5. Ikke relevant vilkår om biobrændsler Luftforurening 6. De enkelte anlæg skal overholde de emissionsgrænseværdier, der er anført i tabel 1. Når røggasser fra to eller flere særskilte kedelanlæg udledes gennem en fælles skorsten, anses en sådan kombination af anlæg for at være et enkelt kedelanlæg, og deres samlede kapacitet betragtes under ét i forbindelse med beregningen af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt. Hvis to eller flere særskilte kedelanlæg installeres således, at røggasserne herfra, under hensyntagen til både tekniske og økonomiske forhold, efter godkendelsesmyndighedens vurdering kan udledes gennem en fælles skorsten, anses en sådan kombination af anlæg for at være et enkelt fyringsanlæg, og det samlede kapacitet betragtes under ét i forbindelse med beregning af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt. Ved»skorsten«forstås en struktur med en eller flere røgkanaler, der udleder røggasser med henblik på udledning i luften. Ved beregning af den samlede nominelle indfyrede effekt fra en kombination af to eller flere særskilte kedelanlæg medregnes ikke særskilte kedelanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på under 120 kw. Tabel 1. Emissionsgrænseværdier for kedelanlæg Brændsel Samlet nominel indfyret effekt Emissionsgrænseværdier mg/normal m3 ved 10 % O2 tør røggas Støv CO NOx Biogas < 120 kw kw 50 MW Affald 7. Ikke relevant vilkår om opbevaring af aske fra biomassefyring. 12

13 Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 8. Slam, spildolie, kemikalier og hjælpestoffer skal opbevares i egnede beholdere, der skal være mærket med indhold. 9. De i vilkår 8 nævnte beholdere skal placeres under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder el. lign., der opbevares på det. 10. Tætte belægninger skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Egenkontrol 11. Ikke relevant, idet vilkåret undtager biogasfyrede kedler. 12. Ikke relevant, idet vilkåret henviser til vilkår 11, der undtager biogasfyrede kedler. 13. Ikke relevant, idet virksomhedens biogasfyrede kedelanlæg er et nødanlæg. 14. Ikke relevant, idet det henviser til vilkår Ikke relevant, idet det henviser til vilkår Ikke relevant, idet det overlapper vilkår J 205, 34 Driftsjournal 17. Der skal føres driftsjournal med angivelse af: Olieforbrug på gasmotorer. Resultatet af CO-målinger. Kontrol med luftrenseanlæg (er ikke relevant, da der ikke er noget luftrenseanlæg på biogasmotoren) Driftsjournalen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden og skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år. 13

14 2.4. Øvrige vilkår Generelt 1. Biogasanlægget må tilføres m 3 biomasse pr. år. Heraf skal gylle udgøre mindst tons/år. 2. Der må kun tilføres gylle fra de tre nærmest liggende husdyrbrug. Gyllerørsledninger 3. Gyllerørledningerne skal tæthedsprøves efter DS 455, Norm for tæthedsprøvning af afløbsinstallationer i jord mindst hvert tiende år. Første tæthedsprøvning foretages i Resultat indføres i driftsjournalen. Spildolieledning 4. Når spildolieledningen ikke benyttes skal hanerne i begge ender af ledningen være lukket. Støjgrænser Virksomhedens bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau (La eq )ved omkringboendes udendørs opholdsområder må ikke overstige følgende værdier, som gælder for områdetype 3, blandet bolig- og erhvervsområde: Dagperiode (referencetidsrum: 8 timer) Mandag fredag kl. 07:00 18:00 55 db(a) Lørdag kl. 07:00 14:00 55 db(a) Aftenperiode (referencetidsrum: 1 time) Mandag - fredag kl.18:00 22:00 55 db(a) Lørdag kl.14:00 22:00 45 db(a) Søn og helligdage kl. 07:00 22:00 45 db(a) Natperiode (referencetidsrum: ½ time) Alle dage kl. 22:00 07:00 35 db(a) Om natten må støjniveauet aldrig være større end 55 db(a) målt med tidsvægtningen Fast. Virksomhedens bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau (La eq ) i sommerhusområde må ikke overstige følgende værdier, som gælder for områdetype 6, sommerhusområder: Dagperiode (referencetidsrum: 8 timer) Mandag fredag kl. 07:00 18:00 40 db(a) Lørdag kl. 07:00 14:00 40 db(a) Aftenperiode (referencetidsrum: 1 time) Mandag - fredag kl.18:00 22:00 40 db(a) Lørdag kl.14:00 22:00 35 db(a) Søn og helligdage kl. 07:00 22:00 35 db(a) Natperiode (referencetidsrum: ½ time) Alle dage kl. 22:00 07:00 35 db(a) Om natten må støjniveauet aldrig være større end 50 db(a) målt med tidsvægtningen Fast. 14

15 Emission fra gaskedel 5. Inden opsætning af en eventuel ny gasfyret kedel skal virksomheden sikre sig, at kedlen kan overholde følgende emissionsgrænser: Emissionsgrænseværdier (mg/nm 3 ved 10 % O 2 tør røggas) Støv CO NOX Gasmotorbekendtgørelsen 3 fastsætter emissionsgrænseværdier for NO x og CO til henholdsvis 375 og 450 mg/nm 3 ved 15 % ilt i røggassen. Hvis motoren skiftes ud vil grænseværdien for NO x være 190 mg/nm 3. Luftafkast fra biogasmotoren 6. Senest den 1. februar 2016 skal luftafkastet fra biogasmotoren ske mindst 14 meter over terræn. Afvigelser fra standardvilkår 7. Etablering af udsugning og rensning af den udsugede luft fra Fortank 3, Fedttank 3 og Fedttank 5 for overensstemmelse med standardvilkår J 205, 7 og 13 skal gennemføres senest den 1. januar 2019 med mindre tilsynsmyndigheden beslutter andet. 8. Fortank 2 som bruges ved modtagelse af ikke-pumpbar biomasse må være udendørs. Dette er en afvigelse fra standardvilkår J 205, 8. Restvand 9. Restvand bestående af overfladevand fra befæstede arealer, herunder vaskeplads og plads til biomasse samt vaskevand, kan tilledes en opsamlingstank, hvorfra det udsprinkles på landbrugsjord. 10. Opsamlingstanken skal være tæt og sikret mod opdrift 11. Det skal hver uge ved visuel bedømmelse tjekkes om vandet i opsamlingstanken har karakter af restvand og dermed kan anvendes efter reglerne herom i husdyrgødningsbekendtgørelsen. 12. Hvis det konstateres at der strømmer for meget biomasse til opsamlingstanken skal kilden opspores og lukkes. Desuden skal hændelsen registreres i driftsjournalen. 13. Ophobet slam skal fjernes fra opsamlingstanken, så tankens funktion er bevaret. 14. Olieudskilleren der modtager vand fra vaskepladsen skal være tilsluttet en tømningsordning. 3 Miljøstyrelsens bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid m.v. fra motorer og turbiner. Nr af 20. december

16 3. Redegørelse Biogasanlægget ligger på Lynggård, Over Lyngen 4, 4720 Præstø og ejes personligt af Peder Andersen. Biogasanlægget blev miljøgodkendt af Præstø Kommune den 9. maj 2001 med et tillæg til miljøgodkendelse af Lynggård Svineproduktion ApS af 7. maj Anlægget blev i april måned 2002 etableret som et gårdbiogasanlæg med en kapacitet til afgasning af gylle på ton biomasse pr år, svarende til gyllen fra svineholdet på de 3 gårde under Lynggården APS: Lynggård, Nygård og Gl. Fjellebrogård. Miljøgodkendelsen omfattede tilsætning af 600 ton fiskeolieaffald pr. år til at fremme gasproduktionen. Siden da er biogasanlægget udskilt fra landbrugsvirksomheden til en privatejet selvstændig virksomhed, der modtager gylle fra de ovennævnte tre svinebrug og afsætter den afgassede gylle til jordbrugsformål. Udover svinegylle afgasses biomasseaffald og vegetabilsk biomasse i anlægget. Anlæggets nuværende kapacitet er på ton biomasse pr. år, hvilket er opnået ved en række ændringer og nyopførelser af bygninger og tekniske anlæg. Anlægget er i kontinuerlig drift, men biomasse tilkøres normalt kun i dagtimerne. Miljøgodkendelsen omfatter anlægget, som det ser ud i dag, samt et formalingsanlæg i en nyetableret halmlade beliggende umiddelbart nord for biogasanlægget, samt foranstaltninger til opsamling af spild. Derudover omfatter miljøgodkendelsen ikke bygge- og anlægsarbejder. Virksomhedens indretning, drift og miljøpåvirkninger er beskrevet i miljøansøgningen, der er vedlagt denne afgørelse. Miljøgodkendelsen omfatter ikke husdyrbrugene og heller ikke anvendelsen af den afgassede husdyrgødning på landbrugsjord. I miljøansøgningen udtrykkes ønske om, at konsekvenserne ved tilførslen af forurenende stoffer med det afgassede industriaffald ved udspredning af den afgassede gylle vurderes, herunder betydningen for det nært liggende NATURA 2000 område Lovgivning Kapacitetsudvidelsen er en væsentlig ændring i forhold til den gældende miljøgodkendelse og dermed er udvidelsen godkendelsespligtig efter miljøbeskyttelsesloven Listepunkt og eventuel særskilt regulering Biogasanlægget er omfattet af listepunkt J 205, Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons per dag, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 6.5 eller 5.3 b i bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen 4. Virksomhedens gasmotor til el- og varmeproduktion på 625 kw produceret elektrisk energi, har en indfyret effekt på ca. 1,75 MW. Gasmotoren udgør en biaktivitet der er optaget under listepunkt: G 202, Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 MW og 5 MW. Kommunalbestyrelsen træffer i henhold til miljøbeskyttelseslovens 40 stk. 1 afgørelse om miljøgodkendelse for begge listepunkter. Miljøstyrelsen har udgivet standardvilkår 5 for de to listepunkter. 4 Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, bek. nr. 669 af 18. juni

17 Gasmotorens emissioner reguleres af gasmotorbekendtgørelsen. En gaskedel med indfyret effekt på 0,5 MW fungerer som nødanlæg. Risikobekendtgørelsen 6 omfatter ikke biogasanlægget, idet mængden af biogas på virksomheden er mindre end 10 ton, som er bekendtgørelsens bagatelgrænse for biogas og andre yderst let antændelige stoffer. Husdyrgødningsbekendtgørelsen 7 gælder for udbringning af afgasset husdyrgødning og opbevaring og udbringning af restvand. Slambekendtgørelsen 8 gælder for biomasseaffald modtaget fra virksomheder og indeholder forskellige pligter for virksomheden alt efter om mængden af biomasseaffald er større eller mindre end 25 % af den tilførte biomasse VVM Biogasanlægget er omfattet af punkt 12 b Anlæg til bortskaffelse af affald på bilag 2 i VVMbekendtgørelsen 9. Udvidelsen af biogasanlægget er screenet efter reglerne i bekendtgørelsen og anlægget vurderes ikke, at kunne få væsentlig indflydelse på miljøet. Afgørelsen herom meddeles samtidig med denne afgørelse Planforhold Området ligger i kommuneplan for Vordingborg Kommune i område Å00 Åben Land Jungshoved. Områdets anvendelse er fastlagt primært til jordbrugsformål (landbrug, skovbrug og gartneri), rekreative formål samt til råstofindvinding. Vordingborg Kommune har i november 2013 vedtaget tillæg 2 Biogasplan til Kommuneplan for Vordingborg Kommune Nærmeste nabo findes ca. 130 m NØ for biogasanlægget. Der er ca. 375 m til Jungshoved by beliggende NV for anlægget, og der er ca m til Stavreby Landsby mod syd. Endelig er der udlagt et større sommerhusområde ca. 800 m øst for virksomheden. Ifølge 35 i lov om planlægning må der i landzone kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse, og ubebyggede arealer. Landzonetilladelse for ændringerne på biogasanlægget meddeles samtidig med denne miljøgodkendelse. Lynggård er markeret på følgende kortudsnit for del af Jungshoved. 5 bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, bek. nr. 682, 18. juni Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, bek. nr 1666 af 14. december Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., bekendtgørelse nr 594 af 4. maj Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål, bekendtgørelse nr af 13. december Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bek. nr af 6. november

18 Figur 1. Lynggårds beliggenhed 3.2. Udtalelser Jungshoved Lokalråd og Jungshoved Miljøgruppe har modtaget kopi af ansøgningen og givet bemærkninger til ansøgningen. Lokalrådet mener bl.a., at biogasanlægget er omfattet af reglerne for risikovirksomheder, samt vvm-pligt. Det sidste på grund af tilknytningen til det nært liggende husdyrbrug. Vi mener, jævnfør afsnit 3.1.1, at anlægget ikke er omfattet af risikobekendtgørelsen. For så vidt angår vvm mener vi, at anlægget kun er omfattet af screeningspligten. Jungshoved Miljøgruppe kommenterer på sammensætningen af input til anlægget, systemet til opsamling af spild, samt egenkontrollen. Miljøgodkendelsen adresserer disse problemstillinger i vid overensstemmelse med miljøgruppens bemærkninger. Jungshoved Miljøgruppe bemærker også, at der bør laves en grundig undersøgelse af cocktail-effekten, som er den kombinerede virkning af stofferne i den afgassede biomasse. Vi finder ikke der er behov for dette Biomasse Biomassebudgettet for Lynggård Biogas omfatter m 3 pr. år, svarende til anlæggets reelle kapacitet. Størstedelen af biomassen udgøres i øjeblikket af svinegylle fra tre husdyrhold, der ligger i nærheden af anlægget. Derudover tilkøres fiberfraktionen og dybstrøelse fra to andre husdyrhold. Vegetabilsk biomasse i form af halm og majsensilage leveres fra markerne omkring anlægget. Maltspirer er vegetabilsk biomasse som, udover afgasning i biogasanlæg, kan bruges i dyrefoder eller anvendes i brødmel. Maltspirer modtages fra DMG i Ørslev. Biopulp er et pumpbart affaldsprodukt, som er omfattet af slambekendtgørelsen. Biopulp af kildesorterede organiske restprodukter fra private og pulpens indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer er lavt i forhold til grænseværdierne i slambekendtgørelsen. 18

19 Novo-gærfløde er et pumpbart affaldsprodukt. Novo-gærfløde indeholder ikke tungmetaller eller miljøfremmede stoffer og er derfor blevet fritaget for analyse for disse stoffer, jævnfør slambekendtgørelsens 8 stk. 2. På tørstofbasis udgør biomasseaffaldet ca. 24 % af den tilførte biomasse. Det afgassede produkt skal da opbevares og udbringes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen og ikke slambekendtgørelsen. Virksomheden fører biomasseregnskab efter reglerne i slambekendtgørelsen for løbende afklaring af hvilke regler der gælder for udbringningen. Hvis projektet med finformaling af halm til biogasformål lykkes påtænkes Novo-gærfløde udfaset. I miljøansøgningen udtrykkes et ønske om en vis fleksibilitet, så Novo-gærfløde eller biopulp eksempelvis kan erstattes af andre typer biomasseaffald. Vi finder, at kriteriet for andre typer biomasseaffald skal være om de kan henføres til listen i bilag 1 til slambekendtgørelsen, eller kan opnå en 19 tilladelse efter lov om Miljøbeskyttelse. Hvis forsøget med formaling af halm ikke viser tilfredsstillende resultater kan der frit skiftes fra halm til biomasseaffald. En del af gyllen fra de tre husdyrbrug afsættes i dag til andre formål udenom biogasanlægget og virksomheden forventer stigende efterspørgsel. Virksomheden ønsker derfor frihed til at vælge input til biogasanlægget, så gylleandelen kan begrænses hvis det er fordelagtigt for virksomhedens drift og økonomi. Den ansøgte mængde gylle jævnfør ansøgningens biomasseregnskab er derfor væsentligt mindre end det der aktuelt tilføres anlægget. I miljøansøgningen udtrykkes ønske om en vurdering af den ansøgte sammensætning af biomasse i forhold til den gældende miljøgodkendelse og de affaldstyper der har været tilført i den mellemliggende periode. Derudover ønskes en vurdering af om blandingen kan medføre forøget risiko cocktail-effekt Vordingborg Kommunes bemærkninger om biomassens sammensætning Miljøgodkendelsen fra 2001 gav mulighed for tilsætning af fiskeolieaffald til biogasanlægget. I mellemtiden blev det sværere at få fiskeolieaffald og vi accepterede tilførsel af en del forskellige affaldsprodukter, som alle var på slambekendtgørelsens bilag 1. Ved miljøgodkendelsen i 2011 gennemgik vi alle produkterne og vurderede eventuelle risici for NATURA 2000-området. Vi fandt ingen problemer ved disse stoffer. Denne gang er en del af biomasseaffaldet udskiftet med vegetabilsk affald og indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer er meget lavt. Biopulp er den eneste fraktion, der kan være lidt bekymrende, idet den stammer fra dagrenovation, og man ved jo aldrig helt hvad der kommer i dagrenovationen. Slambekendtgørelsens grænseværdier er dog overholdt med rigtigt god margin. Biopulp forventes at udgøre 16 % af biomassen. Samlet set vurderer vi, at den ansøgte sammensætning af biomasse til anlægget er et væsentligt fremskridt i forhold til at bruge lokale ressourcer til biogasfremstilling, og samtidig fjerner enhver bekymring man kunne have haft om de stoffer der tilføres biogasanlægget Vordingborg kommunes bemærkninger om Cocktail-effekt Med udbringning af afgasset biomasse fra Lynggård Biogas tilføres markerne tungmetaller og andre kemiske stoffer fra gyllen og det tilførte biomasseaffald. Der har været udtrykt bekymring for om stofferne enkeltvis eller sammen udgør en risiko for markerne, specielt for det nært liggende NATURA 2000-område, og specielt for den kombinerede virkning af flere stoffer, Cocktail-effekten. Udredning af den kombinerede virkning af flere kemikalier i forskellige miljøer og organismer er vigtigt for miljø og sundhed, men opgaven ligger udover det der kan forventes afklaret ved en miljøgodkendelse. Miljøstyrelsen fokuserer da også opmærksomheden på kemikalielovgivningen. Vi har følgende overordnede bemærkninger om Cocktail-effekt af stofferne i den afgassede biomasse: 19

20 - at alle affaldsprodukter der tilføres biogasanlægget kan nyttiggøres på landbrugsarealer efter reglerne i slambekendtgørelsen, - at Miljøstyrelsens standardvilkår og krav til oplysninger i miljøansøgningen ikke indikerer, at eventuelle cocktail-effekter skal afklares ved miljøgodkendelse, - at der sker en vis nedbrydning af organiske forbindelser i biogasanlægget og stofferne i den afgassede biomasse er ikke biologisk let nedbrydelige, i hvert fald under anaerobe forhold. - at kun opløselige stoffer kan transporteres fra marken til NATURA 2000-området. - tungmetaller er i almindelig landbrugsjord tilbøjelige til at binde sig til jordpartiklerne - affaldsprodukternes oprindelse indikerer ikke at de indgående stoffer skulle være særligt kemisk potente/reaktive Modtagelse af pumpbar biomasse De pumpbare biomassefraktioner Novo-gærfløde og biopulp modtages i Fortank 3, Fedttank 3 og Fedttank 5. Disse tre tanke, som er etableret efter miljøgodkendelsen i 2001, opfylder ikke standardvilkår om, at flydende pumpbar, ikke-afgasset biomasse skal opbevares i lukkede beholdere med indadrettet luftstrøm i forbindelse med påfyldning. Afsuget skal ledes gennem renseforanstaltning. Der tilkøres 18 læs i løbet af året. Af ansøgningen fremgår det, at biopulp ikke giver anledning til lugtgener. Der tilkøres Novo-gærfløde 112 gange om året til Fedttank 5. Ved et miljøtilsyn blev det konstateret, at der umiddelbart ved siden af tanken lugtede kraftigt da låget til beholderen blev åbnet. Ved hver påfyldning fortrænges omkring 34 m 3 luft fra tanken. Den kortvarige lugtemission kan dog næppe erkendes ved nærmeste nabo i vindretningen. Da Novo-gærfløde er blevet modtaget på den måde gennem flere år og muligvis udfases i løbet af et par år og ikke forventes erstattet af et tilsvarende produkt finder vi, at der bør dispenseres fra standardvilkåret, så behovet for udsugning fra disse tanke vurderes i år Modtagelse af ikke-pumpbar biomasse Ikke-pumpbar biomasse, fiberfraktion, maltspirer, dybstrøelse og majsensilage tilføres anlægget i Fortank 2, som ligger udendørs. Ifølge standardvilkår skal ikke-pumpbar biomasse modtages i en hal for lukkede porte på en måde der ikke medfører spild og stænk omkring beholderen. Det vil være vanskeligt at etablere en modtagehal over Fortank 2. Opsamlingssystemet for spild på befæstede overflader vurderes, at give tilstrækkelig sikkerhed mod forurening fra pladsen i forbindelse med regn, så vi finder at der bør dispenseres fra standardvilkåret om modtagelse af biomasse i modtagehal. Halm modtages i halmladen og tilføres systemet på en måde, der er i overensstemmelse med standardvilkåret herom. De nævnte biomassefraktioner vurderes ikke at give anledning til lugtgener ved påfyldning selv om påfyldningen sker udendørs, men Fortank 2 er udstyret med udsugning under aflæsning og den udsugede luft ledes til scrubber-anlæg Opbevaringsanlæg for biomasse Kapaciteten af virksomhedens gylleopbevaringsanlæg er m 3, hvoraf to trediedele findes på Lynggård. Opbevaringskapaciteten er i miljøansøgningen oplyst til 9,8 måneder. Vi vurderer at opbevaringskapaciteten er tilstrækkeligt til at udbringningen kan ske forsvarligt. 20

21 3.4. Luftforurenende anlæg Der er emission af forurenende stoffer til luften fra gasmotoren, samt fra udsugningsanlæg ved Fortank 2 og lokalet ved Fedttank 4. Derudover er der lejlighedsvise emissioner fra gaskedlen og overtryksventilen på biogasposen Biogasmotoren Emissionen fra biogasmotorer indeholder CO, NOX og formaldehyd, som de mest betydende stoffer. Biogasmotoren er omfattet af gasmotorbekendtgørelsen. Med en revideret gasmotorbekendtgørelsen skærpede Miljøstyrelsen i 2012 emissionskravene betydeligt i forhold til den forrige bekendtgørelse. Det skete efter et miljøprojekt på Vegger Biogasanlæg, som viste at røggas fra biogasmotorer kan renses i katalysatoranlæg til meget lave niveauer af NOX og CO, Miljøprojekt 10 nr. 1434, Ved rensningen fjernes også formaldehyd. Ved en akkrediteret emissionsmåling ved Lynggård Biogas i november 2014 var NOXemissionen 274 mg/nm 3 og CO-emissionen var 373 mg/nm 3. Dermed er bekendtgørelsens grænseværdier på henholdsvis 375 mg/nm 3 og 450 mg/nm 3 overholdt. Grænseværdier og måleresultater er angivet ved 15 % ilt i røggassen. I biogasmotoren dannes formaldehyd. Miljøansøgningen indeholder en OML-beregning der viser, at formaldehydimmissionen ved nærmeste nabo er ca. 2 % af B-værdien, som er 0,01 mg/m 3. Biogasmotoren på Lynggård overholder bekendtgørelsens grænseværdier, men er ikke udstyret med katalysator. En katalysator kan nedbringe emissionerne yderligere, og kan være nødvendig hvis biogasmotoren ved efterfølgende præstationsmålinger ikke overholder grænseværdierne. Ifølge gasmotorbekendtgørelsens 10 afhænger målehyppigheden af anlæggets driftstimer. Målerapporter skal tilsendes tilsynsmyndigheden Udsugningsanlæg Efter standardvilkårene skal anlægget være forsynet med luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission, der er beregnet til den aktuelle luftkvalitet og med en kapacitet, der som minimum svarer til de maksimale luftmængder, som vil blive tilført renseanlægget. Følgende afsug føres til luftrenseanlægget: Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse. Afsug fra modtagehal. Afsug fra rum til separering af afgasset biomasse. Afsug fra eventuelt opsamlet fortrængningsluft fra køretøjer Afsug fra eventuelt opsamlet fortrængningsluft fra køretøjer kan undtages, hvis påfyldning af køretøjer ikke giver anledning til lugtgener. Det vurderer vi er tilfældet her. Fedttank 4 findes i en bygning med afsug til scrubber-anlægget og Fortank 2 er tilsluttet det samme scrubber-anlæg. Ved rensningen passerer luftstrømmen et filter der overbruses med svovlsyre. Derved opsamles støv, ammoniak og lugtstoffer i svovlsyreopløsningen. Scrubbervand fra luftrenseanlægget ledes til Fortank 2. På luftrenseanlæg svarende til anlægget på Lynggård er der set lugtreduktion mellem 30 og 65 % og ammoniakreduktion mellem 80 og 95 %. 10 Miljøprojekt nr 1434, 2012 Reduktion af NOx, formaldehyd og lugtgener fra biogasfyrede gasmotorer 21

22 Gaskedlen Gaskedlen fungerer som gasfakkel i tilfælde af at gasmotoren ikke kan køre, og fungerer dermed som nødanlæg. Hvis der ikke er biogas til rådighed fyres kedlen med olie. Anlægget er omfattet af Luftvejledningens afsnit 6.2 om energianlæg baseret på naturgas, LPG og biogas Lugt Lugtemissionen fra gasmotoren og udsugningsanlægget er i 2012 dokumenteret af Force Technology, hvor man også beregnede lugtimmissionen med OML-modellen. Immissionen blev beregnet til 15 lugtenheder ved nærmeste bolig, hvilket er mere end den vejledende grænseværdi. En OML-lugtimmissionsberegning udført i 2015 viste at den vejledende grænseværdi på 10 lugtenheder kan overholdes hvis afkastet fra gasmotoren øges til 14 meter over terræn. Tilsynet med virksomheden har ikke indikeret at der er væsentlige lugtgener fra biogasanlægget Afkasthøjder Luftafkastet fra gasmotoren øges til 14 meter. Alle øvrige luftafkast er ført 1 meter over tag for at opnå fri fortynding af røggassen Miljøforhold ved andre dele af anlægget Pumpeledninger for gylle Gylle transporteres til biogasanlægget, og afgasset biomasse transporteres fra anlægget til markerne, i et nedgravet rørsystem med en samlet længde på 8,3 km. Rørledningerne er udført i VA-godkendte trykrør, PN 10. Virksomhedens procedure for tæthedsprøvning (11.in. 811, rev. 1) følger DS 455, Dansk Ingeniørforenings norm for tæthed af afløbssystemer i jord. For at sikre mod spild fra de nedgravede rør skal rør-systemet regelmæssigt tæthedsprøves jf. DS 455. Det bør ske hvert 10 ende år, begyndende med år Hvis virksomheden på anden vis kan dokumentere, at der ikke er spild fra rørene, kan tilsynsmyndigheden fravige kravet om regelmæssig tæthedsprøvning. Pumpeledningerne er ikke omfattet af standardvilkår Spildolie Fra biogasmotoren frembringes årligt 1 m 3 spildolie. Når der skiftes olie på biogasmotoren pumpes spildolie gennem en 25 meter lang 18 mm PEX-rør til spildolietanken, som står i lagerhallen ved siden af biogashuset. Spildolieledningen er nedgravet mellem bygningerne og ligger uden samlinger i et tomrør. For olieopbevaringsanlæg kan benyttes nedgravede plastrør som udføres efter olietankbekendtgørelsens 11 bilag 7. Kravene i bekendtgørelsen vurderes at være tilstrækkelige for denne spildolieledning. 11 Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines, bek. nr af 21. december

23 Spildolieledning kan aflukkes ved haner i begge ender. Hanerne bør kun åbnes når ledningen benyttes Olieopbevaringsanlæg Dieselolietanke opstilles i bygning L og der støbes et sikkerhedsbassin rundt om tankene. Vi anser det for et væsentligt fremskridt i forhold til de tidligere anvendte udendørs tanke, og mener det udgør den bedst mulige opbevaringsløsning Rengøring af køretøjer Rengøring af køretøjer sker på virksomhedens udendørs vaskeplads. Vaskepladsen er forsynet med olieudskiller. Ifølge standardvilkåret kan udendørs vaskepladser accepteres hvis de ikke giver anledning til lugtgener. Vi forventer ikke væsentlige lugtgener fra rengøring af køretøjerne og accepterer derfor den udendørs placering. Vaskevand fra vaskepladsen afledes til gyllebeholderen, men i ansøgningen ønskes mulighed for afledning til opsamlingsbeholderen for overfladevand fra biogasanlægget. Da der ikke vaskes undervogn o.l. vil vaskevandet være sammenlignelig med overfladevand fra befæstede arealer med spildt biomasse, så vaskevandet kan ligesom overfladevandet afledes til opsamlingstanken for overfladevand, eller det kan ledes til en af gylletankene Driftsforstyrrelser og uheld Miljøansøgningen omhandler følgende større uheld, der kan ramme et biogasanlæg: Nedbrud af biogasmotor, gaslækage, nedbrud af bio-scrubber og lækage af biomasse Nedbrud af biogasmotor I tilfælde af driftsstop på biogasmotoren skal virksomheden kunne afbrænde overskydende biogas, for at undgå lugtgener ved de omkringboende, og for at få metan omdannet til kuldioxid inden gassen slippes ud. Overskydende gas afbrændes typisk i en gasfakkel, men på Lynggård Biogas sker det i gaskedlen. Hvis gasmotoren standser gives alarm til personalet, som derefter starter gaskedlen manuelt. Da gasposen normalt ikke er helt fuld kan personalet nå at starte gaskedlen inden der kommer metanudslip fra gasposen. Vi vurderer, at der ikke er behov for en gasfakkel, idet gaskedlen kan klare forbrændingen og varmesystemet kan komme af med overskudsvarmen under et eventuelt driftsstop Oliespild I forbindelse med håndtering af olieprodukter og spildolie, påfyldning af køretøjer m.v., er der altid risiko for spild, så virksomheden skal have opsugningsmateriale til rådighed. Dette er omfattet af standardvilkår Udslip af metangas En rapport fra foråret 2015 viser, at der på biogasanlæg kan forekomme en del spild på grund af gaslækager. Biogasanlægget skal være så tæt som muligt for at begrænse udslip af biogas. Sikring af biogasanlægget mod udslip har betydning for anlæggets driftsøkonomi, men det har væsentligt større betydning for CO 2 -regnskabet. Driftskontrollen og miljøtilsynet skal derfor have fokus på at forebygge udslip. 23

24 3.7. Foranstaltninger ved virksomhedens ophør Når virksomheden ophører skal stedet efterlades i en tilfredsstillende tilstand, hvor der ikke er forureningsfare. Dette er omfattet af standardvilkår Egenkontrol Virksomheden vil udføre egenkontrollen i overensstemmelse med standardvilkårene for biogasanlæg, bortset fra vilkåret om præstationsmåling på lugtemission fra luftafkast. De anviste målinger skal efter vilkåret udføres én gang og derefter på tilsynsmyndighedens foranledning, dog maksimalt én gang hvert andet år. Virksomheden har på baggrund af miljøgodkendelsen, som blev meddelt i 2011, udført de krævede præstationsmålinger. Den del af standardvilkåret herom slettes, men vi bevarer resten af vilkåret, hvilket giver tilsynsmyndigheden mulighed for, om nødvendigt, at kræve dokumentation for lugtemissionen. Derudover skal dokumentationen for tæthedsprøvning af gyllerørsystemet indgå i driftsjournalen Restvand Virksomhedens restvand udgøres af overfladevand fra befæstede pladser, pladsvand fra plads til biomasse og vaskevand, der alle kan være forurenet med mindre mængder organisk stof og næringssalte. Restvandet ledes til opsamlingsbassin i marken. På vaskepladsen benyttes ikke vaskemidler og der foretages ikke undervognsvask, hvorfor der ikke vil være nævneværdige mængder olie eller miljøfremmede stoffer i restvandet Støj Kraftigt støjende maskiner såsom gasmotoren, gaskedlen, gasblæseren på gassystemet, samt dekantercentrifugen er placeret i bygninger, så der er ikke støjgener herfra. Biogasbygningen er udstyret med mekanisk ventilation. Ventilatorerne sidder på bygningens sydgavl. Det samlede støjniveau i de mest støjbelastede punkter i naboområderne er erfaringsmæssigt meget lavt, og det giver ikke anledning til gener. Da virksomheden ligger i det åbne land (støjvejledningens områdetype 8) fastsættes støjgrænserne efter en konkret vurdering af omgivelsernes anvendelse. Områdetype 6, sommerhusområde anvendes for sommerhusområdet ved kysten og områdetype 3, blandet bolig- og erhvervsområde anvendes for de omkringliggende helårsboliger. Vi vurderer at virksomheden uden yderligere tiltag kan overholde støjgrænserne Affald Virksomheden frembringer ikke væsentlige mængder affald og affald ophobes ikke på virksomheden. Afffaldstype EAK-kode Opbevaring Bortskaffelse Spildolie fra gasmotor Oliefiltre fra gasmotor liters tank placeret i lagerhallen nær biogashuset I lade sammen med oliefiltre fra husdyrbrugets maskiner. Ca liter pr år til Avista Genbrugsstationen 24

25 De nævnte affaldstyper er farligt affald og skal opbevares i tætte og mærkede beholdere, jævnfør standardvilkår herom Gener ved til- og frakørsel Anlægget modtager gylle fra tre nærliggende husdyrhold via rørledninger. Vegetabilsk biomasse tilkøres også fra egne marker. Tilkørsel af halm og udbringning af afgasset biomasse er sæsonpræget, men svarer i gennemsnit over året til mindre end to køretøjer pr. dag. Størstedelen heraf er dog traktortræk. På årsbasis tilkøres biomasseaffald og fiberfraktion i tankvogne og containere ca. 240 gange ad landevejen, eller mindre end én pr. dag. Disse transporter foretages med lukkede køretøjer. Derudover påregnes 440 transporter årligt med biomasse og halm. Vi vurderer, at til- og frakørsel ikke medfører væsentlige gener for de omkringboende Omlastning og påfyldning af køretøjer Standardvilkårene giver mulighed for at kræve omlastning i lukkede systemer eller andre foranstaltninger ved påfyldning af køretøjer. På grund af den betydelige afstand til de nærmeste naboer finder vi ikke, at der er behov for at kræve særlige foranstaltninger ved påfyldning af køretøjer Natura Foreløbig vurdering af påvirkningen af det internationale naturbeskyttelsesområde nr. 168 Natura 2000 Lynggård Biogas ligger lige ved siden af habitatområde H147 og fuglebeskyttelsesområde F84, der indgår i Natura 2000-område nr. 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund. Udbredelsen af habitatområdet ses i Figur 2. 25

26 Figur 2 Natura område nr. 168 Området er udpeget i og skal administreres efter bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bek. 408, 2007). Natura 2000-området er udpeget med henblik på opretholdelse af en gunstig bevaringstilstand for områdets bestande af ynglende fjordterne og havterne, og rastende knopsvane, sangsvane, troldand, blishøne, toppet skallesluger og stor skallesluger, samt de marine naturtyper: Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, Mudder- og sandflader blottet ved ebbe, Kystlaguner og strandsøer, Større lavvandede bugter og vige og Rev. Næstved Kommune, Faxe Kommune, Vordingborg Kommune og Naturstyrelsen Storstrøm har lavet en statslig handleplan Natura 2000-handleplan , Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund, november 2012 (ISBN nr.: ). Handleplanen sammenfatter beskyttelseshensynet for det marine område således: Området skal beskytte en lang række naturtyper og arter, og særligt naturtyper for kyster, skove og vandfugle. Alt i alt er det et af de Natura 2000-områder i Danmark, der er rigest på internationalt beskyttelseskrævende naturtyper og arter. Farvandene i området har veludviklede bevoksninger af ålegræs, som danner store og tætte bede. På arealer med mere stenet bund findes en rig rødalgeflora. De lavvandede kystnære farvande er internationalt vigtige som fødesøgningsområde for store flokke af bl.a. knopsvane, blishøne, hvinand, toppet skallesluger og stor skallesluger. Fåtallige og sårbare fuglearter som klyde, brushane, splitterne, fjordterne, 26

27 havterne og dværgterne udnytter lavvandede områder til fødesøgning og ubeboede øer og holme som yngleplads. Spættet sæl holder til på nogle stengrunde i Bøgestrømmen, men det er uvist, om den yngler der. Næringsstofbelastning betegnes som et stort problem i det marine område med udbredt vækst af trådalger og faldende dækning af ålegræs. Den overordnede målsætning for området er, at de marine områder skal have god vandkvalitet og et artsrigt dyre- og planteliv. For så vidt angår tilførslen af næringsstoffer henvises til reguleringen i Vandplanen. Ifølge bekendtgørelsens 7 kan miljøgodkendelsen kun meddeles hvis myndigheden vurderer, at godkendelsen, alene eller sammen med andre projekter, ikke kan påvirke Natura 2000-området væsentligt Opsamling af forurening fra anlægget for beskyttelse af Natura 2000-området Dræn fra området ved og omkring virksomheden afleder til vandløb, der har udløb til Bøgestrømmen i det sydøstlige hjørne af Jungshoved. I normal drift tilføres ikke forurenende stoffer til dræn og vandløb omkring virksomheden og således heller ikke til Natura området. De seneste år har der dog været to uheld på virksomheden, som via dræn og vandløb har tilført næringssalte og organisk stof til Natura 2000-området. Figur 3 Natura 2000 (skraveret område) samt dræn og vandløb Mængden af tungmetal og miljøfremmede stoffer i det afgassede produkt er så ubetydelig, at det ikke har haft betydning for Natura 2000-området, men de tilførte næringssalte bidrager til eutrofieringen, som ellers skal begrænses mest muligt af hensyn til udpegningsgrundlaget, idet gode iltforhold og god sigtdybde i kystvandet opnås ved begrænsning af eutrofieringen Opsamlingssystem Med henblik på at forhindre lejlighedsvise forureninger afskæres drænene i området ved biogasanlæggets gylletanke og opbevaringstanke til en ny 120 m 3 opsamlingstank, som placeres i marken øst for biogasanlægget. 27