Bilag 1: Tegningsmateriale

Transkript

1 Bilag 1: Tegningsmateriale

2

3 Bjerrevej Eksisterende husdyrbrug, Bjerrevej 116

4 Bilag 2: Procesforløb / Beregningsverifikation Procesforløb: Beregningsverifikation: Kunde: Sjoerd Ydema, Bjerrevej 116, Rødkærsbro Id nr Anlægsdel Stk A(m2) Tot A D(m) side(m) Tot høj(m) Uter (m) BrutV(m3) TotalV(m3) Regnov. Top Gasvol(m3) 4 Forbehandling Fortank/forlager til rågylle Rådnetank/Primærreaktor, stål. Høj, gastæt ,5 15,4 17, Rådnetank, betontank, gastæt ,0 6 6, Efterafgasningstank, betontank ,0 6 6, Lagertank, betontank, gastæt ,9 5 9, Intagetank/Blandetank, underjordisk betontank ,7 3,15 3, Opsamlings/Lagertank til regn/overfladevand fra befæstet 0 areal ,9 2, Efterafgas/sek. reaktor kuppel. + gaslager og blæser. Lav ,9 6 14, Motorcontainer Mixtank , Læssehal Opgraderingscont, anslået værdi 50m3 pr cont Øvrige anlæg(gasrenser, klimaskærm, støjskærm) Teknikhus Bygn med indfødningssys (luk del + overdæk) Glycerintank, ståltank beklædt som rådnetank Brovægt Rør, gas volumen udfra ø100mm rør ,57 22 Veje til biomasse transport Plansilo, befæstet areal uden tag, sider på 3-4 m Befæstet areal (m2) Samlet bebygget areal (m2) Bygningsvolumen (m3) Volumen under terræn Projektets arealbehov (m2) Gasvolumen (m3) Bebyggelsesprocent 25% Regnvandsvol ( læssehal, befæstet areal) (m3) 3.252,0 Methan mængde på anlæg - sikkerhed kg

5 Bilag 3: Beskrivelse af potentielle lugtkilder Biogasanlæg normal drift: Plansilo til energiafgrøder mm: Energiafgrøder og anden våd landbrugsbiomasse lagres ved ensilering i en plansilo. Transport af ensilage fra plansilo til foderblander finder sted med frontlæsser. Lagring foregår ved at afdække med plast. Udtag foregår fra mindre åbent område. Ved arbejdstids ophør afdækkes ensilagen igen. Gylle: Gylle pumpes ind fra kvægproduktionen på ejendommen. Der kan ske mindre oplag af gylle i fortanken / forlager umiddelbart inden det blandes med den øvrige biomasse i blandetanken / intagetanken. Når biomassen har passeret anlægget kan der ved lagertanken afhentes afgasset biomasse. Fast biomasse: Aflæsningen af lastbil med bagtip finder sted på følgende måde. Bilen bakker til på plansiloen. Bilen aflæsser den faste masse, som herefter bliver stakket i plansiloen. Biomassen indkøres til forbehandling for at blive hakket. Blandetanken: I blandetanken / intagetanken blandes den hakkede biomasse med gylle, hvorefter blandingen pumpes ind i rådnetanken / primær reaktoren. Dette kan give anledning til lugtemissioner. Rådnetank: I rådnetanken / primær reaktoren tilføres og opblandes den tilførte biomasse under jævnlig omrøring. Glycerin tilføres direkte til rådnetanken / primær reaktoren. Efterafgasningstank: Afgasset biomasse tilføres efterafgasningstanken / sekundær reaktor, hvor der vil der ske omrøring og efterafgasning. Efterafgasningstanken overdækkes med diffusionstæt plastmembran. Tanken tilsluttes gassystemet som opsamler gasser dannet ved efterafgasning. Der forventes derfor ingen emission af lugtstoffer fra efterafgasningstanken. Lagertank: Når biomassen er afgasset overføres denne til lagertankene. Disse tanke fungerer som opbevaringstanke for biomasse klar til udbringning på landbrugsjord. Disse lagertanke suppleres af 2 tanke på hhv. Vindumvej 13 (4.800 m 3 ) og Tostrupvej 74 (4.600 m 3 ), i alt m 3. Disse tanke etableres overdækkede. Gassystem Overtryksventiler: Biogasreaktorerne forsynes med overtryksventiler, der skal sikre mod forøget gastryk ved svigtende gasaftag. Overtryksventilerne på rådnetankene etableres med sideafkast, der sikrer, at eventuel skumdannelse og væske via lodret kanal ledes til efterlagertanken, hvorimod eventuelt gasudslip fra ventilerne vil udledes til atmosfæren. Overtryksventiler er sikkerhedskomponenter, som forventes at åbne sjældent - enkelte gange i anlæggets levetid (højt 1 gang om året) og i så fald med ganske få kubikmeter. Der foretages jævnlige eftersyn for at sikre funktionen af ventilerne.

6 Gasrensning: Gasrensning foregår som en biologisk proces, der især har til hensigt at udskille indeholdt svovlbrinte (H 2S), hvor bakterier omsætter svovlbrinten til ren svovl, der afsættes i det afgassede materiale. Processen foregår i efterafgasningstankene / sekundær reaktorer og giver ikke anledning til lugtemission. Den dannede svovl (der stammer fra biomassen) bringes med den afgassede gylle tilbage til jorden. Biogasanlægget - Mulighed for lugt ved ikke-normal drift Der kan forekomme lugt fra anlægget fra ikke-normale driftssituationer som: Rensning af tanke: Der vil være behov for rensning af fortank / forlager ca. 1 gang årligt. Dette skyldes at der med gyllen tilføres sand, som vil bundfælde i tanken. Tanken tømmes i normal drift, hvorefter den åbnes og ventileres og sand fjernes manuelt. Tanken vil være åben i ca. en arbejdsdag. Rensning af svovlrensefilter: Det forventes at svovl fjernes fra biogassen vha. biologisk filter. Dette filter består at fyldlegemer i en tank. Fyldlegemerne kan blive dækket af svovl. Dette renses af ved at åbne filteret og udtage fyldlegemerne, vaske dem (vand afledes til lagertank for afgasset gylle) og genplacere de afvaskede fyldlegemer i tanken igen. Dette vil tage ca. 1 arbejdsdag og vil maksimalt forekomme én gang pr. år, sandsynligvis sjældnere. Udslip af urenset biogas: Biogasanlæggets rådnetank/ primær reaktor er af sikkerhedsmæssige grunde forsynet med sikkerhedsventiler. Disse aktiveres ved højt tryk i rådnetanken. Dette vil normalt ikke forekomme, da for høj gasproduktion vil blive afbrændt i anlæggets fakkel og hermed ikke give anledning til gasudslip med lugt til følge. Det bør i Miljøgodkendelsen til anlægget indskærpes, at ved disse ikke-normale hændelser skal biogasanlæggets driftspersonale give besked til naboer til anlægget f.eks. vha. SMS som det kendes fra gyllesms.