6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE

Transkript

1 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE Rapport Oktober 2005

2 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre PERSONER UNDER INTEGRATIONSLOVEN Rapport Oktober 2005

3 Personer under Integrationsloven Side i 1. INDLEDNING Fremgangsmåde Læsevejledning SAMMENFATNING OVERORDNEDE BOSÆTNINGS- OG FLYTTEMØNSTRE Bosætningsmønster for personer under integrationsloven Flyttetendenser Hvor kommer tilflytterne fra? Tilflyttere til Kommune Tilflyttere til Odense Kommune Tilflyttere til s Kommune Tilflyttere til Aalborg Kommune Tilflyttere til Esbjerg Kommune Tilflyttere til Randers Kommune Sammenfatning af de overordnede flyttemønstre SAMMENLIGNING AF TILFLYTTERE, FRAFLYTTERE OG PERSONER DER IKKE ER FLYTTET TIL 6-BY KOMMUNERNE Sammenfatning PROFIL AF PERSONER UNDER INTEGRATIONSLOVEN Opholdstid i landet Socio-økonomisk karakteristik af personer under integrationsloven Sammenfatning METODE Personer under integrationsloven Flytninger Øvrige variable Sammenligning med analyser i og Odense kommuner TABELSAMLING Tabeller til kapitel Tabeller til kapitel Profil af samtlige tilflyttere til 6-by kommunerne... 39

4 Personer under Integrationsloven Side ii Profil af samtlige fraflyttere fra 6-by kommunerne Profil af personer under integrationsloven, der ikke har foretaget en flytning Tabeller til kapitel

5 Personer under Integrationsloven Side 1 1. INDLEDNING Siden vedtagelsen af Integrationsloven i 1999 er flygtninge og familiesammenførte, der får opholdstilladelse i Danmark, blevet fordelt blandt alle danske kommuner, blandt andet for at modvirke en stærk koncentration i de større byer. Efter den 3-årige integrationsperiode kan indvandrerne bosætte sig, hvor de vil i Danmark. NIRAS Konsulenterne har på vegne af 6-by samarbejdet (som består af s Kommune, Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune, Esbjerg Kommune og Randers Kommune) gennemført en registerbaseret analyse af flyttemønstrene blandt de personer, der siden 1999 er kommet til landet under integrationsloven. Formålet med analysen er: At tegne et billede af bosætnings- og flyttemønstrene At give en socio-økonomisk karakteristik af tilflyttere og fraflyttere til 6- byerne samt af de personer, der fortsat er bosat i deres oprindelige indvandringskommune. 1.1 Fremgangsmåde Da Udlændingestyrelsen i øjeblikket gennemfører en revision af det datagrundlag, der beskriver opholdsgrundlaget for alle indvandrere til Danmark, har vi været nødsaget til at estimere den rette population ud fra andet tilgængeligt datamateriale 1. Vi har benyttet en fremgangsmåde, der er foreslået af Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriet som den efter forholdene bedste løsning set i lyset af, at det præcise opholdsgrundlag ikke kendes. Indledningsvist har vi identificeret alle indvandrere til Danmark i perioden frem til Derefter er alle, der er indvandret til Danmark fra et EU- eller EØS-land frasorteret, idet disse ikke er inkluderet under integrationsloven. Af de tilbageværende er alle, der er indvandret og udvandret igen indenfor 1½ år, frasorteret. Dette sker for at sikre, at personer på studieophold og erhvervsdrivende også sorteres fra, idet disse heller ikke har ophold under integra- 1 Der henvises til det metodiske afsnit for den præcise fremgangsmåde.

6 Personer under Integrationsloven Side 2 tionsloven. For årene 2003 og 2004 kan dette kriterium ikke fuldt ud opfyldes, idet personer, der er kommet til landet efter , først har opholdt sig 1½ år i Danmark efter Da der ikke er tilgængeligt data efter , vil vi derfor fejlagtigt komme til at registrere personer på studieophold, som først udvandrer fra Danmark i løbet af Vi vurderer imidlertid, at dette blot giver en marginal usikkerhed i 2003, hvorimod tallene for 2004 skal tages med lidt større forbehold. Hvor det er nødvendigt, vil dette blive fremhævet i analysen. Det ligger derfor fast, at der ikke er tale om en nøjagtig beskrivelse af populationen, idet denne kun kan gennemføres, hvis indvandrernes konkrete opholdsgrundlag kendes. En sammenligning af vore data med analyser foretaget i og Odense peger dog på, at populationen tilnærmes med en stor grad af præcision. I det følgende har vi derfor valgt at benævne populationen som indvandrere under integrationsloven. 1.2 Læsevejledning Der ligger et meget stort datamateriale til grund for de resultater, der er præsenteret i analysen. For at sikre en læsevenlig og overskuelig rapport er der blot kommenteret på de overordnede tendenser. I sammenfatningen i kapitel 2 opsummeres de overordnede analyseresultater. I kapitel 3 præsenteres de overordnede bosætnings- og flyttemønstre blandt indvandrere under integrationsloven. Der ses blandt andet på til- og fraflytningen i 6-by kommunerne, og tilflytningsoplandet til hver af 6-by kommunerne præsenteres geografisk. I kapitel 4 sammenlignes tilflyttere, fraflyttere og personer, der ikke er flyttet fra deres oprindelige indvandringskommune. Sammenligningen baserer sig på en række socio-økonomiske indikatorer. I kapitel 5 beskrives den socio-økonomiske profil for indvandrere under integrationsloven. I kapitel 6 er den metodiske fremgangsmåde beskrevet. Kapitel 7 er en tabelsamling med en række mere detaljerede opgørelser for hver af 6-by kommunerne.

7 Personer under Integrationsloven Side 3 2. SAMMENFATNING Formålet med undersøgelsen er at belyse bosætnings- og flyttemønsteret for indvandrere under integrationsloven. Resultaterne peger på: At personer under integrationsloven i højere grad bosætter sig i 6-by kommunerne end i landets øvrige kommuner. Dette kommer til udtryk ved, at der er en overrepræsentation af personer under integrationsloven i 6-by kommunerne set i forhold til fordelingen af befolkningen som helhed. Der sker en skæv bevægelse til 6-by kommunerne af personer under integrationsloven. Dvs. at der er flere, der flytter til 6-by kommunerne, end der fraflytter disse byer. Denne tendens gør sig gældende for alle 6-by kommunerne med undtagelse af Randers. Særligt og Odense oplever en meget markant tilflytning. Fra 2002 og frem sker der en stigning i tilflytningen til 6-by kommunerne. Dette falder sammen med, at de første personer under integrationsloven færdiggør det treårige introduktionsprogram i 2002, hvorefter de frit kan bosætte sig. De overordnede bosætnings- og flyttemønstre peger altså på, at 6-by kommunerne på trods af integrationsloven fra 1999 oplever en markant tilflytning af indvandrere. Det ser blot ud til, at flyttetendensen er blevet fastfrosset i de første år, mens indvandrerne er under introduktionsprogrammet. Nettotilflytningen til 6-by kommunerne blandt indvandrere under integrationsloven er meget markant i sammenligning med tilflytningen blandt den øvrige del af befolkningen. Sammenligningen af tilflyttere, fraflyttere og personer, der fortsat er bosat i deres oprindelige indvandringskommune, peger på følgende: Der er en tendens til, at den gruppe, der fraflytter 6-by kommunerne, er mere ressourcestærk end den gruppe, der tilflytter 6-by kommunerne. Eksempelvis er fraflytterne overrepræsenterede i indkomstgrupperne over

8 Personer under Integrationsloven Side 4 kr., hvorimod de personer, der ikke er flyttet, er overrepræsenterede i gruppen uden eller med en negativ indtægt. Flytningen mellem kommunerne er således med til at belaste økonomien for 6-by kommunerne. Sammenlignet med personer, der er til- eller fraflyttet 6-by kommunerne, er personer, der ikke flytter, de mest ressourcesvage. Analyse peger endvidere på: At fraflytterne fra 6-byerne i højere grad er lønmodtagere end fraflytterne fra det øvrige Danmark. Ligeledes er tilflytterne til 6-by kommunerne i højere grad på offentlig forsørgelse end tilflytterne til det øvrige Danmark. Der er en overrepræsentation af kvinder blandt gruppen af personer, der ikke er flyttet fra deres oprindelige indvandringskommune. Den socioøkonomiske profil af de personer, der er bosiddende i henholdsvis 6- by kommunerne og i det øvrige Danmark pr. 1. januar 2005, peger overordnet ikke på de store forskelle. Resultaterne peger dog på, at personer under integrationsloven bosiddende i de største byer har opholdt sig længere tid i Danmark end gruppen i det øvrige Danmark som helhed. Og at indkomstniveauet blandt indvandrere i 6-by kommunerne generelt er lavere end i det øvrige Danmark.

9 Personer under Integrationsloven Side 5 3. OVERORDNEDE BOSÆTNINGS- OG FLYTTEMØNSTRE I det følgende afsnit beskriver vi det overordnede bosætningsmønster for indvandrere under integrationsloven. Derefter analyserer vi de overordnede flyttetendenser til og fra 6-by kommunerne, og endelig analyseres tilflytningen til hver af 6-by kommunerne. 3.1 Bosætningsmønster for personer under integrationsloven I tabel 3.1 nedenfor fremgår antallet af personer under integrationsloven bosat i 6-by kommunerne og det øvrige Danmark. Antallet er opgjort pr. 1. januar året efter, at personen er kommet til landet. Den første angivelse i år 2000 dækker således over alle de personer under integrationsloven, der er kommet til landet i løbet af Som det fremgår, er antallet af personer under integrationsloven jævnt stigende over hele perioden. Dette følger naturligt af, at der i vores opgørelse ikke tages personer ud af populationen. Tallene dækker således over de personer, der er omfattet eller har været omfattet af introduktionsprogrammet under integrationsloven. I det følgende vil betegnelsen personer under integrationsloven dække over såvel de personer, der er omfattet af introduktionsprogrammet, som de personer, der har været omfattet af introduktionsprogrammet. Tabel 3.1 viser også 6-by kommunernes andele af det samlede antal personer under integrationsloven i. Pr. 1. januar 2000 boede samlet set ca. 37 % af alle indvandrere under integrationsloven i en af 6-by kommunerne, mens ca. 63 % boede i det øvrige Danmark. Hvis man ser på udviklingen over tid, er tendensen i alle 6-by kommunerne stort set den samme. I perioden sker der således et fald i de seks byers andele af personer under integrationsloven, og den 1. januar 2002 bor ca. 29 % af alle indvandrere under integrationsloven i en af 6-by kommunerne, mens ca. 71 % bor i det øvrige Danmark. Efter tre år på introduktionsprogrammet er de først ankomne indvandrere ikke længere begrænset i deres flyttemuligheder, hvilket falder sammen med, at tendensen i 6-by kommunerne vender. Under forudsætning af at visitationsmønstret

10 Personer under Integrationsloven Side 6 ikke ændrer sig, betyder dette, at de store byer modtager et nettooverskud af de personer, der har færdiggjort introduktionsprogrammet. I alt bor ca. 32 % af alle indvandrere under integrationsloven i en af 6-by kommunerne pr. 1. januar Som tidligere nævnt er der i vores datamateriale en tendens til en overestimering af antallet af personer under integrationsloven for 2004 og Dette vurderes dog ikke at være så markant, at det kan forklare tendensen til øget koncentration i 6-by kommunerne. Tabel 3.1: Opholdskommune pr. 1. januar for personer under integrationsloven. Odense Aalborg Esbjerg Randers I alt 6-byer Øvrig DK I alt hele landet Absolutte tal Relativ fordeling ,8 19,9 4,0 3,6 1,6 0,6 36,5 63, ,9 17,9 3,7 3,3 1,0 0,7 32,5 67, ,2 15,5 3,2 3,1 0,9 0,8 28,7 71, ,3 15,2 3,3 2,9 1,0 0,9 28,6 71, ,5 15,4 3,8 3,1 1,1 0,9 29,8 70, ,5 16,2 4,3 3,1 1,3 0,9 32,3 67,8 At visse af procenttallene ikke summerer til præcist skyldes afrunding. I tabel 3.2 nedenfor er fordelingen af den øvrige del af befolkningen mellem 6- by kommunerne og det øvrige Danmark beskrevet. Som det fremgår, bor ca. 24 % af den danske befolkning i en af 6-by kommunerne, mens ca. 76 % bor i den øvrige del af Danmark. En sammenligning af tabel 3.1 og tabel 3.2 peger dermed på, at indvandrere under integrationsloven er overrepræsenteret med ca. 8 procentpoint i 6-by kommunerne, mens de er tilsvarende underrepræsenteret i den øvrige del af landet.

11 Personer under Integrationsloven Side 7 Tabel 3.2: Bopælskommune pr. 1. januar, hele befolkningen (ekskl. personer under integrationsloven). Relative fordelinger. Odense Aalborg Esbjerg Randers I alt 6-byer Øvrig DK I alt ,3 9,3 3,4 3,0 1,6 1,2 23,8 76, ,4 9,3 3,4 3,0 1,5 1,2 23,8 76, ,4 9,3 3,4 3,0 1,5 1,2 23,8 76, ,4 9,3 3,4 3,0 1,5 1,2 23,8 76, ,4 9,2 3,4 3,0 1,5 1,2 23,7 76, ,4 9,2 3,4 3,0 1,5 1,2 23,7 76,3 At visse af procenttallene ikke summerer til præcist skyldes afrunding. Tabel 3.2 peger endvidere på, at de seks største byers relative størrelse er fuldstændig stabil over perioden. Den tendens der fremgår af tabel 3.1, er dermed ikke blot et udtryk for at 6-byerne generelt er blevet større. 3.2 Flyttetendenser Den overordnede udvikling i fordelingen af indvandrere under integrationsloven mellem 6-by kommunerne og det øvrige Danmark kan blandt andet tilskrives de frivillige flytninger. I tabel 3.3 er nettotilflytningen 2 til 6-by kommunerne angivet opgjort år for år. Antallet af flytninger til og fra kommunerne er opgjort for hvert enkelt år. Hvis en person er flyttet mere end én gang inden for et år, er der udelukkende medregnet den seneste flytning. 2 Der henvises til tabelsamlingen for de specificerede tal for til- og fraflytning.

12 Personer under Integrationsloven Side 8 Tabel 3.3: Nettotilflytning, antal personer under integrationsloven* Odense Aalborg Esbjerg Randers I alt 6-byer Øvrig DK *Beregnet som tilflytning fratrukket fraflytning Det fremgår, at der stort set i hele perioden flytter flere personer under integrationsloven til 6-by kommunerne, end der flytter fra 6-by kommunerne. De første tre år er tendensen relativt moderat, og der er i enkelte tilfælde også flere fraflyttere end tilflyttere. Efter de første tre år bliver tendensen mere udtalt, og især de tre største kommuner oplever en kraftig nettotilflytning. Randers er den eneste af 6-by kommunerne, der falder uden for det generelle billede, mens er den af 6-by kommunerne, der har den største nettotilflytning. Da der er tale om store kommuner, er det relevant at opstille et mål, der giver mulighed for at sammenligne på tværs, idet 100 tilflyttere til Esbjerg relativt set kan være mere end 500 tilflyttere til. I tabel 3.4 nedenfor er antallet af tilflyttere pr. 10 fraflyttere opgjort år for år. På denne led kan man sammenligne kommunerne på tværs, idet en stor befolkningsgruppe alt andet lige også vil medføre et tilsvarende større absolut antal flytninger. Tabel 3.4: Tilflyttere pr. 10 fraflyttere, personer under integrationsloven ,1 15,2 13,8 6,5 46,7 40,0 8, ,6 12,4 20,3 10,3 4,7 32,5 9, ,0 9,7 14,4 7,1 8,3 22,9 9, ,4 13,6 23,5 9,7 18,1 12,9 8, ,5 14,5 53,1 12,6 15,2 8,0 7, ,9 14,3 41,0 22,0 18,5 8,4 7,4 Beregnet som tilflytning (Tabel 7.2) / (Fraflytning (Tabel 7.3) / 10)

13 Personer under Integrationsloven Side 9 Som det fremgår af ovenstående tabel, har alle 6-by kommunerne på nær Randers en markant nettotilflytning af personer under integrationsloven i perioden 2001 til Tallene peger ydermere på, at der er tale om en nettotilflytning, der tiltager over tid, hvilket skal ses i lyset af, at der gradvist er flere indvandrere under integrationsloven, der får mulighed for at flytte som følge af, at deres introduktionsperiode udløber. Hvis dette er tilfældet, må man forvente, at antallet af tilflyttere vil stabilisere sig i et af de kommende år, efterhånden som antallet af personer, der afslutter introduktionsprogrammet, finder sit naturlige niveau. Her gælder det dog også, at antallet af indvandrere under integrationsloven er overestimeret i 2003 og 2004, hvorfor tilflytningen muligvis allerede har stabiliseret sig. En ulempe ved det ovenfor anvendte mål er, at det er meget følsomt overfor små populationer. I tabel 3.5 nedenfor har vi derfor opgjort antal tilflyttere pr. 10 fraflyttere for hele perioden Tabel 3.5: Samlet antal tilflyttere pr. 10 fraflyttere for hele perioden ,7 13,3 33,8 12,7 15,1 10,6 8,0 Samlet antal tilflyttere pr. 10 fraflyttere er beregnet ved at summere antallet af tilflytninger og fraflytninger for de enkelte år. Tallet er derefter beregnet som samlet tilflytning / ((samlet fraflytning) / 10). Tabel 3.5 viser, at der er tale om en meget markant tilflytning til 6-by kommunerne set over hele perioden. Således har og Odense kommuner modtaget godt 30 tilflyttere hver gang 10 personer er fraflyttet kommunerne. Hvis man ser på s, Aalborg og Esbjerg kommuner er der tilsvarende godt 13 tilflyttere per 10 fraflyttere. Flyttetendenserne til og fra og Odense kommuner kan i denne periode beskrives som meget markante, hvor de i de øvrige kommuner blot er markante. At flyttemønstrene for indvandrere under integrationsloven er markante, viser sig, når man sammenligner disse med flyttemønstrene for den øvrige del af befolkningen. Dette er anført i tabel 3.6 og 3.7 nedenfor.

14 Personer under Integrationsloven Side ,3 10,8 10,0 10,1 9,3 9,9 9, ,8 10,4 9,4 10,7 8,9 10,4 9, ,6 10,1 9,9 10,9 9,1 10,2 9, ,9 9,7 10,8 10,8 9,4 10,0 9, ,9 9,6 10,6 10,7 10,0 9,8 10, ,0 9,5 10,4 10,5 9,0 11,0 10,1 Tabel 3.7: Samlet antal tilflyttere pr. 10 fraflyttere, hele befolkningen ekskl. personer under integrationsloven for perioden Tabel 3.6: Tilflyttere pr. 10 fraflyttere, hele befolkningen ekskl. personer under integrationsloven ,6 10,0 10,2 10,6 9,3 10,2 9,9 Som det fremgår, oplever ingen af kommunerne så markante forskelle i til- og fraflytning for den øvrige del af befolkningen, som det er tilfælde for indvandrere under integrationsloven. Der er derfor ikke grund til at tro, at flyttemønsteret for indvandrere under integrationsloven blot afspejler en tendens blandt den øvrige del af befolkningen. En anden måde at anskue flyttemønsteret på er ved at se på, hvor mange af de personer, der er indvandret til en bestemt kommune, der også fortsat er bosat i den pågældende kommune. I tabel 3.8 nedenfor er bopælskommune pr. 1. januar 2005 for indvandrere under integrationsloven analyseret i forhold til indvandringskommunen. Tabellen viser indvandrere under integrationsloven, der er bosiddende i de pågældende kommuner pr. 1. januar Personer, der har boet i Danmark på et tidligere tidspunkt, men ikke længere gør det pr. 1. januar 2005, indgår således ikke i tabellen. Indvandringskommunen er opgjort som bopælskommunen 1. januar året efter, en person er indrejst i landet

15 Personer under Integrationsloven Side 11 Tabel 3.8: Indvandringskommune i forhold til bopælskommune pr. 1. januar 2005 Bopælskommune pr. 1. januar 2005 Odense Aalborg Esbjerg Randers Øvrig DK Total Absolutte tal Indvandringskommune Odense Aalborg Esbjerg Randers Øvrig DK Total Relative tal 66,0 0,4 0,4 0,4 0,3 0,4 0,4 4,6 Indvandringskommune 0,5 80,0 0,8 0,2 0,6 0,6 2,9 15,1 Odense 0,3 0,4 63,6 0,2 1,8 0,4 0,2 3,0 Aalborg 1,1 0,5 0,3 83,8 0,4 0,0 0,2 3,0 Esbjerg 0,2 0,2 0,3 0,2 75,0 0,2 0,2 1,2 Randers 1,5 0,0 0,0 0,0 0,1 82,4 0,1 0,9 Øvrig DK 30,5 18,4 34,6 15,2 21,8 15,9 96,0 72,3 (3.420) (8.649) (2.296) (1.667) (703) (472) (35.992) (53.199) Note: Nogle indvandringer er først blevet registreret året efter, at indvandringen har fundet sted. I disse tilfælde kan indvandringskommunen ikke fastslås med sikkerhed, da bopælskommunen er registreret første gang året efter indvandringen. Disse personer er udeladt af analysen, hvilket også er årsagen til, at N for de enkelte kommuner afviger en anelse fra tallene i tabel 3.1. Tabel 3.8 viser, at procentdelen af indvandrere under integrationsloven, der ikke er indvandret til den nuværende bopælskommune, ligger mellem 15,9 % og 34,6 % for 6-by kommunerne. Dette kan både skyldes en relativt stor fraflytning af de personer, der er indvandret til 6-by kommunerne, eller en relativt stor tilflytning af personer, der er indvandret til en kommune i det øvrige Danmark. De øvrige resultater indikerer, at det er det sidste, der er tilfældet. Som det fremgår, er eksempelvis 66 % af de indvandrere under integrationsloven, der er bosat i 1. januar 2005, også indvandret til Kommune i perioden , hvorimod 30 % af dem, der bor i Kommune, er indvandret til en kommune i det øvrige Danmark. Resultaterne peger på, at der sker

16 Personer under Integrationsloven Side 12 en relativt stor tilflytning fra det øvrige Danmark til 6-by kommunerne. På samme led sker der naturligvis også en fraflytning fra 6-by kommunerne til det øvrige Danmark, eksempelvis kan man se, at knap 3 % af de indvandrere, der bor i det øvrige Danmark pr. 1. januar 2005, oprindeligt er indvandret til s Kommune. Det ovennævnte mønster rejser spørgsmål om, hvorvidt målsætningen om en mindre koncentration i de store kommuner kan imødekommes. For at belyse dette spørgsmål viser tabel 3.9 fordelingen af personer under integrationsloven der er indvandret til Danmark i perioden sat i forhold til den geografiske fordeling pr. 1. januar Tabellen viser, at ca. 72 % af alle indvandrere under integrationsloven oprindeligt er indvandret til det øvrige Danmark, mens det til gengæld blot er godt 67 % af alle indvandrere, der pr. 1. januar 2005 også er bosat i det øvrige Danmark. Dette afspejler altså en tydelig tendens til, at indvandrere under integrationsloven flytter fra det øvrige Danmark og til en af 6-by kommunerne. Tabel 3.9: Personer under integrationsloven indvandret til Danmark i perioden i forhold til fordelingen pr. 1. januar 2005 i Danmark. Relative fordelinger (absolutte tal i parentes). Odense Aalborg Esbjerg Randers I alt 6-byer Øvrig DK Andel af personer under integrationsloven indvandret til Danmark i perioden ,6 (2.448) 15,1 (8.011) 3,0 (1.595) 3,0 (1.578) 1,2 (633) 0,9 (468) 27,8 (14.733) 72,3 (38.466) (53.199) Fordeling af personer under integrationsloven pr. 1. januar ,4 (3.420) 16,3 (8.649) 4,3 (2.296) 3,1 (1.667) 1,3 (703) 0,9 (472) 32,3 (17.207) 67,7 (35.992) (53.199) 3.3 Hvor kommer tilflytterne fra? I det følgende er der foretaget en geografisk analyse af, hvilke kommuner tilflytterne til 6-by kommunerne kommer fra. Hver af 6-by kommunernes opland er kort beskrevet i det følgende.

17 Personer under Integrationsloven Side Tilflyttere til Kommune På kortet nedenfor er markeret, hvilke kommuner tilflytterne til Kommune er fraflyttet. Kortet viser antallet af personer under integrationsloven pr indbyggere i fraflytningskommunen, der er tilflyttet Kommune. Det fremgår, at der i den nærmeste region omkring er en kraftig tilflytning til. Samtidig er det dog interessant, at Kommune tilsyneladende har flest tilflyttere fra Jylland, hvorimod der ikke er en særligt markant tilflytning til fra kommuner på Fyn og Sjælland.

18 Personer under Integrationsloven Side 14 Antal personer under integrationsloven der er flyttet til pr indbyggere 0,00-0,00 : (129) 0,01-2,99 : (70) 3,00-5,99 : (21) 6,00-8,99 : (13) 9,00-11,99 : (11) 12,00-48,28 : (27) Hirtshals Sindal Skagen Frederikshavn Hasle Rønne Christiansø Allinge-Gudhjem Åkirkeby Neksø Løkken-Vrå Hjørring Sæby Pandrup Brønderslev Læsø Dronninglund Åbybro Hanstholm Fjerritslev Brovst Hals Hørsholm Aalborg Allerød Thisted Nibe Birkerød Løgstør Sejlflod Farum Søllerød Års Morsø Sydthy Farsø Sundsøre Sallingsund Ålestrup Thyborøn-Harboør Thyholm Lemvig Struer Holstebro Ulfborg-Wemb Trehøje Ringkøbing Videbæk Spøttrup Møldrup Skive Støvring Skørping Hadsund Arden Nørager Mariager Hobro Nørhald Purhus Rougsø Tjele Randers Vinderup Fjends Viborg Sønderhald Bjerringbro Langå Hvorslev Hadsten Rosenholm Avlum-Haderup Karup Kjellerup Hinnerup Hammel Gjern Silkeborg Ikast Galten Herning Ry Hørning Them Nørre Djurs Midtdjurs Grenå Rønde Ebeltoft Lyngby-Tårnbæk Værløse Gentofte Gladsaxe Ledøje-Smørum Herlev Ballerup Glostrup Albertslund Frederiksberg Rødovre Høje Tåstrup Brøndby Hvidovre Vallensbæk Ishøj Tårnby Dragør Greve Græsted-Gilleleje Helsingør Helsinge Holmsland Egvad Skjern Åskov Brande Nørre Snede Give Brædstrup Tørring-Uldum Skanderborg Gedved Horsens Odder Samsø Hundested Fredensborg-Humlebæk Frederiksværk Hillerød Nykøbing-Rørvig Karlebo Skævinge Trundholm Jægerspris Slangerup Frederikssund Stenløse Dragsholm Ølstykke Blåbjerg Ølgod Grindsted Jelling Vejle Hedensted Juelsminde Kalundborg Bjergsted Holbæk Svinninge Skibby Bramsnæs Gundsø Blåvandshuk Varde Esbjerg Billund Helle Brørup Holsted Vejen Bramming Egtved Lunderskov Børkop Fredericia Middelfart Kolding Nørre Åby Bogense Otterup Søndersø Munkebo Kerteminde Roskilde Tornved Jernløse Hvidebæk Lejre Hvalsø Tølløse Høng Ramsø Gørlev Dianalund Solrød Stenlille Skovbo Ringsted Køge Slagelse Sorø Fanø Ribe Rødding Gram Vamdrup Christiansfeld Vojens Haderslev Ejby Vissenbjerg Odense Årup Langeskov Nyborg Ullerslev Tommerup Årslev Glamsbjerg Assens Ørbæk Broby Ringe Hårby Ryslinge Korsør Hashøj Skælskør Vallø Suså Haslev Stevns Fuglebjerg Rønnede Holmegård Fakse Næstved Fladså Skærbæk Nørre Rangstrup Fåborg Egebjerg Gudme Præstø Bredebro Løgumkloster Rødekro Åbenrå Nordborg Svendborg Tranekær Vordingborg Langebæk Højer Tønder Tinglev Sundeved Augustenborg Lundtoft Gråsten Sønderborg Sydals Rudkøbing Ravnsborg Nørre Alslev Møn Bov Broager Ærøskøbing Marstal Sydlangeland Nakskov Højreby Maribo Rudbjerg Sakskøbing Nykøbing Falster Stubbekøbing Rødby Holeby Nysted Sydfalster Beregnet ud fra antallet af personer under integrationsloven der, fra den pågældende kommune, er flyttet til. Dette tal er delt med kommunens indbyggertal og derefter ganget med

19 Personer under Integrationsloven Side Tilflyttere til Odense Kommune Som det fremgår af kortet nedenfor, har Odense Kommune et væsentligt mindre tilflytningsopland end Kommune, idet det specielt er kommunerne på Fyn, der leverer tilflyttere til Odense Kommune. Der er dog samtidig en del tilflyttere fra jyske kommuner. Det er ligeledes interessant, at de kommuner, der ligger nærmest, stort set ikke leverer tilflyttere til Odense. Antal personer under integrationsloven der er flyttet til Odense pr indbyggere 0,00-0,00 : (146) 0,01-2,99 : (73) 3,00-5,99 : (13) 6,00-8,99 : (15) 9,00-11,99 : (5) 12,00-91,86 : (19) Hirtshals Sindal Skagen Frederikshavn Hasle Rønne Christiansø Allinge-Gudhjem Åkirkeby Neksø Løkken-Vrå Hjørring Sæby Pandrup Brønderslev Læsø Dronninglund Åbybro Hanstholm Fjerritslev Brovst Hals Hørsholm Aalborg Allerød Thisted Nibe Birkerød Løgstør Sejlflod Farum Søllerød Års Morsø Sydthy Farsø Sundsøre Sallingsund Ålestrup Thyborøn-Harboør Thyholm Lemvig Struer Holstebro Ulfborg-Wemb Trehøje Ringkøbing Videbæk Spøttrup Møldrup Skive Støvring Skørping Hadsund Arden Nørager Mariager Hobro Nørhald Purhus Rougsø Tjele Randers Vinderup Fjends Viborg Sønderhald Bjerringbro Langå Hvorslev Hadsten Rosenholm Avlum-Haderup Karup Kjellerup Hinnerup Hammel Gjern Silkeborg Ikast Galten Herning Ry Hørning Them Nørre Djurs Midtdjurs Grenå Rønde Ebeltoft Lyngby-Tårnbæk Værløse Gentofte Gladsaxe Ledøje-Smørum Herlev Ballerup Glostrup Albertslund Frederiksberg Rødovre Høje Tåstrup Brøndby Hvidovre Vallensbæk Ishøj Tårnby Dragør Greve Græsted-Gilleleje Helsingør Helsinge Holmsland Egvad Skjern Åskov Brande Nørre Snede Give Brædstrup Tørring-Uldum Skanderborg Gedved Horsens Odder Samsø Hundested Fredensborg-Humlebæk Frederiksværk Hillerød Nykøbing-Rørvig Karlebo Skævinge Trundholm Jægerspris Slangerup Frederikssund Stenløse Dragsholm Ølstykke Blåbjerg Ølgod Grindsted Jelling Vejle Hedensted Juelsminde Kalundborg Bjergsted Holbæk Svinninge Skibby Bramsnæs Gundsø Blåvandshuk Varde Esbjerg Billund Helle Brørup Holsted Vejen Bramming Egtved Lunderskov Børkop Fredericia Middelfart Kolding Nørre Åby Bogense Otterup Søndersø Munkebo Kerteminde Roskilde Tornved Jernløse Hvidebæk Lejre Hvalsø Tølløse Høng Ramsø Gørlev Dianalund Solrød Stenlille Skovbo Ringsted Køge Slagelse Sorø Fanø Ribe Rødding Gram Vamdrup Christiansfeld Vojens Haderslev Ejby Vissenbjerg Odense Årup Langeskov Nyborg Ullerslev Tommerup Årslev Glamsbjerg Assens Ørbæk Broby Ringe Hårby Ryslinge Korsør Hashøj Skælskør Vallø Suså Haslev Stevns Fuglebjerg Rønnede Holmegård Fakse Næstved Fladså Skærbæk Nørre Rangstrup Fåborg Egebjerg Gudme Præstø Bredebro Løgumkloster Rødekro Åbenrå Nordborg Svendborg Tranekær Vordingborg Langebæk Højer Tønder Tinglev Sundeved Augustenborg Lundtoft Gråsten Sønderborg Sydals Rudkøbing Ravnsborg Nørre Alslev Møn Bov Broager Ærøskøbing Marstal Sydlangeland Nakskov Højreby Maribo Rudbjerg Sakskøbing Nykøbing Falster Stubbekøbing Rødby Holeby Nysted Sydfalster Beregnet ud fra antallet af personer under integrationsloven der, fra den pågældende kommune, er flyttet til Odense. Dette tal er delt med kommunens indbyggertal og derefter ganget med

20 Personer under Integrationsloven Side Tilflyttere til s Kommune s Kommune oplever den mest markante tilflytning fra oplandskommuner omkring. Der er dog en tendens til, at tilflytningen til sker fra hele landet. Antal personer under integrationsloven der er flyttet til pr indbyggere 0,00-0,00 : (53) 0,01-2,99 : (100) 3,00-5,99 : (58) 6,00-8,99 : (23) 9,00-11,99 : (11) 12,00-30,44 : (26) Løkken-Vrå Hirtshals Hjørring Sindal Skagen Frederikshavn Hasle Rønne Christiansø Allinge-Gudhjem Åkirkeby Neksø Sæby Pandrup Brønderslev Læsø Dronninglund Åbybro Hanstholm Fjerritslev Brovst Hals Hørsholm Aalborg Allerød Thisted Nibe Birkerød Løgstør Sejlflod Farum Søllerød Års Morsø Sydthy Farsø Sundsøre Sallingsund Ålestrup Thyborøn-Harboør Thyholm Lemvig Struer Holstebro Ulfborg-Wemb Trehøje Ringkøbing Videbæk Spøttrup Møldrup Skive Støvring Skørping Hadsund Arden Nørager Mariager Hobro Nørhald Purhus Rougsø Tjele Randers Vinderup Fjends Viborg Sønderhald Bjerringbro Langå Hvorslev Hadsten Rosenholm Avlum-Haderup Karup Kjellerup Hinnerup Hammel Gjern Silkeborg Ikast Galten Herning Ry Hørning Them Nørre Djurs Midtdjurs Grenå Rønde Ebeltoft Lyngby-Tårnbæk Værløse Gentofte Gladsaxe Ledøje-Smørum Herlev Ballerup Glostrup Albertslund Frederiksberg Rødovre Høje Tåstrup Brøndby Hvidovre Vallensbæk Ishøj Tårnby Dragør Greve Græsted-Gilleleje Helsingør Helsinge Holmsland Egvad Skjern Åskov Brande Nørre Snede Give Brædstrup Tørring-Uldum Skanderborg Gedved Horsens Odder Samsø Hundested Fredensborg-Humlebæk Frederiksværk Hillerød Nykøbing-Rørvig Karlebo Skævinge Trundholm Jægerspris Slangerup Frederikssund Stenløse Dragsholm Ølstykke Blåbjerg Ølgod Grindsted Jelling Vejle Hedensted Juelsminde Kalundborg Bjergsted Holbæk Svinninge Skibby Bramsnæs Gundsø Blåvandshuk Varde Esbjerg Billund Helle Brørup Holsted Vejen Bramming Egtved Lunderskov Børkop Fredericia Middelfart Kolding Nørre Åby Bogense Otterup Søndersø Munkebo Kerteminde Roskilde Tornved Jernløse Hvidebæk Lejre Hvalsø Tølløse Høng Ramsø Gørlev Dianalund Solrød Stenlille Skovbo Ringsted Køge Slagelse Sorø Fanø Ribe Rødding Gram Vamdrup Christiansfeld Vojens Haderslev Ejby Vissenbjerg Odense Årup Langeskov Nyborg Ullerslev Tommerup Årslev Glamsbjerg Assens Ørbæk Broby Ringe Hårby Ryslinge Korsør Hashøj Skælskør Vallø Suså Haslev Stevns Fuglebjerg Rønnede Holmegård Fakse Næstved Fladså Skærbæk Nørre Rangstrup Fåborg Egebjerg Gudme Præstø Bredebro Løgumkloster Rødekro Åbenrå Nordborg Svendborg Tranekær Vordingborg Langebæk Højer Tønder Tinglev Sundeved Augustenborg Lundtoft Gråsten Sønderborg Sydals Rudkøbing Ravnsborg Nørre Alslev Møn Bov Broager Ærøskøbing Marstal Sydlangeland Nakskov Højreby Maribo Rudbjerg Sakskøbing Nykøbing Falster Stubbekøbing Rødby Holeby Nysted Sydfalster Beregnet ud fra antallet af personer under integrationsloven der, fra den pågældende kommune, er flyttet til. Dette tal er delt med kommunens indbyggertal og derefter ganget med

21 Personer under Integrationsloven Side Tilflyttere til Aalborg Kommune Tilflytterne Aalborg Kommune kommer primært fra de kommuner, der grænser op til Aalborg Kommune, samt den øvrige del af Nordjylland. Der er således tale om en regional tilflytning, hvis man sammenligner med og, hvor tilflytningen i højere grad er fra hele landet. Antal personer under integrationsloven der er flyttet til Aalborg pr indbyggere 0,00-0,00 : (197) 0,01-2,99 : (55) 3,00-5,99 : (7) 6,00-8,99 : (3) 9,00-11,99 : (2) 12,00-26,38 : (7) Hirtshals Sindal Skagen Frederikshavn Hasle Rønne Christiansø Allinge-Gudhjem Åkirkeby Neksø Løkken-Vrå Hjørring Sæby Pandrup Brønderslev Læsø Dronninglund Åbybro Hanstholm Fjerritslev Brovst Hals Hørsholm Aalborg Allerød Thisted Nibe Birkerød Løgstør Sejlflod Farum Søllerød Års Morsø Sydthy Farsø Sundsøre Sallingsund Ålestrup Thyborøn-Harboør Thyholm Lemvig Struer Holstebro Ulfborg-Wemb Trehøje Ringkøbing Videbæk Spøttrup Møldrup Skive Støvring Skørping Hadsund Arden Nørager Mariager Hobro Nørhald Purhus Rougsø Tjele Randers Vinderup Fjends Viborg Sønderhald Bjerringbro Langå Hvorslev Hadsten Rosenholm Avlum-Haderup Karup Kjellerup Hinnerup Hammel Gjern Silkeborg Ikast Galten Herning Ry Hørning Them Nørre Djurs Midtdjurs Grenå Rønde Ebeltoft Lyngby-Tårnbæk Værløse Gentofte Gladsaxe Ledøje-Smørum Herlev Ballerup Glostrup Albertslund Frederiksberg Rødovre Høje Tåstrup Brøndby Hvidovre Vallensbæk Ishøj Tårnby Dragør Greve Græsted-Gilleleje Helsingør Helsinge Holmsland Egvad Skjern Åskov Brande Nørre Snede Give Brædstrup Tørring-Uldum Skanderborg Gedved Horsens Odder Samsø Hundested Fredensborg-Humlebæk Frederiksværk Hillerød Nykøbing-Rørvig Karlebo Skævinge Trundholm Jægerspris Slangerup Frederikssund Stenløse Dragsholm Ølstykke Blåbjerg Ølgod Grindsted Jelling Vejle Hedensted Juelsminde Kalundborg Bjergsted Holbæk Svinninge Skibby Bramsnæs Gundsø Blåvandshuk Varde Esbjerg Billund Helle Brørup Holsted Vejen Bramming Egtved Lunderskov Børkop Fredericia Middelfart Kolding Nørre Åby Bogense Otterup Søndersø Munkebo Kerteminde Roskilde Tornved Jernløse Hvidebæk Lejre Hvalsø Tølløse Høng Ramsø Gørlev Dianalund Solrød Stenlille Skovbo Ringsted Køge Slagelse Sorø Fanø Ribe Rødding Gram Vamdrup Christiansfeld Vojens Haderslev Ejby Vissenbjerg Odense Årup Langeskov Nyborg Ullerslev Tommerup Årslev Glamsbjerg Assens Ørbæk Broby Ringe Hårby Ryslinge Korsør Hashøj Skælskør Vallø Suså Haslev Stevns Fuglebjerg Rønnede Holmegård Fakse Næstved Fladså Skærbæk Nørre Rangstrup Fåborg Egebjerg Gudme Præstø Bredebro Løgumkloster Rødekro Åbenrå Nordborg Svendborg Tranekær Vordingborg Langebæk Højer Tønder Tinglev Sundeved Augustenborg Lundtoft Gråsten Sønderborg Sydals Rudkøbing Ravnsborg Nørre Alslev Møn Bov Broager Ærøskøbing Marstal Sydlangeland Nakskov Højreby Maribo Rudbjerg Sakskøbing Nykøbing Falster Stubbekøbing Rødby Holeby Nysted Sydfalster Beregnet ud fra antallet af personer under integrationsloven der, fra den pågældende kommune, er flyttet til Aalborg. Dette tal er delt med kommunens indbyggertal og derefter ganget med

22 Personer under Integrationsloven Side Tilflyttere til Esbjerg Kommune Tilflytningen til Esbjerg Kommune kommer primært fra Vestjylland. Tilflytterne kommer således hovedsageligt fra de tilgrænsende kommuner. For Esbjerg gælder ligeledes, at der er tale om en regional tilflytning, specielt i sammenligning med og. Antal personer under integrationsloven der er flyttet til Esbjerg pr indbyggere 0,00-0,00 : (209) 0,01-2,99 : (45) 3,00-5,99 : (9) 6,00-8,99 : (4) 9,00-11,99 : (2) 12,00-30,84 : (2) Løkken-Vrå Hirtshals Hjørring Sindal Skagen Frederikshavn Hasle Rønne Christiansø Allinge-Gudhjem Åkirkeby Neksø Sæby Pandrup Brønderslev Læsø Dronninglund Åbybro Hanstholm Fjerritslev Brovst Hals Hørsholm Aalborg Allerød Thisted Nibe Birkerød Løgstør Sejlflod Farum Søllerød Støvring Års Skørping Morsø Sydthy Farsø Sundsøre Hadsund Sallingsund Arden Nørager Ålestrup Mariager Thyborøn-Harboør Thyholm Spøttrup Hobro Møldrup Skive Nørhald Purhus Tjele Rougsø Lemvig Randers Struer Vinderup Fjends Viborg Sønderhald Bjerringbro Langå Holstebro Hvorslev Hadsten Rosenholm Avlum-Haderup Karup Ulfborg-Wemb Kjellerup Hinnerup Hammel Gjern Trehøje Silkeborg Ikast Ringkøbing Galten Herning Ry Hørning Videbæk Them Nørre Djurs Midtdjurs Grenå Rønde Ebeltoft Lyngby-Tårnbæk Værløse Gentofte Gladsaxe Ledøje-Smørum Herlev Ballerup Glostrup Albertslund Frederiksberg Rødovre Høje Tåstrup Brøndby Hvidovre Vallensbæk Ishøj Tårnby Dragør Greve Græsted-Gilleleje Helsingør Helsinge Holmsland Egvad Skjern Åskov Brande Nørre Snede Give Brædstrup Tørring-Uldum Skanderborg Gedved Horsens Odder Samsø Hundested Fredensborg-Humlebæk Frederiksværk Hillerød Nykøbing-Rørvig Karlebo Skævinge Trundholm Jægerspris Slangerup Frederikssund Stenløse Dragsholm Ølstykke Blåbjerg Ølgod Grindsted Jelling Vejle Hedensted Juelsminde Kalundborg Bjergsted Holbæk Svinninge Skibby Bramsnæs Gundsø Blåvandshuk Varde Esbjerg Billund Helle Brørup Holsted Vejen Bramming Egtved Lunderskov Børkop Fredericia Middelfart Kolding Nørre Åby Bogense Otterup Søndersø Munkebo Kerteminde Roskilde Tornved Jernløse Hvidebæk Lejre Hvalsø Tølløse Høng Ramsø Gørlev Dianalund Solrød Stenlille Skovbo Ringsted Køge Slagelse Sorø Fanø Ribe Rødding Gram Vamdrup Christiansfeld Vojens Haderslev Ejby Vissenbjerg Odense Årup Langeskov Nyborg Ullerslev Tommerup Årslev Glamsbjerg Assens Ørbæk Broby Ringe Hårby Ryslinge Korsør Hashøj Skælskør Vallø Suså Haslev Stevns Fuglebjerg Rønnede Holmegård Fakse Næstved Fladså Skærbæk Nørre Rangstrup Fåborg Egebjerg Gudme Præstø Bredebro Løgumkloster Rødekro Åbenrå Nordborg Svendborg Tranekær Vordingborg Langebæk Højer Tønder Tinglev Sundeved Augustenborg Lundtoft Gråsten Sønderborg Sydals Rudkøbing Ravnsborg Nørre Alslev Møn Bov Broager Ærøskøbing Marstal Sydlangeland Nakskov Højreby Maribo Rudbjerg Sakskøbing Nykøbing Falster Stubbekøbing Rødby Holeby Nysted Sydfalster Beregnet ud fra antallet af personer under integrationsloven der, fra den pågældende kommune, er flyttet til Esbjerg. Dette tal er delt med kommunens indbyggertal og derefter ganget med

23 Personer under Integrationsloven Side Tilflyttere til Randers Kommune Randers Kommune oplever ikke en særligt markant tilflytning, hvilket også fremgår af nedenstående kort. De primære oplandskommuner er de nærmeste nabokommuner. Tilflytningen til Randers er således mest lokal. Antal personer under integrationsloven der er flyttet til Randers pr indbyggere 0,00-0,00 : (231) 0,01-2,99 : (33) 3,00-5,99 : (4) 6,00-8,99 : (0) 9,00-11,99 : (2) 12,00-15,48 : (1) Hirtshals Sindal Skagen Frederikshavn Hasle Rønne Christiansø Allinge-Gudhjem Åkirkeby Neksø Løkken-Vrå Hjørring Sæby Pandrup Brønderslev Læsø Dronninglund Åbybro Hanstholm Fjerritslev Brovst Hals Hørsholm Aalborg Allerød Thisted Nibe Birkerød Løgstør Sejlflod Farum Søllerød Støvring Års Skørping Morsø Sydthy Farsø Sundsøre Hadsund Sallingsund Arden Nørager Ålestrup Mariager Thyborøn-Harboør Thyholm Spøttrup Hobro Møldrup Skive Nørhald Purhus Rougsø Tjele Lemvig Randers Struer Vinderup Fjends Viborg Sønderhald Bjerringbro Langå Holstebro Hvorslev Hadsten Rosenholm Avlum-Haderup Karup Ulfborg-Wemb Kjellerup Hinnerup Hammel Gjern Trehøje Silkeborg Ikast Ringkøbing Galten Herning Ry Hørning Videbæk Them Nørre Djurs Midtdjurs Grenå Rønde Ebeltoft Lyngby-Tårnbæk Værløse Gentofte Gladsaxe Ledøje-Smørum Herlev Ballerup Glostrup Albertslund Frederiksberg Rødovre Høje Tåstrup Brøndby Hvidovre Vallensbæk Ishøj Tårnby Dragør Greve Græsted-Gilleleje Helsingør Helsinge Holmsland Egvad Skjern Åskov Brande Nørre Snede Give Brædstrup Tørring-Uldum Skanderborg Gedved Horsens Odder Samsø Hundested Fredensborg-Humlebæk Frederiksværk Hillerød Nykøbing-Rørvig Karlebo Skævinge Trundholm Jægerspris Slangerup Frederikssund Stenløse Dragsholm Ølstykke Blåbjerg Ølgod Grindsted Jelling Vejle Hedensted Juelsminde Kalundborg Bjergsted Holbæk Svinninge Skibby Bramsnæs Gundsø Blåvandshuk Varde Esbjerg Billund Helle Brørup Holsted Vejen Bramming Egtved Lunderskov Børkop Fredericia Middelfart Kolding Nørre Åby Bogense Otterup Søndersø Munkebo Kerteminde Roskilde Tornved Jernløse Hvidebæk Lejre Hvalsø Tølløse Høng Ramsø Gørlev Dianalund Solrød Stenlille Skovbo Ringsted Køge Slagelse Sorø Fanø Ribe Rødding Gram Vamdrup Christiansfeld Vojens Haderslev Ejby Vissenbjerg Odense Årup Langeskov Nyborg Ullerslev Tommerup Årslev Glamsbjerg Assens Ørbæk Broby Ringe Hårby Ryslinge Korsør Hashøj Skælskør Vallø Suså Haslev Stevns Fuglebjerg Rønnede Holmegård Fakse Næstved Fladså Skærbæk Nørre Rangstrup Fåborg Egebjerg Gudme Præstø Bredebro Løgumkloster Rødekro Åbenrå Nordborg Svendborg Tranekær Vordingborg Langebæk Højer Tønder Tinglev Sundeved Augustenborg Lundtoft Gråsten Sønderborg Sydals Rudkøbing Ravnsborg Nørre Alslev Møn Bov Broager Ærøskøbing Marstal Sydlangeland Nakskov Højreby Maribo Rudbjerg Sakskøbing Nykøbing Falster Stubbekøbing Rødby Holeby Nysted Sydfalster Beregnet ud fra antallet af personer under integrationsloven der, fra den pågældende kommune, er flyttet til Randers. Dette tal er delt med kommunens indbyggertal og derefter ganget med

24 Personer under Integrationsloven Side Sammenfatning af de overordnede flyttemønstre Det overordnede flyttemønster for indvandrere under integrationsloven peger på: At der er en overrepræsentation af personer under integrationsloven i 6-by kommunerne set i forhold til fordelingen af befolkningen som helhed. At 6-by kommunerne oplevede et fald i den relative andel af personer under integrationsloven i perioden Derefter er den relative andel af personer under integrationsloven steget i 6-by kommunerne år for år. Alle 6-by kommunerne på nær Randers oplever en markant nettotilflytning af personer under integrationsloven. og Odense oplever en meget markant tilflytning. Flyttemønsteret giver sig udslag i, at 33 % af alle personer under integrationsloven bor i 6-by kommunerne, mens det blot er 28 %, der oprindeligt er indvandret til 6-by kommunerne. modtager specielt tilflyttere fra oplandskommunerne omkring, men modtager ellers tilflyttere fra hele landet. Odense modtager specielt tilflyttere fra Fyn, og modtager specielt tilflyttere fra Jylland. Aalborg og Esbjerg oplever en regional tilflytning, mens tilflytningen til Randers må betegnes som lokal.

25 Personer under Integrationsloven Side SAMMENLIGNING AF TILFLYTTERE, FRAFLYTTERE OG PERSONER DER IKKE ER FLYTTET TIL 6-BY KOMMU- NERNE I dette afsnit sammenlignes gruppen af tilflyttere til 6-by kommunerne med gruppen af fraflyttere fra 6-by kommunerne samt med gruppen af personer, der ikke er flyttet til en af 6-byerne. Formålet med at se på disse tre delgrupper er at undersøge, om der er forskellige karakteristika, der kendetegner dem. Sammenligningen gennemføres på baggrund af de følgende indikatorer: Køn Alder Oprindelsesland (kontinent) Opholdstid i Danmark Uddannelsesniveau Forsørgelsesgrundlag Bruttoindkomst Tabellerne i dette afsnit omfatter udelukkende indvandrere under integrationsloven, der er bosiddende i de pågældende kommuner pr. 1. januar Personer, der har boet i Danmark på et tidligere tidspunkt, men ikke længere gør det pr. 1. januar 2005, indgår således ikke i tabellerne. I profilerne af til- og fraflyttere indgår personer under integrationsloven, der er flyttet mindst én gang i perioden 1. januar 1999 til 1. januar Hvis en person er flyttet mere end én gang inden for denne periode, er det den seneste flytning, der ligger til grund for, hvad der betragtes som hhv. til- og fraflytningskommunen. Enkelte af variablene er dog endnu ikke blevet opdateret af Danmarks Statistik med oplysninger opgjort 1. januar Tallene for uddannelsesniveauet er således senest opgjort 1. januar 2004, mens tallene for forsørgelsesgrundlag og bruttoindkomst senest er opgjort 1. januar Tabellerne, der omfatter disse tal, omfatter derfor udelukkende indvandrere, der var bosiddende i de pågældende kommuner på opgørelsestidspunktet, dvs. henholdsvis 1. januar 2004 og

26 Personer under Integrationsloven Side januar Af samme grund indeholder tabellerne med til- og fraflyttere udelukkende personer under integrationsloven, der er flyttet mindst én gang mellem 1. januar 1999 og opgørelsestidspunktet. I tabel 4.1 nedenfor er kønsfordelingen blandt de tre delgrupper anført. Tabel 4.1: Kønsfordelingen i henholdsvis 6-by kommunerne samlet og det øvrige Danmark for tilflyttere, fraflyttere og personer, der ikke er flyttet. For perioden Relative fordelinger. Tilflyttere Fraflyttere Personer der ikke er flyttet 6-by Øvrig DK 6-by Øvrig DK 6-by Øvrig DK Mænd 52,9 49,8 49,6 51,4 44,6 46,9 Kvinder 47,1 50,2 50,4 48,6 55,4 53,1 (5.496) (8.233) (2.624) (11.105) (11.903) (28.325) Der er en overvægt af kvinder blandt gruppen af personer, der ikke er fraflyttet deres oprindelige indvandringskommune. Ellers er der ikke de store forskelle i flyttemønstrene når man ser på køn. I tabel 4.2 nedenfor er aldersfordelingen blandt de tre delgrupper præsenteret. Af nedenstående tabel fremgår det, at aldersfordelingen blandt alle tre grupper ikke adskiller sig markant, hvis man sammenligner 6-by kommunerne med det øvrige Danmark. Dette er lidt overraskende, idet vi ved, at der blandt personer med dansk herkomst er en markant tilflytning til de store uddannelsesbyer for personer i aldersgruppen år.

27 Personer under Integrationsloven Side 23 Tabel 4.2: Aldersfordelingen i henholdsvis 6-by kommunerne samlet og det øvrige Danmark for tilflyttere, fraflyttere og personer, der ikke er flyttet. For perioden Relative fordelinger. Tilflyttere Fraflyttere Personer der ikke er flyttet 6-by Øvrig DK 6-by Øvrig DK 6-by Øvrig DK 0 til 6 år 3,8 3,8 2,8 4,0 5,6 7,5 7 til 15 år 14,3 13,6 7,5 15,4 11,2 21,7 16 til 24 år 24,8 26,0 27,2 25,1 22,1 20,4 25 til 29 år 18,9 19,1 24,5 17,7 22,5 12,9 30 til 39 år 26,5 25,7 28,2 25,5 26,6 21,4 40 til 49 år 7,9 8,5 7,2 8,5 7,7 10,4 50 til 66 år 3,1 2,5 1,6 3,0 2,6 4,2 67 og derover 0,8 0,9 1,0 0,8 1,7 1,3 (5.496) (8.233) (2.624) (11.105) (11.903) (28.325) Tabel 4.3 nedenfor beskriver indvandrernes oprindelsesland opgjort som kontinenter. Tabel 4.3 Fordelingen på oprindelsesområde i henholdsvis 6-by kommunerne samlet og det øvrige Danmark for tilflyttere, fraflyttere og personer, der ikke er flyttet. For perioden Relative fordelinger. Tilflyttere Fraflyttere Personer der ikke er flyttet 6-by Øvrig DK 6-by Øvrig DK 6-by Øvrig DK Europa 4,4 10,5 11,1 7,3 10,2 7,9 Afrika 18,5 15,7 20,4 16,0 21,2 14,9 Syd- og Mellemamerika 3,8 4,9 6,7 3,9 7,8 3,2 Asien 73,4 68,9 61,7 72,8 60,8 74,1 (5.496) (8.233) (2.624) (11.105) (11.903) (28.325) Note: Oprindelsesområderne er baseret på Danmark Statistiks inddeling af lande. Områderne omfatter følgende lande: Europa: Tyrkiet, Aserbajdsjan, Usbekistan, Kasakstan, Turkmenistan, Kirgisistan, Georgien, Tadsjikistan og Armenien, dvs. europæiske lande som FN regner som mindre udviklede lande i Europa. De øvrige områder omfatter alle lande på de pågældende kontinenter. For personer med oprindelse i Europa og Syd- og Mellemamerika er billedet, at andelen af fraflyttere er større i 6-by kommunerne, samtidig med at andelen af tilflyttere er større i det øvrige Danmark. Personer med oprindelse i Afrika både fraflytter og tilflytter 6-by kommunerne mere end det øvrige Danmark. Dette

28 Personer under Integrationsloven Side 24 kunne pege på, at flytningerne sker imellem 6-by kommunerne. For personer med oprindelse i Asien er mønsteret, at de i højere grad fraflytter det øvrige Danmark og tilflytter 6-by kommunerne. Tabel 4.4: Fordelingen på opholdstid i henholdsvis 6-by kommunerne samlet og det øvrige Danmark for tilflyttere, fraflyttere og personer, der ikke er flyttet. Opgjort pr. 1. januar Relative fordelinger. Tilflyttere Fraflyttere Personer der ikke er flyttet 6-by Øvrig DK 6-by Øvrig DK 6-by Øvrig DK Under 3 år 14,0 15,3 18,2 14,0 33,4 33,0 Over 3 år 86,0 84,7 81,8 86,0 66,6 67,0 (5.496) (8.233) (2.624) (11.105) (11.903) (28.325) I ovenstående tabel er flyttemønstret opdelt på, hvor lang tid personer omfattet af integrationsloven har opholdt sig i Danmark. Hvis man kigger på fraflytterne, er der en tendens til øget fraflytning fra det øvrige Danmark blandt personer, der har opholdt sig i landet over 3 år, set i forhold til fraflytningen blandt den samme gruppe i 6-by kommunerne. Dette svarer meget godt til de flyttetendenser, der tidligere er beskrevet. Tabel 4.5: Uddannelsesfordelingen i henholdsvis 6-by kommunerne samlet og det øvrige Danmark for tilflyttere, fraflyttere og personer, der ikke er flyttet. Personer under integrationsloven på 16 år og derover. Opgjort pr. 1. januar Relative fordelinger. Tilflyttere Fraflyttere Personer der ikke er flyttet 6-by Øvrig DK 6-by Øvrig DK 6-by Øvrig DK Grundskole 27,4 27,0 23,0 28,2 19,5 22,9 Gymnasial/erhvervsgymnasial 11,3 11,6 11,8 11,4 11,3 9,1 Erhvervsuddannelse 7,5 8,3 7,7 8,1 7,6 7,2 Kort videregående 2,1 2,6 2,9 2,3 1,5 1,9 Mellemlang og lang videregående 7,5 8,2 9,2 7,6 6,6 7,0 Ikke oplyst 44,3 42,3 45,4 42,4 53,6 51,9 (4.427) (6.643) (2.317) (8.769) (8.566) (17.131) I tabel 4.5 ovenfor er uddannelsesniveauet for de tre grupper beskrevet. Som det fremgår, adskiller det sig ikke nævneværdigt de tre grupper imellem eller mellem 6-byerne og resten af landet.

29 Personer under Integrationsloven Side 25 Tabel 4.6: Forsørgelsesgrundlag for personer under integrationsloven på 16 år og derover, i henholdsvis 6-by kommunerne samlet og det øvrige Danmark for tilflyttere, fraflyttere og personer, der ikke er flyttet. For perioden Relative fordelinger. Tilflyttere Fraflyttere Personer der ikke er flyttet 6-by Øvrig DK 6-by Øvrig DK 6-by Øvrig DK Selvstændig 1 1,6 2,4 2,7 1,9 1,5 1,0 Lønmodtager 26,8 34,0 41,3 28,7 24,8 18,4 Arbejdsløs 7,5 5,3 4,7 6,5 4,4 3,8 Uddannelsessøgende 25,7 24,7 18,3 26,7 19,1 30,4 Offentlig forsørgelse 2 36,8 32,2 31,7 34,6 38,6 37,2 Pensionist 0,4 0,2 0,3 0,3 0,3 0,5 Ikke oplyst 1,3 1,2 1,1 1,2 11,3 8,8 (4.835) (7.170) (2.240) (9,765) (9.336) (21.332) 1 Herunder medhjælpende ægtefælle. 2 Blandt andet aktivering, overgangsydelse og kontanthjælp. I tabel 4.6 ovenfor er forsørgelsesgrundlaget for de tre delgrupper beskrevet. Der er specielt variation med hensyn til andelen af lønmodtagere. Blandt fraflytterne fra 6-byerne er 41 % lønmodtagere, hvilket skal ses i forhold til godt 28 % lønmodtagere blandt fraflytterne fra det øvrige Danmark. Blandt tilflytterne til det øvrige Danmark er 34 % lønmodtagere, mens den tilsvarende andel for tilflytterne til 6-by kommunerne blot er godt 26 %. Der er altså en tendens til, at mange fraflyttere fra 6-by kommunerne er lønmodtagere, mens en væsentligt mindre andel af tilflytterne er lønmodtagere. Det modsatte gør sig gældende for det øvrige Danmark. Hvis man ser på andelen på offentlig forsørgelse afspejler det også disse tal. Der er således en større andel af tilflytterne til 6-byerne der er på offentlig forsørgelse, end der er blandt tilflytterne til det øvrige Danmark. Den laveste andel af lønmodtagere findes blandt gruppen af personer, der fortsat er bosat i den kommune, de indvandrede til. Resultaterne peger altså på, at denne gruppe er den mest ressourcesvage.

30 Personer under Integrationsloven Side 26 I tabel 4.7 nedenfor er de tre gruppers gennemsnitlige bruttoindkomst angivet. Tabel 4.7: Bruttoindkomst i henholdsvis 6-by kommunerne samlet og det øvrige Danmark for tilflyttere, fraflyttere og personer, der ikke er flyttet. Personer under integrationsloven på 15 år og derover. Opgjort pr. 1. januar Relative fordelinger. Tilflyttere Fraflyttere Personer der ikke er flyttet 6-by Øvrig DK 6-by Øvrig DK 6-by Øvrig DK Ingen eller negativ indkomst 6,9 9,5 10,0 8,1 18,5 13, ,2 33,7 38,0 33,8 35,3 32, ,6 27,9 23,1 33,1 25,4 32, ,2 13,2 12,9 11,8 9,6 10, ,4 7,3 7,5 6,2 4,5 5, eller derover 5,7 8,4 8,4 6,9 4,9 4,4 Ikke oplyst 0,0 0,0 0,0 0,0 1,8 1,4 (3.834) (5.722) (1.964) (7.587) (7.674) (14.911) Tendensen til, at der er en overvægt af lønmodtagere blandt fraflytterne, kan også genfindes i tabellen ovenfor, idet de er overrepræsenterede i indkomstgrupperne over kr. Resultaterne peger ligeledes på, at der er en markant overrepræsentation af personer med ingen eller negativ indkomst blandt gruppen af personer, der ikke er fraflyttet deres oprindelige indvandringskommune. Dette er specielt markant blandt personerne i 6-by kommunerne. Sammenfatning Sammenligningen af tilflyttere, fraflyttere og personer, der fortsat er bosat i deres oprindelige indvandringskommune, peger på det følgende: Der er en overrepræsentation af kvinder blandt gruppen af personer, der ikke er flyttet fra deres oprindelige indvandringskommune. Fraflytterne fra 6-byerne er i højere grad lønmodtagere, end fraflytterne fra det øvrige Danmark. Tilflytterne til 6-by kommunerne er i højere grad på offentlig forsørgelse end tilflytterne til det øvrige Danmark. Fraflytterne fra 6-byerne er overrepræsenterede i indkomstgrupperne over kr., hvorimod de personer fra 6-byerne, der ikke er flyttet, er overrepræsenterede i gruppen uden eller med en negativ indtægt.

31 Personer under Integrationsloven Side 27 Der er altså en tendens til, at de personer, der flytter, overordnet set har en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet og en højere bruttoindtægt. Samtidig peger resultaterne på, at den gruppe der fraflytter 6-by kommunerne er mere ressourcestærke end den gruppe der tilflytter 6-by kommunerne. Resultaterne peger endvidere på, at der blandt de personer, der ikke er flyttet fra deres oprindelige indvandringskommune, er en overvægt af kvinder, en underrepræsentation af lønmodtagere og en overrepræsentation af personer uden eller med en negativ indkomst. Denne gruppe omfatter de mest ressourcesvage.

32 Personer under Integrationsloven Side PROFIL AF PERSONER UNDER INTEGRATIONSLOVEN I dette afsnit tegnes en profil af personer under integrationsloven i Danmark, hvor der er fokus på forskelle og ligheder mellem 6-by kommunerne og det øvrige Danmark. Profilerne indeholder en analyse af følgende indikatorer: Opholdstid i Danmark Køn Oprindelsesland (kontinent) Alder Forsørgelsesgrundlag Bruttoindkomst Uddannelsesniveau Tabellerne i dette afsnit omfatter indvandrere under integrationsloven, der er bosiddende i de pågældende kommuner pr. 1. januar Personer, der har boet i Danmark på et tidligere tidspunkt, men ikke længere gør det pr. 1. januar 2005, indgår således ikke i tabellerne. Som nævnt ovenfor er enkelte af variablene dog endnu ikke blevet opdateret af Danmarks Statistik med oplysninger opgjort 1. januar Tallene for uddannelsesniveauet er således senest opgjort 1. januar 2004, mens tallene for forsørgelsesgrundlag og bruttoindkomst senest er opgjort 1. januar Tabellerne, der omfatter disse tal, omfatter derfor udelukkende indvandrere, der var bosiddende i de pågældende kommuner på opgørelsestidspunktet, dvs. henholdsvis 1. januar 2004 og 1. januar Opholdstid i landet Nedenstående tabel viser, hvor lang tid personer under integrationsloven har opholdt sig i landet fordelt på hver af 6-by kommunerne og det øvrige Danmark 3. For og Odense gælder det, at andelen af personer, der har opholdt sig i landet over 3 år, er væsentligt højere end i det øvrige Danmark. Dette skal sand- 3 I tabelsamlingen kan en mere detaljeret opgørelse over opholdstiden findes.

33 Personer under Integrationsloven Side 29 synligvis ses i lyset af, at færre indvandrere under integrationsloven bliver anvist til kommunerne, men at disse kommuner til gengæld oplever en nettotilflytning efter bopælspligtens ophør. Tabel 5.1: Antal indvandrere under integrationsloven med ophold i landet over og under 3 år, opgjort pr. 1. januar Relative fordelinger. Under 3 år 20,7 29,0 21,5 34,0 39,6 29,2 29,0 Over 3 år 79,3 71,0 78,5 66,0 60,4 70,8 71,0 (3.482) (8.733) (2.316) (1.682) (708) (477) (36.559) 5.2 Socio-økonomisk karakteristik af personer under integrationsloven Når man ser på fordelingen af mænd og kvinder under integrationsloven i de seks byer, er billedet stort set som i resten af landet, hvilket fremgår af nedenstående tabel. Eneste undtagelser er Aalborg og Esbjerg, hvor der er flere mandlige indvandrere under integrationsloven, mens der i Randers er flere kvindelige indvandrere under integrationsloven. Tabel 5.2: Kønsfordelingen blandt personer under integrationsloven, opgjort pr. 1. januar Relative fordelinger. Mænd 46,1 46,9 47,2 51,5 50,3 43,6 47,6 Kvinder 53,9 53,1 52,8 48,5 49,7 56,4 52,4 (3.482) (8.733) (2.316) (1.682) (708) (477) (36.559) Nedenstående tabel viser oprindelsesområdet for tilflytterne under integrationsloven for hhv. de seks byer og for det øvrige Danmark.

34 Personer under Integrationsloven Side 30 Tabel 5.3: Oprindelsesområde for personer under integrationsloven, opgjort pr. 1. januar Relative fordelinger. Europa 8,0 8,5 7,3 7,0 10,5 15,3 8,4 Afrika 21,5 20,9 16,9 22,8 15,4 16,8 15,1 Syd- og Mellemamerika 4,4 8,2 4,0 7,1 6,1 3,1 3,6 Asien 66,0 62,5 71,9 63,1 68,1 64,8 72,9 (3.482) (8.733) (2.316) (1.682) (708) (477) (36.559) Note: Oprindelsesområderne er baseret på Danmark Statistiks inddeling af lande. Områderne omfatter følgende lande: Europa: Tyrkiet, Aserbajdsjan, Usbekistan, Kasakstan, Turkmenistan, Kirgisistan, Georgien, Tadsjikistan og Armenien, dvs. europæiske lande som FN regner som mindre udviklede lande i Europa. De øvrige områder omfatter alle lande på de pågældende kontinenter. Tallene viser, at udlændinge fra Asien for det første udgør langt den største gruppe, men også at indvandrere fra dette område tilsyneladende er forholdsvis jævnt fordelt over hele landet. Faktisk er andelen i, og Aalborg markant lavere end i resten af landet. Til gengæld er andelen af udlændinge fra Afrika markant større i disse tre byer, ligesom det er tilfældet for de øvrige 6-by kommuner. Ligeledes bosætter indvandrere fra Syd- og Mellemamerika sig også i højere grad i de store byer, hvor særligt og Aalborg har markant højere andele af indvandrere fra disse områder. Tabel 5.4: Aldersfordelingen blandt personer under integrationsloven, opgjort pr. 1. januar Relative fordelinger. 0 6 år 5,3 5,0 5,0 4,9 4,1 5,5 6, år 14,9 8,4 18,1 14,9 14,3 19,7 19, år 22,0 22,8 25,3 19,8 30,8 22,6 21, år 19,0 24,1 15,1 22,2 18,8 18,9 14, år 25,4 28,6 22,5 27,5 22,3 23,7 22, år 8,4 7,3 9,1 7,6 7,1 6,3 10, år 3,4 2,4 3,5 2,3 2,7 2,3 3,8 67 og derover 1,8 1,5 1,4 0,8 0,0 1,0 1,2 (3.482) (8.733) (2.316) (1.682) (708) (477) (36.559)

35 Personer under Integrationsloven Side 31 Aldersfordelingen blandt personer under integrationsloven fremgår af tabel 5.4. Umiddelbart adskiller 6-by kommunerne sig ikke fra resten af landet. Eneste væsentlige afvigelse er for aldersgrupperne år og år, hvor andelen i 6-by kommunerne ligger over resten af landet. Især, og Aalborg har en større andel af årige og årige indvandrere under integrationsloven. Samtidig har 6-by kommunerne generelt en mindre andel af indvandrere under integrationsloven over 40 år end niveauet for det øvrige Danmark. Der er enkelte andre afvigelser mellem 6-by kommunerne og resten af landet, uden at der dog kan tales om egentlige tendenser. Tabel 5.5: Forsørgelsesgrundlag blandt personer under integrationsloven på 16 år og derover, opgjort pr. 1. januar Relative fordelinger. Selvstændig 1 1,0 2,0 2,3 1,4 1,4 2,6 1,3 Lønmodtager 23,7 32,5 21,9 22,3 23,3 22,3 21,5 Arbejdsløs 3,0 3,4 10,0 4,0 12,4 4,9 4,6 Uddannelsessøgende 2 19,2 16,5 23,2 24,5 20,0 28,1 29,4 Offentlig forsørgelse 3 43,3 36,6 33,6 37,7 31,2 38,9 36,2 Pensionist 0,7 0,2 0,4 0,6 0,0 0,3 0,4 Ikke oplyst 9,0 8,8 8,6 9,6 11,7 3,1 6,5 (2.257) (6.503) (1.398) (1.235) (420) (391) (30.469) 1 Herunder medhjælpende ægtefælle. 2 Herunder unge under Blandt andet aktivering, overgangsydelse og kontanthjælp. Tallene i tabel 5.5 og 5.6 adskiller sig fra de foregående tabeller ved at være opgjort pr. 1. januar Det er dermed reelt set kun de personer, der kom under integrationsloven i 1999, der har haft mulighed for at flytte frit. Hvis man betragter andelen af lønmodtagere, viser det sig, at adskiller sig fra både de andre 6-by kommuner og resten af landet ved at have en væsentligt højere andel af disse. Blandt de arbejdsløse er det Odense og Esbjerg, der adskiller sig med højere andele, men omvendt har de så lavere andele af personer på offentlig forsørgelse. Samlet set er det ikke muligt at læse en entydig tendens blandt 6-by kommunerne, hvilket også understreges af det relativt store antal manglende svar.

36 Personer under Integrationsloven Side 32

37 Personer under Integrationsloven Side 33 Tabel 5.6: Bruttoindkomst for personer under integrationsloven på 15 år og derover, opgjort pr. 1. januar Relative fordelinger. Ingen eller negativ indkomst 13,5 18,0 13,0 16,3 14,2 12,0 11, ,5 32,4 41,3 40,1 41,6 42,0 33, eller derover 31,9 23,4 29,1 26,2 24,8 29,0 32,2 7,9 12,0 8,5 7,6 6,8 7,0 11,1 3,9 6,1 3,7 2,8 4,3 6,8 5,5 3,9 6,7 4,1 5,1 6,8 3,2 5,3 Ikke oplyst 1,5 1,5 0,3 2,0 1,4 0,0 1,0 (1.867) (5.567) (1.099) (977) (351) (283) (22.029) I tabel 5.6 er personerne under integrationsloven på 15 år og derover fordelt efter indkomstgruppe. I alle 6-by kommunerne er andelene af de med lavest indtægt større end i resten af landet. Denne tendens er, med undtagelse af, gældende for de to laveste indkomstgrupper, hvilket er indtægter op til kr. Herefter er der ingen generel tendens. I er alle indkomstgrupper over mere eller mindre underrepræsenteret i forhold til resten af landet. For gælder det at andelen af de høje indkomster er større end i resten af landet. Dette stemmer godt overens med, at også har en relativt større andel lønmodtagere. For de øvrige 6-by kommuner peger tendensen i retning af den, man ser i, om end Aalborg og Esbjerg matcher resten af landet, hvad angår den højeste indkomstgruppe, mens Randers matcher resten af landet, hvad angår den næsthøjeste indkomstgruppe. Nedenstående tabel 5.7 viser, hvordan personer under integrationsloven fordeler sig uddannelsesmæssigt.

38 Personer under Integrationsloven Side 34 Tabel 5.7 Højeste fuldførte uddannelse blandt personer under integrationsloven på 16 år og derover, opgjort pr. 1. januar Relative fordelinger. Grundskole 26,0 19,0 25,8 19,0 23,9 25,6 24,3 Gymnasial/ erhvervsgymnasial Erhvervsuddannelse 12,4 12,3 11,5 6,0 7,1 7,7 9,9 8,1 7,8 7,3 7,2 7,4 8,4 7,5 Kort videregående 1,8 1,6 1,6 1,5 3,0 2,5 2,1 Mellemlang og lang videregående 6,0 6,9 7,4 10,2 6,9 6,2 7,2 Ikke oplyst 45,6 52,3 46,5 56,1 51,7 49,5 49,0 (2.210) (6.469) (1.445) (1.178) (435) (321) (24.767) Af tabellen fremgår det, at der er en ganske stor andel manglende svar. For alle byerne gælder det, at denne andel ligesom for resten af landet ligger op imod halvdelen af besvarelserne. I Aalborg er andelen endog væsentligt højere end for resten af landet. Blandt de personer, vi har oplysninger om, adskiller billedet sig kun i enkelte tilfælde fra resten af landet. For det første adskiller gruppen af gymnasiale uddannede sig fra resten af landet. I de tre største af 6-by kommunerne er andelen større end i resten af landet, mens andelen i de tre mindste af 6-by kommunerne ligger under resten af landet. For erhvervsuddannede ligger andelen i halvdelen af 6-by kommunerne en smule over resten af landet, mens andelen for Odense, Aalborg og Esbjerg ligger en smule under eller på samme niveau som de øvrige kommuner i Danmark. For det højeste uddannelsesniveau adskiller særligt Aalborg sig med en stor andel. 5.3 Sammenfatning I det ovenstående er der blevet set på karakteristika for personer, der er eller har været under integrationsloven. Overordnet er der ikke store forskelle i mellem personer bosat i en af 6-by kommunerne og personer bosat i det øvrige Danmark. Resultaterne peger dog på, at personer under integrationsloven bosiddende i de største byer har opholdt sig længere tid i Danmark end gruppen i det øvrige Danmark som helhed. Og at indkomstniveauet blandt indvandrere i 6-by kommunerne generelt er lavere end i det øvrige Danmark.

39 Personer under Integrationsloven Side METODE I det følgende beskrives den metodiske fremgangsmåde, der er benyttet ved undersøgelsen. Undersøgelsen er lavet på baggrund af et særudtræk fra Danmarks Statistik. Med udtrækket har NIRAS Konsulenterne fået adgang til en database på individniveau med adgang til en række oplysninger om personer bosiddende i Danmark. Da Udlændingestyrelsen i øjeblikket gennemfører en revision af det datagrundlag, der beskriver opholdsgrundlaget for alle indvandrere til Danmark, har vi været nødsaget til at estimere den rette population ud fra andet tilgængeligt datamateriale. Vi har benyttet en fremgangsmåde, der er foreslået af Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriet som den efter forholdene bedste løsning set i lyset af, at det præcise opholdsgrundlag ikke kendes. 6.1 Personer under integrationsloven Fokus for undersøgelsen er personer, der er eller har været omfattet af integrationsloven, som trådte i kraft den 1. januar Undersøgelsen omfatter ligeledes personer, som på indvandringstidspunktet var under 18 år, selvom integrationsloven som udgangspunkt udelukkende omfatter personer over 18 år. Denne fremgangsmåde er valgt, da indvandring af personer under 18 år også har sociale og økonomiske konsekvenser for de involverede kommuner. Det skal dog bemærkes, at det med den valgte fremgangsmåde ikke er muligt at registrere efterkommere af personer under integrationsloven, hvis efterkommerne er født i Danmark i perioden Integrationsloven omfatter udlændinge, der opnår eller har opnået opholdstilladelse i Danmark efter 1. januar Der er dog visse undtagelser. For det første er udlændinge fra Norden, EU og det europæiske økonomiske samarbejde undtaget. For det andet er specialister og andre på korttidsophold undtaget. Tilsammen betyder dette, at integrationsloven omfatter flygtninge og familiesammenførte personer, medmindre sammenføringen er til en person, der har

40 Personer under Integrationsloven Side 36 opnået opholdstilladelse med henblik på at varetage særlige specialistopgaver eller lignende. I forbindelse med denne undersøgelse har det været en udfordring, at der ikke har været adgang til registeroplysninger om, hvilke personer der er omfattet af integrationsloven. Dette skyldes, at Danmarks Statistik midlertidigt har trukket disse oplysninger tilbage med henblik på validering af registreringerne. I stedet har vi fulgt nedenstående fremgangsmåde: For det første vedrører undersøgelsen udelukkende personer, der er indvandret fra den 1. januar 1999, hvor integrationsloven trådte i kraft. Dernæst omfatter undersøgelsen udelukkende personer, som har haft ophold i Danmark i mindst halvandet år. Derved fravælges personer, som er i Danmark på korterevarende ophold såsom studie- og arbejdsophold. Ligeledes fravælges personer, som har været udrejst af Danmark første gang, inden der er registreret en indrejsedato, da disse personer er født i Danmark. Det samme gælder personer, der har en registreret udrejsedato før 1999, da disse personer har opholdt sig i landet inden Endvidere er der taget udgangspunkt i indvandrernes oprindelsesland. Personer fra EU-lande og fra det europæiske økonomiske samarbejde er ikke underlagt integrationsloven. Personer fra de 10 nye EU-lande defineres ikke som værende under integrationsloven i nogle af årene fra 1999 til 2005, selvom landene først indtrådte i EU i Ligeledes fravælges personer fra USA, Canada, Australien og New Zealand, sådan at der i undersøgelsen udelukkende fokuseres på personer under integrationsloven fra ikke-vestlige lande. Personer fra disse fire lande, som har ophold i landet som følge af en familiesammenføring, er omfattet af integrationsloven. Derimod er personer på erhvervs- eller studieophold ikke omfattet af integrationsloven. En udvælgelse på baggrund af oprindelsesland vil derfor ikke ramme helt præcist. Familiesammenføringer fra vestlige lande udgør et relativt moderat antal. I 2003 blev der eksempelvis givet 206 opholdtilladelser til familiesammenføringer til personer fra USA, 44 til personer fra Australien, 37 til personer fra Canada og 19 til personer fra New Zealand. 4 Der er altså tale om relativt få fra disse lande, der er omfattet af integrationsloven. 4 Tallene er oplyst af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

41 Personer under Integrationsloven Side 37 Til sammenligning blev der i 2004 givet opholdstilladelser i forbindelse med uddannelse alene til personer fra USA 5. En del af personerne på studie- eller erhvervsophold fravælges ved, at der som nævnt ovenfor udelukkende indgår personer i undersøgelsen, som har opholdt sig i Danmark mere end halvandet år. Dette gælder i særlig grad opholdstilladelser givet til studier, der som nævnt normalt gives maksimalt til et år. Der vil dog stadig være personer på især erhvervsophold, som opholder sig i Danmark i mere end et år. Set i relation til det lave antal familiesammenføringer fra vestlige lande, opnås det mest præcise skøn for antallet af personer under integrationsloven ved helt at fravælge personer fra vestlige lande (dvs. USA, Canada, Australien og New Zealand.) Opsummerende omfatter undersøgelsen altså personer under integrationsloven fra ikke-vestlige lande, defineret som personer der: 1. Er indvandret efter Ikke har en registreret udrejsedato før Har opholdt sig i Danmark i mindst halvandet år 4. Ikke har været udrejst af Danmark, inden der første gang er registreret en indrejsedato 5. Er fra ikke-vestlige lande (dvs. ikke er fra de nuværende 25 EU-lande, fra lande i det europæiske økonomiske samarbejde, eller fra USA, Canada, Australien eller New Zealand) 6.2 Flytninger Antallet af flytninger til og fra kommunerne er opgjort for hvert enkelt år. Hvis en person er flyttet mere end én gang inden for et år, medregnes udelukkende den seneste flytning. Endvidere tegnes der en profil af de personer, der opholder sig i landet pr. 1. januar 2005 og er flyttet mindst én gang i perioden Hvis man er flyttet mere end én gang i denne periode, fokuseres der udelukkende på den seneste flytning. 6.3 Øvrige variable En persons opholdstid er opgjort pr. 1. januar Kilde: Tabel 2.11 i Årbog om udlændinge 2005 (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (2005)).

42 Personer under Integrationsloven Side 38 Hvis en person har rejst ind og ud af landet flere gange, tages der udgangspunkt i det først registrerede indrejsetidspunktet. Variablene køn, alder, opholdstid og oprindelse er opgjort pr. 1. januar Variablen, der beskriver uddannelsesniveau, er opgjort pr. 1. januar Variablene forsørgelsesgrundlag og bruttoindkomst er opgjort pr. 1. januar 2003, hvilket er det mest opdaterede tilgængeligt dags dato. 6.4 Sammenligning med analyser i og Odense kommuner 2004 I og Odense kommuner er der blevet udarbejdet analyser, der beskriver antallet af indvandrere under integrationsloven i I tabel 6.1 og 6.2 nedenfor er resultaterne fra disse analyser sammenlignet med vore resultater. Tabel 6.1: Sammenligning mellem opgørelse fra Kommune og vore data Antal tilflyttere 2004 Antal tilflyttere til Kommune 2004 (vore tal) 707 Antal tilflyttere til Kommune 2004 (tal fra Kommune) 734 Forskel -27 Forskel i % -3,7 % Tabel 6.2: Sammenligning mellem opgørelse fra Odense Kommune og vore data Antal tilflyttere 2004 Antal tilflyttere til Odense Kommune 2004 (vore tal) 430 Antal tilflyttere til Odense Kommune 2004 (tal fra Odense Kommune) 407 Forskel +23 Forskel i % +5,6 % Som det fremgår, er der en afvigelse på omkring 5 %, hvilket vurderes at være ret præcist.

43 Personer under Integrationsloven Side TABELSAMLING 7.1 Tabeller til kapitel 3 Tabel 7.1: Opholdskommune pr. 1. januar, hele befolkningen ekskl. personer under integrationsloven Odense Aalborg Esbjerg Randers I alt 6-byer Øvrig DK Tabel 7.2: Tilflytning, antal personer under integrationsloven Odense Aalborg Esbjerg Randers I alt 6-byer Øvrig DK

44 Personer under Integrationsloven Side 40 Tabel 7.3: Fraflytning, antal personer under integrationsloven Odense Aalborg Esbjerg Randers I alt 6-byer Øvrig DK Tabeller til kapitel Profil af samtlige tilflyttere til 6-by kommunerne Tabel 7.4: Kønsfordelingen blandt tilflyttere under integrationsloven Relative fordelinger. Mænd 50,0 55,8 50,4 53,5 51,6 43,6 49,8 Kvinder 50,0 44,2 49,6 46,5 48,4 56,4 50,2 (1.330) (2.577) (942) (329) (217) (101) (8.233)

45 Personer under Integrationsloven Side 41 Tabel 7.5: Oprindelsesområde for tilflyttere under integrationsloven Relative fordelinger. Europa 2,0 5,5 2,4 7,6 6,5 9,9 10,5 Afrika 20,6 19,1 16,2 16,4 15,2 9,9 15,7 Syd- og Mellemamerika 2,3 6,0 1,0 1,2 2,3 5,0 4,9 Asien 75,1 69,4 80,4 74,8 76,0 75,2 68,9 (1.330) (2.577) (942) (329) (217) (101) (8.233) Note: Oprindelsesområderne er baseret på Danmark Statistiks inddeling af lande. Områderne omfatter følgende lande: Europa: Tyrkiet, Aserbajdsjan, Usbekistan, Kasakstan, Turkmenistan, Kirgisistan, Georgien, Tadsjikistan og Armenien, dvs. europæiske lande som FN regner som mindre udviklede lande i Europa. De øvrige områder omfatter alle lande på de pågældende kontinenter. Tabel 7.6: Aldersfordelingen blandt tilflyttere under integrationsloven Relative fordelinger. 0 6 år 4,6 3,0 5,4 3,3 2,8 2,0 3, år 21,9 6,4 23,9 15,5 18,4 12,9 13, år 21,3 26,6 24,3 25,2 27,6 24,8 26, år 13,8 24,8 10,1 17,3 18,9 23,8 19, år 23,2 30,1 21,4 28,9 22,1 27,7 25, år 9,6 6,3 10,0 7,6 7,8 5,9 8, år 4,8 2,1 4,1 1,8 2,3 2,0 2,5 67 år og derover 0,8 0,9 0,7 0,3 0,0 1,0 0,9 (1.330) (2.577) (942) (329) (217) (101) (8.233) Tabel 7.7: Opholdstid i Danmark for tilflyttere under integrationsloven Relative fordelinger. Under 3 år 7,0 18,9 9,1 14,9 14,8 26,7 15,3 Over 3 år 93,0 81,1 90,9 85,1 85,2 73,3 84,7 (1.330) (2.577) (942) (329) (217) (101) (8.233)

46 Personer under Integrationsloven Side 42 Tabel 7.8: Forsørgelsesgrundlag for tilflyttere under integrationsloven på 16 år og derover, Relative fordelinger. Selvstændig 1 1,1 2,0 1,3 1,0 1,1 6,5 2,4 Lønmodtager 16,1 39,0 13,1 25,3 26,7 16,9 34,0 Arbejdsløs 7,4 5,7 11,4 7,2 11,7 3,9 5,3 Uddannelsessøgende 31,7 16,7 37,9 32,2 25,0 20,8 24,7 Offentlig forsørgelse 2 41,8 34,8 35,2 33,2 33,9 48,1 32,2 Pensionist 0,6 0,4 0,3 0,0 0,0 0,0 0,2 Ikke oplyst 1,4 1,4 0,7 1,0 1,7 3,9 1,2 (1.249) (2.162) (875) (292) (180) (77) (7.170) 1 Herunder medhjælpende ægtefælle. 2 Blandt andet aktivering, overgangsydelse og kontanthjælp. Tabel 7.9: Bruttoindkomst for tilflyttere under integrationsloven på 15 år og derover, Relative fordelinger. Ingen eller negativ indkomst 5,9 7,1 7,2 5,9 8,5 16,7 9, ,6 37,1 32,4 40,1 39,0 43,9 33, eller derover 47,1 28,0 46,8 32,9 29,7 24,2 27,9 6,9 13,6 6,2 7,2 7,1 7,6 13,2 3,7 6,6 3,5 7,6 5,6 3,0 7,3 1,8 7,6 3,9 6,3 9,9 4,5 8,4 Ikke oplyst 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 (889) (1.939) (583) (222) (141) (66) (5.722)

47 Personer under Integrationsloven Side 43 Tabel 7.10: Højeste fuldførte uddannelse for tilflyttere under integrationsloven på 16 år og derover, Relative fordelinger. Grundskole 35,1 22,1 33,0 30,1 28,8 30,3 27,0 11,4 12,3 10,1 7,9 9,1 7,9 11,6 8,5 7,6 6,4 5,3 8,0 6,7 8,3 Kort videregående 2,8 2,0 1,5 3,0 1,3 4,5 2,6 Mellemlang og lang videregående 6,1 7,3 7,7 12,5 8,6 6,7 8,2 Ikke oplyst 36,0 48,7 41,2 41,3 44,2 43,9 42,3 (955) (2.330) (636) (266) (163) (89) (6.643) Profil af samtlige fraflyttere fra 6-by kommunerne Tabel 7.11: Kønsfordelingen blandt fraflyttere under integrationsloven Relative fordelinger. Mænd 46,5 50,6 45,3 52,5 47,3 45,2 51,4 Kvinder 53,5 49,4 54,7 47,5 52,7 54,8 48,6 (241) (1.706) (225) (217) (131) (104) (11.105) Tabel 7.12: Oprindelsesområde for fraflyttere under integrationsloven Relative fordelinger. Gymnasial/erhvervsgymnasial Erhvervsuddannelse Europa 14,9 12,0 8,9 5,5 10,7 5,8 7,3 Afrika 17,0 20,0 20,9 31,8 20,6 10,6 16,0 Syd- og Mellemamerika 12,4 7,0 2,2 4,1 5,3 5,8 3,9 Asien 55,6 61,1 68,0 58,5 63,4 77,9 72,8 (241) (1.706) (225) (217) (131) (104) (11.105) Note: Oprindelsesområderne er baseret på Danmark Statistiks inddeling af lande. Områderne omfatter følgende lande: Europa: Tyrkiet, Aserbajdsjan, Usbekistan, Kasakstan, Turkmenistan, Kirgisistan, Georgi-

48 Personer under Integrationsloven Side 44 en, Tadsjikistan og Armenien, dvs. europæiske lande som FN regner som mindre udviklede lande i Europa. De øvrige områder omfatter alle lande på de pågældende kontinenter. Tabel 7.13: Aldersfordelingen for fraflyttere under integrationsloven Relative fordelinger. 0 6 år 1,7 2,9 1,8 1,8 3,1 7,7 4, år 4,6 6,6 8,0 11,5 13,0 12,5 15, år 30,3 26,5 34,2 21,7 30,5 24,0 25, år 26,1 24,4 23,6 24,4 22,1 26,0 17, år 29,9 29,5 22,7 27,6 25,2 20,2 25, år 5,0 7,4 7,6 10,6 4,6 5,8 8, år 1,2 1,5 2,2 1,8 1,5 2,9 3,0 67 år og derover 1,2 1,2 0,0 0,5 0,0 1,0 0,8 (241) (1.706) (225) (217) (131) (104) (11.105) Tabel 7.14: Opholdstid i Danmark for fraflyttere under integrationsloven Relative fordelinger. Under 3 år 13,3 21,0 13,8 11,9 13,0 12,5 14,0 Over 3 år 86,7 79,0 86,2 88,1 87,0 87,5 86,0 (241) (1.706) (225) (217) (131) (104) (11.105)

49 Personer under Integrationsloven Side 45 Tabel 7.15: Forsørgelsesgrundlag for fraflyttere under integrationsloven på 16 år og derover, Relative fordelinger. Selvstændig 1 3,1 3,0 2,6 1,0 1,7 3,2 1,9 Lønmodtager 37,4 44,0 39,4 42,0 27,6 28,0 28,7 Arbejdsløs 4,4 4,3 8,8 4,4 6,9 2,2 6,5 Uddannelsessøgende 19,4 16,5 14,5 23,4 27,6 26,9 26,7 Offentlig forsørgelse 2 32,6 31,4 32,6 28,8 31,9 37,6 34,6 Pensionist 0,9 0,2 0,0 0,0 0,0 1,1 0,3 Ikke oplyst 2,2 0,6 2,1 0,5 4,3 1,1 1,2 (227) (1.406) (193) (205) (116) (93) (9.765) 1 Herunder medhjælpende ægtefælle. 2 Blandt andet aktivering, overgangsydelse og kontanthjælp. Tabel 7.16: Bruttoindkomst for fraflyttere under integrationsloven på 15 år og derover, Relative fordelinger. Ingen eller negativ indkomst 7,7 11,3 5,2 8,8 7,4 15,7 8, ,2 33,6 51,7 37,6 53,2 38,5 33, eller derover 21,8 22,1 21,3 31,2 23,5 30,0 33,1 9,7 15,1 10,9 7,6 7,4 5,7 11,8 5,8 9,1 3,4 4,7 2,1 7,2 6,2 8,7 8,8 6,9 10,0 6,4 2,9 6,9 Ikke oplyst 0,0 0,0 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 (206) (1.247) (174) (170) (94) (70) (7.587)

50 Personer under Integrationsloven Side 46 Tabel 7.17: Højeste fuldførte uddannelse for fraflyttere under integrationsloven på 16 år og derover, Relative fordelinger. Grundskole 24,2 21,7 30,4 16,9 33,1 27,3 28,2 Gymnasial/ erhvervsgymnasial 11,1 12,7 12,9 9,4 4,6 10,3 11,4 6,4 8,6 4,4 4,2 8,3 11,7 8,1 Kort videregående 2,2 2,7 4,4 1,5 5,5 3,8 2,3 Mellemlang og lang videregående 9,8 7,5 11,5 19,5 11,9 3,8 7,6 Ikke oplyst 46,3 46,8 36,3 48,5 36,7 43,0 42,4 (236) (1.506) (201) (190) (109) (77) (8.769) Profil af personer under integrationsloven, der ikke har foretaget en flytning Tabel 7.18: Kønsfordelingen blandt personer, der ikke har foretaget en flytning i perioden Relative fordelinger. Mænd 43,6 43,1 45,1 51,0 49,7 43,7 46,9 Kvinder 56,4 56,9 54,9 49,0 50,3 56,3 53,1 (2.151) (6.153) (1.377) (1.351) (491) (380) (28.325) Tabel 7.19: Oprindelsesområde for personer, der ikke har foretaget en flytning i perioden Relative fordelinger. Erhvervsuddannelse Europa 11,7 9,8 10,5 6,8 12,2 16,8 7,9 Afrika 22,2 21,6 17,4 24,4 15,7 18,4 14,9 Syd- og Mellemamerika 5,7 9,0 6,0 8,5 7,7 2,6 3,2 Asien 60,4 59,6 66,1 60,3 64,4 62,1 74,1 (2.151) (6.153) (1.377) (1.351) (491) (380) (28.325) Note: Oprindelsesområderne er baseret på Danmark Statistiks inddeling af lande. Områderne omfatter følgende lande: Europa: Tyrkiet, Aserbajdsjan, Usbekistan, Kasakstan, Turkmenistan, Kirgisistan, Georgien, Tadsjikistan og Armenien, dvs. europæiske lande som FN regner som mindre udviklede lande i Europa. De øvrige områder omfatter alle lande på de pågældende kontinenter.

51 Personer under Integrationsloven Side 47 Tabel 7.20: Aldersfordelingen for personer, der ikke har foretaget en flytning i perioden Relative fordelinger. 0 6 år 5,7 5,8 4,7 5,3 4,7 6,3 7, år 10,6 9,3 14,2 14,7 12,4 21,3 21, år 22,3 21,2 25,8 18,4 32,4 22,1 20, år 22,2 23,9 18,6 23,5 18,5 17,4 12, år 26,7 27,8 23,2 27,1 22,4 22,9 21, år 7,5 7,8 8,6 7,5 6,7 6,6 10, år 2,6 2,5 3,1 2,4 2,9 2,4 4,2 67 år og derover 2,5 1,7 1,8 1,0 0,0 1,1 1,3 (2.151) (6.153) (1.377) (1.351) (491) (380) (28.325) Tabel 7.21: Opholdstid i Danmark for personer, der ikke har foretaget en flytning i perioden Relative fordelinger. Under 3 år 29,3 33,4 29,8 38,8 50,3 29,5 33,0 Over 3 år 70,7 66,6 70,2 61,2 49,7 70,5 67,0 (2.151) (6.153) (1.377) (1.351) (491) (380) (28.325)

52 Personer under Integrationsloven Side 48 Tabel 7.22: Forsørgelsesgrundlag for personer under integrationsloven på 16 år og derover, der ikke har foretaget en flytning i perioden Relative fordelinger. Selvstændig 1 0,8 1,7 2,4 1,3 0,7 2,7 1,0 Lønmodtager 23,3 28,3 19,9 19,4 20,9 20,3 18,4 Arbejdsløs 2,7 3,2 10,5 3,5 12,9 5,5 3,8 Uddannelsessøgende 18,2 16,9 22,6 24,6 20,5 28,9 30,4 Offentlig forsørgelse 2 43,4 38,3 33,7 39,1 29,5 38,5 37,2 Pensionist 0,5 0,1 0,4 0,8 0,0 0,3 0,5 Ikke oplyst 11,1 11,6 10,6 11,4 15,6 3,8 8,8 (1.821) (4.791) (1.103) (1.028) (302) (291) (21.332) 1 Herunder medhjælpende ægtefælle. 2 Blandt andet aktivering, overgangsydelse og kontanthjælp. Tabel 7.23: Bruttoindkomst for personer under integrationsloven på 15 år og derover, der ikke har foretaget en flytning i perioden Relative fordelinger. Ingen eller negativ indkomst 14,8 21,6 14,1 17,8 16,2 10,2 13, ,9 32,0 41,8 39,0 39,4 42,4 32, eller derover 31,1 22,3 28,0 25,4 25,2 32,2 32,3 7,8 10,9 9,4 8,0 6,1 6,4 10,6 3,7 5,3 3,3 2,4 5,3 6,4 5,2 3,9 5,7 3,0 4,9 5,7 2,4 4,4 Ikke oplyst 1,8 2,1 0,4 2,4 2,1 0,0 1,4 (1.511) (4.039) (868) (801) (246) (205) (14.911)

53 Personer under Integrationsloven Side 49 Tabel 7.24: Uddannelse for personer under integrationsloven på 16 år og derover, der ikke har foretaget en flytning i perioden Relative fordelinger. Grundskole 22,6 18,3 21,0 16,9 21,2 23,1 22,9 Gymnasial/ erhvervsgymnasial 13,0 12,1 12,3 5,7 8,3 6,2 9,1 7,6 7,6 7,7 7,6 5,9 8,3 7,2 Kort videregående 1,6 1,3 1,3 1,3 3,3 0,8 1,9 Mellemlang og lang videregående 5,6 6,2 6,8 10,1 4,7 6,2 7,0 Ikke oplyst 49,6 54,4 50,9 58,5 56,5 55,4 51,9 (1.628) (4.437) (975) (976) (301) (242) (17.131) 7.3 Tabeller til kapitel 5 Tabel 7.25: Andel personer under integrationsloven fordelt på antal års ophold i Danmark, opgjort pr. 1. januar Relative fordelinger. Erhvervsuddannelse Under 2 år 10,5 14,7 10,7 16,2 21,2 12,2 14,1 Mellem 2 år og 3 år Mellem 3 år og 4 år Mellem 4 år og 5 år Mellem 5 år og 6 år 10,2 14,3 10,8 17,8 18,4 17,0 14,9 35,6 34,0 35,4 34,0 33,1 44,7 40,9 23,8 18,3 24,3 18,0 12,0 12,6 17,7 19,9 18,6 18,9 13,9 15,4 13,6 12,3 (3.482) (8.733) (2.316) (1.682) (708) (477) (36.559)