Valg af studieretning, tilvalgsfag og sidefag Institut for Matematik April 2012

Transkript

1 Valg af studieretning, tilvalgsfag og sidefag Institut for Matematik April 2012 Indledning I dette skrift diskuterer vi valg af studieretning inden for Matematikindgangen og gennemgår en række muligheder for valg af kurser og tilvalgsfag på 2. og 3. år af bacheloruddannelsen. Målgruppen er studerende på matematikindgangen, der er ved at afslutte 1. studieår. Vi angiver en række konkrete eksempler på mulige studieforløb, men disse udtømmer slet ikke mulighederne. Desuden omtaler vi Adgang til kandidatuddannelserne i matematik og statistik, og Undervisningskompetence (formelt kaldet faglig kompetence) i matematik i gymnasiet. Valg af studieretning og valgfri kurser Bacheloruddannelsen i matematik har to studieretninger inden for det matematiske program, studieretningen Matematik og studieretningen Matematisk modellering. Du kan vente med at vælge mellem studieretningerne Matematik og Matematisk modellering til efter 1. studieår. Det gælder dog ikke, hvis du har kombineret matematik med fysik eller datalogi allerede på 1. år; i disse tilfælde har du reelt valgt studieretningen Matematik. Endvidere er der mulighed for efter 2. studieår at skifte mellem de to studieretninger. Skift fra Matematisk modellering til Matematik kan foretages uden studieforlængelse, hvis du ikke ønsker sidefag i et andet fag end matematik. Skift den modsatte vej kan foretages uden forlængelse, hvis du vælger statistik som tilvalgsfag og følger kurset Videregående på studieretningen Matematik. Bachelorprojektet skal placeres på bacheloruddannelsens 3. studieår, men der står ingen steder hvornår. Hvis det passer bedst i dit studium, kan du derfor f.eks. starte på bachelorprojektet allerede i 1. eller 2. kvarter på 3. år. Tilvalg og valgfri kurser Vi minder om, at et årsværk har et omfang på 60 ECTS (ECTS er en forkortelse for European Credit Transfer System). Et kursus, der løber over 1 kvarter, er typisk på 5 ECTS. Et tilvalg består af en samling sammenhængende, profilerende elementer inden for et og samme fagområde på i alt 30 ECTS. Et tilvalg kan godt påbegyndes under bachelorstudiet og så først færdiggøres under kandidatstudiet. Ethvert fag (andet end matematik) fra det naturvidenskabelige fakultet kan blive dit tilvalgsfag. Andre muligheder kræver godkendelse af studienævnet. 1

2 Det kan i øvrigt anbefales, at du vælger studieretning, valgfrie kurser og tilvalg i samråd med en lærer. Du kan f.eks. spørge et medlem af instituttets uddannelsesudvalg, se Appendix C. Studieretningen Matematik Kassogrammet for studieretningen Matematik er som følger: III 4 III 3 III 1 Bachelorprojekt Bachelorprojekt Målteori II 4 Geometri Kompleks Funktionsteori II 3 Geometri Videnskabsteori II 2 Algebra Valgfri Matematik II 1 Algebra Differentialligninger De blanke felter fyldes ud med valgfri kurser, tilvalg eller sidefagsstudier. I 2. kvarter på 2. år er der et valgfrit matematikkursus på 5 ECTS. Her kan du f.eks. vælge kurset Vektoranalyse, eller et kursus i matematikkens historie. (Sidstnævnte kursus indgår i kravene til faglig kompetence til undervisning i matematik i gymnasiet.) Hvis du følger studieretningen Matematik og indskriver dig til sidefag i et gymnasiefag, skal der ikke indgå tilvalg i din uddannelse, idet det andet fag tæller som tilvalg. Ellers skal du tage mindst ét tilvalg, og du må højst tage to på bacheloruddannelsen. Samlet skal din bachelor- og kandidatuddannelse indeholde mindst to og højst tre tilvalg. Tilvalgsfag må gerne være et fag som fysik, datalogi og statistik, der er beslægtet med matematik. Eksempler gennemgås nedenfor i Appendix A. Det er OK at starte på tilvalg nr. 2 under bacheloruddannelsen og vente med at færdiggøre det til på kandidatuddannelsen. Dine obligatoriske kurser og bachelorprojektet på bacheloruddannelsen fylder ca. 2 årsværk, dvs 120 ECTS. Tilbage er der 60 ECTS, som du kan fylde ud med en af følgende muligheder: (1) 2 tilvalg (2) 1 tilvalg og 30 ECTS kandidatkurser i matematik (f.eks. kurserne Videregående Algebra, Introduktion til Topologi og Videregående Analyse. Det er ikke tilfældigt, at netop disse tre kurser nævnes, for de er nemlig introduktioner til kandidatuddannelsen i tre af matematikkens store områder, henholdsvis Algebra, Geometri og Analyse.) (3) Du kombinerer de to første muligheder og tager 1 tilvalg plus en del af et andet tilvalg, som du derefter afslutter på kandidatuddannelsen. De resterende ECTS kan bruges til kandidatkurser i matematik. De kandidatkurser, som du vælger under punkt (2) eller (3) ovenfor, hører til under din bacheloruddannelse og ikke under kandidatuddannelsen. 2

3 Vælger du kun 1 tilvalg, får du selvfølgelig mere matematik under din bacheloruddannelse, end hvis du vælger 2 tilvalg. Men hvis du tager to tilvalg i et gymnasiefag, beholder du muligheden for at vælge dette fag som sidefag og dermed få undervisningskompetence i det. Hvis du ikke ønsker undervisningskompetence i et andet gymnasiefag, behøver dine to tilvalg ikke komme fra det samme fagområde. For eksempel har vi haft studerende, der har kombineret et tilvalg i datalogi med et tilvalg i fysik eller kemi. Hvis du læser i mindst et semester i udlandet, så bortfalder kravet på om et tilvalg på kandidatuddannelsen. I så fald er der altså kun krav om 1 tilvalg på din bachelor- og kandidatuddannelse. Studieretningen Matematisk modellering Kassogrammet for studieretningen Matematisk modellering er som følger: III 4 Bachelorprojekt Kompleks Funktionsteori Statistisk teori III 3 Bachelorprojekt Variansanalyse Statistisk teori valgfrit valgfrit Overlevelsesanalyse 1 III 1 valgfrit valgfrit Videnskabsteori II 4 II 3 II 2 Geometri Geometri Algebra Videregående Videregående Statistiske modeller 2 Statistiske modeller 2 Statistiske modeller 1 II 1 Algebra Målteori Statistiske modeller 1 Vi forudsætter her, at studienævnet godkender instituttets planer om at flytte Matematikkens videnskabsteori til Q1 og Variansanalyse til Q3 fra 2013/14. På studieretningen Matematisk modellering tager man ikke tilvalg på bacheloruddannelsen, idet den regnes for en 2-fags-uddannelse. Dog er der på 3. studieår 20 ECTS valgfri kurser. Det er en god ide at vælge de valgfri kurser (samt emnet for bachelorprojektet) i samråd med en lærer. Eksempler på kurser, der kan placeres på de valgfri blokke, er Stokastiske processer (10 ECTS), et kursus i matematikkens historie (5 ECTS) eller et kandidatkursus i statistik (5 eller 10 ECTS). Adgang til kandidatuddannelserne Der er to kandidatstudier, som bygger oven på bacheloruddannelsen i matematik, nemlig kandidatstudiet i matematik og kandidatstudiet i statistik. En bachelorgrad i matematik (fra Aarhus Universitet) giver uanset studieretning uden videre adgang til kandidatstudiet i matematik. En bachelorgrad i matematik med studieretning Matematisk Modellering (fra Aarhus Universitet) giver adgang til kandidatstudiet i statistik. 3

4 Mindre kan dog gøre det: To tilvalg i et givet fag (f.eks. fysik) kan give adgang til kandidatstudiet i det pågældende fag, hvis tilvalgene er rigtig valgt. Hvis du ønsker at benytte denne mulighed, så søg vejledning hos undervisningsudvalget i det pågældende fag. Undervisningskompetence Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har sammen med Undervisningsministeriet udarbejdet Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser (Faglige mindstekrav) (Forskriften kan findes på netadressen GETDOCI /ACCN/C REGL.) Her står i brede vendinger for hvert enkelt gymnasiefag beskrevet de faglige mindstekrav, som en kandidat skal opfylde for at opnå faglig kompetence (tidligere kaldet undervisningskompetence) i det pågældende fag. Hvis du bliver bachelor i matematik, opfylder du automatisk de fleste af kravene for faglig kompetence i matematik. På studieretningen Matematik mangler du kun Matematikkens historie og Matematikkens didaktik. På studieretningen Matematisk modellering mangler du derudover Differentialligninger. Ønsker du desuden at opnå undervisningskompetence (= faglig kompetence) i et andet gymnasiefag, som f.eks. fysik, så er det nemmeste, at du indskriver dig til sidefag i dette gymnasiefag. For en uddannelse med sidefag gælder særlige regler; bl.a. bortfalder tilvalgskravet. Et sidefagsstudium har et omfang på 120 ECTS. For dig som matematiker reduceres omfanget dog til dog til 90 ECTS, hvis sidefaget er et naturvidenskabeligt fag. Det skyldes, at der indgår matematiske støttefag i sidefagskravene. Du skal kun tage videnskabsteori og fagdidaktik én gang. Har du således videnskabsteori eller fagdidaktik i matematik, skal du ikke også tage de tilsvarende fag i fysik for at få undervisningskompetence i fysik. Vi beskriver i Appendix B, hvordan du kan opfylde sidefagskravene i fysik, datalogi, kemi og biologi. Vælger du ialt tre tilvalg inden for samme fagområde (fysik, kemi, datalogi eller lignende), kan disse ofte stykkes sammen til et sidefag. Kontakt evt. studievejlederen for det pågældende fagområde (se hjemmesiden: studievejledning/studievejleder) eller formanden for uddannelsesudvalget på det pågældende institut (se side 12). Du kan få mere information om, hvordan du efter endt studium får job som gymnasielærer på webadressen Hvis du, når du kommer til din kandidateksamen, har taget tilvalg, der dækker sidefagskravene, kan Studiekontoret udstede en erklaring om, at dine tilvalg opfylder sidefagskravene. 4

5 Appendix A: Tilvalg/Sidefag I det følgende beskriver vi flere eksempler for, hvordan tilvalg eller dele af et sidefagsstudium kan passes ind i bachelorstudiet for studieretningen Matematik. Tilvalg i statistik Her er et eksempel, hvor du tager et tilvalg i statistik under bacheloruddannelsen. III 4 Bachelorprojekt Kompleks Funktionsteori valgfrit III 3 Bachelorprojekt Differentialligninger Variansanalyse Valgfri matematik valgfrit Overlevelsesanalyse 1 III 1 valgfrit valgfrit Videnskabsteori II 4 II 3 II 2 Geometri Geometri Algebra Videregående Videregående Statistiske modeller 2 Statistiske modeller 2 Statistiske modeller 1 II 1 Algebra Målteori Statistiske modeller 1 Vi forudsætter her, at studienævnet godkender instituttets planer om at flytte Matematikkens videnskabsteori til Q1 og kurserne Differentialligninger og Variansanalyse til Q3 fra 2013/14. Følger du denne model, må du flytte kurserne Differentialligninger, Kompleks Funktionsteori og Videnskabsteori fra 2. år til 3. år, mens kurserne Målteori og Reel Analyse og flyttes fra 3. år til 2. år. Mulige kurser for de valgfrie blokke på 3. år er Videregående Algebra eller Introduktion til Topologi i 1. og 2. kvarter. I 2. kvarter kan du også tage kurset Vektoranalyse eller et kursus i matematikkens historie. (Dette kursus indgår i kravene til faglig kompetence til undervisning i gymnasiet i matematik.) Men du kan også vælge at benytte de to valgfrie blokke på 3. år til at starte på et nyt tilvalg, som du så afslutter under kandidatuddannelsen. Tilvalg/sidefag i fysik Her er en model for, hvordan du kan placere fysik i et omfang af to tilvalg (60 ECTS) under bachelorstudierne, hvis du starter på fysikken i 1. kvarter på 2. år. Til sidefag i fysik mangler: Faststoffysik (5 ECTS), Statistisk fysik (5 ECTS), Kerneog partikelfysik (5 ECTS), og Eksperimentel Skolefysik (5 ECTS), i alt 20 ECTS. 5

6 III 4 Bachelorprojekt Elektrodynamik Atom/molekylfysik III 3 Bachelorprojekt Elektrodynamik Astrofysik Numerisk fysik Kvantemekanik III 1 Målteori Relativitetsteori Kvantemekanik II 4 Geometri Kompleks Funktionsteori Bølger og optik II 3 Geometri Videnskabsteori Elektromagnetisme II 2 Algebra Vektoranalyse Mekanik og Termodynamik II 1 Algebra Differentialligninger Indledende Mekanik Bemærk, at kurset Elektrodynamik forudsætter, at man har fulgt kurset Vektoranalyse. Andet eksempel med fysik Her er en model for, hvordan du kan placere et tilvalg i fysik under bachelorstudierne, hvis du kun vil tage 1 eller 1 1 / 3 tilvalg under bachelorforløbet. III 4 Bachelorprojekt Videregående Analyse Valgfrit III 3 Bachelorprojekt Videregående Analyse Valgfrit Overbygningskursus i matematik Kvantemekanik III 1 Målteori Overbygningskursus i matematik Kvantemekanik II 4 Geometri Kompleks Funktionsteori Bølger og optik II 3 Geometri Videnskabsteori Elektromagnetisme II 2 Algebra Vektoranalyse Mekanik og Termodynamik II 1 Algebra Differentialligninger Indledende Mekanik Overbygningskurset i matematik i 1. og 2. kvarter på 3. år kan være et af kurserne Videregående Algebra eller Introduktion til Topologi. De er begge på 10 ECTS. De valgfrie kurser i 3. og 4. kvarter på 3. år kan være et 10 ECTS kandidatkursus i matematik. Du kan også starte her et andet tilvalg i fysik ved at tage kurserne Astrofysik og Atom/molekylfysik eller kurset Elektrodynamik; dette tilvalg skal du derefter afslutte på kandidatstudiet. 6

7 Tilvalg/sidefag i datalogi Her er en model for, hvordan du kan placere datalogi i et omfang af to tilvalg (60 ECTS) under bachelorstudierne, hvis du starter på datalogien i 1. kvarter på 2. år. Til sidefag i datalogi mangler: Operativsystemer (5 ECTS), Sikkerhed (5 ECTS) og 20 ECTS blandt: Concurrency (Semantik) (5 ECTS), Optimering (5 ECTS), Kombinatorisk søgning (5 ECTS), Distribuerede systemer (5 ECTS), Oversættelse (10 ECTS), Eksperimentel systemudvikling (10 ECTS). Et af kurserne Oversættelse og Eksperimentel systemudvikling skal indgå. III 4 Bachelorprojekt Kompleks Funktionsteori Programmeringssprog III 3 Bachelorprojekt Interaktionsdesign Webteknologi Valgfri matematik Softwarearkitektur III 1 Målteori Beregnelighed og Logik Databaser II 4 Geometri Regularitet og automater II 3 Geometri Videnskabsteori II 2 Algebra Computere og netværk (Maskinarkitektur) Algoritmer og datastrukturer 2 Algoritmer og datastrukturer 1 Programmering 2 II 1 Algebra Differentialligninger Valgfri Matematik Følger du denne model, må du flytte kurset Kompleks Funktionsteori fra 2. år til 3. år. Det valgfri kursus i 2. kvarter på 3. år kan være kurset Vektoranalyse eller et kursus i matematikkens historie. (Sidstnævnte kursus indgår i kravene til faglig kompetence til undervisning i gymnasiet i matematik.) Andet eksempel med datalogi Her er en model for, hvordan du kan placere nogle datalogikurser under bachelorstudierne, hvis du kun vil tage 1 eller 1 1 / 3 tilvalg under bachelorforløbet. 7

8 III 4 Bachelorprojekt Videregående Analyse Valgfrit III 3 Bachelorprojekt Videregående Analyse Valgfrit III 1 Introduktion til Topologi Videregående Algebra Softwarearkitektur Introduktion til Topologi Videregående Algebra Databaser II 4 Geometri Kompleks Funktionsteori II 3 Geometri Videnskabsteori II 2 Algebra Algoritmer og datastrukturer 2 Algoritmer og datastrukturer 1 Programmering 2 II 1 Algebra Målteori Differentialligninger Følger du denne model, må du flytte kurserne Målteori og Reel Analyse fra 3. år til 2. år. De valgfrie kurser i 3. og 4. kvarter på 3. år kan være et kandidatkursus i matematik. Du kan også starte her et andet tilvalg i datalogi ved at tage kurserne Programmeringssprog og Webteknologi; dette tilvalg skal du derefter afslutte på kandidatstudiet. Tilvalg/sidefag i kemi Her er en model for, hvordan du kan placere 50 ECTS kemi samt 10 ECTS støttefag til kemi under bachelorstudierne, hvis du starter på kemien i 1. kvarter på 2. år. Følger du denne plan, må du flytte kurserne Kompleks Funktionsteori og Videnskabsteori fra 2. til 3. år. Til sidefag i kemi mangler i alt 30 ECTS: Kurserne Anvendt spektroskopi (10 ECTS), Almen biokemi (5 ECTS), Kemiske undervisningsforsøg (5 ECTS) samt et af kurserne Videregående organisk kemi (10 ECTS) og Uorganisk materialekemi (10 ECTS) eller to af kurserne Krystalstrukturbestimmelse med Røntgendiffraktion (5 ECTS), Indledende miljøkemi (5 ECTS) og Biouorganisk materialekemi (5 ECTS). III 4 Bachelorprojekt Kompleks Funktionsteori Spektroskopi og struktur III 3 Bachelorprojekt Videnskabsteori Kemisk binding III 1 Målteori Mikroskopisk fysisk kemi Makroskopisk fysisk kemi Uorganisk analytisk kemi Organisk analytisk kemi II 4 Geometri Moderne fysik K Organisk kemi II 3 Geometri Indledende mekanik Organisk kemi II 2 Algebra Valgfri Matematik Uorganisk kemi II 1 Algebra Differentialligninger Almen kemi 8

9 Det valgfri kursus i 2. kvarter på 2. år kan være kurset Vektoranalyse eller et kursus i matematikkens historie. (Sidstnævnte kursus indgår i kravene til faglig kompetence til undervisning i gymnasiet i matematik.) Tilvalg i matematik-økonomi Her er en model for, hvordan du kan placere to tilvalg i matematik-økonomi under bachelorstudierne. De indgående tilvalg hedder Nationaløkonomi og Driftsøkonomi. Hvis du følger modellen, har du forudsætningerne for at kunne blive optaget på kandidatstudiet i matematik-økonomi. III 4 Bachelorprojekt Investering og finansiering Makroøkonomi III 3 Bachelorprojekt Investering og finansiering Makroøkonomi Matematisk programmering Mikroøkonomi 2 III 1 Målteori Matematisk programmering Mikroøkonomi 2 II 4 Geometri Kompleks Funktionsteori Mikroøkonomi 1 II 3 Geometri Videnskabsteori Mikroøkonomi 1 II 2 Algebra Valgfri Matematik II 1 Algebra Differentialligninger Omkostninger og regnskab 2 Omkostninger og regnskab 1 Det valgfri kursus i 2. kvarter på 2. år kan være kurset Vektoranalyse eller et kursus i matematikkens historie. (Sidstnævnte kursus indgår i kravene til faglig kompetence til undervisning i gymnasiet i matematik.) Tilvalg i biologi Her er en model for, hvordan du kan placere biologi i et omfang på næsten 2 tilvalg samt støttefagene i kemi, hvis du starter på biologien i 1.kvarter på 2.år. Følger du denne plan, må du flytte kurset Matematikkens videnskabsteori fra 2.år til 3.år. Til sidefag i biologi mangler i alt 30 ECTS: Plantefysiologi(5 ECTS), Populationsøkologi (5 ECTS), Genetik (5 ECTS), Evolution og diversitet (5 ECTS), Systemøkologi (5 ECTS) og Biologieksperimenter biologiundervisning (5 ECTS). 9

10 III 4 Bachelorprojekt Matematikkens didaktik Mikrobiologi III 3 Bachelorprojekt Zoologi: Vertebrater Almen kemi Generel fysiologi Almen molekylærbiologi III 1 Målteori Generel fysiologi Almen biokemi II 4 Geometri Kompleks Funktionsteori II 3 Geometri Videnskabsteori II 2 Algebra Zoologi: Invertebrater II 1 Algebra Differentialligninger Organisk kemi for biologer Organisk kemi for biologer Alger, planter og svampe Alger, planter og svampe Appendix B: Krav til sidefag Sidefag i matematik Sidefaget i matematik ved ST, Aarhus Universitet, kan bestå af nedenstående kurser: Calculus 1 (5 ECTS) Calculus 2 (5 ECTS) Perspektiver i Matematikken (5 ECTS) Lineær Algebra (10 ECTS) Introduktion til Matematisk Analyse (5 ECTS) Matematisk Analyse 1 (5 ECTS) Matematisk Analyse 2 (5 ECTS) Introduktion til Matematisk Modellering (5 ECTS) Matematisk Modellering 1 (5 ECTS) Matematisk Modellering 2 (5 ECTS) Introduktion til Programmering (5 ECTS). Algebra (10 ECTS) Geometri (10 ECTS) Differentialligninger (5 ECTS) Kompleks Funktionsteori (5 ECTS) Målteori (5 ECTS) (5 ECTS) Matematikkens videnskabsteori (5 ECTS) Et kursus i matematikkens historie (5 ECTS) Matematikkens og datalogiens didaktik (5 ECTS) Matematiske Modeller (5 ECTS) er ikke relevant for studerende på matematikindgangen, idet kurset kun er obligatorisk for studerende med et ikke-naturvidenskabeligt hovedfag. 10

11 Sidefag i fysik Sidefaget i fysik ved ST, Aarhus Universitet, kan bestå af nedenstående kurser: Relativitetsteori (5 ECTS) Indledende mekanik (5 ECTS) Mekanik og termodynamik (5 ECTS) Elektromagnetisme (5 ECTS) Bølger og optik (5 ECTS) Kvantemekanik (10 ECTS) Atom- og molekylfysik (5 ECTS) Statistisk fysik (5 ECTS) Faststoffysik (5 ECTS) Elektrodynamik (10 ECTS) Kerne- og partikelfysik (5 ECTS) Astrofysik (5 ECTS) Skolefysik (5 ECTS) Numerisk Fysik (5 ECTS) Her forudsættes, at du opfylder kravene til bachelorgraden i matematik, og at du tager kurset Matematikkens og datalogiens didaktik. Du kan også erstatte kurset Elektrodynamik (10 ECTS) med kurserne Videregående mekanik (5 ECTS) og Øvelser i eksperimentel fysik (5 ECTS). Sidefag i datalogi Sidefaget i datalogi ved ST, Aarhus Universitet, kan bestå af nedenstående kurser: Introduktion til programmering (5 ECTS) Programmering 2 (5 ECTS) Interaktionsdesign (Brugbarhed) (5 ECTS) Webteknologi (5 ECTS) Algoritmer og datastrukturer 1 (5 ECTS) Algoritmer og datastrukturer 2 (5 ECTS) Computere og netværk (Maskinarkitektur) (5 ECTS) Operativsystemer (5 ECTS) Regularitet og automater (5 ECTS) Beregnelighed og logik (5 ECTS) Databaser (5 ECTS) Softwarearkitektur (5 ECTS) Programmeringssprog (5 ECTS) Sikkerhed (5 ECTS) samt 20 ECTS valgt blandt Oversættelse (10 ECTS) Eksperimentel systemudvikling (10 ECTS) Concurrency (Semantik) (5 ECTS) Optimering (5 ECTS) Kombinatorisk søgning (5 ECTS) Distribuerede systemer (5 ECTS) 11

12 Dog skal mindst et af kurserne Oversættelse eller Eksperimentel systemudvikling indgå. Her forudsættes, at du opfylder kravene til bachelorgraden i matematik, og at du tager kurset Matematikkens og datalogiens didaktik. Sidefag i kemi Sidefaget i kemi ved ST, Aarhus Universitet, kan bestå af nedenstående kurser: Almen kemi (5 ECTS) Uorganisk kemi (5 ECTS) Organisk kemi (10 ECTS) Makroskopisk fysisk kemi (5 ECTS) Mikroskopisk fysisk kemi (5 ECTS) Spektroskopi og struktur (Molekylær struktur) (5 ECTS) Kemisk binding (Molekylær dynamik) (5 ECTS) Anvendt spektroskopi (10 ECTS) Kemiske undervisningsforsøg (5 ECTS) Almen biokemi (5 ECTS) Indledende Mekanik (5 ECTS) Moderne fysik (5 ECTS) samt 20 ECTS valgt blandt Videregående organisk kemi (10 ECTS) Organisk analytisk kemi (5 ECTS) Uorganisk analytisk kemi (5 ECTS) Uorganisk materialekemi (10 ECTS) Indledende miljøkemi (5 ECTS) Krystalstrukturbestemmelse med røntgendiffraktion (5 ECTS) Biouorganisk materialekemi (5 ECTS) Medicinal og kombinatorisk kemi (10 ECTS) Her forudsættes, at du opfylder kravene til bachelorgraden i matematik, og at du tager kurset Matematikkens og datalogiens didaktik. Sidefag i biologi Sidefaget i biologi ved ST, Aarhus Universitet, kan bestå af nedenstående kurser: Alger, planter og svampe (10 ECTS) Almen biokemi (5 ECTS) Almen molekylærbiologi (5 ECTS) Evolution og diversitet (5 ECTS) Generel fysiologi (10 ECTS) Genetik (5 ECTS) Mikrobiologi (5 ECTS) Plante fysiologi (5 ECTS) Populationsøkologi (5 ECTS) Systemøkologi (5 ECTS) Zoologi: Invertebrater (5 ECTS) Zoologi: Vertebrater (5 ECTS) 12

13 Biologieksperimenter Biologiundervisning (5 ECTS) Almen kemi (5 ECTS) Organisk kemi for biologer (10 ECTS) Her forudsættes, at du opfylder kravene til bachelorgraden i matematik, og at du tager kurset Matematikkens og datalogiens didaktik. Appendix C: Vejledning Fakultetets studievejledning, der dækker alle fag, har hjemmeside på webadressen studievejledning/studievejleder. Her kan du bl.a. se, hvordan du kan kontakte din studievejleder. Studievejledningen udgiver også et hæfte om alle bacheloruddannelser ved Det Naturvidenskabelige Fakultet. Bachelorstudienævnet dækker alle naturvidenskabelige bacheloruddannelserner ved Aarhus Universitet. Det er studienævnet, som giver dispensationer som f.eks. tilladelse til at udskifte et kursus med et andet. Du er velkommen til at kontakte et medlem af Uddannelsesudvalget på Institut for Matematik; udvalgets sammensætning findes på webadressen #c Både studerende og lærere er med i udvalget. Dets formand er Jens Carsten Jantzen (kontor , tlf , [email protected]). Spørgsmål om studieretningen Matematik kan f.eks. rettes til Jens Carsten Jantzen (kontor , tlf , [email protected]). Spørgsmål om studieretningen Matematisk modellering kan f.eks. rettes til Preben Blæsild (kontor , tlf , [email protected]). Spørgsmål om indgangen Matematik-økonomi kan f.eks. rettes til Søren Glud Johansen (kontor , tlf , [email protected]). Andre spørgsmål om studier ved Institut for Matematiske Fag kan f.eks. rettes til Jens Carsten Jantzen (kontor , tlf , [email protected]). Formand for uddannelsesudvalget på Institut for Fysik og Astronomi er Allan Hvidkjær Sørensen (kontor , tlf , [email protected]). Formand for uddannelsesudvalget på Kemisk Institut er Niels Pind (kontor , tlf , [email protected]). Formand for uddannelsesudvalget på Datalogisk Institut er Gudmund S. Frandsen (kontor Ada.228, tlf , [email protected]). 13