Introduktion til Astronomi
|
|
|
- Victor Jørgensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen Kontor: Tlf.: Introduktion til Astronomi 1
2 Introduktion til Astronomi Studieretning Astronomi 3. år Valgfag Relativistisk astrofysik Bachelorprojekt Faststoffysik Valgfag Kerne- og partikelfysik Videnskabsteori Det interstellare medium * Statistisk fysik Atom- og molekylfysik 2. år Valgfag Vektoranalyse Obs. værktøjer Galakser Stjerner Kvantemekanik Øvelser i eksp. fysik Fourieranalyse Intro til Astronomi Moderne fysik 1. år Lineær Algebra Calculus 2 Kosmologi Statistik og databehandling Numerisk fysik Bølger og optik Elektromagnetisme Mekanik og termodynamik Calculus 1 Relativitetsteori Indledende mekanik Formål Som indledning til astronomi-fagpakken giver dette kursus den studerende et overblik over den moderne astronomi/astrofysik. Der lægges særligt vægt beskrivelsen af Solsystemet, stjernerne og galakserne. Indhold Emnerne strækker sig fra Solsystemet via stjerners struktur og udvikling til galakser og kvarsarer. 2
3 Læringsmål Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne: beskrive de grundlæggende forhold som karakteriserer den moderne astronomi/astrofysik. anvende beregninger til at beskrive basale egenskaber for solsystemets objekter, stjernernes struktur og udvikling og galaksernes opbygning. redegøre for de videnskabelige spørgsmål og problemstillinger som indtager en central plads i den moderne astronomi/astrofysik. Undervisningsformer 2 x 2 timers forelæsninger pr. uge (i 7 uger) og ca. 3 timers teoretiske øvelser pr. uge (i 6 uger). Evalueringsform Bestået/ikke-bestået på baggrund af tre obligatoriske afleveringsopgaver. De teoretiske øvelser lægger op til de obligatoriske afleveringsopgaver. 3
4 Undervisere Hans Kjeldsen, Jacob Brandbyge Kursushjemmeside Undervisningsmaterialer/lærebøger Vi benytter noter og websider Forelæsninger Tirsdage 9:15-11:00 og Torsdage 9:15-11:00 Øvelser Mandage 14:15-17:00 4
5 km lysår Solen og Jorden 5
6 km km 6
7 12756 km Merkur Venus Jorden Mars km 7
8 km Uranus Neptun Jupiter Saturn 8
9 km lysår Solen og Jorden 250 milliarder stjerner 9
10 10 milliarder lysår 10
11 Afstanden forøges med en hastighed på omkring lysets hastighed 10 milliarder lysår Hvordan så Universet ud i fortiden? 11
12 Atomart stof 4 % Mørkt stof 23 % Mørk energi 73 % Jorden Alt - Az Time vinkel DEC RA - DEC Ækvator Horisonten Himlens ækvator Himlens ækvator Nordpol Zenit Himlens nordpol Himlens nordpol Sydpol Nadir Himlens sydpol Himlens sydpol Breddegrad Højde Deklination Deklination Længdegrad Azimut Time vinkel Rektascension Greenwich Syd Syd Forårspunktet 12
13 Jorden Alt - Az Time vinkel DEC RA - DEC Ækvator Horisonten Himlens ækvator Himlens ækvator Nordpol Zenit Himlens nordpol Himlens nordpol Sydpol Nadir Himlens sydpol Himlens sydpol Breddegrad Højde Deklination Deklination Længdegrad Azimut Time vinkel Rektascension Greenwich Syd Syd Forårspunktet Jorden Alt - Az Time vinkel DEC RA - DEC Ækvator Horisonten Himlens ækvator Himlens ækvator Nordpol Zenit Himlens nordpol Himlens nordpol Sydpol Nadir Himlens sydpol Himlens sydpol Breddegrad Højde Deklination Deklination Længdegrad Azimut Time vinkel Rektascension Greenwich Syd Syd Forårspunktet 13
14 Jorden Alt - Az Time vinkel DEC RA - DEC Ækvator Horisonten Himlens ækvator Himlens ækvator Nordpol Zenit Himlens nordpol Himlens nordpol Sydpol Nadir Himlens sydpol Himlens sydpol Breddegrad Højde Deklination Deklination Længdegrad Azimut Time vinkel Rektascension Greenwich Syd Syd Forårspunktet 14
15 Jorden Alt - Az Time vinkel DEC RA - DEC Ækvator Horisonten Himlens ækvator Himlens ækvator Nordpol Zenit Himlens nordpol Himlens nordpol Sydpol Nadir Himlens sydpol Himlens sydpol Breddegrad Højde Deklination Deklination Længdegrad Azimut Time vinkel Rektascension Greenwich Syd Syd Forårspunktet Lokal Siderisk tid: Koordinater:
16 Jorden Alt - Az Time vinkel DEC RA - DEC Ækvator Horisonten Himlens ækvator Himlens ækvator Nordpol Zenit Himlens nordpol Himlens nordpol Sydpol Nadir Himlens sydpol Himlens sydpol Breddegrad Højde Deklination Deklination Længdegrad Azimut Time vinkel Rektascension Greenwich Syd Syd Forårspunktet Ekliptika systemet Galaktiske koordinater Ekliptika (Solens bane) Mælkevejens plan Ekliptisk nordpol Mælkevejens nordpol Ekliptisk sydpol Mælkevejens sydpol Ekliptisk bredde Galaktisk bredde Ekliptisk længde Galaktisk længde Forårspunktet Mælkevejens Centrum (Sagittarius A) 16
17 Jorden Alt - Az Time vinkel DEC RA - DEC Ækvator Horisonten Himlens ækvator Himlens ækvator Nordpol Zenit Himlens nordpol Himlens nordpol Sydpol Nadir Himlens sydpol Himlens sydpol Breddegrad Højde Deklination Deklination Længdegrad Azimut Time vinkel Rektascension Greenwich Syd Syd Forårspunktet Ekliptika systemet Galaktiske koordinater Ekliptika (Solens bane) Mælkevejens plan Ekliptisk nordpol Mælkevejens nordpol Ekliptisk sydpol Mælkevejens sydpol Ekliptisk bredde Galaktisk bredde Ekliptisk længde Galaktisk længde Forårspunktet Mælkevejens Centrum (Sagittarius A) Jorden Alt - Az Time vinkel DEC RA - DEC Ækvator Horisonten Himlens ækvator Himlens ækvator Nordpol Zenit Himlens nordpol Himlens nordpol Sydpol Nadir Himlens sydpol Himlens sydpol Breddegrad Højde Deklination Deklination Længdegrad Azimut Time vinkel Rektascension Greenwich Syd Syd Forårspunktet Ekliptika systemet Galaktiske koordinater Ekliptika (Solens bane) Mælkevejens plan Ekliptisk nordpol Mælkevejens nordpol Ekliptisk sydpol Mælkevejens sydpol Ekliptisk bredde Galaktisk bredde Ekliptisk længde Galaktisk længde Forårspunktet Mælkevejens Centrum (Sagittarius A) 17
18 Jorden Alt - Az Time vinkel DEC RA - DEC Ækvator Horisonten Himlens ækvator Himlens ækvator Nordpol Zenit Himlens nordpol Himlens nordpol Sydpol Nadir Himlens sydpol Himlens sydpol Breddegrad Højde Deklination Deklination Længdegrad Azimut Time vinkel Rektascension Greenwich Syd Syd Forårspunktet Ekliptika systemet Galaktiske koordinater Ekliptika (Solens bane) Mælkevejens plan Ekliptisk nordpol Mælkevejens nordpol Ekliptisk sydpol Mælkevejens sydpol Ekliptisk bredde Galaktisk bredde Ekliptisk længde Galaktisk længde Forårspunktet Mælkevejens Centrum (Sagittarius A) 18
19 19
20 20
21 Analemma 21
22 22
23 23
24 24
25 25
26 26
27 27
Spørgsmål. Koordinatsystemer Partikler og stråling Astronomi astrofysik Står planeterne på række? Andre spørgsmål.
Spørgsmål. Koordinatsystemer Partikler og stråling Astronomi astrofysik Står planeterne på række? Andre spørgsmål. Jorden Alt - Az Time vinkel DEC RA - DEC Ækvator Horisonten Himlens ækvator Himlens ækvator
Fysikstudiet. ved Aarhus Universitet. Allan H. Sørensen fmd. IFAs undervisningsudvalg
Fysikstudiet ved Aarhus Universitet Allan H. Sørensen fmd. IFAs undervisningsudvalg Uddannelser på 3 niveauer overordnet struktur Bachelorstudiet ét-fagsindgange, ét-fagsstudier Fysik: 3. år 2. år 1. år
Fysikstudiet. ved Aarhus Universitet. Allan H. Sørensen fmd. IFAs undervisningsudvalg
Fysikstudiet ved Aarhus Universitet Allan H. Sørensen fmd. IFAs undervisningsudvalg Uddannelser på 3 niveauer overordnet struktur Bachelorstudiet ét-fagsindgange, ét-fagsstudier Fysik: 3. år 2. år Vektoranalyse
bacheloruddannelsen I FYSIK Studiehåndbog 2012/2013 Studerende.au.dk
stu die bacheloruddannelsen I FYSIK Studiehåndbog 2012/2013 Studerende.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I FYSIK Kolofon STUDIEHÅNDBOG FOR SCIENCE AND TECHNOLOGY 2012/13 Udgiver: Science and Technology Aarhus
Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.
Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.
Kvalifikationsbeskrivelse
Astrofysik II Kvalifikationsbeskrivelse Kursets formål er at give deltagerne indsigt i centrale aspekter af astrofysikken. Der lægges vægt på en detaljeret beskrivelse af en række specifikke egenskaber
Valg af studieretning, tilvalgsfag og sidefag. Institut for Matematik. April Indledning. Valg af studieretning og valgfri kurser
Valg af studieretning, tilvalgsfag og sidefag Institut for Matematik April 2015 Indledning I dette skrift diskuterer vi valg af studieretning inden for Matematikindgangen og gennemgår en række muligheder
faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I nanoscience science.au.dk
faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I nanoscience science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I nanoscience nanoscience I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i nanoscience. Her er
Observationelle Værktøjer
Observationelle Værktøjer Et værktøjskursus. Afsluttes med en rapport på ca. 10-15 sider (IKKE et Bachelor Projekt!). Tenerife Kursus (Januar 2010?). Matlab programmering. Øvelser i 1525-319, Instruktor:
Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord
En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99
Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009
agpakke i Astronomi: Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen [email protected] 3. august 009 Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 009 Øvelse nr. 1: Keplers og Newtons love Keplers 3. lov giver en sammenhæng
Verdensbilleder Side 1 af 7
Verdensbilleder ide 1 af 7 Verdensbilleder A. elvstændigt arbejde som forberedelse: 1. Følgende tekster læses grundigt forud, og der tages notater om personer, årstal, betydningsfulde opdagelser, samt
Valg af studieretning, tilvalgsfag og sidefag Institut for Matematik April 2012
Valg af studieretning, tilvalgsfag og sidefag Institut for Matematik April 2012 Indledning I dette skrift diskuterer vi valg af studieretning inden for Matematikindgangen og gennemgår en række muligheder
HAF Sfærisk astronomi
Forside1 Plane trekanter B Vinkelsum = 180 c a a 2 = b 2 + c 2 2 b c cos(a) b 2 = c 2 + a 2 2 a c cos(b) c 2 = a 2 + b 2 2 a b cos(c) A b C a sin(a) = b sin(b) = c sin(c) 1 Sfæriske trekanter N v Lillecirkel
Referat. Referat AARHUS UNIVERSITET
Side 1/5 Mødedato: 22.01.2019 Mødested: 1520-731 Forum/emne: Uddannelsesudvalg Deltagere: Allan Hvidkjær Sørensen, Bjørk Hammer, Hans Kjeldsen, Ulrik Ingerslev Uggerhøj, Claus Normann Madsen, Julie Thiim
F O R S I D E N. STJERNE OBS SALLING ALMANAKKEN. DÆKNINGSKORT. REDIGERING Jens Th. Carlsen
F O R S I D E N. I STJERNE OBS SALLING SER PÅ: P ALMANAKKEN. REDIGERING Jens Th. Carlsen DE FØRSTE F SIDER FORTÆLLER OM: ALMANAKKENS HISTORIE. HVILKET ÅR R EFTER??? GYLDENTAL M.M. PÅSKEDAGENE I 40 ÅRIG
1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser
1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!
. Verdensbilledets udvikling
. Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på
KOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS
KOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE
KOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS
Det levende univers. Det levende univers. Det. levende. univers. PRAXIS Nyt Teknisk Forlag. En engageret og letforståelig introduktion til universet,
En engageret og letforståelig introduktion til universet, skrevet med de fysisk-astronomiske briller på. Forfatterne Helle og Henrik Stub fortæller om stjerner og planeter; galakser og kvasarer; stjernefødsel
Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord
En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen September / 2012 Solen vores stjerne Masse: 1,99 x 10**30 kg Diameter: 1,4
Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige
Praktiske oplysninger
Galakser 2014 F1 1 Praktiske oplysninger Forelæser Hans Kjeldsen, [email protected], 1520-527 Instruktor Magnus Johan Aarslev, [email protected], 1520, 4th floor Bog Extragalactic Astronomy and Cosmology, Schneider
Det kosmologiske verdensbillede anno 2010
Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?
Det interdisciplinære Nanoscience Center. Interdisciplinary Nanoscience Center Aarhus Universitet, Danmark www.inano.au.dk
Det interdisciplinære Nanoscience Center Interdisciplinary Nanoscience Center Aarhus Universitet, Danmark www.inano.au.dk Hvem arbejder ved inano og AU Nøgletal 2009 Aarhus Universitet inano Akademisk
5. Kometer, asteroider og meteorer
5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Amatørastronomi ved MAF Starparty Oktober 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk
Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen
Mennesket og Universet En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Big Bang Det voksende Univers Kunst-illustrationer af Universets begyndelse og udvikling Forskellige Verdensbilleder Fra Den flade Jord
Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010
Hans Kjeldsen [email protected] 3. august 010 Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 010 Computerøvelse (brug MatLab) Det er tanken at I - i forbindelse med hver øvelsesgang - får en opgave som kræver
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Er der nu igen pletter på vej? Juni 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand:
FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer.
FYSIK C Videooversigt Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4 43 videoer. Intro video 1. Fysik C - intro (00:09:20) - By: Jesper Nymann Madsen Denne video er en
Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner
Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm
Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal
CHRISTIAN SCHULTZ 28. MARTS 2014 DET MØRKE UNIVERS CHRISTIAN SCHULTZ DET MØRKE UNIVERS 28. MARTS 2014 CHRISTIAN SCHULTZ
OUTLINE Hvad er kosmologi Observationer i astrofysik Hvorfor må vi have mørk energi og mørkt stof for at forstå observationerne? 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele Logi: Læren om Kosmo+logi: Læren om
Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA
Elevbog/Web Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Vildt sjovt! 3.-6. klasse Sig natur er et grundsystem til natur/teknologi, der appellerer til elevernes
Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space
Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.
Formelsamling i astronomi. November 2015.
Formelsamling i astronomi. November 015. Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder: Jordens sideriske
Formelsamling i astronomi. Februar 2016
Formelsamling i astronomi. Februar 016 Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder Jordens sideriske
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER
Mælkevejens rotation
Kineæstetisk øvelse. September 2014. Side 1/5 Mælkevejens rotation Kineæstetisk aktivitet - Lærervejledning 1 Alexander L. Rudolph Professor i fysik og astronomi, Cal Poly Pomona Professeur Invité, Université
BACHELOR ORIENTERING. Studievejleder Mette W. Frederiksen AARHUS UNIVERSITET
BACHELOR ORIENTERING Studievejleder Mette W. Frederiksen 1 PROGRAM 16.15-17.00-2. års studerende Kemi Tilvalg og sidefag Medicinalkemi Studieretninger Bachelorkontrakt Bachelorprojekt Fremdriftsreform
MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling
TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET
TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET TIL UNDERVISEREN Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i programserien Store Danske Videnskabsfolk og specifikt udsendelsen om Tycho Brahe. Skiftet fra det geocentriske
Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning
NATUR 2008 Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning i folkeskolen Udarbejdet af: Fagkonsulent for naturfag Lars Poort Inerisaavik 2008 NATUR 2008 Astronomi i folkeskolen Med evalueringsbekendtgørelse
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013/2014 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik C Ruth Bluhm 1f
Tro og viden om universet gennem 5000 år
Tro og viden om universet gennem 5000 år Niels Bohr Institutet, København Indhold: Universet, vi ved nu: 14 milliarder år gammelt Dante s univers, for 700 år siden: Den Guddommelige Komedie Videnskab,
ASTRONOMISK NAVIGATION - Om kuglegeometri og koordinater på jordkloden og himmelkuglen
ASTRONOMISK NAVIGATION - Om kuglegeometri og koordinater på jordkloden og himmelkuglen Ivan Tafteberg Jakobsen Århus Statsgymnasium Version: 18. august 2007 side 1 af 15 Astronomisk navigation hvad er
Starlab. En vejledning i brug og opsætning.
Starlab. En vejledning i brug og opsætning. Ovenfor ser vi Starlab sat op i en gymnastiksal. Til venstre ser vi elever og lærer se på Nordhimlens stjerner der er tilføjet de mytologiske figurer, som har
Exoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet [email protected].
Exoplaneter Planeter omkring andre stjerner end Solen Rasmus Handberg Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet [email protected] Er der andre jordkloder derude? Med liv som vores? Du er her!
Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte
Sep. 2008 : 7: Faste billeder fra foredraget, men selve PowerPoint versionen benytter mange animationer, fx af universets udvidelse Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Universet siden Big Bang og videnskaben
Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner
Solsystemet Niveau: 7. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Solsystemet ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Solsystemet
Nattehimlen april 2019
Nattehimlen april 2019 Ved indgangen til april går de strålende stjernebilleder Tyren, Orion og Store Hund mod vest efter solnedgang og er på vej ud for i år. Jupiter og Saturn bevæger sig langsomt vestpå
KOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE
Astrologi & Einsteins relativitetsteori
1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den
The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?
Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi
Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010
Hans Kjeldsen [email protected] 6. september 00 eoretiske Øvelser Mandag den 3. september 00 Computerøvelse nr. 3 Ligning (6.8) og (6.9) på side 83 i Lecture Notes angiver betingelserne for at konvektion
Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i nanoscience ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2013 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,
KOSMOS GRUNDBOG B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN
KOSMOS GRUNDBOG B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN Indhold Sol, Måne og stjerner 6 Himlen er over os Solsystemet 1 Jorden og Månen 16 Formørkelser og tidevand 0 Cafe Kosmos: Truslen fra rummet 4 Magnetisme
Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer
Månedens astronom februar 2006 side 1 Verdensbilleder * Det geocentriske * Det geo-heliocentriske * Det heliocentriske 1: kosmologiens fødsel og problemer Astronomien er den ældste af alle videnskaber
DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014
DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE
Andreas Mogensen Skoleforløb
Andreas Mogensen Skoleforløb Lærervejledning Intro Bemærkninger til enkelte moduler Forløbet er i sin helhed ret omfattende og kan tage mindst et par måneder at gennemføre med 2 timer ugentlig undervisning.
Afstande Afstande i universet
Side 1 Til læreren i universet Her får man en fornemmelse af rummeligheden i universet at stjernerne ikke, som antaget i Middelalderen, sidder på indersiden af en kugleflade, men i stedet er spredt i rummet