Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland.

Transkript

1 Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Der har gennem tiderne hersket uenighed blandt forskere om, hvorvidt det var muligt at basere pædagogiske initiativer på evidens. Mange mente, det måtte være utopi at samle og generalisere viden fra en verden, hvor alle initiativer, aktiviteter, situationer og handlinger er unikke. De seneste års forskningsmæssige indsats rettet mod skolens hverdag har imidlertid ændret på dette billede. Nu er der næppe nogen, som betvivler, at vi også gennem undervisning og pædagogisk praksis kan vi finde en evidensbaseret viden. Systemisk arbejde i skolen Vi har næppe mødt større enighed blandt skoleforskere end den, vi præsenteres for i dag. Skolesystemet, relationerne, sammenhængene og samarbejdet mellem hjem og skole er kommet i fokus. Det er almindeligt kendt og accepteret, at vor interesse for elevers fejl og mangler må vige til fordel for den viden, der findes om systemisk tænkning i forbindelse med skolekultur og ændringsarbejde i skolen. Denne tænkning kommer til udtryk ved, at det er mønstrene og samspillet mellem individerne i fællesskabet, man søger at komme til en forståelse af. Derved sker der en stærk nedtoning af den automatik, der traditionelt har fået os til at se et problem og løse en opgave ved at kigge ind i den enkelte elev for der at finde årsagen til problemet og genstanden for vore professionelle handlinger. Med den systemiske tilgang løfter man så at sige problemet ud af den tætte tilknytning til den enkelte person og søger primært både en forklaring og en udviklingsmulighed med udgangspunkt i konteksten. I stedet for udelukkende at lede efter årsager og forklaringer i eleven, søger vi at finde og beskrive lærings- og adfærdsfremmende faktorer i konteksten med dens relationer og sammenhænge. Her bliver den norske LP-model interessant, fordi modellen stiller skarpt på omgivelserne, relationerne og samarbejdet. Interessen rettes mod de faktorer, der skaber gode læringsresultater og modvirker urolig elevadfærd. Folkeskolen er vor fælles kulturinstitution, her har lærerne et af de vigtigste job. De har ansvaret for den undervisning, der skal tilrettelægges for hver eneste elev, så alle elever kan opnå de optimale faglige, sociale og personlige mål, der sætter dem i stand til at være aktive deltagere i fremtidens komplekse samfund. De skal kunne begå sig i mange forskellige sammenhænge, være i stand til at samarbejde med andre, tage medansvar og være gode kammerater. Ofte hører vi, at opgaven er svær, og uroen i skolen gør det vanskeligt for lærerne at gennemføre den daglige undervisning, så eleverne får selv de mest basale færdigheder. Ofte sætter vi lokale og nationale initiativer i gang i større eller mindre skala - blot for at gøre noget, men om vi har endsige får viden og evidens om virkning og effekten, er straks en anden sag. 1

2 Systemteori som forståelsesmodel Systemteori er en fællesbetegnelse for tænkemåder inden for forskellige videnskabsgrene, hvor man anvender begreberne system og model. Teorierne lægger vægt på, at det enkelte individ er i interaktion med forskellige sociale systemer. En systemisk forståelse af handlinger og adfærd indebærer derfor, at der foregår en interaktion mellem omgivelserne og det enkelte individ, hvor det er individet, der vælger og selv kan påvirke omgivelserne. Det forholder sig ikke sådan, at vi er underlagt disse sociale systemer, og at det er systemet, som bestemmer, hvordan vi handler. Denne forståelse af, at vore handlinger foregår i en interaktion med omgivelserne, kan også anvendes for at forstå elevernes læringsstrategier, arbejdsindsats og adfærd i skolen. Dette er og har været et afgørende teoretisk grundlag for LP-modellen. Elevernes handlinger forstås som tilpasning til de omgivelser, som findes i skolen, og i særlig grad til den klasse eller gruppe, eleverne tilhører. En skoleklasse eller elevgruppe kan ændre sig relativt meget, hvis der enten kommer en ny elev ind i gruppen, eller der er en elev, der forlader den. Så ændres det sociale system som følge af, at en bestemt elev bidrager til bestemte reaktioner i det sociale system i klassen, hvilket igen påvirker eleverne. Denne systemteori sammen med den store betydning, der tillægges interaktionen, er også vigtig for at kunne forstå, at klasser på den samme skole kan udvikle sig til at være temmelig forskellige,... Thomas Nordahl i LP-modellens vidensgrundlag. Forståelse af elevernes læring og adfærd i skolen, der udgør en del af basismaterialet for det konkrete arbejde med LP-modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen er en pædagogisk analysemodel baseret på systemteori og forståelse af læringsmiljøets betydning for elevernes sociale og faglige læring. Modellen er et værktøj, der er baseret på forskningsresultater, og giver i nogen grad et svar på de pædagogiske konsekvenser, som kan uddrages af den senere tids forskning i læringsmiljøets betydning for elevernes udvikling. Det vil sige, at forskning i det, der har sammenhæng med elevernes adfærd og læring, her er anvendt direkte i modeludviklingen. LP modellen beskriver en fremgangsmåde, der har til formål at opnå en eksplicit forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds- og læringsproblemer i skolen. Lærerne skal anvende analysemodellen på en systematisk måde. Der lægges vægt på, at de skal have fokus på interaktionen mellem eleven og omgivelserne, og sammen med dette også se kritisk på egen undervisning og klasseledelse, idet lærerne udgør en vigtig del af undervisningsmiljøet og de påvirkningsfaktorer, der findes i dette miljø. Modellen består af en analysedel og en praksisdel I analysedelen skal lærergruppen identificere de faktorer, der udløser, påvirker og opretholder elevens handlinger og adfærd. Identificeringen af disse faktorer kommer ikke til udtryk som konstruerede fortællinger eller opstillede hypoteser, men som konkret viden om de faktuelle forhold, der ønskes ændret. Det handler her om den almindelige skolehverdag. Det er de udfordringer, som er aktuelle i lærerens egen hverdag, der er i fokus. 2

3 Når lærerne har beskrevet den pædagogiske udfordring og fundet de faktorer, som fortsat opretholder denne, så skal der indhentes informationer om, hvordan udfordringen kan tages op, så den reduceres eller ophører med at eksistere. I praksisdelen handler det om at få igangsat initiativer, der baserer sig på forskningsmæssig viden. Der findes næppe standardmetoder, som kan forbedre et givet læringsmiljøet på en skole, men der eksisterer mange mulige pædagogiske indfaldsvinkler, hvoraf nogle kan anvendes i den enkelte unikke situation. Det vigtige er, at lærergruppen i fællesskab analyserer sig frem til de strategier og gennemfører de handlinger, som man ved har den ønskede effekt. Efterfølgende gennemfører lærergruppen en evaluering. Evaluering af LP-modellens resultater Evaluering af LP-modellens resultater fra Norge har vist, at eleverne på skoler, hvor lærerne anvender modellen, klarer sig væsentlig bedre end elever på skoler, der ikke har brugt modellen. Målt på en karakterskala med seks trin øgede eleverne deres præstationer med 0,4 point på de skoler, hvor modellen blev implementeret. Desuden blev adfærdsproblemer og uro reduceret markant, ligesom mobning og anden uhensigtsmæssig social adfærd blev mindsket. De faglige præstationer øges Den sociale kompetence bedres Uro i undervisningen reduceres Konflikter mellem elever og mobning mindskes Lærernes arbejdsglæde øges Arbejdet på grundlag af LP-modellen har derudover en gavnlig virkning på de almindeligt kendte specialundervisningsinitiativer, idet skolerne opnår, at elever med særlige behov får relativt større fagligt udbytte og øget selvværd i forhold til skolearbejdet. Desuden opnår skolerne en mindsket udskilning af elever fra den almindelige undervisning. Implementeringen af LP-modellen følges af skoleforskere fra Norge og Danmark. Der oprettes en database, hvor skolerne kan se egen profil og sammenligne med andre LP-skoler. Denne databasen vil indeholde de samme temaer, som har vist resultater gennem evalueringsarbejdet i Norge. Derved bliver det muligt, at følge og sammenligne skoleudviklingen i de to nordiske lande og få det bedste vidensgrundlag for at siden hen at kunne træffe beslutninger for at ændre på uheldige virkninger af måden vi driver skole på.. Er det mon noget nyt? LP-modellen indikerer ikke noget revolutionerende nyt, men modellen er et værktøj til at gennemføre de ændringer, skolen selv vil have gennemført, så de ønskede ændringer kan forankres i skolens hverdag til gavn for de mange elever, der passerer gennem lærernes hænder. Det er som regel nødvendigt at videreudvikle og ændre skolens kultur på et eller flere områder, hvis forskellige initiativer skal forankres i skolen og bidrage til varige ændringer i den pædagogiske praksis. Sådanne ændringer skal føre til, at lærerne kan møde de udfordringer, de står over for, på en ny og udfordrende måde. 3

4 En skolekultur består af holdninger, værdier, antagelser, meninger, vaner og handlemåder, som en given gruppe af lærere er fælles om. Det vil vise sig nødvendigt at ændre dele af dette indhold for at opnå resultater, der giver effekt. Da skoler er forskellige, vil det være den lokale virkelighed på den enkelte skole, der afgør, hvilke dele og hvordan der skal ændres. Men hvis en sådan udvikling af skolens kultur og en forankring af ny viden og ny praksis ikke finder sted, vil tidligere meninger, holdninger og pædagogisk praksis hurtigt blive genetableret. Ændringsarbejde sker ikke af sig selv og forudsætter, at man anvender særlige strategier for at implementere ændringerne. I norsk sammenhæng har man gjort sig den erfaring, at manglende resultater af ændringsarbejder i skolen først og fremmest skyldes, at strategierne for implementeringen har været for usystematiske og ugennemtænkte. Hvad skal der til for at skabe gode resultater med LP-modellen? Det er først og fremmest væsentligt at få klarlagt skolens forudsætninger for at gå i gang med et ændringsarbejde. Det er fx vigtigt, at aktørerne får defineret skolens behov og i den forbindelse sikrer sig, at skolens ledelse er villig til at foretage de nødvendige prioriteringer i forbindelse med ressourceanvendelse, intern organisering, planlægning og støtte til lærerne. Desuden må der sikres en bred tilslutning fra lærerne til det, der skal iværksættes, ligesom forældrene bør engageres i udviklingsarbejdet. Derefter planlægges en systematisk implementering af modellen. Det er et arbejde, der strækker sig over tid. Evalueringen fra arbejdet med LP-modellen i Norge viste, at 2års varighed ikke slog til. Skal arbejdet medføre varige ændringer skal implementeringen strække sig over mindst 3 år. I Danmark sker dette med vægt på følgende principper: o Der er behov for efteruddannelse af og kompetenceudvikling hos lærere og skoleledelse o Der udvikles en kollektiv og samarbejdsorienteret kultur i skolen o Skoleledelse bygger på den forståelse, at en ændring af kulturen i skolen handler om både form og indhold o Der anvendes lærergrupper som fora for pædagogiske drøftelser og refleksioner over ufordringerne i skolen o Der udvikles en fælles forståelse, som integreres i skolens mål og planer o Skoleledelsen prioriterer kontinuerligt ændringsarbejdet og støtter aktivt op om det I forbindelse med de konkrete pædagogiske tiltag er loyalitet og integritet i forhold til trufne beslutninger et særdeles vigtigt princip, idet den enkelte lærers loyalitet og integritet i forhold til tiltag, man i fællesskab har truffet beslutning om, er afgørende for resultatet, ligesom lærere og skoleleder må gennemføre det, de er blevet enige om, og så vurdere, om de har nået de ønskede resultater. Hvordan ser det ud med interessen for LP-modellen i Danmark? Her har flere end 250 skoler sammen med deres lokale PPR-enhed eller anden kommunale ressourceenhed påbegyndt arbejdet med at implementere LP-modellen ( klik på landkort), og flere vil følge efter, når der igen åbnes for deltagelse i implementeringen i Danmark. Alle elever klasse (mellem og ) samt deres lærere (flere end ) besvarer spørgsmål om bl.a. deres syn på skolen, og disse resultater bliver fulgt op af en forskergruppe fra 4

5 Høgskolen i Hedmark, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole samt Center for Evaluering i Praksis. Vi får altså at vide, hvordan vores folkeskole ser ud netop nu, hvilke udfordringer der findes, og vi får et signalement af, hvilke ændringer der skal til, for at skolen kan få den sociale og faglige læring til at hænge sammen. Hvordan får skolerne og lærerne begyndt? Før arbejdet for alvor går i gang, gennemfører lærerne kursusforløbet Indføring i LP-modellen for at lære den systemiske tænkning og analysemodellens enkelte faser at kende. Dette kursus er obligatorisk for alle lærere og pædagoger på skoler, som har indgået en samarbejdsaftale om implementering af LP-modellen. Kurset indgår som et forberedende og integreret element i implementeringen af LP- modellen. Formålet er, at deltagerne på et systemteoretisk grundlag udvikler deres praktiske og pædagogiske kompetencer ved at anvende forskningsbaseret viden og forholde sig analytisk og reflekterende til egen og andres undervisningspraksis. Kursusforløbet gennemføres som e-læring. E-læringskonceptet forudsætter teamsamarbejde Den e-læring, der anvendes i LP-modellen, er et afprøvet koncept, som er udviklet gennem de sidste år af lærergrupper. E-læringskonceptet forudsætter, at kursisterne er organiseret i grupper/team. Deltagerne er ansvarlige for deres indbyrdes drøftelser, når de mødes i det fysiske rum, og for kommunikationen med deres vejledere i det virtuelle studierum eller e-læringsrum. e-læring er baseret på samarbejde, refleksion og deling af viden. Gennem processerne i gruppen genereres ny viden, der åbner nye muligheder for løsning af skolehverdagens mange udfordringer. Dagsordenen sættes i selve e-læringen via de tekster og det materiale, der inddrages, samt de efterfølgende refleksioner og den gensidige inspiration, der finder sted i lærergruppen. Konceptet bygger således på dialogorienteret teamlæring, hvor alle deltagere har mulighed for at bidrage og sætte deres præg på forløbet. Ved teamlæring sætter deltagerne ord på det, de søger at lære sig. Herved bliver faglige begreber en del af deres aktive ordforråd. Gennem dialogen med vejlederen kan gruppen blive opmærksom på eventuelle misforståelser, nødvendig indsigt og hensigtsmæssige færdigheder. Men det vigtigste er det, der sker i lærergruppen. e-læringsrummet er opbygget af studiemoduler. Hvert modul indeholder en eller flere tekster, et sæt opgaver og et forum, hvor gruppen elektronisk kan indtaste sin besvarelse. Til hvert e-læringsforløb er knyttet en eller flere vejledere, der sørger for at give gruppens respons på dens besvarelser. I kursusrummet findes også en fælles elektronisk opslagstavle, en liste over deltagende grupper og mulighed for at studere og kommentere skolens øvrige gruppers besvarelser. Det vigtigste Ønsket om ændringer sker ikke af sig selv, og vor aktuelle viden siger os, at påduttede og topstyrede initiativer næppe er de bedste strategier for at skabe et innovativt læringsmiljø i skolen. Forskningen indikerer, at 25% af et vellykket resultat skyldes initiativet eller ideen, mens 75 % af succesen tilskrives implementeringen og selve gennemførelsen. Derfor er en systematisk og 5

6 gennemtænkt strategi for implementering af LP-modellen en nødvendighed for, at skolen kan nå de ønskede resultater. LP modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl fra Høgskolen i Hedmark, Norge. Vil du vide mere om LP-modellen, så gå på Her kan du finde informationer om LP-modellen i Danmark. På hjemmesiden findes der artikler, foredrag og videopræsentationer af oplæg samt elæring. Du kan også læse Thomas Nordahls bog om Eleven som aktør, Reitzels forlag eller Ole Hansen, red.: Skoleledelse og læringsmiljø, Dafolo Om evaluering af LP-modellen se: (Læringsmiljø og pedagogisk analyse. En beskrivelse og evaluering av LP-modellen.) LP-modellen gennemføres i Danmark i et samarbejde mellem professor Thomas Nordahl, Høgskolen i Hedmark, og Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Udbudsret til LP-modellen i Danmark indehaves af UC Nordjylland. Faktabox juni 08 Antal skoler: 268 Antal PPR: 36 Antal elever: Antal pædagogisk personale: UC Nordjylland og Høgskolen i Hedmark har ved udgangen af 2008 gennemført Vejlederuddannelse i LP-modellen for 550 PPR ansatte. elæring om LP-modellens vidensgrundlag og Arbejdet med LP-modellen gennemføres af hele skolens pædagogiske personale (flere end ). Inden udgangen af 2008 har Kompetencenetværket bag LP-modellen afholdt 225 pædagogiske arrangementer i kommuner eller på skoler. 6