Konjunktur og Arbejdsmarked

Transkript

1 Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end gennemsnittet for Danske mænd har nordisk rekord i deltid Langt flere kvinder end mænd arbejder på deltid Hver tredje ledig i job igen inden 3 måneder Danmark har haft det 6. største fald i beskæftigelsen under krisen Markant nedgang i bilsalget i december Flere danskere forventer højere ledighed om et år Fortsat pessimistiske forbrugere Langt flere kvinder end mænd arbejder på deltid Knap 4 ud af 1 af de beskæftigede kvinder i Danmark arbejder på deltid. De 37 pct. skal ses i forhold til, at ca. 14 pct. af de mandlige lønmodtagere er på deltid. Det viser rapporten, Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 212, fra Beskæftigelsesministeriet. Danske kvinder og mænd er oftere på deltid end gennemsnittet i EU. Her arbejder godt 3 ud af 1 kvinder i på deltid, mens det samme gælder for mindre end hver 1. mand på arbejdsmarkedet. jf. figur 1. Selv om danske kvinder oftere er på deltid end mænd, er forskellen mindre end i de andre nordiske lande. Danske mænd er således lidt oftere på deltid end i de andre nordiske lande. Figur 1. Danske mænd hyppigst på deltid blandt de nordiske lande Kvinder Mænd Norge Sverige Danmark Island Finland Anm.: Beskæftigelsesfrekvenser for kvinder og mænd i aldersgruppen 1-64 år i de nordiske lande og, 211.

2 Kilde: Eurostat. I forhold til de andre nordiske lande har Danmark den tredje højeste deltidsfrekvens for kvinder, mens andelen af danske mænd i deltidsbeskæftigelse er højere end i de øvrige nordiske lande. Flest mænd angiver uddannelse som årsag til deltidsbeskæftigelse, dvs. har studiejob. Både mænd og kvinder ramt af ufrivillig deltidsbeskæftigelse Danske kvinder og mænd angiver forskellige årsager til, at de er på deltid. Omkring hver tredje kvinde på deltid angiver hhv. familiære og personlige forpligtelser samt uddannelse som årsag til deres deltidsbeskæftigelse. Over halvdelen af mændene siger, at de har deltidsarbejde, fordi de er under uddannelse, mens omkring hver 1. mand begrunder deltidsbeskæftigelse med familiære og personlige forpligtelser, jf. figur 2. Det betyder, at mændene især er på deltid i forbindelse med studiejob, mens kvinder oftere er det af familiehensyn. Henholdsvis hver 7. mandlige og hver 6. kvindelige deltidsbeskæftigede arbejder ifølge eget udsagn på deltid, fordi de ikke kan finde fuldtidsarbejde. Dvs. lidt flere kvinder end mænd er ufrivilligt på deltid. Figur 2. Forskellige årsager til kvinder og mænds deltidsbeskæftigelse 6 6 Mænd Kvinder Passer børn Anden årsag Egen sygdom Kan ikke finde Under fuldtidsarbejde uddannelse Andre familiære og personlige forpligtelser Anm.: Årsager til kvinder og mænds deltidsbeskæftigelse, 211. Kilde: Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Eurostat. Boks 1 Arbejdskraftundersøgelsen Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik. I undersøgelsen spørges der blandt andet til de beskæftigedes arbejdstid, hvor de interviewede selv angiver, hvorvidt de mener, at de har deltidsbeskæftigelse. Deltidsbeskæftigelse ifølge AKU er således baseret på de interviewedes egne udsagn. Da undersøgelsen er stikprøvebaseret vil den være behæftet med usikkerhed. Du kan læse hele rapporten Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 212 her. Ugens analyse: Hver tredje ledig i job igen inden 3 måneder Hver tredje nyledig finder arbejde indenfor 3 måneder. Det viser tal fra Jobindsats.dk. Andel af nyledige, som hurtigt finder job på 2-niveau Blandt de personer, der var nyledige i perioden 3. kvartal 211 til 2. kvartal 212, var omkring 1 ud 3 i job igen efter 3 måneder, jf. figur 3. Det er omtrent samme andel som i perioden inden den seneste højkonjunktur. Således fandt omkring hver tredje nyledige job igen inden 3 måneder i 2, der typisk betragtes som et normalt konjunkturår.

3 Andelen af nyledige, der finder job inden for tre måneder, har været relativ stabil siden 29. Figur 3. Stabil udvikling i antallet af nyledige, som hurtigt finder job Andel Andel 1kv4-4kv4 3kv4-2kv 1kv-4kv 3kv-2kv6 1kv6-4kv6 3kv6-2kv7 1kv7-4kv7 3kv7-2kv8 1kv8-4kv8 3kv8-2kv9 1kv9-4kv9 3kv9-2kv1 1kv1-4kv1 3kv1-2kv11 1kv11-4kv11 3kv11-2kv12 Anm.: Målingen viser andelen af nyledige dagpengemodtagere og jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere, som er kommet i beskæftigelse inden for 3 måneder, 1. kvt kvt Kilde: Jobindsats.dk. Stor forskel mellem kommuner Der er betydelig variation på tværs af kommuner i andelen af nyledige som finder job indenfor 3 måneder. I kommuner som Vesthimmerland, Morsø, Varde og Struer og Skive kommer mere end 4 pct. hurtigt i job igen, mens det til sammenligning kun gælder omkring 2 pct. i kommuner som Ishøj, Albertslund og Herlev. Internationalt: Danmark har haft det 6. største fald i beskæftigelsen under krisen Danmark er blandt de lande i Europa, hvor beskæftigelsen er faldet mest siden den økonomiske krises start i sommeren 28. Det viser nye tal fra Eurostat pba. Arbejdskraftundersøgelsen fra Danmarks Statistik. Faldende beskæftigelse i i forbindelse med krisen Danmark har haft det 6. største fald i beskæftigelsen men fra et meget højt niveau. Hovedparten af de europæiske lande har oplevet faldende beskæftigelse i forbindelse med krisen og i 19 ud af de 27 EU-lande var beskæftigelsen stadig lavere i 3. kvartal 212 sammenlignet med 3. kvartal 28. Beskæftigelsesfrekvensen i Danmark er siden 3. kvartal 28 faldet med knap 6 procentpoint, hvilket er det 6. største fald i. De største fald i beskæftigelsen under krisen er sket i Irland, Spanien og Grækenland. Ændringen i beskæftigelsen fra 3. kvartal 28 til 3. kvartal 212 fremgår af figur 4 nedenfor.

4 Figur 4. Dansk beskæftigelse blandt de hårdest ramte i EU Beskæftigelsen er stadig høj i Danmark. Ændring i procentpoint Malta Luxembourg Tyskland Ungarn Østrig Tjekkiet Rumænien Polen Sverige Belgien Frankrig Storbritannien Finland Litauen Italien Holland Estland Slovakiet Bulgarien Letland Slovenien Danmark Portugal Cypern Spanien Irland Grækenland Anm.: Ændring i beskæftigelsesfrekvensen for de 1-64-årige fra 3. kvartal 28 til 3. kvartal 212. Kilde: Eurostat. Den relativt store nedgang i den danske beskæftigelse under krisen skal bl.a. ses i lyset af, at Danmark i 3. kvartal 28 var det land i, som havde den højeste beskæftigelsesfrekvens. På trods af det markante fald i beskæftigelsen er Danmark således stadig blandt de EUlande med den højeste beskæftigelse, jf. figur Ændring i procentpoint Den danske beskæftigelsesfrekvens var i 3. kvartal 212 knap 73 pct., hvilket er væsentligt over -gennemsnittet på godt 6 pct. Kun Tyskland, Østrig, Holland og Sverige havde i 3. kvartal 212 en højere beskæftigelse end Danmark. Figur. Danmark stadig blandt de EU-lande med højest beskæftigelse Fleksibelt arbejdsmarked er en del af forklaringen Sverige Holland Østrig Tyskland Danmark Finland Storbritannien Estland Tjekkiet Luxembourg Cypern Letland Frankrig Slovenien Litauen Belgien Portugal Rumænien Bulgarien Polen Slovakiet Malta Irland Ungarn Italien Spanien Grækenland Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen for de 1-64-årige, 3. kvartal 212. Kilde: Eurostat. De relativt store udsving i den danske beskæftigelse henover konjunkturerne kan bl.a. hænge sammen med, at det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved at være relativt fleksibelt. Det betyder, at beskæftigelsen i Danmark typisk tilpasser sig relativt hurtigt i såvel opgangs- som nedgangstider sammenlignet med mange andre lande

5 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst,3 3. kvt. 12 Handelsbalance (mio. kr.) 7. nov-12 Inflation 2 dec-12 Årlig lønstigningstakt 1) 1,3 3. kvt. 12 Antal ledige nov-12 Ledighedsprocent 6,3 nov-12 Beskæftigelse 2) kvt. 12 * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. 2) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr. Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri dec-12 - Bygge og anlæg -16 dec-12 - Servicesektoren -4 dec-12 - Detailhandlen* 11 dec faktiske tal -- Varslede fyringer 3 dec-12 *Danmarks Statistik offentliggør ikke sæsonkorrigerede tal for detailhandlen, derfor benyttes det ukorrigerede tal. Anm.: Ændringen i varslede fyringer er beregnet ift. samme måned sidste år. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Nettoledige 12.1 nov-12 - Dagpengemodtagere 13.7 nov-12 - Kontanthjælpsmodtagere 21.4 nov-12 Aktiverede 39. nov-12 - Dagpengemodtagere 26.3 nov-12 - Kontanthjælpsmodtagere 13.2 nov-12 Bruttoledighed nov faktiske tal -- Ikke arb.parate kth 11. nov-12 Revalidering 9.3 nov-12 Forrevalidering 1.9 nov-12 Sygedagpenge 7.96 nov-12 Ledighedsydelse 16. nov-12 Fleksjob 3.2 dec-12 Førtidspension 243. dec-12 Efterløn 1) 19.2 nov-12 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. 1) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Pensionsstyrelsen. Figur A. Markant nedgang i bilsalget i december Antal jan-4 maj-4 sep-4 jan- maj- sep- jan-6 maj-6 sep-6 jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 maj-11 sep-11 maj-12 sep-12 I alt Private husholdninger Erhvervene Anm.: Sæsonkorrigerede antal nyregistrerede personbiler, januar 24 december 212. Figur B. Flere danskere forventer højere ledighed om et år jan-8 apr-8 jul-8 Ledigheden om et år, sammenlignet med i dag okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 apr-11 jul-11 okt-11 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 Anm.: Udviklingen i forventningen til ledigheden om et år, sammenlignet med i dag, nettotal, januar 28 januar 213. Positive tal betyder forventning om lavere ledighed. Figur C. Fortsat pessimistiske forbrugere jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 apr-11 jul-11 okt-11 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 Anm.: Forbrugertillidsindikatoren, januar 28 januar Antal